APRIL 2003 NR. 64 UDKOMMER 4 GANGE ÅRLIGT UDGIVES AF ASF-DANSK FOLKEHJÆLP TLF: 54 60 74 00 FAX 54 60 73 99 E-MAIL:

Vi laver aktiviteter for børn Vi bør alle være med Vi er også på vandet Vi er på dyrskue i Kosovo Vi hjælper også ælde handicappede Vi holder koncerter og samler ind APRIL 2003 NR. 64 UDKOMMER 4 GANGE ÅRLIGT UDGIVES AF ASF-DANSK FOLKEHJÆLP TLF: 54 60 74 00 FAX 54 60 73 99 E-MAIL: asf@asf.dk HJEMMESIDE: www.asf.dk

Læs mere om vores internationale program på - www.sid.dk Vi er en fagforening, der går ind for uddannelse til alle, bedre miljø i og omkring vores arbejdspladser samt opbygning af et harmonisk og demokratisk samfund for alle. Vi har plads til mangfoldighed... Det danske samfund er et ressourcestærkt samfund. Vi har en velfærd, kultur og tradition, der giver et grundlag til at rumme mangfoldighed. Det giver også mulighed for at hjælpe og bringe håb de steder, hvor der skal kæmpes for selv de mindste ting i dagligdagen. SiD har gennem mange år stået bag en lang række hjælpeprojekter i de områder af verden, der har stærkt brug for det. For os handler det om at have viljen til at tro på de menneskelige muligheder - og det gælder især de steder, hvor demokratiet har ringere kår, end dem vi kender. VI ER EN FAGFORENING MED HJERTE OG FORNUFT

Indhold: 2 År 2015 - målene 4 Formandens beretning 6 DDG får kulturpris 9 Stoffer 11 Ud på bølgerne 12 LO s åbningstale 15 Copenhagen International School 17 Den globale højskole 18 Et underligt forår 21 Nyt tiltag i Svendborg 22 Udlandet kalder 24 Handel og udvikling 27 Dyrskue i Kosovo 29 Viborg-Skive afdeling 31 Mærkedag 32 Billedafsløring 33 Armenien - 14 år efter 35 Muhammed og Ida 36 Kosovo 38 Opslagstavle Folkehjælp udgives af: ASF-Dansk Folkehjælp, Industriparken 4, 4960 Holeby Tlf.: 54 60 74 00 Fax: 54 60 73 99 E-mail: asf@asf.dk Ansvarshavende og tilrettelæggelse: Klaus Nørlem Deadline for næste nummer: 15. September. Udkommer Oktober 2003 Tryk: Gert Rasmussen, Ellekær 7, 2730 Herlev ISSN: 0902-9400 Eftertryk og citater er tilladt med kildeangivelse. Indlæg bragt i Folkehjælp er ikke nødvendigvis sammenfaldende med ASF-Dansk Folkehjælps mening og strategier. Skal rige lande og befolkninger give flere penge til udviklingsbistand Af: Klaus Nørlem Danmark har sammen med få andre lande lagt sig i førertrøjen med hensyn til, hvor meget vi bidrager til udviklingslandene. Tæt ved 1 procent af den samlede BNI (Brutto National Indkomst) eller i tal tæt ved 12 milliarder kroner. Dette er mange penge på trods af, at der i 2002 blev sparet 1.5 milliarder på den nuværende ramme. FN har i mange år haft den målsætning, at de rige lande skulle bidrage med minimum 0,7 procent af deres samlede BNI til verdens fattige. Det nedslående resultat fortæller i dag, at vi kun er nået frem til et resultat svarende til 0,23 procent. Det er ikke tilfredsstillende, men allerværst er det et udtryk for, at vi ikke endnu ikke er villige til at tage et globalt ansvar i en globaliseret verden. Vi kan i Europa ikke blot vende ryggen til. De problemer, som vi overlader til udviklingslandene, vil før eller senere indhente os også indenfor Europas trygge mure. Budskabet er vigtigt og det skal være klart Når penge indsamles eller via regeringer gives til udviklingslandene, er det vigtigt at budskabet er klart. Der må ikke sås tvivl om, hvorvidt det nytter eller ej. Så meget desto mere har de mange humanitære organisationer globalt og i Danmark pligt til, at der ikke i en senere sammenhæng kan sættes tvivl omkring de penge, som indsamles og donorers. Årsagen hertil er, at jo mere folkelig opbakning der i de enkelte donorlande kan skabes til det, at vedkende sig et globalt ansvar, jo lettere vil det være også politisk at skabe opbakning til den strategi, som FN har udstykket om, at 0,7 procent af de rige landes BNI gives til udviklingsbistand. Eksempelvis må en udviklingsbistand ikke være båret af en national sikkerhedspolitik skræmmekampagner virker ikke. Nej - vi skal blive bedre til at informere om vore hensigter, og senere hen kunne følge disse op med beviser om, at det rent faktisk kan lykkes. Forleden læste jeg, at invasionen af Irak til dato skønnes at have kostet omkring 521 milliarder kroner. Dette beløb er halvanden gang større end hele verdens samlede bidrag til nødhjælps- og udviklingsbistand. Det er en tankevækkende og foruroligende sammenligning. Et andet tal, som sætter det hele lidt i perspektiv er, at den bistand, som de fattige lande modtager pr. person pr. år, svarer til prisen for 2 pakker cigaretter indkøbt i Danmark. I ASF-Dansk Folkehjælp må vi ikke være i tvivl, ej heller må der være tvivl om vores engagement til at gå ud og være fortalere for, at vi som verdensborgere er vort globale ansvar bevist. 1

År 2015-målene Danmark står på tærsklen til en kampagne om 2015-målene. MDG (Millennium Development Goals) kaldes det program, som i september 2000 blev stillet op af verdens statsledere og regeringschefer for i løbet af de næste 12 år at gøre verden til et bedre sted at leve for de dårligst stillede. Af: Lilian Simonsen 2015-målene består af 8 målsætninger, som er nemt fattelige og åbenbare for enhver - kunsten er at kunne opfylde dem: 1. At udrydde ekstrem fattigdom og sult; herunder inden 2015 at halvere antallet af mennesker i verden, der lever for under en dollar om dagen (af, hvad antallet var i 1990). Status: Andelen af verdens befolkning, der lever under en dollar om dagen faldt mellem 1990 og 1998 fra 29 til 24 pct. 1,2 milliarder mennesker lever stadig i ekstrem fattigdom, og 74 lande vil formentlig ikke nå målet. 2. At sikre fuld grundskoleuddannelse for alle børn inden 2015. Status: I 1997 gik mere end 80 pct. af børnene i 70 lande i skole. Men der er stadig 113 millioner, der i dag ikke får deres grundskoleuddannelse. 3. At fremme ligestilling og styrke kvinders stilling; bl.a. ved at fjerne kønsbetingede forskelle i uddannelsen. Status: Er blandt områderne med flest fremskridt, idet 73 lande forventes at nå målet om lige mange piger og drenge i grundskolen inden år 2015. I 20 lande udgør skolepigerne stadig mindre en 2/3 af drengene i skolen. 4. At reducere børnedødeligheden med to tredjedele (af, hvad den var i 1990) inden 2015. Status: I 1990 erne blev børnedødeligheden reduceret fra 64 til 56 pr. 1000 fødte. Men i Afrika syd for Sahara er spædbørnsdødeligheden langt højere. Pr. 1000 fødte dør 100 ved fødslen, og verdensdelen viser langt mindre fremgang end andre regioner. 5. At nedbringe dødeligheden for gravide og fødende kvinder til tre fjerdedele (af, hvad den var i 1990) inden 2015. Status: Kun 32 lande har en dødelighed blandt gravide og fødende kvinder på mindre end 20 pr. 100.000 fødsler. I 21 lande er tallet over 500. 6. At standse og vende udviklingen af hiv/aids, malaria, tuberkulose og andre sygdomme, der truer menneskeheden, inden 2015. Status: Flere end 36 millioner mennesker lever i dag med hiv/aids, og epidemien spredes stadig hurtigere i Østeuropa og Rusland. Enkelte afrikanske lande som Uganda og Zimbabwe har dog muligvis fået kontrol over smitten. 7. At sikre miljømæssig og bæredygtig udvikling, herunder halvering af antallet af mennesker, der ikke har adgang til rent drikkevand, inden år 2015 (af, hvad antallet var i 1990) samt at opnå en betydelig forbedring i leveforholdene for mindst en milliard mennesker, der lever i slumområder, inden 2020. Status: Ca. 80 pct. af udviklingslandenes indbyggere har i dag adgang til sikkert drikkevand, men ca. en milliard mennesker lever stadig uden adgang til rent drikkevand. 8. At skabe et globalt partnerskab for udvikling. Status: Den officielle udviklingshjælp er blevet reduceret kraftigt i løbet af de seneste 10-15 år. Selv om OECD-landene allerede i 1970 forpligtede sig til at bruge 0,7 pct. af deres bruttonationalprodukt på udvikling i de fattigste lande, lå niveauet i 2000 på kun 0,22 pct. Nu har flere lande imidlertid lovet at øge bidragene i de kommende år. Flere rige lande er også i færd med at fjerne toldbarrierer for varer fra de fattigste lande. I ASF-Dansk Folkehjælps formålsparagraffer er en del af disse målsætninger indeholdt. De programmer, der udføres af organisationen sigter alle delvis mod opfyldelsen af en eller flere af målsætningerne. Danida vil nu gå i gang med en oplysningskampagne, der gør målsætningerne til en mere national opgave, hvor så mange som muligt opfordres til at yde sit til at ændre status. 2

Mindeord over generalsekretær Max Simonsen, ASF-Dansk Folkehjælp Det var med dyb sorg, at vi modtog meddelelsen om, at vor gode ven og medarbejder generalsekretær i ASF-Dansk Folkehjælp, Max Simonsen, dødede efter pludselig sygdom. Max Simonsen blev 58 år. ASF-Dansk Folkehjælp har mistet en kraftfuld dynamo i hele organisationens virke. Max Simonsen tiltrådte i 1983 jobbet som landssekretær i ASF-Dansk Folkehjælp, hvor han fik hovedansvaret for det organisatoriske arbejde. Nogen tid efter tiltrædelsen blev han udnævnt til generalsekretær med administrativt ansvar en post han bestred ansvarsfuldt indtil sin død. Max Simonsen var født i Herning, men havde sin opvækst og ungdom i Farum, hvor han blev uddannet i detailhandel. De første erhvervsaktive år tilbragte han i købmandsbranchen. Siden blev han i en årrække som sergent tilknyttet Ingeniørtropperne på Farum Kaserne en tid han ofte med glæde så tilbage på. Senere arbejdede han som kørelærer, indtil han blev tilknyttet Landtransportskolen/AMU som uddannelsesansvarlig for de fagtekniske uddannelser. Det er ubestridt Max Simonsens fortjeneste, at ASF-Dansk Folkehjælp har udviklet sig fra at være en national organisation med rødder i fagbevægelsen til også at være en anerkendt international humanitær organisation. Max Simonsens store personlige engagement i alle organisationens aktiviteter fyldte hele hans liv og tilværelse. Kun sjældent undte han sig selv en friweekend. Altid var han på farten for at gøre noget godt bedre. Max Simonsen var lokomotivet, idéskaberen, den kreative kraft, og han var en progressiv og krævende arbejdsleder. Men Max stillede ikke kun krav til andre. Han stillede også store krav til sig selv. På det personlige plan kendte vi ham også som den hjælpsomme og omsorgsfulde, og hans livslange kamp for social retfærdighed kom til at præge hele hans liv og virke. Max Simonsen efterlader sig hustruen Lilian, sin mor, 3 børn og børnebørn. Vore tanker i denne svære tid går til de efterladte især til Lilian. For ASF-Dansk Folkehjælps medlemmer og personale efterlader han sig et stort tomrum. Æret være Max Simonsens minde! 3

Beretningen år 2002 Af: Formand Ib Jensen I forbindelse med det sidste repræsentantskabsmøde, som blev afholdt den 12. og 13. oktober 2002 på SiD s kursusejendom Svendborgskolen, blev det som bekendt vedtaget at afholde repræsentantskabsmøde hvert år, hvorfor denne beretning omhandler perioden fra den 01.01.02 til den 31.12.02 og derfor vil omhandle noget af den forrige beretnings periode. I den forløbne periode er der gennemført en masse aktiviteter på såvel det nationale som det internationale område, som på fornem vis - på hver deres område - har været med til, at markere organisationen. Disse vil være nærmere beskrevet i denne beretning. Med henvisning til den forrige beretning skal der blot nævnes enkelte af de større begivenheder, der er sket i den forløbne periode. ASF-Dansk Folkehjælps 95 års jubilæum, der på fornemste vis blev markeret på selve dagen den 31. juli 2002 med en flot reception. Det er således en ældre hæderkronet organisation, som vi i alle led og på alle niveauer på ledelsesplan har ansvaret for - ikke mindst af hensyn til alle de grupperinger i samfundet, der har hjælp behov på mange forskellige områder. Formandens mundtlige beretning For at kunne opretholde den maksimale åbningstid for museet, er der til stadighed brug for flere frivillige. Daglig ledelse har siden sidste repræsentantskabsmøde afholdt de årlige lovbestemte informationsog koordineringsmøder med afdelingerne. Det er de møder, vi i daglig ledelse hvert år ser frem til, bl.a. fordi vi her har muligheden for, at komme ud og møde det enkelte medlem. Vi anser disse møder som inspirerende og givtige for begge parter; de kan i flere henseender være medvirkende til at øge forståelsen mellem hinanden og eventuelt fjerne små misforståelser. En anden ikke uvæsentlig fordel ved disse møder er, at deltagerne selv sætter dagsordnen, så man ad den vej får mulighed for at drøfte de emner, man selv ønsker. Det har ligeledes været dejligt at opleve den store opbakning og deltagelse til møderne. Det er at håbe, at denne tendens fortsætter i fremtiden. I samarbejde med vores afdeling Midt- og Vestsjælland (tidligere St. Merløse) er organisationens første genbrugsbutik oprettet, under navnet Genbrug - med stil. Denne fungerer tilfredsstillende og er en gevinst for organisationen. Med samme afdeling er et værested for hjemløse under oprettelse. Dette projekt tegner ligeledes til at blive en kæmpe succes, der forhåbentlig vil virke til inspiration for andre afdelinger. Der er ligeledes i samarbejde med Midtjyllandskredsen, oprettet en bande under navnet Grydebanden, heri deltager Grenå afdeling, Grindsted afdeling, Viborg-Skive afdeling og Randers afdeling. For disse har der været afholdt flere kurser, hvoraf resultatet har været en hel del nye aktiviteter, som vi håber ligeledes kan være inspirerende for andre afdelinger. Det er også et håb, at Grydebanden kan bruges som igangsættere for nye På samme dag blev det længe ventede museum åbnet og indviet. Det er et stort håb og ønske, at dette i tiden fremover vil være et stort aktivt for organisationen, da museet uden tvivl vil kunne få mange besøgende og derfor vil kunne anvendes med bl.a. agitation og medlemshvervning for øje. Museet er som bekendt beliggende i nogle bunkers i Sølvgade i København. Salen før mødet går i gang 4

De delegerede er i gang da det er her, at idéerne og strukturen har mulighed for at blive drøftet og gennemarbejdet. aktiviteter i andre afdelinger, og det er vi ikke i tvivl om, at de kan. På det netop afholdte landsmøde - som blev afholdt på NNF s kursusejendom Pinenhus - var det en positiv oplevelse, at der denne gang var en hel del nye deltagere med, heraf en del yngre. Landsmødet blev afviklet i en positiv ånd og var - vurderet ud fra deltagernes egne evalueringer - et af de bedste landsmøder, der har været afviklet i længere tid. Et af hovedtemaerne på landsmødet var deltagernes egen fremlæggelse af nye projekter. Netop Midt- og Vestsjælland afdeling fremlagde genbrugsbutikken og værestedet for hjemløse. De deltagende afdelinger i Grydebanden fremlagde de nye projekter, som de involverede afdelinger i banden er i gang med, omhandlende bl.a. ledsageordning, indkøbsordning, lejr for nydanske og danske børn, familiearrangement m.m. Det er daglig ledelses håb, at disse nye tiltag vil have en afsmittende virkning på andre afdelinger. Et andet og vigtigt formål med Grydebanden er, på længere sigt, at stå til rådighed for afdelingerne med råd og vejledning om, hvordan de nye aktiviteter kan iværksættes. Et andet og ligeså vigtigt emne som blev grundigt diskuteret på landsmødet, var kredsenes funktion og berettigelse. Emnet gav anledning til en bred diskussion og debat, som talte både for og imod kredsenes fortsatte eksistens. Vurderet ud fra diskussionen må man konstatere, at det ser ud som dødt løb mellem tilhængere og modstandere af kredsenes fortsatte eksistens. Dog er det vigtigt, at denne debat, som er en vigtig del af strukturdebatten, fortsat foregår i organisationen. Det er daglig ledelses klare opfattelse, at kredsene ikke bare skal fortsætte som tradition, men at de - hvis de fortsat skal eksistere - skal virke som katalysatorer i lokalområdet i forhold til bl.a. nye tiltag og aktiviteter og bindeled mellem afdelingerne. Det er ligeledes daglig ledelses opfattelse, at landsmøderne er vigtige, Der skal lyde en stor tak, til alle, som i hverdagen yder en indsats i ASF- Dansk Folkehjælp, til gavn for de forskellige grupperinger, der har hjælp behov, såvel nationalt som internationalt. Denne tak gælder bl.a. kollektive medlemmer, samarbejdspartnere, afdelinger, kredse, det enkelte medlem og ikke mindst personalet. For nylig var det med dyb sorg, at vi mistede vores mangeårige generalsekretær Max Simonsen, som i en alt for tidlig alder afgik ved døden. Det er helt uden diskussion et stort tab for organisationen, som har været i en rivende udvikling med Max som generalsekretær. For mig personligt, er det ikke kun en kollega jeg har mistet, men også en rigtig god kammerat. I de godt 20 år, hvor Max var ansat i organisationen, har jeg arbejdet tæt sammen med ham - et samarbejde, som har fungeret tilfredsstillende og inspirerende, et samarbejde jeg vil savne. Æret være hans minde. Ny bestyrelse og forretningsudvalg i ASF-Dansk Folkehjælp efter repræsentantskabsmødet: Bestyrelsen: - Formand Ib Jensen - Næstformand Åse Hansen - nyvalgt - Bestyrelsesmedlem Torben Sonne - Bestyrelsesmedlem Jørgen Dürr - Bestyrelsesmedlem Thomas Egesborg Pedersen - Bestyrelsesmedlem Bernt Jensen genvalgt - Bestyrelsesmedlem Jan Dittmer nyvalgt - Bestyrelsesmedlem Børge Eriksen nyvalgt - Bestyrelsesmedlem John Milbo nyvalgt Forretningsudvalget: - Formand Ib Jensen - Næstformand Åse Hansen - Bestyrelsesrepræsentant Bernt Jensen ASF-Dansk Folkehjælp byder velkommen til alle nye bestyrelsesmedlemmer. 5

Danish De-mining Group får kulturpris Der ligger 110 millioner landminer i nuværende og tidligere krigsområder kloden over. Hvert 22. minut bliver et menneske dræbt eller lemlæstet af en mine. Det koster omkring 20 kroner at producere en mine, men det koster 20.000 at fjerne og uskadeliggøre en mine. At fjerne ti miner fra et område, der giver adgang til vand, kan være nok til, at en landsby kan fungere normalt. Nok til, at beboerne kan vende hjem og leve et trygt liv. En tilværelse uden skrækken for, at børn eller andre kan blive invalideret eller dræbt, fordi de færdes på en jord forpestet af miner. På Dansk El-Forbunds senest afholdte kongres blev 2 organisationer tildelt forbundets kulturpris. Kulturprisen blev stiftet i 1979 i forbindelse med Dansk El-forbunds 75-års jubilæum. Den ene af de to organisationer, der modtog kulturprisen var Danish De-mining Group, der blev tildelt 40.000 kroner. I motivationen for at give kulturpriserne til Danish De-mining Group og Danmark mod Landminer blev der peget på problemerne med landminer, der ikke er et område, der har pressens bevågenhed, men et område, hvor Danmark er førende i forhold til at rydde op efter krigens rædsler. Dansk El-Forbund har med kulturpriserne til de 2 organisationer villet sætte fokus på landminerne, og ønsket at understrege vigtigheden af at få rettet politikeres, befolkningens og pressens opmærksomhed mod problemet og at understrege, at bevillingen gives til at fjerne landminer, således at der kan blive fred i krigshærgede områder, så befolkningerne kan komme videre. Dansk El-Forbund opfordrede samtidigt den danske regering til at øge bevillingerne til fjernelse af landminer i Afrika, Asien, Mellemøsten, Mellemamerika, på Balkan og alle andre steder, hvor der ligger landminer. Danish De-mining Group blev etableret gennem et samarbejde mellem ASF-Dansk Folkehjælp, Caritas Danmark og Dansk Flygtningehjælp. Konsortiet blev dannet i 1998, fordi der på det tidspunkt ikke fandtes en dansk humanitær minerydningsorganisation, og behovet for en sådan var helt åbenlys. I år 2000 blev UNICEF Danmark optaget i konsortiet. De humanitære organisationer har ofte været nødsaget til at indstille eller begrænse deres aktiviteter på grund af miner i de områder, hvor der var planlagt hjælpearbejde. Der var derfor et stort behov for en dansk humanitær minerydningsorganisation, hvis ressourcer organisationerne selv kunne råde over. Der var ligeledes en politisk interesse i, at der blev udviklet en dansk kapacitet inden for dette felt og det er der i dag. Danish De-mining Group samarbejder med det danske forsvar, som igennem det etablerede Danish De-mining Centre (også kaldet DANDEC) bidrager med personel, materiel og viden om minerydning. Danish De-mining Group samarbejder tillige med andre relevante organisationer og institutioner. Minerydning er en del af det humanitære hjælpearbejde og naturligt placeret mellem nødhjælp, konvojkørsel, oprettelse af flygtningelejre og det udviklingsarbejde, der normalt følger efter en konflikt minerydning befinder sig i en gråzone mellem krig og fred. Humanitær minerydning skal være hjælp til selvhjælp, således at en befolkning kan genskabe en hverdag med alt, hvad det indebærer så som at dyrke afgrøder, hente vand, samle brændsel og passe husdyr, ligesom der skal være mulighed for børns leg. Derudover skal minerydning også skabe forudsætninger for, at udviklingsbistand kan nå en befolkning, således at skoler, sundhedsvæsen og infrastruktur i bred forstand kan genopbygges, Når der tales om humanitær minerydning dækker indsatsen et bredt spektrum af arbejdsopgaver: dataindsamling undersøgelse af landområder afmærkning af minefarlige om råder oplysningskampagner minerydning fjernelse og bortsprængning af ueksploderet ammunition hjælp til mineofre overvågning af den samfund- Hvad er Danida? Danida er en forkortelse af Danish International Development Assistance, som oversat til dansk betyder: Dansk International Udviklingsbistand. Den første lov om dansk udviklingsbistand blev vedtaget i 1962, samtidigt med, at man oprettede et sekretariat for området. Dette sekretariat fik i 1963 navnet Danida. Danida er ikke et offentligt firma, men blot en betegnelse for de aktiviteter i Udenrigsministeriet, der omhandler Danmarks samarbejde med udviklingslandene. 6

Hvor meget giver Danmark i ulandsbistand? FN anbefaler, at de rige lande giver 0,7 % af landets BNI (bruttonationalindkomst = landets samlede indtjening) til ulandsbistand. Danmark har hidtil givet 1% af BNI og har dermed været det land i verden, der giver relativt mest i ulandsbistand. I 2002 brugte Danmark 11,9 milliarder kr. på den samlede ulandsbistand, heraf gik 7,5% til de danske ulandsorganisationer. Da VK-regeringen trådte til i november 2001, besluttede den - med støtte fra Dansk Folkeparti - at skære 1,5 milliarder i ulandsbistanden og miljøbistanden fra 2002. Det betyder, at der i 2003 kun er budgetteret med 11,59 milliarder kr., og at bistanden ikke længere skal udgøre 1% af BNI, men skal forhandles fra år til år. søkonomiske effekt af rydningen Humanitær minerydning er en systematisk søgning og fjernelse af miner. Man går systematisk til værks, fordi problemets omfang og udstrækning meget sjældent er kortlagt. Problemet skal indkredses, defineres og synliggøres forinden der kan anvises og gennemføres en løsning. Dette medfører, at en struktureret indsamling af data er nødvendig. - Ikke blot om mineulykker, minerede områder og de områder, der er forurenet med ueksploderet ammunition, men det er også nødvendigt at indsamle samfundsøkonomiske oplysninger om det enkelte lokalsamfund med henblik på at vægte indsatsen mest fornuftigt. - Organisationen søger med andre ord at skaffe et præcist vidensgrundlag via dataindsamling og undersøgelse af landområder. Hvor kommer pengene fra? Alle, der betaler skat og moms i Danmark er med til at betale til ulandsbistanden, som er en del af den samlede finanslov, der hvert år vedtages af Folketinget. Danish De-mining Groups indsats sker efter en prioritering. Denne prioritering foretages på baggrund af ulykkesstatistikker og samfundsøkonomiske data om området. Kriterierne i en udvælgelse sker altid på baggrund af en vurdering af den samfundsøkonomiske nytte af at rydde et område og antallet af ulykker i det pågældende område. Hvad den samfundsøkonomiske nytte angår prioriteres generelt efter en slags behovspyramide. Områder, der vil blive anvendt til beboelse rangerer højest på prioriteringslisten. Dernæst kommer områder, der er nødvendige for livets opretholdelse f.eks. områder, der er vigtige for adgang til vand og dyrkning af afgrøder og græsning af dyr. Tredje prioritet får infrastruktur i bred forstand. Denne afvejning og prioritering er imidlertid sjældent entydig den afhænger af fokus. Rydning af minefelter, der gør, at en vigtig transportvej igen kan bruges har en positiv samfundsøkonomisk effekt for et land som helhed. De forskellige lokalsamfund i området får derimod ikke nødvendigvis gavn af den ryddede vej. - Lokale og nationale myndigheders ønsker spiller også ind. De værktøjer, som Danish De-mining Group benytter sig af ved minerydning er manuelle mineryddere mekaniske enheder minehunde Der er fordele og ulemper ved alle værktøjstyper: Den manuelle rydning er pålidelig, men forholdsvis langsom. Mekaniske enheder og minehunde er hurtige, men knapt så pålidelige. Danish De-mining Group opererer p.t. blandt andet i Ingusjetien/Tjetjenien, Afghanistan, Sri Lanka og Somaliland. Organisationen har besluttet at kulturprisen skal bruges til fordel for projekter i Somaliland. ASF-Dansk Folkehjælp ser med glæde på Dansk-Elforbunds påskønnelse af Danish De-mining Groups arbejde, og vi er stolte af, at Dansk El-Forbund har valgt at støtte en organisation, som ASF-Dansk Folkehjælp har været med til at stifte. Danish De-mining Group ønskes til lykke med prisen! Til hvilke lande giver Danida penge? Hovedparten af den danske bistand gives til de såkaldte programsamarbejdslande. Disse lande udpeges med hensyntagen til bl.a.: landets egne planer for udvikling og evne til at drage nytte af bistanden, mulighederne for i en dialog med landet at fremme bæredygtig udvikling til gavn for den fattigste del af befolkningen, muligheden for fremme af demokratisering og respekt for menneskerettigheder samt mulighed for dansk erhvervslivs deltagelse i dele af arbejdet. Danida har p.t. 15 programsamarbejdslande; Bangladesh, Benin, Bhutan, Bolivia, Burkina Faso, Egypten, Ghana, Kenya, Mozambique, Nepal, Nicaragua, Tanzania, Uganda, Vietnam og Zambia. I 2002 trak man 3 lande bort fra listen på grund af negativ politisk udvikling i landet. I Eritrea var det kort fortalt fordi regeringen fængslede medlemmer fra et oppositionsparti til det siddende styre, og fordi regeringen ikke udviste vilje til at overgå til den demokratiske proces. I Malawi har der ikke været mulighed for at få tilstrækkelig dokumentation og regnskab for, hvad pengene er brugt til. Zimbabwe har gennem de seneste år udviklet en lovløshed, der betød, at hundredvis af landbrugsfarme blev besat og mord og lemlæstelse blev begået uden politiets indgriben. Desuden synes landet at være på vej mod en økonomisk kollaps. Desuden gives der hjælp til mindre projekter i yderligere ca. 60 ulande. Her udføres arbejdet af NGO er. 7

RBF støtter ASF-Dansk Folkehjælp Som del af den internationale arbejderbevægelse og som et forbund med mange medlemmer af anden etnisk oprindelse end dansk finder RBF det naturligt at støtte internationalt hjælpearbejde RBF organiserer den danske hotel- og restaurationsbranche. Ønsker du oplysning om branchen, dens uddannelser, løn- og arbejdsforhold m.v., så kontakt: RestaurationsBranchens Forbund, Thoravej 29-33, 2400 København NV. Tlf. 38 33 89 00. Se også vores hjemmeside www.rbf.dk Socialpædagogernes Landsforbund Brolæggerstræde 9, 1211 København K www.sl.dk En særlig støtte Solidaritet med svage og udsatte grupper, både i Danmark og internationalt. Det er kodeordene for den indsats, som ASF Dansk Folkehjælp yder og har ydet igennem mere end 95 år. - En indsats, der udfolder sig gennem meget konkrete projekter og aktiviteter for mennesker, der trænger til særlig støtte - både nationalt og internationalt. Derfor også en indsats, som Socialpædagogernes Landsforbund (SL) har valgt at støtte som medlem af organisationen. SL synes, at pengene til ASF er givet godt ud. For ASF Dansk Folkehjælp er med til: At sikre ferieophold for enlige forsørgere, for pensionister og for handicappede, der ellers ikke ville komme på ferie. At sikre international katastrofehjælp under krige og ved naturkatastrofer. At sikre skolegang til alverdens børn, der ellers ikke ville modtage undervisning. Og meget andet. Solidaritet betyder at holde sammen. For SL betyder solidaritet især at holde sammen med de svage og med de udsatte. Derfor støtter vi ASF Dansk Folkehjælp. De 32.000 medlemmer af SL arbejder hver dag sammen med børn, unge og voksne, der har særligt behov for støtte i form af professionel omsorg og solidaritet. 8

Stoffers indlæg Stoffer en lille kanin, som ikke har haft så meget medvind gennem livet. Han bor i dag i Holbæk, hvor han hos folkene i ASF-Dansk Folkehjælps genbrugsbutik får god pleje og hjælp i dagligdagen. Stoffer har mange lidelsesfæller rundt om i landet. For at hjælpe dem med husly og lidt støtte har vi tilladt, at han her i bladet får lov til at skrive lidt om hans liv, så læserne måske får lyst til at hjælpe ham med at hjælpe andre hjemløse og stofmisbrugere. Stoffer giver interview Dav, jeg hedder Stoffer altså, det vil sige ikke sådan rigtigt, men det kalder mine venner i ASF Dansk Folkehjælp mig. Ja, altså egentligt er jeg lidt stolt over at kunne få min helt egen spalteplads i sådan et rigtigt blad. Jeg er 29 år altså, og jeg kan lige så godt fortælle sandheden, jeg er tidligere narkoman, og det har jeg altså været siden jeg var omkring 17. Nu er jeg på metadon, og det er s'gu meget godt. Jeg får det af lægen, så slipper jeg for at skulle lave noget kriminelt for at skaffe penge til et fix. Nå, ja, altså helt godt er det nu ikke, for metadon giver ikke det samme sus, og desuden skal jeg nu trappes ned i metadon. Det er jo også meget godt, men det gør mig altså rigtigt bange, fordi hvad så?, kan jeg klare mig uden metadon?, kan jeg holde mig oppe?, kan jeg holde mig fra stofferne og hvem vil være der til at støtte mig? Måske hjælper mine venner i ASF mig de har fortalt, at de er ved at lave et værested og nat-herberg i Holbæk, som de kalder Projekt Hjemløs og de siger, de gerne vil hjælpe mig. De er nu meget søde, og de er altså også rigtigt gode at snakke med. Nogle gange føles det altså næsten, som om de godt kan lide mig, som den jeg er tror I også, de kan det? Mine venner i ASF har for resten lavet en model af mig nede i deres butik "Genbrug med stil", og den kan købes for kun 100,- kr. og så porto, hvis den skal sendes. Man kan også tegne et sponsorat for 500,- kr. om året, så får man også en model af mig og et fint stykke papir på det, men det kan du ringe til butikken tlf. 40257401 og høre mere om. Alle pengene går til "Stoffers Fanklub" til ekstra sjov på værestedet. Det er altså lidt underligt allerede at være fotomodel og have egen fanklub Hilsen fra Stoffer Du kan høre mere fra Stoffer i næste nummer 9

Topkarakter til ALKA Ham ville jeg gerne ha som svigersøn! HEIDI PALM BALLERUP Min søn var ude for et grimt overfald og fik bl.a. stjålet penge og mobiltelefon. Hos ALKA fik vi en helt fantastisk behandling fra en medarbejder, der selv havde oplevet det samme. På tilfredshedsskalaen giver jeg ham og ALKA topkarakter - og jeg ville da ikke ha noget mod at få ham som svigersøn! Flyttede hus, indbo og bil Sparede over 3000 kr. på bilforsikringen. FRANK WILLUM SØRENSEN ØLSTYKKE Man bliver ikke behandlet lige godt alle steder, når man har en skade. Mine forældre havde omtalt ALKA positivt, og jeg fik lyst til at vide hvad de kunne tilbyde. Det endte med at vi flyttede både hus-, indbo- og vores to bilforsikringer til ALKA. Alene på bilerne sparede jeg over 3000 kr. om året. En solstrålehistorie Fik sommerhus for besparelsen. POUL JOHANSEN TÅSTRUP Vi havde hørt om ALKAs fordele for forbundsmedlemmer, og da min kone er medlem af HK ville vi høre, hvad ALKA kunne tilbyde. Vores bilforsikring koster 9299 kr. om året, men ALKA skulle kun have 5885 kr. Besparelsen går til at leje sommerhus i Sønderjylland i ferien. Det kan man da kalde en solstrålehistorie! Sparede flere tusinde kroner Råd til ekstra rejse med ALKA Rejseforsikring. KIRSTEN ANDERSEN OG CARL HANSEN, GRENÅ Vi rejser meget, så rejseforsikring er en dyr post på feriebudgettet. Derfor blev vi meget imponerede over ALKAs Afbestillingsog Rejseforsikring. Vi sparer flere tusinde kroner om året, blot på denne forsikring. Med dén besparelse er der næsten råd til en rejse ekstra! Winther s April 2002 Sumløs dækning hos ALKA LISBETH MAURITZEN OG EVEN CHRISTIANSEN MERN Aldrig mere underforsikret. ALKA løser problemet TOVE NIELSEN KØBENHAVN Ø Det er svært at sætte den rigtige værdi på indboet. Når den ene synes noget er værdifuldt, er den anden straks uenig. Vi har nok været underforsikrede, før vi kom til ALKA. Her får vi som forbundsmedlemmer en sumløs dækning af indboet. Nu behøver vi aldrig mere spekulere på om vi er underforsikrede. Tak til ALKA for fin behandling Efter en omfattende vandskade var madrasser, dyner og sengetøj gennemvædet. Jeg ringede til ALKA og samme dag blev alt vådt fjernet og en tørremaskine opsat. Tre dage efter fik jeg alt tilbage, tørret og renset, plus en check for det beskadigede. Jeg føler mig meget fint behandlet hos ALKA - man er jo noget fortvivlet, når den slags sker. Al ka trænge til lidt godt selskab. Kunne du trænge til et nyt forsikringsselskab? Så prøv ALKA. Ring og få et godt tilbud på tlf. 7 0 1 2 1 4 1 6 Er du medlem af HK, Dansk Metal, TIB, SiD, DFF, Frisørerne, DEF, NNF eller KAD, og har du den kollektive ulykkesforsikring via forbundet, så har du ret til forsikringsfordele hos ALKA. Og man kan vel altid bruge lidt godt selskab? ALKA forsikring 10

Ud på bølgerne for 25 år i træk sejlads på Lillebælt ASF-Dansk Folkehjælp, Fredericia afdeling afholdt for 25. år i træk Grundlovsfest, hvor man sædvanen tro arrangerede sejltur for ældre handicappede. Arrangementet blev gennemført i samarbejde med Fredericia Motorbådsklub og Lions Club. ASF Dansk Folkehjælps båd De asede og masede den torsdag i Fredericia. For 25. år i træk kunne vores lokale afdeling byde 100 handicappede pensionister velkommen om bord i de flotte motorbåde, som Fredericia Motorbådsklub på dagen stillede til rådighed. Tre mand skulle der til for at få kørestolene over rælingen på den store motorbåd. Men af sted kom både pensionister og mange frivillige fra lokalafdelingen. Fredericia Garden indledte dagens arrangement på lystbådehavnen med musik, og lidt efter talte Henning Due Lorentzen, formanden for Fredericia Kommunes social- og arbejdsmarkedsudvalg Henning Due Lorentzen havde De ældre på vej i bådene stor ros med fra kommunen til de foreninger, som nu i 25 år har gennemført sejladsen. Han mente, at det var et skoleeksempel på frivillighedens kræfter, når man igen og igen på tværs af foreninger lokalt var i stand til at samle fælles kræfter til denne aktivitet. Som Henning Due Lorentzen sagde "Fredericia er omgivet af Hjælpere ankommer vand, men langt de fleste borgere i vor by får alligevel sjældent mulighed for at opleve det våde element - Især ikke de ældre handicappede kørestolsbrugere får denne mulighed". ASF-Dansk Folkehjælps mange frivillige stod fra morgenstunden klar til at forberede dagen. Om formiddagen blev telt og scene opsat, således at man ved middagstid var klar til at modtage de mange ældre handicappede. Det var en fornøjelse at se, hvor vel tilrettelagt lokalafdelingen havde planlagt hele dagen. De sidste briefinger til de mange frivillige blev givet efterhånden som de ankom i de hold, de i forvejen var tildelt at være i. Mindre end en time tog det at fordele de mange ældre i de mere end 15 store motorbåde, som deltog i sejladsen. Og da de ældre først var kommet på plads, kunne man tydeligt i ansigterne læse glæden over igen at være på vandet. Julemanden udeblev heller ikke Også julemanden var der på dagen. Formand Niels Jensen sprang i julemandsdragten og mødte de øvrige motorbåde på vandet, hvor der blev udleveret gaver til alle deltagere. Også en vandgang blev det til, inden man returnerede til Fredericia Havn. ASF-Dansk Folkehjælp takker lokalafdelingen for et flot arrangement, som de med rette kan være stolte af. 11

Erik Nielsen, LO's åbningstale ved ASF-Dansk Folkehjælps repræsentantskabsmøde den 15. juni 2003 i Vejle Tak for invitationen til at tale her ved ASF-Dansk Folkehjælps repræsentantskabsmøde. Den verden, som omgiver os, er i dag præget af store forandringer og modsætninger. Globalt oplever vi i dag grundlæggende forskelle i værdier og holdninger mellem de forskellige kontinenter i verden, som medvirker til økonomisk og politisk ustabilitet. Ikke mindst mellem hovedparten af Europa og Bush-regeringen i USA. Det drejer sig selvfølgelig i første omgang om hele tilgangen til konflikten i Irak, hvor USA's behov for at sætte militær magt bag præsident Bush's nye doktrin om militær anvendelse til forebyggelse af terrorisme blev taget i anvendelse. At USA har problemer med at dokumentere grundlaget for krigen understreger - for mig - jo blot, at der var en bagvedliggende dagsorden for krigen, men også på det handels- og udviklingspolitiske område er der i dag store uenigheder mellem Europa og USA. En anden konfliktpol er der mellem nord og syd, hvor den økonomiske ulighed i dag forøges mellem udviklingslande og de industrialiserede lande. Det centrale punkt er her markedsadgangen til landene i nord. De nuværende WTO-forhandlinger, der skal føre frem til en aftale i Cancun om blandt andet bedre markedsadgang for udviklingslandene, har store problemer med at nå et resultat, og alle de centrale aktører i WTO har i dag travlt med at nedtone forventninger til det endelige resultat. En manglende løsning på udviklingslandenes adgang til markeder i Europa og USA vil for mig at se kun skabe flere konflikter i en i forvejen ulig verden. Vi er i det paradoks, at siden begyndelsen af 90'erne har vi fået mere demokrati, nye stater er blevet dannet på asken af den kolde krigs ophør. Det gælder Europa, Centralasien og Afrika. Men i kølvandet på mere demokrati er opstået en lang række lokale konflikter, som det internationale samfund ikke har været i stand til at tackle. Jeg kan blot nævne konflikten i Congo, Rwanda, Burundi og Balkan som et andet eksempel. Disse Konflikter har alle haft store menneskelige konsekvenser, og det internationale samfund har været alt for passivt. For LO og fagbevægelsens udkigspost er der derfor behov for et stærkt internationalt samfund - og ikke mindste et stærkt EU, som kan afbalancere den amerikanske dominans på den internationale scene. Der er for mig ingen tvivl om, at den Hvad er målet med ulandsbistanden? Bekæmpelse af fattigdom er og har altid været det vigtigste mål for dansk ulandsbistand. I alle dansk støttede aktiviteter tages der hensyn til flere forskellige aspekter, så som kønsfordeling hensynet til kvinder, hensynet til miljøet og styrkelse af demokrati og menneskerettigheder. internationale sikkerhed er et fælles anliggende, og at Europa og USA er gensidigt afhængige af hinanden på dette område. I såvel denne sag som i de øvrige globale udfordringer kan problemerne kun løses i et globalt fællesskab, men EU må påtage sig den nødvendige hovedrolle. Behovet for international solidaritet er således stadig stærkt påkrævet. Arbejderbevægelsen, som ASF- Dansk Folkehjælp jo er en del af, vedkender sig denne forpligtelse og er aktiv på flere fronter. ASF- Dansk Folkehjælps omfattende internationale aktiviteter vidner om et stor engagement, men også om den konfliktfyldte verden, vi lever i. Der er et stigende behov for nødhjælp - og deraf følgende også et stort behov for genopbygningsbistand. I sin såkaldte nyorientering på det udenrigspolitiske område har den borgerlige regering fokuseret på, at flygtningeindsatsen skal prioriteres i nærområderne. Det er en fornuftig tilgang til flygtningespørgsmålet, og da Udenrigsministeriet har truffet beslutning om, at selve indsatsen skal foregå i tilknytning til de danske programsamarbejdslande, er der endnu mere logik i beslutningen. Men hvad vi oplever er, at den borgerlige regering ønsker at finansiere udgifterne til indsatsen via bevillingen til udviklingsbistanden. Hermed fjerner man midler fra det langsigtede udviklingsperspektiv for at løse mere akutte problemer, og det er uacceptabelt. 12

Hvordan fordeles ulandsbistanden? Ulandsbistand kan gives som multilateral støtte (midlerne gives til internationale organisationer, f.eks. FN, Verdensbanken og EU, som derefter fordeler pengene) eller som bilateral støtte (midlerne sendes direkte fra Danmark til modtagerlandet). Den bilaterale støtte kan have mange former, f.eks.: Sektorprogrammer for bestemte områder så som sundhed, landbrug eller miljø, mindre projekter udført af NGOer (Non-Governmental-Organisations = ikke-statslige organisationer). Hvad er målet med ulandsbistanden? Bekæmpelse af fattigdom er og har altid været det vigtigste mål for dansk ulandsbistand. I alle dansk støttede aktiviteter tages der hensyn til flere forskellige aspekter, så som kønsfordeling hensynet til kvinder, hensynet til miljøet og styrkelse af demokrati og menneskerettigheder. En indsats i nærområderne må heller aldrig føre til, at Danmark ikke opfylder sine internationale forpligtelser over for flygtninge. Med den flygtningepolitik, som regeringen fører, er der et stort behov for at holde øje med, at det ikke sker. ASF-Dansk Folkehjælp er en naturlig og nødvendig samarbejdspartner i arbejderbevægelsens humanitære og internationale arbejde. I har internationale aktiviteter i flere regioner, og det, der især kendetegner jeres arbejde, er de steder, I vælger at operere. Det er ikke de fancy steder, der har mediernes bevågenhed. Det er ofte de steder, hvor det er vanskeligt at arbejde, og hvor succesen ikke er givet på forhånd. Lad mig blot nævne Kaliningrad, Tjernobyl og Afghanistan, hvor I fastholdt aktiviteter - selv i den værste periode under Taliban-styret og Kaukasus. Denne tilgang til jeres internationale aktiviteter var måske også årsagen til, at I valgte ikke at deltage i nødhjælpsarbejdet i Irak. Og vi har jo også konstateret, at der allerede er rigelig med velmenende organisationer, der står i kø for at gøre en indsats. Men desværre er der ikke udsigt til, at behovet for nødhjælp og genopbygningsbistand i almindelighed bliver mindre i den kommende tid. Så der er i fremtiden god grund til at skærpe profilen og indsatsen overfor både offentligheden og Udenrigsministeriet. Med den borgerlige regerings politik på det udenrigspolitiske område er der generelt et behov for, at vi skærper profilen. De sidste ugers ideologiske angreb på fagbevægelsens bistandsaktiviteter er muligvis afdæmpede på nuværende tidspunkt, men holdningen er usvækket hos de kræfter i regeringen, som ønsker fagbevægelsen afskåret fra at støtte de demokratiske kræfter i udviklingslandene. Der er således god grund til, at vi udbygger, forstærker og intensiverer samarbejdet - ikke blot mellem ASF-Dansk Folkehjælp og LO, men med hele LO-fællesskabets internationale aktører. ASF-Dansk Folkehjælp har mange forcer, der kan bidrage til en samlet forstærket indsats. Jeres vidt forgrenede lokalnet er uvurderligt i den folkelige forankring af vores indsats. Det kan på glimrende vis udnyttes i et samarbejde med LO og fagbevægelsens lokalstruktur. Jeg håber, at vi i fællesskab kan udnytte vores ressourcer til gavn for arbejdet såvel nationalt som internationalt. Tak for ordet. Erik Nielsen, konsulent i LO s ledelsessekretariat Til hvilke lande giver Danida penge? Hovedparten af den danske bistand gives til de såkaldte programsamarbejdslande. Disse lande udpeges med hensyntagen til bl.a.: landets egne planer for udvikling og evne til at drage nytte af bistanden, mulighederne for i en dialog med landet at fremme bæredygtig udvikling til gavn for den fattigste del af befolkningen, muligheden for fremme af demokratisering og respekt for menneskerettigheder samt mulighed for dansk erhvervslivs deltagelse i dele af arbejdet. Danida har p.t. 15 programsamarbejdslande; Bangladesh, Benin, Bhutan, Bolivia, Burkina Faso, Egypten, Ghana, Kenya, Mozambique, Nepal, Nicaragua, Tanzania, Uganda, Vietnam og Zambia. I 2002 trak man 3 lande bort fra listen på grund af negativ politisk udvikling i landet. I Eritrea var det kort fortalt fordi regeringen fængslede medlemmer fra et oppositionsparti til det siddende styre, og fordi regeringen ikke udviste vilje til at overgå til den demokratiske proces. I Malawi har der ikke været mulighed for at få tilstrækkelig dokumentation og regnskab for, hvad pengene er brugt til. Zimbabwe har gennem de seneste år udviklet en lovløshed, der betød, at hundredvis af landbrugsfarme blev besat og mord og lemlæstelse blev begået uden politiets indgriben. Desuden synes landet at være på vej mod en økonomisk kollaps. Desuden gives der hjælp til mindre projekter i yderligere ca. 60 ulande. Her udføres arbejdet af NGO er. Vidste du? At omkring 2.800.000.000 mennesker - eller halvdelen af jordens befolkning må klare sig for mindre end 15 kr. om dagen. Til sammenligning får en dansk malkeko 15 kr. om dagen i EUtilskud. 13

Vi støtter Folkehjælp og ASF-Dansk Folkehjælps humanitære arbejde. ASF-Dansk Folkehjælp Sydjyllandskredsen - når det gælder: Førstehjælp Socialt Hjælpearbejde Kurser Vagter Lejre Internationalt hjælpearbejde 75 53 08 34 7. Distrikt Århus Amt Tlf: 86 44 82 88 Fax: 86 44 82 08 74 52 71 22 75 45 80 16 Kredsformand: Børge Eriksen Tlf/fax: 74 45 16 40 Kredskasserer: Holger Christiansen Tlf.: 75 58 22 03 - dit netværk NÆRINGS- OG NYDELSESMIDDELARBEJDER FORBUNDET 14

Copenhagen International School laver opgave om ASF-Dansk Folkehjælp Fire femte klasse-elever - Katharina, Alice Daniel og Brian - fra Copenhagen International School har arbejdet med ASF-Dansk Folkehjælp som emne. Hvert år udvælger Copenhagen International School skolefag, hvormed begge skolens 5. klasser arbejder. Klasserne deles op i 12 grupper med 3 4 elever i hver gruppe. Et år kan faget være af videnskabelig karakter, det følgende år af social karakter, så igen af videnskabelig karakter, og sådan fortsætter det. I år var faget af social karakter med det afgrænsede emne, der hedder humanitære organisationer - eller som de kaldte det "Børn hjælper børn". Hovedemnet var børn og hvordan humanitære organisationer tilgodeser børns behov på forskellige måder. Alle grupperne skulle lave et lille projekt omkring UNICEF. Herudover arbejdede grupperne med forskellige organisationer, og kom med forslag til, hvordan netop deres projekt skulle præsenteres. Hver gruppe skulle komme med et mundtligt indlæg af 5 til 8 minutters varighed. Det færdige resultat Fremlæggelse med musical Den 29. april, hvor projekterne skulle fremlægges, blev der opført en musical, hvor bl.a. nogle musikstykker var lavet af grupperne, og der blev sunget en sang, der hed "Give a Little Love". Efter forestillingen stod eleverne ved deres stande, hvor de var parate til at svare på spørgsmål om deres specielle organisation, og mange grupper indsamlede penge til støtte for netop deres organisation. Gruppernes projekter blev præsenteret over to dage for hele skolen samt gæster udefra, og der var besøgende lige fra 3 til 85 år, der på denne måde kunne lære mere om humanitære organisationer. Bog om ASF-Dansk Folkehjælp Brian, Katharina, Alice og Daniel lærte en masse om ASF-Dansk Folkehjælp. Deres projekt indeholdt en stor bog, en tidslinie, et slideshow, en sang, hvor de selv havde skrevet teksten til "Whole Again" af Atomic Kitten samt brochurer. Gruppen indsamlede desuden penge til ASF-Dansk Folkehjælp. På spørgsmål fra de besøgende om, hvorfor de netop skulle støtte ASF-Dansk Folkehjælp, fortalte gruppen dem om, hvordan ASF- Dansk Folkehjælp hjælper over hele verden på forskellige måder ikke kun med medicin og fødevarer. De fortalte med så stort engagement, at de næsten genopbyggede og rekonstruerede flygtningenes hjem. Projektet var hårdt arbejde. Og her er nogle af de tanker, som eleverne gjorde sig, da de arbejdede med ASF-Dansk Folkehjælp: Brian: "Jeg fik lært, at ASF-Dansk Folkehjælp hjælper i mange Udstillingen forberedes lande. Det gør mig mere villig til at støtte med penge. Jeg vil fortælle andre om ASF-Dansk Folkehjælp og om, hvordan de hjælper på forskellige måder". Alice: "Nu ved jeg, at mange mennesker hjælper de uheldige mennesker, der lever under fattige kår. Tidligere havde jeg ingen idé om, hvad disse organisationer gør, og jeg tænkte ikke på, at de er så nødvendige, men nu ved jeg, at de hjælper MEGET". Katharina: "Nu, hvor jeg har lært så meget om ASF-Dansk Folkehjælp og humanitære organisationer, er jeg mere interesseret i humanitære organisationer og de forhold, mange mennesker lever under. Selv om arbejdet med dette projekt har været hårdt og trættende, tror jeg afgjort, at jeg har fået noget ud af at gøre dette. Jeg lært ikke blot om disse humanitære organisationer, men også, hvordan man får et bedre samarbejde i en gruppe". Daniel: "Jeg har lært meget om ASF-Dansk Folkehjælp, f.eks. at mange mennesker bliver hjulpet, og at der stadig er megen armod og mange, der er meget fattige". 15

ASF-DANSK FOLKEHJÆLP STORSTRØMS KREDS For en fremtid i værdighed Næstved 55 72 08 02 Præstø 28 18 76 60 Maribo/Sakskøbing 54 75 67 05 Sydlolland Nakskov 54 17 40 35 54 82 40 91 KREDSFORMAND TLF. 54 70 45 58 Distrikt 6 Afdelingerne: BORNHOLM FAKSE MIDTLOLLAND NAKSKOV NYKØBING F. NÆSTVED MØN NORDFALSTER VORDINGBORG støtter ASF-Dansk Folkehjælps internationale nødhjælpsarbejde Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund 16

Den globale højskole - et tilbud til dig, der vil forandre verden Der er mange udfordringer i verden i dag. Uligheden mellem rige og fattige lande bliver stadigt større. Danske arbejdspladser flytter til udlandet, fordi lønnen er lavere og arbejdsforholdene dårligere. Krige og borgerkrige hærger mange steder. Og fundamentalisme og terrorisme gør hverdagen usikker for mennesker i alle egne. I den situation kan man vælge to veje. Man kan enten lukke øjnene og håbe, at problemerne forsvinder af sig selv eller i hvert fald ikke generer os danskere i vores lille smørhul alt for meget. Eller man kan smøge ærmerne op og engagere sig i at finde løsninger på de fælles problemer, vi står overfor. Den globale højskole er et nyt og spændende tilbud til dem, der har valgt det sidste alternativ. Bag initiativet står Esbjerg Højskole, og forstander Kim Mortensen forklarer om baggrunden: Arbejderbevægelsens højskoler har altid haft som deres vigtigste formål at engagere sig i og finde solidariske løsninger på de problemer, som samfundet står overfor. I dag er udfordringerne i langt større omfang end tidligere grænseoverskridende, og derfor ser vi den globale højskole som en helt naturlig udvikling af vores tilbud. Et forløb på den globale højskole kommer til at tage 20 uger. Heraf foregår de 14 uger på Esbjerg Højskole, hvor man bl.a. kommer rundt om emner som global kulturforståelse, internationalt humanitært og politisk samarbejde, fagbevægelsens globale rolle samt organisations- og projektledelse. Denne del af uddannelsen er selvsagt rettet mod det internationale, men elementerne kan også bruges i mange andre sammenhænge. De sidste 6 uger foregår som en individuel praktik i udlandet, hvor hver enkelt deltager bliver udstationeret i en organisation og får mulighed for at arbejde indenfor et område, hvor han eller hun kan bidrage konkret. Om praktikforløbene siger forstander Kim Mortensen: Vi lægger meget vægt på, at den globale højskole ikke kun bliver teori. Det er vigtigt at komme ud og opleve den globale virkelighed både for bedre at kunne forstå problemerne men selvfølgelig også for at kunne bidrage med konkrete løsninger. Derfor vil hvert enkelt praktikforløb blive afstemt i forhold til den enkelte deltager, så bygningsarbejderen f.eks. kommer til at arbejde med etableringen af en skole, gartneren med genplantning af skov, og fabriksarbejderen med opbygning af en lokal produktion. Tanken bag praktikforløbet er kort og godt, at alle har noget at bidrage med det handler bare om at finde de opgaver, der passer bedst til den enkelte. Forstander Kim Mortensen understreger, at højskolen er åben for alle uanset alder og baggrund, men han forklarer samtidig, hvorfor det særligt er unge faglige, som man gerne vil have fat i: Vi synes, at globaliseringen er et alt for vigtigt emne til at overlade kun til akademikere, politikere og professionelle organisationsfolk. Og samtidig ved vi, at det i høj grad er konkret faglig viden og indsats, som den fattige del af verden har brug for. Derfor er den globale højskole ikke mindst et forsøg på at få flere unge faglige til at engagere sig i internationalt arbejde. Det første hold på den globale højskole starter i januar 2003, og derefter starter et nyt hold hvert halve år. Flere oplysninger kan fås ved henvendelse til Esbjerg Højskole på tlf. 79 13 74 00 eller www.bg@eh.dk. 17

Dette er lederen, som Lolland-Falsters Folketidende bragte onsdag den 16. april 2003 - dagen efter Max Simonsens død. Lederen er skrevet af Max's nære ven redaktør Torsten Elsvor. Torsten Elsvor har flere gange været udsendt af ASF-Dansk Folkehjælp og dækket både nationale og internationale begivenheder. Hjertebarnet for Torsten har især været organisationens "Aktion Tjernobylbørn", som Torsten har brugt megen tid på. Tekst: Torsten Elsvor, redaktør på Lolland-Falsters Folketidende Et underligt forår "Ensomheden og magtesløsheden florerer, arbejdsløsheden stiger, purunge piger bliver taget for butikstyveri i Nakskov og senest har politiet afsløret en ungdomsbande bestående af 15-19 årige knægte, som med indbrud og tyveri har skabt utryghed i Sakskøbing. I Rudbjerg er en mor flygtet med sit ellers tvangsfjernede barn. De hjemløse er begyndt at dukke op med deres barnevogne i vejkanten. Der bliver flere familieløse, ensomme og angste blandt os. I Storstrøms Amt tumler man med planer om igen at flytte rundt på de fysisk og psykisk handicappede fra de Bo- og Naboskaber som ellers i sin tid var ekspertens absolutte løsning på de nedværdigende boforhold på storinstitutioner med 30 og 40 sengs-stuer. Nu vil man nedlægge de små og velfungerende Bo- og Naboskaber i Holeby og Nysted til fordel for et nyt og stort og sikkert rart byggeri i Maribo. Af økonomiske årsager. Men hvad med de menneskelige værdier og hensyn? Og så en krig oven i, som helt fjerner fokus fra alt det, vi herhjemme burde stå sammen om at få løst. Igennem mange år var vi stolte af vort sociale netværk. Vi pralede af det ude i den store verden. Vi leverede social know how til mange lande. I dag må vi konstatere, at maskerne i nettet er blevet store, og alt for mange falder igennem i vort velfærdssamfund. I dag kan folk dø i ensomhed og ligge i månedsvis, før de findes af et postbud, en vicevært eller en vinduespudser, som det for nyligt skete i Nakskov. I går døde en af mine bedste venner. Den bedste, jeg har haft. Vi kunne diskutere, så der "røg finker af panden", vi kunne le og græde sammen, komplimentere og skælde ud, men nede i grundsubstansen var vi dog enige i, at de stærke må tage vare om de svageste i samfundet. Ikke kun herhjemme, men også ude i verden. Han fulgte engageret med i alt - og specielt i landsdelens ve og vel, kaldte Folketidende for sin avis og glædede sig til det mere handy format, avisen skal komme i. Han nåede ikke at opleve det. Overskriften på denne leder er til gengæld hans. Han skrev den for et par uger siden, hvor jeg besøgte ham. Og han har givet inspiration også til indholdet. For i et og alt må livet handle om, at vi tager bedst muligt vare på hinanden. Det offentlige system er ikke i stand til at løse problemerne alene. De mange frivillige organisationer må give en hånd med, men vigtigst af alt må de mennesker, som har overskud til det engagere sig næstekærligt".