Evaluering af FilmFyns aktiviteter Kulturaftale Fyn

Evaluering af FilmFyns aktiviteter Kulturaftale Fyn Rapport Juni 2009 Manto A/S Knabrostræde 30, 1. sal 1210 København K Denmark www.manto-as.dk CVR: 2867 2322

Indhold 1 Konklusioner og anbefalinger...1 1.1 Konklusioner...1 1.2 Anbefalinger til FilmFyn...3 2 Formål, metode og resultat...5 3 Styrker og udfordringer ved et samlet FilmFyn...7 3.1 Erhvervsudvikling og beskæftigelse...7 3.2 Turisme og branding...8 3.3 Uddannelse og kompetencer... 10 4 Effekter og erfaringer hos andre regionale filmfonde... 11 4.1 Erhvervsudvikling og beskæftigelse... 12 4.2 Turisme og branding... 13 4.3 Uddannelse og kompetencer... 14 5 Perspektivering... 15 5.1 Bløde effekter er svære at dokumentere... 15 5.2 Det fysiske varemærke... 16 5.3 Der skal være politisk opbakning... 16 5.4 De regionale filmfonde vinder på den lange bane... 17 5.5 Perspektiver for et større FilmFyn... 18 6 Casebeskrivelser... 19 6.1 Case: Film i Skåne... 19 6.2 Case: Film i Väst... 22 6.3 Case: Film London... 25 7 Kilder... 30

1 Konklusioner og anbefalinger FilmFyn er en regional filmfond, som støtter film- og tv-produktioner i det sydfynske område. Der er interesse omkring film som aldrig før både som kulturelt medium og som erhverv i oplevelsesøkonomien. FilmFyn har i dag et budget på ca. 10 mio. kr. og står i et krydsfelt i forhold til fondens fortsatte positive udvikling. Fonden har nået loftet i forhold til, hvor mange produktioner der kan gennemføres og der mangler stadig kritisk masse. Der er altså behov for at undersøge nye muligheder. FilmFyns strategirapport fra 2007 skitserer forskellige scenarier for fondens økonomiske udvikling og vækst de kommende år. FilmFyn arbejder i dag hen mod et vækstscenarium, som forudsætter et investeringsbudget på ca. 20 millioner om året. En af mulighederne for at indfri scenariet er at udvide ejerkredsen bag FilmFyn til at omfatte alle de fynske kommuner. FilmFyn ejes i dag af de fire sydfynske kommuner, TV2 Danmark og Fionia Bank A/S. Derudover er der netop indgået aftale mellem KL og regeringen (den 15. juni 2009) om at overgangsordningen for de tidligere amtslige tilskud til kulturformål videreføres fra 2011 via Kulturministeriet. Det betyder at FilmFyn fortsat modtager 4,4 mio. årligt af disse midler. Det er kendt stof, at film er en god historie og erfaringer fra både FilmFyn og andre regionale filmfonde viser, at filmproduktion i et geografisk område har effekter, der kan måles på bundlinjen i form af: Omsætning i både kernebrancherne (filmarbejdere, locations, håndværkere, kostumer, etc.) og støttebrancherne (ophold, forplejning og transport etc.) Øget turisme og branding både indadtil og udadtil i regionen Uddannelser som tiltrækker og fastholder unge Arbejdspladser i kreative erhverv Kulturelle aktiviteter og medejerskab for og blandt borgerne Adgang til dansk og udenlandsk ekstern finansiering. Dertil kommer en række andre spin off effekter, som fx udvikling af lokal identitet, tiltrækning og fastholdelse af borgere, og større kulturel sammenhæng og tilhørsforhold. Effekter som kan være svære at dokumentere og måle, men som har en stor værdi for regionernes og kommunernes vækst og udvikling. 1.1 Konklusioner Konklusionerne fra interessentinterviewene viser at: Der er stor opbakning til et samlet FilmFyn blandt både politiske, uddannelses- og erhvervsmæssige interessenter. FilmFyn udgør en unik mulighed for at løfte og udvikle mediebranchen (både film og tv) på Fyn. FilmFyn ses som et redskab, der kan være med til at løfte kommunernes strategier i forhold til: o Oplevelsesøkonomi og kreative brancher. o Turisme, bosætning og intern og ekstern branding (intern overfor borgerne på Fyn og ekstern overfor potentielle bosættere, virksomheder og turister). Side 1

o Tiltrækning af kreative kompetencer og erhvervsudvikling (kerne og støtteerhverv) i en tid hvor Fyn er midt i en omstillingsproces fra industri til moderne videnerhverv. FilmFyn kan forstærke og udvikle den fynske selvfølelse i mediebranchen og være med til at tiltrække investeringer i branchen. Men hvis visionen om at udvide FilmFyn til at omfatte alle de fynske kommuner skal realiseres, er der behov for at: Der opstilles klare mål og visioner for FilmFyn med fokus på, hvordan FilmFyn kan skabe værdi for hele Fyn og de enkelte kommuner. Der skabes et fællesskab og en ny platform for FilmFyn, der kan forankre FilmFyn blandt de nye medejere og skabe ejerskab og involvering. Der etableres en organisation omkring FilmFyn, som sikrer at de relevante interessenter ejerkommuner, virksomheder, turismeaktører, uddannelsesinstitutioner, evt. internationale aktører er med til at beslutte fondens strategi. Der etableres et fysisk miljø og samlingssted for branchen, der kan fungere både internt - i forhold til at samle branchen og den spirende filmklynge - og eksternt som markedsføringsredskab for FilmFyns ejere. Miljøet skal være både nationalt og internationalt orienteret. Alternativt at eksisterende miljøer som fx Fjellebroen understøttes yderligere med flere aktiviteter for branchen og øvrige interessenter. Konklusionerne fra casestudierne viser, at succesfulde regionale filmfonde er en god forretning fordi: Hver investeret krone giver et to- til firedobbelt afkast i direkte og afledte effekter 1. Filmfonde skaber og udvikler erhverv både kerneerhvervene inden for filmbranchen og støtteerhvervene (transport, ophold, forplejning, etc.) Filmfonde starter en udvikling for et spirende kreativt erhverv og den langsigtede effekt af filmfonde er, at filmbranchen konsolideres i et område og går fra at være spirende til at være et etableret væksterhverv. Filmfondenes penge er kloge penge, fordi de kombinerer både kultur og økonomi, som sikrer både hårde og bløde effekter. Film er en god historie og udgør en unik mulighed for at styrke turismen i form af filmrelaterede tilbud og pakkeløsninger til turister. Film brander en region og skaber national og international interesse og kendskab. Uddannelser og kompetenceudviklingsmuligheder initieret af de regionale filmfonde styrker branchen og er med til at fastholde branchen i regionen. 1 Spændet i forhold til afkastet er betinget af hvor mange andre film- og tvrelaterede aktiviteter, der er i et område. Nogle steder tiltrækker eksempelvis meget store projekter eller projekter, som ikke får støtte fra den regionale filmfond og her er effekterne derfor højere. Side 2

Blandt organisationen Cineregios 2 nuværende 32 regionale filmfondsmedlemmer er der endnu aldrig en fond, der er blevet afviklet. Det viser, at der er bred international erkendelse af værdien af en filmfond. 1.2 Anbefalinger til FilmFyn Nedenfor præsenteres en række anbefalinger til FilmFyns videre arbejde. Anbefalingerne er formuleret på tværs af det samlede datamateriale og er ikke opstillet i en prioriteret rækkefølge. De fysiske fyrtårne sælger: Det er vigtigt at have fysiske miljøer, der eksisterer og er tilgængelige for omverden uafhængigt af produktioner og locations. Dertil er et fysisk varemærke som et studie eller en filmby et vigtigt politisk redskab, der er med til at konkretisere de mere abstrakte og kreative processer, der er forbundet med at lave film. Ligeledes kan et fysisk miljø have en national og international tiltrækningskraft overfor virksomheder, produktioner, uddannelse og andre aktiviteter. FilmFyn har allerede et filmstudie i form af Fjellebroen, lige så vel som der er et fysisk miljø centreret om Filmværksted Odense, som kan understøttes ved at lægge flere aktiviteter i allerede eksisterende institutioner. Politisk forankring er afgørende: Den politiske forankring er en vigtig forudsætning for de internationale filmfondes succes. Der er en stor politisk opbakning til de undersøgte cases, hvilket gør at både regioner og kommuner arbejder for at udbrede de filmrelaterede aktiviteter og skabe synergier mellem deres eget arbejde inden for film og fondens arbejde. Det er vigtigt selv at tro på idéen og få den nødvendige politiske støtte og forståelse for, at en satsning på FilmFyn skaber effekter både på den korte og den lange bane. FilmFyn kan involvere politikerne gennem møder, studieture og virksomhedsbesøg og derigennem vise synlige resultater samtidig med at værdien for de enkelte kommuner øges. Styrk talentudviklingen og vækstlaget: De unge er kernen i at udvikle en solid, sund og regional filmbranche. Frem for at satse på formaliserede uddannelsesforløb bør FilmFyn fokusere på initiativer der kan styrke talenterne og den generelle lyst til at arbejde med film. Det kan ske ved at få film sat på skolernes og gymnasiernes dagsorden, som det allerede er sket i det sydfynske område eller ved yderligere samarbejde med allerede etablerede partnere, der arbejder med vækstlaget som fx Odense Filmværksted, Station Next etc. Klyngeprojekter kan skabe synergi i hele mediebranchen: Et fælles udviklingsprojekt der ikke kun retter sig specifikt mod film, men mod tv- og mediebranchen mere generelt kan medvirke til at skabe synergi mellem forskellige brancher og større kritisk masse inden for de kreative erhverv på Fyn. 2 Cineregio er et netværk af regionale filmfonde og tæller i dag 32 filmfonde. Side 3

God infrastruktur: FilmFyn bør arbejde for at skabe en enkel standardiseret ansøgningsproces i forbindelse med optagelser i alle de nye ejerkommuner og eventuelt udpege en filmansvarlig i hver enkelt kommune. Det skal gøres nemt at optage film og kommunikeres til branchen. Effekten er et øget antal optagelsesdage og tilfredse producenter. Etablering af partnerskaber med turismebranchen: Ganske enkle tiltag, så som Film London s Movie Maps, kan skabe opmærksomhed og værdi i forbindelse med filmturisme. FilmFyn kunne i samarbejde med fx Syddansk turisme udvikle beskrivelser af optagelsessteder, som turister kan besøge. Formulering af en ny, fælles vision og målsætning: En vision og målsætning kan hjælpe FilmFyn til at prioritere sine aktiviteter og kommunikere den samlede fortælling om fondens arbejde til interessenter og potentielle investorer. Hav tålmodighed: Det er vigtigt, at have for øje, at processen med at udvikle en regional identitet er langvarig. FilmFyns vision skal derfor være langsigtet og have en solid opbakning bag sig, før at den kan influere på det regionale image om Fyn som en regional film ø. Side 4

2 Formål, metode og resultat Fyn har et stort potentiale når det kommer til film 3. Der er god mulighed for på sigt at etablere sig som kulturelt fyrtårn inden for film. FilmFyn har siden starten i 2002 opnået gode resultater, som taler for, at filmklyngen på Fyn har en reel chance for at blive et fyrtårn i Region Syddanmark. Samtidig viser rapporten Strategirapport FilmFyn 2007-2010, at der skal flere midler til, hvis potentialet skal indfries. Formålet med evalueringen er at belyse perspektiverne i og forventelige effekter af FilmFyns aktiviteter inden for områderne: Erhvervsudvikling & beskæftigelse Turisme & branding Uddannelse & kompetenceudvikling. Denne evaluering er baseret på data fra tre kilder: Research blandt eksisterende kilder og rapporter omkring regionale filmfonde og deres effekter. Casestudier af tre udvalgte regionale filmfonde, som på forskellig vis har været succesfulde med at skabe og dokumentere effekterne af deres arbejde. De tre filmfonde 4 er: o Film i Väst o Film i Skåne o Film London. Interviews med et udvalg af relevante interessenter blandt politikere, organisationer, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. De interviewede er: o Jørgen Meier Sørensen, Nordfyns kommune. o Truels Schultz, Assens kommune. o Jacob Dauerhøj, Kerteminde kommune. o Peter Sejersen, Nyborg kommune. o Anker Boye, Odense kommune. o Anders Boe, Syddansk Universitet. o Susanne Bækholm, Tietgenskolen. o Jane Roneklint, Odense Filmværksted. o Jane Hansen, Syddansk turisme. o Charlotte Appelgren, Cineregio. o Klaus Birch, B-film. o Rene Szczyrbak, STV. o Lars Mitch Fischerman, Supersonic. Undersøgelsen er ikke en evaluering i klassisk forstand, hvor der opstilles en række kriterier ud fra hvilke, evaluator objektivt evaluerer genstandsfeltet. Derimod er der tale om en evaluering, der med inspiration fra tre succesfulde regionale filmfonde opstiller scenarier, som testes på en gruppe interessenter med henblik på at vurdere perspektiverne i et FilmFyn, der udvides fra den nuværende ejerkreds til at omfatte hele Fyn. 3 Fx Kortlægning af oplevelsesøkonomien i Region Syd, Region Syddanmark, 2007. 4 De svenske filmfonde kaldes i Sverige for regionale ressource- og produktionscentre. Side 5

Udover baggrundsrapporten, er der udarbejdet to statusnotater, som er blevet præsenteret på to møder. Det første blandt de fynske kommunaldirektører den 2. juni 2009 og det andet i borgmesterforum d. 23 juni 2009. De to statusnotater er blevet brugt til at præsentere undersøgelsens foreløbige konklusioner, hvor nærværende rapport repræsenterer det endelige produkt. Side 6

3 Styrker og udfordringer ved et samlet FilmFyn I det følgende præsenteres en analyse af interviewrunden blandt interessenterne omkring FilmFyn. Interviewrunden har omfattet: Politikere fra de seks potentielt nye ejerkommuner Virksomheder fra mediebranchen på Fyn samt en repræsentant fra vækstlaget Uddannelsesinstitutioner Turismebranchen. Indledningsvis skal det konstateres, at der generelt er stor opbakning til et samlet FilmFyn og at FilmFyn opfattes som en unik mulighed for at løfte filmerhvervet og brande Fyn som en moderne ø, hvor der er fokus på de kreative erhverv. Størstedelen af de interviewede kender FilmFyn godt og er også bekendt med de positive effekter, der er forbundet både med FilmFyn specifikt og filmfonde generelt. Samtidig er der også især blandt politikere stor realisme omkring at FilmFyn naturligvis indgår som en brik i et større politisk spil og at det derfor er vigtigt med en god plan for udvidelsen af FilmFyn, som har fokus på at sikre ejerskab gennem en fælles strategi, stærke visioner og en god organisering. Lige så vel som de enkelte kommuner har et behov for at kunne se, hvilke effekter de vil kunne høste af et medejerskab i FilmFyn. Effekterne vejer tungt når de økonomiske midler skal fordeles og af samme årsag, er det nødvendigt for kommunerne at have en form for vished for, at pengene som de investerer kommer tilbage i form af flere arbejdspladser, mere omsætning og et styrket image. I det følgende uddybes styrker og udfordringer for et større FilmFyn baseret på inputs fra de interviewede interessenter. 3.1 Erhvervsudvikling og beskæftigelse Styrker Hvis vi kan få lavet et super professionelt sted, så kan jeg godt få nogle af vores unge til at flytte til Fyn. Lars Mitch Fischermann, Supersonic. Fyn har to succesfulde medievirksomheder i form af STV og B-film. Sammen med de filmproduktioner, som FilmFyn genererer på Fyn og tilstedeværelsen af Tv2, er der således allerede et godt fundament for en film- og tv-branche. Hvis FilmFyn får større volumen vurderer især virksomhederne, at potentialet for at udvikle film og tv-branchen er stort og dermed vil en udvidelse af FilmFyn både skabe nye virksomheder og generere flere arbejdspladser. Flere virksomheder vil også være tilbøjelige til at bosætte sig på Fyn, hvis de kan se, at der er et naturligt flow af produktioner og dermed også arbejdsmuligheder. Der er i den sammenhæng ikke tvivl om, at det vil være en styrke at FilmFyn udvides til også at dække Odense, hvor størstedelen af arbejdspladserne i branchen findes i dag. Side 7

Udover kernebrancherne i mediebranchen vurderes et større FilmFyn også af de interviewede til at kunne generere arbejdspladser i de såkaldte støttebrancher de brancher, der oplever øget efterspørgsel i forbindelse med filmproduktioner. Det er alt fra overnatning og forplejning til transport og håndværkere. Flere af de fynske kommuner lider under afviklingen af industrivirksomheder såsom værfter og lignende og står midt i et skift fra traditionelle erhverv til moderne kreative og videnbaserede erhverv. Et FilmFyn med større volumen vurderes af flere af de interviewede som noget, der kan være med til at skabe en positiv udvikling i retning af flere kreative erhverv på Fyn. Udfordringer Det er svært at finde arbejdskraft, vi spiller i superligaen og det er svært at finde de bedste. Vi konkurrerer på lige fod med de bedste selskaber, der ligger i København. Derfor har vi lavet en afdeling i København. Klaus Birch, B-film. I dag er det en udfordring at tiltrække filmrelaterede virksomheder til Fyn. Der er ikke kritisk masse eller produktioner nok til at virksomheder eller freelancere tør slå sig ned på Fyn og langt størstedelen af filmbranchen findes i København. Til trods for at B-film er en veletableret virksomhed på Fyn, er størstedelen af virksomhedens ansatte bosat i hovedstadsområdet. B-film har flere gange overvejet at flytte til København, men har indtil videre valgt at lave et projektkontor på Nordisk Film, for at være repræsenterede i København. Det er også en udfordring at sikre at de støttebrancher, der skal have en særlig specialisering for at kunne betjene filmbranchen, har nok at lave hele året og dermed er dygtige nok. Det drejer sig eksempelvis om håndværkere og teknisk personale, som skal have en særlig forståelse for film, for at kunne arbejde med på en større produktion. Endelig er det en udfordring at sikre at film får ørenlyd blandt politikere. Der er mange, der bejler til kommunernes midler både andre kreative erhverv, kulturen i det hele taget og andre videnerhverv og FilmFyn har en stor opgave i at vise på en klar og veldokumenteret måde, at man kan skabe den efterspurgte erhvervsmæssige effekt. 3.2 Turisme og branding Styrker Hvis der bliver lavet spændende spillefilm, som rammer det store lærred, så gør det en helt masse for den fynske selvfølelse og selvom der kun er 5% af film og mediemedarbejderne på Fyn, som har været med, så vil de resterende 95% medarbejdere i branchen sole sig i det. Rene Sczyrbak, STV. Side 8

FilmFyn er allerede i dag med til at synliggøre og brande det sydfynske område som en attraktiv destination for turister såvel som borgere. Det bliver bemærket, at de nuværende sydfynske ejerkommuner får en positiv eksponering og markedsføring gennem deres ejerskab i FilmFyn. Ejerskabet bliver styrket af de mange lokale statister, der medvirker i filmene og dermed føler en stor involvering i de lokale filmproduktioner. Film der er optaget på Sydfyn har dertil haft en væsentlig turismemæssig effekt, idet mange optagelser har været med til at vise, hvor attraktiv Sydfyn er som turistmål. Et samlet FilmFyn vil med flere film- og tv-produktioner kunne tiltrække endnu flere turister til Fyn. Man vil kunne brande Fyns øvrige styrker og vise, at Fyn ikke bare er smuk natur og hyggelige landsbyer men også trendy og moderne byliv. Interviewene viser, at der er interesse for at styrke samarbejdet mellem filmhvervet og turismen på Fyn fra begge parter, idet Fyn og de ti fynske kommuner besidder en mangfoldighed af positive turistmål, som filmproduktionerne kan være med til at eksponere i endnu højere grad end det gør sig gældende i dag. En af sideeffekterne ved turisme og ekstern branding er, at det også har en afsmittende effekt indadtil i det fynske samfund. Der er meget stor lokal opbakning til og stolthed omkring FilmFyn i de nuværende ejerkommuner og FilmFyn nyder en opmærksomhed blandt borgerne, som sjældent er tilfældet for regionale erhvervsinitiativer. Det har ikke været fokus for denne evaluering af undersøge, hvilke effekter FilmFyn har på den lokale selvfølelse, men flere interessenter er alligevel kommet ind på det som en styrke ved FilmFyn både blandt almindelige borgere og i mediebranchen generelt. Udfordringerne Filmene er med til at cementere, at der er dejligt på Sydfyn det er meget generelt. Og så er det ikke et bestemt produkt man køber. Jane Hansen, Syddansk turisme. I forhold til at øge de turismemæssige effekter er det en udfordring, at Fyn mangler personligheder og film der skaber lokale universer som fx Astrid Lindgrens Vimmerby og Wallanders Ystad og derved skaber genkendelighed for turisterne. Interviewpersoner fra både Danmark og de internationale cases påpeger vigtigheden af, at der er noget fysisk at vise frem og at der er en kobling til stedet. Størstedelen af de film, der er optaget på Fyn, viser Fyn som et smukt sted med smukt landskab og hyggelige små og store byer, men der er ikke nødvendigvis en identifikation med Fyn eller referencer til Fyn, hvilket gør det sårbart, fordi filmene principielt kunne være optaget hvilket som helst sted. Det er endvidere en udfordring, at dansk turisme ikke har tradition for at lave pakkerejser, som man gør i eksempelvis Sverige. Det betyder, at det kan være vanskeligt at koble film og turisme, når man ikke har den store, naturlige filmmagnet, som turister opfatter som noget man bare må opleve. Side 9

3.3 Uddannelse og kompetencer Styrker Vi er glade for medielinien på Fåborg Gymnasium, Station Next og skolefilmfestivalen, den spredningseffekt den mærker vi. Det er der, der er sket en tydelig effekt. Jane Roneklint, Odense Filmværksted. Der er en del oplagte styrker i forhold til uddannelse og kompetenceudvikling omkring FilmFyn. I forhold til vækstlaget og de helt unge talenter arbejder Filmværksted Odense med at udvikle talenter ved at yde støtte til produktioner og lave opsøgende arbejde i forhold til skoler og gymnasier. Initiativerne Skolefilmfestival, Station Next og den nye medielinie på Fåborg Gymnasium er direkte effekter af FilmFyns tilstedeværelse og aktiviteter i det Sydfynske område og har stor betydning i forhold til at skabe interesse omkring film og dermed så frø til morgendagens kreative. Ved at fokusere yderligere på talentmassen og vækstlaget gennem eksponering af filmmediet og erhvervet i en tidlig alder kan FilmFyn i samarbejde med uddannelsesaktiviteterne være med til at nære lysten til at arbejde med film og formidle gode historier med identifikation og reference til det fynske område. Det er også en styrke, at der findes flere samarbejder med andre filmrelaterede initiativer på Fyn. Branchen er så lille, at alle kender alle, og det giver mulighed for spændende samarbejder, som allerede i dag udforskes i et klyngeprojekt. Udfordringer Vi kan mærke det har været København, der er centrum for filmbranchen, det er svært at uddanne sig i Odense og have kontakt til branchen i København. Derfor ser vi gerne at miljøet på Fyn udvikler sig. Susanne Bækholm, Tietgensskolen. Det er en stor udfordring at sikre, at der er kritisk masse omkring formelle uddannelsesinitiativer relateret til film. Det vil være vanskeligt at etablere videregående kreative uddannelser og det vil sandsynligvis heller ikke være hensigtsmæssigt. Men samtidig er det vigtigt, at der er uddannelsesmuligheder lokalt for at udvikle branchen. Den væsentligste udfordring er i den sammenhæng, at Fyn skal finde sin plads i forhold til det etablerede uddannelsessystem i København og vurdere hvilke initiativer, der skal satses på. Side 10

4 Effekter og erfaringer hos andre regionale filmfonde Som led i at vurdere perspektiverne ved et større og samlet FilmFyn er der udarbejdet tre casestudier af tre succesfulde filmfonde, for at trække på deres erfaringer og effekter ved at drive en regional filmfond af en vis størrelse (dvs. filmfonde med et budget over 20 millioner kroner). De tre studerede filmfonde er: Film i Skåne Film i Väst Film London. I det følgende præsenteres erfaringer og effekter, som de tre casestudier har opnået inden for områderne: Beskæftigelse og erhvervsudvikling Turisme og branding Uddannelse og kompetenceudvikling. De tre studerede filmfonde er naturligvis forskellige og ikke alt kan direkte overføres til fynske forhold. Film i Skåne er den fond, der ligner FilmFyn mest både i størrelse, geografi og udgangspunkt. Film i Väst og Film London er interessante, fordi de har en langt større skala og derfor kan inspirere på en række punkter vedrørende turisme, branding, erhvervsudvikling og fokus på vækstlaget. Indledningsvis skal det konstateres, at filmfonde kan være en rigtig god forretning for kommuner: For hvert investeret pund, kommer der 3,7 tilbage det er et fantastisk return on investment Adrian Wootton, Chief Executive, Film London. For hver krone kommunen har investeret, får vi 4 kroners forbrug 5 [som direkte effekt] Itta Johnsson, Markedsstrateg, Ystad Kommune. Udover de ting der kan måles på arbejdspladser, omsætning og hotelovernatninger, så er der jo alle de omkringliggende spin-off effekter Charlotte Appelgren, General sekretær, Cineregio. Typiske spin-off effekter er udvikling af lokal identitet, tiltrækning og fastholdelse af borgere og kulturel sammenhæng og tilhørsforhold. De regionale filmfonde uddeler ifølge Charlotte Appelgren kloge penge, fordi fondene er økonomisk såvel som kulturelt styrede. Det er med til at skabe effekter, der er nemme at måle og dokumentere, men også effekter, som er sværere at sætte en egentlig værdi på Side 11

uagtet, at de er mindst lige så væsentlige for regionen. I det følgende har vi valgt at fokusere på de effekter, som de tre regionale filmfonde har haft mulighed for at dokumentere. 4.1 Erhvervsudvikling og beskæftigelse Stort set alle regionale filmfonde har som mål, at skabe øget beskæftigelse og erhvervsudvikling til glæde for regionen. Men der er stor forskel på, hvor aktive de regionale filmfonde er i forhold til at skabe denne udvikling. De tre casestudier er alle meget proaktive i en erhvervsmæssig henseende og Film i Väst er kommet så langt i denne udvikling, at fonden i dag fokuserer mere på en professionalisering af eksisterende virksomheder frem for udvikling og tiltrækning af nye. Effekter Af effekter kan nævnes, at 38 virksomheder der har kobling til film, er flyttet til Ystad. Virksomhederne lå tidligere i Stockholm, Gøteborg eller Danmark. Itta Johnsson, Markedsstrateg, Ystad Kommune. Ystad kommune har fra start dokumenteret Film i Skånes effekter for byen og regionen og har målt på effekterne fra fondens etablering i 2003 til senest i 2008. I den periode er der altså sket en markant stigning i antallet af virksomheder, der relaterer sig til film i Ystad. Ser man på hele Skåneregionen findes der i dag ikke mindre end 150 virksomheder, der beskæftiger sig med film. Målt på årsværk er beskæftigelsen i Ystad steget fra 388 til 531 årsværk i perioden, hvilket betyder, at skattegrundlaget er øget med 63% i branchen i kommunen. For Film i Väst har effekten også været stor. Regionens image er ændret fra industri- til filmregion på ganske få år. Det betyder, at regionen i dag er en full service region, hvor klippe-, lyd-, animations-, redigeringsarbejdet og andet kan foretages lokalt. Selvom der ikke stilles krav om, at produktionernes personale skal være lokale, er det i dag ofte helt op mod 90%, der kommer fra regionen. Der er kommet ca. 100 nye virksomheder relateret til filmproduktion og 700-800 nye arbejdspladser i perioden 1998-2004. Som udviklingen er nu, skabes der cirka 10-15 nye virksomheder om året. Der er i dag 10-12 filminstruktører bosiddende i området mod blot en tilbage i 1998. Den massive vækst i virksomheder og arbejdspladser har betydet, at Film i Väst har ændret sit fokus fra erhvervsudvikling til at være mere fokuserede på at styrke de virksomheder, der allerede er etablerede og gøre dem bæredygtige og professionelle. Filmbranchen har dermed flyttet sig fra at være en spirende branche til et veletableret væksterhverv. 5 Det skal her nævnes, at tv-serier som fx Wallanderserien giver en langt større omsætning end spillefilm. Første Wallanderserie krævede en investering på 13 mio. SEK af et samlet budget på 190 mio. SEK. Side 12

Film London har fra starten haft en meget holistisk tilgang til at skabe erhvervsudvikling. Fonden støtter både økonomisk, med konsulentbistand og juridisk hjælp etc. for at bidrage til at skabe bæredygtige virksomheder og produktioner, hvilket i sidste ende er med til at generere flere bæredygtige arbejdspladser inden for film og tv. En af effekterne er blandt andet at London har haft en årlig stigning i optagelsesdage på mellem 14% og 18% årligt fra 2004-2007. I 2007 var der 14.350 optagelsesdage i London, hvilket skaber en masse beskæftigelse for primære og sekundære erhverv. 4.2 Turisme og branding Både Film London og Film i Skåne arbejder med filmturisme og ser film som et stærkt redskab til at tiltrække flere turister. For begge filmfondes vedkommende er det det politiske niveau, de enkelte kommuner og lokale turismeorganisationer, der har set koblingen mellem film og turisme og på den baggrund taget initiativ til en række aktiviteter for at skabe synergi mellem de to områder. Film i Skåne har en helt klar arbejdsdeling, hvor det er kommunen og det lokale turistkontor i Ystad, der initierer aktiviteterne inden for turismeområdet, hvor fonden stiller deres viden til rådighed, men ikke selv er primus motor på den del. Film i Skåne har et professionelt samarbejde omkring turisme med Ystad Kommune. Samarbejdet er startet med udgangspunkt i den verdenskendte forfatter Henning Mankells bøger om Kurt Wallander, men er i dag udvidet til at spille på mange andre strenge. Film London har indgået et strategisk partnerskab med VisitLondon og er i dag ved at udforske potentialerne ved at koble film og turisme i forhold til at tiltrække turister til London. Allerede i dag omhandler 10% af Film Londons aktiviteter filmturisme og organisationen ser mange uudforskede potentialer i forhold til at brande en region, by eller område gennem film og tv. Effekter I perioden 2003-2008 er turismeomsætningen vokset med 57% fra 437 684 mio. SEK. Itta Johnsson, Markedsstrateg, Ystad Kommune. I Ystad Kommune viser tallene, at film er et stærkt redskab til at styrke turismen. Udover vækst i omsætning oplever man også vækst i antallet af endagsturister, hvor der i dag er 300.000 flere end for fem år siden. Kommunen tiltrækker ca. 100 pressebesøg årligt hvoraf 80% er udenlandske. Ystad besøges også af andre kommuner både svenske og udenlandske, der kommer for at lære og lade sig inspirere. Vi genererer mange penge og stort return on investment. Det har gjort de[londons borgmesterkontor] vil bruge det endnu mere også som markedsføringsredskab for London vi er innovatører for hele UK på filmfronten noget af det vi gør, er aldrig set før I UK eller London, der genereres mange ideer det er vigtigt. Chief Executive Adrian Wooton, Film London. Side 13

Det er blevet påvist, at indholdsproduktioner har en positiv tiltrækningskraft på turister. 6 Specielt spillefilm tiltrækker i stigende grad filmturister til London og Film London har siden 2003 givet direkte støtte til 433 af disse. For Film London er effekterne ved at koble turisme og film mere vidtgående end blot at tiltrække flere turister til byen. Film opfattes som et stærkt brandingredskab og Film London mener, at flere turister resulterer i flere studerende og dermed flere borgere til byen, hvilket borgmesterkontoret i London anser som en meget væsentlig sideeffekt af Film Londons arbejde. 4.3 Uddannelse og kompetencer Kreative uddannelser er et aktiv for et område og er med til både at fastholde unge og tiltrække nye. Fælles for de tre studerede filmfonde er, at de har en meget bred tilgang til begrebet uddannelse. Uddannelse dækker både over mere formaliserede uddannelser samt talentudvikling og mere uformelle aktiviteter, der kan være med til at styrke uddannelsesniveauet. Fondenes uddannelsesmæssige aktiviteter er kendetegnet ved at være langsigtede investeringer, hvis effekter ofte først viser sig efter en årrække. Effekter En hel del af de studerende bliver i regionen og arbejder videre efter endt uddannelse, de bliver og kompetenceudvikler sig, så det bliver i regionen. Selvfølgelig er der også en del, der rejser herfra, men mange bliver. Ralf Ivarsson, Direktør, Film i Skåne. Film i Skåne tillægger derfor uddannelse en stor del af æren for deres succes. Man har etableret en producentuddannelse på masterniveau og de studerende fra de første to hold har alle fået job. Fra første september etableres der endvidere et filmuniversitet i samarbejde med Lunds Universitet og Malmø Musikhøgskole. Uddannelsesaktiviteterne tiltrækker studerende fra både Sverige og internationalt og flere studerende bliver i Skåne efter endt uddannelse, hvor de enten tager arbejde eller starter selv. Den 2-årige filmarbejderuddannelse i Trollhättan er en vigtig del af udviklingen af Film i Väst. Det at de rette kompetencer er til stede i regionen har været afgørende for, at der er blevet etableret så mange virksomheder relateret til film. Uddannelsesaktiviteter er også med til at skabe et egentligt miljø og branche, hvilket er vigtigt for virksomheder der skal vælge at bosætte sig i regionen. En væsentlig spin off effekt ved uddannelse og kompetenceudvikling er, at man skaber interesse for film blandt lokale. Effekten er, at talenter får mod på at fortælle områdets historier gennem filmmediet. Det har en stor betydning for en by eller regions branding, selvforståelse og turismetiltrækning udover at tilstedeværelsen af kreative uddannelser i sig selv er positiv for et område. 6 Stately Attraction How Film and Television Programmes Promote Tourism in the UK (august 2007) af Olsberg/SPI. Side 14

5 Perspektivering I det følgende perspektiveres de øvrige effekter og perspektiver af regionale filmfondes arbejde med udgangspunkt i det samlede datamateriale. Formålet er, at give en samlet vurdering af perspektiverne for et FilmFyn, der repræsenterer alle de fynske kommuner. 5.1 Bløde effekter er svære at dokumentere Foruden de dokumenterede effekter af regionale filmfonde, som kan kategoriseres inden for erhvervsudvikling og beskæftigelse, turisme og branding samt uddannelse og kompetencer, er der en række blødere effekter som er sværere at måle på: De blødere effekter er sværere at måle og vurdere effekten af. Det er fx et godt image, men det er en del af det og derfor bør det også nævnes Charlotte Appelgren, Cineregio. En af Charlotte Appelgrens pointer er, at der er brug for et redskab, der kan værdisætte og dokumentere de blødere effekter af regionale filmfonde, fordi den ekstra værdi som de skaber også er af stor betydning. Både casestudier af andre regionale filmfonde såvel som interessentinterviewene fremhæver filmfonde som et redskab, der kan medvirke til at skabe social inklusion og sammenhæng i en region. Fyn er et lille område, der på trods af sin lille størrelse ikke altid opfattes som en enhed af de enkelte kommuner. Flere af de adspurgte kommuner ser et projekt som FilmFyn som en god mulighed for at have et fælles projekt, der skal løftes i fælles flok og samtidig være med til at brande Fyn som en enhed, hvor kommunerne ikke adskilles af sognegrænserne. På den måde kan FilmFyn være et redskab til at skabe social inklusion og sammenhæng på tværs af grænserne. Ligeledes er det værd at bemærke, at det kun er indadtil, at der er en tendens til at tænke Fyn i mindre enheder, idet særligt udlandet ser Fyn som en enhed tæt forbundet til København: Du kommer fra Hollywood og tager derefter til Fyn de er ligeglade om det er det ene eller andet. Den tid det tager at komme fra Kastrup lufthavn til Fyn er den samme tid, som de bruger på at komme fra lufthavnen til centrum i en større amerikansk by. Lars Mitch Fischermann, Adm. direktør Supersonic. Flere af interessenterne påpeger, at et større FilmFyn vil stå stærkere frem for den nuværende konstellation, hvor FilmFyn består af fire ejerkommuner. Der er en bevidsthed om, at et større FilmFyn vil give en større volumen og dermed være med til at sætte Fyn på det nationale såvel som internationale landkort. Dermed kan FilmFyn være med til at tiltrække udenlandske produktioner til Fyn, hvilket vil have en stor markedsføringsmæssig effekt både lokalt, nationalt og internationalt. Regionale filmfonde har en stor værdi. Men Fyn brandes også som et attraktivt bosætningssted, der kan tilbyde noget til tilflyttere udover en billigere husleje. De kreative erhverv ses som væsentlige i forhold til at sælge Fyn til potentielle tilflyttere: Side 15

Man har levet af de traditionelle erhverv og industri og det gør man jo ikke i samme omfang længere. Hvis vi skal vokse og udvikle os skal der satses på de moderne og kreative erhverv, og gøre Fyn til et attraktivt sted at bosætte sig og arbejde. Klaus Birch, B-film. FilmFyn kan med andre ord være med til at sælge og brande Fyn som kreativ ø, hvor der er fokus på kreativitet, kultur og oplevelsesøkonomi. 5.2 Det fysiske varemærke For at kunne sælge ideen om den kreative filmø påpeger flere af de interviewede interessenter og repræsentanter fra casestudierne vigtigheden i at have nogle fysiske rammer: Der skal bygges verdens største high end biograf, som om dagen kan være tilholdssted for produktioner og om aftenen lave publikumsvisninger...kommunerne kan bruge stedet til at føre sig frem. Lars Mitch Fischermann, Supersonic. Film i Skåne har Ystad Studios som er et vigtigt redskab både overfor politikerne, som har behov for at se nogle konkrete effekter af deres filmfremstød, lige så vel som besøgende har en mulighed for at komme på rundvisning i studiet. Ystad Studios bliver derfor både brugt til konkrete produktioner, samtidig med at det er et vigtigt markedsføringsredskab udadtil. Ystad kommune har i samarbejde med Cudos Filmpartner AB etableret Cineteket, som er et besøgscenter for film, hvor man kan opleve film bliver til. Både Ystad Studios og Cineteket er med til at skabe den samlede fortælling og Ystad som en filmby, hvor der er noget at opleve uafhængig af optagelsesdage. Der mangler nogle fysiske rammer, det er vigtigt. De (politikerne og andre) spørger, hvor er studierne henne? Man må tage nogle gamle fabrikshaller og lave en filmby eller et studie, der manifesterer, at det her er det fysiske fyrtårn. Klaus Birch, B-film. Interviewene viser, et generelt ønske om et fysisk filmmiljø som både kan fungere som international branding- og turismemagnet samtidig med at virksomheder, produktioner og uddannelsesaktiviteter er samlet på et sted. Flere af de interviewede peger på muligheden af at etablere et nyt sted som samlingspunkt for branchen enten i form af en high end biograf eller en filmby begge steder med mulighed for at lave optagelser. En anden mulighed kunne også være at understøtte de fysiske steder branchen allerede har i form af Fjellebroen og Filmværksted Odense. 5.3 Der skal være politisk opbakning Et fælles træk ved de internationale casestudier er, at de alle har haft stor politisk opbakning fra den spæde start. Dertil kommer, at alle tre cases har været gode til at dokumentere deres effekter, hvilket er af stor betydning for det politiske niveau den succesfulde Side 16

dokumentation er med til at legitimere de offentlige midler og overbevise politikerne om, at deres bidrag giver positivt afkast. Fx bruger lederen af Film London, Adrian Wooton en meget stor del af sin tid på at dokumentere effekterne af Film Londons arbejde: Jeg må være ærlig, det er vigtigt, at man fra politisk side ser værdien af det vi laver. Vi skal hele tiden vise, hvad værdierne og effekterne er af vores arbejde[...] jeg bruger meget af min tid på borgmesteren, for at han ved, hvad vi laver. Chief Executive Adrian Wooton, Film London. Politisk opbakning gør det også nemmere for de regionale filmfonde at få igangsat en udvikling, der letter de administrative procedurer i forhold til at filme i byen og dermed bidrage til en forbedring af infrastrukturen og de bureaukratiske processer, der kan være forbundet med at filme i en by. En bedre infrastruktur gør det attraktivt at filme i regionen, hvilket er med til at generere flere produktionsdage og dermed større effekt. Film i Skåne har haft så god politisk medvind, at blandt andet Ystad kommune selv har nedsat en politisk arbejdsgruppe, der selv initierer en række aktiviteter, der skal være med til at fremme filmproduktioner og initiativer i regionen såvel som i byen Ystad: Det her projekt fandtes ikke, hvis ikke der var en politisk forankring. Det her bygger på, at man politisk synes, det er et godt projekt. Ralf Ivarsson, Film i Skåne. Også Film i Väst arbejder målrettet med at dokumentere effekterne af deres arbejde ved konstant at minde kommunerne om de langsigtede effekter af fondens arbejde: Vi har diskussioner med politikere - det skal være langsigtet...vi er meget politisk opdaterede og kan argumentere vores sag. Tomas Eskilsson, Film i Väst. 5.4 De regionale filmfonde vinder på den lange bane Man skal have tålmodighed, det er som forskning det er langsigtet. Der skal være udviklingspenge, det koster noget. Charlotte Appelgren, Cineregio. At investere i regionale filmfonde har som nævnt en række effekter, der kan måles kvalitativt og kvantitativt. Dette til trods er investeringerne en del af en længerevarende proces, hvor effekterne ikke nødvendigvis viser sig det første år. At investere i en regional filmfond er en investering ud i fremtiden en investering der kræver tålmodighed: Man skal være tålmodig. I bedste fald går det meget langsomt. Tomas Eskilsson, Film i Väst. De kortsigtede effekter som branding og tiltrækning af turister, vil kunne vise sig relativt hurtigt. Ligeledes gælder de umiddelbare effekter ved filmproduktionerne, som viser sig i form af en øget omsætning for primære og sekundære erhverv. Lige så vel som de enkelte kommuner hurtigt kan se et meget synlig resultat af deres medejerskab gennem en øget eksponering og markedsføring af deres område. Side 17

Effekterne af uddannelsesaktiviteter ses først efter en del år. Lige så vel som virksomhederne skal tro på, at der er et kontinuerligt flow af produktioner, før de tør flytte deres virksomhed til Fyn. Ligeledes gælder, at udbuddet af uddannelsesaktiviteter og tilgangen af virksomheder ofte er gensidigt afhængige, idet virksomhederne gerne vil sikre sig, at der er kvalificeret arbejdskraft til stede, der hvor de vælger at slå sig ned. 5.5 Perspektiver for et større FilmFyn Kommunerne vil komme på det internationale filmkort og det er det, de skal stile efter. De skal gå ud og ville satse og ville investere internationalt, det kan de hvis de går sammen, det har ingen andre gjort før. Lars Mitch Fischermann, Supersonic. Afslutningsvist skal det konkluderes, at regionale filmfonde er en god forretning, og har en række væsentlige kvantitative og kvalitative effekter. For hver investeret krone, kommer der minimum to tilbage til regionen i form af øgede indtægter. Et FilmFyn med en udvidet ejerkreds og større budget, vil derfor stå meget stærkt i forhold til en positiv udvikling af en egentlig filmbranche på Fyn. Side 18

6 Casebeskrivelser 6.1 Case: Film i Skåne For Film i Skåne har succeskriteriet altid ligget i evnen til at generere lokale arbejdspladser og erhvervsudvikling i regionen: Man må se det som noget større end bare midler til filmproduktioner, for det handler jo om noget der er langt større: udvikling af regionen. Ralf Ivarsson Film i Skåne. Adgangen til og udviklingen af de lokale filmkompetencer, er derfor et vigtigt fokusområde i Film i Skånes strategi og derfor støtter de både produktioner, der finder sted i regionen såvel som produktioner, der udføres af lokale aktører, men i andre regioner eller lande. Fakta - sådan startede det Film i Skåne er en regional filmfond og et produktions- og ressourcecenter, der er lokaliseret i henholdsvis Ystad (hovedkontor) og Malmø. Film i Skåne er etableret i 1995 med en ambition om at udvikle regionen fra industriregion til kreativ filmregion. Film i Skåne har i dag ti ansatte, der alle arbejder for at fremme forskellige aspekter af filmområdet ved både at yde investeringer til produktioner, men også ved at støtte og facilitere andre brancherelaterede aktiviteter og events som fx festivaler, uddannelse, talentudvikling med videre. Film i Skåne stræber efter at have kontakt til hele Skåne for at bidrage til den regionale balance på hele filmområdet. Derfor gør Film i Skåne en aktiv indsats for at udvikle film i de områder, hvor filmmediet og optagelser er mindre udbredt end i Sydvest Skåne. Det kan fx være ved at sikre de skånske borgere adgang til en biograf i deres kommune. Økonomi I 2008 havde Film i Skåne et budget på 30 mio. SEK, hvoraf ca. de 20 mio. SEK gik til investeringer. De resterende midler gik til en række øvrige brancherelaterede aktiviteter som fx festivaler, events, styrkelse af vækstlag og talentudvikling. Film i Skåne er en erhvervsdrivende virksomhed. Finansieringen kommer primært fra de skånske kommuner og region Skåne samt Det Svenske Filminstitut. Faciliteter Foruden kontorerne i Ystad og Malmø har Film i Skåne Ystad Studios, hvor der er blevet indspillet en række film gennem tiden. Ystad Studios har siden etableringen i 2004 været en vigtig spiller i den skånske filminfrastruktur. Ifølge Ralf Ivarsson fra Film i Skåne såvel som Itta Johnsson, markedsstrateg i Ystad kommune, betyder det meget, at regionale filmfonde har noget fysisk et slags varemærke eller kulturelt fyrtårn de kan vise frem. Studierne er derfor en vigtig del af en filmfonds faciliteter, da det er meget konkret og noget som både turister, borgere og politikere kan forholde sig til. Film i Skåne tilbyder dermed rammerne for at en produktion kan finde sted, men producenterne medbringer selv udstyr til optagelserne. Side 19

Effekter Film i Skåne har oplevet en række effekter siden etableringen i 1995. For hver krone kommunen har investeret, får vi 4 kroners forbrug [som direkte effekt] Itta Johnsson, Markedsstrateg, Ystad Kommune. Effekter: erhvervsudvikling og beskæftigelse Film i Skåne stiller krav om, at en vis procentdel af produktionernes arbejdsstyrke skal hentes i regionen, hvilket har positiv indflydelse på regionens beskæftigelse. Af effekter kan nævnes, at 38 virksomheder der har kobling til film, er flyttet til Ystad. Virksomhederne lå tidligere i Stockholm, Gøteborg eller Danmark. Itta Johnsson, Markedsstrateg, Ystad Kommune. Ystad kommune har fra start dokumenteret Film i Skånes effekter for byen og regionen og har målt på effekterne fra fondens etablering i 2003 til senest i 2008. I den periode er der altså sket en markant stigning af virksomheder, der relaterer sig til film i Ystad. Ser man på hele Skåneregionen findes der i dag ikke mindre end 150 virksomheder, der beskæftiger sig med film. Målt på årsværk er beskæftigelsen steget fra 388 til 531 årsværk i Ystad i perioden, hvilket betyder, at skattegrundlaget er øget med 63% i branchen i kommunen. Dertil kommer, at der inden for de seneste år er blevet opført 28 nye lejligheder til filmproducenter etc., sådan at produktionshold har et sted at opholde sig, når de er on location. En effekt der ligeledes er med til at skabe en god infrastruktur i Skåne, som gør det nemt for både skånske og andre filmfolk at lave film i regionen. Som led i at sikre en positiv erhvervsudvikling og beskæftigelse i regionen støtter Film i Skåne også de lokale kreative ved at yde støtte til deres produktioner uden for Skåne: Det her handler om kreativitet og om at vi skal udvikle os på den lange bane. Og det kan kræve at vi satser på de lokale virksomheder også selvom de gerne vil indspille en film i Afrika langt fra regionen. Men det at have en kendt kreativ er jo også en stor satsning og vigtigt for regionen ikke mindst. Ralf Ivarsson. Effekter: turisme Film i Skåne har et professionelt samarbejde omkring turisme med Ystad Kommune. Samarbejdet er startet med udgangspunkt i den verdenskendte forfatter Henning Mankells bøger om Kurt Wallander, men er i dag udvidet til at spille på mange andre strenge. Turismeprodukterne tæller mobilguidede ture, busture, byvandringer og pakkerejser alt sammen med film som tema. I perioden 2003-2008 er turismeomsætningen vokset med 57% fra 437 684 mio. SEK. Itta Johnsson, Markedsstrateg, Ystad Kommune. Side 20

I Ystad Kommune viser tallene, at film er et stærkt redskab til at styrke turismen. Udover vækst i omsætning oplever man også vækst i endagsturister, hvor der i dag er 300.000 flere end for fem år siden. Kommunen tiltrækker ca. 100 pressebesøg årligt hvoraf 80% er udenlandske. Ystad besøges også af andre kommuner både svenske og udenlandske, der kommer for at lære og lade sig inspirere. Sammenlagt besøgte mere end 5000 personer herunder også svenske og internationale turister Ystad Studios i 2007. Ystad kommune har også tænkt i mere varige institutioner i forhold til at etablere Ystad som en filmby og har derfor i samarbejde med Cudos Filmpartner AB etableret Cineteket, som er et besøgscenter for film, hvor man kan opleve, hvordan film bliver til fra produktion til distribution. Cineteket har blandt andet til formål, at se på hvordan man kan udvikle filmturismen i regionen og Cineteket er derfor i gang med at udvikle nye skræddersyede oplevelser og eventpakker for virksomheder, institutioner og andre. Det er også Cudos Filmpartner, der udvikler og forestår omvisninger i Ystad Studios. Turistbureauet i Ystad arbejder ikke kun for at filmholdene skal føle sig velkomne ved at sikre en god infrastruktur og fleksibilitet, men også for at borgerne i Ystad skal synes, at det er en positiv oplevelse at der laves filmproduktioner i byen. Borgerne er en vigtig nøgle i forhold til god infrastruktur og fleksibilitet og dermed en vigtig brik i forbindelse med at sikre, at filmholdene synes, det er en positiv oplevelse at optage film i Ystad. Langt størstedelen af borgerne i Ystad er ifølge Itta Johnsson stolte af byens image som filmby og støtter op om udviklingen. Effekter: uddannelse og kompetencer Film i Skåne tillægger uddannelse en stor del af æren for deres succes. Man har etableret en producentuddannelse på masterniveau og de studerende fra de første to hold har alle fået job. Fra første september 2009 etableres der endvidere et filmuniversitet i samarbejde med Lunds Universitet og Malmø Musikhøgskole. Uddannelsesaktiviteterne tiltrækker studerende fra både Sverige og internationalt og flere studerende bliver i Skåne efter endt uddannelse, hvor de enten tager arbejde eller starter for sig selv. Foruden det formelle uddannelsessystem som er blevet styrket efter etableringen af Film i Skåne ønsker Film i Skåne også at stimulere lysten til at lave film ved mere uformelle uddannelsesaktiviteter, der rækker bredere end det formelle uddannelsessystem. Det sker eksempelvis ved at støtte aktiviteter, der styrker vækstlaget og sikrer en positiv talentudvikling i regionen. Væksthusstødet er et tilbud til unge filmproducenter på max 27 år, hvor de kan få støtte på op til 5000 SEK for at producere en film. Dertil kommer bidrag til rejser, hvor de unge får mulighed for at repræsentere Skåne ved festivaler og lignende. Vækstlaget betyder meget for Film i Skåne, hvorfor der bevidst arbejdes med at styrke talenterne. Erfaringen viser, at talenterne ofte bliver i Skåne regionen og udfolder deres talent. På den måde sikres der et kontinuerligt flow af talenter til regionen samtidig med at den lokale filmbranche får en vis volumen og kritisk masse. Side 21