Vandmøllens indtog i det middelalderlige landskab

Vandmøllens indtog i det middelalderlige landskab Mai Due-Aundal Specialeafhandling Januar 2015 Roskilde Universitet Vejledt af Kim Esmark Institut for Kultur og Identitet

Abstract During the Middle Ages the use of water power technology spreads from its place of origin, the Mediterranean world, to nearly every corner of Europe including Denmark. Many medieval scientists link the widespread growth in the number of watermills to the foundation of monasteries throughout Europe. Especially the Cistercian Order embraced the new technology. The Cistercian monasteries were in many ways innovators, both in their spiritual life and in their application of waterpower to industrial activities. They built magnificent water systems all over Europe and incorporated the watermill in their everyday life making it a central element in their economic activities. The thesis examines how the monasteries' use of water power in Denmark changed the physical and social landscape and how the impacts where handled. The technology had a great impact on the medieval society; freeing people from the timeconsuming task of grinding grain by hand and permitting significant increase in production in various industries. It even led to new industries such as deep-level mining. The vertical water wheel was relatively expensive hence reserved the social and economic elite. However, despite great expenditures building and owning a watermill it yield a good profit. Conflicts among mill owners emerge because of the increased competition. Moreover, because mills often were located in near proximity to one another, it caused disturbance in the water flow that resulted in irregular production. Conflicts between mill owners and landowners also became a problem given that meadows and fields was being damaged by floods caused by mill owners changing the natural flow and water height in the streams. The building of dams, canals and sluice gates worked like barriers and interfered with people, animals and the water's free movement through the landscape. In time, the many changes in the physical and social landscape because of milling resulted in the making of regulations in the provincial laws.

Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Problemfelt... 4 Kapitel 2 Forskning og kilder... 10 2.1 Forskningsoversigt... 10 Teknologihistorie uenighed og nye veje... 10 Cisterciensernes plads i historiografien eliten, innovatører og motivforskning... 12 Konflikter strategier, planer og løsninger... 15 2.2 Danske middelalderlige kilder... 16 Danmarks Riges Breve... 16 Sorø Gavebog... 20 2.3 Udfoldelse af metoden... 20 Kapitel 3 Vandmølleteknologien... 23 3.1 Teknologiens spredning og udvikling... 24 Cisterciensernes syn på og brug af vand... 25 3.2 De tidlige danske vandmøller... 30 De vertikale møller... 32 3.3 Vandmøllens anvendelse... 35 Kapitel 4 Det fysiske landskab... 37 4.1 Da vandet kom til Sorø kloster... 38 Landskabet omkring Sorø... 38 4.2 Kernen i vandsystemet... 42 Sunnesønnernes mølledige... 46 4.3 Vandet som transportvej... 48 Menneskets færden på vandveje... 48 4.4 Vandmøllen som en barriere for fiskeriet... 50 4.5 Miljøpåvirkninger af industrielle vandmøller... 51 2

4.6 Opsummering... 53 Kapitel 5 Det sociale landskab... 55 5.1 Forhandlinger om ejerskab... 55 Erhvervelsen af Pedersborg... 56 Den halve hovedlod... 57 Forliget om Pedersborg... 58 Forhandlinger i det sociale landskab... 61 5.2 Konflikten i Broby... 62 Forstyrrelser i den sociale orden... 64 5.3 Ødelæggelser ved Kongens Kilde... 65 5.4 Vandmølledrift... 67 5.5 Opsummering... 68 Kapitel 6 Håndtering af de nye problematikker... 71 6.1 Etablering af en praksis... 71 6.2 Møllemonopoler... 75 6.3 Vandmølleteknologiens betydning... 77 Litteraturliste... 79 Bilag 1 82 3

Kapitel 1 Problemfelt Forholdet mellem naturen og samfundet debatteres i disse år på alle politiske niveauer. Klimaforandringer, overbefolkning, ændrede økosystemer og øget social ulighed har placeret behovet for at ændre måden hvorpå mennesket og naturen interagerer, højt på den politiske dagsorden. Centralt i debatten om mulige løsninger og skabelsen af positive forandringer står den teknologiske innovation. Fra menneskets opståen og frem til i dag har teknologi kontinuerligt været bannerfører for omvæltninger og forandringer, som har skabt anselige historiske knudepunkter gennem tiderne. Den indbyrdes forbundenhed mellem natur, samfund og teknologi er ikke begrænset til nutiden men har alle dage været en gældende faktor. Menneskets higen efter at optimere industriel produktion, revolutionere energiområdet, blive selvforsynende og udnytte naturens ressourcer bedre falder naturligt ind i dagens debat om en forandret balancegang mellem det fysiske og sociale landskab. Dette kan imidlertid ikke isoleres til det moderne samfund, idet der kan drages direkte paralleller fra dagens aktuelle debat om forholdet mellem teknologi, samfund og natur til højmiddelalderens Europa. I dette speciale zoomer vi ind på én af de teknologiske opfindelser, der siden højmiddelalderen har haft en særlig historisk betydning for det sociale og fysiske landskab; nemlig vandmøllen. Inspireret af den aktuelle debat om behovet for teknologiløsninger til at genoprette en bæredygtig balancegang mellem natur og samfund, er specialet centreret om de indvirkninger, vandmølleteknologien har haft på det danske højmiddelalders fysiske og sociale landskab, og hvorledes påvirkningerne blev håndteret. Lynn Townsend White, Jr. (1907-1987), der var professor i middelalderhistorie, tillægger opfindelsen af vandhjulet og udviklingen af dette gennem middelalderen følgende betydning for perioden: The chief glory of the later Middle Ages was not its cathedrals or its epics or its scholasticism: it was the building for the first time in history of a complex civilization 4

which rested not on the backs of sweating slaves or coolies but primarily on non-human power 1. Med opfindelsen af vandhjulet fik mennesket for første gang i historien muligheden for at anvende en ikke-animalsk kraftkilde til produktion. Afhængigheden af animalske kraftressourcer blev pludselig afløst af en teknologisk landvinding. Vandhjulet har helt op til dampmaskinens gennembrud været den vigtigste teknologi indenfor energiområdet, og har spillet en kolossal rolle i hele den teknologiske udvikling samt været en af de mest betydningsfulde opfindelser i forhold til udviklingen i det generelle samfund. Med opfindelsen af vandhjulet og udviklingen af teknologien bag vandmøller blev det pludselig muligt at skabe en betydelige reduktion i behovet for arbejdskraft indenfor bestemte industrier samtidig med, at man forøgede produktionen i og med at vandkraft højnede produktiviteten. Derudover muliggjorde teknologien produktion på helt nye områder, som eksempelvis minedrift i dybe miner, hvor det med den mere koncentrerede vandkraft nu kunne lade sig gøre at fjerne vandet fra dybderne i det nødvendige tempo. Dette er baggrunden for at opfindelsen af vandhjulet og udviklingen indenfor teknologien af nogle forskere bliver betegnet som den første industrielle revolution 2. Vandhjulets opfindelse og udbredelse har betydet enorme ændringer i datidens fysiske og sociale landskab siden dets oprindelse. Teknologien danner grobund for nye muligheder i samfundet, men som en konsekvens af de muligheder opstår også nye udfordringer. Betragter man de forskellige sociale grupper i det middelalderlige samfund; kongemagt, gejstlighed, verdslige stormænd, bønder etc., så har deres forhold til teknologien, adgang til teknologien, og mulighed for at drage nytte af teknologien været meget forskelligt, hvilket har haft en indvirkning på de sociale bånd grupperne imellem og de indbyrdes magtrelationer af både handelsmæssig, social og retslig karakter. Det, der imidlertid har været fælles for grupperne har været at udviklingen af teknologien medførte en afhængighed af vand. Mennesket har alle dage været afhængige af vand på en lang række områder, men nu opstod der en afhængighed af vandets evne til at skabe kraft. Den afhængighed medførte et forandret syn på naturen samt et andet behov for menneskets placering i og af naturen og derved en indvirkning på det fysiske landskab. De forandrede vilkår betød nye modsætninger og interessekonflikter mellem de forskellige grupper i det sociale landskab, hvormed også dette landskab påvirkes af de nye vilkår, som teknologien medbringer. 1 Terry S. Reynolds, Stronger Than a Hundred Men, The Johns Hopkins University Press, Baltimore and London, 1983, side 46 2 Jean Gimpel, Den industrielle revolution i middelalderen, Gyldendal, København, 1978 5

Særlig én gruppe kædes sammen med teknologien og tilskrives dens udbredelse på det europæiske kontinent samt introduktion i det danske landskab. Klosterordenerne, og i særlig grad cistercienserordenen, får af de fleste middelalderforskere tillagt en central rolle i udbredelsen af teknologien. Cistercienserne betragtes som teknologiens bannerførere, og ordenen har generelt været på forkant med anvendelse af nye metoder, økonomiske aktiviteter og teknologier. Constance Brittain Bouchard beskriver i sin bog Holy Entrepreneurs ordenen på følgende vis: ( ) the Cistercians were involved from the beginning with the rapidly developing economic practices of the twelfth century and were in some instances prime movers in their evolution. Because from the first generation of the order the monks took part in a variety of economic activities 3 Cistercienserne var således en vigtig komponent i det økonomiske opsving, der fandt sted i det 12. århundrede. Ved at deltage i en lang række af økonomiske transaktioner såsom udlån, pantsættelse og salg/køb af jord, fik cistercienserne skabt store sammenhængende jordbesiddelser på hvilke de kunne dyrke jorden eller opdrætte kvæg. Endvidere var de ifølge Bouchard forgangsmænd, og som titlen på bogen også lægger op til, en slags entreprenører for deres tid. Entreprenørånden kunne ses gennem ordenens driftighed, med hvilken cistercienserne transformerede agrardriften ved at dræne moseområder, rydde skove, oprette store ladegårde, anlægge forskellige produktionsanlæg etc. I deres arbejde med at omlægge landbruget og i deres søgen mod at effektivisere deres produktion, var teknologi således en vigtig komponent. Mens cistercienserne på den ene side var fremmelige entreprenører og deltagere i det spirende økonomiske marked, dyrkede de samtidig isolationen fra det verdslige og viste udadtil en simpel og ydmyg måde at leve på, hvilket intensiverede deres hellighed i omgivelsernes øjne. Dette er essensen i, at ordenen fra dens oprettelse i Citeaux i 1098 hurtig blev populær i både det gejstlige og verdslige samfund og blev velanset overalt i Europa. Centralt for cistercienserne var behovet for at vende tilbage til en strengere tolkning og efterlevelse af Benedikts Regel ved at søge en afsondrethed fra det verdslige samfund, som det monastiske liv, efter cisterciensernes holdning, havde fået for nære og mange forbindelser til 4. Cistercienserne foretrak at bosætte sig i de isolerede egne og med afsondrethed, som overordnet princip for ordenen, blev mange af klostrene således placeret langt fra det verdslige og kommercielle liv på uopdyrkede jorde, i skove og sumpe. Selvforsyning og uafhængighed blev dermed grundlæggende 3 Constance Brittain Bouchard, Holy Entrepreneurs, Cornell University Press, New York, 1991, side 187 4 Brian Møller Jensen, Benedikts Regel, Museum Tusculanums Forlag, København, 1998 6

principper men, grundet afstandene til det øvrige samfund, også en nødvendighed. Det er netop i kombinationen af behovet for uafhængighed og entreprenørånden, vi finder svaret på hvorfor, brugen af teknologi og i særlig grad vandmølleteknologi kom til at spille en væsentlig rolle for klosterets produktionsapparat. Teknologien gjorde det muligt for ordenen at producere de nødvendige fornødenheder selv samtidig med, at den effektiviserede produktionsgangene, og dermed fik munkene tid til at hellige sig bøn og meditation. Cisterciensernes fremtrædende rolle i vandmølleteknologiens udbredelse på det europæiske kontinent bunder også i ordenens internationale opbygning, hvor klostre over hele Europa var forbundet gennem et netværk af moder- og datterklostre. Klostrene var forenet i kraft af fælles leveregler og forskrifter om alt fra beklædning, bogsamlinger, indretningen af klosteret og landbrug etc 5. De tætte bånd mellem klostrene har således betydet en kontinuerlig udveksling af nye ideer, tankeformer og teknologier. Ordenen ekspanderede hastigt gennem 1100-tallet, hvor hundredvis af klostre blev grundlagt i Europa. Det første cistercienserkloster i Danmark blev indviet i 1144 og i den sidste halvdel af 1100-tallet er otte andre klostre indviet i landet 6. For Danmark har strømmen af lærde munke fra alle de betydningsfulde magtcentre i Europa resulteret i, at de mange innovative dyrknings- og udvindingsmetoder samt teknologiudviklinger blev introduceret til landet i takt med klostrenes vækst. Cistercienserne anlagde overalt i Europa, herunder i Danmark, imponerende vandanlæg og udgravede kilometervis af kanaler, således at vandet fik det rette løb og den nødvendige kraft, så vandmøller kunne fungere. Her fremhæves entreprenørånden hos cistercienserne endnu en gang, eftersom udfordringer i landskabet efterhånden gjorde munkene til mestre indenfor mølle- og kanalbyggeriet. Dette ses blandt andet ved, at abbed Vilhelm fra augustinerklosteret Æbelholt i 1175 skriver til Esrum kloster for at bede om lov til at beholde broder Stefan i nogle dage længere, for at hjælpe dem med en vandledning, der volder klosteret problemer 7. At cisterciensermunke er blevet hidkaldt til at bistå møllebyggerier for andre klostre og tilmed andre klosterordener vidner om at deres ry, som teknologiske bannerførere, har været udbredt på denne tid. Placeringen af klostrene i nærheden af egnede vandløb var naturligvis eftertragtet og ønskværdigt, men i praksis betød klostrenes placering på marginaljord ofte, at det var nødvendigt at indrette 5 David H. Williams, The Cistercians in the Early Middel Ages, Gracewing, Herefordshire, 1998, side 44f 6 Herrevad (1141), Esrum (1151), Vitskøl (1158), Sorø (1161), Tvis (1163), Sminge (1165, senere Øm 1172), Holme (1172), Seem (1173, senere Løgum 1175) og Guldhom (1191, senere Ryd 1210). 7 Danmarks Riges Breve, F. Blatt (m.fl.), rk. 1, bd. 3, Abbed Vilhelms Breve II 35, Munksgaard, 1956 7

naturen på nye måder. Men forandringer af det fysiske landskab var ikke kun afgrænset til ændringer af åernes løb, gravning af nye kanaler, skabelse af diger etc. En af de vigtigste forandringer, som vandmølleteknologien resulterede i, var, at det fysiske landskab skiftede ejerforhold. Som før nævnt deltog cistercienserne hyppigt i økonomiske transaktioner med jord, men ordenens popularitet havde også gjort det yndet blandt aristokratiet at donere eller testamentere besiddelser og/eller privilegier til klostrene. Uanset på hvilken måde det fysiske landskab indgik i diverse transaktioner, krævede det en interaktion med andre, og her ser vi et eksempel på, at det fysiske og sociale landskab møder hinanden. Én ting var at eje et stykke jord med et velegnet vandløb, men det var ligeså nødvendigt at eje jorden, ad hvilken man havde adgang til selve møllen eller eje den jord, der løb langs åen, således at man kunne grave diger etc. Ofte krævede det forhandlinger med en lang række forskellige grupper, og der findes flere eksempler på, at det har taget en årrække at sikre sig de nødvendige jorde. Vandmølleteknologien har derved ikke blot været et spørgsmål om adgang til vand eller kundskab indenfor byggeriet, men har haft en indvirkning på mange forskellige områder og måske endda åbnet op for et langt mere strategisk syn på tilegnelsen af jord og ejerforhold. Det, at kunne erhverve sig den rette jord og beholde den når vrede arvinger gjorde krav på den, eller naboer protesterede mod forandringer i landskabet, har krævet alliancer og derved betydet relationelle forandringer i det sociale landskab. Forandringer der ligeledes træder frem, når stridigheder om vandmøller eller tilegnelse af jord blev til årelange konflikter mellem de forskellige sociale grupper. Ovenstående giver således et indblik i, hvorledes opkomsten af vandmølleteknologi kan være med til at skubbe til og ændre eksisterende mønstre i samfundet. Det sociale landskab kan ikke undgå at blive påvirket og forandret, eftersom de sociale grupper vil blive påvirket på forskellig vis af den nye teknologi grundet ulige adgang til teknologiens nye muligheder. Ligeså vil det fysiske landskab undergå forandringer, når naturen skal tilpasses teknologiens behov. Det er disse sammenhænge i Danmark i perioden 1141-1300, der undersøges og udfoldes i specialet: På hvilke måder greb cisterciensernes brug af vandmølleteknologi ind i højmiddelalderens fysiske og sociale landskab, og hvordan håndteredes påvirkningerne? I besvarelsen af spørgsmålet gives et indblik i en af de største teknologiske opfindelser i historien. Teknologien var banebrydende, og som entreprenører og innovatører bidrog cistercienserne til den 8

konstante udvikling af teknologien og dens placering i både naturen og samfundet. Indledningsvist undersøges selve teknologien bag en vandmølle samt hvordan teknologien spredte sig gennem Europa, for at opnå en forståelse for de indvirkninger, som teknologiens indtræden i Danmark, medfører i det fysiske og sociale landskab. Men først bliver forskningsoversigten og de kilder, som specialet bygges op om, præsenteret og diskuteret. 9

Kapitel 2 Forskning og kilder 2.1 Forskningsoversigt Teknologihistorie uenighed og nye veje Den internationale forskning om vandmølleteknologi har hovedsageligt været centeret om studier af teknologiens kronologiske udvikling og geografiske spredning. Endvidere har vandmøllens teknikaliteter samt undersøgelser af, hvorledes vandmøllen har været anvendt i forskellige produktioner været i centrum for forskningen. Dette har resulteret i en lang række historiografiske breddeværker om vandmøllen, der alle følger næsten den samme opbygning og behandler de samme emner. Dog fremkommer de ikke med ens konklusioner i forhold til mølleriets udvikling og geografiske spredning. Forskellige skoler på området fremsætter divergerende hypoteser om, hvorvidt vandmølleteknologien så dagens lys i det romerske imperium, Mellemøsten eller Sydøstasien, og hvordan den specifikke kronologi af teknologiske opfindelser og vandmølletyper har udviklet sig, samt ad hvilke ruter teknologien blev spredt 8. Det samme gælder debatten om klostrenes betydning for teknologiens spredning, hvilket vil blive uddybet senere. I specialet bliver fortrinsvist to internationale værker anvendt i forskningen, Adam Lucas Wind, Water, Work fra 2006 og Terry S. Reynolds Stronger Than A Hundred Men fra 1983. Begge forfattere forsøger at sammenfatte den tilgængelige viden om teknologien og sætter de divergerende hypoteser op mod hinanden, i takt med at forskellige emner gennemgås. Fælles er også at bøgerne, som de øvrige breddeværker på området, gennemgår de klassiske forskningsområder, som nævnt ovenfor. Adam Lucas går skridtet videre, idet han søger at inkludere nye perspektiver i forskningen. Denne anderledes vinkel adskiller sig markant fra den øvrige og mere klassiske forskning på området ved ikke blot at betragte teknologien som en selvstændig komponent, men i højere grad at se på teknologien som en del af en større sammenhæng. Således undersøger Lucas, hvordan teknologien var integreret i de menneskelige aktiviteter i middelalderen, og hvorledes teknologiens udvikling bidrog til en modernisering og industrialisering. Derved kan der drages paralleller mellem 8 Se Terry S. Reynolds, Stronger Than a Hundred Men, The Johns Hopkins University Press, Baltimore and London, 1983 og Adam Lucas, Wind, Water, Work Ancient and Medieval Milling Technology, Brill, Leiden, 2006, side 51ff. 10

den måde, hvorpå Lucas behandler og betragter teknologien, og den optik dette speciale opererer med. Det primære undersøgelsesområde for Adam Lucas er England, hvilket er vigtigt at have sig for øje, når hans pointer inkluderes og anvendes på det danske empiriske materiale, som dette speciale bygger på. På trods af de forbehold, der må tages i forhold til en sammenligning af regionale studier, vurderes det nødvendigt at inkludere international forskning. Specialets undersøgelsesområde er det middelalderlige Danmark, og den danske forskningshistorie på området står dermed centralt. Men både de ikonografiske, arkæologiske og skriftlige kilder er langt mere sparsomme i forhold til de geografiske områder, der hovedsageligt har dannet grundlag for vandmølleforskning såsom Storbritannien, Frankrig og Italien. I den danske vandmølleforskning ses utilstrækkeligheden især på det arkæologiske område, hvor et meget lille antal møller er blevet udgravet i deres helhed. De fleste arkæologiske fund efter vandmøller består af enkeltstående fund af egetræspæle eller lejesten 9. Det relativt lille antal udgravninger skyldes dels de svære udgravningsforhold i rindende vand, dels at undersøgelser af denne art er en kostelig affære, samt at der endnu ikke har været særlig meget forskningsmæssigt fokus på middelalderlige vandmøller i Danmark. Der er enighed blandt danske forskere om, at der endnu ikke foreligger et tilbundsgående og sammenfattende arbejde om emnet. Den første til at udarbejde en samlet beskrivelse af vandmøllens historie i Danmark var geograf og professor Steen B. Böcher med sin doktorafhandling fra 1942 10. Samtidig var Axel Steensberg i gang med de første arkæologiske undersøgelser af en middelalderlig vandmølle i Vendsyssel i Danmark, og fundet var bemærkelsesværdigt. Vandmøllen blev dateret til omkring 200 år f.kr., hvilket gjorde den til verdens ældste, registrerede vandmølle. Axel Steensberg udgravede yderligere to mølleanlæg, og hans arbejde betragtes, sammen med Steen B. Böchers, som grundlæggende for den danske forskning på området 11. I årtier dannede deres forskning præcedens for opfattelsen af tidlige danske vandmøller såvel i Danmark som internationalt. Efterfølgende er der dog sået tvivl ved flere af Steensbergs fund og dateringer. Blandt andet betragtes det som usandsynligt, at fundet i Vendsyssel kan tolkes som et vandmølleanlæg. 9 Christian Fischer, Tidlige danske vandmøller, Jysk Arkæologisk Selskab, Højbjerg, 2004, side 71ff 10 Steen B. Böcher, Vandkraftens Udnyttelse i det sydlige Nørrejylland før og nu, København, 1942 11 Se Vendsyssel: Axel Steensberg, Bondehuse og vandmøller i Danmark gennem 2000 år, København, 1952. Se Lørring: Axel Steensberg, En skvatmølle i Lørring, KUML, 1959, side 130-145. Se Borup Ris: Axel Steensberg, Borups bønder. Et sjællandsk agrarsamfund i vikingetid og middelalder, Højberg, 1983 11

Det næste store gennembrud om vandmøllens tekniske udformning i den danske middelalder kom i 1980'erne med Christian Fischers bidrag til forskningen om de tidlige danske vandmøller 12. Forskningen blev mestendels baseret på to mølleudgravninger i henholdsvis Tovstrup og Vejerslev, som Silkeborg Museum foretog i perioden 1983-1986. Med hans bog Tidlige danske vandmøller ændrede han den hidtil gængse opfattelse af, hvorledes de tidlige danske vandmøller blev konstrueret 13. Undervejs blev også gamle møllefund, fra blandt andet Axel Steensbergs forskning, gennemgået, og mange af fundene blev siden revurderet. Derved stod Christian Fischer i opposition til særligt Axel Steensberg. I dag er der bred enighed om rigtigheden af Christian Fischers resultater blandt danske forskere, om end mange ikke ønsker at afskrive Axel Steensberg forskning helt. Den danske vandmølleforskning er, grundet den begrænsede mængde af studier og empirisk data samt uenigheden på området, derfor præget af en vis usikkerhed, hvilket er vigtigt at holde sig for øje, når konklusioner derfra anvendes. Cisterciensernes plads i historiografien eliten, innovatører og motivforskning Mens der er forskelligartede konklusioner om hvilken vandmølletype, der var udbredt i den danske middelalder, er der til gengæld bred enighed om, hvem der tilskrives vandmøllens pludselige gennembrud. Christian Fischer anskuer det således, at klostervæsenet synes at være den afgørende faktor for indførsel og spredning af vandkraft i middelalderens Europa, og billedet omfatter efter min opfattelse også Danmark. Denne holdning bakkes op af de fleste danske forskere, og det samme billede tegner sig i den internationale forskning. Særlig to internationale forskere var blandt de første til at påpege klostrenes rolle i udbredelsen af vandmølleteknologien. Den franske middelalderhistoriker Marc Bloch og den amerikanske historiker Lewis Mumford argumenterer begge for, at klostrene var førende indenfor vandmølleteknologibrug og promovering af teknologien, men de var uenige om baggrunden for klostrenes adoption af teknologi 14. Marc Bloch så klostrene som en del af den feudale elite og mente, at deres ivrighed efter at opføre vandmøller ikke bundede i et ønske om at højne produktiviteten, men snarere i et forsøg på at styrke deres økonomiske position i samfundet. Lewis Mumford mente derimod, at den ekstensive brug af vandmølleteknologi bundede i et ønske om at frigive arbejdskraft til andre formål og øge produktiviteten generelt. Af debatten om klostrenes bagvedliggende motiver træder derved to forskellige syn på klostrene og deres generelle virke og plads i samfundet frem. Syn der ligeledes 12 Arkæolog Christian Fischer var i perioden 1971-2012 direktør fra Silkeborg Kulturhistoriske Museum 13 Christian Fischer, Tidlige danske vandmøller, Jysk Arkæologisk Selskab, Højbjerg, 2004 14 Adam Lucas, Wind, Water, Work Ancient and Medieval Milling Technology, Brill, Leiden, 2006, side 159ff 12

har sin plads i den danske historiografi om cistercienserordenen. Ligesom Marc Blochs anskuelser om cisterciensernes bagvedliggende drivkraft kan fremhæves de beskrivelser af ordenen, som Niels Skyum-Nielsen udfolder i sin Danmarks historie fra 1971. Her beskrives ordenens handlinger blandt andet på følgende vis: For at rejse kropsarbejdet knyttede cisterciensermunkene lægbrødre til sig. Det blev dem, der kom til at vende møddingerne på de nyindrettede avlsgårde. De kastede også om på samfundet, for mangen en lille fæster blev købt ud eller fordrevet, når de på sultestadiet levende arbejdsbrigader sattes ind 15 Niels Skyum-Nielsen tilskriver således cistercienserordenen, at de udøver en form for pression mod samfundsgrupper, som munkene betragter som laverestående. Denne opfattelse er på mange måder i tråd med de holdninger, Marc Bloch fremsætter, om at den monastiske elite udøvede den samme form for social pression, som den verdslige elite bød mindre privilegerede samfundsgrupper. Det anderledes syn, som Lewis Mumford udtrykker ved at fremhæve kristendommens positivitet overfor innovation som baggrund for munkenes handlinger, kommer ligeledes til udtryk i den danske historiografi, hvor, i særlig grad Erik Arup i sin Danmarks historie fra 1926 først og fremmest lægger vægt på cisterciensernes positive rolle for dansk agrardrift: Det var opdyrkning af nyt agerland i skovene, de fornemme unge mænd, der sluttede sig til disse ordner, tog sig af; det var landbrugets fremskridt, nye kulturplanter, nye driftsmaader, de vilde virke for 16 Erik Arups måde at betragte cistercienserne på står derved i stærk kontrast til Niels Skyum- Nielsens. Arup fremhæver munkenes arbejdsomhed, mens Skyum-Nielsen noterer, at lægbrødre gjorde alt arbejdet. Arup går endda så langt i sin beskrivelse af ordenens virke, at han beskriver munkenes hovedformål, som at de først og fremmeste skulle uddannes til dygtige landmænd og omtaler klostrene som egentlige landbrugsakademier 17. Dette syn på ordenen gør sig tilsyneladende stadig gældende blandt danske historikere, eftersom Arups beskrivelse af klostrene som landbrugsakademier kaldes for rammende i en bog om Danmarks historie fra 2000 18. 15 Niels Skyum-Nielsen, Kvinde og Slave, Munksgaard, København, 1971, side 119f 16 Erik Arup, Danmarks Historie, Københavns universitets fond til tilvejebringelse af læremidler, 1926, side 224f 17 Ibid, side 224 18 Helge Paludan, Erik Ulsig (Red.), Danmarks historie i grundtræk, Aarhus universitetsforlag, 2000 13

Generelt har meget af den danske historiografi om cistercienserne været skrevet med et materialistisk syn på munkenes virke i landet, eller har haft det formål at undersøge ordenens institutionelle placering i forhold til tidens øvrige instanser. Her kan især fremhæves Hal Koch, der ud fra et retsligt og institutionelt perspektiv undersøgte klostrenes stilling i samfundet overfor blandt andet kurien og den verdslige magt 19. På samme måde behandles de relationelle og institutionelle forhold under et opgør mellem cistercienserne og bispesædet i Niels Skyum-Nielsens disputats fra 1962, hvor der endnu en gang tegnes et mindre flatterende billede af munkene 20. En konflikt der ligeledes behandles af den amerikansk-danske professor i historie Brian Patrick McGuire men ud fra et meget anderledes perspektiv 21. Brian Patrick McGuire har skrevet adskillige artikler og udgivelser om cistercienserne i Danmark. Hans hovedværk The Cistercians in Denmark. Their Attitudes, Roles and Functions in Medieval Society beskriver klosterordenens ankomst til landet og livet gennem både gyldne tider og trænge kår fra 1150 til tiden efter reformationen 22. Hovedværket afspejler Brian Patrick McGuires argumentation for nødvendigheden af, at den danske historieskrivning om cistercienserne i højere grad undersøger munkenes indre liv i stedet for at motivforske deres handlinger udelukkende ud fra materialistiske og strukturelle vinkler. Han skriver blandt andet følgende om sin tilgang til de monastiske kilder to go back to the sources, to evaluate them as well as possible, to compare, contrast, and to look for the human beings behind them. 23. For Brian Patrick McGuire står munkenes religiøsitet og fromhed centralt, og han anskuer ikke cistercienserne som værende en del af eliten på lige fod med den verdslige magt men nærmere som værende moralens vogtere i en tid med stridigheder og udnyttelse. Ovenstående gennemgangen af historiografien på området, som langt fra kan betragtes som udtømmende, viser en tendens til hovedsageligt at betragte én side af cisterciensernes virke som altafgørende for ordenens gøren og laden. Sat en smule på spidsen er klostrene enten landbrugsakademier eller fromhedens huse. Centralt for specialet står imidlertid en betragtning om, 19 Hal Koch, De ældste danske Klostres Stilling i Kirke og Samfund indtil 1221, i Historisk Tidsskrift 10. rk., 3. Genoptrykt i Danmarks Kirke i den begyndende Højmiddelalder. København, 1936 20 Niels Skyum-Nielsen, Kirkekampen i Danmark 1241-1290: Jacob Erlandsen i samtid og eftertid, København, 1963 21 Brian Patrick McGuire, Conflict and continuity at Øm Abbey, Museum Tusculanums Forlag, København, 1976 22 Brian Patrick McGuire, The Cistercians in Denmark. Their Attitudes, Roles and Functions in Medieval Society, Cistercian Publications Inc., Michigan, 1982 23 Brian Patrick McGuire, Conflict and continuity at Øm Abbey, Museum Tusculanums Forlag, København, 1976, side 18f 14

at et mere holistisk syn på cisterciensernes virke er nødvendigt at medbringe i tilgangen til kilderne. Driftighed og fromhed betragtes derfor i højere grad som to sider af samme sag, og begge elementer er essentielle at inddrage, hvis man søger at forstå eller undersøge cisterciensernes sfære. Dette har den amerikanske professor i middelalderhistorie Constance Brittain Bouchard også gjort til et centralt omdrejningspunkt i sin bog Holy Entrepreneurs : I argue that throughout the twelfth century the Cistercians continued to be considered holy men with the ear of the saints, even while they also become accomplished financial manager 24 Dette er ligeledes en grundpræmis i dette speciale, hvor cisterciensernes evner som henholdsvis entreprenører og hellige mænd ikke anskues som diametrale modsætninger. En tese for specialet er, at den stærke position for cisterciensernes klostre i det middelalderlige Danmark, som både store jordbesiddere og et yndet sidste hvile for den verdslige elite, er fremvokset på grund af cisterciensernes mangesidede evner og roller. Udover at specialet trækker på den samme terminologi i forhold til cistercienserne som Constance Brittain Bouchard, så er selve hendes forskningen også yderst relevant for specialets omdrejningspunkt. Constance Brittain Bouchard undersøger cisterciensernes involvering i forskellige økonomiske aktiviteter i Bourgogne. Her undersøges de forskellige former for aktiviteter og de forskellige værdibesiddelser, der indgik i transaktionerne, hvilket også inkluderer vandmøller og rettighederne dertil. Endvidere er et centralt emne i bogen, hvorledes de økonomiske aktiviteter førte til interaktioner med den verdslige øvrighed. Interaktioner der til tider resulterede i uenigheder, konfrontationer og krav. Konflikter strategier, planer og løsninger I den historiografiske behandling af cistercienserne bliver deres relationelle forhold til øvrige samfundsinstitutioner, personer og konflikter med omverdenen ofte behandlet. Således har både Niels Skyum-Nielsen 25 og Brian Patrick McGuire 26 beskrevet diverse konflikter eller konfliktforløb, hvor cistercienserne har været involveret. Fælles for deres beskrivelser er, at omdrejningspunktet er cisterciensernes rolle i konflikten, som enten den forurettede eller angribende part, og hovedformålet synes at være at opdage cisterciensernes bagvedliggende motiver gennem læsning af ældre kilder. For Constance Brittain Bouchard er det centrale i konflikterne ikke parterne, men 24 Constance Brittain Bouchard, Holy Entrepreneurs, Cornell University Press, New York, 1991, side 4 25 Niels Skyum-Nielsen, Kirkekampen i Danmark 1241-1290: Jacob Erlandsen i samtid og eftertid, København, 1963 26 Brian Patrick McGuire, Conflict and continuity at Øm Abbey, Museum Tusculanums Forlag, København, 1976 15

årsagerne til konflikterne. Udgangspunktet er, at konflikter nærmest er uundgåelige og naturlige, når forskellige parter indgår i økonomiske aktiviteter, hvormed det interessante ikke er selve konflikten, men mere hvilken aktivitet, der står centralt for uenigheden mellem parterne. Fælles for både Skyum-Nielsens, McGuires og Bouchards tilgang er, at omdrejningspunktet i deres beskrivelser ikke er selve konfliktprocessen, men i højere grad konfliktens parter eller konfliktens årsag. I middelalderlig konfliktforskning er der i løbet af de seneste 30 år opstået en international strømning, der baserer sig på tanker indenfor retsantropologi og dispute studies. Der er ikke tale om en egentlig skole, men mere et form for løst netværk af internationale middelalderforskere. I Disputing Strategies in Medieval Scandinavia gives en udmærket introduktion af feltets opståen samt præsentation af den nyeste forskning 27. Omdrejningspunktet i dispute studies er, at konflikter kun kan forstås, hvis man betragter dem, som en del af en større kontekst, og ikke betragter dem, som værende isolerede og afgrænsede hændelser 28. Denne tilgang er først fornyeligt begyndt at blive operationaliseret på det danske middelaldermateriale. Her har Kim Esmark med Sorø Kloster i centrum undersøgt konflikter, som klosteret har været en del af. Centralt i undersøgelsen står selve konfliktprocessen og resultatet af at anvende en dispute studies -tilgang på kildematerialet, er at konflikterne fremstår mere nuancerede og forskelligartede. Konflikter betragtes som et grundvilkår i det sociale landskab, som et fast element i interaktionen mellem mennesker, hvor ikke ét forløb er ens. Der er forskellige konfliktmønstre og -strategier; der forhandles, der skabes kompromisser, der dømmes eller der bruges vold 29. Ved at anvende case-studier bliver den enkelte konflikts årsag, forløb og afslutning forstået igennem en præsentation af forholdene omkring konflikten, som de beskrives i det tilgængelige kildemateriale, hvilket vil stå centralt i dette speciale. 2.2 Danske middelalderlige kilder Danmarks Riges Breve En væsentlig kilde til belysning af den danske middelalder er det danske diplommateriale, der er samlet kronologisk i Diplomatarium Danicum. Samlingen er oversat til nutidsdansk og udgør 27 Kim Esmark og Hans Jacob Orning, General Introduction i Disputing Strategies in Medieval Scandinavia, (ed. Kim Esmark), Brill, Boston, 2013 28 Konflikt, som en term, bliver i dispute stuides anvendt bredt og rummer både voldelige konfrontationer, forhandlinger (både gennem retsinstitutioner og udenfor ), ritualer, retssager, trusler, sociale spændinger etc. 29 Kim Esmark, Disputing Property in Zealand: The Records of the Sorø Donation Book i Disputing Strategies in Medieval Scandinavia, (ed. Kim Esmark), Brill, Boston, 2013 16

Danmarks Riges Breve, hvilke rummer afskrifter af alle kendte diplomer omhandlende danske forhold fra både udenlandske og danske arkiver. Sammenlignet med øvrige regioner har det danske materiale et yderst sparsomt omfang, og det er meget få originaltekster, der har overlevet frem til i dag. Mange af de originale middelalderlige skrivelser formodes at være gået tabt som et resultat af brande, krige eller tidligere arkivariske frasorteringer. Et diplom skal i dette henseende betragtes, som et samlet overbegreb for en lang række forskelligartede dokumenter. Det være sig privilegiebreve, testamenter, afsagte domme, beskrivelse af mageskifte, referater af juridiske sager etc. På samme måde som diplomernes indhold varierer, så er deres ophav ligeledes af forskelligartet karakter og dækker således både pavelige, episkopale, monastiske og kongelige dokumenter. Fælles er imidlertid, at diplomernes ophav udelukkende kan kædes sammen med samfundets top, hvormed diplomerne ikke skal betragtes som en afspejling af hele samfundet, men som et produkt produceret af eliten og til eliten. Endvidere er det centralt, at selve udarbejdelsen af diplomet ikke sjældent har fundet sted efter, at begivenheden beskrevet i diplomet indtraf. Afskrifter af oprindelige dokumenter eller resumér af begivenheder er udarbejdet længe efter. I nogle tilfælde er der tale om flere hundrede år eksempelvis i forhold til Sorø Gavebog. Det er derved øjensynligt, at dele af det konkrete sagsforløb ikke er blevet overleveret i korrekt form, når diplomet skulle udarbejdes. Bortset fra de få originaler, er de fleste diplomer således afskrifter, referater eller opsummeringer af begivenheder, udarbejdet af personer, der ikke har været involveret i det konkrete forløb, men dog har haft de originale breve ved hånden, hvormed stednavne og involverede personer øjensynligt beskrives korrekt. Diplomerne er en primær og central kilde for dansk middelalderforskning og vil ligeledes indtage en central rolle i dette speciale. Diplomerne bliver anvendt til at belyse de forandringer, som cisterciensernes brug af vandmølleteknologi bibringer det højmiddelalderlige landskab. Følgende beskrives hvorledes, der i specialet er blevet arbejdet med diplomerne. På baggrund af en kronologisk gennemgang af samtlige diplomer i perioden 1144-1300 er et register blevet udarbejdet 30. Specialets undersøgelsesperiode er blevet etableret på baggrund af at det første cistercienserkloster i Danmark, Herrevad Kloster, blev grundlagt i året 1144. Ved at lade perioden fortsætte frem til år 1300 bliver cisterciensernes mest produktive periode i landet inkluderet. En periode hvor samtlige cistercienserklostre i landet bliver grundlagt, og hvor deres besiddelser og indflydelse bliver udbygget og konsolideret, men også udfordret blandt andet på 30 Registeret er vedlagt som bilag 1 17

grund af strukturelle uroligheder fra midten af 1200-tallet og frem. Den valgte periode på halvandet hundrede år giver således et bredspektret billede af cisterciensernes virke gennem gyldne år såvel som år, hvor deres status i landet forandres. Endvidere er den periodemæssige afgrænsning valgt for at begrænse mængden af data, så denne tilpasses specialets størrelse. I alt er 2.956 diplomer blevet gennemgået, hvilket strækker sig over Danmarks Riges Breve 1. række, 2. bind, til 2. række, 5. bind 31. Registeret er baseret på diplomer, der er blevet udvalgt på baggrund af to kriterier; at der i diplomet henvises til et dansk cistercienserkloster, og at ordet mølle (henvisende til vandmølle) optræder. Dette førte til, at 56 diplomer blev registreret, hvor det første diplom dateres til 1160 og det sidste til 1294. Diplomerne fordeler sig på følgende vis mellem cistercienserklostrene: Sorø (29 diplomer), Løgum (12 diplomer), Esrum (11 diplomer), Ås (2 diplomer), Guldholm (1 diplom), Vitskøl (1 diplom), og Tvis (1 diplom) 32. Registeret fungerer som den primære diplomatariske referenceramme, men også andre diplomer anvendes undervejs i specialet, hvis disse vurderes relevante for at belyse eller understrege specialets problemstilling. Ligeledes vil den valgte undersøgelsesperiode kunne blive set bort fra, hvis sagsforløb fortsætter ind i 1300-tallet. Således skal de metodemæssige afgrænsninger ikke betragtes som absolutte, men nærmere som vejledende. Nedenstående tabel illustrerer, at antallet af diplomer i registeret fordeler sig jævnt over perioden, hvis man ser bort fra første årstalsklynge. Periode Antal diplomer 1150-1180 3 1180-1210 15 1210-1240 12 1240-1270 14 1270-1300 13 Tabel 1. Datering af de 56 diplomer En del af forklaringen skal antageligt findes i, at hovedparten af cistercienserklostrene først anlægges i 1160 erne og 1170 erne. Ydermere kan det antages, at tiden efter et klosters anlæggelse hovedsageligt er brugt på at opbygge klosteret og skabe de nødvendige forhold for klostrets tilblivelse. Først efter en konsolideringsperiode har klosteret fået skabt de nødvendige forhold for flere erhvervelser af jord og vandmøller, hvormed interaktionen med omverdenen om dette 31 Danmarks Riges Breve, F. Blatt (m.fl.), rk. 1, bd. 2-7 og rk. 2, bd. 1-5, Munksgaard, 1956, dækkende perioden 1053-1305 (Fremadrettet anvendes forkortelsen DRB) 32 Ét diplom medregnes to gange, da det både vedrører Sorø kloster og Ås kloster. 18

langsomt er taget til. Stigningen i antallet af diplomer kan også tillægges den øgede brug af skrift i landet op gennem det 13. århundrede. Tema i diplomerne Antal diplomer Stadfæstelser 18 Erhvervelse af jord og møller 30 Andet 33 8 Tabel 2. Diplomer fordelt på tematikker Ovenstående tabel viser i grove træk, hvad diplomerne har handlet om. En tredjedel af diplomerne er stadfæstelser, for efterhånden som klosterets ejendomme og antallet af øvrige besiddelser voksede, blev det nødvendigt at søge om stadfæstelse af disse. Stadfæstelserne er enten udstedt af paver, ærkebiskopper, biskopper eller konger og fastslår munkenes ejerskab over vandmøller. Disse dokumenter var vigtige at have, eftersom de officielle stadfæstelser vejede tungt som bevis, hvis en anden part betvivlede munkenes ejerskab, og selv påkaldte sig at være den rette ejer. En stadfæstelse var således med til at fungere som en form for blåstempling af ens ejerforhold. Den største kategori i tabellen er erhvervelse af jord og møller, som over halvdelen af alle diplomerne har handlet om. Flere tematikker er inkluderet i kategorien; personer har skænket en vandmølle til klosteret, køb/salg af vandmøller, testamentariske gaver, mageskifter og domme/forlig om vandmøllers ejerforhold 34. Således har mestendels af interaktionerne omhandlende vandmøller drejet sig om en omfordeling af ejerforhold. At vandmøller, såvel som andre former for besiddelser og gods, indgik på forskellig vis i interaktionerne mellem samfundets grupper, ligger endvidere i tråd med Constance Brittain Bouchards konklusioner om de forskelligartede økonomiske transaktioner i Bourgogne. Flere diplomer beskriver, at skødninger har fundet sted, hvilket var det symbolske overdragelsesritual i middelalderen, der officielt viste, at overdragelsen af diverse besiddelser havde fundet sted. En skødning fandt sted ved alle former for overdragelser, det vil sige uanset, om der var tale om et salg af et jordstykke, eller at personen skænkede det i gave. Skødningen foregik ved, at 33 Dækker over diplomer omhandlende forlig, optegnelse af grænser, tiendefritagelse og privilegiebreve fra paven 34 Når personer eller institutioner bytter ejendomme, besiddelser eller jorde med hinanden. 19

man lagde noget jord fra den pågældende ejendom i skødet på modtageren, og hvis modtageren var et kloster eller en kirke så lagde man jorden på alterdugen. Sorø Gavebog En meget stor del af det danske diplommateriale stammer fra de monastiske arkiver og især fra cisterciensernes skriftsamlinger. Cistercienserne anvendte hovedsageligt klosterbøger i deres skriftelige formidling, hvor de gennem narrative beretninger om klosterets grundlæggelse, konsolideringsproces, erhvervelse af besiddelser og det monastiske liv sigtede mod at overlevere deres fortælling. De danske cistercienserklostre har efterladt sig fem klosterbøger fra henholdsvis Øm, Sorø, Esrum, Løgum og Vitskøl. I specialet vil Sorø Gavebog stå som en central kilde, hvilket blandt andet bunder i, at en stor del af de gennemgåede diplomer stammede herfra 35. Sorø Gavebog er udarbejdet omkring år 1440 og består overordnet af to dele. Den første del er en narrative beretning om klosterets grundlæggelse, der øjensynligt baseres på et tabt dokument, der er forfattet omkring år 1210. Derefter følger fyldige beskrivelser fra det 12. århundrede til det 15. århundrede om klosterets mange erhvervelser samt eventuelle konfliktforløb forbundet med erhvervelserne. Beskrivelserne om erhvervelserne fremstår som referater mere end egentlige afskrifter. Detaljerede beskrivelser om, hvordan besiddelserne kom cistercienserne i hænde, hvilke krav de har på besiddelsen, hvordan eventuelle konflikter blev behandlet, samt hvad resultatet blev. Man får let tanken, at en del af baggrunden for at disse referatet blev udarbejdet var at sikre klosterets fremtidige virke og besiddelser mod eventuelle krav fra slægtninge eller øvrige institutioner. En stor del af Sorø Gavebog er sammenfaldende med diplomer i Danmarks Riges Breve, men der er passager i bogen, som ikke optræder andre steder i det middelalderlige materiale, og som er centrale for besvarelsen af problemformuleringen. 2.3 Udfoldelse af metoden Eftersom der ikke eksisterer et tilbundsgående og sammenfattende værk om de tidlige vandmøller, er et af hovedformålene med specialet, at forsøge at samle den meget spredte og sparsomme danske forskning, for at søge mod at tilvejebringe et mere fuldent billede af teknologien i den valgte historiske periode. De forskellige fagdiscipliner såsom teknologihistorie, arkæologi og historie har alle berørt emnet, men undersøgelserne har været afgrænset til det specifikke fag. Det har efterladt 35 Svend Ranvig, Sorøkrøniken Bind II, Finn Jacobsens Forlag, København, 1986 20

et tomrum i den danske forskning, som dette speciale ydmygt vil forsøge at udfylde. Grundlaget for specialet er, at de forskellige faggenre skal kombineres, og de forskellige konklusioner skal sættes op mod hinanden og diskuteres. Fordi der endnu ikke foreligger en tværdisciplinær undersøgelse af emnet i en danske kontekst, så har fejlagtige slutninger eller i hvert fald højst tvivlsomme konklusioner fået lov til at leve videre, fordi ingen har forbundet de løse ender. Eftersom de danske middelalderlige kilder og den danske forskning om vandmøller i den tidlige middelalder skal betragtes som sparsomme i sammenligning med øvrige regioner, bliver der anvendt international forskning i specialet. Dette gøres dels for at supplere det danske kildemateriale, men også for at forsøge at udfordre den eksisterende forskning og tilvejebringe nye vinkler. Der har i dansk middelalderforskning såvel som forskning inden for vandmølleteknologi været en tendens til at betragte de danske forhold, som afsondret fra det øvrige Europa. Dette er imidlertid begyndt at ændre sig, og flere fremtrædende danske historikere er begyndt at påpege nødvendigheden af i højere grad at tillægge forskningen et mere komparativt perspektiv. Således påpeger Michael H. Gelting at der trods forskelle i kulturarven, hvilke selvfølgelig skal anerkendes og inddrages, ikke var afgørende teknologiske, produktionsmæssige eller normmæssige forskelle mellem Danmark og Vest- og Centraleuropa i middelalderen 36. Den internationale forskning om vandmølleteknologien vidner om strukturelle ligheder i Europa, og ved ikke at betragte Danmark som isoleret, åbner det op for en større og dybere forståelse af vandmølleteknologien i det tidlige Danmark. I det følgende kapitel bliver nogle af hovedpunkterne i forskningen om vandmøller i den tidlige middelalder fremlagt. Jeg anvender konklusioner fra den danske og internationale forskning samtidig for at fremhæve både forskelle og ligheder i konklusionerne. Formålet med kapitlet er dels at give læseren en forståelse for teknologien og dels at bringe nye perspektiver ind i den danske forskning. Det er ikke kun essentielt, at anvende international forskning for at opnå et mere nuanceret billede af vandmølleteknologiens indflydelse på det fysiske og sociale landskab, men også nødvendigt at inkludere nye forskningsområder. I det eksisterende danske materiale peger noget på, at konflikter om vandmøller er væsentlige at behandle og forstå for at få et større indblik i teknologiens virke. Min forståelsesramme for konflikter er inspireret af dispute studies, og det er denne terminologi og det nuancerede/kontekstafhængige syn på konflikter, som vil blive anvendt i 36 Michael H. Gelting, Det komparative perspektiv i dansk højmiddelalderforskning, i Historisk Tidsskrift, bind 99, hæfte 1, København, 1992, side 168 21

analysen af, hvordan introduktionen af vandmølleteknologien i Danmark skaber forandringer og spændinger landskabet. Den case-orienterede tilgang giver mig gennem analysen, der udfoldes i kapitel fire og fem, mulighed for at behandle teknologien i den rette kontekst. Casestudiet giver mig en forudsætning for at fremmale et mere nøjagtigt billede af den konkrete tidsperiode og historie, hvilket er essentielt for min analyse, eftersom jeg ikke mener, at teknologi kan forstås uafhængigt af den kontekst, som den er placeret i. Jeg har derfor en særskilt opmærksomhed på konflikter og casestudier, hvilke er to grundelementer i min metode, der i høj grad har været styrende for specialets opbygning og tilblivelse. Slutteligt bliver det i kapitel seks behandlet, hvorledes de mange påvirkninger af det fysiske og sociale landskab blev håndteret i samfundet. Dette gøres ud fra et retsligt perspektiv, idet bestemmelserne om vandmøller i de danske landskabslove bliver bearbejdet. 22

Kapitel 3 Vandmølleteknologien Vandhjulets oprindelsesområde er forbundet med en vis usikkerhed, men det vurderes, at det stammer fra middelhavsområdet i tiden omkring Kristi fødsel. Med navnet vandmøllens dåbsattest bliver den romerske ingeniør Vitruvius beskrivelse, umiddelbart f.kr. af; en maskine, der drives af et vandhjul og som sjældent er i brug betragtet som den første skriftlige kilde, hvori en vandmølle optræder 37. De litterære henvisninger til vandmøller er i de første århundreder efter Kristi yderst begrænset, men i 301 udarbejder kejser Diocletianus en liste over fire mølletyper samt deres værdi: Hestemølle 1,500 denar Æselmølle 1,250 denar Vandmølle 2,000 denar Håndkværn 250 denar Tabel 3-1: Diocletianus liste 38 At heste- og æselmøllen er nævnt før vandmøllen har efterfølgende givet anledning til at forskere har tolket dette, som et udtryk for at vandmøllen på dette tidspunkt var mindre vigtig end heste- og æselmøllen 39. Hvorvidt listen er udarbejdet med dette in mente, forbliver i det uvisse, men sikkert er det, at de øvrige vandmølletyper på listen var langt mere almindelige på dette tidspunkt. Før opfindelsen af vandhjulet, og derigennem vandmøllen, så dagens lys, har skabelsen af al energi til brug i diverse produktioner været pålagt heste, æsler, slaver, kriminelle og kvinder. Heste eller slaver drev de store og tunge hjul rundt, hvilket fik en bevægelig sten til at rotere ovenpå en anden sten, og korn blev således malet imellem de to. Kvinder i de mindre husholdninger brugte dagligt flere timer på knæ foran håndkværnen, hvor de rullede en sten, der kværnede kornet til mel. Processerne var tidskrævende, hårde og gav et lavt udbytte, men trods dette skulle der gå cirka 600 år fra vandhjulets opfindelse, til at teknologien blev et mere almindeligt syn i landskabet. Der er mange bud på baggrunden for teknologiens langsomme indtog, men tre væsentlige faktorer er synet på naturen, økonomi og mængden af tilgængelig arbejdskraft. 37 Christian Fischer, Tidlige danske vandmøller, Jysk Arkæologisk Selskab, Højbjerg, 2004, side 19 38 Terry S. Reynolds, Stronger Than a Hundred Men, The Johns Hopkins University Press, Baltimore and London, 1983, side 30 39 Ibid, side 31 23

I det antikke samfund var der en indlejret modstand overfor at foretage ændringer i det naturlige landskab, hvilket i de fleste tilfælde er nødvendigt for at skabe ideelle forhold for vandmøller. Troen i samfundet var således, at guderne bestemte over naturen, og at menneskelig indblanding ikke skulle foretages. Derfor kom følgende svar fra oraklet i Delfi til et samfund, der ønskede at udgrave en kanal gennem deres halvø: They were told by the oracle that if Zeus had wanted their peninsula to be an island, he would have made it that way 40. En anden hindring for vandmøllen fremgår af den ovenstående tabel. Det var en yderst kostelig affære at bygge en vandmølle, og det har dermed kun været forbeholdt den øverste del af samfundets elite. Men der var én ting som eliten i det Romerske Rige ikke manglede, og det var den utrolig billig arbejdskraft i form af slaver, krigsfanger og kriminelle 41. Der manglede derfor simpelthen et incitament til at investere i opførelsen af en vandmølle samt et mere gunstigt syn på anvendelse af teknologi i det generelle samfund, hvilket langsommeliggjorde vandmøllens udbredelse. 600 år efter dens opfindelse, var vandmøllen stadig et relativt sjældent syn i landskabet og geografisk begrænset til det Romerske Rige. Men fra det 7. århundrede til det 11. århundrede tager udviklingen pludselig fart, og teknologien spreder sig ind i Frankerriget og derfra videre til selv de mest øde egne af Europa 42. 3.1 Teknologiens spredning og udvikling På baggrund af skriftlige og arkæologiske kilder tilskrives vandmøllens store europæiske gennembrud således at have været omkring år 1000 43. At vandmøllen herfra kan betragtes som en integreret del af det fysiske landskab vidner optegnelserne i Domesday Book fra 1085 om, hvor Wilhelm Erobreren opregner sine ejendomme i England, hvilket omfatter ikke færre end 5624 vandmøller fordelt på 3000 lokaliteter 44. Eftersom der ikke er nogen grund til, at England skulle have besiddet en speciel teknologisk fremmelighed, kan et lignende billede med en vis sikkerhed tegnes i store dele af det øvrige Europa. 40 Terry S. Reynolds, Stronger Than a Hundred Men, The Johns Hopkins University Press, Baltimore and London, 1983, side 32 41 Marc Bloch, Land And Work In Mediaeval Europa, University of California Press, Berkeley and Los Angeles, 1967, side 146 42 Terry S. Reynolds, Stronger Than a Hundred Men, The Johns Hopkins University Press, Baltimore and London, 1983, side 50 43 Marc Bloch, Land And Work In Mediaeval Europa, University of California Press, Berkeley and Los Angeles, 1967, side 143ff 44 Terry S. Reynolds, Stronger Than a Hundred Men, The Johns Hopkins University Press, Baltimore and London, 1983, side 52 24

I takt med at teknologien spredes på det europæiske kontinent, finder en teknologisk tilpasning sted, så teknologien kunne anvendes i de forskellige topografiske forhold. Der er ikke blot tale om, at teknologien spredes kvantitativt, men også at dets anvendelsesområde samt anvendelsesmuligheder kontinuerligt udvides. Vandmøllerne er i begyndelsen en integreret del af øvrige vandtekniske anlæg, såsom akvædukter eller badeanlæg, og begynder først at optræde som en egentlig selvstændig enhed, da den tilpasses til at kunne operere i bjergfloder, rolige bække eller på stranden for at udnytte tidevandskraften. Samtidig udvikles teknologiens anvendelsesmuligheder gennem hele middelalderen, så der sker en transformation fra at vandmøllen primært bliver brugt til maling af mel til i højere grad at blive en del af forskellige industrielle processer såsom savning af træ, valkning af stof, fremstilling af krudt etc. I takt med at flere og flere processer bygges op om teknologien, samt dens kvantitative spredning i det europæiske landskab, bliver vandmøllens samlede betydning i det middelalderlige samfund forstærket. Teknologien gik således fra at have været et relativt sjældent syn i middelhavsområdet til på 600 år at være et dominerende fænomen i det europæiske landskab og være afgørende for produktionen af alskens varer og materialer i datidens industrier, hvorfor det kunne være interessant at undersøge, hvad der ligger bag denne eksplosive spredning af teknologien i Europa. For det første var arbejdskraft i den tidlige middelalder blevet en mangelvare, hvormed incitamentet til at anvende ikke-animalsk kraft i produktionen nu var blevet skabt. Samtidig var en social elite, der havde økonomiske midler og interesse i opførelsen af vandmøller, vokset og blevet til en egentlig klasse i Europa. Endvidere var de geografiske forhold i specielt det vestlige Europa yderst gunstige for anvendelse af teknologien; et rigt netværk af floder med fornuftige hældningsgrader, et stabilt klima og en nedbørsmængde der er jævnt fordelt over året. Særligt de geografiske fordele kan på mange måder betragtes som en helt fundamental grund til teknologiens spredning på kontinentet 45. Det, der imidlertid tilskrives en helt afgørende rolle for teknologiens udbredelse, er de europæiske klosterordener, der udover bøn også helligede arbejdet, og deres adoption af teknologien 46. Cisterciensernes syn på og brug af vand Overordnet har særligt to elementer indenfor den europæiske klostertradition været med til at skabe et favorabelt klima for teknologiudvikling generelt og i særlig grad for brugen af vandkraft. For det 45 Terry S. Reynolds, Stronger Than a Hundred Men, The Johns Hopkins University Press, Baltimore and London, 1983, side 112 46 Ibid, side 109 25

første var der en holdning til manuel arbejdskraft som værende værdiskabende og godt for mennesket, hvilket stod i kontrast til den antikke filosofis anskuelser. Det fremgår blandt andet af Sankt Benedikts Regel, der er den mest fundamentale skrift for klosterlivet: Lediggang er sjælens fjende. Derfor skal brødrene på fastsatte tider være beskæftiget med manuelt arbejde og ligeledes i fastsatte timer med hellig læsning 47. Således bliver dét at arbejde for føden og at producere føden fjernet fra at være slavernes dont til at være positivt for sjælen, hvilket har været medvirkende til de mere gunstige kår for udvikling af produktionen og teknologi i den tidlige middelalder. Argumentationen om det manuelle arbejde, som betydningsfuld for vandmøllens fremtog, kan umiddelbar fremstå mærkværdig, for hvorfor skulle en arbejdsbesparende teknologi vinde indpas, når manuel arbejdskraft spillede en så central rolle i munkenes liv? Det hører imidlertid med til billedet, at anskaffelsen og vedligeholdelsen af en vandmølle i sig selv har krævet en del manuelt arbejde, idet det undertiden er nødvendigt at foretage store ændringer i landskabet, for at møllen virker optimalt. Derudover har vandmøllen frigjort arbejdstimer fra monotome og fysisk hårde processer, hvormed munkene har kunnet hellige sig arbejdet på andre og mere økonomisk gavnlige områder. Endvidere har det måske været af afgørende betydning for overholdelsen af Sankt Benedikts Regel om forholdet mellem arbejde og bøn, at man har ladet vandkraft overtage nogle af de mest tidskrævende opgaver som eksempelvis maling af mel, således at munkene havde tid til at hellige sig bønnen. Det andet element i klostertraditionen, der var med til at fremme vandmølleteknologien i Europa, var ønsket om at isolere sig fra omverden. Dette fremgår ligeledes af Sankt Benedikts Regel: Klosteret bør såvidt muligt anlægges således, at alle fornødenheder som vand, møllehus og have findes, og de forskellige håndværk kan udøves indenfor klosteret; dermed behøver munkene ikke at strejfe om udenfor klosteret, for det er i det hele taget ikke gavnligt for deres sjæle 48. Ønsket om isolation fra verdslig indflydelse var afgørende for cistercienserne, og for dette kunne lade sig gøre, skulle klostrene have en høj grad af selvforsyning, hvormed incitamentet for og nødvendigheden af vandkraft på mange måder gjorde dem til bannerførere. At vandkraft bliver en central del af klosteret og en naturlig del af hverdagen fremgår også af ordvalget i ovenstående citat, 47 Brian Møller Jensen, Benedikts Regel, Museum Tusculanums Forlag, København, 1998, side 129 48 Ibid, side 155 26

hvor møllehuset beskrives som en fornødenhed. Rindende vand har i sig selv været en nødvendighed, når så mange mennesker har været samlet på et afgrænset område, men vandet spillede en større og vigtigere rolle for cistercienserne, hvilket de meget store vandtekniske anlæg, der blev bygget i klostrene vidner om. Et af de bedst beskrevne anlæg tilhører klosteret i Clairvaux, hvor der omkring år 1136 var blevet gravet en 3,5 km lang kanal, der førte vandet fra floden hen til klosteret, gennem klosteret og tilbage til floden igen. I midten af 1100-tallet beskriver en munk entusiastisk, hvorledes denne kanal og vandet bliver anvendt i klosteret Clairvaux: Et vandløb, der løber gennem klostrets mange værksteder, bliver overalt velsignet for de tjenester, det yder først bruger vandet sin voldsomme kraft i møllen, hvor det har meget travlt og bevæger sig livligt såvel for at male byggen under møllestenens vægt som for at holde det sold i bevægelse, hvor melet skilles fra kliddet. Så løber det hastigt ind i nabobygningen; der fylder det kedlen og overgiver sig til ilden, som varmer det op til brygning af munkenes øl, hvis vinhøsten har været dårlig. Og andre opgaver venter det. Valkerne nær møllen hidkalder dernæst vandet. Først var det optaget af munkenes mad, nu er det deres beklædning, der tager sig af. Det nægter aldrig at gøre, hvad det bliver bedt om. Det hæver og sænker de tunge træhammere, eller vi skulle måske hellere kalde dem fødder af træ, og sparer derved brødrene for megen møje hvor mange heste ville ikke blive slidt op, og hvor mange mennesker ville ikke blive udasede af dette arbejdet, som det muntre vandløb gør for os, og vi kan takke for tøj og mad. Når det er færdig med at få alle disse hjul til at dreje rundt i stor fart, fosser det skummende videre, det ser ud, som var der pisket i det. Nu løber det videre ind i garveriet, hvor det skal bearbejde huderne, der bruges til sko til brødrene; det er ligeså flittigt, som det er påpasseligt; derpå forgrener det sig for at kunne nå gennem alle afdelingerne og udsøger omhyggeligt alle de steder, hvor man har brug for dets tjenester, enten det nu drejer sig om at koge, si, kværne, overrisle, vaske eller male, det nægter aldrig nogen sin hjælp. Og endelige, for at fuldbringe sit værk, fjerner det affaldet og efterlader alt rent 49 Vandet bragte således liv til en lang række produktioner, og alle vandets egenskaber blev udnyttet på dets vej. Beretningen roser vandets kraft og hylder vandmølleteknologien for at spare brødrene 49 Jean Gimpel, Den industrielle revolution i middelalderen, Gyldendal, København, 1978, side 14ff og Terry S. Reynolds: Stronger Than a Hundred Men, The Johns Hopkins University Press, Baltimore and London, 1983, side 111 27

for megen møje og for, at heste og mennesker ikke blev slidt op og udasede. Vandanlægget i Clairvaux var imponerende, men udnyttelsen af vand og erhvervelsen af flere vandmøller var ikke enestående for klosteret. Cistercienserne, der søgte de afsidesliggende og ubefolkede egne, var dybt afhængige af vandkraft både for at kunne være selvforsynende men ligeså meget for at kunne producere nok varer til salg. Således blev nye klostres placering ofte udvalgt på baggrund af, hvorvidt der var adgang til rindende vand, og hvorvidt terrænet egnede sig til en vandmølle. Vandkraft bliver en velintegreret og nødvendig del af klostrene, og i takt med klostrenes udbredelse i Europa bliver teknologien introduceret i nye lande og egne inklusiv Danmark. Størstedelen af de danske forskere, der har beskæftiget sig med middelalderlige vandmøller inklusiv Christian Fischer, er enige om at tilskrive klosterordenerne den afgørende rolle for teknologiens spredning gennem Europa og herunder dens introduktion i Danmark. I den internationale forskning er man imidlertid begyndt at nuancere klostrenes rolle en smule. I Skandinavien har svenskeren Anna Götlind fremhævet, at cisterciensernes placering i historien, som værende afgørende for introduktionen af nye teknologier i Skandinavien, simpelthen mangler belæg i de historiske kilder 50. Lignende konklusion fremfører Adam Lucas i sin undersøgelse af teknologien i Vesteuropa: The indications are nevertheless strong that the monks were neither the only social group nor the main social group responsible for building watermills during the first half of the middle ages, whether vertical- or horizontal-wheeled 51. Adam Lucas' undersøgelsesområde indbefatter ikke Skandinavien, men hvis vi ser på de danske middelalderlige kilder, bliver to ting tydelige. For det første er flertallet af de middelalderlige vandmøller i de danske skriftlige kilder knyttet sammen med klosterordener. Det gælder i øvrigt for de fleste af de vandmøller, vi i dag kender til i Europa 52. Dette er med til at underbygge, at klostrene har haft en ledende rolle, hvilket understøtter Christian Fishers tese. For det andet er det en essentiel sondring, at nok ejes flertallet af vandmøller af klosterordener, men mange af dem er blevet skænket til klostrene eller er et resultat af mageskifter, hvormed det ikke kan tilskrives klostrene at have stået for opførelsen. Det er eksempelvis tilfældet i de to første danske skriftlige kilder, hvori en 50 Jes Wienberg, Middelalderlige vandmøller, i META Medeltidsarkeologisk tidskrift, nr. 1, Lund, 2000 51 Adam Lucas, Wind, Water, Work Ancient and Medieval Milling Technology, Brill, Leiden, 2006, side 165 52 Marc Bloch, Land And Work In Mediaeval Europa, University of California Press, Berkeley and Los Angeles, 1967, side 150 og Paul Benoit and Joséphine Rouillard, Medieval Hydraulics in France i Working with Water in Medieval Europe : Technology and Resource-Use, (ed Paolo Squatriti), Brill, 2000. 28

vandmølle optræder. I et diplom fra 1131 opregner Ærkebiskop Asser af Lund det gods, som han skænkede til brødrene af St. Laurentii kirke: Og hvilke gårde, bol, kort sagt, hvilke besiddelser jeg [Asser af Lund] gav samme kirke til ejendom til brug for brødrene, bekendtgjorde jeg for alle, som var til stede i samme stad. Og for at fremtidige kan vide det lige så vel som nutidige, har jeg sørget for at lade samme gårde og besiddelser opføre i denne beskrivelse med deres optegnelser: ( ) gården Värpinge, som har et bol og en mølle ( ) 53. Det andet diplom er fra Næstved i 1135, hvor Biskop Eskil af Roskilde stadfæster en stormandsslægts overdragelse til oprettelsen af et benediktinerkloster i Næstved, hvilket inkluderer en vandmølle i Store-Næstved 54. Begge diplomer vidner således om, at klostrene fik overdraget en allerede eksisterende vandmølle, hvilket derved understøtter Adam Lucas og Anna Götlinds argumentation om, at nok har klosterordenerne haft ejerskab over størstedelen af vandmøller, men de kan ikke alene tilskrives at være teknologibærere, eftersom andre samfundsgrupper i stor udstrækning også stod for opførelsen af vandmøller 55. Jeg modstrider ikke, at klosterordenerne har haft en stor rolle i udbredelsen af teknologien, men savner nuancering og flere perspektiver på teknologibrugen i landet i forskningen i Danmark. Både adlen og stormændene har ligesom klosterordenerne haft gode forbindelser i udlandet, og de har dermed haft lige adgang til den teknologiske videns deling. Derudover har begge grupper også haft tilstrækkelige økonomiske midler til byggerierne samt ejet de rette jordbesiddelser. De kan dermed have været fuldt ud på højde med klosterordenerne i forhold til teknologiforståelse, -udbredelse og - udvikling. Der findes ingen konkrete beviser for, hvem der introducerede teknologien i Danmark, så det er værd ikke at afskrive hele samfundsgrupper. Det vi ved, om klostrenes rolle er, at klosterordener har ejet størstedelen af vandmøller i den tidlige middelalder, at de har stået for opførelsen af mange vandmøller, og gennem beretningerne om broder Morten og broder Stefan kan vi se, at munkene besad en høj grad af teknologiforståelse. I takt med at nye klostre skulle bygges overalt i Europa og vandanlæg opføres i denne forbindelse, har dygtige håndværkere og munke, der har besiddet viden 53 DRB: 01.02.56 54 DRB: 01.02.64 55 Adam Lucas, Wind, Water, Work Ancient and Medieval Milling Technology, Brill, Leiden, 2006, side 196 29

om vandmøllebyggeri, fulgt efter gennem Europa for at opføre de store konstruktioner. Viden er blevet delt, og på grund af cisterciensernes valg om afsondrede lokaliteter er de måske ansvarlige for, at viden om vandmølleteknologi også har nået de mere isolerede egne af Europa. Vi ved også. at andre samfundsgrupper på mange andre områder lod sig inspirere og adopterede teknologier og udvindelsesmetoder fra klostrene blandt andet inden for landbrug, får-opdræt og anvendelse af medicinske urter 56. 3.2 De tidlige danske vandmøller Vandmøller kan overordnet inddeles i to kategorier; vandmøller med et horisontalt roterende vandhjul og vandmøller med et vertikalt roterende vandhjul. Begge vandmølletyper har i middelalderen været udbredt i Europa, men forholdet mellem mølletyperne, deres spredning og udviklingen af de to typer imellem er forholdsvist ubeskrevet. I Danmark pegede al forskningen op mod slutningen af 1980 erne på, at de tidlige danske vandmøller var horisontalmøller også kaldet skvatmøller. Denne opfattelse var primært baseret på Axel Steensbergs udgravninger og forskning på området samt geografen Steen B. Böchers doktorafhandling fra 1942, der primært gennemså ældre skriftlige kilder. Billede 3-1: En horisontal vandmølle (skvatmølle) Skvatmøllen fungerer ved, at vandet bliver ledt ind på vandhjulet, der er placeret horisontalt. På vandhjulet er monteret en vertikalaksel, og når vandets kraft får vandhjulets skovle til at rotere, 56 Terry S. Reynolds, Stronger Than a Hundred Men, The Johns Hopkins University Press, Baltimore and London, 1983, side 112 30

følger akslen den samme bevægelse. Akslen fortsætter op gennem en fastliggende sten og er øverst monteret med en sten, der ligeledes roterer synkront med akslen. Kornet bliver via en tragt hældt ned mellem de to sten, hvor kornet bliver kværnet til mel. Skvatmøllen betragtes som den simpleste metode til at udnytte energien i et vandløb, og det billede der blev tegnet af Steensberg og Böcher var, at mølletypen var yderst udbredt i Danmark. Faktisk i en sådan grad, at næsten hver landsby og større gård var i besiddelse af teknikken omkring år 1200 57. Skvatmøllen blev så langsomt fortrængt af møllerne med de vertikale vandhjul, hvilket Steensberg og Böcher tolker som en naturlig teknologisk udvikling. Skvatmøllen bliver derved anset som værende mere primitiv end møller med vertikale vandhjul, hvilket de begrunder med, at skvatmøllen har været mest udbredt i de områder i Europa, hvor landbrugsformen var primitiv og hvor den industrielle udvikling senest havde en indvirkning. Det være sig områder som Sverige, Norge, de skotske øer, de slaviske lande etc. 58 Opfattelsen af at skvatmøllen havde været den dominerende vandmølletype i Danmark blev imidlertid ændret, da Christian Fischer, foretog to arkæologiske undersøgelse af middelalderlige vandmøller i 1980erne. For udgravningerne ved Tovstrup og Vejerslev viste mod al forventning, at vandmøllerne havde haft et vertikalt drejende vandhjul og mindst ét gear. Denne iagttagelse åbnede op for en helt ny opfattelse af den tidlige danske middelalder, som besiddende en større grad af teknisk kunnen end man hidtil havde troet. Der er imidlertid ikke helt enighed på området, eftersom nogle forskere ikke vil afskrive muligheden for at begge vandmølletyper har eksisteret samtidigt, hvorimod andre med Christian Fischer i spidsen afskriver tilstedeværelsen af vandmøller med horisontale vandhjul i Danmark 59. Dette gør han dels fordi ingen arkæologiske fund viser tilstedeværelsen af mølletypen, og fordi den flade danske topografi ikke egner sig til møller af denne art, hvilket ifølge Christian Fischer forklarer, at den var udbredt i omkringliggende egne som Bornholm, Sverige og Norge, hvor topografien var bedre egnet til skvatmøllen. Horisontalmøllens tilstedeværelse i Danmark afskrives også af etnolog Anders Linde-Laursen, der konkluderer, at en skvatmølle var betegnelsen for en lille mølle uanset hvilken mølletype, der var tale om, inklusive vindmøller, hvormed man ikke udelukkende kan tolke tilstedeværelsen af ordet 57 Anders Linde-Laursen, Danske skvatmøller Fup eller Fakta, i Fortid og nutid, Bd. 36, h. 1, 1989, side 3f 58 Ibid, side 10 59 Det er imidlertid anerkendt af alle forskere at vandmøller med horisontale vandhjul har været udbredt på Bornholm gennem den danske middelalder. 31

skvatmølle i de middelalderlige kilder som et udtryk for en horisontalmølle. Således stempler han skvatmøllens fremtrædende position som værende fup. Eftersom opfattelsen af hvilken vandmølletype, der var den gængse i det middelalderlige Danmark ændrede sig, gav det også et forandret syn på det middelalderlige samfund. Det har ikke krævet en højt specialiseret viden at opbygge en horisontalmølle, og den har kunnet forsyne én eller ganske få husstande med mel. Fundet af vandanlæggene med vertikale vandhjul og gearsystemer viser derimod tilstedeværelsen af højt specialiserede håndværkere, der nødvendigvis skulle besidde en vis grad af teknisk og matematisk indsigt for at kunne opbygge disse konstruktioner. Størrelserne på vandanlæggene og resterne af de hundredekilotunge møllesten viser ydermere, at møller med vertikale hjul har kunnet levere mel til hele landsbyer, hvorved opfattelsen af produktionsapparatets størrelse i den tidlige danske middelalder blev forandret. De store møllesten, der var importeret fra Norge eller Rhinegnene, understreger, at konstruktionen har krævet et solidt økonomisk grundlag. Sammenlagt giver det således et meget anderledes billede af det middelalderlige samfund i forhold til, hvis skvatmøllerne havde været de dominerende 60. Vi taler om et samfund, der besad en højere grad af teknisk formåen og en mere kompliceret og større produktionsform, end man hidtil havde troet. De vertikale møller Vandmøller med et vertikalt roterende vandhjul var altså mere komplekse i deres opbygning end de horisontale møller, idet de krævede et mere sammensat system af akser og hjul for at kunne fungere. Eftersom vandhjulet var placeret vertikalt, kunne en enkelt aksel ikke skabe rotation i de horisontalt liggende møllesten, som tilfældet var i skvatmøllen. Ved at gennemgå dele af de fund, som blev gjort ved Silkeborg Museums udgravninger i Tovstrup og Vejerslev, er det muligt at danne et billede af, hvorledes de tidlige danske vandmøller har set ud og fungeret. De første danske vandmøller, der optræder i skriftlige kilder, er som tidligere nævnt fra 1131 og 1135. Vandmøllen i Vejerslev er fra tiden omkring 1200-tallet, mens det ældste daterede fund ved møllen i Tovstrup er dendrokronologisk dateret til år 1135, hvilket med henblik på borteroderede årringe på træstykket siden korrigeres til cirka 1155 61. Vandmøllerne ved Vejerslev og Tovstrup er derved fra den tidlige middelalder og fra perioden, hvor de store klosterbyggerier for alvor tog fart og cistercienserne ankom til landet. 60 Christian Fischer, Tidlige danske vandmøller, Jysk Arkæologisk Selskab, Højbjerg, 2004, side 11 61 Ibid, side 46ff 32

Der blev ved møllen i Tovstrup fundet to forskellige møllehjul, der begge stammede fra en vertikal vandmølle. Det ældste møllehjul bestod af en énkranset træring og havde huller til skråtstillede padleblade, hvoraf navnet på den vertikale mølletype padlebladsmøllen stammer 62. Møllen fungerer ved, at vandet rammer padlebladene, hvormed kraften begynder at rotere hjulet i strømmens retning. Hjulets rotationer begynder at dreje akslen, der er fastgjort herpå, men som tidligere nævnt kan en vertikalliggende aksel ikke drive en møllesten. Den teknologiske opfindelse, der muliggjorde dette, blev fundet ved møllen i Vejerslev 63. Billede 3-2: En vertikal mølle Her udgravede arkæologerne ni tænder, der alle stammede fra et gravhjul. Igennem gravhjulet løber den aksel, der i den modsatte ende går gennem møllehjulet, så når møllehjulet drejer rundt, roterer gravhjulet på lignende vis. Gravhjulets tænder griber nu ind i et horisontalt liggende hjul, der kaldes krondrevet, hvormed den vertikale bevægelse fra møllehjulet nu er omsat til en horisontal bevægelse, der via en aksel kan drive en møllesten rundt. Samtidig med at bevægelsesretningen bliver forandret, skaber størrelsesforholdet mellem gravhjulet og krondrevet en mulighed for at regulere hastigheden, hvorfor denne ordning også refereres til som et gear. Fordi krondrevet er mindre end gravhjulet, sker der en opgearing af hastigheden, idet der for hver omdrejning af møllehjulet skabes flere omdrejninger i møllestenen. Hvis størrelsesforholdet mellem krondrevet og gravhjulet derimod er omvendt, sker der en nedgearing. Fundene ved Tovstrup viste, at møllehjulet 62 Christian Fischer, Tidlige danske vandmøller, Jysk Arkæologisk Selskab, Højbjerg, 2004, side 54 63 Ibid, side 62f 33

på padlebladsmøllen havde været udskiftet otte gange, og der blev fundet fire forskellige typer af padleblade, der ikke havde været i brug samtidig 64. De fire typer illustrer en teknologisk udvikling, hvor man har forsøgt at gøre bladene stærkere og mere effektive i vandet. Lignende viser de mange blade samt udskiftningerne af møllehjulet også, at denne type vandmølle var sårbar overfor slitage, idet padlebladene måtte passere så tæt på bunden som muligt for at få kraft nok til at dreje hjulet rundt. Som tidligere nævnt blev der ved Tovstrup også fundet en anden type møllehjul. Man fandt et fragment fra et brystfaldshjul, hvilket var af nyere dato end padlebladshjulet 65. Dermed svarer fundene ved Tovstrup til den almene opfattelse af den teknologiske udvikling indenfor vandmøller. Hvor vandet rammer padlebladshjulet forneden, hvorfor man kalder typen for underfaldshjul, blev man i 1400-tallet i stand til at lede vandet ind lidt højere på hjulet, dog ikke helt i brysthøjde hvad navnet brystfaldshjul ellers antyder, ved opbygningen af store vandopstemninger. Brystfaldshjulet består af to kranse, hvorimellem vandskovle er monteret, hvormed hjulets rotation nu ikke blot skabes af, at vandet skubber hjulet rundt, men også af den vægt, som vandet påfører i de fyldte vandskovle. Brystfaldshjulet skal derved opfattes som en effektivisering af teknologien, idet man fik en langt større udnyttelse af vandet og derved mere kraft. Billede 3-3: Middelalderlig aftegning af en vertikalmølle med overfaldshjul Først i slutningen af 1600-tallet blev det langt mere effektive overfaldshjul almindeligt i Danmark. Hjulet består ligeledes af to kranse og vandskovle, men her bliver vandet ledt ind i skovlene ovenfra, hvormed det nu primært er vandets vægtfylde, der får hjulet til at dreje. Denne hjultypes omdrejningspunkt adskiller sig fra de to øvrige, da den drejer modsat vandets strømretning. Det var endnu dyrere at opføre et overfaldshjul i modsætning til brystfaldshjulet og det primitive 64 Christian Fischer, Tidlige danske vandmøller, Jysk Arkæologisk Selskab, Højbjerg, 2004, side 43 65 Ibid., side 42 34

underfaldshjul, eftersom det krævede meget store opstemninger og kanaler for at få vandet ledt ind ovenfra. Til gengæld kunne effektiviteten af et overfaldshjul komme op omkring 50 70 % energieffektivitet, hvilket står i kontrast til effektiviteten af underfaldshjulet, der var på 15 30 % 66. Trods den lave effektivitetsgrad var den kraft, der blev skabt med underfaldshjulet, stærkere end noget andet, man kendte til i middelalderen og muliggjorde, som tidligere skrevet, nye produktionsformer. 3.3 Vandmøllens anvendelse Ved udgravningerne i Tovstrup og Vejerslev fandt man i begge tilfælde rester af store møllesten, hvilket sandsynliggør, at vandmøllerne blev brugt til at kværne korn. Langt de fleste middelalderlige møller i Danmark blev anvendt til dette formål, men som det fremgår af den entusiastiske beskrivelse af vandets brug i klosteret Clairvaux, hvori to vandmøller med forskellige produktionsformål nævnes, har de tidlige middelalderlige vandmøller haft forskellige anvendelsesmuligheder. Beskrivelsen henviser først til en vandmølle, der anvendes til produktion af mel og derefter til en vandmølle, hvor produktionsformålet var at valke stof. Der er ikke gjort arkæologiske fund i Danmark, der vidner om, at vandmøller i den tidlige middelalder blev anvendt til andet end melproduktion, men i Kong Valdemars privilegium for Tommerup kloster i 1161 opregnes fem vandmøller, hvoraf den ene omtales Valkemølle 67. Ved valkning blev ulden bearbejdet, ved at man trampede på den i store kar. Men ved hjælp af en knastaksel kunne man få møllehjulet til at drive hammere, der kunne udføre det krævende arbejde. Billede 3-4: En vandmølle til jernproduktion 66 Terry S. Reynolds, Stronger Than a Hundred Men, The Johns Hopkins University Press, Baltimore and London, 1983, side 11 67 DRB: 01.02.143 35