Fra vision til handling



Relaterede dokumenter
Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

Relationel koordinering og samskabelse i en travl hverdag

Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Social og Senior

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Ansøgningsskema til Det gode ressourceforløb

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde

Konference om Det store TTA-projekt

Snitflader i systemet Borgeren i orkanens øje. RehabiliteringsCenter for Muskelsvind 2

Fagligt symposium. 9. Februar Velfærdsdirektør Annemarie Zacho-Broe

Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

Psykiatriens Hus i Aarhus. Samarbejdsaftale

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave

Den reflekterende praktiker

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser Politiske pejlemærker 2019

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Koblingskompetencer. - hvad er det? KTC-faggruppekonference Faaborg Morten Lassen

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

Fælles børnesyn - for børn og ungeområdet i Varde Kommune

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Børn og Unge Stærkere Læringsfællesskaber

MacMann Berg Go morgenmøde 2013 Fra PROFESSION til PROFESSIONALISME

Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik

Tværfaglighed. På prøve i hverdagens arbejdsopgaver

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Recovery i Viborg Kommune. Socialudvalgsmøde 8. maj 2012

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling

Børne- og Ungepolitik

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/ Den politiske udfordring

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Alle børn og unge har ret til et godt liv

En sammenhængende indsats kræver koordinering

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Tilpasset af GREN Udarbejdet af Dorte Nielsen

Hvordan kan de Nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling anvendes i praksis?

Praktikevaluering, forår 2018

Praktikevaluering, praktikvejledere, forår 2017

Session 7: Den nye VUM. Konference: Virksomme indsatser 2019

Praktikevaluering, efteråret 2017

Transkript:

Fra vision til handling Fra afprøvning til udvikling 1

Tværfaglighed og koordination At koordinere indsatsen over for mennesker med kan være som at dirigere et orkester, hvor musikerne ikke er til stede på samme tid, hvor der spilles efter forskellige partiturer, og hvor musikerne er uenige om, hvilket musikstykke der skal spilles Center for Små Handicapgrupper, 1996 2

Principper Et klart defineret og fælles mål Målet er formuleret i et fælles og begribeligt sprog Fagpersoners koordinerede tilstedeværelse(tid/sted) Det er tydeligt hvem der er koordinator! Organisatorisk og ledelsesmæssig understøttelse af koordineret indsats Evaluering 3

Udfordringer Mål og opgaver forandrer sig over tid Løsninger udfordrer fastsatte og gængse diagnoser og faglige opfattelser Mange involverede og omskiftelige aktører At koordination kræver mere end en fagperson Vidensdeling(individuelt/alment) og kommunikation/dialog Koordinators organisatoriske base 4

3 faglige opgaver Forberedelsesplanen sagens grundlag - at etablere en sammenhængende og helhedsorienteret sagsfremstilling skabe fælles faglig forståelse Rehabiliteringsteamets dialog - facilitering og koordination af faglig drøftelse mhp. en sammenhængende og helhedsorienteret plan organisatorisk enighed og med borgeren Ressourceforløbets koordination - at koordinere de planlagte aktiviteter i praksis evt. skiftende koordinatorer 5

Dilemmaer Rehabiliteringens grundlæggende præmis om at pgl. selv sætter sine mål set i forhold til lovgivne beskæftigelsesmål Borgerinddragelse Fagspecifikke og tværfaglige udfordringer og modsætninger 6

Fagspecifik Styrke egen faglighed og identitet At se egen faglighed som en integreret del af et flerfagligt landskab Ny faglig udvikling roller Andre fagligheder kan være mere relevante 7

Tværfaglighed Tværfaglighed har forskellig karakter, jf. de 3 faglige opgaver Nødvendigheden af viden og indsigt i andre fagligheder Respekt for og anerkendelse af de forskellige fagligheder 8

Faglige kompetencer Kernekompetencer knyttet til en profession Overlappende kompetencer fælles for flere professioner(relationsprofessioner) Fælles kompetencer fælles kompetencer udviklet i tværfagligt samarbejde 9

Udvikling Forandring forskelligt fra bevægelse mod et mål oftest positiv Dynamiske indebærer handlinger/aktiviteter Progression bevægelse frem mod et mål oftest jævnt fremadskridende Forudsætter motivation, engagement og læring 10

Udvikling Fra udredning/afprøvning(beskrivende) til læring/udvikling(intervenerende) Fra kausal/lineær(bagudrettet) til en cirkulær, virker (fremadrettet) tankegang Fra begrænsninger(arbejds- og funktionsevne) til ressourcer/potentialer 11

Læring Læring er social og foregår i praksisfællesskaber Læring foregår ved aktiv deltagelse Læring foregår ved handling, samtale, forskellige former for tilhørsforhold Identitet og tilknytning Aktiv deltagelse i aktiviteter giver mening 12

Liv Arbejdsliv systemverden - rehabilitering Hverdagsliv borgerens livsverden recovery - At integrere en sammenhæng mellem de to verdener - At støtte i at skabe brobyggende social kapital(kapaciteter/empowerment) 13

En individuel relation Meningsskabende En omsorgsfuld og forstående tilgang Medvirke til at gøre netværk(privat/offentlig) tilgængeligt Sikre information og kommunikation(dialog) At skabe mening i forløbet? at skabe overblik i eget forløb 14

Koordination af hvad? Borgerinddragelse, kontakt og kommunikation Organisationer og systemer fælles interesse Fagpersoner Tilbud/aktiviteter Økonomi Håndtering af krydspres fagligt og organisatorisk 15

Rollekompleksitet Fagperson Myndighedsudøver Koordinator Borgerrelation - social 16