INTERESSENTANALYSE 08.05.13



Relaterede dokumenter
Pilot workshop 21. maj 2013 Summarisk opsamling

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj

Den 19. november Aftale om dispositionsplan

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Instant City. Projektbeskrivelse. Instant One First step Instant City

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel?

Politik for Nærdemokrati

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag

Banegårdspladsen: Vision og Omsætning. Midtbyrådsmøde, 02/

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

Til rådmandsmødet 30. oktober Notat vedrørende status på analysen af Globus og Dialogmøde i Globus1. Status på Globus1 efteråret 2014

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 20. august Lys over Bydelen Værebro Park


Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Resumé og vurdering af input til program for Rolighedsvej Bycampus

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Toftegårds Plads en ny vision

Udvikling af område i Gellerup til ny Ungdomsbydel, ejerboliger og erhverv principbeslutning vedr. områdets udvikling

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune

LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

Fremtidens Nordøst Amager

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: P Trine Hedegård Jensen Plan og kultur

Programdokument: Attraktive bydele

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Helhedsplan Gellerup, politisk styregruppe

Samvirket i Gellerup og Toveshøj. Velkommen til Intro-dag til Gellerup 8. marts 2011

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Applebys plads Karréen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Forandringsprocesser i udsatte boligområder. Realdania By i balance Marie Stender, Antropolog, Forsker Statens Byggeforskningsinstitut, AAU

Godkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum'

Opsamlingens fokus er primært på pointer og forslag, der kom frem undervejs i gruppedrøftelserne.

DIALOG OG DELTAGELSE SOM STRATEGISK VÆRKTØJ I BYUDVIKLING

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune

Bydele i social balance

Fælles udbud af areal i Toveshøj i samarbejde med Brabrand Boligforening samt anvendelse af salgsindtægt.

Bagsværd i social balance. Fyraftensmøde 18. april 2018

AMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.

Fremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

Til: Magistraten til drøftelse. Mål for Aarhus Oplæg til drøftelse i Byrådet og inddragelsesproces. BORGMESTERENS AFDE- LING Aarhus Kommune

Kultur og Fritidsudvalget. Referat. Mødedato: 20. februar Mødetidspunkt: 21:40. Mødested: Udvalgsværelse 2. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:

Notat Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 15. august 2016

Introduktion. Fælles Rum. Foto: Emilie Koefoed for Realdania. Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER

Bydele i social balance

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

Græsrødder i bevægelse Program

Fritids- og idrætspolitik 2008

Fremtidens Gellerup og Toveshøj

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016

Debatoplæg Glostrup Kommune Januar 2018

26 lækre rækkehuse i Aarhus nye bydel

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Hvidovre Bymidte. Risbjerggaardgrunden. Oplæg til byggeprogram. Bymidteudvalgsmøde d. 10. maj 2017

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

Strategiske Mål for 2016

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding

Fra boligområde til bydel

Notat om lokalisering af Jerne station

9. april Sagsnr Bilag 2, Opsamling af borgermøde. Dokumentnr

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Gellerup og Toveshøj. Fra udsat boligområde til attraktiv bydel

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

Notat. Udviklingen af området omkring Betty Nansens Allé

Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. Baggrund og status: hvis der i andre sammenhænge skal foretages investeringer i infrastruktur.

TRYGHEDSRENOVERING I BISPEHAVEN SOCIALE POTENTIALER VED RENOVERINGER

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

nvf evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed

Indstilling. Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Resultat undersøgelse Tingbjerg og Bystævneparken. Inviterede Ikke tilgængelige Respondenter Svarfrekvens ,7%

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Forhøring til forestående planlægning for området ved Rødovre Station - oversigt over indkomne høringssvar og Teknisk Forvaltnings kommentarer

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015

MARTS, 2019 ANDELSBOLIGFORENINGEN ODINSGAARD OG HORSENS KOMMUNE STRATEGISK UDVIKLINGSPLAN FOR SUNDPARKEN OPGAVEBESKRIVELSE

Idræt og motion til alle københavnere

UDVIKLINGSPOLITIK

Vision 2017 Esbjerg. For den boligsociale indsats i. Kvaglund Stengårdsvej Østerbyen Gjesing Nord Sønderris

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

Transkript:

INTERESSENTANALYSE 08.05.13

REALDANIA SPONSORERET KONKURRENCE - BYRUM INDLEDNING Brabrand Boligforening og Århus Kommune gennemfører i fællesskab et ambitiøst byudviklingsprojekt for Gellerup. Byudviklingsprojektet er beskrevet i en større helhedsplan, som beskriver, hvordan Gellerup og Toveshøj forandres fra udsat boligområde til en attraktiv bydel. Helhedsplanen kombinerer som den første i Danmark store, fysiske forandringer med arbejdspladser, erhvervsliv, kulturliv, social indsats og arbejde for en tryggere bydel. Gennem fysiske forandringer skaber man i samarbejde med beboerne det nødvendige grundlag for sociale forbedringer. Der vil blive udskrevet en arkitektkonkurrence med fokus på byrum samt de to beboerhuse, der skal etableres som en del af helhedsplanen. I forbindelse med programmeringen af disse projekter, har SIGNAL i perioden fra 18. marts til 3. maj gennemført en interessentanalyse. Resultatet af denne interessentanalyse er gengivet i dette dokument. Formål og metode Interessentanalysen har til formål at identificere interessenter forud for den efterfølgende inddragelsesproces med henblik på at indsamle informationer og formulere ønsker og behov. Analysen er gennemført som ansigt-til-ansigt interviews og telefoninterviews af nøglepersoner og specialister med stor viden og erfaring fra området udpeget af Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune i samarbejde. Disse personer er eksempelvis forvaltningschefer og andre ledere fra Århus Kommune, beboerformænd, klubledere, planlæggere, specialister, områdeledere, beboerrådgivere mv. i alt ca. 30 personer Output Output af interessentanalysen er opsamling på de mange input fra interessenterne samlet i to centrale hovedtemaer: Proces Tryghed Efter gennemførelse af interessentanalysen har det vist sig hensigtsmæssigt at kategorisere behovsafdækningen opdelt i 4 primære områder. Interessenternes input inden for hver af disse områder er samlet under disse overskrifter: Det urbane byrum: Bazarpladsen og Edwin Rahrsvej Det grønne byrum: Sports- og Kulturcampus Sundhedshuset i Toveshøj Community Centre i Gellerup De muligheder og udfordringer som interessenterne har peget på inden for de 2 hovedtemaer og de 4 primære områder er samlet i dette dokument.

REALDANIA SPONSORERET KONKURRENCE - BYRUM PROCES Ejerskab Interessenter peger på at det er et centralt succeskriterie, at sikre et bredt ejerskab til den løbende beslutningsproces. Projektet omfatter en række komplekse behov med mange interessenter og diverse interesser. Det er afgørende at beslutninger om løsninger forankres både strategisk og lokalt, således at visioner og intentioner oversættes til praksis og virkelighed når projektet realiseres. Flere interessenter anbefaler at der i forbindelse med afviklingen af de(n) kommende arkitektkonkurrence(r) indarbejdes en dialogproces således at der sikres en åbenhed i designfasen. Og at denne dialogproces sker med en bred inddragelse af ildsjæle, nøglepersoner og specialister på samme måde som det er sket i interessentanalysen. Det er afgørende at de der skal drive aktiviteter efterfølgende reelt får indflydelse på løsningerne og dermed oplever ejerskab så de kan se sig selv og deres aktiviteter ind i løsningen. Dertil kommer at løsningsforslag bearbejdes detaljeret og hermed kvalitetssikres af de nøglepersoner der har praktisk erfaring og kendskab til området. Sociale klausuler Interessenter anbefaler at der indarbejdes sociale klausuler i realiseringen af projektet, f.eks. i byggeprojektet der er med til at skabe beskæftigelse for områdets beboere. Integration Der bør være fokus på integration på tværs af de mange kulturer der er repræsenteret i området, ift. aktiviteter og brug af rum. Rammer Interessenter peger på at det er afgørende i brugerinvolveringen at der sættes meget klare og forståelige rammer for hvad der er til debat og hvad der allerede er truffet beslutning om.

REALDANIA SPONSORERET KONKURRENCE - BYRUM GENEREL UDFORDRING: TRYGHED Tryghed er en væsentlig problemstilling der dukker op i stort set samtlige interessent interviews. Der peges på, at der i dag er mange steder i de grønne områder, hvor mange føler det er utrygt at færdes. Faglig kvalitetssikring Det er foreslået at der involveres specialister fra det kriminalpræventive råd i dialogfasen ikke kun på detailniveau men også på overordnet byplanniveau, for at fagligt kvalitetssikre foreslået løsninger, med beboernes tryghed og reduktion af kriminalitet for øje. Dette kan ske ved, at specialister får lejlighed til at kommentere arkitekternes løsninger i dialog med arkitekterne inden de endelige løsninger fastlægges. Balance: det nødvendige system og det frivillige system Der differentieres mellem to forskellige infrastrukturer: de nødvendige ruter og de frivillige ruter. De nødvendige ruter består af de sti- og adgangssystemer der er koblet til den kollektiv trafik, skoler, indkøbsmuligheder, børneinstitutioner, osv. De nødvendige ruter er de primære ruter som beboere og andre benytter sig af i hverdagen. Her skal der være fokus på det trygge og det sikre. De frivillige ruter er de bevægelsesruter man opsøger for at få oplevelser. Det kan være den rekreative spadseretur, joggingturen, turen hvor hunden bliver luftet. Disse ruter er nogle man aktivt vælger, når det ikke kun handler om at komme fra A til B. Her skal fokus være på det oplevelsesrige. Interessenter peger på, at hvis man er utryg på sine nødvendige ruter, medfører det en meget negativ oplevelse af hele bydelen. Bliver alle ruter designet som trygge og sikre ruter, er der derimod en risiko for, at bydelen vil blive oplevet overdesignet, kontrolleret og kedelig uden sjæl og charme - som en social omklamring. En levende by har også de skæve steder og de lidt farlige steder som skaber en naturlig balance mellem det trygge og det oplevelsesrige. Øjne på Interessenter peger på at tryghed primært opnås ved positiv overvågning at man kan se andre og at man selv bliver set. I områder hvor der ikke er skjulesteder og hvor man kan ses af andre beboere reduceres kriminalitet da beboere holder øje med hinanden. Det er områder der kendetegnes ved transparens og gennemsigtighed. Et område flere interessenter oplever som utrygt er bakkeanlægget ved Gellerup Badet. Bakken fjerner synslinjer og der skabes hermed mange skjulesteder, hvor man kan ligge på lur. Området opleves derfor som et utrygt sted, der ligger ubrugt hen. Mange interessenter peger på at landskabet skal bearbejdes så bakken fjernes helt. Af hensyn til øjne på er det vigtigt at aktiviteter placeres så de orienteres ud mod offentlige områder og hermed skaber aktiviteter og liv i byrummet. Hvor der er mennesker er der trygt. Bakkeanlægget ligger centralt placeret ved Gellerup Badet

REALDANIA SPONSORERET KONKURRENCE - BYRUM DET URBANE BYRUM / BAZARPLADSEN OG EDWIN RAHRSVEJ Det foreslås at det urbane byrum består af første stykke af Bygaden samt at området fra Bazarpladsen til Sundhedshuset tænkes med som en del af projektet for at sikre sammenhæng. Styrke det urbane udtryk Interessenter understreger at Edwin Rahrsvej skal udformes som en bygade. Gademotivet skal understreges så det urbane udtryk bliver styrket. Det betyder f.eks. også at broen over Edwin Rahrsvej bør fjernes ifølge nogle af de adspurgte interessenter. Da der er et stort terrænspring i den første del af Bygaden kræver det at terrænet bearbejdes ift. de omkringliggende bygninger. Liv på Bazarpladsen Bazaren og Bazarpladsen udgør det ene af de to hovedtyngdepunkter i helhedsplanen den anden er City Vest. Det er derfor afgørende at der knyttes aktiviteter til Bazarpladsen, således at der sikres liv og aktiviteter på pladsen og omkring pladsen. Det urbane byrum

REALDANIA SPONSORERET KONKURRENCE - BYRUM DET URBANE BYRUM / BAZARPLADSEN OG EDWIN RAHRSVEJ Sammenspil med Teknik og Miljøhuset Teknik og Miljøhuset er planlagt til at ligge på den sydlige side af Edwin Rahrsvej ud mod Bazarpladsen. Her vil det være en fordel at indarbejde aktiviteter i stueetagen, der knytter sig til bylivet uden for dels på Bazarpladsen men også på Bygaden. Generelt er det en fordel at de aktiviteter og funktioner der kan orienteres mod offentligheden ikke gemmes væk inde i bygningerne men er med til at skabe liv i det byrummene. Det kan f.eks. være Teknik og Miljøhusets egen kantine der kan erstattes af en offentlig cafe eller andre spisesteder som medarbejderne kan spise deres frokost i. Nogle peger også på muligheden for at etablere handel og salgsaktiviteter eksempelvis en cykelbutik og et værksted. Sammenhæng mellem Bazarpladsen og Sundhedshuset På Bazarpladsens østlige afgrænsning er planlagt plejeboliger. Plejeboligerne er placeret her af hensyn til nærheden til kollektiv transport, og udsigt til livet på Bazarpladsen. Sundhedshuset er planlagt placeret mere tilbagetrukket væk fra Bazarpladsen. Det ville være oplagt at trække Sundhedshuset tættere på Bazarpladsen for at understøtte synergi mellem aktiviteter i Sundhedshus og Bazarpladsen og skabe liv på pladsen. Alternativt bør der ske en rumlig sammentænkning af byrummet ved Sundhedshuset og Bazarpladsen. Det urbane byrum

REALDANIA SPONSORERET KONKURRENCE - BYRUM DET URBANE BYRUM / BAZARPLADSEN OG EDWIN RAHRSVEJ Parkering på Bazarpladsen Størstedelen af arealet på Bazarpladsen er udlagt til parkeringspladser. Dette forhold vil fortsat gøre sig gældende og lægger nogle begrænsninger for aktiviteter på Bazarpladsen. Vejprojektet Edwin Rahrsvej Flere interessenter peger på at Bazarpladsen og Edwin Rahrsvej mangler et visionært og urbant bud på trafikplanlægning. Der peges på at der er behov for at prioritere intentioner i Helhedsplanen ift. den videre planlægning af vejene. Det foreliggende vejprojekt for Edwin Rahrsvej vurderes af flere til at spille mindre godt sammen med intentionerne i Helhedsplanens design for Bazarpladsen. I helhedsplanens skitser er pladsbelægningen fra Bazarpladsen trukket med hen over Edwin Rahrsvej, så vejen krydser pladsen på pladsens betingelser. I den foreliggende vejprojekt er det vejen og udlægning af svingbåse mv., der dominerer den arkitektoniske løsning, så vejen krydser pladsen på vejens betingelser. Skitse fra foreliggende vejprojekt Skitse fra helhedsplanen

REALDANIA SPONSORERET KONKURRENCE - BYRUM DET GRØNNE BYRUM/ SPORTS OG KULTURCAMPUS Det grønne byrum placeres centralt og bevæger sig vertikalt gennem hele bydelen. Interessenter peger på en række primære udfordringer og muligheder: Centralt placerede boldbaner Væsentligt for etablering af et velfungerende grønt område, er etablering af centralt placerede boldbaner. Boldspil udgør den absolut vigtigste aktivitet i området. Der peges fra mange sider på, at det er centralt at sikre disse faciliteter tilgodeses, og at de er af høj kvalitet, placeret centralt og let tilgængeligt for områdets beboere da de tiltrækker meget aktivitet og er kernen i områdets sportsliv. Det bemærkes at den nuværende placering af boldbanerne er i konflikt med de planlagte baner. Når vejen skal anlægges er det essentielt at der stadig kan spilles fodbold i området helst ved at de nye boldbaner etableres før vejarbejdet igangsættes. Når boldbanerne skal flyttes kan det vise sig vanskeligt at skaffe den nødvendige plads uden at flytte de nuværende klubhuse og/eller at lave et meget gennemgribende terrænarbejde, idet terrænet hælder en del i området. Kunstbane eller naturgræs I dag består boldbanerne af to baner den ene græs og den anden grus således at der er mulighed for helårstræning. Interessenter peger på en række fordele ved at etablere kunstbane: forlænget spillesæson, mindre pladskrævende, baner der kan bruges til både elitespil og bredde idræt, baner der formår at tiltrække aktiviteter udefra (da der ikke er mange kunstbaner i nærheden). Uafklaret omklædningsfaciliteter Der er meget dårlige omklædningsfaciliteter til de nuværende boldbaner. En løsning på dette bør tænkes ind i løsningen af de grønne byrum. Godkendelses proces Repræsentanter fra ad hoc udvalget peger på at planer for de grønne områder skal godkendes af de to afdelingsbestyrelser. Synergier Interessenter påpeger at navnet Kultur Campus ikke er dækkende. Det ønskes at navnet i højere grad afspejler synergien mellem sport, kreativitet og bevægelse. Interessenter peger på en række synergier inden for området f.eks.: koblingen og synergi mellem boldbanerne/ Globus 1 / Gellerup badet / klatre-klubben / skatermiljø/ Cirkus Tværs / leg, dans og bevægelse. Der vil også være god overlap mellem sportsaktiviteternes behov for café og spisesteder til Community Centeret hvor samme behov efterspørges. Det grønne byrum

REALDANIA SPONSORERET KONKURRENCE - BYRUM DET GRØNNE BYRUM/ SPORTS OG KULTURCAMPUS Gellerup Badet Interessenter peger på at der mangler en visionær plan for Gellerup Badet som i dag fremtræder i en meget ringe bygningsmæssig stand. Der er forslået tanker omkring et badeland, et tyrkisk bad eller et renoveret svømmestadion med varmtvandsbade (disse skal tiltrække folk fra hele Århus). Det er dog vigtigt at understrege, at det skal være billigt at komme i badet for at det bliver brugt bredt. Vand Der peges på vand som et element både rekreativt og ift. regnvandsregulering og opsamling). Vand er et vigtigt element i helhedsplanen både udformet som grønne elementer i form af vandløb i parkområderne, eller som mere urbane elementer udformet som kanaler. Bakkerne Bakkerne i områdets nordøstlige afgrænsning foreslås aktiveret til cykel cross og andre vilde aktiviteter hvor de unge har mulighed for at brænde krudt af. Her foreslås også indtænkt løbestier og evt. en simpel skihejs til vintersportsaktiviteter. Urban Farming Interessenter peger på muligheden for at etablere et gennemgående urban farming element i området. Et urban farming koncept kan implementeres i både stor og lille skala. I lille skala indtænkes små egne eller fælleshaver i området med beboerne som primær drivkraft. I større og mere spændende skala kan der etableres væksthuse med selvstændige økosystemer der hviler på bæredygtighedsprincipper, hvor beboere involveres i at drive planteavl der kan anvendes som råvarer. Ift. muligheder for synergi peges specifikt på tilknytning til beboerhusene, f.eks. etablering af væksthus på taget af beboerhusene der er med til at sikre gode økologiske råvarer til spisesteder i beboerhusene. Urban Farming projekter kan være bredt favnene. Der er uddannelses- og beskæftigelsesmæssige muligheder i at drive større urban farming projekter som foreslås gennemført som sociale projekter. Urban farming kan være med til at styrke bæredygtighed, og biodiversitet, og væksthusene peges desuden ud som et område hvor man har mulighed for at opleve varme i det ellers skiftende danske vejr. I større skala forventes et sådan tiltag at tiltrække besøg og opmærksomhed ikke kun fra resten af byen, men internationalt især hvis man formår at tænke urban farming som et gennemgående og grundlæggende element på tværs af området. Det grønne byrum

REALDANIA SPONSORERET KONKURRENCE - BYRUM GELLERUP COMMUNITY CENTRE Beboerhus Gellerup er tænkt som et Community Centre der skal være områdets kraftcenter. Huset placeres Centralt i Helhedsplanen ud til verdenspladsen. Interessenter giver udtryk for at der er gode muligheder for at etablere et Community Centre med biblioteket som en vigtig katalysator og facilitator af forskellige aktiviteter og initiativer. Empowerment og aktiviteter Interessenter anbefaler at biblioteket får en central rolle som facilitator og igangsætter af møder mellem mennesker, aktiviteter, foreningsliv, mm. Biblioteket understøtter allerede i dag mange aktiviteter og kan i fremtiden potentielt understøtte endnu flere. Biblioteket fungerer ud fra tanken om empowerment. Det er afgørende at beboerne selv bidrager til at løfte og drive aktiviteterne. Huset bør befordre at beboere har mulighed for at realisere projekter og initiativer på kortere eller længere bane. Det nuværende bibliotek har bl.a. aktiviteter som folkeinformation, jobhjørne, 1000fryd lektiecafe, nem borgerservice (Nem ID, pas, digitaliseringshjælp) Af andre supplerende aktiviteter foreslås: foreningernes hus, beboerrådgivning, teater, musik, café eller spise sted (gerne kommercielle spisemuligheder og meget gerne som socialt projekt). Desuden er der fra mange beboere udtrykt et stort ønske om en festsal til over 300 personer måske helt op til 500. Synergi med Teknik og Miljø huset Interessenter peger på at beboerhuset kunne indeholde faciliteter der kan understøtte nogle af Teknik og Miljøhusets aktiviteter, f.eks. rum til borgermøder, brugerprocesser, 360graders IT-visualiseringer, udstillinger, mv. Herudover peges på, at et godt spisested i beboerhuset evt. også kunne anvendes af Teknik og Miljø huset som erstatning for kantinen. Det kunne være attraktivt for medarbejdere skiftevis at kunne spise i caféen i Community Centeret, caféen i Sundhedshuset eller måske et spisested etableret i Teknik & Miljøs egen stueetage ud mod Bazarpladsen. Synlighed Interessenter understreger at det er afgørende at husets aktiviteter holdes synlige og tilgængelige og at der foregår så lidt som muligt bag lukkede døre. Dette for at sikre gennemsigtighed, inspiration og tryghed samt befordre yderligere tilstedeværelse i et hus der gerne skulle summe af liv. Gellerup Community Centre

REALDANIA SPONSORERET KONKURRENCE - BYRUM GELLERUP COMMUNITY CENTRE Kobling til ungdomsbyen Interessenter vurderer at der er gode muligheder for at koble aktiviteter til ungdomsbyen nordvest for Community Centret ved at indtænke tilbud til studerende, som f.eks. teaterscene, musiksted, café, mm. Kobling til sport og kulturcampus Flere interessenter peger på en oplagt synergi mellem Community Centre og Sport- og Kulturcampus f.eks. i form af street-aktiviteter. Udfordringen her er at sikre synergi og skabe sammenhæng samtidig med at fastholde at det er to separate enheder. Gellerup Community Centre

REALDANIA SPONSORERET KONKURRENCE - BYRUM SUNDHEDSHUSET I TOVESHØJ Beboerhuset i Toveshøj tænkes som et sundhedshus, som er planlagt placeret midt i Toveshøj-området nord for Edwin Rarhsvej og tilbagetrukket fra denne. Aktiviteter og funktioner Interessenter peger på funktioner som læge, tandlæge, fysioterapeut, apotek, kiosk, træningscenter, sundt spisested, mødefaciliteter, mm. som mulige funktioner i sundhedshuset. Som alternativ til andre sports- og træningsformer er der efterspørgsel efter rum til bløde bevægelser, dans og gymnastik, som også kan bruges i terapeutisk sammenhæng. Synergier Relevante koblinger og synergier kunne være koblingen til plejeboligerne som er planlagt til at ligge ud til Bazarpladsen tæt på Sundhedshuset. Herudover den naturlige kobling til aktiviteterne ifm. Sports- og Kulturcampus. Der foreslås etableret et træningscenter efter en kommerciel model med billig adgang (50 kr/md). Her foreslås en aftale med Teknik og Miljøhuset således at medarbejdere herfra kan bruge centeret (i stedet for at etablere deres egen). Der er foreslået samarbejde omkring aktiviteter der henvender sig til livsstilssygdomme med relevante foreninger og aktører. Sundhedshuset i Toveshøj