Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt og sprogligt korrekt. Forløbene skal ikke gennemarbejdes i en bestemt rækkefølge, men kan anvendes efter behov, og når det passer ind i det øvrige arbejde. Øvelserne er interaktive, og eleven får med det samme respons på besvarelsen, så de ved, hvad de har styr på, og hvad de evt. skal arbejde mere med. Via elevlisten i lærerdelen har læreren adgang til at se elevernes besvarelser og arbejde i de enkelte forløb. NIVEAU Forløbet Sætninger kan anvendes fra 7. klassetrin. FAGLIGE MÅL I forløbet Sætninger arbejder eleverne med sætninger og variation af sætningsopbygning. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: at variere rækkefølgen af sætningens led at udnytte sætningens forfelt. I skriveforløbene i iskriv er der opstillet skrivemål for hvert forløb. Et fast skrivemål er, at eleverne skal skabe variation i deres sætningsopbygning og dermed variation i deres tekster. Hvordan de kan gøre det, vil de lære i dette forløb om sætninger. Side 1 / 6
SIDE 1 Teksten herover er den første eleverne møder i forløbet om sætninger og variation af sætninger. Eleverne kan få ordene, som er markeret med gråt, forklaret ved at klikke på dem, for de skal kende betydningen af ordene, når de arbejder med dette forløb. 01 For at skabe forståelse for sætningsbegrebet, skal eleverne i den første øvelse afgøre, hvilke linjer der er en sætning. For at afgøre det skal de kontrollere, om der er et udsagnsled og et grundled på hver linje. Er det tilfældet, er der en sætning på linjen. Eleverne skal altså kende udsagnsled og grundled og kunne finde dem for at besvare opgaven. 02 De linjer, hvor der ikke står en sætning, skal eleverne skrive om ved at tilføje udsagnsled eller grundled eller begge dele, så det bliver til sætninger. Der er mange måder at løse opgaven på, disse forslag er vist under Vis løsning: Katrine er på Facebook hele tiden. Buskene blomstrer med blå blomster i maj måned. Side 2 / 6
Æblerne er modne i september. Familien bor nær grænsen. Tyskland er større end Danmark. Virksomheden sender medarbejderne på ferie. SIDE 2 OG LED En sætning består af forskellige led. Hvert led giver svar på et spørgsmål. Tilsammen giver leddene alle de oplysninger, som findes i sætningen. Man kan sige, at de forskellige led er specialiserede i at give bestemte oplysninger, således oplyser et udsagnsled, hvad der sker i en sætning, og et grundled oplyser, hvem det sker med, eller hvem, der udfører det, der sker. Dette forløb kommer ikke nærmere ind på de forskellige leds substans og funktion, men i forløbet Sætningens led kan eleverne lære mere om de forskellige led i en sætning. Dette forløb koncentrerer sig om, hvilke oplysninger leddene giver, og hvordan leddenes placering i sætningen influerer på betydningen og kan skabe en variation i sproget, som kan gøre sproget lettere og mere interessant at læse. 03 I eksemplet før opgave 3 er vist, hvordan man kan stille spørgsmål til sætningens indhold, og svarene er givet. I opgave 3 skal eleverne skrive svar til de samme 6 spørgsmål stillet til en anden sætning. hvem? hvad skete? til hvem? hvad? hvor? hvornår? dommeren gav anføreren bolden ved midtercirklen før kampen Side 3 / 6
Opgaven skal gøre eleverne bevidste om, at der er flere led i en sætning, og at hvert led er svar på et spørgsmål. Eleverne kan på den måde afgrænse de forskellige led og kan derfor bedre flytte rundt med dem for at skabe variation i sætningsopbygningen. SIDE 3 RÆKKEFØLGEN AF LED I teksten før opgave 4 får eleverne to oplysninger, som de skal være bevidste om, når de skriver egne tekster. Den første er, at grundleddet i mange og vel nok i de fleste sætninger er placeret i begyndelsen af sætningen efterfulgt af udsagnsleddet. Det er en hensigtsmæssig opbygning, der gør det let at læse og forstå indholdet, fordi de to væsentligste led kommer tidligt i sætningen, og dermed får læseren hurtigt sætningens kerneindhold. Når afstanden mellem grundled og udsagnsled er stor i en lang sætning, stiller det større krav til læseren, som skal huske grundleddet, inden udsagnsleddet oplyser, hvad grundleddet gør. Så på den måde er denne traditionelle opbygning hensigtsmæssig, men den skaber ensformige sætninger og ensartet opbyggede tekster. Derfor bør eleverne være opmærksomme på, at de kan skabe variation ved at flytte rundt på leddene i sætningen. Den anden oplysning er, at pladsen foran sætningens udsagnsled kaldes forfeltet. Led, der placeres i forfeltet, bliver mere eksponeret end de øvrige led i sætningen. Det betyder, at hvis man vil fremhæve et bestemt led, kan det placeres i forfeltet. Hvis man ønsker at fremhæve tidspunktet i sætningen: Vi begynder vores rejse på mandag, kan man flytte på mandag hen som første led i sætningen: På mandag begynder vi vores rejse. 04 Eleverne skal skrive sætningen igen, men fremhæve de forskellige led: Fremhæv tidspunktet: Fremhæv genstanden: Fremhæv stedet: Som spørgsmål: Om aftenen lægger drengen bøgerne i skoletasken. Bøgerne lægger drengen i skoletasken om aftenen. I skoletasken lægger drengen bøgerne om aftenen. Lægger drengen bøgerne i skoletasken om aftenen? Side 4 / 6
SIDE 4 FREMHÆV LED I opgave 5 skal eleverne skrive flere eksempler, hvor de fremhæver led ved at anbringe dem i forfeltet. 05 Skriv sætningen igen, men fremhæv de forskellige led. Fremhæv tidspunktet: Fremhæv genstanden: Fremhæv stedet: Fremhæv til hvem: Som spørgsmål: I weekenden sendte jeg mere end 100 sms er til mine venner fra sommerhuset. Mere end 100 sms er sendte jeg i weekenden fra sommerhuset til mine venner. Fra sommerhuset sendte jeg mere end 100 sms er til mine venner i weekenden. Til mine venner sendte jeg mere end 100 sms er fra sommerhuset i weekenden. Sendte jeg mere end 100 sms er til mine venner fra sommerhuset i weekenden? SIDE 5 VARIER SÆTNINGEN 06 I opgave 6 skal eleverne skrive sætningen i mindst 3 nye versioner ved at ændre sætningsopbygningen. I princippet er der ikke så meget forskel på denne opgave og opgave 5, for i begge tilfælde vil der blive ændret i leddenes placering og dermed også fremhævet forskellige led i forfeltet. Under Vis løsning er der angivet disse 5 løsningsforslag: Foran sommerhuset stod de af cyklerne hen på eftermiddagen udmattede og sultne efter den lange cykeltur. Side 5 / 6
Udmattede og sultne efter den lange cykeltur stod de af cyklerne hen på eftermiddagen foran sommerhuset. Hen på eftermiddagen stod de af cyklerne foran sommerhuset udmattede og sultne efter den lange cykeltur. Efter den lange cykeltur stod de af cyklerne foran sommerhuset hen på eftermiddagen udmattede og sultne. Stod de af cyklerne foran sommerhuset hen på eftermiddagen udmattede og sultne efter den lange cykeltur? SIDE 6 VARIER TEKSTEN 07 I opgave 7 skal eleverne skrive teksten igen, men gøre sætningsopbygningen mere varieret og interessant ved at ændre opbygningen i nogle af sætningerne. Samtidig skal de overveje, hvad de ønsker at fremhæve. Klokken var 12. Det var midnat. Jeg stod i entreen og ventede påklædt og parat til at tage af sted. En bildør smækkede, og jeg gik ud. En mand stod udenfor. Jeg havde haft kontakt med ham på nettet for nylig. Vi satte os tavse ind i bilen og tog af sted. Der er mange svarmuligheder, under Vis løsning er vist én: Klokken var 12. Det var midnat. Påklædt og parat til at tage af sted stod jeg i entreen og ventede. En bildør smækkede, og jeg gik ud. Udenfor stod en mand. For nylig havde jeg haft kontakt med ham på nettet. Tavse satte vi os ind i bilen og tog af sted. Side 6 / 6