Det danske landdistriktsprogram 2007-2013

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Det danske landdistriktsprogram 2007-2013 11. februar 2008 Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Indholdsfortegnelse 1. Programmets titel... 6 2. Medlemsstaten og administrative enheder... 6 2.1 Det geografiske område, programmet dækker... 6 2.2 Konvergensregioner, hvor det er relevant... 8 3. SWOT-analyse, den nationale strategi og ex ante-evalueringen... 9 3.1. Landdistrikternes styrker, svagheder, muligheder og udfordringer... 9 3.1.1 Den generelle socioøkonomiske situation... 9 3.1.2 Beskrivelse af landbrugs-, skovbrugs- og fødevaresektoren... 9 3.1.3 Miljø, natur og arealforvaltning... 16 3.1.4 Levevilkår i landdistrikterne... 25 3.1.5 Leader... 31 3.2 Den nationale strategi... 32 3.3 Ex ante-evaluering og miljøvurdering... 40 3.4 Resultatet fra tidligere programperioder samt programmer, der supplerer landdistriktsprogrammet... 43 4. Gennemgang af programmets prioriteringer i lyset af den nationale strategi og EU-strategi 46 4.1 Redegørelse for prioriteter, sammenhæng med den nationale strategi og EU s strategiske retningslinjer... 46 4.2 Forventede virkninger baseret på ex ante-evalueringen... 50 5. Beskrivelse af foranstaltningerne og akserne... 62 5.1 Programmets indsatsområder... 62 5.1.1 Krydsoverensstemmelse og nationalt fastsatte minimumskrav... 63 5.2 De enkelte foranstaltninger... 69 5.2.1 De enkelte foranstaltninger Akse 1... 69 5.2.1.1 Aktioner for erhvervsuddannelse og information (kode 111)...69 5.2.1.2 Anvendelse af rådgivningstjenester (kode 114)...77 5.2.1.3 Modernisering af landbrugsbedrifter (kode 121)...80 5.2.1.4 Forøgelse af landbrugs- og skovbrugsprodukters værdi (kode 123)...87 5.2.1.5 Samarbejde om udvikling af nye produkter, processer og teknologier i jordbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren (kode 124)...93 5.2.1.6 Forbedring og udvikling af infrastruktur af betydning for udviklingen og tilpasningen af landbrug og skovbrug (kode 125)...98 5.2.1.7 Genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer og indførelse af passende forebyggende aktioner (kode 126)...101 5.2.1.8 Landbrugeres deltagelse i ordninger for fødevarekvalitet (kode 132)...102 5.2.1.9 Støtte til producentsammenslutninger med henblik på informations- og markedsføringsaktiviteter vedrørende produkter, der er omfattet af ordninger for fødevarekvalitet (kode 133)...106 5.2.2 De enkelte foranstaltninger Akse 2... 111 5.2.2.1 Betalinger til landbrugere i områder med andre ulemper end bjergområder (kode 212)...119 5.2.2.2 Pleje ved afgræsning eller slæt af græs- og naturarealer (kode 214a)...121 5.2.2.3 Omlægning til økologisk jordbrugsproduktion (kode 214b)...128 5.2.2.4 Ekstensiv produktion på landbrugsjord (kode 214c)...135 5.2.2.5 Etablering og drift af braklagte randzoner (kode 214d)...142 5.2.2.6 Drift af vådområder (kode 214e)...148 2

5.2.2.7 Plantegenetiske ressourcer (kode 214f)...160 5.2.2.8 Ikke-produktionsfremmende investeringer i forbindelse med beskyttelse af miljø, natur og dyrevelfærd (216a)...165 5.2.2.9 Etablering af vådområder, ikke-produktionsfremmende investeringer (kode 216b)...170 5.2.2.10 Første skovrejsning på landbrugsjord (i områder udpeget til skovrejsning). (kode 221)...175 5.2.2.11 Betalinger for miljøvenligt skovbrug (betalinger for bæredygtigt skovbrug) (kode 225)...182 5.2.2.12 Genetablering af potentialet i skovbruget og indførelse af forebyggende aktioner (kode 226)...188 5.2.2.13 Ikke-produktionsfremmende investeringer, skovdrift (kode 227)...192 5.2.3 De enkelte foranstaltninger akse 3.... 198 5.2.3.1 Diversificering til ikke-landbrugsaktiviteter (kode 311)...198 5.2.3.2 Støtte til oprettelse og udvikling af virksomheder (kode 312)...202 5.2.3.3 Fremme af turismen (kode 313)...205 5.2.3.4 Basale servicefaciliteter for økonomi og befolkning i landdistrikterne (kode 321) 208 5.2.3.5 Fornyelse og udvikling af landsbyer (kode 322)...213 5.2.3.6 Bevarelse og opgradering af landdistrikternes natur- og kulturarv (kode 323a)...216 5.2.3.7 Bevarelse og opgradering af landdistrikternes natur- og kulturarv (kode 323b)...219 5.2.3.8 Bevarelse og opgradering af landdistrikternes natur- og kulturarv (kode 323c)...223 5.2.3.9 Uddannelse og information (kode 331)...226 5.2.4 De enkelte foranstaltninger Leader-aksen.... 230 5.2.4.1 Gennemførelse af lokale udviklingsstrategier (41)...230 5.2.4.2 Gennemførelse af samarbejdsprojekter (kode 421)...240 5.2.4.3 Drift af den lokale aktionsgruppe, kompetenceudvikling og informationskampagne om området som omtalt i artikel 59 (kode 431)...243 5.3 De nationale ansøgningsordninger... 245 5.3.1 Innovation og udvikling i primært jordbrug og skovbrug... 251 5.3.2 Innovation og udvikling i forarbejdningssektoren... 252 5.3.3 Fødevarekvalitet udvikling/deltagelse/markedsføring... 253 5.3.4 Ø-støtte... 254 5.3.5 Miljøvenlige jordbrugsordninger... 254 5.3.5.1. Ekstensiv produktion på landbrugsjord og omlægning til økologisk drift...256 5.3.5.2. Pleje ved afgræsning eller slæt af græs- og naturarealer...256 5.3.5.3. Etablering og drift af vådområder...256 5.3.5.4. Etablering af braklagte randzoner...257 5.3.6 Natur- og miljøprojekter... 258 5.3.7 Etablering af landskabs- og biotopforbedrende beplantninger, herunder læplantninger. 260 5.3.8 Plantegenetiske ressourcer... 261 5.3.9 Skovordninger... 261 5.3.9.1 Skovrejsning...262 5.3.9.2. Genetablering af skove efter stormfald samt skader på jordbrug som følge af naturkatastrofer...262 5.3.9.3 Bæredygtig skovdrift...262 5.3.10 Nye arbejdspladser i landdistrikter... 263 5.3.11 Attraktive levevilkår i landdistrikter... 264 5.3.12. Kompetenceudvikling... 265 3

5.4 Overgangsforanstaltninger og betalingsforpligtelser fra den forrige programperiode... 266 5.4.1. Betalingsforpligtelser fra foregående programperiode... 267 5.4.2. Foranstaltningerne i forrige programperiode... 270 6. Finansieringsplan... 273 6.1 Årlige bidrag fra ELFUL (udbetalingsrammer)... 273 6.2 Finansieringsplaner for hver akse for hele perioden (udbetalingsrammer)... 273 7. Vejledende fordeling af udbetalinger på de enkelte foranstaltninger for hele programperioden... 275 8. Finansieringstabel vedrørende evt. supplerende statsstøtte... 278 9. Oplysninger nødvendige for vurdering af støtteforanstaltningerne efter konkurrencereglerne... 279 10. Komplementaritet med og afgrænsning til andre EU-støtteprogrammer... 280 10.1 Komplementaritet inden for den fælles landbrugspolitik... 280 10.2 Afgrænsninger inden for den fælles landbrugspolitik... 281 10.3 Komplementaritet med andre EU politikker... 285 10.4 Afgrænsning til andre Fællesskabs-støtteinstrumenter... 287 10.5 Afgrænsning af lokale udviklingsstrategier i forhold til lignende instrumenter under fiskerifonden og strukturfondene... 291 11. Identifikation af myndigheder involveret i programmet... 292 11.1 Forvaltningsmyndighed og udbetalingsmyndighed... 292 11.2 Anvisningsberettigede organer... 294 11.3 Det attesterende organ... 295 11.4 Administrationens tilrettelæggelse... 295 11.5 Uddelegering af kontrolopgaver... 298 11.6 Regnskab... 298 11.7 IT-systemer... 298 11.8 Revision... 299 12. Beskrivelse af overvågnings- og evalueringssystemet... 300 12.1 Beskrivelse af systemerne... 300 12.2 Sammensætning af overvågningsudvalget... 303 13. Informationsstrategi for programmet... 305 13.1 Initiativer for at informere potentielle støttemodtagere... 307 13.2 Initiativer for at informere støttemodtagere om fællesskabets bidrag... 308 13.3 Initiativer for at informere offentligheden om fællesskabets bidrag og resultaterne... 308 14. Udvælgelse og brug af partnerskabet... 310 14.1 Udvælgelsesproceduren... 310 14.2 Resultater af konsultationerne... 311 15. Foranstaltninger til sikring af, at der ikke sker diskrimination i forbindelse med de forskellige stadier i programmets levetid... 314 16. Tekniske bistandsoperationer... 316 16.1 Beskrivelse af forberedelse, forvaltning, overvågning, evaluering, information om og kontrolaktiviteter vedr. den programbistand, der finansieres ved hjælp af teknisk bistand... 316 16.2 Det nationale landdistriktsnetværk... 318 16.3 Samlet vejledende budget for teknisk bistand... 322 17. Indikatorer... 323 4

Bilagsliste Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5a Bilag 5b Bilag 5c Bilag 5d Bilag 5e Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Partnerskabet for landdistriktsprogrammet Målhierarki Rapport fra dialogmøder og sammenfatning fra regionale møder Multiplikatorer ved beregning Beregning af tabt indkomst for pleje af græs- og naturarealer, etablering af brak i randzoner og drift af vådområder Beregning af tabt indkomst for omlægning til økologisk jordbrugsproduktion Beregning af tabt indkomst for ekstensiv produktion på landbrugsjord Beregning af tabt indkomst på grund af opretholdelse af blokeringer af drænledninger Opgørelsesprincipper for ordninger for miljøvenlige landbrug Beregning af omkostninger ved skovrejsning, bæredygtig skovdrift og stormfald Ex ante-evaluering, Orbicon Strategisk Miljøvurdering, Orbicon Redegørelse fra Miljøministeriet om den strategiske miljøvurderings omfang og indhold Den nationale gennemførelse krydsoverensstemmelseskrav 5

1. Programmets titel Det danske landdistriktsprogram 2007-2013 2. Medlemsstaten og administrative enheder 2.1 Det geografiske område, programmet dækker Det danske landdistriktsprogram dækker hele landet. Til brug for den geografiske afgrænsning af programmets LEADER-indsats i medfør af akse 4 i Rådets forordning 1698/2005 anvendes nedenstående klassifikationssystem, der viser landdistriktsgraden for de enkelte kommuner efter kommunalreformen pr. 1. januar 2007. Det udarbejdede klassifikationssystem vil blive anvendt i stedet for OECD s definition af landdistrikter, idet det giver en mere nuanceret indikation af, hvor behovet for at styrke udviklingen i landdistrikterne er størst. Klassifikationssystemet er baseret på nedenstående 14 indikatorer, som er udvalgt med henblik på at belyse den strukturelle, økonomiske og demografiske situation i de 98 danske kommuner. I beregningerne er alle 14 indikatorer vægtet lige. Befolkning pr. km 2 Befolkning i landområder og byer under 1.000 indbyggere Andel af kommunens areal i landzoner Andel af beskæftigede i landbrugserhverv Andel af befolkningen i alderen 17-64 år Andel af befolkningen i alderen 25-44 år Udvikling i beskæftigelsen 1994-2004 Befolkningsudvikling 1994-2004 Gennemsnitlig afstand til motorvej Arbejdspladser i forhold til beskæftigede (pendlingsafhængighed) Andel af arbejdsstyrke med grundskoleuddannelse 2005 Andel af arbejdsstyrke med mellemlang- eller højere uddannelse 2005 Gennemsnitlig afstand til områder med stort overskud af arbejdspladser 2004 Beskatningsgrundlag pr. indbygger 2007 Ved brug af klassifikationssystemet er landets kommuner inddelt i følgende fire forskellige klasser, der definerer landdistriktsgraden for den enkelte kommune: 1) yderkommuner, 2) landkommuner, 3) mellemkommuner og 4) bykommuner. De fire klasser af kommuner er vist på kortet nedenfor. 6

Figur 1: Indeks for landdistriktsgrad. Note: Fire klasser af kommuner: Yderkommuner (mørkviolet farve): 16 Landkommuner (rød farve): 30 Mellemkommuner (orange farve): 17 Bykommuner (lysegul farve): 35 Det er valgt at definere yderkommuner som kommuner med en indeksværdi under 27 (den mørkeste farve på kortet). Disse kommuner har den laveste score, hvad angår måling på de nævnte 14 indikatorer. Der er ved denne definition i alt 16 yderkommuner. I nærværende program anvendes betegnelsen landdistriktskommuner for den samlede mængde af kommuner i klasserne: 1) yderkommuner, 2) landkommuner og 3) mellemkommuner, i alt 63 kommuner. Det danske landdistriktsprogram vil gælde horisontalt, for så vidt angår en række aktioner under akse 1 og 2. Fødevare- og skovbrugssektoren er ikke udelukkende placeret i landdistriktskommuner, men effekterne af indsatserne vil i høj grad kunne mærkes. For naturog miljøindsatsen gælder ligeledes, at der kan være behov for naturpleje og miljøforbedringer i hele landet. 7

Leader-indsatsen gennemføres via lokale aktionsgrupper. Der kan etableres lokale aktionsgrupper i hele landet, mens der kan ydes støtte under landdistriktsprogrammet til lokale aktionsgrupper i de ovennævnte 63 landdistriktskommuner, jf. i øvrigt afsnit 5.2.4. Der kan gives prioritet til yderkommuner. For hovedparten af foranstaltningerne under akse 3 skal projekter indstilles af lokale aktionsgrupper efter Leader-metoden. 2.2 Konvergensregioner, hvor det er relevant Er ikke relevant for Danmark. 8

3. SWOT-analyse, den nationale strategi og ex ante-evalueringen 3.1. Landdistrikternes styrker, svagheder, muligheder og udfordringer 3.1.1 Den generelle socioøkonomiske situation Danmark havde pr. 1. januar 2007 en befolkning på 5.446.989 indbyggere. Over den sidste 10- årige periode var den samlede vækst i befolkningstallet 3,4 %. Næsten 26 % var 20 år eller derunder, mens godt 21 % var 60 år eller derover. Programmet dækker hele Danmarks område svarende til 43.098 km 2. Bruttonationalproduktet udgjorde 1.552 mia. kr. i 2005. Bruttonationalproduktet pr. indbygger (opgjort med EU25=100 og i i købekraftsparitet) var 121,9 i 2005. Værditilvæksten uden for de primære erhverv udgjorde 1.231 mia. kr. i 2005. Primærerhvervenes andel af værditilvæksten udgør ca. 2 %, mens den tilsvarende andel for sekundær- og tertiærerhvervene er henholdsvis ca. 24 % og 74 %. Antal ledige i procent af arbejdsstyrken udgjorde 3,5 % ultimo 2006. De beskæftigede i forhold til befolkningen i aldersgruppen 15-64 år udgjorde 75,9 % i 2005. Af de beskæftigede var 223.000 selvstændige og 2,6 mio. personer var beskæftiget uden for landbrug. Opdeles beskæftigelsen på primære, sekundære og tertiære erhverv, udgør andelene henholdsvis 3 %, 21 % og 76 %. Antal beskæftigede inden for landbrug, gartneri og skovdrift var 80.000 i 2005. Antal beskæftigede i procent inden for landbrug i forhold til den samlede beskæftigelse udgør 3,2 %. 3.1.2 Beskrivelse af landbrugs-, skovbrugs- og fødevaresektoren Landbrug, forarbejdning af fødevarer og de tilknyttede sektorer har stor betydning for den danske samfundsøkonomi og beskæftigelse. Fødevaresektorens betydning er især stærk i landdistrikter og yderområder. Områderne har stor betydning i regeringens bestræbelser på at fastholde en afbalanceret regional udvikling i Danmark. Globaliseringen giver mulighed for at afsætte produkter til langt større markeder i hele verden. Globaliseringen betyder også arbejdsdeling, hvor de enkelte arbejdsprocesser på sigt flytter derhen, hvor de udføres bedst og billigst. Fødevaresektoren er godt rustet til at håndtere de udfordringer, der er en konsekvens af øget globalisering. Ikke mindst fordi sektoren har et meget højt vidensniveau og relaterede kompetencer. Bruttoværditilvæksten i de primære jordbrugserhverv har i de senere år udgjort omkring 2 % af den samlede bruttoværditilvækst i Danmark. Aktiviteten i det primære jordbrug danner grundlag for en betydelig fremstillings- og forarbejdningsvirksomhed med fødevarer, således at fødevareerhvervenes samlede bruttoværditilvækst udgør omkring 4 % af den samlede bruttoværditilvækst i Danmark. Eksporten af landbrugsprodukter er vokset langsommere end den øvrige vareeksport, men landbrugseksporten udgjorde i 2005 ca. 17 % af den samlede danske vareeksport (ekskl. energi). Hertil kommer eksporten af maskiner til levnedsmiddelindustrien o.l., således at eksporten fra det samlede fødevareindustrielle kompleks udgjorde op imod 20 % af den danske eksport (inkl. eksporten af agro-industrielle produkter svarende til 8-9 % af den samlede eksport). 9

60.000 2000-priser (mill. kr.) 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Figur 3.1: Jordbrugs- og fødevareerhvervenes værditilvækst i faste priser. Landbrug, gartneri og skovbrug Fødevareindustri Fødevareerhverv i alt Den samlede produktion i de primære jordbrugserhverv (bruttoværditilvæksten i faste priser) steg i den sidste halvdel af 1990 erne, stagnerede derefter, men er atter vokset i de sidste par år. Produktionen i det samlede fødevareerhverv har fulgt et stort set tilsvarende mønster, jf. figur 3.1. Udsvingene vedrører både den vegetabilske og den animalske produktion. Produktionen af svinekød er generelt voksende, mens produktionen af okse-, kalve- og fjerkrækød har været vigende. Tabel 3.1 Landbrugsproduktion, udvalgte typer og år År 2002 2003 2004 2005 2006 Slagtning og eksport af svin (1.000 dyr) 24203,1 24433,6 25197 25758 25763 Mælk fra landmænd (mio. kg) 4589,5 4675,1 4568,88 4584 4627,2 Slagtning og eksport af kvæg (1.000 dyr) 668,3 625,3 631,5 549,2 509,4 Kilde: Danmarks Statistik 2007. Jordbrugets indkomster har stort set ligget konstant igennem en årrække, men med enkelte år præget af særlige udsving 1. Der er dog store variationer i indtjeningsevnen bedrifterne imellem. Heltidsbrugene har generelt haft en negativ løbende opsparing, men egenkapitalens realværdi er vokset i de sidste par år som følge af stigende jord- og ejendomspriser. Deltidsbrugene har som følge af øgede indtægter ved andre erhverv oplevet vækst i indkomsten og en mindre positiv, løbende opsparing. Andelen af ejere af landbrugsejendomme, der har bierhverv uden for landbrug, udgjorde 48 % i 2005 2. 1 Fødevareøkonomisk Institut: Landbrugets økonomi 2006 2 Eurostat 10

Antal beskæftigede 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 Landbrug, gartneri og skovbrug Fødevareindustri Jordbrugs- og fødevareerhverv i alt 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Figur 3.2: Jordbrugs- og fødevareerhvervenes beskæftigelse. Antallet af beskæftigede i den primære jordbrugssektor udgjorde omkring 80.000 i 2005, og ca. 70.000 var beskæftiget i fremstillings- og forarbejdningsindustrien. Den samlede beskæftigelse i erhvervet var således ca. 150.000 personer i 2005, hvilket er en tilbagegang på ca. 35.000 eller 19 % i de sidste 10 år. Tilbagegangen i beskæftigelsen, som især berører primærerhvervene, var størst i starten af perioden, jf. figur 3.2. Hvis der også tages hensyn til de afledte arbejdspladser i støtte- og serviceerhvervene, udgør beskæftigelsen i sektoren ca. 11 % af den samlede beskæftigelse. I landdistrikterne (uden for byområderne) udgør beskæftigelsen i de primære erhverv godt en fjerdedel af den samlede beskæftigelse (2003). Arbejdsproduktiviteten i de primære jordbrugserhverv er steget med op imod 3,5 % pr. år i de sidste 10 år, men med en aftagende tendens i de senere år. En del af denne stigning skyldes en øget kapitalindsats gennem investering i arbejdsbesparende udstyr og ny teknologi m.v., og tages der højde for den øgede kapitalindsats, har stigningen i den såkaldte totale faktorproduktivitet udgjort godt 1,5 % pr. år. Produktivitetsudviklingen i fremstillings- og forarbejdningsvirksomhederne har haft samme tidsprofil, men ligger niveaumæssigt lavere. 11

For at erhverve landbrugsejendomme på 30 ha eller derover er der krav om en grundlæggende landbrugsuddannelse. Andelen af landmænd med grundlæggende og videregående uddannelse var ca. 29 % in 2000 3. 35000 30000 Antal bedrifter 25000 20000 15000 10000 1994 2004 5000 0 Under 5 ha 5-25 ha 25-50 ha 50-75 ha 75-100 ha Over 100 ha Figur 3.3: Landbrugsbedrifter fordelt efter arealstørrelse. Antallet af landbrugsbedrifter var 45.624 i 2004, hvilket er et fald på en tredjedel i løbet af de sidste 10 år. Fra 2004 til 2005 steg antallet af landbrugsbedrifter med lidt over 2.500. Denne stigning er overgangsmæssig i forbindelse med iværksættelsen af enkeltbetalingsordningen. Knap halvdelen af bedrifterne er heltidslandbrug. Det samlede landbrugsareal falder kun svagt, således at den gennemsnitlige bedriftsstørrelse fra 1994 til 2004 er steget med 50 % til ca. 58 ha. Fordelingen af landbrugsbedrifterne efter størrelse i 1994 og 2004 fremgår af figur 3.3. Nedgangen i antallet af bedrifter er sket i størrelsesgrupperne 5-75 ha, og antallet af bedrifter i gruppen 75-100 ha har stort set været uændret, mens antallet af bedrifter med et areal på mere end 100 ha er vokset stærkt. For den gennemsnitlige bedrift udgør det såkaldte standarddækningsbidrag (SGM) ca. 750.000 kr. Det samlede dyrkede areal til landbrugsformål (inkl. braklagt areal) var ca. 2,6 mio. ha i 2005. Landbrugsarealet udgør derfor kun ca. 60 % af landets samlede areal. Skovarealet var ca. 0,6 mio. ha i 2006. Det samlede areal til landbrug og skov udgør således kun ca. 74 % af landets samlede areal. Af det samlede dyrkede areal udgør vedvarende græsarealer (ekskl. braklægning med græs) knap 7 %, flerårige afgrøder ca. 0,5 %, mens det øvrige areal er i omdrift. Husdyrholdet har ligeledes været præget af hastig strukturudvikling og specialisering, og der er igennem mange år foregået en koncentration i husdyrproduktionen. Antallet af bedrifter med kvæg udgjorde 14.747 i 2005 (heraf med malkekøer 6.605). I Nord-, Vest- og Sønderjylland er der kvæg på 35-40 % af bedrifterne, mens der kun er kvæg på omkring 15-20 % af bedrifterne i 3 Eurostat 12

de øvrige områder. Antallet af bedrifter med svin var 8.886. Forekomsten af bedrifter med svin er geografisk mere jævnt fordelt end forekomsten af bedrifter med kvæg. 30.000 25.000 Antal bedrifter 20.000 15.000 10.000 Bedrifter med kvæg Bedrifter med svin 5.000 0 1994 1995 1996 Figur 3.4: Bedrifter med kvæg og svin. 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Tabel 3.2 Antal besætninger, type og år År 2002 2003 2004 2005 2006 Tyre og stude 69.235 59.496 47.553 43.355 36.634 Kvier 431.630 410.861 379.914 335.533 340.107 Malkekøer 609.602 596.034 563.454 564.265 550.279 Ammekøer 120.344 112.107 107.697 101.343 100.072 Søer 1.128.055 1.148.589 1.155.485 1.151.482 1.127.345 Svin 12.732.035 12.948.944 13.233.235 13.534.436 13.361.099 Kilde: Danmarks Statistik 2007. Ca. 2.900 bedrifter og 6 % af landbrugsarealet drives økologisk. Fra 1993 til 2002 var der en stærk vækst i den økologiske produktion, i høj grad koncentreret om mælkeproduktion og gartneri, og senere er andre produktgrupper kommet med. Efter en periode med stagnerende efterspørgsel og produktion er der nu tendens til stigende efterspørgsel efter økologiske produkter. 13

Der er i en årrække sket en kraftig strukturtilpasning i gartneriet mod færre og større bedrifter. Det gennemsnitlige væksthusareal pr. potteplantegartneri er således steget fra 6.914 m 2 i 2000 til 8.632 m 2 i 2005, mens det gennemsnitlige frilandsareal for alle gartnerier i samme periode er steget fra 14,7 ha til 21,1 ha. Antallet af beskæftigede i gartneriet har været faldende. Der er i dag ca. 8.000 beskæftigede i gartnerierhvervet, mens der i 1997 var ca. 10.000. Gartneriproduktion har i de senere år udgjort ca. 4,2 mia. kr. pr. år, fordelt med ca. 75 % fra væksthusproduktion og ca. 25 % fra friland. Potteplanteproduktion tegner sig for næsten 60 % af gartnerierhvervets samlede omsætning, og hovedparten heraf går til eksport. Omsætningen pr. potteplantegartneri lå i 2005 på gennemsnitligt 6,3 mio. kr. Gartneriets indtjening er stærkt afhængig af balancen mellem udviklingen i salgspriserne og udviklingen i priserne på energi og lønomkostningerne. Nogle, især større, gartnerier har rimelige indtjeningsforhold, mens mindre gartnerier (både væksthus og friland) med produktion af grønt, frugt og bær er økonomisk meget trængt i den stærke internationale konkurrence. Globaliseringen og et større indre marked i EU vil lægge pres på dansk gartneri og må forventes at føre til betydelige strukturmæssige ændringer i erhvervet i de kommende år. Fødevareerhvervene har været præget af en hastig omstilling og tilpasning til udviklingen i markedssituationen. Bedrifterne er vokset i størrelse, husdyrholdet er koncentreret på stadig færre bedrifter, der er investeret i arbejdsbesparende udstyr og ny teknologi, og der er udviklet nye processer og produkter for at tilpasse produktionen til forskydningerne i efterspørgslen efter fødevarer. Sideløbende er der udviklet en vidensbaseret følgeindustri med et højt teknologisk niveau (især ingredienser og maskiner til levnedsmiddelindustrien, miljøteknologi m.v.). Produktionen har ligget på et uændret niveau, samtidig med at arbejdsindsatsen er reduceret stærkt. Denne omlægning og strukturtilpasning har skabt det indkomstmæssige grundlag for fødevareerhvervene, men har samtidig haft betydelige konsekvenser for beskæftigelse og levevilkår i landdistrikterne. Globaliseringen betyder, at dansk erhvervsliv i høj grad skal konkurrere på viden og på evnen til at skabe innovation. Både fødevareerhvervene og det offentlige har satset stærkt på innovation, forskning og udvikling, som har medvirket til den hastige omstilling og tilpasning af erhvervene. Der har bl.a. været en kraftig udvikling i antallet af patenter inden for jordbrugs- og fødevaresektoren, og i de senere år er op til 13 % af det samlede antal patenter gået til jordbrugs- og fødevaresektoren (i 2004 gik 51 patenter ud af i alt 825 til fødevaresektoren). Tendensen til hastig omstilling og tilpasning til markedsvilkårene må forventes også at gøre sig gældende i de kommende år. Efter OECD s mellemfristede fremskrivning for perioden 2006-2015 må der forventes øget konkurrence på verdensmarkedet. Landene uden for OECD vil i den globaliserede økonomi i stigende grad gøre sig gældende som eksportører af landbrugsprodukter i kraft af omkostningsmæssige fordele. Den øgede konkurrence og produktivitetsforbedringer vil udøve et nedadgående pres på priserne. Væksten i efterspørgslen efter fødevarer kommer især fra lande uden for OECD, hvor befolkningstilvækst og ændrede kostvaner som følge af stigende indkomst vil ændre fødevareforbruget i retning af flere animalske produkter. I OECDlandene forventes efterspørgslen efter fødevarer kun at vokse langsomt, men produkter produceret under hensyn til fødevaresikkerhed, kvalitet, miljø og dyrevelfærd vil få en stadig større rolle. 14

Muligheden for ekspansion i den danske fødevareproduktion ligger således især i den animalske sektor, og udvikling af produkter er kendetegnet ved fødevaresikkerhed, kvalitet, miljø og dyrevelfærd, som må forventes at få en stadig højere placering i forbrugernes præferencer. Der har gennem de seneste år vist sig konkrete tegn på større fokus på kvalitetsfødevarer, herunder ønsket om at skabe lokal/regional værditilvækst på primærproduktionen. Parallelt hermed har der vist sig en stigende forbrugerinteresse og efterspørgsel efter kvalitetsfødevarer. Behovet behandles i stigende grad i de danske medier, som har afdækket en stor interesse for øget anvendelse af kvalitetsmærker fra producenter, forbrugere, forskningsbrancheorganisationer og lokale/regionale grupperinger. Det røde økologimærke er velkendt og udbredt på det danske marked og omfatter en lang række produkter. Af øvrige mærker anvendes EU-mærkningsordningen BGB (Beskyttet Geografisk Betegnelse) på tre danske produkter: Danablu-ost, Esrom-ost og Lammefjordsgulerødder. Hverken BOB (Beskyttet OprindelsesBetegnelse) eller GTS (Garanti for Traditionel Specialitet) anvendes i Danmark. Enkeltbetalingsordningen, der er en del af reformen af EU s fælles landbrugspolitik, er gennemført i Danmark fra 2005. Støtte ydes med et fast beløb pr. ha og med et tillæg til landmænd, der har produceret oksekød eller mælk i en referenceperiode. Der indføres støtte til vedvarende græsningsarealer. Støttebeløbet er lavere end det generelle støttebeløb, men stiger over tid til at udgøre samme sats. En meget begrænset del af den samlede støtte udbetales fortsat som produktionspræmier, mens støtten i øvrigt er afkoblet, dvs. ikke er omfattet af krav om produktion. Landmænd, der ikke overholder en række miljøregler o.l., kan få reduceret deres støtte (krydsoverensstemmelse). Alle støttesatser reduceres over en årrække som følge af obligatorisk modulation, hvor der overføres midler fra enkeltbetalingsordningen til landdistriktspolitikken. Afkobling af støtte betyder, at landbrugsproduktionen foregår helt og aldeles på markedsvilkår, hvilket bl.a. må forventes at resultere i, at produktionen på de ringere jorde ekstensiveres med mindre anvendelse af gødning og pesticider. Indførelse af støtte til vedvarende græsarealer samt bestemmelserne om krydsoverensstemmelse må ligeledes forventes at føre til en mere miljøvenlig tilrettelæggelse af landbrugsproduktionen. Hovedtallene for skovbrugets produktion indgår i oplysningerne om fødevareerhvervenes produktion ovenfor, men enkelte særlige træk ved skovbrugserhvervet skal dog fremhæves: Træproduktionen ligger på omkring 2 mio. m 3 træ pr. år, fordelt på 25 % løvtræ og 75 % nåletræ. I 2005 udgjorde hugsten dog næsten 3 mio. m 3 som følge af stormfald. Træforbruget er på omkring 8 mio. m 3. Knap 75 % af skovarealet er privatejet, mens resten primært er statsskov. Skovarealet er spredt. Der er i alt over 26.000 skove over 5 ha i Danmark, hvoraf 96 %, svarende til 30 % af det samlede skovareal, er under 50 ha. Den primære skovbrugssektor bidrager med omkring 1 % af bruttoværditilvæksten. Sektoren beskæftiger ca. 4.000 personer og er leverandør til træindustrisektoren. Produktion af juletræer 15

og pyntegrønt samt udlejning af jagt har efterhånden hver især samme økonomiske vægt som træproduktionen. Skovpolitikken er fastlagt i det nationale skovprogram fra 2002. Programmet tager udgangspunkt i bæredygtighedsbegrebet, som er opbygget ud fra økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn. 3.1.3 Miljø, natur og arealforvaltning Landbruget og skovbruget spiller en vigtig rolle for bevarelse af natur-, miljø- og kulturværdierne og de rekreative værdier på landet i Danmark. Generelt har det sidste halve århundredes mekanisering og specialisering af landbrugsproduktionen og skovbruget betydet, at der har været et pres på en række naturtyper. Der er blevet færre af de sjældne og flere af de almindelige plante- og dyrearter, og der er opstået skarpere skel mellem dyrkede arealer og vild natur, som er blevet trængt ud i randområderne. Landbrugsareal I Danmark er det samlede landbrugsareal over en årrække faldet til ca. 60 % svarende til ca. 2,6 mio. ha. Det areal, der udlægges til by- og infrastrukturformål, er stadigt voksende. Arealet til byformål udgør ca. 250.000 ha. Arealanvendelsen og udviklingen i landbruget har derfor betydning for natur- og miljøtilstanden. En konkurrencedygtig landbrugsproduktion og hensynet til natur, miljø og naboer er ikke hinandens modsætninger. En miljøvenlig landbrugsproduktion er en dansk styrkeposition. Danmark har tradition for en intensiv landbrugsproduktion, som både har bidraget til udviklingen af betydningsfulde kulturlandskaber og medført påvirkninger af natur og miljø. Landbrugsproduktion kan medføre et tab af gødningsstoffer og pesticider. Den danske stat har gennem en årrække i samarbejde med jordbrugssektoren arbejdet på at integrere miljø- og naturhensyn i reguleringen af landbrugsproduktionen, dels ved hjælp af nationale handlingsplaner for miljø og natur og dels ved aktiv anvendelse af den fælles EUlandbrugspolitik, herunder landdistriktspolitikken. Vedvarende græsarealer i det åbne land, enge, overdrev og heder er eksempler på arealer, hvor afgræsning er med til at fastholde vigtige værdier. Disse værdier er således afhængige af den ekstensive landbrugsdrift. Ingen drift betyder tilgroning, mens intensiv drift kan forringe værdierne, der er knyttet til arealerne 4. I dansk sammenhæng er især græsarealer uden for omdrift af høj naturværdi. Også etablering af læhegn kan være med til at skabe større naturværdier. Læhegnene er vigtige småbiotoper, som kan skabe økologiske forbindelseslinjer mellem større sammenhængende naturområder. I dag dækker de lysåbne naturtyper som strandenge og ferske enge, overdrev, moser, klitter og heder næsten 8 % af landets areal svarende til ca. 345.000 ha, hvoraf ca. halvdelen er udpeget som Natura 2000-områder. Disse områder er arealer, der er beskyttet under en særlig EUlovgivning. 4 Til måling af disse værdier i sammenhæng med landdistriktsprogrammet anvendes en indikator for området af høj naturværdi (eller HNV). Indikatoren defineres som antal ha landbrugsjord, der 1) har en bevist høj andel af seminaturlig bevoksning, 2) er domineret af ekstensivt landbrug, eller 3) som hjælper sjældne dyrearter. I Danmark vurderes det, at ca. 78.000 ha landbrugsareal drives i overensstemmelse med konceptet (Kommissionen, DG AGRI-G2 samt Det Europæiske Miljøagentur, 2000). 16

Enkeltbetalingsordningen efter Rådets forordning 1782/2003 og den deraf følgende afkobling af landbrugsstøtten, jf. kap. 3.1.2, forventes at medføre en ekstensivering af landbrugsproduktionen på de ringere jorde og dermed en mere miljøvenlig drift på de mere ekstensivt drevne arealer. Mange arter står i et direkte afhængighedsforhold til landbruget og til den måde, driften er tilrettelagt på. Der er f.eks. mange fuglearter, der yngler og søger føde på landbrugsjord. Forekomsten af ynglefugle i det åbne land har været i tilbagegang i en lang årrække, men der er sket en stabilisering af deres antal inden for de sidste 10-15 år. Skov 14 % af det danske landareal er dækket af skov 5. Skov har stor betydning for natur og miljø samt udvikling af landskabet. Skovene er genstand for en betydelig beskyttelsesindsats, for så vidt angår udstrækningen af skovene. Natura 2000-beskyttelsen omfatter også særligt værdifulde skove. Naturskovarealet er på ca. 35.000 ha og dækker over en række forskellige skovtyper og skovdriftsformer, som har betydning for skovenes udvikling og bevaringsstatus. I 2001 var ca. 12 % af det danske skovareal i Natura 2000-områder. Af dette areal omfatter 20-30 % Natura 2000-skovnaturtyper. Generelt er sundhedstilstanden 6 i de danske skove god og set over tid inde i en positiv udvikling. Skovenes miljømæssige betydning skal vurderes i forhold til de konkrete miljømål i de enkelte områder (nitrat, fosfor, grundvand). Endvidere yder skovene et bidrag til vedvarende energiproduktion på ca. 2 %. Den sidste danske skovtælling i 2000 viste, at der vokser nåletræer på 63 % af skovarealet, og at løvtræsandelen er på 37 %. Skovene har derudover betydning for bevarelsen af kulturværdier og er af stor værdi i forskellige rekreative sammenhænge. Regeringens skovpolitik er fastlagt i Danmarks Nationale Skovprogram 2002 7. Målsætningerne er at fordoble skovarealet inden for en trægeneration (dvs. ca. 100 år) og at omstille skovdriften til mere naturvenlig drift. (Det er målsætningen, at 10 % af skovarealet drives med primært fokus på naturværdier i 2040.) De videre målsætninger er skovdrift i retning af rekreative behov, grundvandsbeskyttelse og internationale forpligtelser. Indsatsen på skovområdet har i perioden 2000-2006 været koncentreret om skovrejsning på landbrugsjord i henhold til målsætningerne i de nationale vandmiljøplaner II og III. Der er i perioden plantet ca. 9.500 ha med ny skov på landbrugsjord med støtte under landdistriktsprogrammet. Endvidere har landdistriktsprogrammet sammen med andre ordninger bidraget til at ændre træartssammensætningen i de danske skove i retning af mere løvtræ samt understøtte biologiske og friluftsmæssige hensyn i skovene. Plantningen af ny statsskov og privat skovrejsning med støtte har i de senere år udgjort godt 2.000 ha pr. år. Der er ingen specifik udløbsdato for det nationale skovprogram. I 2006 var ca. 14 % af landarealet i Danmark dækket af skov. Programmets mål er, at der opnås en skovdækning på 20-25 % af landarealet inden for 80-100 år. 5 Opgjort af Forskningscenteret for Skov og Landskab på grundlag af luftfoto og stedobservationer. Ved skovtællingen i år 2000, der blev gennemført af Danmarks Statistik på grundlag af spørgeskemaer til skovejerne, blev den tilsvarende procent opgjort til 11,3. 6 Sundhedstilstanden vurderes ud fra træernes bladtab, der kan have mange årsager, som f.eks. svampe- og insektangreb, klimapåvirkninger, næringsstofstatus, jordbundsforhold, skovdrift og luftforurening. 7 Danmarks Nationale Skovprogram, Skov- og Naturstyrelsen, juni 2002 17

Vand Grundvandets kvalitet har betydning, dels fordi det bruges til drikkevand, og dels fordi grundvandet løber til vandløb, søer og ud i havet. Grundvandets kvalitet undersøges ved løbende at tage prøver af grundvandet under et særligt overvågningsprogram. Drikkevandskvaliteten er høj, og generelt kan grundvand fra de fleste drikkevandsboringer drikkes urenset. Lokale problemer for drikkevandskvaliteten kan imidlertid være koncentrationer af uorganiske sporstoffer, organiske miljøgifte, pesticider og nitrat. Indholdet af pesticider, der måles i drikkevandsboringer i dag, skyldes hovedsageligt anvendelsen af pesticider for år tilbage. Mange af de pesticider eller deres nedbrydningsprodukter, der kan måles, er i dag forbudt. Grænseværdien for pesticider i drikkevand er 0,1 µg/l. Hvis der er flere pesticider eller nedbrydningsprodukter samtidigt, må summen ikke overstige 0,5 µg/l. I løbet af de sidste fem år er der fundet overskridelser af de gældende grænseværdier for pesticider i 6 % af drikkevandsboringerne. Indholdet af nitrat i grundvandet stammer fra nedsivning af overskydende kvælstofgødning fra landbrugsarealer. Kontrollen med drikkevandsboringer viser, at grænseværdien for nitrat i drikkevand, der er på 50 µg/l, er overskredet i 1 % af boringerne. Rent drikkevand sikres i dag ved at beskytte grundvandsressourcen mod udledning og af det eksisterende forbud mod grundvandstruende pesticider. Der udpeges endvidere pesticid- og nitratfølsomme områder og sprøjtefri zoner omkring indvindingsboringer. De biologiske forhold i vandløbene afhænger kun i mindre grad af tilførslen af næringsstoffer og i højere grad af den fysiske vedligeholdelse. Vandløbene transporterer imidlertid næringsstoffer til sø- og havområder, hvor denne tilførsel kan medføre væsentlige påvirkninger. Koncentrationen af næringsstoffer i vandløbene er faldet siden slutningen af 1980 erne. Koncentrationen af kvælstof er faldet med gennemsnitligt 30 %, mens den er faldet med ca. 28 % for fosfor. Både sø- og havområder påvirkes negativt af for store udledninger af næringsstoffer. For søernes vedkommende er det fosfor, der skaber de største påvirkninger af søernes tilstand og skaber problemer med tilgroning og eutrofiering. Havmiljøet påvirkes derimod først og fremmest af for store belastninger af nitrat, der kan medføre problemer med opblomstring af alger og iltsvind. Der er tegn på, at søernes tilstand er blevet bedre siden slutningen af 1980 erne, og koncentrationen af fosfor er næsten halveret frem til i dag. Samtidigt er mængden af alger i søerne faldet med ca. 40 %. De danske havområder får tilført næringsstoffer fra land, fra luften og med den vandudveksling, de danske havområder har med omgivende havområder. Næringsstofkoncentrationerne i det marine miljø er stærkt afhængige af nedbørsforhold og tilstrømningen af ferskvand. Når der korrigeres for disse variationer, er der en klar faldende tendens i koncentrationerne. Således viser de korrigerede tal, at tilførslen af kvælstof er faldet med 43 % og fosfor med 81 % i perioden fra 1989-2003. 18

Kvælstofbalance 200 190 180 170 160 Kg N pr. ha 150 140 130 120 110 100 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 År Figur 3.5: Udviklingen i den danske kvælstofbalance fra 1985-2005. Landbrugets fosforoverskud og ammoniak-emission fra husdyrgødning har været aftagende de seneste 15-20 år. Fosforoverskuddet er stort set halveret siden midten af 1980 erne, og ammoniaktabet fra husdyrgødningen er faldet med ca. en fjerdedel. Med Vandmiljøplan III forventes fosforoverskuddet at blive yderligere halveret i forhold til niveauet i 2001/2002 til 32.700 tons fosfor. I henhold til Vandmiljøplan III skal der desuden etableres 50.000 ha randzoner langs vandløb og søer, og udvaskningen af kvælstof skal reduceres med minimum 13 % i 2005. Der er behov for investeringer i renere miljøteknologi på større husdyrbedrifter, og investeringer i ny teknologi forventes at kunne reducere lugtgener fra husdyrbedrifterne. I henhold til Göteborg-protokollen og EU-direktivet om nationale emissionslofter skal Danmark i 2010 overholde emissionslofter for en række stoffer, herunder NH 3. Det forventes, at Danmark kan overholde loftet for NH 3 som følge af de reduktioner i emissionerne, der er sket gennem en årrække 8. En yderligere sænkning af den luftbårne belastning med næringsstoffer vil imidlertid forudsætte, at også andre sektorer transport, industri og energiproduktion bidrager. En meget væsentlig del af næringsstofbelastningen i Danmark skyldes i øvrigt bidrag fra vore nabolande. 8 Analyse af Danmarks muligheder for at reducere emissionerne af NOx i 2010. Miljøprojekt nr. 1104, 2006. Miljøstyrelsen. 19

Fosforbalance 25 20 15 Kg P pr. ha 10 5 0 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 År Figur 3.6: Udviklingen i den danske fosforbalance fra 1985-2005. Hele Danmark er i forhold til nitratdirektivet udpeget til nitratfølsomt område, og Danmark har gennemført direktivets målsætninger gennem regulering og anvendelse af støtte eksempelvis til etablering af vådområder og skov. Med de nationale vandmiljøplaner I og II er der i perioden 1987-2003 sket en halvering af udledningen af kvælstof fra landbruget. Med Vandmiljøplan III (VMP III) vil den positive udvikling for miljøet fortsætte. VMP III rummer en bred indsats for yderligere at nedbringe landbrugets påvirkning af vandmiljø, natur og naboer i perioden 2005-2015. Målsætningerne med VMP III er at: halvere mængden af overskydende fosfor etablere 50.000 ha stødpudezoner langs søer og vandløb reducere kvælstofudvaskningen med yderligere 13 % beskytte særlig sårbar natur forske med henblik på at begrænse lugtgener, nedbringe fosforoverskud- og udledning samt at forbedre metoder til gyllehåndtering styrke økologisk drift fastsætte nye afstandskrav for gyllehåndtering Fosforoverskuddet kan reduceres ved at pålægge en afgift på mineralsk fosfor, der tilsættes foder, gennem forbedring af fosforbalancen generelt på baggrund af ny viden og gennem støtteforanstaltninger under landdistriktsprogrammet. Kvælstofudvaskningen skal reduceres gennem regulering af kvælstofnormerne, dyrkning af efterafgrøder og udnyttelse af kvælstof i husdyrgødningen, ved etablering af vådområder og skov på landbrugsjord samt styrkelse af økologisk drift gennem støtteforanstaltninger under landdistriktsprogrammet. 20

Danmark har en undtagelsesbestemmelse i forhold til EU s nitratdirektiv, der gør det muligt under særlige betingelser at have flere dyreenheder med kvæg pr. ha end det, direktivet foreskriver. Det forventes, at Danmark vil ansøge om at få forlænget denne undtagelse fra 2008, og at det vil være muligt at opnå en sådan forlængelse. De flerårige landdistriktsprogrammer bidrager til at reducere jordbrugets miljøbelastning. Indsatsen under landdistriktsprogrammerne har resulteret i, at omkring 98.000 ha landbrugsjord ved udgangen af 2006 er omfattet af støtteaftaler om miljøvenligt landbrug med krav om udtagning af jordbrugsareal af produktionen eller udlægning som ekstensivt græsareal uden brug af sprøjtemidler og gødningsstoffer. Yderligere 153.000 ha er omfattet af støtteaftaler om økologisk eller ekstensiv jordbrugsdrift uden brug af sprøjtemidler og med begrænset anvendelse af kvælstof. Foruden miljøhandlingsplanerne har også tilvejebringelse af og investeringer i nye teknologier muliggjort en mere miljøvenlig produktion. Gennem teknologisk udvikling og bedre foderudnyttelse er husdyrproduktionens miljøbelastning reduceret. Regeringen har i 2006 med en ny flerårsplan for bæredygtig og miljørigtig husdyrproduktion fremsat en række anbefalinger til yderligere satsning på innovation, demonstration, dokumentation og indførelse af miljøvenlige teknologier i landbruget, som kan sikre en fortsat bæredygtig udvikling af husdyrproduktionen. For at nå dette mål er det endvidere hensigten at tilpasse den nationale regulering af husdyrproduktionen, så der kan gives større incitamenter til investering i miljøvenlige teknologier og driftsmæssige tiltag. Danmark har derudover væsentlige forpligtelser på natur- og miljøområdet i relation til en række EU-direktiver, herunder Natura 2000-direktiverne (habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet) og forventeligt i forbindelse med gennemførelsen af vandrammedirektivet. Disse forpligtelser spiller en central rolle for den fremtidige natur- og miljøindsats i Danmark. Der er en tæt sammenhæng mellem gennemførelsen af den nationale Vandmiljøplan III og gennemførelsen af EU s Vandrammedirektiv og Natura 2000-direktiverne. 21

Figur 3.7: Kort med indtegning af Natura 2000-områder. Efter Natura 2000-direktiverne, der forpligter medlemsstaterne til at opretholde eller etablere en gunstig bevaringsstatus for en række naturtyper og arter, er der udpeget 254 habitatområder og 113 fuglebeskyttelsesområder, hvilket svarer til i alt 359.100 ha eller ca. 8,3 % af landets areal. Senest i 2009 skal der fastlægges målsætninger og rammer for vandområder og Natura 2000- områder. I dag har Danmark i forvejen pligt til aktiv forvaltning for at beskytte Natura 2000- områderne, ligesom landet er forpligtet af EU s målsætning om at standse tilbagegangen i biodiversiteten senest i 2010. Vandrammedirektivets krav skal som udgangspunkt være opfyldt for de enkelte vandområder i 2015. Fristen kan imidlertid forlænges til 2027, såfremt der er behov for så store forbedringer, at de af tekniske årsager kun kan gennemføres i faser, der overskrider tidsplanen, eller der er uforholdsmæssigt store omkostninger forbundet med en færdiggørelse af forbedringerne inden for tidsplanen. Den hidtidige indsats for at begrænse natur- og miljøpåvirkningen fra landbruget har vist positive resultater, men indsatsen har primært sigtet mod at begrænse udledningen af næringsstoffer og til en vis grad at undgå tilgroning. For at nå de forventede mål i vandrammedirektivet og Natura 2000-direktiverne vil der fremover skulle opnås en yderligere reduktion i udledningen af næringsstoffer og øget kvalitet af de udpegede vandområder og naturområder. Der skal opstilles konkrete natur- og miljøkvalitetsmål for de udpegede områder, og der skal gennemføres en mere differentieret udmøntning af målene i de enkelte områder. 22

Vandmiljøplanernes målsætninger for reduktionen af næringsstofudledningen til vandmiljøet forventes opnået, men der kan derefter stadig være problemer med at nå målsætninger for vandmiljøets tilstand i visse områder. Målene for vandmiljøets, herunder grundvandressourcens, tilstand i henhold til vandrammedirektivet er endnu ikke endeligt fastlagt af Kommissionen. Foreløbige opgørelser tyder på, at der er behov for en indsats i en række vandområder. Indsatsbehovet vil blive kvantificeret i de kommende vandplaner. Pesticider Som led i Pesticidplan 2004-2009 er det målet at reducere behandlingshyppigheden i landbruget til 1,7 og at fremme omlægningen til pesticidfri dyrkning. Det er regeringens mål at fastholde, at godkendte pesticider ikke udvaskes til grundvandet over grænseværdien. Det er samtidig regeringens mål, at der udlægges 25.000 ha sprøjtefri randzoner langs målsatte vandløb og søer inden udgangen af 2009. Pesticidfri dyrkning fremmes i dag gennem støtte til omlægning og drift af økologisk jordbrug og gennem arealstøtteordningen om ekstensiv produktion på landbrugsjord. Udviklingen i pesticidsalget i Danmark i perioden 1981-2006 er vist i tabel 3.3a og b nedenfor. Figurerne viser anvendelsen uden for jordbrugssektoren det nærmere omfang kendes ikke. Tabel 3.3a Salg af pesticider efter type og år kilo aktivt stof pr. ha 1981 1986 1991 1996 2001 2006 Total 2,33 2,36 1,83 1,58 1,42 1,46 Ukrudtsbekæmpelse 1,78 1,48 1,13 1,26 1 1,12 Fungicid 0,42 0,65 0,56 0,27 0,26 0,24 Insekticid 0,1 0,09 0,06 0,02 0,02 0,03 Vækstregulering 0,04 0,14 0,07 0,03 0,14 0,06 Kilde: Danmarks Statistik 2007. Tabel 3.3b Salg af pesticider efter type og år tons aktivt stof 1981 1986 1991 1996 2001 2006 Total 6115 6085 4628 3669 3083 3212 Ukrudtsbekæmpelse 4671 3810 2867 2915 2164 2479 Fungicid 1094 1682 1426 631 561 536 Insekticid 253 233 146 36 49 57 Vækstregulering 97 360 189 87 309 140 Kilde: Danmarks Statistik 2007. Økologi Økologisk jordbrug medfører en mindre påvirkning af natur og miljø end den traditionelle jordbrugsdrift. I 2005 var ca. 6 % af landbrugsjorden på næsten 2.900 bedrifter, svarende til 151.000 ha (inkl. arealer under omlægning), omlagt til økologisk produktion. Efterspørgslen efter økologiske fødevarer i Danmark er inde i en gunstig udvikling. Efter en årrække med stagnerende efterspørgsel er forbrugerne igen parate til at betale merpris for økologiske produkter. Drivhusgasser Danmark har på baggrund af Kyoto-protokollen og EU s såkaldte byrdefordelingsaftale en forpligtelse til at reducere den gennemsnitlige årlige udledning af drivhusgasser i perioden 23

2008-2012 med 21 % i forhold til basisåret 1990, dvs. et mål om en årlig udledning på 55 mio. tons CO 2. I forbindelse med udarbejdelsen af den danske klimastrategi i 2003 beregnedes mankoen til ca. 20-25 mio. tons årligt. Det vurderes nu, at Danmark mangler en reduktion på ca. 12 mio. tons CO 2 -ækvivalenter årligt for at indfri forpligtelsen. Jordbrugssektoren har siden 1990 reduceret udledningen af drivhusgasser med ca. 23-24 % en reduktion, som er sket parallelt med udviklingen i produktion og indførelse af de miljøplaner, som også har givet resultater i forhold til kvælstof, ammoniak m.v. Landbrugets udledning af drivhusgasser består af dinitrogenoxid, metan og i mindre grad CO 2. Ca. halvdelen af landbrugets udledninger stammer fra udbringning og omdannelse af gylle på markerne, men også fordøjelse fra kvæg, opbevaring af gylle og udledning fra landbrugets maskiner spiller en rolle. Udvikling i teknologier inden for fodring, gyllehåndtering og udbringning vil kunne bidrage til yderligere bidrag fra landbruget. En forudsætning herfor er en fortsat udvikling af landbrugsdriften. Der er således et sammenfald mellem udvikling af bedrifter og miljøindsats, idet ibrugtagelse af nye teknologier kræver en vis driftsøkonomisk volumen. Produktionen af vedvarende energi baseret på råprodukter fra jordbruget bidrager til at indfri Danmarks forpligtigelser i medfør af Kyoto-protokollen. Således udgør biomasserelateret energiproduktion i land- og skovbrug (halm- og træflis m.m.) ca. 4 % af den samlede energiproduktion eller ca. 45 % af den samlede vedvarende energiproduktion. Af denne produktion kommer ca. 2 % fra landbruget. Produktionen af vedvarende energi i jordbrugssektoren har generelt været stigende gennem en lang årrække. Denne udvikling er dog stagneret de senere år, og der skal nye indsatser til for igen at øge den miljøvenlige energiproduktion. Klimaændring og bioenergi Stigende koncentrationer af drivhusgasser (DHG) i Jordens atmosfære medfører potentielt varige klimaændringer. Fællesskabet opfordrer til en aktiv opdatering af markedet for alternativ energi som led i en bredere strategi om bioenergiproduktion og for at opfylde målene om forebyggelse af klimaændringer. I regeringens foreslåede energipolitik En visionær dansk energipolitik 2025 af 19. januar 2007 fremlægges en plan for håndtering af udfordringerne i energipolitikken på lang sigt. Forslaget er baseret på visionen om, at Danmark på lang sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler. Forslaget indeholder følgende mål frem mod 2025: - Reduktion af anvendelsen af fossile brændsler på mindst 15 % i forhold til i dag - Modvirkning af stigning i det samlede energiforbrug med samtidig fastholdelse af økonomisk vækst - Forøgelse af andelen af vedvarende energi til mindst 30 % af energiforbruget - Fordobling af den offentligt finansierede indsats for forskning, udvikling og demonstration af energiteknologi 24