At tilrettelægge undervisningen
|
|
|
- Simon Marcus Johansen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 At tilrettelægge undervisningen Uddannelsesforbundet 2017 Oktober Struktur
2 + SAK-modellen Situation Agere Konsekvens
3 + SAK-modellen Erfaring Situation Agere Konsekvens
4 + SAK-modellen Erfaring Situation Agere Konsekvens
5 + Grundregler Genkendelighed, forudsigelighed og overskuelighed Afsæt i samme rutine hver dag Beskriv (gerne visuelt) hele processen fra start til slut Forandringer forberedes i god tid Simplificere evt. opgaver og valgmuligheder
6 + Struktureret undervisning FYSISK STRUKTUR Hvor skal jeg være? Hvordan er mine omgivelser?
7 + Det individuelle arbejdssystem Arbejdssystemet er et redskab til visuelt at fortælle eleven: 1. Hvad der skal laves 2. Hvor meget der skal laves 3. Hvornår arbejdet/aktiviteten er færdig 4. Hvad der så skal ske
8 8 De 10 H er 1. Hvad er opgaven (indhold)? 2. Hvorfor skal der arbejdes med det? (skabe mening) 3. Hvordan skal jeg lave det? (Metode) 4. Hvor skal opgaven laves (placering)? 5. Hvornår skal opgaven laves (tidspunkt)? 6. Hvor længe skal jeg lave Det? (tidshorisont) 7. Hvem skal jeg lave det med? (personer) 8. Hvor meget skal jeg lave? (mængde) 9. Hvem kan jeg få hjælp af? (personer) 10. Hvad skal jeg lave bagefter? (indhold)
9 9 Støttesystemer Skaber overblik Skaber forudsigelighed Tydeliggør forventninger Øger handlekompetencer Muliggør selvstændighed hos eleven Husker/tydeliggør rækkefølgen i en aktivitet Fastholder væsentlige informationer Huske og anvende hensigtsmæssige strategier
10 10 Når man laver et støttesystem Overvej, HVAD det præcist er, eleven har brug for af støtte til i den givne situation Hvordan skal denne information gives til eleven, for at eleven husker/er motiveret for at bruge et støttesystem i den givne situation? Tegne, skrive, konkretere, osv. Hvordan kan man sikre, at eleven selv kan/vil bruge støttesystemet i den givne situation Hvor eller hvordan skal støttesystemet placeret?
11 11 Eksempel på et støttesystem At gøre rent i stuen 1 Tage service ud på køkkenbordet 2 Sætte bøger i bogreolen 3 Tage vasketøj i vasketøjskurven 4 Støvsuge gulv (start ved døren) 5 Sætte støvsuger på plads 6 Tørre støv af på: - stuebord - hylder - fjernsyn - reoler 7 Lægge støvkluden på sin plads 8 Færdig
12 Struktureret undervisning Fag Indhold Sider Og / eller Tid Dansk Novellen: Vædderen Side : min. novelleanalyse Side: 2 opg. 2 og 3 20 min. Matematik Matematik - tak Side 35 opg min
13 + Struktureret undervisning DAGLIGT SKEMA Hvad skal jeg lave? Dato: DANSK Læsning s. X Pause: Spille kort med Per X Grammatik komma s Pause: Spille bold med Jens
14 14 Eksempel på Støttesystem Eks. på biblioteket taler jeg lavt
15 15 Fornemmelse af varighed Konsekvens = synliggør tiden med eks. Time Timer Smartphones/tablets Æggeur/digitale ure
16 16 Paradoksfilm: Møde i receptionen Overvej i gruppen, hvad der er vigtigt, den unge mand lærer Overvej, hvordan et støttesystem kan se ud Overvej, hvordan det kan introduceret for den unge mand
17 Begrebsdefinition Forsøg at lave forklaringen på begrebet så enkelt som muligt. Samtidig giver I de informationer, I tror, eleven har brug for at få beskrevet, jf. hans/hendes vanskeligheder Forsøg at være præcis, entydig og skråsikker i jeres beskrivelse på trods af, I måske beskriver et begreb, som ellers opfattes nuanceret og forskelligartet Brug gerne et eksempel fra elevens hverdag, som giver mening for ham/hende til at illustrere betydningen af begrebet
18 18 Udformning Begrebet: Elevels forklaring: Den mest almindelige forklaring: Vores fælles aftale om begrebet:
19 19 Lav en begrebsdefinition Vælg ét af følgende udsagn: God weekend Der er grænser for, hvor meget vi vil arbejde Statsministerens åbningstale blev skudt i gang Vil du have et stykke frugt? Antallet af fødsler falder Det offentlige USA er lukket ned
20 Motivationssystemer Formål: At skabe motivation At skabe opmærksomhed og focus på hensigtsmæssig adfærd At visualisere og konkretisere omverdenens forventninger og / eller elevens indsats. At visualisere og konkretisere sammenhænge mellem elevens handlinger og omverdens reaktion At give succes og selvtillid
At tilrettelægge undervisningen. Struktur
At tilrettelægge undervisningen Struktur + SAK-modellen Situation Agere Konsekvens + SAK-modellen Erfaring Situation Agere Konsekvens + SAK-modellen Erfaring Situation Agere Konsekvens Struktur som et
Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza
Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza De grundlæggende kognitive dysfunktioner Empati: Empati er driften til at identificere andres menneskers
KOMPENSERENDE SYSTEMER.
KOMPENSERENDE SYSTEMER. KOMPENSATION - KVALIFIKATION STRUKTUR STØTTE OG MOTIVATIONSSYSTEMER BRUGES FOR AT KOMPENSERE FOR OG KVALIFICERE MANGLENDE SAMMENHÆNGSFORSTÅELSE SVAGE FORESTILLINGSEVNE SVAGE EKSEKUTIVE
Specialpædagogiske metoder Autisme / ADHD
+ Specialpædagogiske metoder Autisme / ADHD + Hvorfor struktur? n Empati/ Central coherence / Eksekutive funktioner n Brug teknikker som hjælper til at organisere og fastholde viden visuelt n Forskellige
Autisme. En fælles pædagogisk forståelse og tilrettelæggelse. Liselotte Rask Pædagogisk konsulent, udviklingsforstyrrelser
Autisme En fælles pædagogisk forståelse og tilrettelæggelse Liselotte Rask Pædagogisk konsulent, udviklingsforstyrrelser 1 Autisme Hans Asperger, 1944 (østrigsk læge) Autisme som arvelig personlighedsforstyrrelse
Kommunikation og Samarbejde
Kommunikation og Samarbejde Hvis man ser pæn ud og er velformuleret, så tror de ikke, at man har noget handicap Jamen, du er jo intelligent så tag dig dog sammen! Forskellige holdninger Mennesker gør det
Hverdag med ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Hverdag med ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløb Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD -
Formaliserede samtale Støtte, udfordre og fastholde. Uddannelsesforbundet. Modul 1
Formaliserede samtale Støtte, udfordre og fastholde Uddannelsesforbundet 2017 Modul 1 Den unges vigtigste udviklingsopgaver At den unge kender, accepterer, respekter og kan leve op til almindelige samværsregler
PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD
PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD Børn gør det godt hvis de kan ADHD Koncentration Impulsgennembrud Hyperaktivitet Eksekutive vanskeligheder Opmærksomheds forstyrrelser Eksekutive styre funktioner Neuropsykologiske
Fælles Pædagogisk Grundlag
Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Fælles Pædagogisk Grundlag På dagtilbudsområdet i Vordingborg Kommune har vi det seneste år arbejdet på at udvikle den pædagogiske indsats,
0. REFLEKSIONSFELT. Korttidshukommelsen er ofte nedsat. Man husker ikke det der skete for 10 min siden eller hvad man er midt i.
0. REFLEKSIONSFELT Nogle oplever af personligheden ændres f.eks. i kraft af mistede interesser eller adfærd. Svækkelse af sociale færdigheder Pludselige skift i humør: gråd, vrede, glæde Korttidshukommelsen
Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne
BØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København.
BØRNEMØDER DCUM anbefaler børnemøder, fordi de er med til at sikre plads og rum til en fælles inklusionsindsats over for udfordrede børn. Skolen ved Søerne bruger børnemøder i arbejdet med inklusion. Det
Agernhuset. Beskrivelse af Agernhuset. Beskrivelse af elevgruppen
Agernhuset Beskrivelse af Agernhuset Agernhuset er beliggende i Sulsted, en lille landsby ca. 20 km nord for Aalborg. Agernhuset er en tidligere hovedbygning fra en nu nedlagt gård på ca. 400 kvm, med
SOCIAL HISTORIER UDDANNELSESFORBUNDET MODUL 2
SOCIAL HISTORIER UDDANNELSESFORBUNDET MODUL 2 DET ER ELEVENS OPFATTELSE AF EN SITUATION SOM BESTEMMER, HVORDAN DET REAGERER FØLELSES- OG HANDLERMÆSSIGT. - IKKE SITUATIONEN SELV HVAD ER EN SOCIAL HISTORIE?
Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene
Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene
Sammenhængende overgang
Sammenhængende overgang - fra børnehave til skole GENTOFTE KOMMUNE Indhold 3 Forord 4 Trivsel og tryghed 5 Sociale kompetencer 6 Integritet og selvstændighed 7 Læring 8 Sundhed og motorik 9 Øvesiden -
Basens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning
Basens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning For at kunne implementerer en tydelig struktur for eleverne i hverdagen, er det nødvendigt at hver enkelt medarbejder har en grundlæggende
En pædagogisk model er til en vis grad en planlægningsmetode for medarbejderne med afsæt i den opgave de er blevet stillet.
Faglig indholdsmæssig tilgang til borgerne. I det fagligt indholdsmæssige arbejde med borgerne i Autismecenter Syd benytter medarbejderne sig af en række pædagogiske modeller, tilgange og metoder. I det
Denne samtalemodel er udviklet på baggrund af Vækstmodellen vejen til den gode samtale af Marianne Grønbæk & Henrik Pors, Dafolo, 2009.
Denne samtalemodel er udviklet på baggrund af Vækstmodellen vejen til den gode samtale af Marianne Grønbæk & Henrik Pors, Dafolo, 2009. En bog som varmt kan anbefales. Vejledning til Den værdsættende samtale
Calgary-Cambridge Guide
Indlede samtalen Forberedelse 1. Lægge den forrige opgave væk 2. Fokusere opmærksomheden på og forberede sig til denne konsultation Skabe initial kontakt 3. Hilse på patienten; sikre sig patientens navn
Årsplan 7.x. dansk TG
Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 34 Vi bruger timerne på at lære hinanden bedre at kende og på at planlægge hytteturen. 35 Hyttetur (Bethesda) 36-37 Artikler Medierne er en stor del af vores
0. REFLEKSIONSFELT. Lugtesansen bliver ofte ved med at være god, selv om de andre sanser forværres Det bliver svært at tale og forstå, hvad der siges
0. REFLEKSIONSFELT Korttidshukommelsen er ofte nedsat. Man husker ikke det der skete for 10 min siden eller hvad man er midt i. Erindringer der ligger år tilbage kan stå helt friske Nogle oplever af personligheden
MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND
MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker
Årsplan 7.x. dansk TG
Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33 Hyttetur 34-36 Artikler Medierne er en stor del af vores hverdag, og det kan være nemt at blive vildledt. Vi arbejder derfor med artikler og hvilke virkemidler
Den vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?
Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode
Første del: indsatsen
Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb
Tids-/faseplan for hjemmetræning. Barnets navn og cpr.nr.:
Oprindelige mål for indsatsen i offentligt dagtilbud efter Servicelovens 32 (jf. målgruppeafklaring fra PPR ved ansøgning om hjemmetræning). Efter 2 år skal der indhentes udtalelse fra institution/skole/sfo
PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING
PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en nedsmeltning Jeg har været dér, hvor du er og ved, hvordan det føles, når
De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Forudsigelige regler og rutiner
1 Forudsigelige regler og rutiner Der findes vidt forskellige opdragelsesstile, der spænder lige fra det meget strikse med kæft trit og retning til det helt laissez faire, hvor alt er tilladt. Man kan
V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759
Motivation i praksis V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759 Formål og program 1 At udforske hvad motivation er og hvordan man som leder kan medvirke til at det daglige arbejde bliver
Jette Lohse. Kursusafdelingen. SOPU København & Nordsjælland DEN MOTIVERENDE SAMTALE
1 DEN MOTIVERENDE SAMTALE 2 Grundliggende principper Tag udgangspunkt i personens egne holdninger, overvejelser og ønsker Styrk troen på, at forandringer er mulige Hjælp personen til at finde ressourcer
FOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag
FOF-Gentofte FOF Gentoftes Kompetencemodel FOF Gentofte har udarbejdet en model for afklaring og dokumentation af kompetencer i et tværfagligt samarbejde med de frivillige organisationer og oplysningsforbund
DAG 6. Forandring, motivation og styrker
DAG 6 Forandring, motivation og styrker Formålet med dagen At se på, hvad forandringer er At blive klogere på, hvad motivation er og hvornår den forsvinder At lære at se og bruge sine personlige styrker
Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November
Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November Formålet med fokusgruppen i Odense er at få de unge til at tage stilling til en række tiltag, som Odense kommune har taget for netop at få de unge til
Sociallæring Hvorfor og med hvilket formål?
Sociallæring Hvorfor og med hvilket formål? Sociale historier:) Hvorfor og hvordan? Mit fokus bliver at perspektivere hvordan vi kan arbejde med sociallæring - i respekt for autismen. Det må blive i et
Kognitive hierarki. Blok 3 Strategi. Blok 2. Blok 1. Opmærksomhed Koncentration Tempo Hyperaktive børn Hypoaktive børn. Analyse
Opmærksomhed Hjernen Kognitive hierarki Blok 3 Strategi Blok 2 Blok 1 Analyse Visuel Hukommelse Auditiv Kompetencerne Taktil Opmærksomhed Koncentration Tempo Hyperaktive børn Hypoaktive børn Hyperaktive
LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.
Læreplan Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Med lov om pædagogiske læreplaner har socialministeriet udarbejdet en beskrivelse af, hvilke mål der er styrende for arbejdet i dagtilbuddet.
1. Danskforløb om argumenterende tekster
1. Danskforløb om argumenterende tekster I det følgende beskrives et eksempel på, hvordan man kan arbejde med feedback i et konkret forløb om produktion af opinionstekster tekster i 8. klasse 6. Forløbet
Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde
Mentorsamtale Støtte, udfordre og fastholde Hjernen meget kort fortalt! Hvorfor nye ting er klamme Hjernen er plastisk den ændre sig og videreudvikler sig hele tiden Forbindelser mellem limbiske system
Systematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Nærum Skoles overordnede samværsregler
Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,
UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV
UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge
Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen
Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Dialogkortene De 12 kort i værktøjet beskriver de 12 dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø, som er nærmere beskrevet i hæftet. Spørgsmål til inspiration
Hverdag med ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Hverdag med ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløb Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD -
Afholdelse af statusmøder
Afholdelse af statusmøder dialog samhørighed forventningsafstemning kommunikation fælles mål forståelse evaluering samarbejde - skab sammenhold og undgå konflikter Værktøjet er udarbejdet af Institut for
Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69.
Side 1 af 7 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69. At læse Alle har prøvet at læse noget som man bagefter overhovedet ikke kan huske. Man har brugt tid
Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige
Daghuset Enggården. Folden en behandlingsindsats for unge med isolations og skolevægringsproblematikker.
Folden en behandlingsindsats for unge med isolations og skolevægringsproblematikker. Målgruppe: Unge i alderen 14-17 år med isolations og skolevægringsvanskeligheder, som har været skolevægrende i 3 måneder
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Målformulering. Faaborg-Midtfyn Kommune
2017 Målformulering Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Indholdsfortegnelse Målindikator 1: Personlige færdigheder... 2 Målindikator 1A: Håndtering af mødet med nye mennesker... 2 Målindikator 1B: Initiativ i forhold
Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder
Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder Kære forældre til elever i 0. klasse Som forældre er I vigtige personer i jeres barns sprog- og læseudvikling. Når jeres barn starter i 0. kl. har det
Undervisning om Alkoholproblemer i familien
Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet
Periode: uge 38, 39, 40, 41, 2011 Emne: Stueprojekt. Sociale kompetencer.
Periode: uge 38, 39, 40, 41, 2011 Emne: Stueprojekt. Sociale kompetencer. Aktiviteter / Indhold Børnenes læring/ læreprocessen Rammerne/ Hvor skal vi lave aktiviteten Mål Hvad skal børnene få ud af aktiviteten
Tema: Sociale historier
Tema: Sociale historier 1 Sociale historier Hvad er en social historie? Beskriver en social situation Giver information om, hvad personen gør, tænker og føler i situationen Giver anvisning på, hvordan
Matematiske forklaringer. Samspil mellem fag og sprog
Matematiske forklaringer. Samspil mellem fag og sprog 31. januar 2019 Lone Wulff LW@KP.dk Regional matematikvejlederdag Systematisk arbejde med fagsproget udvikler elevernes faglige kompetencer Kort præsentation
Udviklingssamtale førskolebarnet
Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration
SPØRGESKEMA TIL ELEVER I KLASSE
SPØRGESKEMA TIL ELEVER I 8.-9.-KLASSE Markér på en skala fra 0-10, hvor 10 er den højeste score, hvorvidt sætningerne nedenfor kan bruges om dig. Hvor bange er du for at sige noget forkert i timerne? Hvor
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Undervisningsministeriet har udarbejdet fælles mål for indholdet i børnehaveklassen, beskrivelsen undervisningsministeriets hjemmeside
Kære forældre! For at I kan danne jer et indtryk af, hvad der venter jeres barn når det begynder skolelivet i børnehaveklassen, har vi skrevet følgende information. Undervisningsministeriet har udarbejdet
Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011
Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver
Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07
Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle
Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Fredag d. 26. oktober. v. Britt Riber
Fredag d. 26. oktober v. Britt Riber Programændring - Videosupervision rykkes frem til 29. november Opsamling fra sidst Anerkendende pædagogik Spørgsmålstyper Eksternalisering Nysgerrig, spørgende forholdemåde
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER Indhold 3 Indledning 4 Naturfænomener i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Tal og mængder 8 Læringsområde Mønstre og former 10 Læringsområde
FVU-LÆSNING. FVU Forberedende VOKSENUNDERVISNING
FVU-LÆSNING FVU Forberedende VOKSENUNDERVISNING FVU-læsning Forberedende Voksenundervisning FVU-læsning er undervisning for voksne, der gerne vil være bedre til at læse, skrive og stave. På FVU-Læsning
Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger
Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger 1. Inklusion er et fælles ansvar fra politik til lokal handleplan Inklusionsarbejdet tager afsæt i den fælles strategi der er politisk vedtaget som
ADHD er for de fleste en livslang forstyrrelse, der kræver langvarig, tilbagevendende støtte
D.Damm Dorte Damm 1 ADHD er for de fleste en livslang forstyrrelse, der kræver langvarig, tilbagevendende støtte D.Damm Multimodal behandling: Psykoedukation Tilpasning af omverdenen medicin Coaching Social
Fælles dannelsesmål og handleplan for Tibberupskolen klasse
Fælles dannelsesmål og handleplan for Tibberupskolen 0. 3. klasse Side 1 af 8 Ifølge Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 154 af 1. marts 2001 1 stk. 5 skal hensynet til undervisningens fremme
FORNYELSE I FÆLLESSKAB. -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET
FORNYELSE I FÆLLESSKAB -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET FORNYELSE I FÆLLESSKAB OVERBLIK OVER TRIN OG VÆRKTØJER TRIN FORMÅL VÆRKTØJER Kulturtermometer Finde frem til hvilken
Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen
Motivation til Det der sker i mit liv er ikke bare noget der sker for mig. Jeg er selv med til at få det til at ske Jeg kan ændre/udvikle den jeg er og det jeg gør Den unge er ikke selv motiveret til at
SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
VUM & Kognitive vanskeligheder
Tiden går med.. Præsentation ADHD og kognitive vanskeligheder Kender du nogen, hvor du ikke så det? (gruppedialog) Cases 20 spørgsmål til professoren Barbara Kender du nogen, hvor du virkelig fik fat?
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
HVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;
hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis
Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning
Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten
Generelt om klasse(indskoling)
Færdigheder ved skoleårets afslutning: Generelt om 0.-3. klasse(indskoling) Ved slutningen af børnehaveklasseåret har eleven fået den viden og de færdigheder, der skal gøre eleven i stand til at: være
8500 Undervisningsteori
Hjemmeværnsskolen 8500 Undervisningsteori Studiemateriale 4 HVS 8500-004-24 FEB 2011 Lektion 4: Instruktørens optræden Vedligeholdelseslektion med forudsætningskontrol Lektionsplan for en vedligeholdelseslektion
Skabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Hvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Der er mulighed for at kontakte de regionale kap-enheder, som også understøtter med klyngepakker.
Tanken med klyngepakkeskabelonen er, at den kan fungere som et skelet for klyngekoordinatoren, når klyngen har besluttet sig for at arbejde med et emne, der ikke i forvejen findes klyngepakker for. en
Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk
6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,
Fra opgave til undersøgelse
Fra opgave til undersøgelse Kan man og skal man indrette læringsmiljøer med undersøgende tilgang til matematik? Er det her en Fed Fobilooser? Det kommer an på! Hvad kan John Dewey bruges til i dag? Et
LilleStorm siger goddag og farvel
Freddy Møller Andersen & Kristian Dreinø Spilleregler: LilleStorm siger goddag og farvel Sjove leg og lær spil for de mindste Hjælp LilleStorm med at sige goddag og farvel i børnehaven, i naturen, når
SÆTNINGER NIVEAU FAGLIGE MÅL
Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt
BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Kompetenceforløb: Co-læring med Nest-elementer i almenundervisningen. Sølystskolen den 31. oktober 2017
Kompetenceforløb: Co-læring med Nest-elementer i almenundervisningen Sølystskolen den 31. oktober 2017 p Program 1. Status på forløbet 2. Siden sidst/rekapitulering 3. Videndeling om øvebaner 4. Dagens
Kompetencecenter for Læsning i Århus. Oplæg Nordstjerneskolen: Undervisning af elever i læse- skrivevanskeligheder Mellemtrinnet 4. 6.
Oplæg Nordstjerneskolen: Undervisning af elever i læse- skrivevanskeligheder Mellemtrinnet 4. 6. klasse Program Kompetencecenter for Læsning i Aarhus Ordblindhed/dysleksi Hvilke udfordringer stiller en
Spørgeskema om børneopdragelse
Spørgeskema om børneopdragelse I dette skema spørges til forskellige måder at opdrage og bruge konsekvenser på. 1. Nedenfor er beskrevet opdragelsesmetoder og konsekvenser, som forældre har fortalt os,
Skjulte følger efter hjerneskade
Få viden om: Hvad er skjulte følger efter en hjerneskade? Hvordan kommer de til udtryk i dagligdagen? Hvordan skal man forstå disse? Skjulte følger efter hjerneskade NEUROENHED NORD De skjulte følger