17. november 2006 Kommentarer til ledelsens svar i forhold til endelig rapport fra Arbejdstilsynet den 6. oktober 2006 vedr. arbejdstilrettelæggelsen for chauffører ved Århus Sporveje Indledning Sikkerhedsgruppen finder, at Arbejdstilsynets beskrivelse af arbejdstilrettelæggelsen for chaufførerne ved Århus Sporveje, stemmer overens med de hensyn til arbejdsmiljøbelastninger, som chaufførerne har behov for. Chaufførerne er lettede over, at Arbejdstilsynet fastholder sin vurdering af arbejdsforholdene. Det har omvendt medført utryghed, at ledelsen dels har truet med at anke afgørelsen dels at ledelsen i den seneste tilbagemelding opsætter en række forbehold i forhold til arbejdsmiljøforhold dels af økonomisk og driftsmæssig karakter, som chaufførerne ikke har indflydelse på dels om forhandlingsmæssige forhold, som vil betinge chaufførernes kompromis i forhold til overenskomstbestemmelser. Det skal nævnes, at overenskomstbestemmelserne ikke forringer de arbejdsmiljømæssige forhold. Om ledelsens svar og handlingsplan: Sikkerhedsgruppen kan i øvrigt ikke tilslutte sig ledelsens svar og handlingsplan for endelig rapport. Følgende forhold ligger til grund: Ledelsens tilbagemelding repræsenterer faktuelle fejl og i visse situationer, en beskrivelse af de faktiske omstændigheder, som ikke stemmer overens med sikkerhedsgruppens opfattelse af virkeligheden Ledelsens fremsendte handlingsplan i forhold til turnus for tjenestemænd er urealistisk, da den forudsætter dispensationer for gældende overenskomster som chaufførerne tidligere har afvist (forslag til lokal arbejdstidsregelsæt) Handlingsplanen er mangelfuld, idet arbejdsforhold for overenskomstansatte ikke er beskrevet. Det er ganske vist ikke helt tydeligt, om de fremsendte turnusforslag forudsættes at gælde for såvel overenskomstansatte som tjenestemænd, men jf. ledelsens egen henvisning til forhandlinger med organisationerne, må man antage, at de fremsendte turnusforslag kun gælder for tjenestemænd. Overvejelser i forhold til fremtidig turnus for overenskomstansatte, som i høj grad er belastet af lange vagter, rammeturnus, delte vagter m.v. er stort set udeladt af ledelsens svar og handlingsplan. Sikkerhedsgruppen er ikke gjort bekendt med overvejelser for overenskomstansatte side 1
Om behandling af rapporten i sikkerhedsorganisationen: Ledelsens endelige svar er ikke drøftet med sikkerhedsgruppen. Sikkerhedsgruppen har følgende opfattelse af behandlingen af rapporten: 16. oktober en drøftelse af rapporten. Indledningsvis blev der fra sikkerhedsrepræsentanterne forespurgt, om Århus Sporveje udarbejdede et referat eller et notat fra mødet. Det fandt Århus Sporveje ikke var nødvendigt. Da sikkerhedsrepræsentanterne skønnede det var nødvendigt med et notat fra mødet, udarbejdede sikkerhedsgruppen derfor notat. Ledelsen har efterfølgende udarbejdet notat fra samme møde. Den del af rapporten der omhandler vurderinger og anbefalinger blev ikke drøftet. En sikkerhedsrepræsentant måtte forlade mødet for at køre bus. Notat fra ledelsen om overvejelser vedr. anke m.v. er udsendt samme dag. 1. november udleverer ledelsen udkast til svaret/handleplan til Arbejdstilsynet. En sikkerhedsrepræsentant er ikke til stede og en anden må forlade mødet, da der skal køres bus. 3. november en drøftelse af udkast fra ledelsen til svar vedr. Arbejdstilsynets rapport. Drøftelserne skete på baggrund af et udkast, som var udleveret til sikkerhedsgruppen den 1. november. Ledelsen konkluderer, at ledelsen vil vurdere, hvorvidt sikkerhedsgruppens kommentarer skal indarbejdes i rapporten. Ledelsen konkluderer endvidere, at sikkerhedsgruppen kan fremsende egne kommentarer til Arbejdstilsynet inden 14 dage. 6. november - Sikkerhedsgruppen modtager ledelsens endelige svar, da det er sendt. Sikkerhedsgruppens kommentarer er ikke indskrevet. Der henvises alene til en uenighed om rapportens værdi. Sikkerhedsgruppen har eksempelvis endnu engang påpeget, at sikkerhedsgruppen skal involveres i alle tjenesteplaner også for overenskomstansatte. Det endelige svar indeholder eksempelvis også udkast til turnusplaner, som ikke er drøftet. Sikkerhedsgruppen har fået 14 dage til udarbejdelse af kommentarer. Der er ikke afsat tid til opgaven i arbejdstiden. Nærværende tilbagemelding søger at følge den kronologi, som ledelsen har lagt til grund for sit svar. Sikkerhedsgruppen har til opgave, at forholde sig til arbejdsmiljømæssige problemstillinger. En stor del af ledelsens svar handler om forhandlingsforløb i forhold til nye arbejdstidsregler. Hvor sikkerhedsgruppen har medtaget kommentarer til disse skal det ses i forhold til at en del af knasterne i forhandlingerne netop handler om arbejdsmiljø. Forhandlingerne har derudover skabt utilfredshed, fordi det mere end en gang er oplevet, at ledelsen undsiger sig løfter om forbedrede arbejdsforhold. side 2
Ad. 1. Generelt Sikkerhedsgruppen anmoder Arbejdstilsynet om at pålægge Sporvejene samarbejde med en af Arbejdstilsynet udpeget uvildig arbejdsmiljørådgivning. Begrundelse: Sikkerhedsgruppen kan jf. ledelsens tilbagemelding konstatere, at der allerede er etableret kontakt til Crecea dog uden at sikkerhedsgruppen har været inddraget. Crecea er jf. ledelsens svar sædvanlig arbejdsmiljørådgiver dog uden at dette hidtil har ført til løsninger. Sikkerhedsgruppen anmoder Arbejdstilsynet om at præcisere arbejdsmiljølovens betingelser for inddragelse af sikkerhedsorganisationen. Begrundelse: Sikkerhedsgruppens betingelser for at arbejde med arbejdsmiljøhensyn i arbejdstilrettelæggelsen er ringe. Sikkerhedsgruppen har ved flere lejligheder konstateret problemer med at få den fornødne frihed til at arbejde med opgaverne. Det er eksempelvis oplevet, at sikkerhedsrepræsentanter har været nødt til at forlade indkaldte møder, for at køre bus. Der er ikke stillet ressourcer til rådighed til eksempelvis hjælp til skriftlige fremstillinger m.v. Undervejs i arbejdet med diverse svar m.v. har sikkerhedsgruppen haft brug for at rådføre sig med de faglige organisationer. Ledelsen har ikke anerkendt frihed til dette. Sikkerhedsgruppen har ikke modtaget nødvendige informationer om eksempelvis chaufførtimer kontra køreplanstimer m.v. Sikkerhedsgruppen anmoder Arbejdstilsynet om at indskærpe de arbejdsmiljømæssige belastninger. Begrundelse: Det er vanskeligt at fastholde fokus, når arbejdsmiljømæssige belastninger tilskrives en konflikt. Der er risiko for at skabe splittelse blandt chaufførerne, når ledelsen tilskriver organisationerne henholdsvis god vilje og ond vilje. Alle chauffører er belastede af de nuværende arbejdsforhold Det er sikkerhedsgruppens opfattelse, at såvel Sporvejenes egen personaleafdeling såvel som Borgmesterafdelingens personaleafdeling, har tilskrevet utilfredshed med arbejdsmiljøforhold en konflikt om overenskomstforhold. Ledelsen har således ved flere lejligheder orienteret det samlede byråd om konflikten, mens det igen og igen er slået fast af ledelsen, at alle arbejdsmiljøregler er overholdt. Først som konsekvens af Arbejdstilsynets første rapport, er der fra byrådets side taget initiativ til at give mulighed for, at chauffører og side 3
faglige organisationer kunne få foretræde for Udvalget for Teknik og Miljø. Chaufførernes sikkerhedsrepræsentanter benyttede sig af denne mulighed. Ledelsens henvisninger til konflikt refererer i øvrigt alene til forhandlingerne om tjenestemændenes aftaler eller mangel på samme. Til sammenligning fremhæver ledelsen konsekvent en aftale for overenskomstansatte, som efter ledelsens opfattelse er aftalt i en god og konstruktiv tone. Chaufførerne var ganske rigtigt i konflikt i foråret. Både overenskomstansatte og tjenestemænd var i konflikt. Chaufførerne fremsatte et fælles forslag til vilkår for turnusplanlægning. Så vidt sikkerhedsgruppen er orienteret, vil 3F da også søge at aftale rammer for fremtidige turnus, som overholder de arbejdsmiljømæssige anbefalinger fra Arbejdstilsynet. Sikkerhedsgruppen anmoder Arbejdstilsynet om at indskærpe, at sikkerhedsgruppen repræsenterer alle chauffører Begrundelse: Sikkerhedsrepræsentanterne er valgt for alle chauffører, men det anerkendes ikke af ledelsen på trods af, at såvel overenskomstansatte og tjenestemænd sammen vælger sikkerhedsrepræsentanter. Sikkerhedsgruppen har forgæves forsøgt at blive involveret i drøftelser om de overenskomstansattes turnusplaner blandt andet grundet massive klager over lange vagter, delte vagter m.v. Personalechefen har skriftligt tilkendegivet, at der ikke er behov for, at sikkerhedsgruppen gennemgår planer for overenskomstansatte. Sikkerhedsgruppen er stadig ikke bekendt med ledelsens overvejelser i forhold til de overenskomstansatte, og vi kan derfor heller ikke påtage os ansvar for, at arbejdsmiljø hensyn er tilgodeset. Jf. ledelsens handlingsplan, tager forslag til turnusplaner angiveligt også kun udgangspunkt i et forslag til arbejdstidsaftale for tjenestemænd, som chaufførerne i øvrigt har stemt nej til. Sikkerhedsgruppen anmoder Arbejdstilsynet om at analysere forbruget af overarbejde. Begrundelse: Sikkerhedsgruppen har ikke kunnet få oplyst omfanget af overarbejde. Det er imidlertid sikkerhedsgruppens opfattelse, at der reelt bliver kørt ualmindeligt meget overarbejde hos Århus Sporveje. En mindre gruppe kører mere eller mindre konstant overarbejde hvilket er til fare for såvel deres eget som andres sikkerhed. Det forekommer desuden, at chauffører ved manglende afløsning kører tvunget overarbejde. En nyansat chauffør har overfor sikkerhedsgruppen beklaget, at uddannelseslederen i introduktionen af de nyansatte tilkendegiver, at det er god kutyme, at ansatte er villige til at køre overarbejde ved behov for dette. side 4
Det skal i nævnes, at ledelsen i seneste personaleblad oplyser, at Sporvejene i 2006 indtil videre har sagt farvel til 106 chauffører. Det er oplyst, at Sporvejene har behov for i alt 52 nye chauffører heraf er en del stillinger fortsat ubesatte. Nye chauffører oplæres i få linier hvilket belaster de erfarne chauffører i forhold til øvrige linier, når der mangler chauffører. Der er i øvrigt en del uoverensstemmelser mellem de af ledelsen oplyste tal for normeringsbehov. Ledelsen oplyser således, at der er behov for 650 chauffører men normtallet for vinterplanen er 716 chauffører. Dette skyldes sandsynligvis at Sporvejene ikke medtager den i overenskomsten aftalte frihed - erstatningsfrihed for søgnehelligdage og aftalebestemte afspadsering i planerne. Dette medfører selvsagt et øget behov for overarbejde Ad. 2. Proces forud for sommer og sommerferieplan Det opleves som krænkende, at ledelsen igen og igen begrunder chaufførernes utilfredshed med frustrationer og usikkerhed over at skulle være konkurrencedygtig. Denne indstilling til opgaven skaber ikke tillid til, at ledelsen tager chaufførerne alvorligt i forhold til et krav om at formelle forhold skal være i orden. Ledelsen fremfører, at de økonomiske mål for ændringsproces blev fremlagt på MED møde i februar. Sikkerhedsgruppen har følgende bemærkninger: MED udvalget blev ikke som fremført præsenteret for egentlige sparemål og generelt har ledelsen såvel som den politiske leder Rådmand Peter Thyssen igennem foråret og sommeren præsenteret forskellige måltal Eksempelvis er det af både rådmand og direktør fremført, at der kan spares et 3-cifret millionbeløb. På det pågældende MED møde kunne ledelsen heller ikke gøre rede for konsekvenserne af spareplanerne. Ledelsen gør rede for, at en række aftaler er opsagt. Der er tale om en sammenblanding af aftalestof og personalepolitik / instruktioner. Sikkerhedsgruppen har følgende bemærkninger til forhold vedr. opsagte aftaler: Blandt alle de opsagte lokale aftaler, er også aftaler om instruktion, voldspolitik, sygefravær, aftaler om afspadsering, ferieafvikling, aftale om flag på busserne på sidste arbejdsdag m.v. MED repræsentanterne fik ikke samtidig et forslag til, hvad der skulle sættes i stedet og aktuelt er der stadig en del personalevilkår, som der hverken er aftaler eller en instruks for. Det er uvist hvorfor ledelsen finder det nødvendigt at gøre rede for et forhandlingsforløb i forhold til lokale arbejdstidsaftaler. Lokale side 5
arbejdstidsaftaler er overenskomststof og er kun interessante i forhold til arbejdsmiljø, såfremt organisationerne giver dispensation for arbejdsmiljøregler i det omfang, at dette lader sig gøre jf. lovgivningen. Sikkerhedsgruppen har i øvrigt følgende bemærkninger: Der er forskel på forhandlingsforløb med henholdsvis 3F og FOA. Til gengæld har chaufførerne ikke været uenige om kravene til arbejdstidsplanlægning. Ledelsens fremstilling af organisationernes vilje til at indgå aftaler, har ingen indflydelse på chaufførernes arbejdsmiljø. Til gengæld opleves det som et forsøg på splitning chaufførgrupperne imellem og konkret er der set eksempler på, at tjenestemænd er straffet med dårlige planer angiveligt for at udstille de manglende aftaler med FOA. Ledelsen indgik i januar en lokal aftale med 3F. Denne aftale er aldrig drøftet med sikkerhedsgruppen. Aftalen er igennem hele processen både overfor byrådet og overfor omverdenen præsenteret som konstruktiv og positiv. Aftalen skulle imidlertid vise sig at møde stor modstand blandt chaufførerne blandt andet på grund af at aftalen indeholdt mulighed for at planlægge med meget lange vagter delte vagter og rammeturnus, hvor chaufførerne reelt står til rådighed i adskillige timer men først dagen forinden får at vide, hvilke timer han/ hun faktisk skal arbejde ligesom der kun var løn for de præsterede timer. FOA mente ikke, at ledelsen havde belæg for at opsige alle hidtidige aftaler som oprindeligt var bundet op på en langvarig tradition (siden 1991) om, at mest mulig overenskomststof blev forhandlet lokalt. Ledelsen havde imidlertid forudsat, at videre forhandlinger ville betinge FOA s anerkendelse af, at aftalerne kunne opsiges. Først på et møde med rådmanden i begyndelsen af april 2006, blev der givet mulighed for at videreføre lokale forhandlinger uden præjudice for en senere voldgiftskendelse men da var det ikke længere muligt at nå at indgå en arbejdstidsaftale, som kunne gælde for den kommende sommerplan. Det er sikkerhedsgruppens opfattelse, at ledelsens tidsplan fra starten har været for stram, samt at der har manglet overblik over den samlede proces. Sikkerhedsgruppen har følgende bemærkninger til tidsplanen: De seneste overenskomstforhandlinger blev afsluttet i foråret 2005 på samme tidspunkt hvor ledelsen første gang bebuder ændringer. Således havde ledelsen allerede dengang muligheden for at rette op på det, som de senere betegner som en gammel aftale fra 1989. På samme måde giver ledelsens egen angivelse af tidslinie for processen anledning til at mene, at ledelsens igangsættelse af processen skete uden hensyn til, om det reelt lod sig gøre, at få de formelle forhold i orden, inden igangsættelse af nye turnusplaner. side 6
Tidshorisont var så kort, at der reelt ikke var mulighed for at indgå de nødvendige aftaler som ledelsen stadig selv efterlyser som en forudsætning for ordentlige turnusplaner. Sikkerhedsgruppens bemærkninger i øvrigt: Det er arbejdsgivers ansvar at arbejdet tilrettelægges sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Arbejdsmiljømæssige belastninger er uafhængige af aftaler med organisationerne. Sikkerhedsgruppen mener, at de hidtidige vagtplaner kunne have været videreført med en begrænsning af rådighedsvagter hvor en del af besparelserne kunne hentes hjem. De hidtidige turnusplaner kan med undtagelse af nogen modur op til fridage - overholde de arbejdsmiljømæssige anbefalinger, som Arbejdstilsynet også i nærværende rapport fremkommer med. Ledelsen beregner imidlertid de hidtidige vagtplaner som dyrere end de nye forslag. Sikkerhedsgruppen mener reelt ikke der er forskel. Det er imidlertid ikke muligt at sammenligne beregningerne, da det er uklart, hvilke forudsætninger ledelsen opstiller for sammenligning. Sikkerhedsgruppen har derfor gentagne gange anmodet om en oversigt over det faktiske normtal (køreplanstimer og chaufførtimer) Sikkerhedsgruppen skal for god ordens skyld understrege, at vi ikke anerkender, at økonomiske og driftsmæssige forhold betinger en sikkerheds og sundhedsmæssig forsvarlig arbejdsplanlægning. Ad. 3. Generelle arbejdstidsbestemmelser, og de gældende i Busselskabet Som allerede nævnt, så er det sikkerhedsgruppens opfattelse, at arbejdet skal tilrettelægges, så det er sikkerheds og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Herudover er det korrekt, at der derudover er en række overenskomstmæssige bestemmelser, som skal overholdes. De to ting har ikke nødvendigvis noget med hinanden at gøre. Dog er der lovgivningsmæssigt givet mulighed for en række dispensationer for arbejdsmiljøbestemmelser under bestemte forudsætninger som oftest er aftalestof. Sikkerhedsgruppen har følgende bemærkninger til arbejdstidsbestemmelser: Ledelsen fremhæver muligheden for dispensation for 11 timers reglen og for antallet af arbejdsperioder mellem to fridøgn. Der er for god ordens skyld ikke aftalt dispensationer for disse bestemmelser for chauffører hos Århus Sporveje. Ledelsens oplistning af disse muligheder er derfor ikke relevant for arbejdstidsplanlægningen. Ledelsen har - igennem samtlige forhandlingsprocesser med FOA søgt en dispensation for den såkaldte 48 timers regel. Det er imidlertid ikke korrekt, at en dispensation i sig selv giver mulighed for en mere side 7
arbejdsmiljøvenlig plan men aftalen besværliggør en vagtplanlægning, hvor der en gang om ugen opereres med en opsplittet fridøgnsperiode så de normale to sammenhængende fridøgn bliver til to enkeltstående fridøgn. Det er da også sikkerhedsgruppen bekendt, at eks. FOA har forhandlet om netop denne bestemmelse så der allerede i forhandlingsaftalen af 4. maj (i ledelsens notat benævnt som 5. maj) er indgået aftaler om i hvilke situationer der kan dispenseres for 48 timers reglen og hvordan. FOA har haft sikkerhedsgruppens fulde opbakning til denne definition som har haft et eneste formål nemlig at tilgodese en arbejdsmiljøvenlig arbejdsplanlægning med fokus på rekreative fridøgnsperioder. Som eksempel kan nævnes at hvor en chauffør først får fri kl. 20 fra en vagt, vil han/ hun typisk først være hjemme omkring kl. 21. Der er ikke meget aften tilbage efter sådan en vagt og i FOA s overvejelser, hører det til et rekreativt fridøgn, at chaufførerne har mindst en aften, som er rekreativ hvor man ikke skal tænke på, at man skal tidligt op m.v. Lægger man 24 timer til + 11 timer sådan som ledelsen foreslår det så skal chaufføren efter fridøgnet møde kl. 7. Skal man møde kl. 7 skal man tidligt op og dermed også forholdsvis tidligt i seng. I det såkaldte aftaleudkast fra 18. september som reelt var en aftale, hvor FOA skulle dispensere for overenskomstaftaler mens ledelsen i et bilag havde fremlagt nogle principper for, hvordan man ville vagttilrettelægge var der givet mulighed for mange dispensationer for henholdsvis 48 timers aftalen og for modur uden hensyn til behovet for rekreative fridøgnsperioder. Samtidig var det ikke muligt at gennemskue det reelle omfang idet den fremlagte turnusform ikke opbrugte de mulige dispensationer så i yderste konsekvens kunne det blive endnu værre end det fremlagte. Det fremføres af ledelsen jf. holddriftsaftalen, at chauffører i skiftende vagter optjener 3 timer pr. hver 37 timers arbejde. Dette er ikke korrekt. Der optjenes alene 3 timer pr. 37 timers tjeneste af den del af tjenesten der ligger mellem kl. 14-06. Det skal samtidig fremhæves, at ledelsen ikke indregner denne frihed i arbejdsplanerne og den derved ikke tjener til at aflaste chauffører med belastende arbejdsforhold som ellers fremført af ledelsen - jf. de fremsendte planer. Der er usikkerhed om, hvilke regler der er aftalt for de overenskomstansatte, da dette ikke er oplyst til sikkerhedsgruppen. Ledelsen fremfører, at der er aftalt forhandlinger med 3F den 6. 7. november 2006. Det fremføres endvidere, at der ikke er aftalt nye forhandlinger med FOA, hvorfor turnusplaner aftales i henhold til gamle centrale aftaler. Sikkerhedsgruppen har følgende kommentarer til de videre forhandlingsforløb: 3F oplyser, at forhandlingerne ikke blev gjort færdig på disse datoer. Sikkerhedsgruppen kender ikke forhandlingsoplæg i forhold til forhandlinger med 3F med mindre ledelsens vedlagte bilag med forslag side 8
til turnusplaner både er forhandlingsoplæg til 3F såvel som til FOA. Er det tilfældet, bør det anføres. I modsat fald kan vi konstatere, at ledelsens tilbagemelding og handlingsplan er mangelfuld. Ledelsen fremhæver, at de fremsendte turnusplaner er betinget af en lokalaftale med FOA. FOA oplyser, at der endnu ikke er aftalt datoer. Ledelsen anfører på et senere tidspunkt, at bolden ligger hos FOA, men FOA har ikke ansvaret for arbejdsplanlægningen. Det har ledelsen. Helt bortset fra, at de fremsendte turnusplaner også indeholder arbejdsmiljømæssige belastninger, så er det fremsendte dermed ikke et realistisk bud på en løsning. Et realistisk bud er jf. ledelsens egne kommentarer enten planer, der overholder de gamle centrale aftaler (hvilket der ikke er fremsendt forslag på) eller turnusplaner som lever op til nye lokale aftaler (som der ikke er taget initiativ til). Sikkerhedsgruppen finder det meget beklageligt, at der tilsyneladende ikke er større vilje til at finde realistiske bud på løsninger. Ad.4. Generelle ændringer i forhold til sommerferieplanen Ledelsen fremfører, at der i løbet af juni måned var forhandlinger om ændringer af aftalegrundlaget for tjenestemænd. Sikkerhedsgruppen har følgende kommentarer: Ifølge FOA var der indgået aftaler om grundlaget for fremtidige turnusplaner allerede i maj og således at disse aftaler rettidigt kunne danne grundlag for vinterkøreplanen. I juni undsiger ledelsen disse rammer. I processen er der udarbejdet en række forslag til turnusplaner. Disse er udarbejdet af FOA i samarbejde med sikkerhedsrepræsentanterne. Samtlige forslag afvises med henvisning til, at de er for dyre dog uden at ledelsen fremkommer med et alternativt billigt forslag. Ledelsens reelt første bud på et alternativ fremkommer med forslaget af 18. september 2006 et forslag som ledelsen også kalder ultimativt. Der er således ikke gjort reelle forsøg på at finde løsninger og ledelsen fortsætter planlægning af turnusplaner efter principper fra sommerplanen uden hensyntagen til sikkerhedsgruppens indvendinger. Ledelsen fremfører i sin redegørelse en række forhold som havde betydning for tilrettelæggelsen af den vinterplan som nu er gældende. Sikkerhedsgruppen har følgende kommentarer: Sikkerhedsgruppen har ikke været inddraget i drøftelserne om øget køretid Sikkerhedsgruppen mener, at ledelsens planlægning af ophold i kørslen (pauser) tilgodeser drift mens chaufførens behov er sekundært. Som eksempel kan henvises til linie 55 som påbegynder kørslen kl. 4.10. Bussen kører 20 minutter hvorefter der er indlagt 30 minutters pause. Herefter kører bussen uafbrudt til ca. kl. 12 side 9
Flere rådighedsvagter betyder, at færre chauffører har kendte planer for hele planperioden (afløservilkår) Planerne indeholder en del modur. I visse tilfælde op mod fridage men det er langt fra altid gældende. En del chauffører skal køre aftenvagt op til eks. en friweekend. Det giver ikke det rekreative indhold af en weekend, som kravet om weekendfrihed netop betinger. Kompensationer i form af en ekstra fridag på mandage har ikke samme værdi som en fredag aften når det gælder normal frihed, eks. i form af familieaktiviteter, sociale aktiviteter m.v. Lange vagter er især et problem i de overenskomstansattes planer. Sikkerhedsgruppen har ikke et samlet overblik over omfanget, da planerne samlet set ikke har været tilgængelige for sikkerhedsrepræsentanterne. Sikkerhedsgruppen er bekendt med, at der fortsat er meget lange vagtuger i de nuværende planer Ad. 5. Om Skånetjenester og omplacering af buschauffører på grund af forskellige forhold Ledelsen tilkendegiver, at der i høj grad tages hensyn til den enkelte medarbejders midlertidige eller varige hensyn. Dette er efter sikkerhedsgruppens opfattelse en sandhed med modifikationer. Sikkerhedsgruppen har følgende bemærkninger: Adskille chauffører er afskediget af helbredsmæssige årsager skønt de sagtens kan køre bus i andre busselskaber i dag øjensynligt med et minimum af hensyn. Tillidsrepræsentanter fortæller om uforholdsmæssigt mange såkaldte sindet samtaler som stort set alle er endt med afsked også selv om lægelige udtalelser tilkendegav, at chaufføren kunne blive helt rask igen. Tidligere hensyn i forhold til chaufførpladsens indretning for den enkelte, er ikke nødvendigvis længere hensyn, som ledelsen kan påtage sig. Der findes adskillige opslag på arbejdspladsen som bekræfter dette. Dog er der på det seneste indgået enkelte aftaler om skånehensyn. Dette skal øjensynligt ses i sammenhæng med, at vi har passeret den 1. oktober hvorefter Århus kommune selv hænger på pensionsforpligtigelser for opsagte tjenestemænd. Før 1.10.06 ville pensionsforpligtigelser jf. en speciel delingsaftale som følger af kommunalreformen overgå til staten. Sporvejene har nu igen en økonomisk interesse i at fastholde i hvert fald de tjenestemandsansatte chauffører (pensionsudbetaling udskydes). Hvorvidt der vil være ressourcer til at varetage opgaven i fremtiden er tvivlsomt, da et såkaldt fastholdelsesteam pr. 1.1.07 bliver nedlagt. Det fremføres, at der ved overgang til sommerplanen blev etableret en ægtefælleordning. Det er ikke korrekt. side 10
Sikkerhedsgruppen har følgende kommentarer: En tidligere ordning, som tog hensyn til ægtefæller ved planlægning af turnus var ikke medtaget i den oprindelige sommerplan. Ægtefælleordningen blev genindført i en forringet version hvor den ene ægtefælle til gengæld måtte leve med ukendte vagter (afløservilkår), forskellige dagtyper m.v. mod til gengæld at være sikret fridage (samt ferie) sammen med ægtefællen. Endeligt fremføres det, at der er fremlagt et forslag til senioraftale for FOA, ligesom det fremføres, at FOA ikke ønsker at indgå aftalen. Sikkerhedsgruppen har følgende kommentarer: På forespørgsel tilkendegiver FOA, at denne aftale ikke stemmer overens med den aftale, som ledelsen beskriver i høringssvar. FOA fremfører endvidere, at ledelsens forslag til senioraftaler belaster såvel chaufførernes lønmidler som den enkelte chaufførs økonomi, idet aftalen forudsættes indgået som en almindelig senioraftale i henhold til KTO aftalen om dette. FOA forudsætter imidlertid, at en senioraftale skal indgås i henhold til en overenskomstbestemmelse, om social og seniorpulje, som der er afsat overenskomstmidler til. Alternativt ville chaufførerne populært sagt komme til at betale for den samme aftale to gange. FOA anfører endvidere, at en aftale naturligvis skal ses i sammenhæng med muligheder for at køre på ordinære vilkår. Der mangler eksempler på mulige fremtidige turnusplaner hvorfor man risikerer at betale for uforholdsmæssigt mange senioraftaler, som dybest set blot handler om at få dækket en række deltidsvagter. Aftalen betinger desuden, at flere chauffører i ordinære stillinger skal påtage sig overarbejde m.v. såfremt der er sygdom i seniorstillingerne. Det kan man ret beset ikke fortænke FOA i, at stille sig forbeholdende overfor. Ad. 6. Generel planlægningsproces i Busselskabet Ledelsen fremfører indledningsvis en række udfordringer herunder mulighed for udlicitering. Sikkerhedsgruppen har følgende kommentarer: Udbud af kommunale opgaver skal følge et aftalesæt om dette indgået mellem KL og KTO. Herudover kan selv en udbudssituation ikke tilsidesætte arbejdsmiljøforhold. Der er ikke sammenhæng i den plan, som Sporvejene fremlægger. Handlingsplanen tager som sagt udgangspunkt i nogle forudsatte aftaler med FOA og såfremt disse ikke kan aftales, skal der foreligge en anden plan. Det hele skal være klar inden den 23. december 2006. Sikkerhedsgruppen kan ikke vurdere, om de fremlagte planer også er gældende for 3F. I så fald bør det præciseres. side 11
Under alle omstændigheder, er planen ikke realistisk, og Sikkerhedsgruppen henstiller derfor til, at ledelsen udarbejder en realistisk handlingsplan, som tilgodeser Arbejdstilsynets anbefalinger. Ad. 7. Sikkerhedsorganisationens inddragelse i arbejdet med turnusplaner Ledelsen fremfører, at sikkerhedsgruppen den 16. oktober 2006 var indkaldt til møde om AT rapporten. Det fremføres at en række af AT rapportens elementer blev drøftet. Det fremføres endvidere, at der på mange områder var uenighed om rapportens elementer. Sikkerhedsgruppen har følgende kommentarer: Det skal understreges, at sikkerhedsgruppen er enig i Arbejdstilsynets vurdering af arbejdsforhold Det fremføres endvidere, at der på mødet blev fremlagt en række præciseringer af de turnusforslag, der var udarbejdet i forbindelse med forhandlingsprocessen med FOA. Det fremføres, at der er enighed om, at disse kunne være udgangspunkt for en kommende drøftelse som senere fandt sted den 1. november 2006. Sikkerhedsgruppen har følgende kommentarer: Der blev ikke fremlagt forslag til præciseringer af turnusforslag på mødet den 16. oktober. De omtalte turnusforslag er først præsenteret på møde den 1. november 2006. Ledelsens forslag til turnusplaner er de samme, som tjenestemandsansatte chauffører har stemt ned i forbindelse med forhandlingerne med FOA. Planerne er derfor ikke realistiske, da der ikke er indgået aftale herom. Processen virker ikke gennemtænkt og reelt burde ledelsen først og fremmest tage kontakt til FOA når det så konsekvent fastholdes, at et forhandlingsresultat med FOA er en forudsætning for en aftale. Sikkerhedsgruppen vurderer endvidere, at ledelsen konsekvent ser bort fra, at Arbejdstilsynet også kritiserer vilkår for overenskomstansatte. Ledelsen har således endnu ikke fremlagt forslag til løsning af overenskomstansattes arbejdsvilkår, eller gjort det klart, at forelagte forslag også gælder for de overenskomstansatte chauffører. Ledelsen medgiver, at sikkerhedsgruppen fortsat skal inddrages i arbejdet med turnusplaner. Sikkerhedsgruppen oplever, at dette i for høj grad ensidigt sker på ledelsens betingelser. Sikkerhedsgruppen har følgende kommentarer: Set i lyset af ledelsens intentioner om samarbejde med sikkerhedsgruppen, indeholder handlingsplanen kun få møder og forhold, hvor sikkerhedsgruppen inddrages. side 12
Foreløbigt er de fremsendte forslag til planer ikke realistiske, idet de forudsætter en aftale med de respektive organisationer. Sikkerhedsgruppen er blevet bedt om at udarbejde en prioritering af belastninger. Sikkerhedsgruppen ønsker at henholde sig til Arbejdstilsynets rapport. Samtidig skal sikkerhedsgruppen udarbejde nærværende høringssvar. På anmodning om frihed til at drøfte sagen med arbejdsmiljørådgiver i FOA er sikkerhedsgruppen nægtet frihed. Ad. 8. Forhandlingsforløb Sikkerhedsgruppen skal blot endnu engang slå fast at uagtet aftaler, så er ledelsen forpligtet af arbejdsmiljøloven. Ad. 9. Konkret inddragelse i vinterplanen Som det fremgår af ledelsen svar vedr. inddragelsen af medarbejderrepræsentanter og sikkerhedsgruppen i forhold til vinterens turnusplaner, så har ledelsen svært ved at skelne i forhold til, hvad inddragelsen af de respektive medarbejdergrupper skal vedrøre. Det skal sammenholdes med en ny tone, hvor ledelsen igen og igen fremhæver, at ledelsen har retten til at lede og fordele arbejdet. Sikkerhedsgruppen har følgende bemærkninger: Tillidsrepræsentanterne blev indkaldt til en orientering om planerne. Denne procedure er overenskomstbestemt og har intet med sikkerhedsorganisationens inddragelse at gøre. Processen i forhold til inddragelse af tillidsrepræsentanter var presset på tid og konkret var der flere der fik afslag på deltagelse i indkaldte møder herunder var der i forbindelse til et af møderne indkaldt til sindet samtaler for kolleger, som dermed også havde en forventning om, at de tillidsvalgte kunne deltage i disse. For tjenestemændene gælder endvidere, at planerne er meget ændrede i forhold til de foregående planer men ikke nødvendigvis til det bedre. En afgørende forskel på inddragelse skal ses i forhold til, at 3F s tillidsrepræsentanter er inviteret sammen med deres organisation. Det letter naturligvis overblikket, når organisationen deltager i arbejdet særligt set i forhold til den manglende tid til at gennemgå planerne. Sikkerhedsgruppen blev aldrig inddraget i arbejdet med planer for overenskomstansatte skønt dette blev påpeget overfor ledelsen også forud for møderne. Ad. 10. Forslag til decentral arbejdstidsaftale til FOA Forslag til decentral arbejdstidsaftale blev som ledelsen fremfører nedstemt af chaufførerne den 26. september 2006. FOA præsenterede det der efter en langvarig forhandlingsrunde var det bedst opnåelige i forhold til forpligtende tilsagn fra Århus Sporveje. Forslaget er således ikke et udtryk for side 13
FOA s holdning til fremtidige turnusplaner. Forslaget blev præsenteret som det bedst opnåelige, som chaufførerne nu fik lejlighed til at tage stilling til. Sikkerhedsgruppen har følgende bemærkninger til ledelsens fremstilling af forhandlingsforløb: Det er uvist, hvorfor det er vigtigt at inddrage dette afsnit i forhold til fremtidige turnusplaner. Sikkerhedsgruppen er således uforstående overfor, at ledelsen ikke på samme måde beskriver forhandlingsforløb med 3F. Der er ganske vist forskelle idet 3F som sagt underskrev en aftale, men de overenskomstansatte chauffører gjorde oprør over de deraf følgende turnusplaner, hvilket ledelsen er bekendt med. De tjenestemandsansatte chauffører stemte nej til ledelsens forslag til aftale blandt andet på sikkerhedsgruppens anbefaling. Det er sikkerhedsgruppens opfattelse, at det foreslåede aftalegrundlag ikke lever op til Arbejdstilsynets anbefalinger. På mødet blev ensidigt fremlagt et turnusforslag. Planen indeholdt en del modur og sikkerhedsgruppen fandt eksempelvis ikke, at friheden var tilrettelagt, så den kunne have et rekreativt formål. Ledelsens definition af dispensationer var i tekstformen endvidere langt mere vidtgående, end den fremlagte plan som dermed ikke var værst tænkelige udkast. Chaufførerne frygtede, at endelige planer til forveksling ville ligne det vi allerede har. Som det fremgår af bilaget mener ledelsen at den venter på en præcisering fra FOA i forhold til forhold der skal tilrettes i det fremlagte forslag. Ikke desto mindre anfører ledelsen i dette afsnit, at de nu selv har udarbejdet flere skabeloner (hvilket ifølge FOA i øvrigt ikke blev imødekommet under forhandlingerne trods aftaler om dette) Nye skabelonerne er udarbejdet med henblik på at præcisere mulighederne. Det er sikkerhedsgruppens opfattelse, at ledelsen er helt klar over chaufførernes prioriteringer i forhold til et godt arbejdsmiljø men der mangler vilje til at imødekomme disse. Sikkerhedsgruppen har fortsat ikke kendskab til, hvilke overvejelser ledelsen gør sig i forhold til fremtidige aftaler med 3F. Ad. 11. Kommentarer til arbejdstilsynets vejledningspunkter I sikkerhedsgruppen undrer vi os over de mange overvejelser, som ledelsen i dette afsnit udfolder i forhold til fordele og ulemper. En velordnet indplacering i henholdsvis faste vagttyper og skiftende vagttyper vil først finde sit leje over tid når medarbejderne får mulighed for at vælge sig ind på kendte vagttyper. Sådan så situationen ud før april 2006. Personaleomsætningen betød, at nye chauffører allerede efter et år kunne vælge sig ind på vagttyper, som passede dem bedst. Undervejs i livet skifter behov for bestemte vagttyper. Det er ikke tidligere set som et problem at få dette til at gå op. Til gengæld gjorde side 14
indplaceringen i april op med alt hvad der var kendt. Ledelsen får næppe igen på kort tid et overblik over den enkeltes ønsker og behov. Det må være baggrunden for ledelsens overvejelser. Fakta er at behovet for faste dagtyper skiftende vagter m.v. må antages at være de samme som før april og derfor var den enorme omplacering af medarbejderne helt unødvendig. Der er lang vej til ro på indplaceringen igen. Den slags kan tage år da ikke alle kan få alle ønsker opfyldt. Sikkerhedsgruppen mener, at en forudsætning for at kunne afveje ulemper skal under alle omstændigheder ses i forhold til følgende: Indplacering Muligheder for at bytte vagter (forudsætter faste liniegrupper og sammenlignelige vagter der kan byttes med) Og så skal arbejdsmiljøet naturligvis prioriteres i alle vagttyper. En konstruktiv dialog om dette forudsætter imidlertid, at ledelsen anerkender sikkerhedsrepræsentanternes rolle herunder anerkender, at sikkerhedsgruppen repræsenterer alle chauffører Ad. 12. Generelle forhold I forhold til den kollegiale og ledelsesmæssige støtte og opbakning halter det gevaldigt. Sikkerhedsgruppen vil i den forbindelse påpege følgende forhold: Radionedbrud i akutte situationer Ledere der ikke tager telefonen Manglende indkaldelse af kollegagruppe ved overfald herunder indkaldes sikkerhedsrepræsentanterne ikke Senest har ledelsen nægtet at afholde et ekstraordinært MED møde med henblik på drøftelse af alvorlige voldssituationer, som fortsatte over flere dage. De generelle konflikttræningskurser er ikke afholdt siden 2004 Chaufførerne har hidtil valgt linietalsmænd, som kunne kontrollere de enkelte linier for uregelmæssigheder med henblik på drøftelse af løsninger. Aftalen er ophørt, da ledelsen opsagde alle aftaler. Sikkerhedsrepræsentanterne er ikke involveret i arbejdet, og har ikke kendskab til, hvordan køretiderne på linierne kontrolleres. Sikkerhedsgruppen er bekendt med, at mange chauffører er presset på køretid. Tidspres får konsekvenser for pauserne. Chauffører der ikke når pauserne, kan ikke bare vente med at køre, idet passagererne bliver utålmodige. De skal jo også nå noget. Ad. 13. Tidsplan for ændringsprocessen Som sagt er FOA end ikke indkaldt til forhandlinger som jf. tidsplanen forudsættes at skulle være klar primo december. Heller ikke 3F er færdige med forhandlinger. Da ledelsen gør disse forhandlinger til centrale elementer i hele side 15
planen, er det ikke seriøst, at indsatsen omkring dette ikke er prioriteret højere. Sikkerhedsgruppen forholder sig entydigt til arbejdsmiljøvilkår og der er ikke mange overvejelser om disse i forhold til den fremtidige vagtplanlægning. Sikkerhedsgruppen konkluderer således, at ledelsen mangler konkrete bud på løsninger Om arbejdet i sikkerhedsgruppen Det er sikkerhedsgruppens opfattelse, at arbejdet skal tilrettelægges sikkerheds og sundhedsmæssigt forsvarligt uanset driftsmæssige og økonomiske vilkår. Sikkerhedsrepræsentanterne har ikke forhandlingsmæssig kompetence i forhold til overenskomstforhold. Det gælder såvel for tjenestemænd som for overenskomstansatte. Sikkerhedsgruppen forholder sig således entydigt til arbejdsmiljøforhold i arbejdet med tjenestetidsplanlægning. Sikkerhedsgruppen skal i den forbindelse anføre, at sikkerhedsrepræsentanterne er valgt for samtlige buschauffører uafhængigt af ansættelsesforhold og i henhold til aftaler om sikkerhedsorganisationens opbygning ved Århus Sporveje. Det er i den forbindelse uinteressant, at sikkerhedsrepræsentanterne p.t. er tjenestemænd. Faktisk er det naturligt da tjenestemænd er de mest erfarne blandt de ansatte ved Århus Sporveje. Mange af de valgte sikkerhedsrepræsentanter har mange års erfaring som sikkerhedsrepræsentanter. Sikkerhedsgruppen mangler imidlertid såvel tid til arbejdet såvel som ressourcemæssig understøttelse af vores arbejde (sekretærhjælp, fyldestgørende informationer m.v.) Venlig hilsen Bendt Bendtsen, sikkerhedsrepræsentant Pay Randlev, sikkerhedsrepræsentant Ib Rudbjerg, sikkerhedsrepræsentant Jean Phillip Ricard, sikkerhedsrepræsentant Chris Gade Oxholm Sørensen, sikkerhedsrepræsentant Joseph Stemberg, sikkerhedsrepræsentant side 16