Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning



Relaterede dokumenter
Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved

Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse?

Personlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer

Mødet med mennesker med borderline

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012

Diagnosticering og behandling af borderline

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych

Henvisning. Assessment

Borderline og dyssocial Personlighedsforstyrrelse

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Undervisning Speciallæger almen medicin 2016

Borderline BENT KAWA OVERL ÆGE, UNGDOMSPSYKIATRISK AFSNIT, ROSKILDE BENTKAWA 2018

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

personlighedsforstyrrelser

Morten Kjølbye Kbh 2017

Personlighedsforstyrrelser

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

personlighedsforstyrrelser

Generelle diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

FORSTYRRELSER AF PERSONLIGHEDSSTRUKTUREN

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Silkeborg, Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER

Angst og angstbehandling

Når autismen ikke er alene

Når autismen ikke er alene

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

Selvet som begreb. Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser?

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Information om PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER hos voksne

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo

Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn

Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser.

Første del af aftenens oplæg

SALON3: BØRN, UNGE OG SORG

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019

Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016

BROBYGNING MELLEM SEKTORER HJÆLPER UNGE TIL STABILITET OG UDDANNELSE / ARBEJDE. Socialrådgiverdage 2017

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Information om PSYKOTERAPI

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

Funktionelle Lidelser hos børn og unge nye veje at gå?

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur

Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

ZAN-BPD. Zanarini Rating Scale for Borderline Personality Disorder

AUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Det 4. nationale seminar om personlighedsforstyrrelser 6. april 2018 Dialektisk adfærdsterapi ved borderline

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Bipolar affektiv lidelse

At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere?

Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

Mit barn har borderline hvordan støtter og hjælper vi pårørende bedst?

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Ringkøbing. Klinisk psykolog

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Marts Mona Henningsen Hanne Kousgaard. 2. marts Bipolar lidelse

Skizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018

Psykisk førstehjælp til din kollega

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Psykinfoarrangement. Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center

Funktionelle Lidelser

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

University of Copenhagen

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017

Unge med angst Fakta, forståelse og forholdemåder

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde

Indledning. 1. Hjernens natur

Temadag om svær spiseforstyrrelse

SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose

Transkript:

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Angst

Hvad er angst? En helt normal følelse, der sikrer overlevelse Skelnen mellem frygt og angst (Kierkegaard) Består af både kropslige, kognitive, handling og følelsesmæssige komponenter Sygelig angst, når angsten hæmmer liv, tanker og følelser, nedsætter livskvalitet. Kan føre til ensomhed, depression og misbrug. Forskellige typer angstlidelser

Hvorfor udvikler man en angstlidelse? Mange udviklingsspor Sårbarheden over for at blive angst er til dels medfødt. Det har dog også stor betydning, om man er vokset op i rammer, hvor man har haft grund til at føle sig utryg og angst. Der ses en vis arvelighed (genetiske dispositioner) Der ses at tilknytning og tilknytningsstil er vigtig Traumatiske oplevelser er risikofaktorer

Sårbarhed-stress modellen Prædisponerende faktorer Beskyttende faktorer Udløsende faktorer Vedligeholdende faktorer

Beskyttende faktorer Evne til at indgå i sunde relationer Evne til at håndtere svære følelser Personligheden

Hvad forstår vi ved personlighed? Udtryk for den måde, vi sædvanligvis tænker, handler, oplever og udtrykker vores følelser i forskellige situationer. Udtryk for vores selvopfattelse vores billede af hvem vi selv er. Udtryk for måden, vi forholder os til andre på.

Personlighedens system Efter Livesley 2003 Regulerings og kontrolmekanismer Karakteristisk adfærd Selvet Arv Psykens konstruktion Måde at forholde sig til andre på Miljø

Hvad forstår vi ved personlighedsforstyrrelse? Den måde, vi sædvanligvis tænker, handler, oplever og udtrykker vores følelser giver problemer. Selvopfattelse er ofte negativ. Den måde vi forholder os til andre på giver problemer.

Generelle kriterier for personlighedsforstyrrelse Karakteristiske vedvarende mønstre for adfærd og oplevelsesmåde som afviger fra det i kultursammenhængen forventede og accepterede for mindst 2 af følgende områder: erkendelse, holdning; følelsesliv; impulskontrol og behovstilfredsstillelse; interpersonelle forhold. Adfærden gennemgribende unuanceret, utilpasset, uhensigtsmæssig. Adfærden går ud over patienten selv eller omgivelserne. Varighed siden barndom eller adolescens. Ikke udtryk for eller følge af anden psykisk lidelse Organisk ætiologi udelukkes.

Diagnosen borderline personlighedsforstyrrelse Mindst 5 af følgende: Desperate anstrengelser for at undgå at blive forladt. Mønster med ustabile relationer til andre Identitetsforstyrrelse Impulsivitet på mindst to potentielt selvødelæggende områder. Gentagne selvmordsforsøg, trusler herom eller selvbeskadigelse. Følelsesmæssig ustabilitet pga. markant tendens til følelsesmæssige reaktioner Kronisk følelse af tomhed. Upassende, intens vrede eller besvær med at kontrollere vrede Forbigående stress-udløste paranoide forestillinger eller alvorlige dissociative symptomer.

Personlighedsforstyrrelser Sygdomsfremkaldende regulerings og kontrolmekanismer Problem adfærd Symptomer Sårbar neural struktur Negativt selvbillede Psykens konstruktion Patologiske Interpersonelle modeller Miljø traumer og tilknytning

De biologiske komponenter Der findes forskelle på neurotransmittorniveau (serotinin, ) Der ses forskelle i hjerneaktivitet (overaktivitet i amygdala, nedsat aktivitet i frontallap og hippocampus) Ovenstående siger ikke noget om, hvad der først var tilstede (hønen eller ægget) Findes generelt i alle psykiske lidelser

De biologiske komponenter II Der ses medfødte personlighedstræk, der formodes at være biologisk funderet temperament Kan måles med eksempelvis NEO-PI-R (spørgeskema med 240 spm) Finder fem personlighedsfaktorer Neuroticisme Extroversion Åbenhed overfor erfaringer Ynde (Agreeableness) Samvittighedsfuldhed

De miljømæssige komponenter Tilknytning og traumer

Tilknytningsteori Spædbørn har en medfødt evne til at søge beskyttelse og sikkerhed gennem fysisk kontakt med en omsorgsperson Tilknytnings system Omsorgs system Tilknytningsadfærd Søge nærhed Klynge Smile Omsorgs adfærd Berøre Holde Lindre

Hvad forstår vi ved tilknytning? Etablering af en relation der sikrer: 1. Fysisk overlevelse 2. Psykologiske udvikling selvfornemmelse mentaliseringsevne: evne til at skelne mellem sig selv og andre tanker følelser motiver evne til intimitet evne til selvstændighed

En relationsmodel Udviklingen af oplevelse af følelser og sig selv Barnets indre verden Intermediære rum Mors indre verden spænding < > < > < > Repræsentation af spændingstilstanden X Y Markeret og kontingent spejling Xa Udtryk (Relating) Refleksion (Dealing) Resonans (Feeling) Mor opdager barnet

Psykisk traume Påvirkninger der overskrider evnen til at rumme og bearbejde De almindelige mentale funktioner slået ud af spillet. Reguleringsmekanismer Hukommelsesproblemer Jo tidligere, jo længere og mere intens traumet er, jo større og mere varigt vil påvirkningen være Traumets indvirkning afhænger af Hvordan oplevelsen håndteres i situationen? Hvordan oplevelsen håndteres efter situationen? - af personen selv og af omgivelserne? Det centrale: at oplevelsen ikke kan rummes følelsesmæssigt og ikke kan i talesættes.

Nemeroff s rotter Ændring af tilknytningsadfærd hos ungen Ændring af omsorgsadfærd hos moderen levetid 10 dage

Præstation Håndtering af stress Tænke tænkningen Handle tænkningen Ændring i håndtering af stress Punkt 1a Punkt 1b Lav Stress niveau Høj

Hvad er det med disse følelser?