Digitaliseringspanelet 5. møde Dagsordenens pkt. 3 Bilag 1 Digitalt iværksætteri i Danmark 1. Indledning Dette notat indeholder en gennemgang af Danmarks status som iværksætterland med særligt fokus på de digitale aspekter baseret på en række forskellige kilder. Konklusionerne kan bruges til at vurdere styrken af Danmarks digitale iværksættermiljø og dettes betydning for landets muligheder for at blive et foregangsland i den digitale økonomi. Danmark og særligt København klarer sig generelt godt i international sammenligning, men der peges også på udfordringer inden for områderne vækst og internationalisering, som kan have betydning for landets fremtidige præstation. For så vidt angår investeringer i nye digitale virksomheder satte Danmark rekord i tredje kvartal 2016, men det skyldtes særligt én stor investering. Årlig sammenligning af iværksætteri i 137 lande 2. Danmarks placering i Global Entrepreneurship Index Global Entrepreneurship Index (GEI) udføres hvert år af organisationen The Global Entrepreneurship and Development Institute (GEDI) 1 med henblik på at kortlægge status for iværksætter-økosystemer i 137 lande verden over. Hvert lands præstation måles op imod de andre lande, hvilket giver et billede af, hvordan iværksættermiljøet og -vilkårene i det givne land er, men også hvordan landet håndterer iværksætteri i international sammenligning. GEDI s metodiske tilgang til data i GEI er baseret på en blanding af individuelle mål såsom iværksætterfærdigheder og institutio- 1 The Global Entreprenurship & Development Institute (GEDI), https://thegedi.org/
nelle mål såsom urbanisering og uddannelse. Data om iværksætteres holdninger, evner og ønsker sammenholdes således med herskende sociale og økonomiske infrastrukturer på samme område, herunder bl.a. bredbåndsforbindelser og forbindelser til eksterne markeder. GEDI s indsamlede data opdeles i 14 søjler, der samlet set anvendes til at måle tilstanden af landets iværksætter-økosystem. GEI omhandler iværksætteri inden for alle brancher og er altså ikke begrænset til digitale iværksættere. Det understreges dog, at der er en stærk sammenhæng mellem det 21. århundredes entreprenørskab, de digitale teknologier og den igangværende digitale transformation, som formår at vende hele brancher på hovedet. Tabellen herunder viser de ti højest placerede lande og deres respektive GEI-scorer. Tabel 1: Top 10-landene i Global Entrepreneurship Index 2017 Kilde: The Global Entrepreneurship Index 2017 Danmark på femtepladsen Danmarks placering Danmark placerer sig igen i år i top 10 på GEI med en femteplads, og en samlet GEI-score på 74,1%. Sammenlignet med sidste års vurdering er Danmark rykket en plads ned og har byttet plads med Sverige (GEI 75,5%), der er rykket op som nummer fire i år. Derudover er USA placeret på en førsteplads (GEI 83,4%), mens Schweiz (GEI 78%) og Canada (GEI 75,6%) placerer sig på henholdsvis en anden- og en tredjeplads. GEDI vurderer, at en stigning i Danmarks GEI-score på 10% vil kunne føre til en stigning i BNP på 41,77 mia. dollars (ca. 300 mia. DKK). 2
Figur 1: Danmarks performance sammenlignet med Europa og resten af verden fordelt på de 14 GEI-søjler Kilde: The Global Entrepreneurship Index 2017 Danmark scorer højt på langt de fleste parametre, men især på iværksætterfærdigheder (Entrepreneurial Abilities, som består af søjlerne Opportunity Startup, Technology Absorption, Human Capital og Competition), hvor Danmark placeres som nr. 1 i verden. Dette indikeres bl.a. af landets gode vilkår for at starte en virksomhed. Derudover er Danmarks største styrker som iværksætternation en stærk opfattelse af muligheden for at starte virksomhed, kulturel støtte, god og hurtig inddragelse af ny teknologi i forretningsprocesser samt procesinnovation. Mens Danmark som nævnt ovenfor scorer højt i de fleste kategorier og generelt ligger langt over både verdens- og europagennemsnittene, halter landet bagud i GEDI s vurdering af sammenhængen mellem evnen til at skabe digitale virksomheder og BNP. Her halter Danmark efter lande som USA, Canada, Israel, Estland og Storbritannien. GEDI forventer derfor, at Danmark (sammen med Sverige og Holland) i fremtiden vil opnå lavere GEI-score, hvis der ikke fokuseres yderligere på innovation inden for nye digitale områder. Ovenstående ligger i forlængelse af Danmarks lave score på området High Growth, der måler en kombination af forventninger til fremtiden (eksempelvis til antal gazellevirksomheder), venturekapital og virksomheders mulighed for at efterleve deres forretningsstrategi. Hvis danske virksomheder ikke investerer mere i digitale områder, der udgør en stadigt større del af andre 3
landes startup-virksomheder, kan det forventes at have påvirket Danmarks lave score på High Growth. Danmark klarer sig ligeledes dårligt på området Internationalization, der ifølge GEDI ses som bestemmende for vækst i et land. Succeskriterierne for høj internationalisering er bl.a. eksport og eksportpotentiale samt national åbenhed for internationale iværksættere og arbejdskraft. Mens det ikke er uddybet yderligere i rapporten, hvorfor Danmark scorer lavt på dette område, må man forvente, at problemerne kan ligge inden for eksportpotentiale og international åbenhed. Endelig skal det bemærkes, at GEDI s konfidensintervaller for landenes placeringer er meget overlappende. Det betyder, at selv forholdsvis små ændringer i de underliggende faktorer vil kunne få indflydelse på landenes GEI-scorer og indbyrdes rangering. 3. Danske tech-startup-miljøer En hyppigt fremhævet faktor for succesfuldt iværksætteri er, at der findes lokale miljøer med kritisk masse af relevante ideer, kompetencer, kapital m.v. Der er inden for de seneste år opstået organiserede miljøer for tech-startups i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Det første var Copenhagen For The Win (#CPHFTW), der blev til i slutningen af 2013, og siden har engagerede personer i de øvrige byer fulgt op med lignende modeller. Not-for-profit-organisationer "by startups, for startups" Der er i alle byerne tale om not-for-profit-organisationer opstået ud af miljøerne selv, og der lægges stor vægt på, at organiseringen og aktiviteterne er "by startups, for startups" eller "for the community, by the community". De har alle som mål at understøtte startup-økosystemerne ved at samle stiftere, medarbejdere, investorer, coworking spaces m.fl. på både online platforme og ved events af faglig og/eller social karakter. I København har der siden 2013 været afholdt 10 "Townhall Meetings" med 500-700 deltagere, hvor der bl.a. er startup pitches, inspirerende talere fra ind- og udland, jobbørs, annoncering af events og generel networking. I de øvrige byer er de også begyndt at afholde tilsvarende arrangementer. 4
Figur 2: De fire største byers tech-startup-miljøer. Fire danske techstartup-miljøer København #CPHFTW https://cphftw.dk/ 400+ startups Aarhus #AARsome http://aarsome.com/ 89 startups Odense #StartupOdense http://startupodense.com/ 27 startups Aalborg #NextNord http://www.nextnord.dk/ 25+ startups Kilde: De respektive miljøers websites. København på niendepladsen blandt Europas startuphubs 4. København i midterfeltet som startup hub Bloggen EU-Startups.com 2 offentliggjorde i juni 2016 en top 15 over Europas største startup-hubs, hvor København var på niendepladsen. 1. London (Storbritannien) 2. Berlin (Tyskland) 3. Paris (Frankrig) 4. Amsterdam (Holland) 5. Barcelona (Spanien) 6. Madrid (Spanien) 7. Stockholm (Sverige) 8. Dublin (Irland) 9. København (Denmark) 10. Milano (Italien) 11. Helsinki (Finland) 12. München (Tyskland) 13. Lissabon (Portugal) 14. Warszawa (Polen) 15. Zürich (Schweiz) Listen er baseret på en vægtet beregning ud fra antallet af startups i hver by, som er registreret på de to store sites Crunchbase og Angellist samt antallet af brugere fra hver by på EU-Startups.com. Listen skal således primært tages som udtryk for den digitale tilstedeværelse af de enkelte byer og deres startups. 5. Investeringer i danske tech-startups Bloggen The Nordic Web 3 følger nordiske tech-startups og udarbejder bl.a. månedlige opgørelser over offentliggjorte investeringer i regionens startups. Der er primært tale om investeringer 2 EU-Startups.com: http://www.eu-startups.com/2016/06/top-15- europes-biggest-startup-hubs-in-2016/ 3 The Nordic Web, https://www.thenordicweb.com/ 5
af en vis størrelse, så det reelle samlede investeringsniveau må antages at ligge en smule højere. Investeringsrekord i tredje kvartal 2016 Ifølge The Nordic Web var der i tredje kvartal 2016 34 offentliggjorte investeringer i danske startups til en samlet sum på 250,9 mio. USD. Det er angiveligt det største beløb, der i ét kvartal er investeret i Danmark. Rekorden skyldes især en investering på 181 mio. USD i virksomheden Unity Technologies 4, der laver software til udvikling af spil og virtual reality på især mobile platforme. Dermed overgik Danmark også Sverige, som typisk er det land, hvor der investeres mest. Inden for de seneste fire opgjorte kvartaler (Q4 2015 til Q3 2016) er der registreret 112 investeringer i danske virksomheder til en samlet sum på 538 mio. USD. Figur 3: Antal investeringer i nordiske tech-startups pr. kvartal. Antal investeringer per kvartal 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 q2-2015 q3-2015 q4-2015 q1-2016 q2-2016 q3-2016 Sweden Denmark Finland Norway Iceland Kilde: The Nordic Web. 4 Unity Technologies er stiftet i Danmark men har i dag hovedkvarter i San Francisco. 6
Figur 4: Investerede beløb i nordiske tech-startups. Investeret beløb per kvartal (mio. USD) 300 250 200 150 100 50 0 q2-2015 q3-2015 q4-2015 q1-2016 q2-2016 q3-2016 Kilde: The Nordic Web. Denmark Sweden Finland Norway Iceland Investeringer kommer især fra US, UK og Norden Hvor kommer investeringerne fra? Data- og analysevirksomheden Dealroom 5 følger venturekapital-investeringer i Europa og har udarbejdet et snapshot over investeringer i Norden i årene 2011-16, som bl.a. kigger på, hvor investeringerne i de enkelte lande kommer fra. I Norden som helhed er det knap 60% af investeringerne, der kommer fra US og UK, mens det i Danmark kun er 44%, der kommer fra US og UK. Figur 5: Venturekapital-investeringer i nordiske tech-startups 2011-2016. Kilde: Dealroom. Danmark har flest indenlandske investeringer På tværs af de nordiske lande er det 23% af investeringerne, der stammer fra landet selv, mens det i Danmark er næsten 32% af investeringerne, der er indenlandske. Danmark er dermed det land, hvor den største del af investeringerne kommer fra indenlandske investorer, mens det i Norge er 29%, Sverige 24%, Finland 17% og Island 12%. 5 Dealroom, https://dealroom.co/ 7
Figur 6: Kilder til venturekapital-investeringer i Danmark. Kilder til venture-investeringer i Danmark United States United Kingdom Sweden Denmark Russia Finland France Germany Kilde: Dealroom. Kun få danske techstartups når over 50 ansatte 6. Kun få bliver store målt på antal medarbejdere Den San Francisco-baserede dataplatform Crunchbase 6 indeholder data om næsten 1300 teknologivirksomheder med hovedkvarter i Danmark. En nærmere gennemgang af de 551 techstartups 7, der er stiftet i perioden 2006-2016 viser, at det er meget få, der har nået et medarbejderantal over 50. 67% af virksomhederne har stadig kun 1-10 ansatte, mens 30% har 11-50 ansatte. Figur 7 herunder viser, hvordan startups stiftet i hvert af årene 2006-2016 fordeler sig størrelsesmæssigt. Det er altså kun et fåtal af de danske tech-startups, der bliver til scaleups, når der alene ses på antallet af medarbejdere. Det udelukker selvsagt ikke, at de er store i forhold til omsætning, markedsandel eller andre kriterier. Figur 7: Antal medarbejdere i danske tech-startups. 6 Crunchbase, https://www.crunchbase.com/ 7 Biotek- og pharma-startups er undtaget. 8
Kilde: Crunchbase. Software, internet services, commerce & shopping og media & entertainment 7. Det beskæftiger de sig med På Crunchbase findes desuden oplysninger om, hvad virksomhederne beskæftiger sig med både i overordnede kategorier og på mere specifikke nøgleord. I de overordnede kategorier er det software, internet services, commerce & shopping og media & entertainment, der er dominerende. Tabel 2: Mest anvendte kategorier og nøgleord blandt danske tech-startups på Crunchbase. Kategorier Nøgleord Software 201 Software 97 Internet Services 100 E-Commerce 49 Commerce and Shopping 76 Apps 39 Media and Entertainment 75 SaaS 32 Sales and Marketing 58 Information Technology 29 Information Technology 51 Internet 29 Financial Services 49 Mobile 27 Mobile 49 Enterprise Software 25 Hardware 47 Advertising 21 Apps 45 Education 21 Data and Analytics 40 Social Media 21 Design 27 Health Care 17 Education 27 Finance 15 Health Care 27 Consulting 13 Sports 26 Hardware 13 Content and Publishing 25 Search Engine 13 Advertising 23 SEO 13 Community and Lifestyle 23 Analytics 12 Professional Services 23 Big Data 12 Transportation 23 FinTech 12 Kilde: Crunchbase. Der er flere kategorier og nøgleord på hver virksomhed, så det samlede antal er større end antallet af virksomheder. 8. Lav anvendelse af ny teknologi blandt iværksættere I en DI-analyse 8 fra november 2016 fremgår det, at danske iværksættervirksomheder generelt har en lav anvendelse af ny teknologi. 8 Iværksættere halter efter brugen af ny teknologi, https://di.dk/dibusiness/nyheder/pages/ivaerksaettere-halter-efter-brugen-af-nyteknologi.aspx 9
6 pct. af nye danske virksomheder bruger nyeste teknologi På basis af tal fra Global Entrepreneurship Monitor 2015 9 kan det konkluderes, at 6 pct. af nye danske virksomheder bruger teknologi, der ikke eksisterede for et år siden - og at op mod 80 pct. af de nye virksomheder bruger teknologi, der er mere end 5 år gammel. Det skal understreges, at der her er tale om iværksættervirksomheder på tværs af brancher og altså ikke kun digitale iværksættere. Få nye virksomheder bruger nyeste teknologi I perioden 2008 til 2014 brugte i gennemsnit 6 pct. af danske iværksættere teknologi, der var mindre end et år gammel. Figur 8: Anvendelse af ny teknologi i nye danske virksomheder. Anvendelse af ny teknologi i nye danske virksomheder Pct. fordeling for anvendelse af teknologi blandt nye danske virksomheder 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Anvendelse af teknologi der er mere end 5 år gammel Anvendelse af teknologi der er 1 til 5 år gammel Anvendelse af nyeste teknologi Kilde: Global Entrepreneurship Monitor 2015 Sammenligner man yderligere udviklingen mellem danske, britiske og amerikanske iværksættere kan man over årene se, at danske iværksættere i mindre grad bruger nyeste teknologier. 9 Global Entrepreneurship Monitor, http://www.gemconsortium.org/ 10
Figur 9: Nye virksomheders anvendelse af ny teknologi. Nye virksomheders anvendelse af ny teknologi Andel målt i pct. af nye virksomheder, der bruger teknologi der er mindre end 5 år gammel 35 30 25 20 15 10 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 DK, anvendelse af teknologi der er mindre end 5 år gammel US, anvendelse af teknologi der er mindre end 5 år gammel UK, anvendelse af teknologi der er mindre end 5 år gammel Kilde: Global Entrepreneurship Monitor 2015 Mindre teknologifokus afspejles i SMV erne Den relativt lave grad af anvendelse af ny teknologi blandt nye virksomheder afspejles også blandt de etablerede SMV er, hvor en mindre andel af virksomhederne bruger teknologi aktivt i deres virksomhed. Figur 10: SMV er bruger især robotter. SMV'er bruger især robotter Andel af virksomheder, der i høj eller nogen grad anvender digitale og teknologiske muligheder i dag, pct. Pct. 60 50 40 30 20 10 0 3D-print til produktion i små serier Internet of Things Big data Robotter og anden form for automation Ingen af ovenstående Ved ikke SMV +100 Kilde: DI's Virksomhedspanel - sruvey blandt 431 medlemsvirksomheder. Afsluttet medio december 2015 11