Til min norske bibliotekarbande. Kærlig hilsen Lise

Til min norske bibliotekarbande Kærlig hilsen Lise

Der er koldt og øde, de snakker norsk tror du overhovedet der er et bibliotek? Til min norske bibliotekarbande Kærlig hilsen Lise er en rapport der evaluerer og formidler EVS projektet media and library volunteer i Askvoll, Fjaler og Gaular folkebiblioteker, biblioteket på Røde Kors Nordic United World College samt Sogn og Fjordane fylkesbibliotek. Udarbejdet af Lise Alsted Henrichsen Dale i Sunnfjord December 2002 Der var koldt, men vedovne knitrede overalt. Der var færre folk end i en gennemsnitlig dansk provinsby men hvilke folk! Kærlige og nysgerrige, kosepessimistiske og nynorske. Bibliotekerne er et kapitel for sig

Der var engang - en spritny bibliotekar som rejste til Norge. Følgende eventyr handler om mine faglige og frivillige oplevelser i Askvoll, Fjaler og Gaular - og hvor mit volontørprojekt ellers har ført mig hen. Som det er aftalen, vil jeg afrapportere mine biblioteksfaglige projekter. De tre arbejdstitler brugerundervisning, fjernstudenter og mobile bibliotekstjenester har fået praktisk betydning og indhold i løbet af de sidste ti måneder. Det var disse projekter, som fik mig til at rejse til Norge. Jeg rejste også til et liv som volontør en oplevelse der ikke kan gå ubeskrevet hen. Sidst men ikke mindst kan jeg blot konstatere at gode ideer sjældent kommer alene, men jeg vil lade jer vente i spænding. Før man begynder noget nyt, må man afslutte med manér Målet med denne rapport er at formidle mit samlede arbejde i jeres biblioteker. I er frie til at bruge mine erfaringer, metoder og produkter helt konkret eller som inspiration til nye projekter. Min stil er ærlig, spørgende og debatterende mere end konkluderende. Jeg håber, vi aldrig bliver færdige med at diskutere! God læselyst. EVS projekt i bibliotekerne i Dalsfjorden 2002 3

Indhold Der var engang... 3 Indhold... 4 Kapitel I. Biblioteksfagligt... 5 Brugerundervisning... 5 Styrker og svagheder og ting som bør overvejes... 12 Anbefaling for brugerundervisning... 13 Fjernstudenter... 14 Hvad er en fjernstudent?... 14 Hvem er de, hvordan tænker de, hvad er deres behov?...15 Andre måder at benytte biblioteket på...15 Et tankevækkende resultat... 16 Mission...17 Mål...17 Balance...17 Kommentarer til interviewundersøgelsen i Askvoll, Fjaler og Gaular... 18 Baggrundslitteratur... 18 Mobiltjenester...20 Anbefalinger for bogbus og bogbåd...20 Konklusioner for den biblioteksfaglige del af projektet... 21 Anbefalinger til det biblioteksfaglige volontørprojektet... 21 Anbefalinger til tiltag i bibliotekerne... 21 Kapitel II. Out of Fjaler... 22 Kapitel III. Livet som volontør... 23 Det allervigtigste... 23 Volontørprofil...24 Volontørlivet i øvrigt...24 Opskrift på en glad volontør... 25 Kapitel IV. Kalender... 26 snip snap snude...35 Kapitel V. Nu kan en ny begynde...35 EVS projekt i bibliotekerne i Dalsfjorden 2002 4

Kapitel I. Biblioteksfagligt Jeg holder af hverdagen, mest af alt holder jeg af hverdagen Dan Turell har en pointe... Selvfølgelig har det været storslået når ekstraordinære begivenheder er løbet af stablen i bibliotekerne så som forfatterkveld, bogsalg, seniorsurf og diverse undervisning, men den helt almindelige arbejdsdag har gjort mindst lige så stort indtryk på mig. At det er rigtige brugere som spørger, og rigtige bibliotekarer (bl.a. mig selv) som hjælper og finder et svar er måske en banal oplevelse. Når jeg ser på min kalender undrer det mig faktisk, at jeg overhovedet har haft en hverdagsfølelse. Alle uger er fyldt til bristepunktet med særlige oplevelser, der har gjort min hverdag varieret og underholdende. Og jeg har sat pris på afvekslingen i arbejdssted, tider og begivenheder. Pointen er dog at der ikke behøver at ske noget særligt hver dag i et volontørprojekt i jeres biblioteker. Hverdagen er værdifuld og lærerig. For en nyuddannet bibliotekar er det bekræftende og udfordrende at møde praksis i biblioteket. Brugerundervisning Brugerundervisning er en bred projekttitel, som giver mulighed for at få ideer til, hvem der skal undervises i hvad. Jeg har prøvet forskellige undervisningsformer og målgrupper. Desuden har jeg haft mere teoretiske projekter med brugerundervisning som tema. På de næste syv sider får I en oversigt over de enkelte projekters fakta. Desuden kommentarer om projekternes gode og dårlige sider. Derefter vil jeg diskutere brugerundervisning som ramme i volontørprojektet. Sted Fjaler Ungdomsskole Dato Start apr. 2002 Antal computere Ca 5 Hvem og hvor mange Lærerkollegiet Evt. klassetrin - Antal timer 2 x 45 min Kontaktperson Siri og rektor Laila Oppedal Emne Informationskompetence og infosøgning i undervisningen Mål At lærerne opnår forståelse for hvorfor informationsssøgning bør integreres og spille en stor rolle i undervisningsplanen. Indhold Informationskompetence, søgeteknik, Siris undervisningsoplæg Udleveret materiale Små opgaver Form Foredrag, opgaveløsning Deltageraktivitet Lytte, løse opgaver Evaluering Underviser/vejleder elever/studerende andre/andet Forslag til forbedring Jeg var nervøs og syntes ikke det gik så godt, meget usikker på om folk forstod hvad jeg sagde. Godt at Siri var med og styrede det meste af showet. En gang senere var jeg med til Siris undervisning på skolen. Meget godt, trygt og interessant at opleve hvordan andre underviser. Jeg fik mer realistiske forventninger til min egen undervisning. Fortsæt med at vise hvad I selv gør til daglig, om det er undervisning eller vejledning af lånere. EVS projekt i bibliotekerne i Dalsfjorden 2002 5

Se også Ingen tilhørende filer men oplægget minder meget om læreroplægget i Askvoll den 8. apr. 2002 Sted Askvoll Skole Dato 8. apr 2002 Antal computere IT-laboratorium med ca 15 pc Hvem og hvor mange Lærerkollegiet Evt. klassetrin - Antal timer 90 min Kontaktperson Randi og Rektors initiativ Emne Informationskompetence og bibliotekets rolle i undervisningen Mål Konkrete aftaler med lærere om samarbejde om undervisning i Internet, kildekritik med mer Indhold Informationskompetence, kildekritik, søgeteknik, debatoplæg Udleveret materiale Små referenceopgaver Form Foredrag, opgaver, diskussion Deltageraktivitet Lytte, samarbejde om opgaver, deltage aktivt i debat Evaluering underviser/vejleder elever/studerende andre/andet Forslag til forbedring Se også Få forstod hvad jeg sagde, jeg blev nervøs og snakkede hurtigere. Bestemt ikke en succesoplevelse men meget lærerigt. Niveauet var meget svært at tilpasse. Randi og Ingunn deltog som tilhørere og var forundrede over lærernes manglende koncentration og høflighed. God opbakning og konstruktiv kritik fra dem. Større viden om lærernes egentlige behov for orientering. Koncentrere sig målrettet om få lærere. Evt. udlevere informationsbrev som i Gaular. Det fungerede godt. BU_Ask_lærer_drejebog BU_Ask_lærer_præsentation BU_Ask_lærer_opgaver Sted Askvoll Skole Dato Uge 16 2002 Antal computere IT-laboratorium med ca 15 pc Hvem og hvor mange Klasser delt i mindre grupper a 7-10 stk. Evt. klassetrin 8. og 9. Klasse Antal timer 45 min med hver gruppe Kontaktperson Randi, Odin og? Emne Internetsøgning og kildekritik Mål At gøre eleverne opmærksomme på at være kritiske overfor information især fra nettet. Motto: Tror du på hvad som helst Indhold - Udleveret materiale Opgaveark med spørgsmål om kildekritik Form Klasseintroduktion Deltageraktivitet Arbejde selv, samarbejde om opgaver, spørge. Evaluering underviser/vejleder elever/studerende andre/andet Forslag til forbedring Se også Var med som "spion" eller hjælpelærer i en time og det var godt. Eleverne lærte mig at kende og jeg fik indtryk af deres niveau. Opgaverne havde dog alligevel for højt niveau da jeg selv underviste, men de blev tilpasset til efterfølgende timer. Var ikke helt sikker på mig selv og lærerne virkede ikke særligt interesserede i samarbejde. Tror på personlige relationer se foregående ark. BU_Ask_elever_drejebog BU_Ask_elever_yrke BU_Ask_elever_2.VK BU_Ask_elever_kildekritik EVS projekt i bibliotekerne i Dalsfjorden 2002 6

Sted RCNUWC Dato Uge 17 2002 Antal computere 1 Hvem og hvor mange 14 grupper på 5-9 deltagere Evt. klassetrin 1. års studerende Antal timer 14 x 45 min Kontaktperson Siri. Alistair. Emne EE Information sessions Mål At udstyre de studerende med konkrete værktøjer til informationssøgning og struktureret granskning af et emne. Indhold Brug af bibliotek, bibsys, google, ingenta. Idefasen, søgeteknik, kildekritik blev gennemgået. De studerendes egne opgaver som ex. Udleveret materiale EE hæfte (vejledning i infosøgeprocessen trin for trin) Form Foredrag, vejledning, dialog Deltageraktivitet Lytte, deltage i dialog Evaluering underviser/vejleder elever/studerende andre/andet Forslag til forbedring Se også Det skriftlige materiale var kosearbejde. De mundtlige vejledninger var meget krævende, dels pga. usikkerhed på mit engelske, niveuaet af vejledningen dels pga. antal oplæg. Jeg fik god kontakt med en del studerende via oplægget og mange har spurgt om yderligere hjælp siden. I november evaluerede jeg de studerendes opfattelse af vejledningen. Jeg fik mange forskellige og modstridende tilbagemeldinger. Alle var dog enige om at biblioteket bør undervise og at de studerende mangler kundskab om struktureret infosøgning. Alle 1. års studerende bør have en mundtlig vejledning når de begynder på deres EE. Hæftet bør kun deles du til dem der har særlig interesse eller være tilgængeligt på nettet. Det kunne revideres i samarbejde med Alistair, faglærere og studerende så alle har en resurse om infosøgeprocessen i forbindelse med EE (Extended Essay), ToK (Theory of Knowledge) og andre IB-ting (International Baccalaureate) der kræver særlig informationskompetence. Pga stress og tidspres gennemførte jeg ikke en fokusgruppe i november som planlagt. Måske er der tid i våren. Der er brug for at styrke den positive holdning til biblioteket og info.søgning. Den kunne konstrueres via en Library challange hvor man brugte tid på at uddanne supervisors med forhåndsinteresse for biblioteket. De vil kunne hjælpe og inspirere andre på campus. Flotte plakater med søgevejledning og tips. Evaluering af information sessions.doc Evaluation of the EE sessions.doc Findes i mappen "uwc" med alt andet udarbejdet RCNUWC-materiale EVS projekt i bibliotekerne i Dalsfjorden 2002 7

Sted Årdal vgs. Dato 16. aug 2002 Antal computere To klasserum (ca 40 i alt) Hvem og hvor mange Lærerkollegiet ved Årdal vgs. (40-50) Evt. klassetrin - Antal timer 3 Kontaktperson Siri og Anny Wik Hestetun, bibliotekar ved Årdal vgs. Emne Erfaringer fra brugerundervisning Mål At lærerne forstår hvorfor undervisning i infosøgning er vigtig. Indhold Infokompetence, erfaringer fra RCNUWC, forskning - Rafste, resultater fra spørgeskemaundersøgelse, søgeværktøjer og søgeteknik Udleveret materiale Gruppeopgaver til diskussion og små internetopgaver Form Foredrag med Siri, opgaveløsning i grupper og individuelt Deltageraktivitet Lytte, deltage aktivt i gruppediskussion, løse internetopgaver Evaluering underviser/vejleder elever/studerende andre/andet Forslag til forbedring Se også Jeg var for træt efter HAFS og familiebesøg til at være dirrende nervøs men det er altid nervepirrende at stå foran så mange mennesker og skulle sige noget fornuftigt. Den varierende form med foredrag og opgaver fungerede godt. Vi brød programmets rammer men improviserede godt. Kunne blive længere og hjælpe med opgaver. Mer tid til forberedelse, større vægt på samarbejde i forberedelsen. Mappen "Årdal videregående" indeholder alle opgaveark, min del af præsentationen og programmet. Siri har sikkert også gemt sin del af præsentationen. Sted RCNUWC Dato Uge 39 2002 Antal computere 1 Hvem og hvor mange Grupper på 7-10 stk. Evt. klassetrin 1. års studerende Antal timer 30-45 min Kontaktperson Siri Emne Library introductions Mål At informere de studerende om bibliotekets services og regler Indhold Brug af biblioteket, hvor står ting, lån, fjernlånssystem, google. Udleveret materiale Ark med FAQ (Frequently Asked Questions) Form Foredrag og rundvisning Deltageraktivitet Lytte, spørge Evaluering underviser/vejleder elever/studerende andre/andet Forslag til forbedring Se også Svagt fremmøde ellers synes jeg det var godt at introducere og møde de studerende i biblioteket. FAQ-arket er en god og enkel måde at huske hvad der bliver sagt. Onlinekatalogen virkede desværre ikke så jeg viste google i stedet. Større opmærksomhed omkring at introduktionerne er obligatoriske Ingen tilhørende filer EVS projekt i bibliotekerne i Dalsfjorden 2002 8

Sted Dale bibliotek Dato 8. okt. 2002 Antal computere 4 Hvem og hvor mange 4 fremmødte og 1 dagen efter Evt. klassetrin - Antal timer 3 Kontaktperson Margrete, Hjørdis, Franca var med som vejledere Emne Seniorsurf Mål At få ældre til at benytte IT. At vise bibliotekets IT-tilbud Indhold Introduktion til computeren helt fra grunden. Surf på nettet Udleveret materiale Ark med lænker, kaffe og kage (meget vigtigt!) Form Lille introduktion. Personlig vejledning og dialog Deltageraktivitet Deltage i dialog, styre computer og mus selv Evaluering underviser/vejleder elever/studerende andre/andet Forslag til forbedring Se også Reklame i form af plakater og snak på ældresenter. Opslagstavlen i Firda. Mund til mund. Der var god stemning fordi deltagerne kendte hinanden i forvejen. De nåede at se hvad computeren og Internet kan men flere havde problemer med at kontrolere musen. Hvis de ældre skal have noget udbytte på sigt skal seniorsurf være et fast tilbud gerne i biblioteket med en vejleder. Der er jo netop kommet to computere (for ungdom men alligevel ) Mappen "seniorsurf" med bl.a. reklamefoldere og vejlederark Sted Sande skole Dato 21. okt 2002 Antal computere 8 Hvem og hvor mange 2 fremmødte Evt. klassetrin - Antal timer 2 Kontaktperson Svanhild og Magne (Nærmiljøcentralen) var med som vejledere, elever fra skolen. Emne Seniorsurf Mål At få ældre til at benytte IT. At vise bibliotekets IT-tilbud. Indhold Introduktion til computeren helt fra grunden. Surf på nettet. Udleveret materiale Ark med lænker (kaffe og kage på biblioteket men ingen kom) Form Lille introduktion. Dialog med hver enkelt. Deltageraktivitet Deltage i dialog, styre computer og mus selv. Evaluering Reklame i form af folder, Firda og plakater (?). Orientering v. Magne. Det var lidt skuffende at ikke flere mødte op men dem der gjorde havde vist et par fine timer. Lidt synd at ingen kom med på biblioteket bagefter. I forhold til det arbejde vi havde lagt i arrangementet var fremmødet for lille. Samarbejdet med Magne var utroligt positivt. Forslag til forbedring Også her kunne man have faste oplæg for ældre evt. i samarbejde med skolen der har gode faciliteter. Se også Mappen "seniorsurf" med bl.a. reklamefoldere og vejlederark. EVS projekt i bibliotekerne i Dalsfjorden 2002 9

Sted Sande Skole Dato 30. okt 2002 Antal computere 8 med internet Hvem og hvor mange 25 (12 + 13) Evt. klassetrin 9. klasse Antal timer 2 x 45 min Kontaktperson Svanhild, Per Nistad Emne Kildekritik Mål At gøre eleverne opmærksomme på at være kritiske overfor information især fra nettet. Motto: Tror du på hvad som helst Indhold - Udleveret materiale Opgaveark med jødeforfølgelse under 2. verdenskrig som tema. Form Kort introduktion og dialog, opgaveløsning, opsamlende dialog og historie. Deltageraktivitet Deltage aktivt i dialog, løse opgaver to og to. Evaluering underviser/vejleder elever/studerende andre/andet Forslag til forbedring Se også To forskellige elevgrupper, en stille og en urolig men begge grupper interesserede i emnet, gode til diskussion. Opgaverne havde et passende niveau, de fleste løste dem men måtte tænkte lidt. Aktuel, virkelig historie om brug af lænker fangede opmærksomheden. God til perspektivering. Infobrev som reklame gav god respons. Flere sammenhængende timer. At kunne følge klassen over tid. BU_Sande_elevopgave_2.VK. BU_Sande_vejl.ark_2.VK. BU_Gau_reklame-infobrev til skoler Sted Viksdalen Skole Dato 6. nov 2002 Antal computere 4 med internet Hvem og hvor mange 8 x 8 x 9 Evt. klassetrin 8., 9. og 10. Klasse Antal timer 3 x 45 min Kontaktperson Svanhild, Rektor (navn?) Emne Kildekritik Mål At gøre eleverne opmærksomme på at være kritiske overfor information især fra nettet. Motto: Tror du på hvad som helst Indhold - Udleveret materiale 2 x opgaveark med mobbing som tema, 1 x opgaveark med information fra organisationer som tema. Form Kort introduktion og dialog, opgaveløsning, opsamlende dialog og historie. Deltageraktivitet Deltage aktivt i dialog, løse opgaver. Evaluering underviser/vejleder elever/studerende andre/andet Forslag til forbedring Meget positive og nysgerrige elever. Jeg følte mig godt tilpas og de accepterede mig som deres lærer. Svanhild var med i starten. Vi var der sammen som et team hvilket var godt. Emnet mobning var ikke godt nok til at skabe en pointe om at være kritisk på nettet. Brugte mellemøst-opgaver i stedet. Se også BU_viksdalen_vejl.ark BU_viksdalen_opgaveark_mobbing BU_Gau_reklame-infobrev til skoler EVS projekt i bibliotekerne i Dalsfjorden 2002 10

Sted Sande Skole Dato 6. nov 2002 Antal computere (8) Ingen med internet Hvem og hvor mange 14 Evt. klassetrin 10. klasse Antal timer 45 min Kontaktperson Svanhild, Arne Børre Emne Kildekritik Mål At gøre eleverne opmærksomme på at være kritiske overfor information især fra nettet. Motto: Tror du på hvad som helst Indhold Hvad er en kilde, forskellige typer af kilder, hvorfor kildekritisk, hvor mange kilder til en opgave, hvordan og hvorfor skriver man referencer. Udleveret materiale Opgaveark med information fra organisationer som tema. Form Diskussion med hele klassen Deltageraktivitet Deltage aktivt i dialog. Evaluering underviser/vejleder elever/studerende andre/andet Forslag til forbedring Se også Intet internet betød 45 minutters stand up med kildekritik som udgangspunktet. Jeg havde ingen nødplan men formåede at snakke mig igennem på en struktureret måde og selv om det var sidste time var klassen med. En ren succesoplevelse der nok alligevel fik mig til at overveje at have en nødplan når Internetforbindelsen bryder sammen. God opbakning og positivt samarbejde med lærer! Her erfarede jeg faktisk at det er muligt at undervise i kildekritik uden at bruge nettet. Et oplæg kan godt bygges op om de notater jeg har skrevet i vedlagte fil (se "se også") BU_Sande_internetkatastrofe-kildekritiksucces BU_Sande_elevopgave_midtøst BU_Sande_vejl.ark Sted Dale bibliotek, Fjaler kommune Dato 18. og 19. nov 2002 Antal computere 3 til rådighed Hvem og hvor mange 2 x 2 x 3 ansatte ved Fjaler kommune Evt. klassetrin - Antal timer 3 x 3 x 3 Kontaktperson Aud Einer fra sørviskontoret, Hjørdis Emne Internet Mål At udstyre deltagerne med basal viden om explorer. At optimere deltagernes evne til systematisk informationssøgning. Indhold Intro til værktøjer i explorer der giver mulighed for systematik (mapper, favoritter), søgemaskiner, emnekataloger, kvasir, google, outlook Udleveret materiale Opgaveark m oprettelse af mapper og favoritter, referenceopgaver og emnesøgning. Form Foredrag, dialog, opgaveløsning Deltageraktivitet Ja EVS projekt i bibliotekerne i Dalsfjorden 2002 11

Evaluering underviser/vejleder elever/studerende andre/andet Forslag til forbedring Se også Om mandagen dukkede kun få op og jeg var ikke motiveret. Deltagerne virkede ikke helt i hopla heller. Tirsdagen var lige omvendt og det blev en succes. Lidt irriterende at folk melder sig på uden at dukke op. Det var vanskeligt at vælge niveauet og jeg ramte over med nogle og under med andre. Kurset har medført at mange kommer i biblioteket og spørger om hjælp til internetsøgning hvilket er en god effekt! Jeg prøvede at formidle tankegangen bag struktureret informationssøgning og nogle fangede den, andre ikke. Tilbud om kurser i konkrete søgeværktøjer. Jeg lærte også hvor vigtigt det er at snakke meget om forventningerne til niveauet. BU_Fja_internetkursusforFjalerKommune BU_Fja_internetkurs_opgaveark_side 1 BU_Fja_internetkurs_opgaveark_side 2 Styrker og svagheder og ting som bør overvejes Brugerundervisning er et nyt og spændende område. Det giver bibliotekaren mulighed for at arbejde aktivt med faget i en anden sammenhæng end biblioteket. Netop det, tror jeg, er ret attraktivt for mange. Brugerundervisning er altså en god reklame for volontørprojektet. Den udadvendte direkte brugerundervisning tillader ikke så mange sprogbarrierer. I starten havde jeg problemer med mit danske, men det er med tiden blevet mere norsk og også vendt til noget positivt jeg bruger sproget som den humoristiske indgangsvinkel til at lære nye elever at kende og bløde stemningen op. Desuden har nogle lærere ligefrem takket mig for at snakke dansk. Det er jo en øvelse for eleverne at lytte til mig... Hvis man er tryg på engelsk, er bl.a. RCNUWC og Dale vgs. en mulighed. Samarbejde med lærere. Mit samarbejde med lærerne i Askvoll vil jeg ikke engang kalde samarbejde, og jeg tror ikke, de forstod hvad vi ville med undervisningstilbuddet. I Viksdalen var det lige så (lærerne deltog ikke i undervisningen), men de var meget positive alligevel. I Sande havde begge lærere oprigtig interesse og gav sig tid til diskussion. Jeg tror på, at gode relationer med lærerne skaber god undervisning. Det ville være en klar forbedring af projektet, hvis volontøren selv kunne skabe en god kontakt eller bygge på en af jeres. Jeg tror ikke, jeg har været længe nok nogen af stederne til at blive kendt med lærerne. Fast tilknytning eller freelance? Dette hænger lidt sammen med ovenstående. Det er værd at overveje, hvad tilknytningen til mange pladser betyder for brugerundervisningen. Faste undervisningsoplæg et eller flere steder betyder, at man kan gå dybere ind i problemstillingerne med eleverne. Når man er "freelance", som jeg har følt mig, kan man leve højt på en vis nyheds- eller sensationsværdi i undervisningen. Foredraget i Årdal var en god mulighed for at formidle resultaterne fra mit og Siris arbejde og skabe kontakter. Faglige netværk er vigtige, og man kunne muligvis udnytte denne kontakt i et senere projekt. EVS projekt i bibliotekerne i Dalsfjorden 2002 12

Der er ingen garanti for at brugerundervisningen er en succes fra starten. I begyndelsen på Fjaler ungdomsskole med Siri og i Askvoll overvejede jeg kraftigt, hvad det skulle ende med. Jeg følte mig meget utryg i disse situationer. Med tiden er jeg blevet bedre og bedre til at takle en undervisningssituation og er blevet meget mer sikker på mig selv. I har givet den nødvendige opbakning til at fortsætte. En svaghed kunne være, at det kræver for meget af volontøren og bibliotekaren at holde kampmodet oppe og vente på de positive lærere eller gå-på-modet. Samarbejde med bibliotekarere. Jeg har oplevet, at jeres rolle i undervisningsoplæggene har været som diskussionspartnere. Det har været meget konstruktivt at diskutere ideer med jer, få hjælp til oversætning og kontakt med skolerne. Jeg er vant til meget samarbejde og tæt gruppearbejde fra Biblioteksskolen også i den konkrete udarbejdelsesfase og afprøvningsfase. Her har jeg været alene. Vi har diskuteret ideerne, jeg har udarbejdet et udkast, og så har vi diskuteret igjen. Jeg ved ikke, om der er tid til at arbejde tættere sammen det kræver også, at man kender hinanden godt. Men det er værd at overveje. Anbefaling for brugerundervisning Brugerundervisning bør fortsat være en del af volontørprojektet. Forsøg at skabe personlig kontakt mellem volontør og lærer eller anden kontaktperson, så faste undervisningsaftaler bliver indgået. Det ville være optimalt at få et undervisningsteam af lærer og bibliotekar/volontør. Hvis volontøren er gearet til det, er selvstændig undervisning spændende og udviklende, hvis volontøren er usikker, er det også lærerigt at følge andres undervisning eller for eksempel blive støttelærer i almindelig undervisning. Forsøg selv at deltage i andres undervisning for eksempel IT-undervisning på skolen. Det kan være svært at få tid i dagligdagen, og måske regner I ikke med at begynde at undervise selv, men alle undervisnings- og observationserfaringer er lærerige for jer, og det vil skabe tryghed hos volontøren, at I har lidt erfaring og ved, hvad der foregår. EVS projekt i bibliotekerne i Dalsfjorden 2002 13

Fjernstudenter Antallet af fjernstudenter er blevet forøget pga. en positiv samfundsholdning til livslang læring og konkrete statslige tiltag som for eksempel Kompetansereformen. Bibliotekerne kan spille en vigtig rolle for fjernstudenterne, og dette projekt er et forsøg på at styrke Askvoll, Fjaler og Gaular folkebibliotekers viden på området, både teoretisk men også praktisk. Baggrunden for dette afsnit er et litteraturstudie og en interviewundersøgelse. Se også idedokument og arbejdsnotater i mappen "fjernstudenter". Hvad er en fjernstudent? Det er faktisk ikke så enkelt at beskrive, hvad en fjernstudent er, for der findes mange forskellige slags. I litteraturen tilslutter de fleste sig denne overordnede definition: En fjernstudent er adskilt fra sit uddannelsessted af tid og rum. Herefter ophører alle ligheder: Nogle er deltidsstudenter, der arbejder ved siden af studierne, andre studerer på fuld tid. Nogle har stor kontakt med uddannelsesinstitutionen under studiet, andre lille. Nogle studerer på universitetsniveau og høgskole, andre på videregående eller folkeskole niveauer. Nogle kommunikerer via Internet, andre via brevordninger. Nogle går til eksamen på uddannelsesinstitutionen, andre klarer eksamen på afstand. Nogle betaler for en uddannelse, andre får den gratis. Nogle studerer i grupper, andre alene. Nogle studier varer flere år, andre kun få uger. Og der er sikkert mange flere forskelligheder men de har allesammen ret til et bibliotek. På baggrund af ovenstående definition og opremsning tror jeg, det er meget klogt at have en ret bred indfaldsvinkel til, hvem der er fjernstudenter. For eksempel er en folkeskoleelev, som har fri fra skole, men som er i biblioteket for at lære også en fjernstudent Eller en såkaldt fleksibel student. I sidste ende er folkebiblioteket for alle. Brugergruppen "fjernstudenter" har ikke lovmæssigt ret til andre eller udvidede tjenester i forhold til "almindelige" brugere af folkebiblioteket. Vi kan dog tilrettelægge tilbud, som kan gøre deres liv lettere. Lov om fjernstudievirksomhed siger, at det er den insititution, der udbyder fjernstudiet, som forpligter sig til at give den studerende et tilfredsstillende bibliotekstilbud. Hvad pensumlitteratur angår, er det noget fjernstudenten bør købe. Hverken uddannelsesstedets bibliotek eller folkebiblioteket er direkte forpligtet til at anskaffe pensumlitteratur - det er bare heldigt hvis uddannelses- eller folkebiblioteket kan. Det enkelte folkebibliotek kan dermed vurdere, hvad der er behov for og resurser til. EVS projekt i bibliotekerne i Dalsfjorden 2002 14

Hvem er de, hvordan tænker de, hvad er deres behov? I følge en amerikansk universitetsbibliotekar er den typiske fjernstudent disciplineret, selvbevidst og selvstændig, motiveret, har lille behov for interaktion med andre studerende eller uddannelsesinstitutionen, velorganiseret med hensyn til studieplan, ældre og mer erfaren fjernstudenten er et "voksent" menneske. Det er højest sandsynligt, at denne beskrivelse passer på en del fjernstudenter, men mon ikke også der er meget usikkerhed og ensomhed forbundet ved fjernstudiet? Efter samtaler i Askvoll, Sande og Viksdalen (og Fjaler) har jeg fået indblik i, hvordan lokale fjernstudenter oplever bibliotekerne og deres servicetilbud. Brugen af bibliotekerne pt. er stort set den samme alle steder: Fjernlån Studiested Computere med internetadgang Hjælp til informationssøgning Samtale om emner og opgaver Kopiering, print af opgaver Alle er tilfredse med disse tjenester. Fjernlånssystemet fungerer godt, men belaster budgettet pga. portoudgifter. Ofte kommer bogen til tiden, andre gange for sent. I Askvoll og Viksdalen har studenterne mulighed for at låne nøgle til biblioteket og får dermed et fleksibelt studiested. Mange oplever det som et flot tilbud. Flere fjernstudenter fremhæver biblioteket som studieplads, fordi der er fredeligt. Nøgleordningen er måske også en ide i Sande og Fjaler? Flere af interviewpersonerne fremhævede bibliotekarernes hjælp til og vejledning i informationssøgning i bibliotekskataloger især i forhold til at finde relevant litteratur (pensum). Bibliotekaren er også en udenforstående person, der kan give sin mening eller perspektiver på opgaver. Det er selvfølgelig op til hver enkelt af jer at afgøre, hvor meget tid I har til opgave- og studiesnak. Gennemlæsning af opgaver er ikke et bibliotekarjob. Print og kopiering er en tjeneste, der kan være vanskelig at finde andre steder i kommunerne. Det tager ikke megen tid og er et godt tilbud. Andre måder at benytte biblioteket på Samtalerne med fjernstudenterne gav som sagt meget lille udbytte med hensyn til forslag og ideer men lidt kom dog frem: Udvidet åbningstid især om aftenen eller en nøgleordning så det er muligt at benytte biblioteket uden for normal åbningstid. Enkeltpersoner eller en gruppe kunne enten låne nøglen for en længere periode eller kvittere hver gang. En ekstern person, som bor i nærheden af biblioteket, kunne have det praktiske administrationsansvar i stedet for bibliotekaren. EVS projekt i bibliotekerne i Dalsfjorden 2002 15

Afholdelse af eksamen. De fleste uddannelsessteder anerkender biblioteket som egnet eksamensplads. Bibliotekaren kan være opsynsperson og tidtager. Det er muligt at udføre normalt arbejde, mens man er eksamensvagt. Social mødeplads. Fjernstudenter i kommunerne bør opfordres til at benytte biblioteket som studiested og social mødeplads. Det kan være ensomt at være fjernstudent, og biblioteket er en tilpas rolig, seriøs men samtidig uformel og ikkeprivat plads at mødes. Fint sted for studiegrupper. Vejledning i søgning på Internet. Vejledning i brug af skriveprogrammer. Vejledning i opgaveskrivning. De sidste tre punkter med vejledning er ment som en opfordring. Nogle af fjernstudenterne svarede, at de allerede havde fået kurser i internetbrug andre steder, andre havde ikke. Fælles for dem er, at de glemmer, hvordan man bruger internettet optimalt hvis det ikke er en vane. Jeg tror ikke på brugerundervisning for fjernstudenter, men derimod på den direkte personlige vejledning når de konkrete behov opstår. I siger allesammen at I kun kan lidt på nettet, og at I kunne være meget flinkere. Alle kan hele tiden blive flinkere men det betyder ikke, at I skal gemme på det I kan. Fjernstudenterne sætter pris på jeres personlige vejledning, og I finder ofte noget de kan bruge. Litteraturen er et skatkammer af gode ideer til fjernstudenters biblioteksbenyttelse. Jeg har vurderet, at det er bedst at være realistisk og tage jeres og bibliotekernes resurser i betragtning. Derfor virker listen måske lidt beskeden, men jeg tror på at alt ovenstående kan realiseres. Hvis man samler listen over eksisterende tilbud og forslagene til nye bliver det faktisk et flot servicetilbud, når man tager bibliotekernes resurser i betragtning! Et tankevækkende resultat Det mest interessante resultat af samtalerne i Askvoll, Sande og Viksdalen er de manglende forventninger. Ingen kunne umiddelbart svare på, hvad de forventede af biblioteket. Hvis man ingenting forventer kan man heller ikke umiddelbart komme med ideer eller stille krav. Derfor er det værd at overveje disse spørgsmål: Hvorfor har fjernstudenterne ingen forventninger til folkebiblioteket? Bør fjernstudenterne have forventninger? Og i så fald hvilke? Vision (ideelt billede af fremtiden) Folkebibliotekerne fungerer som "vidensbank og læringscenter" for kommunens fjernstudenter. Alle fjernstudenter ved, hvad de kan forvente af biblioteket. Der er et aktivt studiemiljø i bibliotekerne, hvor fjernstudenter bruger bibliotekets faciliteter (studieplads, trykte samlinger, computere, fjernlånsmuligheder). Fjernstudenterne føler, at det er naturligt at mødes udveksle erfaringer og viden på biblioteket. EVS projekt i bibliotekerne i Dalsfjorden 2002 16

Mission Så mange som muligt (fjernstudenter og alle andre) bør vide, hvilke tjenester biblioteket kan tilbyde til fjernstudenter! Mål Alle fjernstudenter i de tre kommuner bør inden udgangen af 2003 have fået information fra folkebiblioteket om dets tjenester og hvilke rettigheder, fjernstudenten har i forhold til biblioteket. Som jeg ser det, har I to strategier til at nå dette mål: Målrettet markedføring af biblioteket. Her har jeg to konkrete forslag. En brochure og en artikel i Firda og "over skranken". Brochuren skal fortælle fjernstudenterne hvilke ydelser, de kan forvente på biblioteket. Den kan sendes ud med posten til dem I allerede ved er fjernstudenter, og den kan ligge i skranken. Jeg kunne godt tænke mig at samarbejde med Firda om en meget informativ artikel om fjernstudenter og biblioteket. Muligvis er Ingunn Osland med på ideen sidst skrev hun om mig og kun lidt om fjernstudenter men vi kan jo prøve igen. Jeg burde have udarbejdet et udkast til en brochure, men har ikke nået det. Jeg vil gerne være med i en arbejdsgruppe i foråret om artikel og brochure. Uformel markedsføring er I allerede mestre i fortsæt som hidtil: Reklamer for biblioteket ved enhver given lejlighed. Skab positiv omtale i dagspressen, i korridorerne på arbejdspladserne, til middagsseselskaber, i supermarkedet. Grib alle chancer til at fortælle, hvor vigtigt biblioteket er og hvad det gør for kulturliv, lokalsamfund og den enkelte. Samtalerne med fjernstudenterne støtter ovenstående. Mange mente at "mund til mund" metoden er den bedste. Breve og kortfattet skriftlig information, som er personligt stilet, er også en mulighed. Balance Vi ved faktisk ikke, hvor mange fjernstudenter der er i de tre kommuner. Vi har snakket med nogle få og kender til ca. dobbelt så mange men noget præcist tal har vi ikke. Alle bibliotekerne bør overveje, hvor meget "succes" de kan tåle. - - Hvor mange årlige fjernlån har biblioteket råd til? Hvor mange studiepladser er der i biblioteket? Hvor mange computere er der i biblioteket? Hvor meget tid har bibliotekarerne til at hjælpe? Og jeg er ret sikker på I kan finde på flere spørgsmål der skal overvejes, før en konkret markedsføring sættes i værk. Uden at udarbejde et register er det en god ide at skrive en liste over alle fjernstudenter, I kan komme i tanke om evt. vise listen til andre. EVS projekt i bibliotekerne i Dalsfjorden 2002 17

Kommentarer til interviewundersøgelsen i Askvoll, Fjaler og Gaular Alt for få fjernstudenter deltog i undersøgelsen i forhold til det arbejde jeg har lagt i projektet. Jeg ved de findes derude, og jeg ville så gerne snakke med dem. Den valgte interviewform fungerer også meget bedre, hvis man er flere (fjernstudenter). To dukkede op i Askvoll og Viksdalen, en enkelt i Sande og ingen i Fjaler. Mine data og overvejelser bygger altså mest på samtaler med jer (bibliotekarerne). Vi kunne sikkert have gjort mer for at komme i kontakt med folk, men nu blev det altså sådan. En anden gang kunne vi for eksempel annoncere i avisen, udsende flere breve eller hænge plakater op. Baggrundslitteratur Hvis I har lyst til at læse mer om fjernstudenter eller granske den litteratur, der ligger til grund for ovenstående undersøgelse, ideer og anbefalinger er her en liste med forslag. Da jeg indledte fjernstudentprojektet var ambitionen at skabe oversigt over litteratur om fjernstudenter i Norge. Jeg tror, jeg har fundet de fleste undersøgelser og rapporter. Jeg har ikke fundet så mange artikler. Jeg har søgt i bibsys, på alle norske biblioteksforeninger og biblioteksfaglige institutioners websteder, på Danmarks Biblioteksskoles bibliotek og på Internettet via Google. Den anvendte litteratur er hovedsageligt norsk bortset fra to svenske og to amerikanske tekster. Jeg har samlet alle teksterne i en kassette, så bare sig til hvis I vil låne den. Aineström, E. von K. & Spiess, H. (1999). Distansstudenter och folkbibliotek. Högskolan i Boräs. Karakteristik af fjerstudenter og deres brug af folkebiblioteket specifikt. Er god hvis man vil sammenligne de norske rapporter med nabolandene. Andersson, M. & Clausén, G. (1999). I skuggan av biblioteket: En undersökning om hur en grupp distansstuderande vid en högskola upplever att den biblioteksservice de använder fungerar. Högskolan i Borås. Giver en række retningslinjer og eksempler på tilbud til fjernstuderende som meget ligner dem jeg er kommet frem til i ovenstående liste. Bergh, G. (1996). Bibliotek for fjernundervisning. BRODD-rapporten er udarbejdet af Statens Bibliotektilsyn. Formålet er at udrede fjernstudeters behov for bibliotekstilbud. Herunder en ansvarsfordeling mellem institutioner som udbyder eller støtter fjernundervisning. Rapporten støtter sig til Øvrelid (1995) i beskrivelsen af fjernstudentens biblioteksbrug, desuden er mange relevante love og reglementer inddraget. Folkebibliotekets rolle afklares i en række anbefalinger og krav. Det konkluderes at tilbuddet om biblioteks- og informationstjenester til fjernstudenter skal være et samarbejde mellem uddannelsesudbyder og bibliotekssektoren med hovedansvar hos den udbydende institution. Oversigt over norsk biblioteksvæsen og fjernundervisning i Norge. Beskrivelse af fire projekter rapportudvalget har støttet. Til slut god oversigt over begreber og institutioner relateret til fjernundervisning. Omfattende litteraturliste. Bibliotek for fjernundervisning kortversion af BRODD. Sammendrag af analyse og anbefalinger. Den er hurtigt læst og giver god oversigt. EVS projekt i bibliotekerne i Dalsfjorden 2002 18

Flate Paulsen, M. (2001). Nettbasert utdanning; - erfaringer og visjoner. Bekkestua: NKI Forlaget. En artikel fra bogen handler om nettstudenters holdninger og rettigheder til biblioteksbenyttelse. Nettstudenter adskiller sig fra den bredere fjernstudentdefinition ved at deres uddannelser er baseret på undervisning via Internett. Konkluderer at biblioteket er lidt brugt men også hvilke ydelser biblioteket potentielt kunne tilbyde. Netstudentens holdning til biblioteket er generelt positiv. Norsk perspektiv. Goodson, C. (2001). Providing library sevices for distance students. Udarbejdet af amerikansk universitetsbibliotekar og derfor med en lidt anden synsvinkel en folkebibliotekets. Det gør dog ikke bogen ubrugelig. Manual til hvordan man starter tilbud til fjernstudenter trin for trin. Stiller helt konkrete spørgsmål så det er let at analysere den aktuelle situation og visioner om fremtiden, beskriver ud fra let genkendelige eksempler. Holdningen er meget serviceorienteret og har mange forslag til markedsføring. Er skrevet i et let forståeligt hverdagssprog. Henvisninger til fjernstudentprogrammer på forskellige amerikanske universitetsbiblioteker. Hustad, A.; Pedersen, M-L. & Søntvedt, A. (1997). Bibliotekets rolle i fjernundervisning på universitets- og høgskolenivå. Udarbejdet af Riksbibliotektjenesten. Forsøger at nedbryde skellet mellem fjernstudenter og almindelige studenter: argumenterer for fjernundervisning som fleksibel undervisning alle studerende uanset tilhørsforhold og uddannelsesbaggrund er fleksible studerende med specielle studiebehov. God kort oversigt over bibliotekets rolle ud fra lovtekster og faglitteratur på området, bygger meget på Øvrelid (1995) og Bergh (1996). Karakteristik af fjernstudentens biblioteksbehov i stikordsform. Det er tydeligt at der ikke er taget højde for ressourceforbrug og ophavsrettigheder i forslagene. Rapporten fremstår derfor meget som en vision eller et idekatalog. IFLA (ori. 1997, 2002). Folkebibliotektenesta: IFLA/UNESCOs retningslinjer for utvikling. Hague: IFLA. IFLA Publikasjoner 97. En international synsvinkel som giver konkrete punktopstillede bud på hvilke bibliotekstilbud som skal og bør tilbydes fjernstudenter. Er sendt gratis til alle folkebiblioteker fra Statens Bibliotektilsyn. Norsk Forbund for Fjernundervisning. (2001). Kvalitetsnormer for fjernundervisning. Revideret udgave. Tilgængelig: http://www.nade-nff.no/nadenff/pdf/kvalitetsnormer%20for%20fjernundervisning.pdf. Verificeret den 9. sep. 2002. NFF er en fælles interesseorganisation for alle som udbyder fjernundervisning i Norge. Udarbejder og opdaterer løbende disse retningslinjer eller kvalitetsnormer for fjernundervisning. Mange aspekter inddrages undtagen bibliotekstjeneste. Et faktum som står i skærende kontrast til den øvrige litteraturs anbefalinger og krav om at hovedansvaret for bibliotekstilbud til fjernstuderende ligger hos uddannelsesinstitutionen. EVS projekt i bibliotekerne i Dalsfjorden 2002 19

University of Leicester. (2002). Retrieval Skills for Distance Learners. Tilgængelig: http://www.le.ac.uk/li/distance/training/search/information. Verificeret den 19. sep. 2002. Et online kursus i biblioteksbrug og informationssøgning, kildekritik og angivelse. Det er på engelsk men let forståeligt, den tager det væsentllige med uden at blive for omfattende. Kunne anbefales til fjernstudenter der har behov for et hurtigt opfriskningskursus i info.søgning. Unwin, L. (1998). The role of library in distance learning. Beskrivelse og sammenligning af fjernstudenters biblioteksbrug i USA, UK, Canada og Australien på basis af en omfattende spørgeskemaundersøgelse. Fjernstudenten karakteriseres. Folkebibliotekets aktuelle og fremtidige rolle beskrives. Der gives en række anbefalinger eller minimumskrav til folkebibliotekets services til fjernstudenter. Samlet set en fagligt solid gennemgang og et godt internationalt perspektiv på problemstillinger omkring fjernstudenter og biblioteker. Konklusionerne genkendes fra den norske litteratur på området. Er skrevet i forskningssprog men et let af slagsen uden en overflod af fremmedord. Mobiltjenester Tre gange er turen gået med bogbussen til yderkantsområder langt fra øvrige bibliotekstilbud. En tur i Fjaler og to i Askvoll. Bogbussen er et stemningsfyldt bibliotek og følelsen af at være den frelsende bibliotekar, der bringer bøger og kundskab til folket er usammenlignelig og vældig selvironisk. For bogbåden gælder det samme som for bussen. Den unikke form for biblioteksvirksomhed skaber en særlig stemning og er en oplevelse i sig selv. Jeg var ombord på bogbåden to gange, i starten af ruten og ved dens afslutning. Mit "projekt" var at opleve de mobile tjenester, og derfor har jeg bare gjort hvad jeg kunne finde på, deltaget i rutinerne og været bibliotekar. Jeg synes selv, det har fungeret ganske godt og har ikke manglet eller ønsket noget særligt projekt her. Der er projekter, som kunne udføres, men det har også været godt at kunne slappe lidt af og være turist. Anbefalinger for bogbus og bogbåd De mobile tjenester er ikke bare specielle de er også koselige og helt sikkert en oplevelse, en biblioteksvolontør skal have med sig. Det gælder både bus og båd. Som jeg allerede har nævnt er det også en måde at se mer af området og opdage, hvordan Sogn og Fjordane hænger sammen. Det var meget dejligt at kende Anne, Anja, Ingrid og Gunnvor, før jeg skulle tilbringe mange timer på båden med dem. Mulige småprojekter for volontøren på bussen og båden er konkurrencer eller oplæsning. Et større projekt kunne være dokumentation af mobiltjenestens "effekt" eller hvilken betydning, den har for folk. Enten i form af en "videnskabelig" undersøgelse eller som en film, artikler i dagspressen, en udstilling om bussen og båden i Førdehuset EVS projekt i bibliotekerne i Dalsfjorden 2002 20

Konklusioner for den biblioteksfaglige del af projektet En væsentlig overordnet konklusion for den biblioteksfaglige del af volontørprojektet er at understrege det positive i at være en del af et fagligt miljø. Jeg kommer fra faglige biblioteksmiljøer i Danmark og synes for eksempel, det har været interessant at deltage i BF møder og i det hele taget blive inddraget i lokale problemstillinger, som I har fundet interessante. Bliv endelig ved med at besøge steder, tage til møder og generelt styrke biblioteksfaglige aspekter for volontøren. Anbefalinger til det biblioteksfaglige volontørprojektet Behold flere forskellige projekttitler. Det virker umiddelbart som en stor mundfuld at skulle igennem det hele men man kan også opfatte titlerne som en idekatalog, hvor man kan vælge, hvad der er mest interessant for den enkelte volontør at arbejde med. Det er godt at få lidt introduktionstid i bibliotekerne, så man lærer folkene og rutinerne at kende, før man kaster sig du i projekter. Jeg tror på, at forståelse for den arbejdsplads, man er på, giver bedre projekter. Jeg har udført en del "bibliotekararbejde" i hverdagen, og det har været dejligt afvekslende. Som jeg indledte dette kapitel med at sige, er hverdagen også spændende og lærerig. På den anden side bliv endelig ved med at vise volontøren det særlige for eksempel bogbus og bogbåd! Giv volontøren en logbog. Når man arbejder flere steder kan det være godt at kunne slå op, når de forskellige bibliotekarer spørger, hvad man har arbejdet med de andre steder. Det er ikke meningen, I skal tjekke op på om volontøren arbejder blot give mulighed for videndeling. I har været gode til at præsentere det samlede norske biblioteksvæsen. Hvordan det er struktureret med folke-, fylkes-, fagbiblioteker osv. Det ligner meget på det danske, men det er godt at kunne sammenligne det nye "system" med det man kender hjemmefra. Læs mer om projektets rammer i det kommende kapitel "livet som volontør" Anbefalinger til tiltag i bibliotekerne Samarbejde! Projekter, store som små, der kan styrke en fælles identitet for bibliotekerne i jeres kommuner men også det kollegiale fællesskab. Tag på studieture hos hinanden, til fylket, til udlandet. Udnyt hinandens ekspertise og lær af hinanden hvis en god ide opstår til for eksempel en udstilling, forfatterkveld, historieoplæsning, praktiske fif til anvendelse af biblioteket er det bare om at fortælle det til de andre. Og spørge Et af de få virkelige kultursjok jeg har fået i jeres biblioteker, er "den faglige ensomhed" eller manglen på mange kollegaer og faglige samspil. I er selvfølgeligt ikke helt alene, for EVS projekt i bibliotekerne i Dalsfjorden 2002 21

I har dygtige ansatte, der interesserer sig for bibliotekets liv og levned. Jeg kommer fra en luksustilværelse på biblioteksskolen, hvor jeg har kunnet vælge mellem mange samarbejdspartnere her skal man i modsætning dyrke alle tiltag til samarbejde. Min drøm for jeres biblioteker er, at I får et webbaseret kommunikationsforum. En hjemmeside hvor I kan diskutere, vise ideer, give feedback, dele erfaringer. Den kunne eksistere i forbindelse med fylkesbiblioteket og knytte alle bibliotekarer i fylket sammen. Den kunne også blot være jeres i Dalsfjorden. Fordelen er, at I ikke behøver rejse langt og afbryde hverdagen for at deltage i møder - det kræver kun fem minutter hver dag at tjekke den. Kapitel II. Out of Fjaler I maj og over sommeren arbejdede jeg på en skoleudveksling mellem 10. klasse ved Fjaler ungdomsskole og en 10. klasse fra Nyborg i Danmark. Jeg formidlede kontakt mellem den danske og norske lærer og søgte Foreningen Norden, hovedforeningen om tilskud. Desuden orienterede jeg på et forældremøde og til eleverne. Men det var så en af de gode ideer, der ikke blev til noget. Ideen er stadig god, jeg har fået mere tjek på hvordan man søger midler og også til, hvordan man får folk med. Så måske engang i fremtiden I midten af juni var jeg på et internationalt ungdomslederkursus med titlen using your local resources. Første del fandt sted på Vårdal skole (Askvoll), sidste del på Stokkevåg i Solund. Jeg deltog uden de store forventninger eller overvejelser om kursets indhold og mål. Temaer var udvekslinger mellem ungdom i Europa, hvordan man praktisk får dem til at finde sted, og hvilke overvejelser der ligger bag. Det faglige program var omfattende og spændende, men jeg tror jeg lærte mest af samarbejdet med de andre deltagere. Kursets ti dage virker nu som et underligt tidsloope, der sprængte grænserne for, hvad der kan ske, og hvad man kan lære på så kort tid. Og så var jeg på Stokkevåg for første gang troldens fabelagtige eventyrø. Beskrivelser slår ikke til, man må besøge selv. HAFS-lejren fandt sted fra midten af juli til starten af august. Fyrre unge fra Wales, Frankrig, Estland, Norge og tyve ledere klatrede, padlede kajak, fiskede, gik fjeldture, lærte hinanden at kende og kosede sig grænseløst. Jeg var kok. Før troede jeg det var hårdt at være kaproer. En 18 timers daglig køkkentjans ændrede den opfattelse. Deltagelsen var dog fuldstændigt frivillig, og jeg fik en uerstattelig international oplevelse med folk jeg allerede kendte fra kurset i juni og flere nye fantastiske mennesker. Til sommer er der endnu en udveksling FYK og Vesle Daniel afholder ungdomslederkursus i løbet af vinteren og foråret 2003. Jeg blev inviteret med som leder på det fantastiske Eivind-Roger-Jon O-Svein- Erik-team. Og jeg glæder mig allerede til næste samling! EVS projekt i bibliotekerne i Dalsfjorden 2002 22

Disse kurser og begivenheder har ikke direkte haft noget med bibliotekerne at gøre, men repræsenterer projektets internationale touch. Jeg har lært helt utroligt meget af at være med, jeg har mødt nogle enestående og inspirerende mennesker, og jeg har fået fornyet interesse for ungdomsarbejde. Det har uden tvivl tilført mit volontørprojekt en ekstra berigende dimension. Jeg har haft travlt, men er også blevet mer motiveret for mine projekter i bibliotekerne. Desuden vil jeg påstå at enhver volontør vil have glæde af at prøve kræfter med ovenstående i større eller mindre grad. Under alle omstændigheder er man sikret store store oplevelser og hårdt arbejde. Kapitel III. Livet som volontør Det er noget særligt at være volontør, ingen tvivl om det. Hvorfor i alverden rejser man til et andet land, kaster sig i armene på fremmede folk og arbejder gratis? Tja. Der er sikkert lige så mange grunde som volontører. Selv om man ikke får løn bliver man rig alligevel på gode og dårlige oplevelser. Gode oplevelser kan man leve højt på længe, det er dem man kan huske resten af livet og fortælle sine børnebørn. Dårlige oplevelser kan man også lære noget af. Et vellykket, positivt volontørprojekt bliver til, når de gode oplevelser er i overtal. Volontøren er selv ansvarlig for at skaffe sig og skabe de gode oplevelser, men værterne kan hjælpe på vej vældigt enkelt. Og hvorfor siger jeg nu dette? Jeg har spekuleret meget over, hvorfor jeg har det så godt i jeres biblioteker. Ikke at det umiddelbart er en umulig opgave, men der må være noget, I gør helt rigtigt. Det allervigtigste Jeg tror, vi har været heldige med den rette balance i krav og forventninger fra begge sider. Mine projekter har svaret ganske godt overens med de forventninger jeg havde: Jeg har haft et meningsfyldt arbejde med den biblioteksfaglige vinkel, jeg synes er interessant. Men det afgørende er den måde, I har motiveret til projekter på. Alt afhænger af, hvordan man spørger om man spørger. I har spurgt! Netop dét er kernen i min bibliotekslykke. I har spurgt, hvad jeg kunne tænke mig at arbejde med, I har spurgt om min mening om ting, I har spurgt hvordan jeg har haft det. Måske har I kendt svaret på forhånd. Måske har en arbejdsopgave allerede været given eller fastlagt, før jeg svarede ja eller nej. Det ændrer dog ikke på at følelsen af at have et valg. En volontør er på trods af alle særlige omstændigheder en kollega. I har i høj grad behandlet mig som en kollega med interessante og nye faglige kvalifikationer, og det har skabt en meget positiv stemning. Det har også været en stor styrke, at I har været en gruppe af bibliotekarer med hvert jeres bibliotek, faglighed, mærkesager og ideer. Volontørprojektets rammer med brugerundervisning, fjernstudenter og mobile tjenester kunne godt have begrænset sig til et enkelt bibliotek, men jeg vil fraråde det. Flere biblioteker giver større spillerum. Det giver mulighed for at afprøve flere ideer både helt konkret, men også i samspil med flere bibliotekarhjerner. Rejserne til de forskellige arbejdspladser har desuden givet mig mulighed for at opleve et større område. Selvfølgelig er livet som pendler ikke altid lige fantastisk eller billigt for projektbudgettet, men fordelene er større. "Out of Fjaler" EVS projekt i bibliotekerne i Dalsfjorden 2002 23