MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut
MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien - Navnet MRSA kommer af Methicillin, der var det først penicillin specielt rettet mod stafylokokker, Resitente S. Aureus Resistensen skyldes et gen, der er fremmed for S. aureus, - Genet sidder altid som del af kasette = Staphylococcus Cassette Chromosome mec = SCCmec). - Skal importeres i en S. aureus bakterie for at skabe en MRSA - Dette sker ret sjældent men alligevel tit nok til at der i dag findes mange forskellige MRSA typer - MRSA er ofte samtidigt resistente overfor andre antibiotika typer men panresistente MRSA = MRSA, der er resistente ovrfor alle antibiotika er ikke beskrevet
STAFYLOKOKKER S. aureus = Gule stafylokokker Del af normalfloraen hos ca 50-70% af alle mennesker og hos mange dyr Hos mennesker bæres S. aureus på huden samt specielt i næsen - 20 % bærer altid - 30-50 % bærer en gang i mellem I gennemsnit bærer 30% af alle mennesker S. aureus i næsen I Danmark anslås det at 0.1-0.3% bærer MRSA i næsen - Højere i risikogrupper S. aureus er meget modstandsdygtige overfor vind og vejr og kan overleve i måneder på overflader
INFEKTIONER MED S. AUREUS / MRSA Selvom de fleste, der bærer S. aureus / MRSA ikke er syge, så kan S. aureus give en lang række infektioner - Den hyppigste årsag til sår infektioner efter operationer Hos personer med normalt immunforsvar giver de oftest - betændelse i sår - bylder Hos personer med svækket immunforsvar / opererede kan S. aureus give alvorlige infektioner - Fx dybe sårinfektioner, blodforgiftning, hjerteklapbetændelse
UDVIKLING AF MRSA MRSA Menneske MRSA MRSA 398 Svine-MRSA 5
MRSA PÅ HOSPITALER ER ET PROBLEM! MRSA infektioner kræver special antibiotika Personer med svækket immunforsvar kan få alvorlige infektioner MRSA spredes på hospitaler, hvis man ikke tager forholdsregler! MRSA på hospitaler er et alvorligt problem derfor har Sundhedsstyrelsen lavet retningslinjer Vejledningens formål er at forhindre alvorlig sygdom af MRSA. Dette ses specielt på hospitaler og vejledningen er derfor koncentreret om dette - Opdage patienter med MRSA - Forebygge at MRSA spedes på hospitaler Enestue, personalet bruger handsker og overtrækskitler - Fjernelse af bærertilstand Mupirocin salve i næsen Chlorhexidin vask
UDVIKLING AF MRSA I DANMARK
MRSA CASES TOTAL 94-2013 2200 2100 2000 1900 1800 1700 1600 1500 1400 1300 1200 1100 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 2030 1557 1294 1090 851 851 808 705 659 2011 2012 2013 No. of isolates 46 77 34 41 54 67 97 104 100 229 547 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Figure 8.9, Danmap 2013 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004
EPIDEMIOLOGISK KLASSIFIKATION Baseret på de kliniske anmeldelser inddeles MRSA i Erhvervelse - Importeret (IMP) - Hospitals erhvervet (HA) - Samfundserhvervet, men med kontakt til hospitaler/plejehjem indenfor det sidste år (HACO) - Samfundserhvervet (CA) - Husdyr associeret = CC398 Infektion eller bærerskab på diagnosetidspunktet
INFEKTIONER VS EPIDEMIOLOGI Antal infektioner efter epidemiologisk klassifikation - Import, Hospitals erhvervet (HA), Samfundserhvervet m kontakt til sundhedssektor (HACO), Samfundserhvervet (CA), Husdyr-MRSA
NYE MRSA POSITIVE PER ÅR 1200 1000 800 600 400 200 0 CC398 u inf CC398 m inf mmrsa u inf mmrsa m inf 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
CC398 UDVIKLING GEOGRAFISK 300 250 200 150 100 50 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
BAKTERIÆMIER MRSA 2013 Hospitals-MRSA er det store problem i gule og røde lande ECDC, EARSnet, 2013
ALDERSFORDELING HUMANE VS CC398 700 Antal infektioner per aldersklasse 600 500 400 300 200 100 0 0 1-10 11-20 21-30 31-40 41-50 51-60 61-70 71-80 81-90 >90 NonCC398 CC398
SMITTE MED S. AUREUS/MRSA Først of fremmest ved kontakt med mennesker / dyr positive for MRSA - Selvom man udsættes for MRSA er det dog langt fra hver gang man bliver bærer af MRSA derfor kræver det som hovedregel tæt kontakt at blive smittet fx bo i samme husstand Meget lille risiko for at blive bærer efter almindelig kortvarig social kontakt - Besøg, hilse på hinanden, handle ind, dyrke sport Kan også spredes ved kontakt med overflader, hvor der er MRSA - Denne smittevej er dog meget mindre betydende end direkte tæt kontakt De fleste taber spontant MRSA med tiden - T ½ ca 12 mdr hvis man ikke udsættes for MRSA igen og igen obs personlige risikofaktorer kan ændre dette
STOP SMITTEN Forurenede hænder er den vigtigste smittevej!! Håndvask er den vigtigste måde at afbryde spredning af MRSA
GRAVIDE OG NYFØDTE Børn er en gave Men de kan også have en gave med til jer
GRAVIDE Gravide udspørges om risikosituationer ved 1. kontakt. - tilbydes behandling for bærertilstand. - ved vedvarende udsættes for MRSA fx i hustand eller ved arbejde med levende svin, genundersøges 4 uger før termin Behandling for bærertilstand?. Hvis der udføres kejsersnit hos MRSA-positiv, skal lægerne være opmærksomme på, at eventuel profylaktisk antibiotikabehandling også skal dække MRSA. Risikoen for smittespredning ved fællesarrangementer herunder fødselsforberedelse anses for at være så minimal, at der ikke skal tages særlige infektionshygiejniske forholdsregler (brug de generelle hygiejniske forholdsregler herunder god håndhygiejne).
RISIKOSITUATIONER
RISIKOSITUATIONER
MRSA HOS NYFØDTE OG BØRN OP TIL TO ÅR Flere udbrud på neonatalafdelinger i Danmark. Spredning til andre neonatalafdelinger i forbindelse med overflytning af børn Hurtig spredning på afdelinger! MRSA hos nyfødte giver infektioner i meget få tilfælde Erfaringerne viser, at det er vanskeligt at fjerne MRSA bærertilstand hos nyfødte og småbørn under 2 års alderen. Som hovedregel anbefales det derfor ikke at behandle barn eller familie. Dette gælder også forebyggende klorhexidinbade.
MRSA HOS NYFØDTE OG BØRN OP TIL TO ÅR For at følge om MRSA forsvinder af sig selv, kan familien tilbydes undersøgelse for MRSA 1-2 gange årligt hos egen læge Hvis familien fortsat er positiv efter 2 år, behandling af familien Børn og forældre kan deltage i mødregruppe og babysvømning, og børnene kan komme I daginstitution på vanlig vis. - Dog må barnet ikke have aktiv infektion, fx inficerede sår eller - Dog må barnet ikke have aktiv infektion, fx inficerede sår eller luftvejsinfektion
BEHANDLING Infektioner behandles med special antibiotika - Hvilke afgøres ved, at en prøve sendes ind til mikrobiologisk afdeling som undersøger den Bærertilstand - Behandles med antibiotikasalve (mupirocin) I næsen i 5 dage Krops- og hårvask med desinficerende sæbe (klorhexidin) i 5 dage Rengøring af huset på behandlingsdag 2 og 5 - Ved manglende effect bruges somme tider desuden antibiotika tabletter I tillæg til mupirocin og klorhexidin Gentagen behandling med mupirocin skaber til sidst mupirocin resistens og man behandler derfor normalt ikke personer som arbejder med svin regelmæssigt
TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN