Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred er en undersøgelse af sygeplejerskers arbejdsmiljø, som udføres i et samarbejde mellem Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Arbejdsmiljøinstituttet (AMI). Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH) Ergonomisk, fysisk og kemisk arbejdsmiljø samt arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser Tidligere rapporter: 2003: Sygefravær, intentioner om jobskifte samt intentioner om ophør fra arbejdsmarkedet Annette Wethje Vilhelm Borg Dansk Sygeplejeråd og Arbejdsmiljøinstituttet 09.02.2006 ISBN 87 7266 291 3 2003: Balance mellem arbejds og privatlivet 2004: Vold og trusler om vold 2005: Arbejdstid og arbejdsmiljø Kan læses på www.dsr.dk under: Fagligt område/ arbejdsmiljø. 1
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål og hypoteser... 6 1.2 Fysisk, kemisk og ergonomisk arbejdsmiljø... 7 2. Konklusion... 8 3. Diskussion... 12 3.1. Passiv rygning... 12 3.2. Fysisk inaktivitet blandt lederne... 13 3.3. Hudproblemer... 14 3.4. Anmeldelse af arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser... 16 4. Materiale og metode... 19 5. Resultater... 20 5.1. Fysiske, kemiske og ergonomiske påvirkninger i arbejdsmiljøet... 20 5.1.1. Påvirkninger i arbejdsmiljøet på forskellige typer af afdelinger... 21 5.1.2. Er de ergonomiske påvirkninger belastende?... 23 5.1.3. Har sygeplejersker et aktivt eller inaktivt arbejde?... 25 5.1.5. Passiv rygning... 28 5.1.5. Sammenfatning af resultaterne om påvirkninger i arbejdsmiljøet... 29 5.2. Arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser... 32 5.2.1. Arbejdsulykker... 32 5.2.2. Erhvervsbetingede lidelser... 34 5.2.3. Sammenfatning af resultaterne om arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser... 37 5.3. Sammenhænge mellem påvirkninger i arbejdsmiljøet, helbredsproblemer og tilstedeværelse på arbejdspladsen... 38 5.3.1. Smerter og ubehag i ryg og lænd... 38 5.3.2. Akut lænde /rygskade... 42 5.3.3. Ryglidelser på grund af tunge løft... 45 5.3.4. Ryglidelser, nedsat arbejdsevne og nedsat arbejdstid... 48 5.3.6. Toksisk/allergisk håndeksem... 50 5.3.7. Sammenfatning af resultaterne om påvirkninger i arbejdsmiljøet, helbredsproblemer og tilstedeværelse på arbejdspladsen... 52 Bilag 1. Frekvenstabeller... 54 Bilag 2. Antal sygeplejersker udsat for arbejdsulykker/erhvervsbetingede lidelser... 57 Bilag 3. Spørgsmål fra spørgeskemaet... 58 2
1. Indledning Denne rapport omhandler sygeplejerskers ergonomiske, fysiske og kemiske arbejdsmiljø. I rapporten beskrives arbejdsmiljøpåvirkninger, omfanget af arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser samt anmeldelsesfrekvens. I indledningen stilles nogle overordnede spørgsmål, som søges besvaret i denne 5. rapport om sygeplejerskers arbejdsmiljøundersøgelse, trivsel og helbred (SATH). Ergonomiske, fysiske og kemiske påvirkninger i arbejdsmiljøet Arbejdstilsynet har gennemført tilpasset tilsyn på landets sygehuse fra ultimo 2002 til og med 2004. Tilsynet har især rettet sig mod de fire områder, som er prioriteret af prioriteringsudvalget i maj 2002: 1) tunge løft; 2) ensidigt gentaget arbejde; 3) psykisk arbejdsmiljø og 4) alvorlige ulykker 1. Rapporter fra Arbejdstilsynet dokumenterer, at mange sygeplejersker dagligt udsættes for store belastninger, f.eks. når de må arbejde på trange sengestuer, små badeværelser og uden hjælpemidler som lifte og el senge 2. Arbejdet inden for social og sundhedsområdet er primært karakteriseret ved meget træk og skub, hyppige løft samt vrid og bøj af kroppen pga. personhåndtering. Der er ikke meget siddende arbejde 3. Der findes en række mulige sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdet, som er knyttet til de ergonomiske forhold. Påvirkningerne kan skyldes uhensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen, forkert arbejdsteknik, manglende tekniske hjælpemidler eller uhensigtsmæssig organisering af arbejdet. De hyppigste helbredsproblemer er gener eller skader i muskler, led, sener og nerver (bevægeapparatet) 4. Især bygningsarbejdere og elektrikere, knyttet til byggeriet, er udsat for kulde, træk og temperatursvingninger. Sygeplejersker er også udsat for træk og temperatursvinger, men ikke kulde 5. Påvirkninger fra arbejdsmiljøet og helbredsproblemer I Danmark forekommer sygdomme og symptomer i bevægeapparatet særdeles hyppigt. Af alle langvarige sygdomme har bevægeapparatssygdomme en andel på 15 %. Hos kvinder er sygdomme i knogler og bevægeapparat den største diagnosegruppe. Både i Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen er der registreret et stigende antal anmeldelser af arbejdsskader i bevægeapparat 6. 1 Bjørnsson K. Tungt og Trangt. Sygeplejersken, 2005; 05. 2 Bjørnsson K. Tungt og Trangt. Sygeplejersken, 2005; 05. 3 Jensen C, Burr H, Villadsen E. Ergonomisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000. København: Arbejdsmiljøinstituttet, 2002. 4 Jensen C, Burr H, Villadsen E. Ergonomisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000. København: Arbejdsmiljøinstituttet, 2002. 5 Burr H & Villadsen E. Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000. København: Arbejdsmiljøinstituttet, 2002. 6 Burr H & Jensen. Bevægeapparat besvær. Arbejdsmiljø i Danmark 2000. København: Arbejdsmiljøinstituttet, 2002. 3
I forhold til sammenhæng mellem arbejdsmiljø og bevægeapparat besvær ser det ud til at ergonomiske påvirkninger spiller en større rolle for bevægeapparat besvær end psykosociale påvirkninger gør. Gående/stående arbejde evt. sammen med fysisk anstrengende arbejde eller arbejde med foroverbøjet nakke ser ud til at hænge sammen med lænderyg og knæbesvær 7. Forskningsrapporten om personhåndtering konkluderer, at der på trods af at de enkelte undersøgelser hver især har metodemæssige svagheder er overbevisende holdepunkter for, at belastningsforhold (arbejde i roterende og foroverbøjede arbejdsstillinger) i forbindelse med personhåndtering er en væsentlig risiko for både lettere og alvorligere lænderygproblemer 8. I erhverv med vådt arbejde forekommer typisk mange hudproblemer. Den jobgruppe der hyppigst rapporterer hudproblemer er for kvinders vedkommende sygeplejersker, hvor hver tredje har hudproblemer. I Danmark er der gennem flere år blevet anmeldt cirka 1.700 arbejdsbetingede hudlidelser, heraf anerkendes cirka 2/3. Arbejdsbetingede hudlidelser er blandt de hyppigste arbejdsbetingede lidelser i mange europæiske lande 9. Underrapportering af arbejdsskader En arbejdsulykke kan forstås som et resultat af en ubalance mellem to modsat rettede kræfter, hvor den ene er udsættelse for risici i arbejdet og hvor den anden er sikkerhedsarbejdet. Virksomheder med farlige arbejdsprocesser har en forpligtelse til at sørge for et tilsvarende stort og effektivt sikkerhedsarbejde. Det skal være sikkert at gå på arbejde uanset hvilket arbejde man har 10. Der er i 2004 anmeldt cirka 42.000 arbejdsulykker. En arbejdsulykke skal have medført uarbejdsdygtighed i mindst én dag ud over tilskadekomstdagen for at være anmeldepligtig til Arbejdstilsynet og indgå i Arbejdstilsynets statistik. Opgørelserne dækker kun over de anmeldte arbejdsulykker. På grund af underrapportering er det reelle antal arbejdsulykker væsentlig højere. Undersøgelser viser, at der totalt er cirka 50 % underrapportering. Niveauet varierer dog afhængig af flere forskellige faktorer (f.eks. branche og skadens art) 11. Psykiske og psykosomatiske sygdomme og symptomer skal anmeldes til Arbejdstilsynet på lige fod med alle andre arbejdsrelaterede tilfælde af sygdom. Arbejdstilsynets register over anmeldte tilfælde af arbejdsrelaterede sygdomme og symptomer er dog vurderet til kun at vise en beskeden del af den reelle forekomst, da der vurderes at være en relativ lav anmeldelsesfrekvens. Antallet af anmeldte tilfælde er steget støt siden 1993 og tæller i 2003 i alt 7 Burr H & Jensen. Bevægeapparat besvær. Arbejdsmiljø i Danmark 2000. København: Arbejdsmiljøinstituttet, 2002. 8 Jensen LD, Schibye B, Hansen AF, Hye Knudsen CT, Gonge H, Lyng K. Personhåndtering Arbejdsmiljø og helbred. København: Arbejdsmiljøfondet. 9 Flyvholm MA, Borg L, Burr H. Hudproblemer. Arbejdsmiljø i Danmark 2000. København: Arbejdsmiljøinstituttet, 2001. 10 Mikkelsen KL. Arbejdsulykker. Arbejdsmiljø i Danmark 2000. København: Arbejdsmiljøinstituttet, 2002. 11 Anmeldte arbejdsulykker 1999 2004 årsopgørelse 2004. København: Arbejdstilsynet, juni 2005. 4
cirka 1.550 tilfælde svarende til cirka syv per arbejdsdag. Efter muskelskeletsygdomme udgør de psykiske og psykosomatisk sygdomme og symptomer dermed den næst hyppigst anmeldte type af arbejdsrelateret sygdom. Tre ud af fire anmeldelser vedrører kvinder 12. De eksterne lektører: forskningskonsulent, mag.scient.soc. Niels Kristian Rasmussen, Statens Institut for Folkesundhed og arbejdsmiljøkonsulent, ergoterapeut Kirsten Holmboe, Århus amtskreds takkes for konstruktiv kritik af rapporten. 12 Aldrich PT & Petersen MV. Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne, sammenfattende rapport. København: COWI, Teknologisk Institut og AKF, 2005. 5
1.1. Formål og hypoteser Som nævnt i indledningen, viser rapporterne fra Arbejdstilsynet, at sygeplejerskers arbejde er belastende, og undersøgelser i forhold til den erhvervsaktive befolkning i Danmark viser, at påvirkninger fra arbejdsmiljøet kan medføre arbejdsskader, og at der er en stor underrapportering af disse skader. Da der ikke tidligere er foretaget undersøgelser blandt større grupper af sygeplejersker, er formålet med denne rapport at afdække, hvilke påvirkninger der er i sygeplejerskernes arbejdsmiljø (ergonomiske, fysiske og kemiske) samt afdække, hvilke konsekvenser påvirkningerne har for sygeplejerskernes helbred. Endelig at afdække om helbredsproblemerne har betydning for sygeplejerskernes tilstedeværelse på arbejdspladsen (f.eks. sygefravær og jobskifte). I modellen nedenfor ses undersøgelsens forskellige kerneelementer og mulige sammenhænge. Der ses på sammenhænge mellem på den ene side påvirkninger i arbejdsmiljøet og på den anden side helbredsproblemer som smerter og ubehag i bevægeapparatet, akut lænde /rygskade, ryglidelser og toksisk/allergisk håndeksem. Desuden ses på mulige sammenhænge mellem helbredsproblemer og sygeplejerskernes reaktioner som intention om jobskifte, sygefravær, nedsat arbejdsevne samt intention om tidlig arbejdsophør. Baggrundsoplysninger: * Stilling * Afdeling * Alder * Anciennitet Arbejdsmiljø: * Ergonomisk Arbejdsmiljø: * Fysisk * Kemisk * Alder * Anciennitet Helbredsproblem: * Smerter og ubehag i bevægeapparatet * Akut lænde /rygskade * Ryglidelser Reaktioner: * Jobskifte * Sygefravær * Arbejdsevne * Arbejdsophør Helbredsproblem: * Toksisk/allergisk håndeksem Fig. 1. Model for arbejdsmiljøundersøgelsen med undersøgelsens kerneelementer: Baggrundsoplysninger, arbejdsmiljø (ergonomisk, fysisk og kemisk), helbredsproblemer og sygeplejerskernes reaktioner. Pilene illustrerer antagelsen om årsagsforholdene. 6
Til illustration af modellens (fig. 1) sammenhænge kan det f.eks. nævnes, at vi antager, at: sygeplejerskers arbejdsmiljø er forskelligt afhængigt af deres stillingskategori og deres arbejdssted (afdeling) sygeplejerskers alder og anciennitet på arbejdspladsen har betydning for, hvor meget de belastes af arbejdsmiljøet samt, hvor hyppigt de oplever helbredsproblemer ergonomiske påvirkninger medfører større grad af smerter og ubehag i bevægeapparatet, flere akutte lænde /rygskader og flere ryglidelser kemiske påvirkninger (f.eks. desinfektionsmidler) medfører hudproblemer sygeplejersker med smerter og ubehag i bevægeapparatet, akut lænde /rygskader, ryglidelser og toksisk/allergisk håndeksem har hyppigere intention om jobskifte, mere sygefravær, nedsat arbejdsevne og intention om tidligt ophør fra arbejdsmarkedet end sygeplejersker uden de nævnte skader/lidelser. 1.2 Fysisk, kemisk og ergonomisk arbejdsmiljø Sygeplejerskerne i nærværende undersøgelse er blevet spurgt om, hvor meget af arbejdstiden de udsættes for en række af forskellige arbejdsmiljøpåvirkninger (bilag 3). Vi har valgt at inddele påvirkningerne i henholdsvis fysiske, kemiske og ergonomiske. Fysiske og kemiske påvirkninger: indeklima og passiv rygning støj, træk, støv og belysning desinfektionsmidler Ergonomiske påvirkninger: Arbejdsstillinger: Arbejde foroverbøjet, arbejde med vrid i ryggen Arbejdsstillinger med kraftanvendelse: Skub/træk af tunge byrder, bære/løfte tunge byrder Ensidigt arbejde: Langvarigt stående arbejde og ensidigt gentaget arbejde (EGA) Andet: Bilkørsel EGA defineres jf. Arbejdstilsynets definition 13 som ensartede arbejdsbevægelser, der gentages med stor hyppighed en væsentlig del af arbejdsdagen, som led i det daglige arbejde. Arbejdet vurderes ikke som ensidigt og gentaget, hvis de ensartede bevægelser sammenlagt udføres mindre end cirka 10 % af den tid, det pågældende arbejde udføres. Deltagerne i denne undersøgelse har formentlig ikke besvaret spørgsmålene med udgangspunkt i ovennævnte definition, men med udgangspunkt i hvor varieret deres arbejde er. Denne antagelse fordi der faktisk ikke er mange sygeplejersker, som foretager hyppige gentagne ensartede bevægelser. Der kan derimod være sygeplejersker, som foretager ensartede opgaver og hermed kun oplever ringe variation i arbejdet. 13 At vejledning: Øvrige områder F.0.8: Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler, august 2005/ side 5. 7
2. Konklusion Denne rapport omhandler sygeplejerskers ergonomiske, fysiske og kemiske arbejdsmiljø. Rapporten har tre hovedafsnit: 1) Påvirkninger i arbejdsmiljøet, 2) Arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser, og 3) Sammenhænge mellem påvirkninger i arbejdsmiljøet og helbredsproblemer samt sammenhænge mellem helbredsproblemer og tilstedeværelse på arbejdspladsen. 2.1. Ergonomiske, fysiske og kemiske påvirkninger i arbejdsmiljøet Når der tales om belastninger i arbejdsmiljøet omhandler det både fysiske, kemiske og ergonomiske påvirkninger. Analyserne viser, at dårligt indeklima, passiv rygning og fysisk inaktivitet er væsentlige problemområder i sygeplejerskernes arbejdsmiljø. 2.1.1 Ergonomiske påvirkninger Det at arbejde foroverbøjet og at arbejde med vrid i ryggen er de hyppigst forekomne ergonomiske påvirkninger blandt sygeplejersker. Det er de yngre, der hyppigst udsættes for ergonomiske påvirkninger. Jo ældre sygeplejerskerne bliver, jo færre udsættes for ergonomiske påvirkninger. Der er stor forskel på hvilke ergonomiske påvirkninger, der forekommer på de forskellige typer af afdelinger. Andelen af sygeplejersker, som arbejder foroverbøjet, varierer fra 4 % til 43 %. Det er på intensiv afdelinger og skadestuer, hvor flest arbejder foroverbøjet. Andelen, der arbejder med vrid i ryggen, varierer fra 2 % til 35 %. Det er på operations og intensiv afdelinger, hvor flest arbejder med vrid i ryggen. 2.1.2. Fysisk aktivt/inaktivt arbejde Sygeplejerskerne (basis) har et fysisk aktivt arbejde, hvorimod de overordnede/øverste ledere har stillesiddende arbejde. Lederne er i risikogruppen for følgesygdomme af fysisk inaktivt arbejde, da ret mange af lederne ikke kompenserer med øget fysisk aktivitet i fritiden. 2.1.3. Indeklima og passiv rygning Sygeplejersker, som eksponeres for synligt støv, træk, dårlig belysning, støj og passiv rygning oplever, at de har et dårligt indeklima. Gennemsnitligt oplever 40 % af sygeplejerskerne, at de har et dårligt indeklima. Andelen som oplever dårligt indeklima varierer på de forskellige typer af afdelinger (16 % til 61 %). Det er på intensiv og psykiatriske afdelinger, hvor flest oplever dårligt indeklima. Sygeplejersker som oplever dårligt indeklima har øget sygefravær. På Psykiatrisk afdeling udsættes 62 % af sygeplejerskerne for passiv rygning, i hjemmeplejen 23 % og i integreret ordning 16 %. Det ser ikke ud til, at sygeplejerskers egen rygerstatus påvirker oplevelsen af passiv rygning. Der er dog en tendens til, at andelen, der oplever passiv rygning, er lidt mindre blandt rygerne end blandt ikke rygerne. Det er problematisk, at de ansatte udsættes for passiv rygning på arbejdspladsen, da det kan medføre øget risiko for tobaksrelaterede sygdomme og dødsfald. Der er derfor behov for at sætte passiv rygning på dagordenen især på de psykiatriske afdelinger samt i hjemmeplejen og i integreret ordning, uanset om man støder på dilemmaet med borgernes ret i eget hjem. 8
Det handler ikke om at forbyde kolleger, patienter og borgere at ryge, men at hindre at andre udsættes for passiv rygning. En ting er sikkert: det er ikke i orden, at man kan blive syg af at gå på arbejde. 2.2. Underrapportering af arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser 32 % af sygeplejerskerne (basis) har været udsat for en arbejdsulykke. Stikuheld er den hyppigst forekomne ulykke. 58 % af de skadeslidte sygeplejersker har IKKE udfyldt en arbejdsskadeanmeldelse. Der er forskel på anmeldelsesfrekvensen inden for de forskellige typer af ulykker. Stik på uren kanyle/instrument er den type uheld, der for 65 % vedkommende altid anmeldes. Nærværende undersøgelse giver ikke en forklaring på, hvorfor sygeplejersker ikke anmelder arbejdsulykker, men en anden undersøgelse vedr. stikskader og risiko for blodbåren smitte viser, at det hyppigst skyldes glemsomhed. 30 % af sygeplejerskerne (basis) har haft/har en erhvervsbetinget lidelse. De hyppigst forekomne lidelser er ryglidelser pga. tunge løft (12 %) og toksisk/allergisk håndeksem (6 %). Det er en temmelig stor andel (30 %) som rapporterer, at de har haft/har en erhvervsbetinget lidelse, men der er kun 36 % af dem, som har anmeldt lidelsen til Arbejdsskadestyrelsen. Der er også her en stor forskel på anmeldelsesfrekvensen inden for de forskellige typer af lidelser. Psykiske lidelser ligger lavest på listen. Nærværende undersøgelsen kan ikke give svar på, om det handler om, at sygeplejerskerne ikke har haft kontakt med lægen eller, at lægen mener, der ikke er en sammenhæng med arbejdet, og at lidelsen derfor ikke er anmeldt. Man bør være opmærksom på, at andelen med erhvervsbetingede lidelser er en akkumulering over flere år, da der ikke er spurgt inden for en afgrænset tidsperiode. Desuden er der spurgt om både har og har haft lidelsen, så der kan være sygeplejersker, som ikke længere har lidelsen. Dette påvirker således forekomsten af erhvervsbetingede lidelser. 2.2.1. Underrapportering af hudproblemer I nærværende undersøgelse rapporterer 6,4 % af sygeplejerskerne, at de har toksisk/allergisk håndeksem. Det antages, at det er sygeplejersker med svære hudproblemer, som har sat kryds ved denne lidelse, da andre forskere har fundet, at sygeplejersker er den jobgruppe, der hyppigst rapporterer hudproblemer (31 %). Analyserne i nærværende undersøgelse viser, at kun 28 % af dem, der rapporterer toksisk/allergisk håndeksem har anmeldt lidelsen til Arbejdsskadestyrelsen. Man kan undre sig over, at anmeldelsesraten ikke er højere, da cirka 2/3 af de arbejdsbetingede hudlidelser anerkendes af Arbejdsskadestyrelsen. Det kan skyldes, at sygeplejersker med håndeksem ikke umiddelbart lader sig påvirke af deres lidelse eller, at de oplever det som en uundgåelig del af at arbejde med handsker samt vand og sæbe. Antallet af anmeldte arbejdsbetingede hudlidelser er i nogle faggrupper faldende, men inden for social og sundhedssektoren forventes antallet at stige pga. et forventet øget behov for ældrepleje. Forebyggelse af hudproblemer er derfor nødvendigt. 9
2.2.2. Talmateriale fra Arbejdsskadestyrelsen og PKA I et talmateriale fra Arbejdsskadestyrelsen om arbejdsskadesager blandt sygeplejersker ses, at omtrent 31 % af de anmeldte erhvervsbetingede lidelser anerkendes. I forhold til hudlidelser er der en anerkendelsesrate på 83 %. I materiale om førtidspension fra sygeplejerskernes pensionskasse (PKA) ses, at der er et fald i førtidspensioner pga. lidelser i bevægeapparatet, men en stigning i førtidspension pga. psykiske lidelser. Disse tal viser, at nogle sygeplejersker er nødt til at stoppe deres arbejdsliv før pensionsalder (65 år) pga. sygdom. 2.3. Påvirkninger fra arbejdsmiljøet, helbredsproblemer og manglende tilstedeværelse på arbejdspladsen 63 % af sygeplejerskerne (basis) er meget tilfredse/tilfredse med det fysiske arbejdsmiljø. Jo større del af arbejdstiden sygeplejersker udsættes for ergonomiske påvirkninger, jo mere utilfredse er de med det fysiske arbejdsmiljø. I samme gruppe er der desuden flere med hyppige smerter og ubehag i ryg og lænd, flere med akut lænde /rygskader og flere med ryglidelser pga. tunge løft. Når sygeplejersker har smerter og ubehag i lænd og ryg, har en akut lænde /rygskade eller en ryglidelse pga. tunge løft, er der flere som har sygefravær, intention om tidligt arbejdsophør og nedsat arbejdsevne. Sygeplejersker med smerter og ubehag i lænd og ryg ønsker hyppigere at skifte job end sygeplejersker uden smerter og ubehag. Sygeplejersker med toksisk/allergisk håndeksem har hverken øget sygefravær, ønske om jobskifte og tidligt arbejdsophør eller nedsat selvrapporteret arbejdsevne. At sygeplejersker ikke reagerer med f.eks. sygefravær kan skyldes, at de forsøger at forblive i arbejde ved, at de holder afspadsering og ferie i faste intervaller, så de regelmæssigt kan skåne huden. 2.4. Anbefalinger I denne rapport er der fokus på ergonomiske påvirkninger i arbejdsmiljøet og to livsstilsproblemer, nemlig fysisk inaktivitet og rygning (her primært som passiv rygning) samt underrapportering af arbejdsskader. Påvirkningerne i arbejdsmiljøet kan reduceres, og nogle kan måske helt fjernes. Det er derfor vigtigt at sætte fokus på forebyggelse og sundhedsfremme også på arbejdspladsen. Forebyggelse af arbejdsskader Arbejdspladsen bør og kan bidrage med en sund ramme for de ansattes arbejdsmiljø og livsstilsvaner. Ifølge arbejdsmiljøloven skal arbejdet være sundheds og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der bør og skal derfor iværksættes aktiviteter for at reducere belastningerne fra arbejdsmiljøet. Mange steder har man god gang i det forebyggende arbejde, men der er også steder, hvor det kan gøres bedre (der er jo stadig for mange arbejdsskader). Det indikerer, at der også bør være fokus på information om hvorfor og hvordan, man anmelder og analyserer arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser. Sikkerhedskultur De ergonomiske belastninger bør afhjælpes ved større brug af hjælpemidler, og ved at man undgår uhensigtsmæssige arbejdsstillinger samt, at man f.eks. er to eller flere personer ved forflytning af meget tunge byrder. Der bør skabes en sikkerhedskultur, hvor der er fokus på 10
forebyggelse af sundhedsskader gennem f.eks. tilpasning af de fysiske rammer og sikring af anvendelse af nødvendige hjælpemidler. Tilpasse arbejdet til arbejdsevnen Sygeplejersker med erhvervsbetingede hudlidelser bør tilbydes uddannelse, så de kan bestride et ikke hudbelastende job som f.eks. undervisere eller ledere. Blandt sygeplejerlærerne er der en øget forekomst af alvorlig håndeksem. Det er ikke fordi sygeplejerlærere er mere disponeret, men fordi sygeplejersker med hudproblemer har været igennem et revalideringsforløb til sygeplejelærere. Denne model kunne med fordel anvendes også i forhold til erhvervsbetingede ryglidelser med henblik på at tilpasse arbejdet til arbejdsevnen så sygefravær og tidligt ophør fra arbejdsmarkedet reduceres. Arbejdspladsen som arena Forebyggelse og sundhedsfremme af f.eks. livsstilssygdomme på arbejdspladsen kan være med til at forbedre de ansattes sundhed og velbefindende. Arbejdspladsen er en god arena for disse aktiviteter, da de ansatte kan støtte og hjælpe hinanden til at gennemføre de forebyggende aktiviteter. Forebyggelse af sundhedsskader i forhold til passiv rygning er lidt særlig, da forebyggelsen her favner aktiviteter, som berører både de ansatte og patienterne. I det praktiske arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse er det vigtigt: 1) at skabe debat og formidle viden på arbejdspladsen; 2) at tilbyde muligheden for, at de ansatte kan deltage i forskellige aktiviteter og hermed ændre livsstil samt 3) at udvikle virksomheden, så den bliver en sund ramme om de ansatte f.eks. gennem politikker, regler og aftaler. 11
3. Diskussion Rapporten har tre hovedafsnit som handler om: 1) påvirkninger i arbejdsmiljøet, 2) arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser, og 3) sammenhænge mellem påvirkninger i arbejdsmiljøet, helbredsproblemer og manglende tilstedeværelse på arbejdspladsen. I slutningen af hvert hovedafsnit er der en kort sammenfatning af resultaterne. I dette afsnit har vi valgt at sætte fokus på væsentlige problemområder i sygeplejerskernes arbejdsmiljø. For det første passiv rygning, da en del sygeplejersker på nogle arbejdspladser er udsat for passiv rygning fra både kolleger og patienter. For det andet, fysisk inaktivitet blandt lederne, da de har en del administrativt arbejde, hvilket betyder, at ret mange sidder bag skrivebordet næsten hele dagen. For det tredje, hudproblemer, da mange sygeplejersker har vådt arbejde, hvilket kan give hudproblemer. For det fjerde underrapportering af arbejdsskader, da det er kendt, at der er en del underrapportering af arbejdsskader. Man kunne forestille sig, at sygeplejersker var mere bevidste om anmeldelse af arbejdsskader. 3.1. Passiv rygning I følge Kræftens Bekæmpelse er 23 % af de danske kvinder i 2004 rygere, hvilket er lidt højere end i den samlede gruppe af sygeplejersker (21 %). Tallene i forhold til sygeplejersker er i nærværende undersøgelse fra 2002, så det faktiske tal for gruppen af sygeplejersker i 2004 ville formentlig være lavere, da flere og flere sygeplejersker holder op med at ryge 14. Andelen af sygeplejersker, som er rygere, på psykiatrisk afdeling er 25 %, i integreret ordning 29 % og i hjemmeplejen 19 % (fig. 7). At flere sygeplejersker på psykiatrisk afdeling og i integreret ordning er rygere kan måske hænge sammen med, at det især er på psykiatrisk afdeling (62 %), i hjemmeplejen (23 %) og i integreret ordning (16 %), hvor flere sygeplejersker end i den samlede gruppe (12 %) udsættes for passiv rygning (tabel 4). Når man udsættes for passiv rygning, kan det være vanskeligere at gennemføre rygestop. Det er især på de psykiatriske afdelinger, sygeplejersker udsættes for passiv rygning, men problemet er også på de arbejdspladser, hvor sygeplejerskerne arbejder i borgernes eget hjem. Der er set på, om der er forskel på, hvordan sygeplejersker oplever passiv rygning afhængig af deres egen ryger status (fig. 8). Det viser sig, at sygeplejersker vurderer påvirkningen af passiv rygning på samme måde uanset, om de er rygere eller ikke rygere. Der er dog en tendens til, at andelen, der oplever passiv rygning i ½ delen eller mere af arbejdstiden, er lidt mindre blandt rygerne end blandt ikke rygerne på de nævnte afdelinger. Det er problematisk, at de ansatte udsættes for passiv rygning på arbejdspladsen. Hver tredje lønmodtager i Danmark udsættes dagligt for andres skadelige tobaksrøg på arbejdspladsen og mange har som følge heraf en betydelig øget sygdomsrisiko 15. I Danmark sker der hvert år 47 dødsfald af lungekræft, hjertesygdom, lungebetændelse og karsygdomme i hjernen som følge af passiv rygning. Og mindst 1000 personer bliver indlagt på hospital med følgesygdomme, der udelukkende skyldes, at de var udsat for røg på arbejdspladsen. 14 En endnu ikke offentliggjort undersøgelse viser, at der er cirka 12 % rygere blandt en større gruppe sygeplejersker. 15 Borg V. Passiv rygning et problem inden for restaurationsbranchen. Arbejdsmiljøinstituttet, 2004. 12
Passiv rygning kan desuden være årsag til dårlig luftkvalitet og give gener som irritation af øjne og slimhinder, hovedpine og træthed 16. Derudover kan det medføre øget risiko for lungekræft, hjertekarsygdomme og kroniske symptomer i luftvejene. I nærværende undersøgelse er passiv rygning også et element i opfattelsen af et dårligt indeklima (fig. 4). Passiv rygning er et væsentligt arbejdsmiljøproblem, hvilket understøttes af, at Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget er blevet enige om, at lungekræft som følge af passiv rygning skal optræde i fortegnelsen over erhvervssygdomme. Det skal ses i lyset af, at en række internationale forskningsresultater peger på, at der er en sammenhæng mellem passiv rygning og lungekræft. Forudsætningen for anerkendelse er, at der har været tale om væsentlig udsættelse for passiv rygning på arbejdet igennem en længere årrække. Den syge må aldrig selv have røget og må kun i meget beskedent omfang have været udsat for passiv rygning privat. Sundhedsstyrelsen gennemførte i september 2005 en kampagne, der handlede om sundhedsproblemet passiv rygning på arbejdspladsen. Formålet var at øge omfanget af røgfri miljøer og begrænse udsættelsen for passiv rygning på danske arbejdspladser. Der blev bl.a. udgivet et inspirationshæfte Skab en sund arbejdsplads uden passiv rygning! Fokus på rygepolitik og røgfri miljøer 17, der giver anbefalinger om, hvordan man etablerer en sundhedsmæssig forsvarlig rygepolitik og undgår passiv rygning på arbejdspladsen. Resultaterne i nærværende rapport viser, at der er behov for at sætte fokus på passiv rygning også på sygeplejerskernes arbejdspladser i særlig grad inden for psykiatrien og i borgernes eget hjem. Det handler ikke om at forbyde, at kolleger og patienter/borgere ryger, men at forhindre at andre udsættes for passiv rygning. Patienterne på psykiatrisk afdeling har tidligere kunnet ryge uden begrænsninger, men der er faktisk indført rygeforbud også for denne patientgruppe på to hospitaler i København. Det bliver interessant, om det lykkes at gennemføre dette tiltag, og om det vil få afsmittende effekt til andre psykiatriske afdelinger. Passiv rygning inden for hjemmeplejen og integrerede ordninger bør sættes på dagsordenen. Man støder her på dilemmaet, at det er borgernes eget hjem og om sundhedspersoner kan sætte rammer for, hvad borgerne må i eget hjem. Men en ting er sikkert: det er ikke i orden, at man kan blive syg af at gå på arbejde. 3.2. Fysisk inaktivitet blandt lederne Fysisk inaktivitet er udbredt og et arbejdsmiljøproblem i vækst. Den fysiske aktivitet i fritiden er ikke steget tilsvarende som kompensation for det fysiske inaktive arbejde 18. Der er efterhånden god dokumentation for, at fysisk inaktivt arbejde har betydning for udvikling af hjertekarsygdomme, som er en af de store dødsårsager i Danmark. 16 Arbejdstilsynet, oktober 2005: Dårligt indeklima på arbejdet, fakta ark nr. 10. 17 Inspirationspjecen kan downloades fra www.sst.dk 18 Fremtidens arbejdsmiljø, Arbejdstilsynet, april 2005. 13
Sygeplejerskerne i nærværende undersøgelse har besvaret spørgsmålet om, i hvilken grad fysisk aktivitet kræves i det daglige arbejde. 87 % af basis sygeplejersker rapporterer, at de har et fysisk aktivt arbejde med gående og stående arbejde (tabel 3). De ledende sygeplejersker har derimod hovedsagelig stillesiddende arbejde. Blandt de overordnede sygeplejeledere (f.eks. oversygeplejersker) er det 87 % og blandt de øverste sygeplejeledere (f.eks. chefsygeplejersker) er det 100 %. Ser man på, om de ledende sygeplejersker (overordnede/øverste ledere) kompenserer den fysiske inaktivitet på arbejdet med fysisk aktivitet i fritiden ses, at 18 % er næsten helt fysisk passive i fritiden og 48 % er let fysisk aktive i 2 4 timer/uge. Kun 33 % er let fysisk aktive i mere end 4 timer/uge, og 1 % dyrker mere anstrengende fysisk aktivitet i mere end 4 timer/uge (data ikke vist). Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne dagligt er fysisk aktive i fritiden mindst ½ time af moderat intensitet. Det ser således ud til, at rigtig mange af de ledende sygeplejersker ikke opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger, hvilket placerer dem i risikogruppen for bl.a. hjertekarsygdomme pga. af fysisk inaktivitet både på arbejdet og i privatlivet. Det er vigtigt, at den enkelte (og især her de ledende sygeplejersker) har fokus på at være fysisk aktiv i hverdagen 19. Det gælder i hjemmet, i fritiden, i forbindelse med transport og på arbejdspladsen. Det kan anbefales, at den daglige transport er aktiv ved f.eks. at tage cyklen, trappen m.v. Desuden kan arbejdspladsen udarbejde motionspolitikker, arrangere fysiske sportsaktiviteter samt skabe fysiske rammer, som stimulerer til fysisk aktivitet f.eks. placere printere og kopimaskiner, så man er nødt til at bevæge sig og/eller indføre pausegymnastik ved computeren. Det handler derfor om at være kreativ, så der er så megen fysisk aktivitet som muligt selv i et stillesiddende arbejde samt, at man er fysisk aktiv i fritiden, så man på sigt undgår helbredsproblemer. 3.3. Hudproblemer Hudproblemer er en af de hyppigste arbejdsbetingede lidelser i Danmark. I de fleste tilfælde er der tale om kontakteksem på hænderne (90 95 % af alle arbejdsbetingede hudlidelser er kontakteksem). Erhverv med vådt arbejde har typisk mange hudproblemer 20. Kontakteksem kan opdeles i irritativ og allergisk kontakteksem. Irritativ kontakteksem er forårsaget af hudirriterende påvirkninger som f.eks. vand, sæbe og andre kemiske stoffer. Allergisk kontakteksem er forårsaget af kontakt med allergener og optræder kun hos personer, der har udviklet en allergi over for det pågældende allergen f.eks. nikkel eller konserveringsmidler. Sygeplejerskerne i denne undersøgelse har svaret på, om de har forskellige erhvervsbetingede lidelser f.eks. toksisk/allergisk håndeksem. Diagnosen har ikke været defineret i spørgeskemaet. Det antages, at det er sygeplejersker med alvorlige hudproblemer, som har afkryd 19 Sundhedsstyrelsen, 2005. Skab en sund arbejdsplads uden passiv rygning. 20 Flyvholm M, Borg L, Burr H. Hudproblemer, Arbejdsmiljø i Danmark 2000. Arbejdsmiljøinstituttet, 2001. 14
set denne lidelse (6,4 %). Dette underbygges af, at andre (Flyvholm et al.) har fundet, at sygeplejersker er den jobgruppe, der hyppigst rapporterer hudproblemer (31 %). Risikofaktorer for arbejdsbetingede hudlidelser er vådt arbejde, allergener og hudirriterende stoffer, rengøringsmidler og det at arbejde med handsker 21. I undersøgelsen af Flyvholm et al. bruger sygeplejersker oftere end andre kvinder handsker (68 vs. 19 %), har oftere kontakt med rengøringsmidler (29 vs. 11 %) og har oftere våde hænder (56 vs. 24 %). I Danmark er der gennem flere år blevet anmeldt cirka 1.700 arbejdsbetingede hudlidelser, heraf anerkendes cirka 2/3. Sygeplejerskerne er i nærværende undersøgelse blevet spurgt, om de har anmeldt deres håndeksem til Arbejdsskadestyrelsen. Analyserne viser, at det kun er 28 %, af dem, der rapporterer, at de har erhvervsbetinget toksisk/allergisk håndeksem, som har anmeldt lidelsen til Arbejdsskadestyrelsen (tabel 9). Det er således langt fra alle, som anmelder deres lidelse, selvom der er en høj anerkendelsesrate. En grund til, at sygeplejersker ikke anmelder håndeksem, kan være, at de faktisk ikke oplever indskrænkelser i deres arbejdsformåen. I denne undersøgelse viser det sig ved, at de ikke har mere sygefravær (fig. 26), ikke oftere ønsker jobskifte (fig. 27) eller tidligt arbejdsophør (fig. 29) og ikke hyppigere rapporterer nedsat arbejdsevne (fig. 28) end dem uden håndeksem. Det kan skyldes, at sygeplejerskerne gør, hvad de kan for at forblive i arbejdet som sygeplejerske. De anvender f.eks. bomuldshandsker under plasthandsker ved vådt og urent arbejde, og de planlægger med afspadsering og ferie i særlige intervaller, så de kan aflaste huden på deres hænder. En anden grund kan være, at sygeplejersker oplever hudproblemer som en uundgåelig konsekvens af fugtigt arbejde. En tredje grund kan være, at den praktiserende læge ikke er opmærksom på at anmelde hudlidelsen til Arbejdsskadestyrelsen. Der er sygeplejersker, som er meget plaget af deres håndeksem, og som ikke er i stand til at arbejde som sygeplejerske. For dem er der god hjælp at hente i Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse (DSA). Socialrådgivningen i DSA oplyser, at der er gode chancer for at gennemløbe et revalideringsforløb og senere blive beskæftiget med f.eks. undervisningsopgaver. Dette understøttes af nærværende undersøgelse (tabel 8), hvor sygeplejelærerne er dem, hvor flest har toksisk/allergisk håndeksem. En ting er hvad man kan gøre, når skaden er sket, en anden ting er den primære forebyggelse. Branchearbejdsmiljørådet Social og Sundhed (BAR SoSu) 22 er en af flere aktører, som har fokus på denne forebyggelse. De lancerede i september 2005 pjecen Sund hud og vådt arbejde og hjemmesiden www.sund hud.dk, som begge er rettet mod ansatte, sikkerhedsrepræsentanter og ledere i de mest udsatte fag. I pjecen og på hjemmesiden kan man læse om symptomer og årsager til hudlidelser samt metoder og råd til, hvordan arbejdspladsen og den enkelte medarbejder kan beskytte sig mod skader. 21 Flyvholm M, Borg L, Burr H. Hudproblemer, Arbejdsmiljø i Danmark 2000. Arbejdsmiljøinstituttet, 2001. 22 BAR SoSu er samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere inden for social og sundhedssektoren. Dansk sygeplejeråd deltager sammen med andre faglige organisationer i dette samarbejde. 15
En anden aktør er Arbejdsmiljøinstituttet, som har udarbejdet en pjece, der indeholder et evidensbaseret forebyggelsesprogram med en række anbefalinger til, hvordan man undgår hudproblemer ved vådt arbejde 23. Endelig kan et forbyggende tiltag være at rette opmærksomheden på, at børneeksem kan disponere arbejdsbetinget håndeksem. Man bør overveje om personer, der har haft børneeksem, skal være sygeplejersker senere i livet. Antallet af anmeldte arbejdsbetingede hudlidelser er i nogle faggrupper faldende, men inden for social og sundhedssektoren forventes antallet at stige pga. et forventet øget behov for ældrepleje 24. Det gør forebyggelse af hudproblemer til en nødvendighed. 3.4. Anmeldelse af arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser En arbejdsulykke skal have medført uarbejdsdygtighed i mindst én dag ud over tilskadekomstdagen for at være anmeldepligtig til Arbejdstilsynet og dermed indgå i Arbejdstilsynets statistik. Undersøgelser viser, at der cirka er 50 % underrapportering. Niveauet varierer afhængig af flere forskellige faktorer (f.eks. branche og skadens art). Sygeplejerskerne har i nærværende undersøgelse svaret på, om de i forbindelse med ulykken har udfyldt en arbejdsskadeanmeldelse (bilag 3). Der er i spørgeskemaet ikke sondret mellem en anmeldelse til Arbejdstilsynet eller en anmeldelse lokalt til sikkerhedsorganisationen. Det er kutyme på flere arbejdspladser at udfylde en skadesanmeldelse lokalt til sikkerhedsorganisationen også selvom der ikke har været sygefravær. Det antages derfor, at sygeplejerskerne i denne undersøgelse har svaret i forhold til enten en lokal indberetning eller en indberetning til Arbejdstilsynet. Analyserne viser, at omtrent 32 % af sygeplejerskerne har været udsat for en arbejdsulykke inden for de sidste 12 måneder (tabel 5), og at 58 % af de skadeslidte sygeplejersker IKKE har udfyldt en arbejdsskadeanmeldelse (tabel 6). Der er forskel på anmeldelsesfrekvensen inden for de forskellige typer af ulykker (tabel 7). Stik på uren kanyle/instrument er den type, der hyppigst altid anmeldes (65 %), mens stik på ren kanyle/instrument næsten aldrig anmeldes (93 %). Man kan have den holdning, at det er uvæsentligt at anmelde (internt) et stikuheld på en ren kanyle/instrument. Men set i lyset af, at 14 % af sygeplejerskerne har uheld med en ren kanyle/instrument, bør sygeplejersker overveje at udfylde en intern skadesanmeldelse også i disse situationer. Det ville kunne sætte fokus på usikre arbejdsrutiner og formentlig være med til at forebygge stikuheld generelt. Der er ligeledes mange sygeplejersker, som ikke anmelder forstuvninger/ forstrækninger (62 %), lænde /rygskader (58 %) og psykiske skader (58 %). Nærværende undersøgelse giver ingen forklaringer på, hvorfor sygeplejersker ikke konsekvent anmelder arbejdsulykker. En hypotese kunne være, at sygeplejersker synes, at anmeldeproceduren er besværlig og tidsrø 23 Mygind K, Flyvhom M. Undgå hudproblemer med vådt arbejde. Arbejdsmiljøinstituttet, 2004. 24 Arbejdsrelaterede hudproblemer. Faktaark nr. 7. Arbejdstilsynet, 2005. 16
vende, en anden at de glemmer det, eller at de ikke er bekendt med proceduren, eller at de oplever at besværet er større end gevinsten. Dette understøttes af en undersøgelse blandt ansatte på Amtssygehuset i Glostrup 25. Den viser, at kun 27 % fik taget relevante blodprøver seks måneder efter stikuheld. De hyppigste årsager var glemsomhed eller en overbevisning om, at den mulige smittekilde ikke var smittefarlig. Forebyggelse af erhvervsbetinget blodbåren smitte forudsætter personalets aktive medvirken og overholdelse af gældende rekommandationer. Selv i et lavendemisk område som Danmark er der dog en vis risiko, idet cirka 2 % af alle indlagte på et dansk sygehus fandtes at være seropositive for enten hepatitis B eller C, og kun 60 % af de inficerede hørte til let identificerbare risikogrupper. Det er ikke kun arbejdsulykker som sygeplejersker ikke altid anmelder. Det samme gør sig gældende i forhold til erhvervsbetingede lidelser. I nærværende undersøgelse er sygeplejerskerne blevet spurgt, om de har anmeldt lidelsen til Arbejdsskadestyrelsen (tabel 9). Det er kun cirka halvdelen af sygeplejerskerne, som har anmeldt hepatitis/anden infektionssygdom (50 %) samt rygskader pga. af tunge løft (47 %). I forhold til psykiske skader/lidelser er anmeldefrekvensen endnu lavere. Der er omtrent 6 %, som oplyser, at de har en psykisk skade enten pga. psykiske belastninger i arbejdet (3,2 %) eller pga. konflikter på arbejdet (2,4 %). Det er kun henholdsvis 25 % og 13 %, som anmelder disse erhvervsbetingede lidelser. Overordnet er det cirka 30 % af sygeplejerskerne, som rapporterer, at de har/har haft en erhvervsbetinget lidelse, hvilket er en temmelig stor andel. Spørgsmålet er, om sygeplejerskerne har svaret ja til erhvervsbetinget lidelse, fordi de føler sig brugte/slidte pga. arbejdet. Sygeplejerskerne kan opleve sammenhæng mellem arbejdet og deres symptomer/sygdom, selvom f.eks. den praktiserende læge mener, at der ikke er sammenhæng til arbejdet, da mange oplever, de har det bedre i f.eks. bevægeapparatet, når de f.eks. har ferie. Nærværende undersøgelse giver ikke oplysninger om, hvor stor en andel af sygeplejerskerne der har fået anerkendt deres selvrapporterede erhvervsbetingede lidelse. Man bør være opmærksom på, at andelen med erhvervsbetingede lidelser er en akkumulering over flere år, da der ikke er spurgt inden for en afgrænset tidsperiode. Desuden er der spurgt om både har og har haft lidelsen, så der kan være sygeplejersker, som ikke længere har lidelsen. Dette påvirker således forekomsten af erhvervsbetingede lidelser. I 1995 var psykiske lidelser i hvert femte tilfælde hovedårsagen til, at en sygeplejerske fik tilkendt førtidspension 26. Ti år senere (2005) var psykiske lidelser årsag til hver tredje førtidspension. I forhold til lidelser i bevægeapparatet har der været en omvendt udvikling. I 1995 fik hver tredje førtidspension pga. lidelser i bevægeapparatet og i 2005 er det faldet til hver fjerde. Det ser ud til, at man er blevet lidt bedre til at passe på sig selv, når det drejer sig om de fysiske skavanker. Men noget tyder på, at det kniber en del mere med at tage vare på sig selv, når det gælder det psykiske velvære. Der er for nuværende ikke noget sikkert 25 Graversen M, Bytzer P. Serologisk opfølgning efter stikuheld på sygehus. Ugeskr læger, 2004; 166/7: 592 95. 26 Oplysninger fra Pensionskassernes Administration (PKA). Medlemmerne er ansat i bl.a. social og sundhedssektoren. 17
grundlag for at sige, i hvilket omfang de psykiske lidelser er arbejdsbetingede eller betinget af en generel mere stressende livsstil også i privatlivet 27. I perioden 1997 til og med 2001 har der været behandlet 3.259 arbejdsskader vedrørende sygeplejersker i Arbejdsskadestyrelsen 28. Heraf var der 1895 ulykker, 1168 erhvervssygdomme, 4 brilleskader og 192 pludselige løfteskader. Af disse sager har Arbejdsskadestyrelsen anerkendt 1209 ulykker, 354 erhvervssygdomme, 3 brilleskader og 3 pludselige løfteskader (i alt 1569 sager). For de erhvervsbetingede lidelser er der således en anerkendelsesprocent på 30,8 %. Ses isoleret på sager om hudlidelser er der i perioden behandlet 347 sager og af statistikken ses, at der er afvist 59 sager svarende til 17 %. Der er således en anerkendelsesrate på 83 %. Der er således en god grund til at anmelde arbejdsulykker/erhvervsbetingede lidelser. Nemlig for at kunne dokumentere en arbejdsskade, som i værste fald medfører dårligere helbred, reduceret arbejdsevne og måske slutteligt førtidspension. Man bør derfor sætte anmeldelse af arbejdsskader på dagsordenen i sikkerhedsorganisationen, udarbejde kampagner på arbejdspladsen og anvende anmeldelserne i det forebyggende arbejde. Det handler dog først og fremmest om ikke at blive syg af at gå på arbejde. 27 Pensionskassernes Administration (PKA). Medlemmerne er ansat i bl.a. social og sundhedssektoren. 28 Internt notat i Dansk Sygeplejeråd på basis af anonymiseret statistisk materiale fra en samkørsel mellem DSR s medlemsregister og Arbejdsskadestyrelsens Edb system. 18
4. Materiale og metode Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema, der er udsendt til 6043 aktive sygeplejersker i Danmark. Der er foretaget en tilfældig udvælgelse blandt de aktive medlemmer fra DSR s medlemsregister pr. 08. februar 2002 inden for sygehusområdet, primærområdet og uddannelsesområdet samt blandt sygeplejestuderende i klinisk undervisning. Denne første del af undersøgelsen er et tværsnitsstudie. Indsamlingen af disse baseline data er foretaget fra marts til og med juni 2002. Det samlede antal besvarede og returnerede spørgeskemaer er 4559, hvilket svarer til en samlet besvarelsesprocent på 76,2 %. Undersøgelsen er planlagt som et forløbsstudie med opfølgning efter en femårig periode. DSR har stået for den primære udsendelse af spørgeskemaet. Herefter har Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) stået for rykkerproceduren og rensning af data. Indtastning af data er foretaget af et tastebureau. Den enkelte besvarelse kan identificeres via det selvoplyste personnummer. De data, som kan henføres direkte til personerne opbevares på AMI. DSR har modtaget et anonymiseret datasæt. Undersøgelsen er anmeldt til Datatilsynet, og hver enkelt deltager har for at kunne deltage i undersøgelsen udfyldt en samtykkeerklæring. Undersøgelsens population Svarpersonerne er repræsentative for den samlede gruppe af aktive sygeplejersker i Danmark med hensyn til undersøgelsens variable, idet stikprøvens størrelse tilsikrer en sådan repræsentativitet. Det er kontrolleret, at dette gælder for køn, alder og sektor. En detaljeret beskrivelse af populationen kan ses i tidligere offentliggjorte rapporter. Dataanalyse I beskrivelsen af resultaterne om påvirkningerne i arbejdsmiljøet f.eks. ergonomi er anvendt andele i procent. Påvirkningerne er dikotomiseret i henholdsvis ½ del eller mere af arbejdstiden og mindre end ½ delen af arbejdstiden. Der er foretaget krydstabulering med forskellige grupperinger så som: stillingskategorier og afdelingstyper. Pearson Chi Square test er anvendt til vurdering af statistisk signifikante forskelle mellem grupperingernes andele. Konsekvenserne af påvirkningerne i arbejdsmiljøet er fremstillet på to niveauer: 1) påvirkningerne medfører f.eks. smerter og ubehag i bevægeapparatet og arbejdsskader som igen kan resultere i 2) f.eks. sygefravær og tidligt ophør fra arbejdsmarkedet. Lænde /rygskade, ryglidelser og håndeksem er dikotomiseret i henholdsvis ja og nej. Resultaterne tager udgangspunkt i rapportens model (fig. 1), som illustrerer antagelsen om årsagsforholdene. Vi kan dog ikke med sikkerhed vide, om virkningen går fra f.eks. ergonomiske påvirkninger til akut lænde /rygskade, eller om virkningen er, at når sygeplejerskerne har været udsat for en lænde /rygskade, så er de mere opmærksomme på, hvor meget af arbejdstiden de arbejder i f.eks. uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. At vi ikke er i stand til at fremkomme med en sikker konklusion om en bestemt årsagssammenhæng skyldes, at disse første resultater er baseline målinger, hvor både årsag (ergonomiske påvirkninger) og virkning (lænde /rygskade) er målt på samme tid. 19
5. Resultater Resultaterne er opdelt i følgende temaer: 1) Fysiske, kemiske og ergonomiske påvirkninger fra arbejdsmiljøet med fokus på ergonomi og indeklima. 2) Arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser, herunder anmeldelsesfrekvens. 3) Konsekvenser af lænde /ryglidelser og hudproblemer med fokus på sygefravær, intention om jobskifte, selvvurderet arbejdsevne samt intention om tidligt ophør fra arbejdsmarkedet. 5.1. Fysiske, kemiske og ergonomiske påvirkninger i arbejdsmiljøet Hvilke fysiske, kemiske og ergonomiske påvirkninger fra arbejdsmiljøet oplever sygeplejerskerne i løbet af arbejdstiden? Tabel 1. Andelen (%) af basis sygeplejersker, der i løbet af arbejdstiden oplever forskellige fysiske og ergonomiske påvirkninger fra arbejdsmiljøet. Kolonne 4 (grå) er en sammentælling af kolonne 1 til 3. Påvirkninger Næsten hele tiden 3/4 af tiden 1/2 af tiden I alt i mindst ½ af tiden 1/4 af tiden Sjældent Aldrig Dårligt indeklima 20 8 12 40 18 33 9 Støv 14 4 8 26 12 41 21 Træk 7 6 11 24 17 41 18 Dårlig belysning 6 4 9 19 16 44 21 Støj 2 3 7 12 15 51 22 Passiv rygning 4 3 5 12 15 36 38 Arbejde foroverbøjet 3 5 13 21 36 36 6 Arbejde/vrid i ryggen 3 4 10 17 32 46 6 Skub/træk af tunge byrder 2 3 8 13 32 46 8 Bære/løfte tunge byrder 1 2 6 9 23 54 14 EGA 4 5 9 18 16 43 23 Langvarigt stående arbejde 4 5 7 16 16 44 24 Bilkørsel 4 3 4 11 9 11 70 Note: Basis sygeplejersker, n=2920, missing=23. Tabel 1 viser, at sygeplejersker hyppigst oplever følgende fysiske og kemiske påvirkninger i mindst ½ delen af arbejdstiden: 40 % dårligt indeklima, 26 % støv, som er synligt i almindelig belysning, 24 % træk i arbejdslokaler så man mærker det suser. Cirka 1/5 af basis sygeplejerskerne oplever uhensigtsmæssige arbejdsstillinger i mindst ½ delen af arbejdstiden og cirka 1/10 oplever uhensigtsmæssige arbejdsstillinger med kraftanvendelse: 21 % arbejder i foroverbøjet stilling, 17 % arbejder, hvor de vrider i ryggen, 13 % arbejder med skub eller træk af tunge byrder og 9 % bærer/løfter tunge byrder (mindst 10 kg). 20
Opdeles data på aldersgrupper ses, at det er blandt de yngre aldersgrupper, hvor flest udsættes for ergonomiske påvirkninger i ½ delen eller mere af arbejdstiden. Jo ældre sygeplejerskerne bliver jo færre udsættes for ergonomiske påvirkninger (data ikke vist). Der kan formentlig være mange forklaringer på dette. F.eks., at mange yngre arbejder på fuld tid (37 timer/uge) og i skiftende vagter, mens flere ældre arbejder på deltid og i dagtjeneste. Det kan også skyldes, at ergonomiske påvirkninger blandt de ældre opfattes som en del af arbejdet, mens dette ikke er tilfældet blandt de yngre. Opdeles data efter hvor længe man har været ansat på nuværende arbejdsplads, er der ikke betydelige forskelle på andelen, der udsættes for ergonomiske påvirkninger mellem dem, som f.eks. har været ansat i < 12 måneder og > 12 år (data ikke vist). 5.1.1. Påvirkninger i arbejdsmiljøet på forskellige typer af afdelinger På hvilke afdelinger oplever sygeplejerskerne de målte påvirkninger i ½ delen af arbejdstiden eller mere? Hvilke påvirkninger bør de forskellige afdelinger have fokus på? Tabel 2. Andelen (%) af basis sygeplejersker, der ½ af arbejdstiden eller mere er udsat for følgende ergonomiske arbejdsmiljøpåvirkninger. Arbejde Afdeling Arbejde foroverbøjet med vrid i ryggen Skub/træk af tunge byrder Bære/løfte tunge byrder EGA Langvarigt stående arbejde Bilkørsel Antal Intensiv 43 32 33 24 26 34 1 202 Anden beh. 24 19 17 12 34 26 93 Operation 16 35 19 9 32 86 170 Kirurgisk 27 19 20 13 14 8 1 396 Medicinsk 21 16 20 15 12 8 428 Anæstesi 14 17 11 5 31 21 1 132 Børn 27 15 4 2 17 22 1 130 Skadestue 32 9 13 6 9 19 53 Hjemmepleje 23 11 4 4 8 4 49 373 Amb/kort/dag 12 13 3 1 34 15 178 Integr.ordn. 16 9 9 6 9 3 48 214 Onkologi 9 6 6 3 14 5 2 66 Psykiatri 4 2 2 1 5 1 1 143 Alle 21 16 14 9 18 16 11 2835 Note: Basis sygeplejersker, n=2920. Opvågning (31), røntgen (47), akut modtageafdeling (37), lokal psykiatri (41) og plejehjem (38) er ikke med i tabellen, da der er <50 deltagere på disse afdelinger. De grå markeringer viser afdelinger, hvor procentandelen er lig med eller højere end for gennemsnittet af den samlede gruppe (kategorien alle ). Tabel 2 viser, at intensiv afdeling og anden behandlingsafdeling er de afdelinger, hvor flere basis sygeplejersker oplever 6 ud af de 7 målte belastninger sammenlignet med gruppen af alle basis sygeplejersker. Det er kun i forhold til bilkørsel at færre sygeplejersker er udsat. Sygeplejersker på onkologiske afdelinger og inden for psykiatrien er mindre hyppigt udsat for alle de målte ergonomiske påvirkninger end den samlede gruppe af sygeplejersker. 21
Arbejde foroverbøjet: På seks ud af 13 afdelinger arbejder flere sygeplejersker foroverbøjet end i den samlede gruppe (21 %). I prioriteret orden er det intensiv (43 %), skadestue (32 %), kirurgi og børn (27 %), anden behandling (24 %) og hjemmeplejen (23 %). Arbejde med vrid i ryggen: På fem ud af 13 afdelinger arbejder flere sygeplejersker med vrid i ryggen end i den samlede gruppe (16 %). I prioriteret orden er det operation (35 %), intensiv (32 %), anden behandling og kirurgi (19 %) samt anæstesi (17 %). Skub/træk af tunge byrder samt bære/løfte tunge byrder: På fire ud af 13 afdelinger er der flere sygeplejersker, der arbejder med skub/træk af tunge byrder samt bærer/løfter tunge byrder end i den samlede gruppe. I prioriteret orden er det intensiv, medicinsk, kirurgisk og anden behandling. 22
5.1.2. Er de ergonomiske påvirkninger belastende? Sygeplejerskerne har svaret på, om de udsættes for forskellige ergonomiske påvirkninger i næsten hele arbejdstiden til aldrig. En ting er, at man udsættes for påvirkninger, en anden ting er, om de opleves belastende. I dette afsnit forsøges at afdække denne problemstilling. Andel (%) tilfredshed med fysisk arbejdsmiljø Sygeplejerskers tilfredshed med det fysiske arbejdsmiljø 120 100 80 53 53 60 50 52 51 55 65 40 62 53 20 35 40 30 11 16 19 13 6 14 0 Sygeple jers ke Spl. m/ s pec.funk. Mellemleder Overordnet spl.leder Øv ers te spl.leder Sundhedsplejerske S y geplejelæ rer S ygeple jestuderende Alle Meget utilfre ds Utilfre d s Tilfre ds Me ge t tilfre ds Fig. 2. Sygeplejerskers tilfredshed med det fysiske arbejdsmiljø opdelt på stillingskategorier (n= 4300, missing=259). Basis sygeplejerskerne (63 %) er den gruppe, hvor færrest er meget tilfredse/tilfredse med det fysiske arbejdsmiljø (fig. 2). Jo højere lederne er placeret i det hierarkiske system jo mere tilfreds er lederen med det fysiske arbejdsmiljø (mellemleder 74 %, overordnet leder 88 % og øverste leder 93 %). Ergonomiske arbejdsforhold og utilfredsheden med det fysiske arbejdsmiljø blandt sygeplejersker Bæ re og løfte tunge byrde r: < ½ tid Bæ re og løfte tunge byrder: ½ tid eller mere Skub og træ k a f tunge byrde r:< ½ tid S kub og træ k a f tunge byrde r: ½ tid e lle r me re Arbe jde me d vrid i rygge n: < ½ tid Arbejde med vrid i ryggen: ½ tid eller mere Arbe jde forove rbøje t: < ½ tid Arbejde foroverbøjet: ½ tid eller mere 0 10 20 30 40 50 60 70 Andelen (%) der er meget utilfreds/utilfreds med det fysiske arbejdsmiljø Fig. 3 Basis sygeplejerskers tilfredshed med det fysiske arbejdsmiljø set i forhold til ergonomiske påvirkninger (opdelt i ½ delen eller mere af arbejdstiden og mindre end ½ delen af arbejdstiden). 23
Blandt sygeplejersker, som udsættes for ergonomiske påvirkninger mindre end ½ delen af arbejdstiden, er der omtrent 30 % som vurderer deres fysiske arbejdsmiljø som utilfredsstillende/ meget utilfredsstillende, mens der blandt sygeplejersker som udsættes for ergonomiske påvirkninger i ½ delen eller mere af arbejdstiden er 50 % eller flere, som vurderer deres fysiske arbejdsmiljø utilfredsstillende/meget utilfredsstillende (fig. 3). Det ser således ud til, at jo større del af arbejdstiden sygeplejerskerne udsættes for ergonomiske påvirkninger, jo mere belastende opleves påvirkningen, målt ved utilfredsheden med det fysiske arbejdsmiljø. 24
5.1.3. Har sygeplejersker et aktivt eller inaktivt arbejde? Som nævnt er det cirka 1/5 af sygeplejerskerne og på visse afdelinger endnu flere, som i mindst ½ delen af arbejdstiden udsættes for ergonomiske påvirkninger. Ensidige belastninger af bevægeapparatet kan være med til at øge nedslidningen, men hvordan ser det generelt ud med fysisk aktivitet i sygeplejerskernes arbejde? Tabel 3. Hvilken grad af fysisk aktivitet (%) kræves i dit daglige arbejde. Tungt / Stillingskategori Stillesiddende arbejde Stående/ gående Stående/ gående med løft hurtigt + anstrengende Antal Sygeplejerske (basis) 9 44 43 4 2904 Spl. m/spec.funk. 32 39 26 3 455 Mellemleder 49 37 13 0 419 Overordnet spl. leder 87 12 1 0 136 Øverste spl. leder 100 0 0 0 47 Sundhedsplejerske 57 30 13 0 176 Sygeplejelærer 52 47 2 0 116 Sygeplejestuderende 6 59 33 2 51 Alle 23 41 33 3 4304 Note: n=4303. Sygeplejestuderende er kun dem i klinisk praksis. Tabel 3 viser, at basis sygeplejersker har et fysisk aktivt arbejde. Kun 9 % af basissygeplejerskerne har stillesiddende arbejde. Blandt de øvrige grupper af sygeplejersker har 1/3 eller mere stillesiddende arbejde. Efterhånden som lederen flytter sig opad i hierarkiet, har flere af lederne stillesiddende arbejde (mellemleder 49 %, overordnet leder 87 %, øverste leder 100 %). Basis sygeplejersker er fysisk aktive i deres arbejde. De har et gående og stående arbejde, hvor der i perioder er løfte eller bærearbejde. Relativt få (4 %) har tungt/hurtigt arbejde, som er anstrengende. Blandt de ledende sygeplejersker er 18 % næsten helt fysisk passive i fritiden og 48 % let fysisk aktive i fritiden i 2 4 timer/uge. Kun 33 % er let fysisk aktive i mere end 4 timer/uge, og 1 % dyrker mere anstrengende fysisk aktivitet i mere end 4 timer/uge (data ikke vist). 25
5.1.4. Indeklima på sygeplejerskernes arbejdspladser Hvordan oplever sygeplejersker indeklimapåvirkningerne på de forskellige afdelinger? Støj, træk, støv, belysning og passiv rygning antages at være delmængder af begrebet indeklima. Tabel 4. Andelen (%) af basis sygeplejersker, der ½ af arbejdstiden eller mere er udsat for følgende indeklima påvirkninger. Afdeling Dårligt indeklima Støj Træk Støv Dårlig belysning Passiv rygning Antal Intensiv 61 17 37 40 36 6 396 Psykiatri 54 8 21 28 18 62 143 Børn 51 12 22 39 29 4 132 Anden beh. 50 10 19 24 20 5 93 Medicinsk 48 16 19 39 17 2 130 Kirurgisk 46 14 23 33 20 5 428 Skadestue 45 9 43 30 8 9 53 Onkologi 41 9 17 30 15 5 66 Amb/kort/dag 38 10 28 20 17 2 178 Anæstesi 34 10 61 5 7 4 202 Operation 25 21 52 5 14 1 170 Hjemmepleje 23 9 6 18 16 23 373 Integr.ordn. 16 7 6 14 13 16 214 Alle 40 12 24 26 19 12 2835 Note: Opvågning (31), røntgen (47), akut modtageafdeling (37), lokal psykiatri (41) og plejehjem (38) er ikke med i tabellen, da der er <50 deltagere på disse afdelinger. De grå markeringer viser afdelinger, hvor procentandelen er lig med eller højere end for gennemsnittet af den samlede gruppe (kategorien alle ). Tabel 4 viser, at intensiv afdeling er den afdeling, hvor flere basis sygeplejersker oplever 5 ud af de 6 målte belastninger (61 % dårligt indeklima, 17 % støj, 37 % træk, 40 % støv og 36 % dårlig belysning) sammenlignet med gruppen af alle basis sygeplejersker. Det er kun i forhold til passiv rygning, at færre sygeplejersker er udsatte. Dårligt indeklima: På 8 ud af 13 afdelinger oplever flere sygeplejersker dårligt indeklima end den samlede gruppe (40 %). Ordnet efter forekomst af dårligt indeklima er afdelingerne: intensiv (61 %), psykiatri (54 %), børn (51 %); anden behandling (50 %), medicinsk (48 %), kirurgisk (46 %), skadestue (45 %) og onkologisk (41 %). På afdelinger, hvor mange oplever dårligt indeklima, er der også mange, der oplever støv, som er synligt i almindelig belysning. På afdelinger (ambulatorier, anæstesi og operation) hvor færre oplever dårligt indeklima, oplever flere derimod træk i arbejdslokaler (så man mærker det suser). Passiv rygning: På psykiatrisk afdeling (62 %), i hjemmeplejen (23 %) og i integreret ordning (16 %) er der flere, som oplever passiv rygning end i den samlede gruppe (12 %). 26
Då rlig t inde klima o g s a mme nhæ ng me d a ndre inde klima fa kto re r Pas s iv rygning: ½ tid eller mere Pas s iv ryg ning : < ½ tid Dårlig be lys ning : ½ tid e lle r me re Dårlig be lys ning : < ½ tid Støv: ½ tid eller mere Støv: < ½ tid Træk: ½ tid eller mere Træk: < ½ tid Støj: ½ tid eller mere Støj: < ½ tid 38 31 29 31 35 53 67 69 71 76 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Andel (%) som i mere end halvdelen af tiden oplever et dårligt indeklima Fig. 4. Andelen af basis sygeplejersker, som oplever forskellige indeklimafaktorer samtidig med, at de oplever dårligt indeklima i mere end ½ delen af arbejdstiden (n=2920). Figur 4 viser, at når sygeplejersker i mere end ½ delen af arbejdstiden er udsat for dårlig belysning, støv, træk og støj, så er det mere end dobbelt så mange, som oplever et dårligt indeklima sammenlignet med dem, som er udsat for indeklimafaktorerne i mindre end ½ delen af arbejdstiden. Dårligt indeklima og sygefravær blandt sygeplejersker Dårligt indeklima - mindre end ½ delen af arbejdstiden 19 21 Dårligt indeklima - i ½ del af arbejdstiden eller mere 30 28 0 10 20 30 40 50 60 70 Andel (%) med sygefravær >10 dg 6-10 dg Fig. 5. Andelen (%) af basis sygeplejersker med sygefraværsdage (opdelt i grupper) i forhold til hvor meget af arbejdstiden de udsættes for dårligt indeklima (n=2857, p<0,05). Figur 5 viser, at blandt sygeplejersker, som i ½ delen eller mere af arbejdstiden oplever dårligt indeklima, har 58 % seks eller flere sygefraværsdage over 12 måneder, mens kun 40 % af sygeplejerskerne, som i mindre end ½ delen af arbejdstiden oplever dårligt indeklima, har seks eller flere fraværsdage. 27
5.1.5. Passiv rygning På psykiatrisk afdeling (62 %), i hjemmeplejen (23 %) og i integreret ordning (16 %) er der flere, som oplever passiv rygning end i den samlede gruppe (12 %). Det er altså især på psykiatriske afdelinger, at sygeplejersker udsættes for passiv rygning, men problemet er også på de arbejdspladser, hvor sygeplejerskerne arbejder i borgernes eget hjem. Er der forskel blandt sygeplejerskerne på, hvordan de oplever passiv rygning afhængig af deres egen ryger status? Sygeplejersker, som udsættes for passiv rygning i ½ delen af arbejdstiden eller mere i forhold til, om de selv er rygere eller ikke-rygere på udvalgte afdelinger Inte g r.ord n. Hjemmeplejen Psyk.afd. Alle 11 13 17 14 21 24 0 10 20 30 40 50 60 70 Ande l (%) som udsættes for passiv rygning i ½ delen af arbejdstiden eller mere 59 64 Ja Ja, men der er dage, hvor jeg ikke ryger Ne j, me n je g ha r rø ge t tidlige re Ne j, je g ha r a ldrig røge t Fig.6. Andelen (%) af sygeplejersker, som udsættes for passiv rygning i ½ delen eller mere af arbejdstiden i forhold til om de selv er rygere eller ikke rygere. Figur 6 viser, at sygeplejersker i lige stort omfang oplever at være udsat for passiv rygning uanset om de er rygere eller ikke rygere. Der er dog en tendens til, at andelen, der oplever passiv rygning i ½ delen eller mere af arbejdstiden, er lidt mindre blandt rygerne end blandt ikke rygerne på de udvalgte afdelinger. På psykiatrisk afdeling er det f.eks. 59 % af rygerne, og 64 % af dem der aldrig har røget, som oplever, at de udsættes for passiv rygning i ½ delen eller mere af arbejdstiden. 28
Rygere og ikke-rygere blandt sygeplejersker på udv a lg te a fdeling e r Inte g r.ord n. 24 5 Hjemmeplejen 15 4 Psyk.afd. 19 6 Alle 16 5 0 20 40 60 80 100 Andel (% ) rygere og ikke-rygere Ja J a, men der er dage, hvor jeg ikke ryger Ne j, me n jeg har røge t tidlige re Nej, jeg har aldrig røget Fig. 7. Andelen (%) af basis sygeplejersker, som er rygere og ikke rygere på udvalgte afdelinger. Blandt basis sygeplejersker er der 16 %, som er rygere og 5 % som ryger, men ikke dagligt. Der er flere sygeplejersker, som ryger på psykiatrisk afdeling (19 og 6 %) og i integreret ordning (24 og 5 %). I hjemmeplejen er der 19 % rygere (15 og 4 %), hvilket er lidt lavere end for den samlede gruppe af sygeplejersker. 5.1.5. Sammenfatning af resultaterne om påvirkninger i arbejdsmiljøet Basis sygeplejerskerne er den gruppe, hvor færrest er meget tilfredse/tilfredse med det fysiske arbejdsmiljø (fig. 2). Jo højere lederne er placeret i det hierarkiske system, jo mere tilfreds er lederen med det fysiske arbejdsmiljø. Basis sygeplejersker har et fysisk aktivt arbejde. Kun 9 % af basis sygeplejerskerne har stillesiddende arbejde (tabel 3). Efterhånden som lederne flytter op i hierarkiet, får flere stillesiddende arbejde (49 100 %). Ergonomiske påvirkninger De følgende resultater omhandler kun basis sygeplejersker og af hensyn til læsevenligheden skrives kun sygeplejerske. Cirka 1/5 del af sygeplejerskerne oplever uhensigtsmæssige arbejdsstillinger i mindst ½ delen af arbejdstiden og cirka 1/10 oplever uhensigtsmæssige arbejdsstillinger med kraftanvendelse i mindst ½ delen af arbejdstiden. Det at arbejde foroverbøjet (21 %) og at arbejde med vrid i ryggen (17 %) er de hyppigst forekomne ergonomiske påvirkninger (tabel 1). Der er stor forskel på hvilke ergonomiske påvirkninger, der forekommer på forskellige typer af afdelinger (tabel 2). På intensiv afdelingerne udsættes flere sygeplejersker end i den samlede gruppe af sygeplejersker for seks ud af syv målte påvirkninger i ½ delen eller mere af arbejdstiden. Sygeplejersker på onkologiske afdelinger og inden for psykiatrien er mindre hyppigt udsat for alle de målte ergonomiske påvirkninger end den samlede gruppe af sygeplejersker (tabel 2). 29
Det er de yngre, der hyppigst oplever, at de udsættes for ergonomiske påvirkninger. Jo ældre sygeplejerskerne er, jo færre oplever at de udsættes for ergonomiske påvirkninger. Anciennitet på nuværende arbejdsplads har ingen betydning. Påvirkningerne er af stort set samme størrelse uanset hvor længe, man har været ansat på arbejdspladsen (data ikke vist). Resultater fra Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) 29 viser samme tendens som resultaterne i nærværende undersøgelse. I NAK er sygeplejersker, sammenlignet med andre danske erhvervsaktive kvinder, hyppigere udsat for i mindst ½ delen af arbejdstiden at arbejde med bøjet ryg (33 vs. 21 %) og med vrid i ryggen (49 vs. 37 %) samt udsat for træk og skub af tunge byrder (25 vs. 18 %). Hvorimod der er færre sygeplejersker, som arbejder i fastlåste arbejdsstillinger (17 vs. 26 %) og som har siddende arbejde (10 vs. 35 %). Sygeplejerskerne har svaret på, om de udsættes for forskellige ergonomiske påvirkninger (bilag 3). På baggrund af analyserne vurderes de ergonomiske påvirkninger til at være belastende, da der blandt sygeplejersker, som udsættes for påvirkningerne i ½ delen eller mere af arbejdstiden, er flere utilfredse/meget utilfredse med det fysiske arbejdsmiljø end i gruppen, som udsættes for påvirkningerne i mindre end ½ delen af arbejdstiden (fig. 3). Indeklima, herunder støv, træk og støj Dårligt indeklima er et udbredt arbejdsmiljøproblem, og udviklingstendensen vurderes at være stigende 30. Årsagerne til dårligt indeklima på arbejdspladserne er oftest dårlig luftkvalitet, problemer med kulde/varme/træk, dårlig belysning og generende støj. Dårligt indeklima giver almindeligvis ikke anledning til sygdom i egentlig forstand, men kan give gener og symptomer som irritation af øjne og slimhinder, hovedpine og træthed. I tabel 1 ses, at sygeplejerskerne i denne undersøgelse i mindst ½ delen af arbejdstiden oplever følgende fysiske og kemiske påvirkninger: dårligt indeklima (40 %), støv (26 %) og træk (24 %). Sygeplejersker, som eksponeres for støv, støj og træk, dårlig belysning og passiv rygning i mindst ½ delen af arbejdstiden, oplever at de har et dårligt indeklima (fig. 4). På otte ud af 13 forskellige typer afdelinger oplever flere sygeplejersker end i den samlede gruppe dårligt indeklima. På psykiatrisk afdeling (62 %), i hjemmeplejen (23 %) og i integreret ordning (16 %) er der flere som udsættes for passiv rygning end i den samlede gruppe (tabel 4). Dårligt indeklima har betydning for sygeplejerskernes tilstedeværelse på arbejdspladsen (fig. 5). Sygeplejersker, som oplever at der er et dårligt indeklima i mindst ½ delen af arbejdstiden, har hyppigere sygefravær på mere end 5 dage end dem, der arbejder i et dårligt indeklima i mindre end ½ delen af arbejdstiden (58 vs. 40 %). 29 Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte hører til på Arbejdsmiljøinstituttet. Der indgår cirka 100 sygeplejersker i denne kohorte. 30 Arbejdstilsynet, oktober 2005: Dårligt indeklima på arbejdet, Fakta ark nr. 10 30
Resultater fra Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) 31 viser, at sygeplejersker sammenlignet med andre danske erhvervsaktive kvinder i mindst ½ delen af arbejdstiden hyppigere er udsat for temperatursvingninger (44 vs. 26 %) og træk (33 vs. 19 %). 31 Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte hører til på Arbejdsmiljøinstituttet. Der indgår cirka 100 sygeplejersker i denne kohorte. 31
5.2. Arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser Dette afsnit handler om omfanget af arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser samt anmeldelsesfrekvensen. 5.2.1. Arbejdsulykker Det følgende er resultater om arbejdsulykker opdelt på stillingskategorier og typer af ulykker. Desuden vises tabeller om anmeldefrekvensen af arbejdsulykkerne. Tabel 5. Andelen (%) af sygeplejersker udsat for ingen eller en/flere ulykker i arbejdstiden inden for det sidste år. Stikskade Antal Nej m/ forurenet kanyle Stikskade m/ ren kanyle Forstuvning/for strækning Akut lænde/ rygskade Psykisk skade Andet Skader i alt 2943 Sygeplejerske (basis) 68 9 14 5 5 3 4 107 461 Spl. m/spec.funk. 76 7 10 5 4 2 2 106 423 Mellemleder 86 2 4 3 4 2 2 103 183 Øverst/over. leder 93 2 2 3 100 179 Sundhedsplejerske 89 3 2 2 4 101 121 Sygeplejelærer 96 1 3 100 53 Sygeplejestud. 107 Andet 91 2 1 4 1 2 100 4470 Alle 74 7 11 4 4 3 3 106 Note: N=4559, missing=89. Inden for hver stillingskategori kan summeringen af andele overstige 100 %, da der er sygeplejersker, som har været udsat for mere end en ulykke/skade. Der er kun medtaget procentandele ved grupper større end 100. Tabel 5 viser andelen af sygeplejersker, som har/ikke har været udsat for en arbejdsulykke/ skade. Blandt gruppen af sygeplejersker (68 %) er der færre, som ikke har været udsat for en ulykke/skade på arbejdet end blandt de øvrige grupper (74 %). 9 % af basis sygeplejerskerne har stukket sig på en forurenet kanyle/instrument og 14 % på en ren kanyle/instrument. 5 % af basis sygeplejerskerne har haft en forstuvning/forstrækning eller akut lænde / rygskade. Inden for hver stillingskategori kan summeringen af andele overstige 100 %, da der er sygeplejersker, som har været udsat for mere end en ulykke/skade. Tabel 6. Andelen (%) af sygeplejersker som i forbindelse med ulykken (ulykkerne) ikke har/har udfyldt en arbejdsskadeanmeldelse opdelt på stillingskategori. Stillingskategori Nej Ja, nogle Ja, alle Antal Sygeplejerske 57 15 28 913 Spl. m/ spec.funk. 58 11 31 106 Mellemleder 64 9 14 58 Alle 59 14 27 1136 Note. Kun medtaget stillingsgrupper i tabellen, hvor antallet er > 50. N=1136, missing=88, (total=1224) 32
Tabel 6 viser, at 57 % af basis sygeplejerskerne, som har været udsat for en ulykke/skade i arbejdet, ikke udfylder en skadeanmeldelse. Det er kun 28 % af basis sygeplejerskerne, som altid udfylder en skadesanmeldelse, når de har været udsat for en arbejdsskade/ ulykke. Tabel 7. Andelen af basis sygeplejersker som i forbindelse med ulykken (ulykkerne) ikke har/har udfyldt en arbejdsskadeanmeldelse (%) opdelt på ulykkestyper. Ulykkestype Nej Ja, nogle Ja, alle Antal Ren kanyle/instrument 92 3 5 272 Uren kanyle/instrument 18 17 65 181 Forstuvning/ forstrækning 62 6 32 72 Lænde /rygskade 58 14 28 76 Psykisk skade 58 20 22 45 Andet 43 12 45 74 Note: I tabellen indgår kun personer, som har haft én ulykkestype. Basissygeplejersker, N=730, missing=10. Tabel 7 viser, at basis sygeplejersker oftest ikke anmelder stikuheld med ren kanyle/instrument (92 %), mens flere altid anmelder alle stik på uren kanyle/instrument (65 %). 28 32 % af skaderne på bevægeapparatet anmeldes altid. Kun 22 % af de psykiske skader anmeldes altid. I tabellen er kun medtaget basis sygeplejersker, som har haft én type ulykke med henblik på at vurdere hvilken type af ulykke, der hyppigst anmeldes. Når det er muligt at svare, at nogle/alle ulykker anmeldes, er det fordi den enkelte sygeplejerske kan have været udsat for mere end et uheld med f.eks. en uren kanyle/instrument. 33
5.2.2. Erhvervsbetingede lidelser Dette afsnit indeholder resultater om erhvervsbetingede lidelser opdelt på stillingskategorier og typer af lidelser. Desuden vises tabeller med anmeldefrekvensen af erhvervsbetingede lidelser. Tabel 8. Andelen (%) af sygeplejersker med en erhvervsbetingede lidelser i forskellige stillingskategorier. Psyk.sk Psyk.sk Hepatitis/ande ade pga ade pga Antal Nej Toksisk/ allergis håndeksem Latexallergi n infektionssygdom Rygskade pga tunge løft psyk.be lastn. i arbejdet konflikt på arbejdet Andet 2943 Sygeplejerske 70 6 3 1 12 3 2 6 461 Spl. m/spec.funk. 72 7 2 0 10 4 2 7 423 Mellemleder 74 3 1 11 4 2 7 183 Øverst/over. leder 77 3 14 6 3 3 179 Sundhedsplejerske 74 5 1 8 3 2 9 121 Sygeplejelærer 69 7 1 1 8 6 5 5 107 Andet 77 1 1 1 8 3 3 8 4470 Alle 71 6 3 0,5 12 4 2 6 Note: N=4470, missing=89. Sygeplejestuderende (53) er ikke med i tabellen, da der kun er medtaget procentandele ved grupper større end 100. Tabel 8 viser, at 29 % af sygeplejerskerne har en erhvervsbetinget lidelse. Der er ikke forskelle mellem stillingskategorierne (p>0,05). 6 % af basis sygeplejerskerne har haft/har toksisk/allergisk håndeksem og 3 % latex allergi. Desuden har haft/har 12 % en rygskade på grund af tunge løft og 3 % en psykisk skade på grund af belastninger i arbejdet. Blandt sygeplejelærerne er der flere end i de øvrige grupper, som har haft/har toksisk/allergisk håndeksem (7 %) og psykiske skader (6 % og 5 %). Blandt de øverste/overordnede ledere er der flere end i de øvrige grupper, som har haft/ har lænde /rygskade pga. af tunge løft (14 %) og psykiske skader pga. af belastninger i arbejdet (6 %). 34
Tabel 9. Andelen (%) af basis sygeplejersker som i forbindelse med en erhvervsbetinget lidelse har udfyldt en anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen. Lidelse Ja (%) Antal Toksisk/allergisk håndeksem 28 117 Latex allergi 17 54 Hepatitis/anden infektionssygdom 50 10 Rygskade pga tunge løft 47 257 Psykisk skade pga psykiske belastninger i arbejdet 25 52 Psykisk skade pga af konflikter på arbejdspladsen 13 38 Andet 41 140 Alle (med én lidelse) 36 668 Note: I tabellen indgår kun basis sygeplejersker, som har haft/har én erhvervsbetinget lidelse. N=668, missing=6. I tabel 9 ses, at de erhvervsbetingede lidelser, der hyppigst anmeldes, er hepatitis/anden infektionssygdom (50 %) samt rygskader pga. tunge løft (47 %). Toksisk/allergisk håndeksem og latex allergi anmeldes i henholdsvis 28 % og 17 % af tilfældene. 13 % af psykiske skader på grund af konflikter på arbejdspladsen er blevet anmeldt. 35
Tabel 10. Andelen (%) af basis sygeplejersker på forskellige afdelinger, der har haft/har en erhvervsbetinget lidelse. Toksisk/ allergisk håndeksem Latex allergi Hepatitis/anden infektionssygdom Rygskade pga. tunge løft Psykisk skade pga. psykiske belastninger i arbejdet Psykiske skader pga. konflikter på arbejdet Afdeling Antal Kirurgisk 7 4 1 13 3 2 4 396 Medicinsk 8 2 0 11 3 2 4 428 Børn 4 2 8 3 1 2 130 Anæstesi 5 7 2 5 3 2 8 132 Intensiv 11 3 1 15 2 1 5 202 Operation 9 4 1 11 2 3 9 170 Onkologi 5 5 2 11 2 2 6 66 Amb/kort/dag 5 2 10 3 1 8 178 Anden beh. 9 2 12 3 4 8 93 Skadestue 6 8 4 13 2 2 6 53 Psykiatri 3 1 11 8 3 5 143 Hjemmepleje 6 3 14 2 3 5 373 Integr.ordn. 4 4 1 16 5 6 11 214 Alle 7 3 1 12 3 2 6 2835 Note: Opvågning (31), røntgen (47), akut modtageafdeling (37), lokal psykiatri (41) og plejehjem (38) er ikke med i tabellen, da der er <50 deltagere på disse afdelinger. De grå markeringer viser afdelinger, hvor procentandelen er højere end for gennemsnittet af den samlede gruppe (kategorien alle ). N=2835, missing=108. Toksisk/allergisk håndeksem er forholdsvis hyppigst på medicinsk, intensiv, operations og på anden behandlingsafdeling (tabel 10). Latex allergi er forholdsvis hyppigst på kirurgisk, anæstesi operations, og onkologisk afdeling samt på skadestuen og i integreret ordning. Hepatitis/anden infektionssygdom er forholdsvis hyppigst på anæstesi, onkologisk afdeling samt på skadestuen. Rygskader på grund af tunge løft er forholdsvis hyppigst på kirurgisk og intensivafdeling samt på skadestuen, i hjemmeplejen og i integreret ordning. Psykiske skader på grund af psykiske belastninger i arbejdet er forholdsvis hyppigst inden for psykiatrien og i integreret ordning. Andet 36
Psykiske skader på grund af konflikter på arbejdspladsen er forholdsvis hyppigst på operations og anden behandlingsafdeling samt inden for psykiatrien, hjemmeplejen og i integreret ordning. Sygeplejersker i integreret ordning er dem, der har haft/har flest forskellige erhvervsbetingede lidelser. Det er kun i forhold til toksisk/allergis håndeksem, hvor andelen er mindre blandt sygeplejersker i integreret ordning end blandt gruppen som helhed (4 % vs. 7 %). På børne og medicinsk afdeling er der forholdsvis færre sygeplejersker, der har haft/har erhvervsbetingede lidelser. 5.2.3. Sammenfatning af resultaterne om arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser Basis sygeplejersker er den gruppe, hvor flest har været udsat for en/flere ulykker i arbejdstiden (32 %), hvorimod det kun er 4 % af sygeplejelærerne og 7 14 % af lederne (tabel 5). 9 % af basis sygeplejerskerne har stukket sig på en uren kanyle/instrument og 14 % på en ren kanyle/instrument. Herudover har der været forstuvning/forstrækninger (5 %), akut lænde /rygskader (5 %), psykiske skader (3 %) og andet (4 %). 30 % af basis sygeplejerskerne oplyser, at de har haft /har en erhvervsbetinget lidelse (tabel 8). De hyppigste lidelser er ryglidelse på grund af tunge løft (12 %) og toksisk/allergisk håndeksem (6 %). Der er omtrent 6 %, som oplyser, at de har en psykisk skade enten pga. psykiske belastninger i arbejdet (3 %) eller pga. konflikter på arbejdet (2 %). Blandt sygeplejerlærerne er der flere end i de øvrige grupper, som har/har haft toksisk/allergisk håndeksem (7 % vs. 6 %), psykiske skader pga. belastninger i arbejdet (6 % vs. 4 %) og psykiske skader pga. konflikter på arbejdet (5 % vs. 2 %). Blandt de øverste/ overordnede ledere er der flere end i de øvrige grupper, som har/har haft rygskade pga. af tunge løft (14 % vs. 12 %) og psykiske skader pga. belastninger i arbejdet (6 % vs. 4 %). 37
5.3. Sammenhænge mellem påvirkninger i arbejdsmiljøet, helbredsproblemer og tilstedeværelse på arbejdspladsen Dette afsnit handler om sammenhænge mellem påvirkninger i arbejdsmiljøet og helbredsproblemer, så som smerter og ubehag i ryg og lænd, lænde /rygskader og ryglidelser pga. af løft. I forhold til hvert helbredsproblem er der set på sammenhæng med tilstedeværelse på arbejdspladsen f.eks. sygefravær og intention om jobskifte. 5.3.1. Smerter og ubehag i ryg og lænd I dette afsnit er der fokus på smerter og ubehag i ryg og lænd. Der er foretaget analyser i forhold til ergonomiske belastninger i ½ delen eller mere af arbejdstiden og mindre end ½ delen af arbejdstiden. Desuden er der analyseret sammenhænge mellem smerter/ubehag i ryg/lænd og sygefravær, intention om jobskifte, arbejdsevne og intention om arbejdsophør. Ergonomiske forhold i arbejdsmiljøet og hyppighed af smerter og ubehag i ryg og lænd blandt sygeplejersker Bære og løfte tunge byrder: < ½ tid Bære og løfte tunge byrder: ½ tid eller mere Skub og træk af tunge byrde r: < ½ tid Skub og træk af tunge byrde r: ½ tid e lle r me re Arbe jde me d vrid i ryg g e n: < ½ tid Arbejde med vrid i ryggen: ½ tid eller mere Arbejde foroverbøjet: < ½ tid Arbejde foroverbøjet: ½ tid eller mere 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Andel (%) med smerter og ubehag i ryg og lænd (meget ofte/ofte) Fig.8. Ergonomiske påvirkningers betydning for smerter og ubehag i ryg og lænd blandt basis sygeplejersker (½ del eller mere af arbejdstiden og mindre end ½ del af arbejdstiden). I diagrammet indgår kun andelene (%) i forhold til smerter/ubehag meget ofte og ofte. Blandt sygeplejersker, som i ½ delen eller mere af arbejdstiden udsættes for ergonomiske påvirkninger, er der mellem 32 % og 38 % som meget ofte/ofte har smerter og ubehag i ryg/lænd (fig. 8). Hvorimod der blandt sygeplejersker, som i mindre end ½ delen af arbejdstiden udsættes for ergonomiske påvirkninger, er cirka 18 %, som har smerter og ubehag. Opdeles data på aldersgrupper, ses forsat sammenhæng (inden for de forskellige aldersgrupper) mellem, hvor meget af arbejdstiden man udsættes for ergonomiske påvirkninger og hyppigheden af smerter og ubehag i lænd og ryg. Der er en tendens til, at hyppigheden af smerter og ubehag er højst blandt de 20 29 årige og 50 + årige, når de udsættes for ergonomiske påvirkninger i ½ delen eller mere af arbejdstiden (data ikke vist). Opdeles data på, hvor længe den enkelte har været ansat på nuværende arbejdsplads ses fortsat sammenhæng (inden for de forskellige anciennitetsgrupper) mellem hvor meget af arbejdstiden man udsættes for ergonomiske påvirkninger og hyppigheden af smerter og ubehag i lænd og ryg. Der er en tendens til, at det er blandt dem med < 12 måneders ancien 38
nitet på arbejdspladsen, hvor flest har smerter og ubehag samt blandt dem, der har været ansat mellem 2 5 år, hvor færrest har smerter og ubehag (data ikke vist). Sygefravær i forhold til smerter og ubehag i ryg og lænd blandt sygeplejersker Hyppighed af smerter Aldrig Sjældent Ind imellem Ofte Meget ofte 16 20 24 33 43 20 22 26 27 25 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Andel (%) med sygefravær >10 dg 6-10 dg Fig. 9. Sygefraværsdage (%) blandt basis sygeplejersker med smerter og ubehag i ryg og lænd (n=2872, p<0,05). Smerter og ubehag er opdelt i aldrig, sjældent, ind imellem, ofte og meget ofte. Der er en tydelig sammenhæng mellem hyppigheden af smerter og ubehag i ryg og lænd og mængden af sygefraværsdage. Jo hyppigere der er smerter, jo hyppigere er der sygefravær på mere en 10 dage. F.eks. har 43 % af sygeplejerskerne med smerter meget ofte mere end 10 sygedage, mens det kun er 16 % af sygeplejerskerne, som aldrig har smerter, der har mere end 10 sygedage (fig. 9). Intention om jobskifte i forhold til smerter og ubehag i ryg og lænd blandt sygeplejersker Hyppighed af smerter Aldrig Sjældent Ind imellem Ofte Meget ofte 10 7 10 12 9 27 30 34 38 42 26 29 29 29 28 39 34 27 24 21 0 20 40 60 80 100 Andel (%) med intention om jobskifte Søgt andet job Planer søge andet Blive mindst 1 år/så længe som muligt Nej Fig. 10. Intention om jobskifte (%) blandt basis sygeplejersker med smerter og ubehag i ryg og lænd (n=2874, p<0,05). Smerter og ubehag er opdelt i aldrig, sjældent, ind imellem, ofte og meget ofte. Fig. 10 viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem på den ene side smerter og ubehag i ryg og lænd og på den anden side planer om at søge andet arbejde samt ikke at skifte job (nej). Sygeplejersker, der meget ofte har smerte og ubehag har hyppigere planer om at skif 39
te job (42 %) end sygeplejersker, der aldrig har smerter (27 %). Hvorimod sygeplejersker, der aldrig har smerter hyppigere (39 %) svarer nej til ønske om jobskifte end sygeplejersker der meget ofte har smerter (21 %). De øvrige kategorier af intention om jobskifte er stort set ens i forhold til hyppigheden af smerter. Nedsat arbejdsevne blandt sygeplejersker med smerter og ubehag i ryg og lænd Hyppighed af smerter Aldrig Sjældent Ind imellem Ofte Meget ofte 1 2 2 2 6 5 7 9 18 33 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Andel (%) med nedsat arbejdsevne Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Fig. 11. Andel med nedsat arbejdsevne (%) blandt basis sygeplejersker med smerter og ubehag i ryg og lænd (n=2927, p<0,05). Smerter og ubehag er opdelt i aldrig, sjældent, ind imellem, ofte og meget ofte. Der er også en tydelig sammenhæng mellem hyppigheden af smerter og sygeplejerskernes vurdering af deres arbejdsevne (fig. 11). Blandt sygeplejersker med hyppige smerter (meget ofte) er der 39 % som vurderer deres arbejdsevne i høj/nogen grad nedsat, hvorimod dette kun er tilfældet blandt 6 % af dem uden smerter (aldrig). Intention om arbejdsophør blandt sygeplejersker med smerter og ubehag i ryg og lænd Hy p p ig h e d a f s me rte r Aldrig Sjældent Ind imellem Ofte Meget ofte 4 3 6 6 7 31 37 37 43 40 19 16 16 13 14 12 10 9 6 5 0 10 20 30 40 50 60 70 Andel (% ) med intention om arbejds ophø r Før 60 å r Efterløn 60-62 år Efterløn 62-65 år 65 år Fig. 12. Intention om tidligt arbejdsophør (%) blandt basis sygeplejersker med smerter og ubehag i ryg og lænd (n=2916, p<0,05). Smerter og ubehag er opdelt i aldrig, sjældent, ind imellem, ofte og meget ofte. Deltagere, som har svaret ved ikke er ikke medtaget i diagrammet. 40
Der er også sammenhæng mellem smerter og ubehag i ryg og lænd og intentionen om tidligt arbejdsophør (fig. 12). Blandt sygeplejersker, som aldrig har smerter, er der 4 %, som vil ophøre med arbejdet, før de bliver 60 år, 31 % der ønsker at gå på efterløn mellem 60 og 62 år og 12 % som ønsker at blive på arbejdsmarkedet, til de er 65 år. Hvorimod der blandt sygeplejersker med hyppige smerter (meget ofte) er 7 %, der vil ophøre med arbejdet før de bliver 60 år, 40 % der ønsker at gå på efterløn mellem 60 og 62 år og kun 5 %, som ønsker at blive på arbejdsmarkedet, til de er 65 år. 41
5.3.2. Akut lænde /rygskade I dette afsnit er der fokus på akut lænde /rygskade. Der er foretaget analyser i forhold til ergonomiske belastninger og risikoen for lænde /rygskade samt sygeplejerskers reaktioner så som sygefravær, intention om jobskifte, arbejdsevne og intention om arbejdsophør. Akut lænde-/rygsskade blandt sygeplejersker udsat for ergonomiske påvirkninger Bæ re /lø fte tunge byrde r - mindre e nd ½ tid Bæ re /lø fte tunge byrde r - ½ tid e lle r me re S kub/træ k a f tunge byrde r - mindre e nd ½ tid S kub/træ k a f tunge byrde r - ½ tid e lle r me re Arbejde med vrid i ryggen - mindre end ½ tid Arbejde med vrid i ryggen - ½ tid eller mere Arbe jde forove rbøje t - mindre e nd ½ tid Arbe jde forove rbøje t - ½ tid e lle r me re 0 5 10 15 20 25 Andel (% ) uds at for en akut læ nde-/rygs kade Fig. 13. Andelen (%) af sygeplejersker med akut lænde /rygskader i forhold til hvor meget af arbejdstiden (mindre end ½ tid eller ½ tid eller mere), de er udsat for ergonomiske belastninger (n=2926). Fig. 13 viser, at sygeplejersker, som ½ delen af tiden eller mere er udsat for ergonomiske belastninger (bære/løfte tunge byrder, skub/træk af tunge byrder, arbejde med vrid i ryggen og arbejde foroverbøjet) hyppigere får akut lænde /rygskade end sygeplejersker, som er udsat for belastningerne i mindre end ½ delen af arbejdstiden (cirka 20 vs. 10 %). Forskellen er næsten dobbelt så stor. Opdeles data på aldersgrupper ses forsat sammenhæng (inden for de forskellige aldersgrupper) mellem, hvor meget af arbejdstiden man udsættes for ergonomiske påvirkninger og hyppigheden af akut lænde /rygskade. Der er en tendens til, at hyppigheden af lænderygskader stiger med stigende alder, når man udsættes for ergonomiske påvirkninger i ½ delen eller mere af arbejdstiden (data ikke vist). Opdeles data efter, hvor længe den enkelte har været ansat på nuværende arbejdsplads ses fortsat sammenhæng (inden for de forskellige anciennitetsgrupper) mellem hvor meget af arbejdstiden man udsættes for ergonomiske påvirkninger og hyppigheden af akut lænde /rygskade. Der er ikke umiddelbart sammenhæng mellem hyppigheden af lænderygskader og stigende anciennitet på arbejdspladsen (data ikke vist). 42
Akut lænde-/rygskade og sygefravær blandt sygeplejersker Nej, lænde-/rygskade 23 24 Ja, lænde-/rygskade 42 26 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Andel (%) med sygefravær >10 dg 6-10 dg Fig. 14. Andel (%) med sygefraværsdage blandt basis sygeplejersker med eller uden akut lænde /rygskade (n=2880, p<0,05). Lænde /rygskade: n=147. Figur 14 viser, at der blandt sygeplejersker med lænde /rygskader er forholdsvis flere med sygefravær på mere end 10 dage end blandt sygeplejersker uden lænde /rygskade (42 % vs. 23 %). Akut lænde-/rygskade og jobskifte blandt sygeplejersker Nej, lænde-/rygskade 10 32 28 30 Ja, lænde-/rygskade 10 38 30 22 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Andel (%) med intention om jobskifte Søgt andet job Planer søge andet Blive mindst 1 år/så længe som muligt Nej Fig. 15. Andel (%) med intention om jobskifte blandt basis sygeplejersker med eller uden akut lænde /rygskade (n=2884, p>0,05). Lænde /rygskade: n=147. Figur 15 viser, at der ikke er den store forskel mellem sygeplejersker med og uden akut lænde /rygskade i forhold til det at søge nyt job. Der er dog en tendens til at færre svarer nej til jobskifte (22 % vs. 30 %) og flere har planer om at søge andet job (38 % vs. 32 %) blandt dem med lænde /rygskade end blandt dem uden lænde /rygskade. 43
Akut læ nde-/rygskade og nedsat arbejdsev ne blandt sygeplejersker Nej, Læ nde- /rygs kade 2 10 Ja, lænde- /rygs kade 5 23 0 5 10 15 20 25 30 Andel (% ) med nedsat arbejdsevne Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Fig. 16. Vurdering af arbejdsevne (%) blandt basis sygeplejersker med eller uden akut lænde /rygskade (n=2937, p<0,05). Lænde /rygskade: n=147. Figur 16 viser, at der er forholdsvis flere sygeplejersker med en lænde /rygskade, som vurderer, at deres arbejdsevne i høj/nogen grad er nedsat end blandt dem uden lænde /rygskade (28 % vs. 12 %). Akut lænde-/rygskade og intention om arbejdsophør blandt sygeplejersker Nej, lænde-/rygskade 4 37 16 9 Ja, lænde-/rygskade 12 40 12 7 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Andel (%) med intention om arbejdsophør Før 60 år Efterløn 60-62 år Efterløn 62-65 år 65 år Fig. 17. Andel (%) med intention om tidligt arbejdsophør blandt basis sygeplejersker med eller uden akut lænde /rygskade (n=2926, p<0,05). Lænde /rygskade: n=147. Deltagere, som har svaret ved ikke til ønske om arbejdsophør, er ikke medtaget i diagrammet. Figur 17 viser, at sygeplejersker med lænde /rygskader forholdsvis hyppigere har intention om arbejdsophør før 60 år (12 % vs. 4 %) og mellem 60 62 år (40 % vs. 37 %) end dem uden lænde /rygskade. Sygeplejersker uden lænde /rygskade har forholdsvis hyppigere ønske om først at gå på efterløn mellem 62 og 65 år (16 % vs. 12 %) eller at vente til de bliver 65 år (9 % vs. 7 %) end sygeplejersker med lænde /rygskade. 44
5.3.3. Ryglidelser på grund af tunge løft I dette afsnit er der fokus på erhvervsbetingede ryglidelser på grund af tunge løft. Der er foretaget analyser i forhold til ergonomiske belastninger og risikoen for ryglidelser samt sygeplejerskers reaktioner så som sygefravær, intention om jobskifte, arbejdsevne og intention om arbejdsophør. Ryglidelse pga. tunge løft blandt sygeplejersker uds at for ergonomis ke påv irkninger Bæ re /lø fte tunge byrde r - mindre e nd ½ tid Bæ re /løfte tunge byrde r - ½ tid e lle r me re Skub/træ k a f tunge byrde r - mindre e nd ½ tid S kub/træ k a f tunge byrde r - ½ tid e lle r me re Arbejde med vrid i ryggen - mindre end ½ tid Arbe jde me d vrid i rygge n - ½ tid e lle r me re Arbe jde forove rbø je t - mindre e nd ½ tid Arbe jde forove rbøje t - ½ tid e lle r me re 0 5 10 15 20 25 Andel (% ) med ry g lidels e pg a. tung e lø ft Fig. 18. Andelen (%) af sygeplejersker med erhvervsbetingede ryglidelser i forhold til hvor meget af arbejdstiden (mindre end ½ tid eller ½ tid eller mere), de er udsat for ergonomiske belastninger (n=2926, missing=17). Fig. 18 viser, at sygeplejersker, som ½ delen af tiden eller mere er udsat for ergonomiske belastninger (bære/løfte tunge byrder, skub/træk af tunge byrder, arbejde med vrid i ryggen og arbejde foroverbøjet) hyppigere får ryglidelser end sygeplejersker, som er udsat for belastningerne i mindre end ½ delen af arbejdstiden (p<0,05). Forskellen er dobbelt så stor (20 vs. 10 %). Opdeles data efter aldersgrupper ses forsat sammenhæng (inden for de forskellige aldersgrupper) mellem, hvor meget af arbejdstiden man udsættes for ergonomiske påvirkninger og hyppigheden af ryglidelser pga. løft. Der er en tendens til, at hyppigheden af ryglidelser pga. løft stiger med stigende alder, når man udsættes for ergonomiske påvirkninger i ½ delen eller mere af arbejdstiden (data ikke vist). Opdeles data på hvor længe den enkelte har været ansat på nuværende arbejdsplads ses fortsat sammenhæng (inden for de forskellige anciennitetsgrupper) mellem, hvor meget af arbejdstiden man udsættes for ergonomiske påvirkninger og hyppigheden af ryglidelser pga. løft. Der er en tendens til, at hyppigheden af ryglidelser pga. løft stiger med stigende anciennitet på arbejdspladsen, når man udsættes for ergonomiske påvirkninger i ½ delen eller mere af arbejdstiden (data ikke vist). 45
Ryglidelse pga. tunge løft og sygefravær blandt sygeplejersker Nej, ryglidelse 22 23 Ja, ryglidelse 33 29 0 10 20 30 40 50 60 70 Andel (%) med sygefravær >10 dg 6-10 dg Fig. 19. Andel (%) med sygefraværsdage blandt basis sygeplejersker med eller uden ryglidelse pga. tunge løft (n=2880, p<0,05). Ryglidelse pga. tungeløft: n=347. Figur 19 viser, at der blandt sygeplejersker med erhvervsbetinget ryglidelser er forholdsvis flere med sygefravær på seks dage eller mere over 12 måneder end blandt sygeplejersker uden ryglidelser. I forhold til 6 10 sygedage er andelen med fravær henholdsvis 29 % og 23 %, og i forhold til >10 sygedage er andelen med fravær henholdsvis 33 % og 22 %. Jobskifte blandt sygeplejersker med ryglidelser på grund af tunge løft Nej, ryglidelse 10 32 27 31 Ja, ryglidelse 10 32 30 28 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Andel (%) med intention om jobskifte Søgt andet job Planer søge andet Blive mindst 1 år/så længe som muligt Nej Fig. 20. Andel (%) med intention om jobskifte blandt basis sygeplejersker med eller uden ryglidelse pga. tunge løft (n=2884, p>0,05). Ryglidelse pga. tungeløft: n=347 Figur 20 viser, at der ikke er den store forskel mellem sygeplejersker med og uden ryglidelser i forhold til at søge andet job. 46
Nedsat arbejdsevne blandt sygeplejersker med ryglidelse på grund af tunge løft Nej, ryglidelse 1 8 Ja, ryglidelse 4 25 0 5 10 15 20 25 30 Andel (%) med nedsat arbejdsevne Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Fig. 21. Vurdering af arbejdsevne (%) blandt basis sygeplejersker med eller uden ryglidelse pga. tunge løft (n=2937, p<0,05). Ryglidelse pga. tungeløft: n=347 Figur 21 viser, at der er forholdsvis flere sygeplejersker med ryglidelser, som vurderer, at deres arbejdsevne i høj/nogen grad er nedsat end blandt dem uden ryglidelser (29 % vs. 9 %). Intention om arbejdsophør blandt sygeplejerske med ryglidelse på grund af tunge løft Nej, ryglidelse 4 36 16 9 Ja, ryglidelse 7 43 16 7 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Andel (%) med intention om arbejdsophør Før 60 år Efterløn 60-62 år Efterløn 62-65 år 65 år Fig. 22. Andel (%) med intention om jobskifte blandt basis sygeplejersker med eller uden ryglidelse pga. tunge løft (n=2926, p<0,05). Ryglidelse pga. tungeløft: n=347 Figur 22 viser, at sygeplejersker med ryglidelser forholdsvis hyppigere har intention om arbejdsophør før 60 år (7 % vs. 4 %) og mellem 60 62 år (43 % vs. 36 %) end dem uden ryglidelser. 47
5.3.4. Ryglidelser, nedsat arbejdsevne og nedsat arbejdstid Kompenserer sygeplejersker med erhvervsbetingede ryglidelser deres eventuelle nedsatte arbejdsevne med nedsat arbejdstid? Ansættelseskvote og nedsat arbejdsevne blandt sygeplejersker med ryglidelse pga. tunge løft Nedsat arbejdsevne Ne j, sle t ikke Ne j, ikke sæ rligt Ja, i nogen grad Ja, i høj grad 5 8 14 15 12 12 16 23 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Andelen (% ) med nedsat arbejdsevne < 25 tm 25-29 tm Fig. 23. Fordelingen (%) af ansættelseskvote i forhold til selvvurderet arbejdsevne blandt basis sygeplejersker med ryglidelse pga. tunge løft (n=353, p>0,05). I figur 23 indgår kun ryglidelser pga. tunge løft (n=353) og ikke akut lænde /rygskade, da der er relativ få deltagere i denne gruppe (n=147). Figuren viser, at når sygeplejersker med ryglidelse pga. af tunge løft vurderer, at de i høj/nogen grad har nedsat arbejdsevne, er der flere med nedsat ansættelseskvote (38 og 30 %) end, når de vurderer, at de ikke har nedsat arbejdsevne (20 og 17 %). Der er således en sammenhæng mellem nedsat arbejdsevne og lavere ansættelseskvote. Sammenhængen er ikke statistisk signifikant, hvilket formentlig skyldes det lille antal deltagere. 48
5.3.5. Arbejdspres og problemer med bevægeapparatet Der er set på, hvordan arbejdspres og mængde målt ved kvantitative krav påvirker problemer med bevægeapparatet. Kvantitative krav og problemer i bevæ geapparatet blandt sygeplejersker Lave kvantitative krav/ryglidelse pga løft Høje kvantitative krav/ryglidelse pga løft 10 13 Lave kvantitative krav/akut læ nde-/rygskade Høje kvantitative krav/akut læ nde-/rygskade 4 5 Lave kvantitative krav/smerter og ubehag i lænd og ryg 45 Høje kvantitative krav/smerter og ubehag i lænd og ryg 52 0 10 20 30 40 50 60 Andel (%) med bevægeapparatsproblemer Fig. 24. Andel (%) med problemer i bevægeapparatet blandt basis sygeplejersker i forhold til lave/høje kvantitative krav (n=2933). Figur 24 viser, at blandt sygeplejersker, som oplever høje kvantitative krav i arbejdet, er der flere, som har smerter og ubehag i lænd og ryg end blandt dem, der oplever lave kvantitative krav (52 vs. 46 %). Der er ikke den store forskel i forhold til akut lænde /rygskade (5 og 4 %) og ryglidelse pga. løft (13 vs. 10 %). 49
5.3.6. Toksisk/allergisk håndeksem I dette afsnit er der fokus på toksisk/allergisk håndeksem. Der er foretaget analyser i forhold til sygeplejerskers reaktioner så som sygefravær, intention om jobskifte, arbejdsevne og intention om arbejdsophør. Brug af desinfektionsmidler i arbejdstiden og toksisk/allergisk håndeksem blandt sygeplejersker. Aldrig 4 Sjældent/meget lidt 6 Ca 1/4 af arbejdstiden 9 Ca 1/2 af arbejdstiden 8 Ca 3/4 af arbejdstiden 11 Næsten hele arbejdstiden 18 0 5 10 15 20 Andel (%) med toksisk/allergisk håndeksem Fig. 25. Andelen (%) af basis sygeplejersker med toksisk allergisk håndeksem i forhold til hvor meget af arbejdstiden, de er udsat for desinfektionsmidler (n=2870, missing=73, p<0,05). Figur 25 viser sammenhæng mellem på den ene side, hvor stor del af arbejdstiden sygeplejersker anvender desinfektionsmidler og på den anden side andelen med toksisk/allergisk håndeksem. Der ses en betydelig sammenhæng (p<0,05). Blandt sygeplejersker, som aldrig anvender desinfektionsmidler, har 4 % toksisk/allergisk håndeksem, mens blandt sygeplejersker, som næsten hele arbejdstiden anvender desinfektionsmidler, er andelen med toksisk/allergisk håndeksem 18 %. Toksisk/allergisk håndeksem og sygefravær blandt sygeplejersker Nej, håndeksem 23 24 Ja, håndeksem 24 27 0 10 20 30 40 50 60 Andel (%) med sygefravær >10 dg 6-10 dg Fig. 26. Andel (%) med sygefraværsdage blandt basis sygeplejersker med eller uden toksisk/allergisk håndeksem (n=2880, p>0,05). 50
Der er ikke forskelle i sygefraværsmønsteret blandt sygeplejersker med eller uden toksisk/allergisk håndeksem (fig. 26). Toksisk/allergisk håndeksem og jobskifte blandt sygeplejersker Nej, håndeksem 9 31 28 32 Ja, håndeksem 10 34 38 18 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Andel (%) med intention om jobskifte Søgt andet job Planer søge andet Blive mindst et år/så længe som muligt Nej Fig. 27. Andel (%) med intention om jobskifte blandt basis sygeplejersker med eller uden toksisk/allergisk håndeksem (n=2884, p<0,05). Figur 27 viser, at andelen, som har søgt andet job (10 vs. 9 %) og som har planer om at søge andet job (34 vs. 31 %), stort set er af samme størrelse blandt sygeplejersker med og uden håndeksem. Toksisk/allergisk håndeksem og nedsat arbejdsevne blandt sygeplejersker Nej, håndeksem 2 10 Ja, håndeksem 1 9 0 2 4 6 8 10 12 14 Andelen (%) med nedsat arbejdsevne Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Fig. 28. Andelen (%)med nedsat arbejdsevne blandt basis sygeplejersker med eller uden toksisk/allergisk håndeksem (n=2937, p>0,05). Der er ikke flere sygeplejersker med toksisk/allergisk håndeksem, som vurderer deres arbejdsevne som nedsat end blandt sygeplejersker uden håndeksem (fig. 28). 51
Toksisk/allergisk håndeksem og intention om arbejdsophør blandt sygeplejersker Nej, håndeksem 5 36 16 9 Ja, håndeksem 3 33 18 9 0 10 20 30 40 50 60 70 Andel (%) med intention om arbejdsophør Før 60 år Efterløn 60-62 år Efterløn 62-65 år 65 år Fig. 29. Andel (%) med intention om tidligt ophør fra arbejdsmarkedet blandt basis sygeplejersker med eller uden toksisk/allergisk håndeksem (n=2926, p>0,05) Toksisk/allergisk håndeksem påvirker ikke tidspunktet for, hvornår sygeplejersker ønsker at forlade arbejdsmarkedet (fig. 29). 5.3.7. Sammenfatning af resultaterne om påvirkninger i arbejdsmiljøet, helbredsproblemer og tilstedeværelse på arbejdspladsen Sygeplejersker, som ½ delen af arbejdstiden eller mere er udsat for ergonomiske påvirkninger sammenlignet med dem, der er udsat for belastningerne i mindre end ½ delen af arbejdstiden: har hyppigere smerter og ubehag i ryg og lænd (fig. 8), får hyppigere akut lænde /rygskader (fig. 13), og får hyppigere ryglidelser pga. tunge løft (fig. 18). Her antages, at årsagsvirkningen er fra ergonomiske belastninger til smerter og ubehag samt lænde /rygskade og ryglidelser. Årsagsvirkningen kan også gå den modsatte vej, nemlig at dem med smerter og ubehag etc. er mere opmærksomme på de ergonomiske påvirkninger og derfor oplever, at de er udsat i længere tid. Sygefravær inden for de sidste 12 måneder: Hyppige smerter og ubehag i lænd/ryg (fig. 9): 2,5 gange hyppigere sygefravær på mere end 10 dage (meget ofte vs. aldrig smerter). Akut lænde /rygskade (fig.14): 1,8 gange hyppigere sygefravær på mere end 10 dage (ja vs. nej lænde /rygskade). Ryglidelse pga. løft (fig. 19): 1,5 gange hyppigere sygefravær på seks dage eller mere (ja vs. nej til ryglidelse). Toksisk/allergisk håndeksem (fig. 26): sygefravær som sygeplejersker uden håndeksem. 52
Intention om jobskifte: Hyppige smerter og ubehag i lænd/ryg (fig. 10): har 1,5 gange hyppigere planer om at søge andet arbejde (meget ofte vs. aldrig smerter). Akut lænde /rygskade (fig. 15): umiddelbart ikke større ønske om jobskifte. Ryglidelse pga. løft (fig. 20): umiddelbart ikke større ønske om jobskifte. Toksisk/allergisk håndeksem (fig. 27): umiddelbart ikke større ønske om jobskifte. Selvvurderet arbejdsevne: Hyppige smerter og ubehag i lænd/ryg (fig. 11): 6,5 gange hyppigere nedsat arbejdsevne (meget ofte vs. aldrig smerter). Akut lænde /rygskade (fig. 16): 2,3 gange hyppigere nedsat arbejdsevne (ja vs. nej). Ryglidelse pga. løft (fig. 21): 3,2 hyppigere nedsat arbejdsevne (ja vs. nej). Toksisk/allergisk håndeksem (fig. 28): arbejdsevnen vurderes ikke anderledes end blandt sygeplejersker uden håndeksem. Intention om tidligt arbejdsophør: Hyppige smerter og ubehag i lænd/ryg (fig. 12): 1,3 gange hyppigere intention om ophør før 60 år plus mellem 60 og 62 år (meget ofte vs. aldrig smerter). Akut lænde /rygskade (fig. 17): 1,3 gange hyppigere intention om ophør før 60 år plus mellem 60 62 år (ja vs. nej). Ryglidelse pga. løft (fig. 22): 1,3 gange hyppigere intention om arbejdsophør før 60 år plus mellem 60 62 år (ja vs. nej). Toksisk/allergisk håndeksem (fig. 29): har ikke umiddelbart større ønske om at forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen end dem uden håndeksem. Overordnet set medfører problemerne i lænd og ryg (smerter og ubehag, akut lænde /rygsskade og ryglidelse pga. tungeløft) større konsekvenser end håndeksem. Blandt sygeplejersker med problemer i lænd og ryg er der flere, der har sygefravær, intention om tidligt arbejdsophør og nedsat arbejdsevne. Sygeplejersker med smerter og ubehag i lænd og ryg har desuden hyppigere ønsker om jobskifte. Arbejdsevnen er den reaktion, som påvirkes mest af problemer i lænd og ryg. Blandt sygeplejersker med smerter (meget ofte vs. aldrig) i ryg og lænd er der 6,5 gang flere med nedsat arbejdsevne. Desuden viser resultaterne, at sygeplejersker med ryglidelser pga. løft, som oplever nedsat selvvurderet arbejdsevne, også har en lavere ansættelseskvote (fig. 25). Det vil sige, at jo mere arbejdsevnen er reduceret, jo mindre er ansættelseskvoten. Det ser således ud til, at sygeplejerskerne forsøger at tilpasse arbejdslængden/ ugen til deres arbejdsevne. Sygeplejersker, som oplever et højt arbejdspres sammenlignet med lavt arbejdspres, har hyppigere smerter og ubehag i lænd og ryg (fig. 27). Det ser ikke ud til, at højt arbejdspres påvirker hyppigheden af akut lænde /rygskade og ryglidelser pga. løft. Det ser ud til, at sygeplejersker med toksisk/allergisk håndeksem ikke oplever indskrænkelser i deres arbejdsformåen. De har ikke mere sygefravær, ønske om jobskifte og tidligt arbejdsophør eller nedsat arbejdsevne end dem uden håndeksem. 53
Bilag 1. Frekvenstabeller Antal basis sygeplejersker ansat i nuværende job FrequencyPercentValid PercentCumulative Percent <6 mdr 249 8,5 8,7 8,7 6 12 mdr 205 7,0 7,1 15,8 1 2 år 383 13,0 13,3 29,1 2 5 år 770 26,2 26,8 56,0 5 12 år 788 26,8 27,4 83,4 >12 år 477 16,2 16,6 100,0 Total 2872 97,6 100,0 Missing 71 2,4 Total 2943 100,0 Antal basis sygeplejersker opdelt i aldersgrupper FrequencyPercentValid PercentCumulative Percent 20 29 år 374 12,7 12,9 12,9 30 39 år 950 32,3 32,7 45,5 40 49 år 909 30,9 31,3 76,8 50 59 år 563 19,1 19,4 96,2 60 + år 111 3,8 3,8 100,0 Total 2907 98,8 100,0 Missing 36 1,2 Total 2943 100,0 Vil du sige, at din arbejdsevne er nedsat på grund af sygdom, ulykke eller slid? (basis sygeplejersker) Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent Ja, i høj grad 48 1,6 1,6 1,6 Ja, i nogen grad 301 10,2 10,2 11,9 Nej, ikke særligt 589 20,0 20,1 31,9 Nej, slet ikke 1999 67,9 68,1 100,0 Total 2937 99,8 100,0 Missing 12 0,2 Total 2943 100,0 54
Antal basis sygeplejersker, som har tænkt på at skifte til andet arbejde? FrequencyPercent Valid Percent Cumulative Percent Nej 883 30,0 30,6 30,6 Jeg har søgt andet arbejde uden for sygeplejefaget 48 1,6 1,7 32,3 Jeg har søgt andet arbejde inden for sygeplejefaget 216 7,3 7,5 39,8 Jeg har konkrete planer om at søge andet arbejde 129 4,4 4,5 44,2 Jeg har overvejet at søge noget andet arbejde 626 21,3 21,7 66,0 Jeg har overvejet/har konkrete planer om anden 175 5,9 6,1 72,0 uddannelse/vi Jeg ønsker at blive i mit nuværende arbejde 525 17,8 18,2 90,2 mindst ét år endnu Jeg har til hensigt at blive i mit nuværende arbejde 282 9,6 9,8 100,0 så længe som muligt Total 2884 98,0 100,0 Missing 59 2,0 Total 2943 100,0 Antal basis sygeplejersker, der regner med at holde op med at arbejde eller trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet? Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent Regner med at blive ved indtil jeg 267 9,1 9,1 9,1 bliver 65 år Regner med at gå på efterløn mellem 466 15,8 15,9 25,1 62 og 65 år Regner med at gå på efterløn mellem 1071 36,4 36,6 61,7 60 og 62 Regner med at holde op før jeg fylder 135 4,6 4,6 66,3 60 år Ved ikke 987 33,5 33,7 100,0 Total 2926 99,4 100,0 Missing 17,6 Total 2943 100,0 55
Antal sygedage blandt basis sygeplejersker Frequency Percent Valid PercentCumulative Percent 0 dg 398 13,5 13,8 13,8 1 5 dg 1126 38,3 39,1 52,9 6 10 dg 680 23,1 23,6 76,5 >10 dg 676 23,0 23,5 100,0 Total 2880 97,9 100,0 Missing 63 2,1 Total 2943 100,0 56
Bilag 2. Antal sygeplejersker udsat for arbejdsulykker/erhvervsbetingede lidelser. Antal sygeplejersker udsat for en eller flere ulykker i arbejdstiden inden for 12 måneder. Antal Stikskade m/ forurenet kanyle Stikskade m/ ren kanyle Forstuvning/fors trækning Akut lænde/ rygskade Psykisk skade Andet Skader i alt 2943 Sygeplejerske 271 405 140 150 82 111 1159 461 Spl. m/spec.funk. 30 46 21 19 10 10 136 423 Mellemleder 10 17 12 15 10 9 73 136 Overordnet leder 3 4 4 11 47 Øverste leder 1 1 2 179 Sundhedsplejerske 5 4 4 8 21 121 Sygeplejelærer 1 4 5 53 Sygeplejestud. 2 8 2 1 5 18 107 Andet 2 1 4 1 2 10 4470 Alle 313 478 181 197 112 154 1435 Note: N=4559, missing=89. Ingen stikskader=3997 Antal sygeplejersker med erhvervsbetingede lidelser. Toksisk/ Latexallergi allergis håndeksem Antal Hepatitis/anden infektionssygdom Rygsskade pga tunge løft Psyk.sk ade pga psyk.be lastn. i arbejdet 2943 Sygeplejerske 188 99 17 357 94 72 175 461 Spl. m/spec.funk. 30 10 1 48 17 10 30 423 Mellemleder 12 5 45 17 7 29 136 Overordnet leder 2 18 9 5 6 47 Øverste leder 3 7 2 1 179 Sundhedsplejerske 8 1 14 6 3 16 121 Sygeplejelærer 8 1 1 10 7 6 6 53 Sygeplejestud. 4 1 5 1 3 107 Andet 1 1 1 9 3 3 9 4470 Alle 261 120 20 515 156 109 279 Note: N=4559, missing=89. Ingen erhvervsbetingede lidelser = 3182. Psyk.sk ade pga konflikt på arbejdet Andet 57
Bilag 3. Spørgsmål fra spørgeskemaet 46. Er du i dit arbejde udsat for...? a. Støj, der er så høj, at man må hæve stemmen for at tale sammen b. Træk i arbejdslokalerne, så man mærker det suser c. Støv, som er synligt i almindelig belysning d. Dårlig belysning (for svag eller blændende) e. Dårligt indeklima f. At skulle gentage de samme arbejdsopgaver mange gange i timen g. Arbejde i foroverbøjet stilling Svarmuligheder: h. Arbejde, hvor du vrider ryggen Næsten hele tiden ¾ af tiden i. Skub eller træk af tunge byrder ½ af tiden j. At bære/løfte tunge byrder (mindst 10 kg) ¼ af tiden k. Langvarigt stående arbejde (medregnes kun, når du står Sjældent stille) l. Bilkørsel i arbejdet Aldrig m. Tobaksrøg fra andres rygning 48. Hvilken grad af fysisk aktivitet kræves i dit daglige arbejde (Sæt kun ét kryds) Hovedsageligt stillesiddende arbejde, som ikke kræver legemlig anstrengelse Arbejde, som i stor udstrækning udføres stående eller gående, men ellers ikke kræver legemlig anstrengelse Stående eller gående arbejde med en del løfte eller bærearbejde Tungt eller hurtigt arbejde, som er anstrengende 58
49. Har du inden for det sidste år været udsat for en eller flere ulykker i arbejdstiden? (sæt evt. flere krydser) Nej Ja, snit /stiksår på forurenet kanyle eller instrument Ja, snit /stiksår på ren kanyle eller instrument Ja, forstuvning, forstrækning eller forvridning Ja, akut lænde /rygskade Ja, psykisk skade Ja, andet 50. Hvis ja i spørgsmål 49, er der i forbindelse med ulykken (ulykkerne) udfyldt en arbejdsskadeanmeldelse? (sæt kun ét kryds) Nej Ja, nogle Ja, alle 51. Har du, eller har du haft, en erhvervsbetinget lidelse? (sæt evt. flere krydser) Nej Ja, toksisk/allergisk håndeksem Ja, hepatitis/anden infektionssygdom Ja, rygskade pga. f.eks. tunge løft Ja, psykisk skade pga. f.eks. psykiske belastninger i arbejdet Ja, psykisk skade pga. f.eks. konflikter på arbejdspladsen Ja, andet 59
52. Hvis ja i spørgsmål 51, er lidelsen anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen? (sæt kun ét kryds) Nej Ja 60