Om evalueringen af den danske pædagoguddannelse Københavns Universitet og NOKUT 25.1.2010
Disposition De danske pædagoguddannelsers indhold og struktur samt deres organisatoriske ramme Evalueringen i 2003 Politiske og pædagogiske efterspil og konsekvenser
Den danske pædagoguddannelse Før 1992: børnehavepædagoguddannelse fritidspædagoguddannelse socialpædagoguddannelse
Den danske pædagoguddannelse 1992-2007: Uddannelse til enhedspædagog - fælles for hele det pædagogiske område - 2 arbejdspraktikker á hver ½ år - nye fag, fx kommunikation, organisation og ledelse - der indføres bachelorspeciale og betegnelsen bachelorprofession omkring 2001 - stor decentral selvbestemmelse - fra seminarier til CVU-er
Den danske pædagoguddannelse Efter 2007: Fagrække: Pædagogik Dansk, kultur og kommunikation Et af følgende linjefag: - Sundhed, krop og bevægelse - Udtryk, musik og drama - Værksted, natur og teknik
Den danske pædagoguddannelse Efter 2007: Praktikuddannelse (bl.a. fortsat 2 arbejdspraktikker) Specialisering: - Børn og unge - Mennesker med nedsat funktionsevne - Mennesker med sociale problemer Bachelorprojekt Fra CVU-er til Professionshøjskoler
Evalueringen af 1992-uddannelsen Kritik af de 2 arbejdspraktikker og forslag om følgende praktiktyper: - øvelsespraktik, - arbejdspraktik, - undersøgelsespraktik - fordybelsespraktik
Evalueringen af 1992-uddannelsen Tydeligere fagbeskrivelser på decentralt niveau Forslag om nye fagområder, fx - institutioner, organisationer, forvaltning - professioner og professionalitet - viden og samfund
Evalueringen af 1992-uddannelsen Øget mulighed for fordybelse igennem temaer og problemstillinger samt arbejdsområder Større fokus på hvordan uddannelsernes imødekommer studerendes forskelligartede erfaringer
Evalueringens efterspil og betydning Perioden 2003-2006 præget af politiske forhandlinger Hovedproblematik: De 2 ½-årlige arbejdspraktikker (økonomi og stat/kommune)
Evalueringens efterspil og betydning Fra evaluering til 2007-loven: - fortsat 2 arbejdspraktikker - centrale fagbeskrivelser samt eksamensog prøvekrav - pædagogik som hovedfag, styrkelse af dansk, linjefag - specialiseringsvalg ud fra 7 (se slide 6) - skærpede skolastiske adgangskrav
Evalueringens efterspil og betydning Den væsentligste kritik af arbejdspraktikkerne ikke imødekommet, dvs. differentierede praktikperioder negligeret Fra tydeligere faglighed på decentralt niveau til centralt fastlagt og kontrollerede fagbeskrivelser Specialiseringer frem for fordybelse Styrkede skolastiske adgangskrav frem for at håndtere menneskelige forskelligheder
Evalueringens efterspil og betydning 2007-pædagoguddannelsen er delvist svar på evalueringsrapportens kritikpunkter På mange væsentlige dele følger svarene ikke evalueringsrapportens faglige anbefalinger, men gør hvad der advares imod Eksempel på evalueringsarbejders status mellem videnskab og politik
Øvrige kommentarer Evalueringsrapportens metodologi kan kritiseres Perioden er præget af betydningsfulde store organisationsmæssige forandringer, der ikke inddrages eksplicit Perioden er præget af moderniseringer, NPM, neoliberale styreformer og effektiveringskrav, der i ikke inddrages eksplicit. Øgede krav til evaluering og dokumentation af læring
Henvisninger Evalueringsrapporten: www.eva.dk Pædagoguddannelsen: www.retsinformation.dk Diskussioner om evalueringen: Peter Østergaard Andersen: Om uddannelsespolitik og viden med pædagoguddannelsen som eksempel. Dansk Pædagogisk Tidsskrift 1/2005 Peter Østergaard Andersen: Ganske lidt frem og en hel del (ladt) tilbage. Dansk Pædagogisk Tidsskrift 1/2006 Peter Østergaard Andersen: At vurdere,måle og sammenligne. I: Peter Østergaard Andersen; Tomas Ellegaard og Lars Jakob Muschinsky (red.)(2007): Klassisk og moderne pædagogisk teori. København; Hans Reitzels Forlag. John Gulløv: For hvis skyld uddanner vi? I: Karsten Tuft