GRÆSK IDRÆTSDAG Kapitel 9 Idrætsdage Del 1. Græsk idrætsdag: Tornpiade nr. 199-205, side 213 Del 2. Amerikansk sportsdag nr. 206-214, side 221 Del 3. Afrikansk idrætsdag nr. 215-223, side 229 Del 4. Østens idrætter nr. 224-232, side 238 211
IDRÆTSDAGE Kapitel 9. Idrætsdage Indledning Som så mange andre steder har vi også på vores skole en årligt tilbagevendende idrætsdag. Med tiden har vi skabt en tradition for at organisere idrætsdagen omkring et tema, som bestemmer indholdet af de aktiviteter, vi udsætter vores elever for. Temaidrætsdage kommer til at indeholde mange utraditionelle aktiviteterer, og det rummer bl.a. den fordel, at ingen elever i forvejen har fortrin i dagens discipliner. Vi mener, at netop det er en del af forklaringen på, at næsten alle deltager aktivt i dagen. Vi vil desuden også gerne fremme klassesammenholdet, og derfor afsætter vi en del tid til, at en hel klasse sammen konkurrerer mod andre klasser. Det har dog ulemper, f.eks. at der til hver aktivitet er 2-3 store hold i gang samtidigt, med det resultat, at tidsplanen for afviklingen af formiddagens program bliver noget presset. Vi vil i det følgende præsentere de sidste 4 års temaidrætsdage, fordi vi tror, at ideerne fra disse dage også kan bruges i andre sammenhænge, f.eks. til en familiedag i et lokalområde eller til en aktivitetsdag i en idrætsklub. Beskrivelserne varierer i omfang, men for alle aktiviteter gælder det, at kun fantasien sætter grænser for, hvordan de enkelte aktiviteter kan tilpasses andre rammer end vores. Kapitel 9 består af 4 dele: Del 1: Græsk idrætsdag Del 2: Amerikansk sportsdag Del 3: Afrikansk idrætsdag Del 4: Østens idrætter I princippet er alle idrætsdage bygget op over den samme struktur: 8.15 8.45: fælles opvarmning 9.00 12.00: konkurrencer mellem klasserne 12.30 14.00: fælles aktivitet Aften: fest, hvor alle møder op i udklædning i overensstemmelse med dagens tema. Dagens aktiviteter spredes rundt på hele skolen, således at vi bruger såvel vores sportshal som vores udendørsanlæg og desuden som regel et af undervisningsområderne. Evt. inddrages også det ret store stiområde, der omgiver vores skole. Vi gennemfører desuden altid, uanset vejret. For at få alt til at glide, bruger vi mange officials, evt. inddrages skadede elever på denne vis i idrætsdagen. M.h.t. pointgivning har vi ensrettet den som følger: om formiddagen, hvor klasserne og et lærerhold følges 2 og 2 eller 3 og 3 til de forskellige aktiviteter og her konkurrerer indbyrdes, kan der ved hver aktivitet opnås: 50 point for en 1. plads, 30 point for en 2. plads, 20 point for en 3. plads. 212
GRÆSK IDRÆTSDAG Kapitel 9. Idrætsdage Del 1. Græsk idrætsdag: Tornpiade Fælles opvarmning kl. 8.15 til 8.45 Nr. 199 Opvarmning: Græsk folkedans side 214 Klassekonkurrencer kl. 9.00 til 12.00 Nr. 200 Stadieløb side 216 Nr. 201 Længdespring á la Grecque side 217 Nr. 202 Bombrydning side 218 Nr. 203 Stridsvognskørsel side 219 Nr. 204 Spydkast side 219 Fællesaktivitet kl. 12.30 til 13.45 Nr. 205 Marathon side 220 213
IDRÆTSDAGE Nr. 199 Opvarmning: Græsk folkedans Deltagerantal: ca. 400 Banestørrelse: hel hal eller håndboldbane Remedier: bånd med jugoslaviske folkedanse Hvor: inde Hjælpere: evt. 3 hjælpeinstruktører, der foreviser efter instruktørens anvisninger Formål: fælles opvarmning kl. 8.15 til 8.45 Opstilling Alle deltagerne tog hinanden i hånden og dannede det nødvendige antal kredse inden i hinanden vi startede med at lave de inderste kredse. Det gjorde instruktionen lettere, at vi etablerede et podie, i form af et aflangt bord i midten af kredsen. Er der flere instruktører/lærere til stede, kan de med fordel bruges til at demonstrere det, instruktøren forklarer. Angående valg af danse var det afgørende, at de var enkle i opbygningen, fordi 300-400 i en hal vanskeliggør lange instruktioner, og fordi dansene, som skulle gøre det ud for opvarmning, skulle være hurtige at sætte i gang. De valgte danse havde desuden den fordel, at det var let at komme i- gang, fordi deltagene ikke skulle danne par, men blot finde sig en plads i en kreds. Kredsopstillingen gjorde det desuden muligt for instruktøren at lade instruktionen foregå inde på midten. Ud fra disse overvejelser valgte vi at bruge sydjugoslaviske danse i stedet for originale græske. 1. dans: Makedonka Opstilling i kreds med håndfatning og hængende arme. Takt 1: med fronten drejet let mod højre og bevægelse i samme retning gås 1 langt og 2 mindre trin fremad dvs. mod højre ( h-v-h). Takt 2: videre i samme retning som i takt 1, men på modsat fod. På det sidste trin drejes kroppen, så fronten kommer til at vende ind mod midten af kredsen. Takt 3: 1 langt og to mindre trin mod midten det sidste trin er nærmest på stedet. Armene er let løftede. Takt 4: 1 langt og to korte skridt baglæns, mens armene sænkes. På det sidste trin drejes kroppen, så fronten nu vender mod højre. Gentag takt 1-4. 2. dans: Jugo Krydsfatning foran (=håndfatning med nabo nr. 2, foran den nærmeste nabo) i rundkreds med fronten let drejet mod højre. I Takt 1-4: 7 gangtrin mod højre begynd med venstre. På det sidste taktslag sættes højre fod til ved siden af venstre, og kroppen drejes i modsat retning. Takt 5-8: gentag modsat. Takt 9-16: gentag hele skridtserien, således at den ialt gennemføres 2 gange til hver side. II Takt 1-2: gå et skridt mod højre og sæt venstre til (1-2). 214
GRÆSK IDRÆTSDAG Nr. 199 Opvarmning: Græsk folkedans fortsat Takt 17: Takt 3-4: træk højre fod frem med tåen i gulvet (3-4), træk foden til siden (5-6) og træk foden hen til venstre fod (7), pause (8). Takt 5-8: gentag takt 1-4. Takt 9-16: gentag takt 1-8, således at den sidelæns figur gennemføres ialt 4 gange. hop over på højre fod, stik venstre bagud og læn kroppen lidt fremover (1), hop tilbage på venstre fod, ret kroppen op og stræk højre fod frem (2). Takt 18-24: gentag takt 17, ialt 8 gange. Kredsen vil bevæge sig lidt mod højre. Gentag I og II. Dansen slutter med I. 3. dans: Zaplet Dansen inddeles i perioder på 9 takter i 2 /4. Opstilling: i kreds med håndfatning og hængende arme. I Takt 1-3: gå 3 langsomme gangtrin mod højre (h-v-h) med fronten let drejet mod højre. Efter hvert trin foretages en lille hurtig bøjning og strækning af standbenet. Takt 4: drej fronten mod midten, gå et skridt mod venstre på venstre fod, sæt højre til. Takt 5: som 4. Takt 6-7: Takt 8-9: som 4-5. som takt 4-5, men på modsat fod. II Takt 1-3: Takt 4-5: Takt 6-7: 3 hoppetrin mod højre (h-v-h) med fronten let drejet mod højre. fronten drejes mod midten, skridt til venstre på venstre fod, kryds højre fod bag venstre, et skridt til siden på venstre fod, hop på venstre. som takt 4-5 men til modsat side med det modsatte ben. Takt 8-9: som takt 4-5. III Takt 1-2: med fronten drejet let mod højre laves 2 hoppetrin mod højre (h-v), på det sidste hop vending mod venstre. Takt 3: Takt 4-5: Takt 6-7: Takt 8-9: 1 hoppetrin mod venstre. med fronten stadig vendt mod venstre laves 2 løbetrin og 1 hoppetrin forlæns. som takt 4-5, men på modsat fod og baglæns fronten vender stadig mod venstre. som takt 4-5, på sidste hop igen vending mod højre. Der skiftes efter behag mellem I, II og III. Hvis gruppen har svært ved at lære dansen, kan man vælge kun at bruge I. 215
IDRÆTSDAGE Nr. 200 Stadieløb Deltagerantal: 3 hold á 15-25 pr. runde Banestørrelse: 1 fodboldbane Remedier: 3 græske søjler af papmaché, markering af startsted og løbebaner Hvor: ude Officials: 3 til instruktion og vurdering af karakteren af løbets afvikling Formål: klassekonkurrence, ca. 25 På de 3 hold gik deltagerne parvis sammen, og alle par holdt hinanden i hånden. Der blev lavet en skrå løbebane, idet løbet blev startet i det ene hjørne af fodboldbanen, og 3 vendesøjler var opstillet i det diagonale hjørne. Holdene løb om kap: dvs. at et par fra hvert hold på et givet signal begyndte at løbe med hinanden i hånden hen til søjlerne, rundt om dem og hjem igen, hvor de blev afløst af næste par osv. Alle par skulle løbe mindst 1 gang Det hold, der nåede flest runder, vandt og fik 50 point. Tillægspoint: der blev givet ekstra point for f.eks. stilfuldt løb, flot heppekor m.v. Fradrag i point: ved alle former for snyd, f.eks. hvis parret undlod at holde hinanden i hånden, eller de væltede søjlerne eller rørte ved dem. 216
GRÆSK IDRÆTSDAG Nr. 201 Længdespring á la Grecque Deltagerantal: 3 hold á 15-25 pr. runde Banestørrelse: 3 springsteder, sandgrav ikke påkrævet Remedier: 1 lommeregner, 3 målebånd og 3 sæt håndvægte Hvor: ude Officials: 3 3 til instruktion, vurdering af springere og til indsamling af resultaterne Formål: klassekonkurrence, ca. 25 De 3 hold tog opstilling ved hvert sit springsted, hvor afsætsstedet var meget tydeligt afmærket. Længdespringet blev udført som følger: * uden tilløb * med samlet afsæt * med 1 håndvægt i hver hånd Hver deltager sprang 2 gange, og det bedste resultat talte. De 3 officials ved hvert springsted havde forskellige opgaver: nr. 1 målte længden, nr. 2 vurderede skønhedsindtrykket, nr. 3 nedskrev resultaterne og regnede holdgennemsnittet ud. : Der blev givet point både for springets længde og dets skønhed : * længden et spring på 1,50 m = 1,5 point * skønheden max 0,40 for startopstillingen max 0,40 for afsættet overtrædes = 0,40 max 0,40 for svævet max 0,40 for landingen max 0,40 for afslutningen dvs. skønhed kunne maksimalt give 2,00 point. Alle tællende springresultater blev lagt sammen og divideret med antallet af springere. Holdet med det højeste gennemsnit vandt. 217
IDRÆTSDAGE 202. Bombrydning Deltagerantal: 3 hold á 15-25 pr. runde Banestørrelse: sal eller 1 /2 hal Remedier: bom, tykke måtter under bommen, 2 basketbolde Hvor: inde Officials: 3 til instruktion kontrol og pointgivning Formål: klassekonkurrence, ca. 25 Holdene stillede sig op i vilkårlig rækkefølge, som derefter skulle holdes. De tre forreste fra hvert hold kæmpede nu mod hianden som følger: 2 af de 3 fik ved lodtrækning en bold, som de holdt med begge hænder, mens de fra hver sin side gik op på bommen. Her bevægede de sig mod midten og skulle nu prøve at skubbe hinanden ned i måtten under bommen. Den, for hvem det lykkedes med bolden at skubbe den anden ud af balance og ned i måtten, vandt. Vinderen kæmpede derefter mod den 3. person, og vinderen af denne brydekamp vandt hele den første runde. De 3 næste en fra hvert hold kæmpede derefter mod hinanden på samme måde. Hver gang en deltager havde vundet en runde, fik hans/hendes hold 1 point. Da hele runden var slut, blev alle pointene lagt sammen og vinderholdet fik 50 point, hold nr. 2 fik 30 point og hold nr. 3 fik 20 point. Ved pointlighed valgtes 1 fra hvert af holdene til en ny kamp til endelig afgørelse. 218
GRÆSK IDRÆTSDAG 203. Stridsvognskørsel Deltagerantal: 3 hold á 15-25 pr. runde Banestørrelse: en græsplæne, ca. 20 20m, afmærket v.hj.a kegler Remedier: 3 stridsvogne (f.eks. den øverste plintkasse vendt på hovedet) og 8 kegler Hvor: ude Officials: 3 til instruktion og vurdering Formål: klassekonkurrence, ca. 25 På en græsplæne blev der lavet en firkant ca. 20 20 m. Hvert af de tre hold fik en stridsvogn, der skulle bemandes med: 1 vognstyrer, som sad eller lå på plintkassen. 6-8 heste, som transporterede vognen ruten rundt om banen. Der blev kørt i f.eks.15 For hver omgang blev såvel vognstyrer som heste skiftet, sådan at alle på holdet efter tur kom i aktion. 1 point for hver passeret kegle. Tillægspoint for skønhedsindtrykket f.eks. elegante skift, smuk løbeteknik. Fradrag i point ved alle former for snyd: chikane, urent trav, eller tabt vognstyrer. 204. Spydkast Deltagerantal: 3 hold á 15-25 pr. runde Banestørrelse: stor kastegrav inddelt i zoner Hvor: ude Remedier: 15 tøndebånd og 3 spyd Officials: 3 til instruktion og vurdering Formål: klassekonkurrence, ca. 25 Kastegraven blev inddelt som vist på tegningen. Hvert hold fik 5 tøndebånd, der kastedes ud i kastefeltet af 5 forskellige medlemmer fra holdet. Hvert hold havde nu 25 spydkast, der afvikledes et efter et. Kasteren hentede selv sit spyd. Mind deltagerne om, at de skal passe på når spyddet hentes! Kun spyd, der stod i jorden, gav point. Hvis spyddet ramte i 2-pointzonen fik holdet 2 point, ramte det i et tøndebånd fik kasteren 2 2 point, og hvis det ramte i to overlappende tøndebånds fællesmængde 2 2 2 point. Dvs. at pointtallet for den pågældende zone dobledes, hvis spyddet stod i et tøndebånd, og dobledes igen, hvis det stod i to tøndebånd. 219
IDRÆTSDAGE 205. Marathon Deltagerantal: 20 hold á 15-25 Banestørrelse: nærområdets stisystem Remedier: orienteringskort over nærområdet Hvor: ude Officials: 3-5 Formål: klassekonkurrence, kl. 12.30 til ca. 13.45 I det store stiområde omkring Tornbjerg Gymnasium lavede vi 4 ruter af forskellig længde, sådan at den længste var ca. 10 km og den korteste ca. 3 km. Hver rute tildeltes 10 poster, idet vi lod de fjernest liggende poster give flere point end de, der lå tættere på skolen. På kortet over hver rute blev det angivet, hvor mange point, hver enkelt post svarede til. Marathonløbet blev derved tilrettelagt sådan, at de hold, der nåede at finde alle poster og som valgte de længste ruter, scorede flere point end de mere moderate. Ved starten fik hver klasse udleveret en kortpakke bestående af de 4 ruter samt 4 kontrolkort. Klassen fordelte sig derefter på ruterne alt efter, hvor langt de ønskede at løbe, idet målet var at finde alle posterne eller så mange som muligt på den time, der var til rådighed. Inden klasserne blev sendt af sted, fik de 5 minutter til planlægning og taktik. Klasserne sendtes af sted med 2-3 minutters intervaller. De nummererede poster kan være billeder af græske guder, eller som hos os billeder af lærerne. På den udleverede kontrolliste noterede eleverne ned, hvilken lærer, der var på den pågældende post, og efter endt løb samlede klassen sine 4 marathonlister og afleverede dem til en dommer, der opgjorde klassens samlede pointsum. Klassens pointsum blev det antal lærerpoint, de 4 klassegrupper fik samlet sammen plus evt. nogle tillægspoint for tid. Disse sidste point kunne opnås, hvis klassen fandt alle posterne og var tilbage på skolen på mindre end 1 time. Der blev lavet fradrag i point efter skøn i de tilfælde, hvor holdene brugte for lang tid, hvor holdet ikke løb samlet, hvis de kom til at fjene posterne, eller hvis de cyklede i stedet for at løbe. OBS Deltagerne skal instrueres i, at de under ingen omstændigheder må fjerne posterne ude på ruterne! 220
AMERIKANSK SPORTSDAG Kapitel 9. Idrætsdage Del 2. Amerikansk sportsdag Fælles opvarmning kl. 8.15 til 8.45 Nr. 206 Opvarmning: James Fonda s Brothers Work Out side 222 Klassekonkurrencer kl. 9.00 til 12.00 Nr. 207 Rodeo side 222 Nr. 208 Vandski side 223 Nr. 209 Bowling side 224 Nr. 210 Triathlon side 224 Nr. 211 Mini-basketturnering side 226 Nr. 212 Hesteskokast side 226 Nr. 213 Chearleader side 227 Fællesaktivitet inde i hallen kl. 12.30 til 13.45 Nr. 214 Square Dance side 228 221
IDRÆTSDAGE 206. James Fonda s Brothers Workout Deltagerantal: ca. 400 Banestørrelse: hel hal Remedier: podie til de mandlige instruktører, workout-outfit og musik Hvor: inde i hallen Officials: de ikke instruerende lærere er hjælpeinstruktører Formål: fælles opvarmning 8.15 til 8.45 2 mandlige lærere iført det rigtige workout-outfit varmede hele holdet op i bedste Jane Fonda stil, med den rigtige musik på anlægget. Der blev lagt stor vægt på tællingerne og de til faget hørende kommandoer. M.h.t. ideer til konkret indhold, så henvises til kapitel 4, del 2, side 97ff. 207. Rodeo Deltagerantal: 3 hold á 15-25 pr. runde Banestørrelse: et mindre stykke græs aktiviteten er ikke pladskrævende Remedier: tyr se nedenfor og to tykke måtter under tyren Hvor: ude Officials: 2 Formål: klassekonkurrence, ca. 25 Det kræver nogen fingersnilde at lave en tyr, som består af to store metaltønder (olietønder), der i begge ender er lukket med spånplade. I midten af spånpladerne er der boret et hul, således at en solid jernstang kan bære de to tønder, der nu kan dreje frit rundt. Jernstangen bæres af to træbukke, der med tovværk og solide pløkke fastgøres til plænen. Forrest på tyren er der en galge, der holder en ledning med en kontakt. Kontakten kan aktivere en lyd-og lysgiver. Ledningen bør samles med et højttaler din-stik. Rodeo gik ud på, at deltagerne en for en prøvede at kravle hen over tønderne for at nå kontakten. Det var ikke nogen let operation, for tønderne drejede meget let, og de to nedspringsmåtter ved siden af og under tyren viste sig at være meget nødvendige. Der blev givet 1 point for hver deltager, for hvem det lykkedes at aktivere signalet det lykkedes for meget få. Holdet med flest point blev nr. 1 osv. PS. Vi snød lidt, fordi vi lånte os frem til en tyr, og vi kan evt. henvise til udlåneren. 222
AMERIKANSK SPORTSDAG 208. Vandski Deltagerantal: 3 hold á 15-25 pr. runde Banestørrelse: 3 keglebaner, for enden af banen et spyd med en fastbundet fløjte, se beskrivelsen nedenfor Remedier: 3 fløjter, 3 spyd, 15 kegler, 3 par vandski se nedenfor, evt. 12 sjippetove eller nylonsnore Hvor: ude Officials: 3 til instruktion og kontrol Formål: klassekonkurrence, ca. 25 Vandskiene blev lavet af kraftige planker, ca. 2 m lange, 15 cm brede og 2 cm tykke. Hvert bræt blev forsynet med 3 læderremme el. lign, som fødderne kan stikkes ind i. Evt. kan det gøres lettere at bevæge sig med vandskiene på, hvis hver løber får 2 tove eller plastiksnore i hænderne, som går rundt om vand-skiene. Remmene til fødderne kan evt. undlades, men så er snorene til gengæld uundværlige. Der blev lavet 3 keglebaner, ca. 20 m lange. For enden af hver bane blev der anbrangt et spyd, hvortil der var bundet en fløjte. Til hver bane hørte et sæt vandski. Holdene fordelte sig i en bestemt rækkefølge ved hver bane. De 3 forreste deltagere fra hvert hold placerede sig på et par vandski og gik slalom på skiene igennem keglebanen hen til spyddet, hvor fløjten hang. Så snart den forreste vandskiløber havde fløjtet, vendte de tre løbere skiene og spurtede på dem direkte tilbage til holdet, hvor 3 nye overtog dem og gentog løbet. Hvert hold skulle præstere 10 ture og rækkefølgen skulle overholdes. Det hurtigste hold vandt. Der blev givet tillægspoint for særlig elegant stil, og der blev trukket fra, hvis skiene blev ødelagt eller keglerne væltet. I begge tilfælde var banedommerens skøn afgørende. 223
IDRÆTSDAGE 209. Bowling Deltagerantal: 3 hold á 15-25 pr. runde Banestørrelse: halv hal Remedier: 3 6 kegler og 3 kugler vi brugte håndbolde Hvor: inde Officials: 3 til instruktion, optælling af point og opsamling af væltede kegler Formål: klassekonkurrence, ca. 25 Med tape markeredes 3 aflange baner på hallens gulv hver bane var ca. 15 m lang. For enden af banen blev der anbragt 6 kegler. Hvert hold havde sin bane, som ikke måtte overskrides. Hver af holdets deltagere havde 1 forsøg = 2 kast mod de 6 kegler. Der blev givet 1 point for hver væltet kegle. Hver deltager kunne således højst opnå 12 point. Holdets samlede pointsum blev gjort op til sidst, og holdet med flest point fik en førsteplads osv. 210. Triathlon Deltagerantal: 3 hold á 15-25 pr. runde Banestørrelse: et trekantet løbefelt se tegningen Remedier: 24 spyd, 3 par meget store "badetøfler" gerne str. 46, 3 gamle cykler, trøjer i 3 farver, 1 stopur og et signalhorn Hvor: ude Officials: 1 ved hver af de 3 poster eller aktiviteter Formål: klassekonkurrence, ca. 25 Triathlon blev løbet på en trekantet bane, hvor hver spids udgjorde en post. Strækningen mellem posterne blev inddelt i 3 adskilte løbebaner en til hvert hold. Desuden markeredes et skiftefelt, ca. 15 m før den nye post startede. Se i øvrigt tegningen side 225. Der blev løbet på tid 15 min blev der tid til på vores idrætsdag. Ved hver post var der en dommer, der holdt øje med, om skiftet blev gennemført korrekt, og om den aktivitet, som sluttede ved den post, hvor han/ hun stod, blev udført i overensstemmelse med reglerne. Enhver form for snyd medførte fradrag af 3 point pr. gang. Holdet fordelte sig ligeligt ved de 3 poster, men ved post 3 skulle der være 1-2 ekstra deltagere, som havde til opgave at bringe cykelen tilbage til post 2 dette job gik selvfølgelig på omgang. Fra post 1 til post 2 På denne strækning skulle der svømmes, idet deltagerne løb mod post 2 iført 2 meget store og løse svømmesandaler samt holdtrøjen. Hvis løberen tabte sandalerne, skulle han/hun løbe tilbage og have dem på igen. Når svømmeren nåede frem til skiftefel- 224
AMERIKANSK SPORTSDAG tet, afleverede han/hun sandalerne og holdtrøjen til den næste på holdet. Fra post 2 til post 3 Der blev cyklet til post 3. Deltageren skulle have holdtrøjen på og sandalerne i hånden. Hvis sandalerne blev tabt, skulle deltageren tilbage og hente dem. Når cyklisten nåede skiftefeltet, blev cyklen afleveret til en holdkammerat, der bragte den tilbage til post 2 cyklen måtte ikke vælte eller smides under afleveringen. Udover cyklen afleveredes sandalerne og holdtrøjen til den næste løber på holdet. Fra post 3 til start blev der løbet med trøjen på og sandalerne i hånden. I skiftefeltet afleveredes såvel trøje som sandaler til næste aktør. Alle deltagere skulle efter tur i aktion de 3 dommere holdt øje med om denne regel blev overholdt. Holdene måtte gerne spionere og sladre til dommerne. Hver gennemløbet runde gav 6 point. Dommeren ved post 1 holdt regnskab med omgangene. De øvrige dommere holdt regnskab med holdenes fejl og evt. snyd f.eks. fejlagtige skift, smidte cykler, sandaler, der blev holdt i hånden på den første strækning. Hver fejl gav et fradrag på 3 point. Da tiden var gået, talte dommerne hvert holds pointsum sammen minus evt. fradrag for snyd. Vinder blev holdet med flest point. 225
IDRÆTSDAGE 211. Mini-basketturnering Deltagerantal: 3 hold á 15-25 pr. runde Banestørrelse: 3 basketbaner Remedier: 1 basketball pr. bane Hvor: inde Officials: 3 dommere, en til hver bane Formål: klassekonkurrence, ca. 25 Hver gruppe stillede 2 hold a og b. Da alle deltagere i gruppen skulle spille, måtte der skiftes hyppigt ud. Der blev spillet alle mod alle i 3 runder, hver varende 6-7 1 runde: hold 1,a mod hold 2,a, 2. runde: hold 1,b mod hold 3,a, 3. runde: hold 2,b mod hold 3,b. Det hold, der opnåede flest point, blev vinder. 212. Hesteskokast Deltagerantal: 3 hold á 15-25 pr. runde Banestørrelse: gerne en sandgrav Remedier: hegnspæl, ca. 40 cm over jorden, f.eks. 21 hestesko, tape i 3 forskellige farver Hvor: ude Officials: 3 til instruktion og pointtælling Formål: klassekonkurrence, ca. 25 Der indrettedes et tydeligt markeret kasteområde gerne en sandgrav. I midten en hegnspæl, der ragede ca. 40 cm op over jorden. De 21 hestesko blev delt i 3 bunker og tapet med hver sin farve. De 3 hold fik hver 7 hestesko i den samme farve. De første kastere kastede mod pælen, der var anbragt 5-10 m ude i sandgraven. Når alle hesteskoene var kastet, blev de 21 kast talt og vurderet, hvorefter de næste 3 kastere overtog kasterollen. Der blev kastet på tid, f.eks. 15 De 3 bedst placerede hestesko i hver runde gav henholdsvis 3, 2 og 1 point, mens en ringer (= hesteskoen omslutter pælen) gav 5 point. Holdenes point blev til sidst talt sammen, og 1, 2. og 3. pladsen fordeltes mellem de tre hold. 226
AMERIKANSK SPORTSDAG 213. Chearleader Deltagerantal: 3 hold á 15-25 pr. runde Banestørrelse: 3 klasselokaler, hvor grupperne kan øve sig og et fælles forevisningsområde Remedier: fløjter, karton, tuschpenne crepepapir, saks, aviser, limstift m.m. Hvor: inde Officials: 3 til instruktion og bedømmelse Formål: klassekonkurrence, ca. 25 Hvert hold skulle kreere et heppekor, og det fik ca. 15 til løsning af opgaven og til at indøve heppekoret i. Indholdet kunne være: a) Råbet: en leder og hele holdet kor. Leder og koret svarer hinanden. Der digtes til lejligheden en kort slagkraftig tekst af højst 2 minutters varighed. b) Enkle trinkombinationer som udføres af hele holdet. c) Blikfang: brogede papirsstrimler, skilte med bogstaver/tekst. Hver chear blev vist for officials og de to øvrige hold. Dommerne kunne f.eks. give point for: * det kunstneriske indtryk koreografien, fastasi i råbet, blikfang etc, * teknikken f.eks.ensartethed i bevægelsesmønsteret, power i råbet, brug af blikfang, * andre faktorer som livsglæde, energi m.v. Ud fra disse punkter afgjorde officials holdenes indbyrdes placering. 227
IDRÆTSDAGE 214. Square Dance Deltagerantal: ca. 400 Banestørrelse: hel hal Remedier: musikanlæg, podie og mikrofon samt den rette musik Hvor: inde Officials: danseinstruktør Formål: fælles aktivitet kl. 12.30 til ca. 13.45 Varighed: 60-70 Vi fik en aftenskoleinstruktør i suaredance til at instruere, fordi det er vigtigt at have en instruktør, der kan de rette tilråb, og som derved løbende kan dirigere de dansende. Da 300 deltog, skulle alle dansene være enkle og hurtige at igangsætte. I Hanna Asmussens og Rickey Holdens bog Kom og dans, fra Edition Egtved 1979, kan man finde indtil flere amerikanske folkedanse beskrevet, og der er også henvisninger til, hvor man kan få fat i musikken. 228
AFRIKANSK IDRÆTSDAG Kapitel 9. Idrætsdage Del 3. Afrikansk idrætsdag Fælles opvarmning kl. 8.15 til 8.45 Nr. 215 Opvarmning: Afrikansk stammedans side 230 Klassekonkurrencer kl. 9.00 til 12.00 Nr. 216 Overlevelse i junglen side 230 Nr. 217 Stammedans side 232 Nr. 218 Det mørke Afrika side 232 Nr. 219 Safarijagt side 234 Nr. 220 Frugtbarhedsdans side 235 Nr. 221 Tallerkennegerstafet side 236 Nr. 222 Safariralley side 237 Fællesaktivitet inde i hallen kl. 12.30 til 13.45 Nr. 223 Ørkengøgl side 237 229
IDRÆTSDAGE 215. Opvarmning: Afrikansk stammedans Deltagerantal: ca. 400 Banestørrelse: hel hal Remedier: lille scene midt i hallen og afrikanske musikinstrumenter Hvor: inde Officials: 2 instruktører, den ene trommer og den anden foreviser Formål: fællesopvarmning med afrikansk inspiraton, kl. 8.15 til 8.45 Vi fik to aftenskoleinstruktører til i den rette påklædning at instruere alle eleverne inde i sportshallen. Instruktørerne medbragte selv instrumenter, som blev anbragt sammen med dem på en lille scene midt på gulvet. Dansen foregik således til levende musik mest trommer. 216. Overlevelse i junglen Deltagerantal: 3 hold á 15-25 pr. runde Banestørrelse: græsbane, ca. 20 25 m se tegningen Remedier: mange spyd og kegler til inddeling af banen, 3 redningstove med poser, kridtpulver til etablering af cirkler og overtrækstrøjer i 3 forskellige farver Hvor: ude Officials: 4 en til hver bane til instruktion, opsyn og pointtælling samt en overdommer, der passer krokodillefeltet Formål: klassekonkurrence, ca. 25 Banen, ca.s 20 25 m, blev inddelt på langs i 3 baner en til hvert hold og på tværs i tre felter: et kastefelt, et målfelt og et krokodillefelt. I målfeltet blev der lavet 3 skydeskiver se tegningen. Ved hver bane holdt en dommer regnskab med holdets indtjente point, og med om reglerne i øvrigt blev overholdt. Desuden var der en overdommer, der holdt øje med krokodillefeltet og gav fradrag til de hold, hvis krokodiller optrådte meget vildt. Hvert hold havde ens trøjer på hvis der mangler trøjer, kan man evt. nøjes med at give krokodillerne trøjer. Holdene stillede parvis op i kastefeltet på hver deres banedel og var på skift i aktion alle på holdet skulle prøve! Kaste-og målfeltet Den ene i parret blev kaster og placerede sig med et redningstov ved kastelinien, mens den anden gik ud i målfeltet. Kastefeltet Ved startlinien stod kasterne fra hvert hold parat med hver sit redningstov og skulle prøve at få posen for enden af rebet til at lande i cirkelen ved at kaste den fra startlinien. Parret fik 10 point, hvis den inderste cirkel blev ramt, 5 hvis det var den mellemste og 1 i den yderste cirkel. Hvis det ikke 230
AFRIKANSK IDRÆTSDAG lykkedes for kasteren at ramme nogen af cirklerne, kastede hjælperen tovet ind til sin partner, der så prøvede igen. Når posen ramte en af cirklerne, løb både kaster og hjælper mod baglinien og derefter tilbage til startlinien med redningstovet. Krokodillefeltet På vej mod baglinien løb de 3 holds par gennem krokodillefeltet, hvor én deltager fra hvert af holdene permanent opholdt sig dvs. ialt 3. De kunne stoppe de løbende ved at røre dem på ryggen. Skete det, skulle redningstovet afleveres bagud til den anden spiller i parret, der herefter skulle prøve at nå til baglinien med tovet. Løberne og krokodillerne måtte løbe overalt i krokodillefeltet. Der kan maksimalt være 6 løbere i feltet ad gangen, dvs. 2 fra hvert hold, hvoraf de 2 vil være fra en af krokodillernes eget hold, som bør hjælpes af deres holdkammerat. Når løberne havde passeret baglinien kunne de frit løbe hjem til startlinien, men de skulle nu holde sig på egen banedel. Det var tilladt at skifte krokodillerne ud. Når løbeparret nåede tilbage til startlinien, blev redningstovet afleveret til det næste par, der startede forfra. Der blev løbet på tid, så jo flere par, der nåede at løbe ruten igennem og jo mere sikkert der blev kastet, jo flere point fik holdet. Den rækkefølge, som holdet oprindeligt valgte at stille op i, skulle overholdes. Holdet opnåede 5 point for hver gennemløbet runde og 10, 5 eller 1 point for sine kast. Da tiden var gået, blev holdets samlede pointsum talt sammen. Der blev trukket fra, hvis holdet havde ændret i opstillingen, eller hvis det i øvrigt snød. I øvrigt blev der foretaget fradrag hos det hold, hvis krokodiller optrådte særlig vildt. Vinder blev det hold, der fik flest point. 231
IDRÆTSDAGE 217. Stammedans Deltagerantal: 3 hold á 15-25 pr. runde Banestørrelse: lokale, der kan rumme 45-75 deltagere Remedier: samme som i nr. 215 Hvor: inde Officials: 3 til instruktion og vurdering Formål: klassekonkurrence, ca. 25 Instruktørerne fra opvarmningen om morgenen stod klar med deres instrumenter til at modtage grupperne, efterhånden som de nåede frem, der nu fik lejlighed til at udfolde sig til trommerne i en obligatorisk del. Dertil kom en fri del, hvor holdet dansede til trommen, mens en fra holdet trommede. De 3 officials vurderede holdenes præstationer ud fra f.eks: * kunstnerisk indtryk, * teknisk udførelse, * udstråling og entusiasme. På denne baggrund blev der uddelt en 1, 2. og 3. plads til de tre hold. 218. Det mørke Afrika Deltagerantal: 3 hold á 15-25 pr. runde Banestørrelse: en halv hal eller sal, som skal kunne mørklægges helt Remedier: 3 kort over hallens opstregning med oversigt over posternes placering, 1 kontrolkort til hvert hold, 20 poster med billeder af afrikanske dyr tapet fast til gulvet, gymnastikredskaber, f.eks. tove, bomme, plinte, tøndebånd, 3 cykellygter og et signalhorn til markering af start og afslutning Hvor: inde Officials: 3 til instruktion af de 3 hold hver for sig og til udfyldning af holdenes kontrolkort Formål: klassekonkurrence, ca. 25 I den ene halve hal blev der lavet et afrikansk orienteringsløb med 20 poster, som var billeder af afrikanske dyr, der er tapet fast til gulvet i hallen. Hallen blev helt mørklagt under løbet, og for at gøre det svært og lidt uhyggeligt, blev der placeret gymnastikredskaber rundt omkring i rummet, og der blev spillet jungle-musik. De 20 poster blev indtegnet på et kort, der viste hallens opstregning, og der blev lavet ialt 3 ens 232
AFRIKANSK IDRÆTSDAG Eksempler på 2 af de poster, hvoraf ialt 20 blev tapet fast på gulvet. kort, et til hvert hold. De 3 hold sendtes ind hver for sig. Til hvert hold fremstilledes desuden et kontrolkort, som blev opbevaret hos den af de 3 officials, som opholdt sig i et hjørne af hallen, mens holdet var i aktion. Udover et kort over posterne fik hvert hold 3 cykellygter. Inden holdene enkeltvis blev lukket ind i den helt mørklagte hal, fik de et par minutter til at lægge en taktik, og derefter havde holdet ca. 7 til at finde så mange poster som muligt. Så snart holdet fandt en post, skulle de fortælle den official, der sad i hallens ene hjørne med holdets kontrolkort, hvad det var for et dyr, de fandt på den pågældende post. Han/hun skrev så resultatet på kontrolkortet. Da tiden var gået, blev der fløjtet, lyset blev tændt og alle forlod med det samme hallen, så næste hold hurtigt kunne komme i gang. Skiftet skulle foregå meget hurtigt, hvis tidsplanen skulle overholdes. De 3 hold fik henholdsvis en 1., 2. og en 3. plads, således at holdet med flest rigtige dyr blev nr. 1. Det er vigtigt at understrege overfor deltagerne, at ingen poster må flyttes eller fjernes. Orienteringskort uddelt til hvert hold. Eksempel på et udfyldt kontrolkort. 233
IDRÆTSDAGE 219. Safarijagt Deltagerantal: 3 hold á 15-25 pr. runde Banestørrelse: et stykke græsplæne, aktiviteten kræver ikke megen plads Remedier: fantasifulde dyr lavet i masonitplade med et hul, der ikke behøver at være rundt diameter ca. 15 cm, buer lavet af hasselgrene, pile af havebambus, spyd og sten = unihocbolde Hvor: ude Officials: 3 til instruktion og pointtælling Formål: klassekonkurrence, ca. 25 Der blev indrettet et mindre jagtområde på skolens græsplæne med en tydelig markeret kastelinie. Dyrene blev anbragt på en række ved siden af hinanden 10 m fra denne linie, og de 3 hold befandt sig bag den. Holdene arbejdede efter tur 3 ad gangen. Hvert hold fik 2 omgange. I hver omgang fik holdet alle buerne og pilene, spyddene og stenene. Det gjaldt for holdet om at få skudt sig frem til så mange point som muligt. Så snart tiden var udløbet, hentede deltagerne selv deres afskudte våben og gav dem til det næste hold. 1. omgang: her blev der givet 1 point hver gang, et dyr blev ramt direkte. 2. omgang: her blev der kun givet point, hvis man fik skudt eller kastet sit våben ind gennem hullet i dyret. Hver gang det skete, fik holdet 10 point. 234
AFRIKANSK IDRÆTSDAG 220. Frugtbarhedsdans Deltagerantal: 3 hold á 15-25 pr. runde Banestørrelse: en græsplæne, der kan blive "smattet" p.gr.a. vandmelonerne Remedier: 21 vandmeloner, 1 kniv, 1 stopur, 1 ghettoblaster med afrikansk musik Hvor: ude Officials: 3 til instruktion og pointtælling Formål: klassekonkurrence, ca 25 Hvert hold fik udleveret en vandmelon, men blev først grundigt instrueret, især i kriterierne for pointgivningen. Holdet skulle danse frugtbarhedsdans i 4 min, med mindre melonen var brugt op inden. Der blev stillet 3 krav til dansen: 1. Hele holdet skulle danse fremad i en ensartet kreds. 2. Alle skulle klappe i hænderne, mens de dansede. 3. Melonen skulle kontinuerligt kastes bagud til den næste i kredsen, idet gjaldt om at holde melonen hel så længe som muligt. Holdene dansede på skift og på tid (4 ) til afrikansk musik, og måtte efter dansen spise melonen eller resterne af den. Der blev givet skønsmæssige point efter følgende kriterier: 1. Hvor hel var melonen efter 4 2. Hvor opfindsomt eller på hvor mange måder, blev melonen kastet. 3. Hvor elegant blev den kastet. 4. Hvor flot dansedes der skete det i takt, og hvilke trin- og bevægelsesvariationer udførtes under dansen? 5. Hvor mange gange nåede melonen kredsen rundt. 235
IDRÆTSDAGE 221. Tallerkennegerstafet Deltagerantal: 3 hold á 15-25 pr. runde Banestørrelse: græsareal ca. 6 30 m inddelt på langs i 3 baner Remedier: 6 stole, tryllesnore, højdespringsstandere, paptallerkener, papkrus og en spand med vand Hvor: ude Officials: 3 til instruktion, pointtælling og vurdering Formål: klassekonkurrence, ca. 25 Et græsareal på 6 30 m blev inddelt i 3 aflange baner. På hver bane blev der lavet en forhindringsbane, dels ved hjælp af 2 tryllesnore, der spændtes ud tværs hen over alle 3 baner, og dels ved hjælp af 2 stole, som placeredes midt i hvert af de 3 løbefelter. Løbet var en stafet, hvor hver deltager fra de 3 hold løb med en paptallerken i munden. På hver tallerken var der anbragt et krus med vand. De 3 hold stod på en række ud for hver løbebane. Den første på hvert hold løb med paptallerkenen i munden og bægeret med vand frem og tilbage på forhindringsbanen, idet han/hun først skulle over snoren, derefter rundt om stolen, under den næste tryllesnor, op på den sidste stol og ned igen, hen til baglinien, rundt om keglen og tilbage til startlinien. Hvis nogen af løberne undervejs tabte noget af vandet i bægeret, skulle han/hun løbe hen og fylde bægeret op igen. Når den første løber nåede tilbage til startlinien, gav han/hun tallerkenen og bægeret til den næste i rækken, uden at den blev rørt med hænderne. Holdet, som først gennemførte 30 ture, blev vinder, det næste blev nr. 2 og det sidste nr. 3. 236
AFRIKANSK IDRÆTSDAG 222. Safariralley Deltagerantal: 3 hold á 15-25 pr. runde Banestørrelse: en asfaltbane, delt i 3 på den lange led Remedier: 3 bildæk, 3 udendørs hockeystave og 3 kegler Hvor: ude Officials: 3 til instruktion og pointtælling Formål: klassekonkurrence, ca. 25 Hvert af de 3 hold stillede sig op bag startlinien. Den første på hvert hold trillede vha. skub og slag med hockeystaven bildækket til baglinien ca. 20 m væk, rundt om keglen og tilbage igen, hvor den næste i rækken overtog dækket. Der blev trillet på tid, ca. 15 min, og det gjaldt om at nå flest omgange. Pointtælling * 1 point pr. omgang. * Tillægspoint for holdets entusiasme, f.eks heppekor, akrobatiske opstillinger mens der ventedes, porte ved dækoverrækkelse fra en triller til den næste osv. * Fradrag, hvis dækket blev styret med hånd eller fod. 223. Ørkengøgl Deltagerantal: op til 300 Banestørrelse: hel hal Remedier: podie, mikrofon, musikanlæg, en masse gøglerudstyr, bl.a. påfuglefjer, tørklæder og jonglørbolde Hvor: inde Officials: instruktør Formål: fælles aktivitet, kl. 12.30 til ca. 13.45 Aktiviteten var en blanding af en forestilling og en aktivering af alle deltagerne. Bl.a. udleveredes påfuglefjer, som man skulle bevæge sig med uden at bruge hænderne, deltagerne skulle lege med deres balanceevne. Desuden blev alle deltagerne sat til at jonglere med bolde, tørklæder, ringe og kegler, enten alene eller parvis sammen. 237
IDRÆTSDAGE Kapitel 9. Idrætsdage Del 4. Østens idrætter Fælles opvarmning kl. 8.15 til 8.45 Nr. 224 Opvarmning: Mavedans 239 Klassekonkurrencer kl. 9.00 til 12.00 Nr. 225 Bambuskast side 239 Nr. 226 Rickshawløb side 240 Nr. 227 Mavedans side 240 Nr. 228 Thaivolley side 241 Nr. 229 Kinesisk cirkus side 242 Nr. 230 Japansk badminton side 244 Nr. 231 Bambusåg-vand-race side 245 Fællesaktivitet inde i hallen kl. 12.30 til 13.45 Nr. 232 T ai-chi side 246 238
ØSTENS IDRÆTTER 224. Opvarmning: Mavedans Deltagerantal: ca. 400 Banestørrelse: hel hal Remedier: instruktør i mavedanserudstyr, musikanlæg, musik til mave- dans, et podie og en mikrofon Hvor: inde Formål: fælles opvarmning, kl. 8.15 til 8.45 En instruktør i mavedans foreviste og instruerede alle deltagerne i mavedans som optakt til årets idrætsdag. Instruktøren var iført mavedanseudstyr og havde selv den rigtige musik med. 225. Bambuskast Deltagerantal: 3 hold á 15-25 pr. runde Banestørrelse: et mindre stykke græsplæne Remedier: 30 tynde bambuspinde, ca. 80 cm lange, 6 store kinesiske kruk- ker lavet af papmaché, 1 lommeregner Hvor: ude Officials: 3 til instruktion og bedømmelse Formål: klassekonkurrence, ca. 25 Hvert af de 3 hold fik 10 bambuspinde og stillede sig op bag en kastelinie. 6 kinesiske krukker blev anbragt 5-7 m fra kastelinien de største krukker stod længst væk. Hver deltager fik 5 forsøg til at ramme krukkerne kastemåden var helt fri, men kastelinien måtte ikke overskrides. Der blev kastet efter tur, til alle havde prøvet. Hver fuldtræffer gav 1 point og holdet med flest fuldtræffere pr. holddeltager havde vundet. Der skulle regnes med mange decimaler! 239
IDRÆTSDAGE 226. Rickshawløb Deltagerantal: 3 hold á 15-25 pr. runde Banestørrelse: en græsbane Remedier: 3 trillebøre, kegler til banemarkering Hvor: ude Officials: 3 til instruktion og bedømmelse Formål: klassekonkurrence, ca. 25 Rickshawløbet gennemførtes på en græsbane, der blev indrettet med sving og rundinger, markeret med kegler. Naturlige "forhindringer, som træer og buske kan også variere ruten. Et startsted markeredes. Hvert hold fik en trillebør, der skulle bemandes med 4 personer pr. omgang: 3 aktive og 1 passager. Trillebøren blev trukket af én deltager ved hvert håndtag og blev skubbet/styret af den 3. aktive. Passageren skulle blot holde sig i rickshawen. Der blev kørt så mange runder som holdet kunne nå på 15 For hver runde skulle hele holdet skiftes ud, så alle på holdene efter tur prøvede at gennemføre løbet. 1 point for hver omgang Tillæg for: * kreativ eller ekvilibristisk udførelse, * passageren stod op eller stod på hovedet under transporten, * heppekor, * akrobatiske porte til rickshaw en. Fradrag for : * hvis der var flere end 3 aktive pr. runde, * hvis der blev kørt ad en forkert rute, * hvis gruppen var årsag til trafikkaos, * hvis den/de samme var aktive, uden at alle havde prøvet at køre rickshaw en. 227. Mavedans Deltagerantal: 3 hold á 15-25 pr. runde Banestørrelse: lokale med plads til 75 Remedier: instruktør med udstyr og musik til mavedans, musikanlæg Hvor: inde Officials: instruktør og to hjælpere til bedømmelse og pointgivning Formål: klassekonkurrence, ca. 25 Holdene instrueredes i mavedans i en stor gruppe, hvorpå hvert hold for sig komponerede og udførte mavedans. Officials vurderede resultatet efter: * teknisk udførelse, * kunstnerisk indtryk, * entusiasme og udstråling. Point blev givet af officials ud fra ovenstående kriterier, som blev meddelt deltagerne på forhånd. Når der var givet point, udnævntes hold nr. 1, 2 og 3. 240
ØSTENS IDRÆTTER 228. Thaivolley Deltagerantal: 3 hold á 15-25 pr. runde Banestørrelse: udendørs basketanlæg (2 baner) delt med snore til 6 små volleybaner Remedier: 10 badebolde, 6 fløjter, udstyr til opdeling af asfaltanlægget: kegler, markeringsbånd, 2 højde- springsstøtter, kridt til baneafgrænsninger Hvor: ude Officials: 6 dommere og instruktører én til hver bane Formål: klassekonkurrence, ca. 25 Ved hjælp af kridt og kegler inddelte vi vores udendørsbasketanlæg i 6 små volleybaner. Nettet lavedes vha. markeringsbånd, der blev udspændt på tværs af banerne, idet det i siderne blev fastgjort til basketanlæggets støtter. Desuden understøttedes det på midten af højdespringsstøtterne. Hvert af de 3 hold deltes i 4 mindre hold, som fordelte sig på de 6 baner efter nedenstående system, som sikrede, at alle hold kom til at spille mod hinanden. Systemet skulle fungere hurtigt, og vi bad derfor alle hold om at stille op på rækker, hvorefter vi gav dem numre, således at vi for det første hold talte 1-2-3-4, for det andet 3-4-5-6 og for det tredje 1-2-5-6. Holdene fik så besked på at gå til de baner, hvis nummer de havde fået. Kampplanen kom derved til at se ud som følger: Der blev spillet på tid 15 min og der blev talt fortløbende, dvs. et hold fik point, hvis det vandt bolden, også selv om det ikke havde serveretten. I øvrigt spilledes med tillempede volleyregler, idet bolden måtte ramme jorden 1 gang, ligesom den måtte ramme basketstøtterne og kurven. Der måtte desuden også sparkes til bolden, men ikke smashes. Der blev servet overalt på banen, dog ikke tættere på nettet end 1 m. Da bolden var meget vindfølsom, blev der skiftet banehalvdel, da halvdelen af spilletiden var gået. Det hold, der vandt flest kampe, blev nr. 1 og fik 50 point osv. Hvis vundne kampe ikke kunne afgøre resultatet, lod vi pointscoren være afgørende. Bane 1 Bane 2 Bane 3 hold 1, nr. 1 hold 1, nr. 2 hold 1, nr. 3 hold 3, nr. 1 hold 3, nr. 2 hold 2, nr. 3 Bane 4 Bane 5 Bane 6 hold 1, nr. 4 hold 2, nr. 5 hold 2, nr. 6 hold 2, nr. 4 hold 3, nr. 5 hold 3, nr. 6 241
IDRÆTSDAGE 229. Kinesisk cirkus Deltagerantal: 3 hold á 15-25 pr. runde Banestørrelse: en halv hal med rekvisitterne fordelt på 3 adskilte områder Remedier: amtscentralens gøglerudstyr suppleret med skolens egne ting se rekvisitlisterne nedenfor og en film i kameraet Hvor: inde Officials: 4, 3 til instruktion og bedømmelse samt en fotograf Formål: klassekonkurrence, ca. 25 Amtscentralens gøglerudstyr blev delt i 3 bunker, som placeredes i en halv hal opdelt i 3 områder. Ved ankomsten til hallen trak grupperne lod om rekvisitbunkerne. De 3 hold fik som opgave at lave et kinesisk totalcirkus, således at alle numre skulle indgå i en helhed og skulle forevises på en gang. Følgende 3 dele skulle indgå: * balancer, * jongleren, * akrobatiske gruppeopstillinger. Totalcirkus et skulle orientere sig mod et tænkt publikum og officials fungerede som vejledere og hjælpere. Holdet havde max 20 som arbejdsperiode. Når det var klar med sin opstilling blev dommerne tilkaldt sammen med fotografen, som forevigede de flotte resultater. Til sidst afgjorde officials, hvem der blev nr. 1, 2 og 3. for processen: * samarbejdsevne på holdet, * aktivitetsniveau, * opfindsomhed, stemning og entusiasme, for produktet: * hvor mange var i aktivitet, * symmetri i opstillingen, * underholdningsværdi, * teknisk vurdering: svær/let, * kunstnerisk vurdering: elegant/klodset, fantasifuldhed, fradrag: * manglende oprydning. Rekvisitoversigt Bunke 1: lille luftpudemåtte, en-hjuler, balancebræt, 3 farvede ringe, 4 kugler til jonglering, bolde store og små, to påfuglefjer, hulahopringe, 14 farvede kasser, 4 stave og skruer, crepe-strimler, bøger til brug i nødstilfælde. Bunke 2: 2 skummåtter, en-hjuler, dobbelt pedalo, 4 farvede ringe, 4 kegler til jonglering, store og små bolde, 2 påfuglefjer, hulahop-ringe, 14 farvede kasser, 3 stave og skruer, crepestrimler, bøger til brug i nødstilfælde. Bunke 3: stor luftpudemåtte, en-hjuler, balancebræt, 3 farvede ringe, 4 kegler til jonglering, store og små bolde, hulahop-ringe, 14 farvede kasser, 3 stave og skruer, crepestrimler, bøger til brug i nødstilfælde. 242
ØSTENS IDRÆTTER 243
IDRÆTSDAGE 230. Japansk badminton Deltagerantal: 3 hold á 15-25 pr. runde Banestørrelse: 3 badmintonbaner Remedier: 6 badmintonketchere, 3 tennisketchere, 6 bordtennisbats, 3 badmintonnet og 3 skumbolde Hvor: inde Officials: 3 til instruktion og dommervirksomhed Formål: klassekonkurrence, ca. 25 Japansk badminton spilles som en blanding af badminton, volleyball og bordtennis. Der spilles på tid, f.eks. 20 Den halve hals 3 badmintonbaner udgjorde den fysiske ramme. Bolden var en skumtennisbold. De 3 klasser blev delt i to hold, der fordelte sig på de 6 banehalvdele som følger: 1 /2 1a spiller mod 1 /2 1b 1a 1b 1 /2 1c spiller mod 1 /2 1a 1c 1a 1 /2 1c spiller mod 1 /2 1b 1c 1b Der blev servet sådan, at den samme spiller servede 5 på hinanden følgende gange uafhængigt af udfaldet. Dernæst servede det andet hold 5 gange. Der blev altid servet med en badmintonketcher. Bolden måtte med undtagelse af serven berøres 3 gange på hver side af nettet inden den blev sendt over på den anden side regler som i volleyball. Bolden døde, når den rørte gulvet, eller når den gik ud regler som i volleyball. På hver banehalvdel måtte der max. være 9 spillere, og der rokeredes frit dog måtte samme person ikke serve mere end én serve-omgang pr sæt. Et sæt blev opnået, når holdet nåede op på 21 point. Hvis holdet havde flere end 9 deltagere, sørgede det selv for jævnlige udskiftninger. På hver banehalvdel var der: 2 badmintonketchere 1 tennisketcher 2 bordtennisbats. De af de 9 spillere, som ikke havde noget våben, måtte spille bolden med hænder og arme som i volleyball. Holdet fordelte selv remedierne mellem sig, men alle skulle bruges. Det gjaldt altså om at holde skumtennis-bolden i luften og få den til at dø hos modspillerne. Der blev givet point, hver gang bolden døde uafhængig af hvem, der servede. Point fik det hold, på hvis bane bolden ikke døde. Vinder blev den klasse, hvis to halvdele tilsammen vandt flest sæt. Nr. to blev det hold, der fik næstflest sæt osv. Tillæg: i tilfælde af sæt-lighed kan officials give tillægspoint for fantastiske redninger eller kunstnerisk brug af remedierne. 244
ØSTENS IDRÆTTER 231. Bambusåg-vand-race Deltagerantal: 3 hold á 15-25 pr. runde Banestørrelse: græsplæne ca. 20 20 m Remedier: 3 bambusstænger, 3 spande, 1 vandhane i nærheden, div. redskaber til forhindringsbanen se tegningen nedenfor Hvor: ude Officials: 3 til instruktion og pointtælling Formål: klassekonkurrence, ca. 25 På en stykke græsplane, ca. 20 20 m, lavede vi en forhindringsbane, som skulle gennemløbes mod uret se tegningen. På hvert hold var to deltagere i aktion ad gangen. De to bar en bambusstang mellem sig, hvorpå der hang en spand. På startsignalet løb et par fra hvert hold hen til en vandhane, fyldte spanden og startede med at gennemløbe banen, som vist på tegningen. Når det første par havde løbet en omgang, skiftedes til det næste par; mens det tredje par holdt sig klar. Alle på holdet skulle prøve at løbe med bambusåget! Der måtte løbes så længe, der var vand i spanden vandet skulle kunne skvulpe. Holdet bestemte selv, hvornår og hvor ofte spanden skulle fyldes op. Efter ca. 12 min blev der givet signal om, at spanden ikke længere måtte fyldes op, og efter ialt 15 blev der fløjtet af. Holdene måtte ikke chikanere hinanden eller tømme hinandens spande, men de måtte gerne skaffe sig ekstra spande, som de kunne bruge til påfyldning af nyt vand i bambusåg-spanden. Der blev givet 2 point for hver omgang, der blev løbet med vand i spanden. Når løbet afblæstes efter 15 min, blev der trukket 1 point fra for hver cm vand, der manglede i, at spanden var helt fyldt. Tillægspoint blev givet for kreative indslag. Holdet med flest point blev vinder, det med næstflest blev nr. 2 og det med færrest nr. 3. Beskrivelser af aktiviteter på banen Mål/start Over snoren Under snoren Under hesten Via overkasserne over plinten Gennem et af tøndebåndene Udenom keglen og hjem. 245
IDRÆTSDAGE 232. T ai-chi Deltagerantal: op til 300 Banestørrelse: hel hal Remedier: t ai-chi-instruktør, lille scene, mikrofon til at hæfte på tøjet Hvor: inde Formål: fællesaktivitet for alle deltagere, kl. 12.30 til ca. 13.45 Alle deltagere arbejdede på strømpesokker individuelt eller parvis sammen med langsomme bevægelser efter t ai-chi-instruktørens anvisninger. Seancen afsluttedes med en flot forevisning af en træningsserie. Og så var der mulighed for at stille spørgsmål og det var der mange, der havde lyst til. 246