Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og kompleksiteten i arbejdsopgaver stiger, store mængder viden skal implementeres løbende, der mangler læger alt sammen på samme tid: en giftig cocktail som gør, at der skal træffes en række store og afgørende beslutninger i den enkelte praksis. Beslutninger, som skal hjælpe praksis med at håndtere de mange nye udfordringer på en fremadrettet og konstruktiv måde. Det kan være beslutninger der vedrører den måde, praksis er organiseret på eller investering i nye ressourcer, som for eksempel nyt hus, nye IT systemer eller ansættelse af mere personale. Mange praksis har allerede ansat mere personale, hvilket igen øger behovet for ledelse ikke mindst personaleledelse, således at man får mest muligt ud af de nye medarbejderes ressourcer. Derudover står almen praksis overfor en meget stor udfordring i de nærmeste år, idet der nu foreligger overenskomstmæssige krav om akkreditering. Der stilles store krav om ledelsesmæssige kompetencer for at kunne planlægge, klargøre og gennemføre denne proces. Ledelse og organisering har indtil for nylig ikke indgået i uddannelsen til speciallæge i almen praksis i nævneværdigt omfang. Behovet for at opnå kompetencer indenfor dette felt tilkendegives i flere undersøgelser hos praktiserende læger. Kursuskonceptet har siden starten i Region Midtjylland bredt sig til Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Sjælland. Formål LUP skal ruste speciallæger i almen medicin til at varetage ledelsesfunktionerne i egen virksomhed. Derudover tilføres viden om og konkrete redskaber til, hvorledes man organiserer og optimerer driften i egen praksis og gennemfører vellykkede udviklingsprojekter. Endvidere vil vi i forløbet arbejde med at ruste kursisterne til med større sikkerhed at påtage sig ledelsesopgaven i forbindelse med akkreditering.
Mål Efter deltagelse har deltageren: Opnået øget bevidsthed om ledelse, lederrollen og ledelsesformer Fået afdækket ønsker og forventninger til ledelse i egen praksis Fået tydeliggjort ledelsesansvaret og ledelsesopgaverne i egen praksis Fået redskaber til at udøve ledelse - også når man er flere om det Fået etableret et rum til ledelse i egen praksis Opøvet redskaber til strategisk ledelse Fået tydeliggjort stærke og svage sider i forhold til det personlige lederskab samt iværksat en personlig udviklingsplan i relation hertil Fået værktøj til effektiv personaleledelse Medarbejderudviklingssamtalen Effektiv delegering Gode møder Konfliktforebyggelse/den svære samtale Konstruktiv feedback Samarbejdsklima og praksiskultur Fået metoder til at optimere praksisdrift og ressourceudnyttelse Opøvet evnen til at initiere, planlægge og gennemføre et mindre udviklingsprojekt fagligt og/eller organisatorisk Opnået kompetencer til at styre processen i forberedelserne til og gennemførelse af akkreditering Forløbets langsigtede mål er: Mere arbejdsglæde Højere faglig kvalitet Større effektivitet/produktivitet Øget opmærksomhed på og motivation for fortsat praksisudvikling Forøget patienttilfredshed Bedre netværk også for sololæger Pædagogisk grundidé Hvis et kursusforløb skal have effekt, det vil sige opbygge reelle færdigheder, er følgende elementer af afgørende betydning: Indholdet skal være jordnært, praktisk anvendeligt og overskueligt Emner og temaer skal være relevante og meningsfulde Der skal være passende udfordringer i form af øvelser, action learning opgaver m.m. med tæt kobling mellem hverdagens udfordringer, problemstillinger og kursus laboratoriet. Der skal være mulighed for at øve sig, træne og få feedback Der skal være mulighed for refleksioner koble viden med praksis Deltageren skal have luft til at deltage i fuldt omfang det vil sige både have tid til kursus, netværksmøder, forberedelse og opgaveudarbejdelse. Pædagogiske metoder Da mennesker lærer på forskellige måder vil kurset tage en række forskellige pædagogiske metoder i anvendelse.
Involvering af hjemme praksis Der tilstræbes en kobling mellem det, der foregår i uddannelsen og hverdagen i praksis. Deltagerne arbejder med konkrete opgaver, der udspringer af udfordringer og problemstillinger i egen praksis. Efter hvert modul vil der være en involvering af egen praksis. Udviklingsprojekter I forløbet arbejdes der med 2 forskellige, overskuelige projekter. 1. Et personligt projekt. Det personlige lederskab samt ledelsesfunktionen i egen praksis 2. Et organisatorisk projekt. Dette kan være med en faglig vinkel eller en mere personalemæssig vinkel På den afsluttende kursusdag fremlægges resultater af projekterne og der gives feedback herpå. Kursusdage Her præsenteres teori, metoder og modeller. Der samles op på opgaver og arbejdes med refleksion. Logbog Hver deltager arbejder med egen læringsbog. Deltagermappe og relevant litteratur En bredere beskrivelse af den teori og de metoder, der arbejdes med. Kan anvendes til fastholdelse af viden og metoder. LUP-gruppemøder Deltagerne indgår i en gruppe på 6 personer, som mødes efter hvert modul. En tryg øvebane, hver der arbejdes med at koble teori og metoder til praksis. Manual til arbejdet i LUP-grupperne Sikre gode og læringsintensive møder i netværk. Deltagerforudsætninger Kurset stiller store krav til deltagernes aktivitet. Forpligtende fremmøde er en basal forudsætning såfremt kursusdagene og LUP-grupperne skal have den ønskede funktion. Der skal endvidere sættes tid af til arbejde med opgaver, hvilket den øvrige praksis skal være indstillet på.
Kursusforløb Kursusforløbet består af: 6 seminarer det første to dage, de øvrige en dag. To gennemgående undervisere. En ekstern professionel konsulent. 6 møder i LUP-grupper delvis konsulentunderstøttelse. Værtskabet går på skift og møderne afholdes på skift i gruppedeltagernes praksis. Værten leder mødet og får feedback herpå. Det 6. møde afholdes efter afslutningen af selve LUP forløbet for at understøtte tanken om fortsat fokus på ledelse og praksisudvikling i eget regi. Deltagerne kobles via personlig kode på et intranet, hvor kursusmaterialer og metodeark placeres. Kursusforløbet varer knap 1 år. Grafisk taget et helt forløb sig således ud:
Kursusmoduler Modul 1 (internat 2 dage) Vi sætter ledelse på dagsordenen Introduktion til kurset Involvere / informere / mobilisere hjemmeklinikken Overblik over temaerne ledelse og praksisorganisering Ledelsesgrundlag og ledelsesstruktrur Tid og rum til ledelse Netværksdannelse og plan for netværksmøder Mellem 1. og 2. modul gennemfører deltagerne interview med evt. lægekollegaer og personale i egen praksis. Interviewskema udformes på 1. modul, men tager afsæt i 2 hovedspøårgsmål: Hvad er god ledelse? Forventninger til ledelse Hvordan udøves ledelsesfunktionerne hos os? Svarene på spørgsmålene bearbejdes på det første møde i LUP-gruppen, der desuden sammenfatter og forbereder spørgsmål til eksperten på kursus 2. LUP-gruppemøde 1 Modul 2 (1 dag) Det personlige lederskab / personaleledelse Gennemførelse af en JTI test (Jungs typeindikatortest) Stærke / svage sider som leder Lederen som rollemodel Energi til ledelse Personlig udviklingsplan Få det bedste ud af dine medarbejdere Oplæring og uddannelse LUP-gruppemøde 2 Modul 3 (1 dag) Strategisk ledelse Langsigtet planlægning hvordan? Årshjulet rygraden i ledelsesarbejdet Vision og værdier Indsatsområder, mål og opfølgning Involvering af personalet LUP-gruppemøde 3
Modul 4 (1 dag) Rationel praksisdrift Hvordan får man overblik over arbejdsgange? Hvordan kan der spares ressourcer? Hvordan arbejdes systematisk med effektivisering? LUP-gruppemøde 4 Modul 5 (1 dag) Den gode arbejdsplads Klinikkultur Teambuilding Møder Konfliktforebyggelse og håndtering LUP-gruppemøde 5 Modul 6 (1 dag) Aflevering og læring Opgavefremlæggelse Feedback Hjem til praksis hvordan? Fortsat arbejde med ledelse og praksisudvikling Den sidste olie Diplomoverrækkelse LUP-gruppemøde 6 Afslutning og beslutning om videre arbejde med ledelse og organisering i LUP-gruppen.