Referat fra generalforsamlingen 2014-04-08 kl. 19 i Klubhuset.



Relaterede dokumenter
Referat fra generalforsamlingen kl. 19 i klubhuset. Godkendt 30. april 2013

Bent Andersen oplyste, at bestyrelsen foreslog Søren D. Sørensen som dirigent.

VELKOMMEN TIL: medlemsmøde i Yachtklubben Furesøen

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

Grundejerforeningen Kildebrøndegaard

Referat Ordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 21. marts 2013

Referat Ordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 27. marts 2014

Referat af Generalforsamling i Alssund Golfklub 2011

Formand Poul Erik Jakobsen bød velkommen til de fremmødte og gik derefter direkte over til dagsordenen. 1. Valg af dirigent.

Referat af ordinær generalforsamling torsdag 21. marts 2013 kl i Grøndal Centret i mødelokale 1+2 på 1. sal.

Sejlklubben Mou-Bro Ordinær generalforsamling Lørdag den 2. Marts 2013

Referat fra bestyrelsesmøde før ordinær generalforsamling Mandag d. 20. Februar 2017.

AFHOLDT DEN 19. MARTS 2002 PÅ SKOVLUNDE MEDBORGERHUS 4. AFLÆGGELSE AF DET REVIDEREDE REGNSKAB

Referat fra Dalyfos generalforsamling den 14. april 2013 på Severin kursuscenter i Middelfart

Generalforsamling i Brøndby Golfklub den 28. marts 2012 i Kulturhuset Kilden

Vængernes Beboerlaug Referat fra generalforsamlingen den 24. Oktober 2012.

Kirke Hyllinge Antennelaug

Vedtægter for Yachtklubben Furesøen, maj 2015

Politihjemmeværnets Støtteforening Øst for Storebælt

AntenneForeningen i Kolding Sydbanegade 4, st. tv Kolding Tlf Side 1 af 6

Referat Ekstraordinær generalforsamling Blokhus Golf Klub Tirsdag den 29. november 2011 Nordstjernen, Blokhus, kl

Grundejerforeningen i Lodshaven

PROTOKOL GENERALFORSAMLING

Referat fra den ordinære generalforsamling 2006 i Foreningen Borgerhjemmet i Gentofte Kommune

Referat fra ordinær generalforsamling i Birkegårdens grundejerforening

Generalforsamling kl 19:00

Referat af generalforsamling, tirsdag den 24. november 2015.

GRUNDEJERFORENINGEN ASEN v/formand Jan Sørensen Dværghøjen 3, 4700 Næstved Tlf Internet: .:

Formand Poul Erik Jakobsen bød velkommen til de fremmødte og gik derefter direkte over til dagsordenen.

Referat fra generalforsamlingen den 14. april 2015 kl. 19 i Klubhuset

STRANDPARKENS BÅDELAUG, ISHØJ HAVN 2635 ISHØJ. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl

GRUNDEJERFORENINGEN TRANAGERGÅRD

BK Esset. Generalforsamling BK Esset. Dato: 03. april Sted: Fælleshuset Konsul Beyers Alle 2, 4300 Holbæk. Tid: kl. 18,00. Pos Dagsorden Referat

Referat af ordinær generalforsamling i SKS tirsdag den 6. marts 2012

Referat fra generalforsamlingen tirsdag den 16. februar 2012 kl på Hotel Maribo Søpark

Vedtægter for Ganløse Fitness Klub

Referat fra generalforsamling i Andelsboligforeningen K irsebærhaven, Mogenstrup torsdag 12. april 2012 kl i fælleshuset, Brinken 35.

Referat Generalforsamling Søernes Sejlklub 20. marts 2012

Beslutningsreferat af ordinær generalforsamling i andelsboligforeningen Schneeklothsgården

METTE KLINGSTEN ADVOKATFIRMA

Referat fra foreningens ordinære Generalforsamling afholdt d. 18. marts 2009

Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997

Sted: Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup,

Ordinær generalforsamling afholdt tirsdag den 20. april 2016 kl i Fritidscenteret, Søvej, 5750 Ringe

Referat af ordinær generalforsamling den 4. april 2018 Grundejerforeningen Arnakkegård Afholdt i Vipperødhallens Cafeteria

Generalforsamling. Torsdag den 24. september 2015 kl i Cafe Niffen i klubhuset

Faaborg Vest Antenneforening. Referat fra ordinær generalforsamling mandag den på Toftegårdsskolen. Dagsorden

Foreningen Kulhuse Havn

Referat af generalforsamling

1. Valg af dirigent. - Bestyrelsen foreslog Morten B. Dalsgaard Morten Dalsgaard blev enstemmigt valgt som dirigent.

Referat fra ordinær generalforsamling lørdag d. 21. marts 2015

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 28. februar 2019 kl

Referat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept kl. 14

Referat fra generalforsamlingen torsdag d. 27. september 2007

GUIDE Udskrevet: 2019

02/ REFERAT FRA HOVEDGENERALFORSAMLING. i Holluf Pile Tornbjerg IF. Mandag Den 31/ kl Dagsorden: 1. Valg af dirigent.

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 16. MARTS 1999 KL I SUNDBYØSTERHALLEN

Referat fra generalforsamling i Grundejerforeningen Klokkekilden Onsdag d. 17. maj 2017 kl i Slagslunde Forsamlingshus.

NORDDJURS GOLFKLUB Ordinær generalforsamling Dato:

Vanløse Badminton Klub

Referat af ordinær generalforsamling i Antenneforeningen Holluf Pile onsdag d. 9. marts 2011

Referat af ordinær generalforsamling i H/F Solsidens Nyttehaver af 2007 søndag den 22. april 2018

Generalforsamling 19. november 2014

Generalforsamling i Vejgård Hallen den 30. november 2009

PROTOKOL GENERALFORSAMLING

Preben Elle Hansen oplyste, at bestyrelsen foreslog Søren D. Sørensen som dirigent.

Hus- og Grundejerforeningen Lystrup Strand

Referat fra repræsentantskabsmøde i Næstved Idræts Union mandag den 22 marts 2010

REFERAT AF REPRÆSENTANTSKABSMØDE I DANSK SOFTBALL FORBUND AFHOLDT HOS AMAGER VIKINGS LØRDAG D. 21. MARTS 2015

Referat af ordinær generalforsamling

Pedersminde Grundejerforening Referat af generalforsamling lørdag den 13. august 2016

HORNSVED GRUNDEJERFORENING ORDINÆR GENERALFORSAMLING SØNDAG DEN

Generalforsamling den 11. marts 2018 Hornstrup Kursuscenter Referat

Referat af ordinær generalforsamling 2011 i S/I Vallensbæk Havn. afholdt:

Referat fra ordinær generalforsamling Onsdag den 20. november 2013 kl. 19:00 i klubhuset

E/F Enghavehus Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 11. marts 2010

Generalforsamling 22.november 2017

Generalforsamling 2016

Ordinær generalforsamling afholdt onsdag den 20. marts 2019 kl i kulturhuset Skovlunde Syd-centeret.

Referat af Ordinær Generalforsamling

Referat Ekstraordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 24. januar 2013

Referat af ekstraordinær generalforsamling i Sejlklubben Ulvsund 06 april 2018

IDA Nordvestsjællands Afdeling

Vedtægter for Jægerspris Sejlklub gældende fra 24. oktober 2012

BESLUTNINGSREFERAT. 85 medlemmer af 167 (svarende til 50,90%) var repræsenteret heraf 30 ved fuldmagt.

KLØVERHOLM GRUNDEJERFORENNING Referent Johannes Ley

Guldborgland Bådelaug - generalforsamling den 19. marts 2015

GRUNDEJERFORENINGEN GRØFTHØJPARKEN

Referat Ekstraordinær generalforsamling Egense Sejlklub søndag den 5. marts 2017 vedr. vedtægtsændringer og eksklusion

Referat af 22. ordinære generalforsamling 14. april 2011

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING i grundejerforeningen Gjellesten Den 16. marts 2015 kl på Stengårdsskolen.

Referat af ordinær generalforsamling den 22. marts 2016.

Gartnerparkens Grundejerforening

E/F Herlev Vang GENERALFORSAMLINGSREFERAT

Referat af ordinær generalforsamling torsdag 21. februar 2013 kl

KL PÅ ROSENGÅRDSKOLEN. REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN.

Referat fra ordinær generalforsamling lørdag d. 11. marts 2017

Transkript:

1 Referat fra generalforsamlingen 2014-04-08 kl. 19 i Klubhuset. Til stede var 41 medlemmer, heraf var 8 bestyrelsesmedlemmer og ca. 3 medlemmer fra ungdomsafdelingen uden stemmeret. Som noget nyt var der ved indgangen lister, hvor medlemmerne kunne afkrydses og kontrolleres for stemmeret. 1. Valg af dirigent Formanden, Gert Eriksen, ringede med klokken kl. 1907, bød velkommen og foreslog Henrik Wenkens som dirigent, hvilket han accepterede, og han blev derefter valgt med akklamation. Dirigenten takkede for valget og indledte med at bemærke, at indkaldelsen til den ordinære generalforsamling var udsendt i god tid med de i vedtægterne krævede oplysninger. Da ingen herefter fremkom med indvendinger, kunne dirigenten konstatere, at reglerne for indkaldelse var overholdt. Han erklærede generalforsamlingen for lovlig og åbnet, hvorpå han gik over til valg af 2 stemmetællere. Her blev Merri Juel og Jørgen Holsøe valgt. Dirigenten gav derpå ordet til formanden. 2. Formandens beretning. Formanden henviste kort til den i FuresøNyt Nr.1, Marts 2014 trykte fyldige beretning og supplerede denne med enkelte kommentarer, som blev støttet af slides på skærmen. Havneprojektet havde krævet meget arbejde af bestyrelsen. For at skaffe plads i havnen til entreprenørmaskiner og materialer havde det i vinter været nødvendigt at opstille en del både udenfor havnearealerne. Dette havde krævet dispensationer fra fredningsmyndighederne og fra Rudersdal Kommune vedr. Planloven, men nu kunne medlemmerne glæde sig over de nye flydebroer, der var på plads. Afleveringsforretningen for disse skulle ske d. 9 april. Herefter resterede kun færdiggørelsen af det nye slæbested. Beretningen blev herefter godkendt med akklamation. Fra salen blev der herefter rettet en tak til formanden for den kæmpeindsats, som han havde ydet i forbindelse med havneprojektet. Det havde ikke været muligt for klubben at komme i gang uden de økonomiske midler som formanden utrætteligt havde søgt fra fonde, firmaer og banker. Formanden havde også ydet en stor indsats med forhandlinger med entreprenør og kommune samtidig med, at medlemmerne skulle have svar på alle mulige spørgsmål om f.eks. introduktion af Klubmodul med nyt betalingssystem for kontingent og pladsleje. Forsamlingen tilsluttede sig dette med klapsalver. 3. Forelæggelse af regnskab til godkendelse. 3a. Det almindelige regnskab. Regnskabet for 2013 var udsendt i samme nr. af FuresøNyt som beretningen. Kassereren, Per Svensson, kommenterede med brug af slides regnskabet og afvigelser fra budgettet. Det har været svært og arbejdskrævende at omlægge regnskabet. Dette er nu opdelt i 4 grupper: Ungdom, Senior og Fælles, hvorved man får et klarere billede af aktiviteterne end i de tidligere regnskaber samt Total, der summerer de 3 første grupper men også Ikke fordelte omkostninger. Udgifterne til el er steget betragteligt, hvilket motiverer en kommende renovering af huset. Årets resultat blev et overskud på godt 400 kkr, hvoraf hovedparten, ca. 260 kkr, foreslås anvendt til Havnerenoveringsfonden. Som noget nyt oprettes en Husrenoveringsfond, der modtager 50 kkr. Denne fond er motiveret med et stigende behov for renovering af klubhuset.

2 Regnskabet var ledsaget af hele 12 noter, som Formanden gennemgik og kommenterede vha. slides. Klubben har modtaget pæne tilskud fra Rudersdal Kommune. Forskellige arrangementer og stævner har også givet indtægter i 2013, ligesom udlejning af trænere til diverse aktiviteter. Som noget nyt viste Formanden en slide med oversigt over klubbens sejlende materiel i 2013 samt en slide, der viste omkostningerne til drift og vedligehold af bådmateriellet. Formanden nævnte desuden, at der havde været en stigning i antallet af juniorer og et fald i antallet af seniorer. Kassereren sluttede forelæggelsen med at udtrykke en tak for hjælp med omlæggelsen af Regnskabet til Per Balle Jensen og Finn Andreasen. Der forelå et meget fyldigt, detailleret og kritisk revisionsprotokollat, som var blevet omdelt. Dirigenten spurgte, om revisorerne havde kommentarer til dette og åbnede op for spørgsmål til regnskabet. En af revisorerne svarede, at revisorerne var skuffede over, at regnskabet endnu ikke levede helt op til revisorernes ønsker. Formanden svarede, at bestyrelsen havde været overbelastet, og at det havde været meget svært at få regnskabet færdigt i tide. Fra salen blev der fremsat et ønske om, at revisionsprotokollatet som en del af regnskabet blev udsendt sammen med dette evt. på hjemmesiden. Formanden svarede, at bestyrelsen havde overvejet dette, men man var veget tilbage, fordi hjemmesidens oplysninger kan komme langt omkring ude af den rette sammenhæng. Bestyrelsen indvilgede i, at revisionsprotokollatet blev bragt i næste udgave af FuresøNyt sammen med referatet fra generalforsamlingen. Dette udløste en længere diskussion om nytten af større åbenhed, og nogle synspunkter var: Større åbenhed modvirker mytedannelse. Kan YF ikke betale for professionel regnskabsassistance? Formanden svarede, at udarbejdelsen af regnskabet havde været meget belastende for kasserer og bestyrelse, der alle arbejdede frivilligt og uden betaling. Hvis dette arbejde skulle have været udført af en udefra mod betaling, ville det have været meget dyrt. Revisor Peer Bent Nielsen nævnte, at også revisionen havde været meget arbejdskrævende. Revisionsprotokollatet var også skrevet med et sigte på bedre forhold fremover og på en engangsomstilling. Et medlem spurgte: hvor meget arbejde mangler i at nå revisorernes mål/ønske for regnskabet? Formanden svarede, at man kan udspecificere endnu mere i regnskabet, men vi er i en overgang. En alt for detailleret opstilling kræver tilsvarende meget arbejde. Den nye kontoplan og nye økonomiske retningslinjer kræver fortsat arbejde og tilpasninger af regnskabsopstillingen. Revisor Hans Jørgen Sønderskov forsvarede det skrappe revisionsprotokollat, og mente, at et beløb på 30 kkr kunne dække en ekstern regnskabsføring. Dette sluttede bemærkningerne til den fyldige fremlæggelse af regnskabet. Regnskabet blev herefter godkendt med akklamation. 3b. Havnerenovering og ny brugsretsaftale. Formanden gav herunder en gennemgang af havneprojektets økonomi og finansiering. Finansieringen af projektet til 5,2 mio. kr. er baseret på et kommunalt tilskud på 1,5 mio. kr. og fondsstøtte på 950 kkr. med Den A.P. Møllerske Støttefond som største bidragyder. Lånedelen omfatter et rentefrit lån på 125 kkr. fra DIF/Dansk Sejlunion og en kassekredit på 1,5 mio. kr. Klubben har selv sparet 1.125 kkr. op til projektet. Centrale elementer i den store investering er 3,5 mio. kr. til flydebroer med Y-bomme inkl. fiksering med stålpæle. 300 kkr. til nedbrydning af det gamle anlæg. 350 kkr. til det nye dobbelte slæbested. 70 kkr. til ny lav bro foran klubhuset. 65 kkr. til ny mastekran. Alle beløb er ca.beløb inkl. moms. Der påregnes endvidere etableret redningsstiger, nyt brændstofskur, flisebelægning og skiltning for 300 kkr. Af gennemførte ekstraarbejder kan nævnes fornyelse af spunsvæg ved Østbroens

3 landfæste til 110 kkr. samt regulering af søbund for 50 kkr. bl.a. ved vestbroens landfæste, Han nævnte yderligere, at der er kommet nogle skader, som skal udbedres f.eks. på hammeren ved kajen ud for V-bassinet. Formanden fortalte, at der som grundlag for projektet var indgået en ny brugsretsaftale med Rudersdal Kommune. Aftalen omfatter bl.a., at Yachtklubben Furesøen vederlagsfrit kan benytte arealet i 30 år; der skal være offentlig adgang til broerne; af- og pålæsning på pladsen er tilladt, men parkering er forbudt; der er vedligeholdelsespligt for havn, hus og anlæg på havnearealet. Som tidligere skal arealet fremtræde pænt og ryddeligt. Der skal etableres en vedligeholdelseskonto med henblik på vedligehold og renovering af havneanlægget, sådan at kommunen ikke senere vil skulle bidrage til en fornyelse af havneanlægget. I tilfælde af væsentlig misligholdelse af anlægget har kommunen, ligesom i den gamle brugsretsaftale, mulighed for at opsige brugsretsaftalen med én måneds varsel med overdragelse af ejendomsret for klubhus og broanlæg til kommunen Fra salen blev spurgt om de forventede udgifter til havnen fremover. Formanden svarede, at betonpontoner og stålpæle stort set er vedligeholdelsesfrie. Plastklodser, der støtter mod pælene må betragtes som en brugsvare, og man må imødese udskiftning af træ langs kanterne af betonpontonerne. Formanden nævnte, at de sidste udskiftninger af fortøjningspæle kostede godt 4 t.kr/pæl, men at det var betinget af heldige omstændigheder. Der var ikke flere spørgsmål, hvorpå forsamlingen holdt pause et lille kvarter til 20.45. 4.a. Fastsættelse af kontingent, pladsleje og rykkergebyr mm. Bestyrelsens forslag til kontingent m.v. gældende pr 1/7-2014 var trykt i FuresøNyt p.23. Formanden nævnte, at der var sket generelle forhøjelser på ca. 5%, dog ikke for skabsleje, idet der var mange tomme skabe. Der er ca. 35 medlemmer, som endnu ikke er overgået til betaling med betalingskort. Der vil blive afholdt et møde, hvor man vil forsøge at hjælpe disse medlemmer til det nye system. Fremtidige opkrævninger på papir og breve vil blive pålagt et gebyr på kr. 100,-. Den 24. marts blev der afholdt et møde med bådejerne, hvor bestyrelsen orienterede om den nye havn og om pladserne mellem Y-bomme. På mødet påpegede bådejerne et behov for fendere langs Y-bommene. Bestyrelsen havde siden undersøgt markedet, og fendere langs Y-bommene ville koste ca. 750 kr. pr. båd, såfremt alle fendere blev indkøbt samlet. Dette beløb kunne ikke rummes indenfor havnebudgettet. Ved individuelle køb ville prisen blive højere. Der kom nu en livlig diskussion, hvor følgende tekniske spørgsmål og bemærkninger blev fremsat: Hvilket materiale bestod fenderne af? Kunne man forvente afsmitning? Hvor meget af Y-bommene var beskyttet af fendere? Dette forslag om nye udgifter for bådejerne er indkommet for sent. Hvornår kan fenderne være på plads? Formanden svarede på de enkelte spørgsmål, men her er svarene samlede: Fenderne er fremstillede af PVC eller polyethylen, der giver meget ringe afsmitning. Fenderne vil dække Y-bommenes lange sider og de skrå stivere ved broerne. Bestyrelsen fremsætter forslaget som en ændring af den oprindeligt foreslåede pladsleje, og derfor er det fremsat rettidigt. Efter afgivelse af bestilling vil der være en leveringstid på 3-4 uger fra Finland, og hertil kommer montering. Fra salen blev der nu rejst spørgsmål om betalingen for fenderne: Hvorfor er det kun bådejerne og ikke alle, der skal betale til disse fendere, der vil tilhøre havnen? Fra flere sider blev der nævnt, at der var flere muligheder for at finde pengene: der var overskud på havnens drift; midlertidig formindskelse af overførsler til fonde. Fendere burde have været med i projektet fra starten.

4 Formanden mente ikke, at YF s likviditet kunne bære denne udgift, som ikke kunne rummes indenfor budgettet for havnerenoveringen. Nogle af pengene til renoveringen er givet under forudsætning af, at de ikke går til udlejning (dvs. til private bådejere). Det ønske om fendere, der blev fremsat på mødet d. 24/3 kan betragtes som et ønske om udvidelse af projektet fremsat af de private bådejere. YF s fremtidige likviditet er stram. Der skal afbetales på store lån, og huset skal renoveres. Forslaget om betaling for fendere blev sat til afstemning ved håndsoprækning. For engangsbetaling af kr. 750,- pr bådplads stemte 33, imod stemte 4, og 4 tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod. Forslaget om engangsbetaling af kr. 750,- i pladsleje pr. bådplads for fendere til Y-bommene var vedtaget. Derefter blev bestyrelsens forslag om forhøjelse af kontingent mv. sat til afstemning ved håndsoprækning. For forslaget stemte 39, ingen stemte imod, og 3 tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod. Begge forslag fra bestyrelsen var herefter vedtaget. 4.b. Forelæggelse af budget Formanden fremlagde budgettet, som det er vist i FuresøNyt. Den nye opstilling følger nøje regnskabet. Budgettet for Ungdom udviser et minus på 191 kkr., Senior et plus på 459 kkr. og Fælles et plus på 576 kkr. Efter afholdelse af ikke-fordelte omkostninger på 613 kkr. udviser budgettet et overskud på 231 kkr. Kommentarer og bemærkninger fra salen. Fra salen blev nævnt et ønske om aktivitetsbidrag i ungdomsafdelingen. Nogle af jollerne er dyre, sejl og master ligeså, og behandlingen virker undertiden noget skødesløs. En betaling kunne medvirke til bedre behandling af materiellet. Det ville klæde ungdomsafdelingen også at bidrage til driften. En var imod forslaget med argumentet, at aktiviteten ikke kun skal være for de riges børn, og en anden nævnte, at der er mere brugerbetaling i dag end tidligere. Kan man få oplysning om brugerbetaling i andre klubber? Formanden svarede, at det var muligt, at nogle ville falde fra, hvis man krævede mere betaling for brug af de dyre både..forøget brugerbetaling ville imidlertid blive bemærket af vore sponsorer med mulige følger for støtten til nyt materiel. Det ville være muligt at indhente oplysninger om brugerbetaling i andre klubber, men sådanne oplysninger vil være næsten ubrugelige uden oplysninger om andre forhold, og så bliver sagen nemt uoverskuelig. Bestyrelsens forslag til budget blev sat til afstemning ved håndsoprækning. For stemte 38, ingen stemte imod, og 3 tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod, Det fremlagte budget var herefter vedtaget. 5. Behandling af evt. indkomne forslag. Der var ikke indkommet sådanne forslag. 6. Valg af bestyrelse, jfr. Vedtægternes 12. Dirigenten nævnte, at bestyrelsen ønskede at have 7 medlemmer, og da ingen talte imod dette, kunne valget gå i gang med dette sigte. Kassereren, Per Svensson, var villig til at modtage genvalg. Der var ingen modkandidater, og han blev derefter genvalgt med akklamation. Niels Bølling var villig til at modtage genvalg, hvilket skete med akklamation. Peter Salskov Iversen var villig til at modtage genvalg, hvilket skete med akklamation. Da Søren Bentzen ikke ønskede genvalg, og da Leif Møller Hansen ønskede at udtræde af bestyrelsen, var denne hermed fuldtallig.

5 Bestyrelsen består herefter af: Gert Eriksen, formand; Carsten Schmidt, sekretær; Per Svensson, kasserer; Peter Salskov-Iversen, Niels Bølling, Karsten Hartmann Sørensen og Søren Fanø. Bestyrelsen vil på det konstituerende møde fordele arbejdsopgaverne nærmere. 7. Valg af juniorudvalg, jfr. Vedtægternes 13. Helene Waldmann Jørgensen var på valg, og hun var villig til at modtage genvalg, hvilket skete med akklamation. Jeppe Stærgaard og Ida Eriksen var villig til at modtage valg. De blev valgt med akklamation. Juniorudvalget består herefter af: Helene Waldmann Jørgensen, Jeppe Stærgaard og Ida Eriksen samt Lærke Marie Sørensen, der har endnu et år tilbage af valgperioden. 8.Valg af en eller to revisorer, jfr. Vedtægternes 15. Peer Bent Nielsen var villig til at modtage genvalg. Han blev valgt med akklamation. Hans Jørgen Sønderskov ønskede ikke genvalg. Formanden takkede ham for den store indsats, hvilket forsamlingen tilsluttede sig med akklamation. Formanden havde talt med Martin Seidel, der var villig til at modtage valg som revisor. Han blev valgt med akklamation. 9. Eventuelt. 9a. Der blev udleveret et spørgeskema, hvor man ønskede tilsagn om hjælp til montering af Y- bomme, førere ved +55-sejlads, hjælp til ranglistestævne for Zoom8-klassen den 3-4 maj, samt frivillige til andre aktiviteter. Den 24/4 afholdes et socialt arrangement med spisning med henblik på at sætte nyt liv i tirsdagssejladsen. Man ønskede også oplysning om spillehaller og spilleautomater i nærområdet. 9b. Havneindvielsen er fastlagt til 15. juni for alle medlemmer. 9c. Formanden gentog vedtagelsen om, at traditionel opkrævning og betaling af kontingenter mv. vil medføre et gebyr på kr. 100,-, og at man kunne få hjælp til registrering i Klubmodul den 25/6 fra kl. 19-21 i klubben. 9d. Formanden rettede en tak for et stort arbejde til de fratrådte bestyrelsesmedlemmer: Søren Bentzen og Leif Møller-Hansen. Takken blev ledsaget af en vingave, og forsamlingen tilsluttede sig takken ved applaus. Hermed var dagsordenen udtømt, og dirigenten kunne takke forsamlingen for god ro og orden. Herefter var generalforsamlingen slut kl. 2157. Holte, 13. maj 2014 Dirigent: Henrik Wenkens Referent: Hans Saustrup Kristensen