Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen. Døgnværested for hjemløse grønlændere i København



Relaterede dokumenter
Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar Frederiksberg Kommunes udsattepolitik

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

Politik for socialt udsatte borgere

Generelle oplysninger

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Indstilling. Til Aarhus Byråd Via Magistraten. Den 31. maj Placering af stofindtagelsesrum

Psykiatri- og misbrugspolitik

Forslag til organisering af funktionen som Social Vicevært i forbindelse med etablering af 6 skæve boliger Målgruppe til de skæve boliger er borgere

Ansøgning om støtte til projekt Avancementsmentor Opfølgning på undersøgelsen "Små skridt - store forandringer" (Socialministeriets j.nr.

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22.

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den

Hjemløsekoordinationsskemaet

At gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99

Notat vedr. analyse af Værestedet.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Psykiatri- og misbrugspolitik

Grønlandsudvalget, Socialudvalget GRU alm. del Bilag 12, SOU alm. del Bilag 48 Offentligt

Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal København K

Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version

Demenspolitik Lejre Kommune.

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej

Randers Krisecenter Aftalemål Januar 2019

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Besvarelse af 10-dages forespørgsel vedrørende indlagte hjemløse

AMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Støtte- og kontaktpersonordningen. Kvalitetsstandard for støtte- og kontaktperson

Tangshave Bo- og Aktivitetscenter - Bolig 7

Børn og Unge i Furesø Kommune

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Politik for socialt udsatte borgere

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014

Ansøgningsskema: Det Fælles Ansvar II Ansøgningsfrist 1. marts Generelle oplysninger

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Rummelighed. Kontinuitet i kaos. Konfliktløsende. Skabe stabilitet omkring beboerne. habillitering - ikke rehabilitering. Mestringsstrategier

Opsøgende arbejde hvad er det?

Evaluering af LBR projekt

Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper. Ansøgningsfrist 15. november 2002

Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri

Udtalelse. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Forslag fra SF om vores grønlandske medborgere

Orientering om situationen på Klostertorv. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Til Socialudvalget

Udsattepolitik Nyborg Kommune

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Kvindeprojekt i København. Tværfagligt samarbejde, helhedsorienteret indsats for udsatte grønlandske kvinder

Kvalitetsstandard for støtte-kontaktpersonsordningen. jf. Servicelovens 99

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

Ydelseskatalog. CSU Egedammens Fritidsordning. Center for Specialundervisning

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Notat. Projekt Indsigt, Projektnummer 84. Projekt nr. 84. Mads Sinding Jørgensen Dato for afholdelse. Godkendt d.

Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren

Værdigheds-politik

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune

Åbningstider mandag til fredag har vi åbent Fremmøde gennemsnitligt pr. dag: 35-45

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

I forlængelse af vores samtale i onsdags, fremsendes hermed et oplæg til et FATA forløb.

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

Introduktion til Socialpsykiatrien. Center for Voksenstøtte og Rehabilitering

Aktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse):

FAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Handicappolitik Ishøj Kommune

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov

DEMENS STRATEGI I ODENSE KOMMUNE

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

MITEQ. et bofællesskab for hjemløse grønlandske kvinder

Kvalitetsstandard for Aktivitets- og Samværstilbud efter lov om social service 104 på psykiatriområdet. VISITEREDE TILBUD

Anmeldt tilsyn På kirkens Korshærs Herberg, Københavns Kommune. Onsdag den 9. december 2009 fra kl. 8.00

DEMENS STRATEGI I ODENSE KOMMUNE

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam

Samspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet ved Martin S. Pedersen, direktør i OMBOLD

Effektmåling i praksis

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00

FAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Egedal. og Egedal kommune 15. MAY RødeKors.dk

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

Transkript:

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen Vedr.: Døgnværested for hjemløse grønlændere i København Projektbeskrivelse Baggrund Opsøgende medarbejdere fra Kofoeds Skole og Det grønlandske Hus, gadeplansmedarbejdere fra Københavns Kommune og medarbejdere på væresteder og natcaféer i København har et indgående kendskab til socialt udsatte grønlændere, deres adfærd og personlige, sociale og sundhedsmæssige problemer. De hjemløse grønlænderes forhold er i perioden oktober til december 2005 undersøgt af Center for Kulturanalyse, der i rapporten Små skridt store forandringer fra marts 2006 tegner et yderst genkendeligt billede af den situation, de hjemløse grønlændere i København befinder sig i. I rapporten oplyses om antal, alder, køn, misbrug, adfærd samt de boligsociale forhold, der kendetegner målgruppen som helhed, og der gives velbegrundede input til det sociale og pædagogiske arbejde med gruppen, samt forslag til, hvordan situationen kan forbedres. At situationen for de socialt udsatte grønlændere i København er alvorlig understreges af, at der er stor dødelighed i gruppen. I 2005 var der knap 30 dødsfald, hvoraf de fleste døde var under 50 år. Socialarbejderne kan i dag etablere kontakt til de udsatte grønlændere på væresteder og gennem det opsøgende arbejdet, og dermed støtte en del af de udsatte grønlændere i løsning af akutte problemer. Men det er meget vanskeligt for socialarbejderne at motivere og støtte den hjemløse grønlænder til mere gennemgribende kvalitative forandringer af sin livsstil, når opfyldelse af basale behov som søvn, mad og misbrug fylder mest i hverdagen. Når væresteder, der kun er åbne i dagtimerne, lukker, er der for de fleste hjemløse grønlændere kun det misbrugende netværk, værtshusene og sofasovning at søge hen til. Det er under de nuværende forhold vanskeligt at etablere kontinuitet i de pædagogiske processer med hjemløse grønlændere i København. Derfor har der blandt socialarbejderne i lang tid været et udbredt ønske om at ændre betingelserne for de hjemløse grønlændere. Det er kommet til udtryk i forskellige idéoplæg om kaoshus, døgnværested, natcafé, mellemstation og avancementshus. Kofoeds Skole Nyrnberggade 1 2300 København S Telefon 32 68 02 00 Fax 32 95 62 17 ks@kofoedsskole.dk www.kofoedsskole.dk

Forventningen er, at effekten af det socialpædagogiske arbejde vil øges i takt med at målgruppen får mulighed for også om aftenen, om natten og i weekends at opholde sig i et alkohol- og hashfrit miljø med pædagogisk støtte. Det er påtrængende, at søge muligheder for at forbedre de hjemløse grønlænderes livssituation gennem etablering af et reelt alternativ til deres nuværende tilværelse, hvor de er isolerede og fastholdt i en subkultur, præget af alkohol og hashmisbrug. Alternativet skal være bedre livsbetingelser med støttende rammer inden for hvilke de kan udfolde deres individuelle liv på en for dem selv og andre socialt acceptabel og værdig måde. Døgnværestedet tænkes etableret som en udvidelse af det eksisterende Naapiffik og dermed placeret på Vesterbro, men uanset døgnværestedets geografiske placering må det forventes, at det vil blive søgt af hjemløse grønlændere fra hele København, hvilket gør en koordinering af indsatsen på det praktiske og organisatoriske plan uomgængelig nødvendigt. Målgruppen Målgruppen er primært funktionelt og faktisk hjemløse grønlændere, der opholder sig i København. Målgruppen er bl.a. kendetegnet ved at leve på gaden og overnatte på værtshuse eller sove på sofaer hos venner og bekendte. Målgruppen defineres i øvrigt i henhold til oplysningerne i Små skridt store forandringer. Formål Formålet med døgnværestedet er, udover at etablere et alkohol- og hashfrit opholdssted for målgruppen, at øge og forbedre mulighederne for at hjemløse grønlændere kan få en sammenhængende og målrettet socialpædagogisk støtte til at tage de første skridt på vejen til et liv, der for dem selv og andre er socialt acceptabelt og værdigt. Dette grundlag gives dels i form af de konkrete fysiske lokaler (værestedet), dels gennem en socialpædagogisk motiverende og støttende indsats overfor målgruppen, og dels gennem et udbygget tværfagligt og tværinstitutionelt samarbejde mellem dette projekts institutionelle deltagere. Mål 1. Der etableres et døgnværested for hjemløse grønlændere et centralt sted på Vesterbro. Værestedet skal være i stand til at tilbyde opfyldelse af basale behov som overnatning, bad, tøjvask, madlavning samt mulighed for socialt samvær. Der skal endvidere være mulighed for at få hjælp til løsning af akutte sociale problemer. 2. Der etableres en socialpædagogiske indsats i og omkring døgnværestedet, som kan støtte den enkelte bruger til at komme ud af misbrug, passivitet og isolation. Der kan være udviklingsfokus på bolig, sprog, uddannelse, netværk, job og økonomi, fysisk og psykisk sundhed. Succeskriterier At der i løbet 2006 af findes en lokaleløsning, der matcher behovet for sleepin/døgnværested At det nødvendige personale er ansat, således at der fra januar 2007 kan holdes åbent alle aftener og nætter. Side 2

At der inden udgangen af 2006 er dannet et tværfagligt og tværinstitutionelt team, der varetager og koordinerer det konkrete pædagogiske arbejde med værestedsbrugerne. At samarbejdet medfører identifikation af samtlige hjemløse grønlændere, der opholder sig i København. At der knyttes holdbare kontakter til 75 % af brugerne. At samarbejdet med brugerne om at formulere positive målsætninger for deres liv udtrykkes i pædagogiske handlingsplaner for mindst 50 %. At alle de brugere, der ønsker det, kan få et passende tilbud om misbrugsbehandling At alle de hjemløse brugere, der ønsker det, får en bolig, der matcher den enkeltes ønsker og behov. Udvikling og metode Det er en gennemgående udviklingsmetode i projektet, at der tilstræbes en gradvis udvidelse af projektets fysiske rammer og personale (normering og kompetencer), samt metodeanvendelse og aktivitetsfelter, således at behov og anvendte ressourcer hele tiden matcher. Den pædagogiske metode i forhold til brugerne skal tage udgangspunkt i princippet om hjælp til selvhjælp, og i en individuel tilgang, der fokuserer på små sikre, synlige succeser til fremme af et forbedret hverdagsliv. Med hver enkelt bruger forsøges tilrettelagt en individuel pædagogisk handlingsplan. I regelmæssige udviklingssamtaler med brugerne fokuseres på fremskridt og barrierer i forhold til handlingsplanens mål/delmål, henholdsvis skadesreduktioner i forhold til målopfyldelse. Den enkelte brugers udvikling beskrives i en progressionsrapport, der synliggør brugerens udvikling. Væsentlige omdrejningspunkter vil være misbrug, traumer og bolig. Fysiske rammer Der tages udgangspunkt i Kofoeds Skoles nuværende værested Naapiffik, som udvider sine åbningstider gradvis i takt med de behov der registreres. Samtidig undersøges det om kælderlokaler i tilknytning til Naapiffik kan lejes, og om der kan opnås myndighedsgodkendelse til, at der her indrettes hvilepladser, en slags sleep-in. Det undersøges endvidere, om de eksisterende køkken-, bade- og vaskefaciliteter, inkl. de tilstødende lokaler er tilstrækkelige. Hvis det tilstødende kælderlokale ikke kan lejes eller godkendes som sleep-in, skal der findes andre egnede lokaler. Aktiviteter Det nuværende socialpædagogiske arbejde i Naapiffik intensiveres og udvides i takt med brugernes behov. Side 3

Med det formål at ændre den enkelte værestedsbrugers livssituation i positiv retning vil følgende aktiviteter blive intensiveret: opsøgende arbejde, individuel støtte, internater med kursusindhold og diverse andre aktivitetstilbud, der kan give struktur på hverdagen. I det omfang der er behov for det kobles øvrige aktører på projektet, herunder sagsbehandler, misbrugsbehandlere, undervisere, etc. Der tages initiativ til dannelse af et tværfagligt og tværinstitutionelt team (TTT), som varetager og koordinerer det konkrete pædagogiske arbejde med udgangspunkt i den enkelte brugers behov og med udgangspunkt i projektets succeskriterier. Væsentlige redskaber i TTT s arbejde er de individuelle pædagogiske handlingsplaner og progressionsrapporterne. Værestedets kultur Døgnværestedet skal have en atmosfære der giver ro og tryghed for brugerne. Døgnværestedet er åbent for alle i målgruppen, der har behov for i et alkohol- og hashfrit miljø at møde landsmænd, drikke kaffe, lave mad, spise, se fjernsyn, hvile sig, sove, tage bad, vaske tøj m.v. Kulturen fra det nuværende Naapiffik med omfattende selvforvaltning og selvjustits videreføres. Påfaldende berusede, påvirkede, voldelige eller støjende brugere afvises. Vold, indtagelse af alkohol og hash i lokalerne er forbudt og medfører bortvisning. Det skal være åbent og naturligt at tale med hinanden og personalet om, hvordan man har det, om følelser, umulige forhold, misbrug og ønsker om livsstilsændringer. Der udarbejdes en brugerrettet folder, der beskriver værestedets regler og muligheder. Personale Der skal ansættes personaleressourcer til to funktioner: at være til stede i værestedets åbningstid, at yde individuel støtte til brugerne i dagtimerne. Der etableres et team omkring værestedet, hvor alle indgår i en vagtordning, der sikrer, at begge funktioner tilgodeses. Det forventes, at der er behov for én medarbejder på stedet aften, nat og weekend, gerne støttet af frivillige og i samarbejde med brugere. Der tilstræbes selvforvaltning i størst muligt omfang. Personalebehovet vil blive afdækket gradvis i takt med øget kendskab til brugernes behov, men det forventes at der i 2006 vil blive oprettet 3-4 nye stillinger. Side 4

Behovet for personaletilførsel vil løbende blive vurderet i forhold til behov og i forhold til, hvilke personaleressourcer et tværinstitionelt samarbejde kan tilføre. Her tænkes først og fremmest på Københavns kommunes gadeplansmedarbejdere og støtte-kontakt personer, og på opsøgende medarbejdere fra Det grønlandske Hus. Styring, organisering og samarbejde Projektansvarlig er Kofoeds Skole, Grønlænderafdelingen. Kofoeds Skole sørger dermed for daglig ledelse og administration af projektet, og ansætter over projektbevillingen personale til projektet. Det er nødvendigt med et bredt og målrettet samarbejde med de andre aktører i København om projektet for at optimere anvendelsen af de ressourcer og den viden, der er til rådighed. Det gælder både kompetence (sagsbehandling og faglig), erfaring, lokaler, personale m.v. Det er et vigtigt delmål i projektet, at der skabes optimale betingelser for en samtidig og koordineret social- og pædagogisk indsats over for målgruppens problemer. Der søges dannet en følge-/koordinationsgruppe, hvor Københavns Kommunes 7. kontor, samt konkrete samarbejdspartnere i kommunen, Det grønlandske Hus, Kofoeds Skole, Kirkens Korshær Frederiksberg Centeret, IOGT (familieklubber), Herfra og Videre, Missionen blandt hjemløse og Sprogcentret Kigkurren er repræsenteret. Følge-/koordinationsgruppens rolle og opgaver er at være forum for udveksling af informationer og erfaringer. Følge-/koordinationsgruppens funktion formuleres konkret på gruppens 1. møde. Herudover tænkes samarbejdet at omfatte pædagogiske teams, misbrugsbehandling og skadesreducerende tiltag, brug af lokaler, danskundervisning, opfølgning på de enkelte brugeres handlingsplaner og fokus på succeskriterierne. Den projektansvarlige for døgnværestedet indkalder til følge-/koordineringsgruppemøder. Formidling Projektets erfaringer formidles på www.kofoedsskole.dk og www.udsattegroenlaendere.dk Evaluering Projektet evalueres løbende af Kofoeds Skole i.f.t. formål, målsætninger og succeskriterier. M.h.t. forventede krav fra Socialministeriet om ekstern evaluering, vil CKS blive bragt i forslag. Perspektiver Udover at døgnværestedet er en udvidelse af de fysiske rammer for den samlede indsats i København peges der i Små skridt store forandringer på avancementshuskonceptet som organisatorisk ramme. Side 5

Døgnværestedsprojektet kan bidrage med et element til et evt. avancementshusprojekt eller andre nuværende og kommende tilbud med henblik på en helhedsorienteret og koordineret indsats, tværfagligt såvel som tværinstitutionelt. Projektets følge-/koordinationsgruppe kunne være begyndelsen til etablering af en organisatorisk ramme for en fremskudt position af en sammenhængende social indsats over for socialt udsatte grønlændere i København og for arbejdet med et avancementshus som beskrevet i rapporten Små skridt store forandringer. Tidsplan 1. fase: 2006: Forberedelser og opstart af projektet. 2. fase: 2007: Udvikling og konsolidering. 3. fase: 2008: Drift. Milepæle i 1. fase (2006) Perioden 2006-02-01 2006-03-15 : projektforberedelse, herunder fokusinterviews med tidligere og nuværende hjemløse grønlændere, interviews med værestedsmedarbejdere og forsøg med åbningstider aften-, nat- og weekends. 14. marts: indledende møde mellem repræsentanter fra Københavns Kommune, Det Grønlandske Hus, Kofoeds Skole, Kirkens Korshær, Herfra og Videre, Frederiksberg Centeret, herunder oplæg til etablering af følge/ koordinationsgruppe Uge 10-15: klubaktiviteter i Naapiffik hver fredag fra kl. 15 til kl. 24. Uge 16-22: åbent om aftenen fra fredag til søndag. Der vil endvidere blive gjort enkelte forsøg med at holde åbent om natten. Uge 23: evaluering af forsøg med fredagsklub og natåbent, herunder status for projektudvikling, behovsvurdering og planlægning af ferieperioden. August 2006: Der distribueres en brugerrettet folder. Uge 32 52: Faste åbningstider aften og nat, minimum i weekender og den første uge i måneden. I 2006 afholdes 3 følgegruppemøder Januar 2007 evalueringsrapport på det første år, projektjustering og planlægning af 2007. Projektansvarlig Kofoeds Skole, Grønlænderafdelingen, Nyrnberggade 1, 2300 København S. v/ afdelingsleder Kurt Olsen, Tlf. 23 71 17 50 kurto@kofoedsskole.dk Side 6