Sygeplejerskeuddannelsen Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 3. semester Hold SYDE 2016 Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer Semesterbeskrivelsen er godkendt d. 16. august 2017 Ret til ændringer forbeholdes
Kolofon Dato 16. august 2017 Semesterbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen UC Diakonissestiftelsen Sygeplejerskeuddannelsen Den kliniske del er udarbejdet i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol 3.semester Semesterbeskrivelsen er gældende for studerende indskrevet på Studieordning 2016 2
1. Semesterets overordnede tema... 5 2. Semestrets opbygning og struktur... 5 3. Studieaktivitetsmodel... 6 4. Semesterets indhold og tilrettelæggelse... 7 4.1 Indhold... 7 Tema 1: Patient/borger med psykiatriske lidelser... 7 Tema 2: Patient/borger med sygdom i nervesystemet... 7 4.2 Tilrettelæggelse... 8 5. Klinisk undervisning... 8 5.1 Fokusområder i klinisk undervisning... 9 Undertema 1: Patienten/ borgerens/pårørendes oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge i udvalgte livssituationer... 9 Undertema 2: Professionelle relationer og sygeplejefaglige interventioner i samspil med patienter/borgere og pårørende i udvalgte livssituationer... 9 Undertema 3: Patientforløb og tværprofessionalitet i udvalgt klinisk praksis... 10 5.2 Studiesamtaler og individuel studieplan... 10 5.3 Logbog i medicinhåndtering... 10 6. Semesterets obligatoriske studieaktiviteter... 10 6.1 OSA 1: Obligatorisk studieaktivitet i klinisk undervisning med fokus på situationsbestemt kommunikation (OSA komm.)... 10 6.2 OSA 2: Obligatorisk studieaktivitet i samarbejde mellem den teoretiske og den kliniske undervisning med fokus på tværprofessionelle og tværsektorielle elementer (OSA-tvær.)... 11 Sygdom i forbindelse med OSA-tvær... 13 6.3 OSA 3: Obligatorisk studieaktivitet i den teoretiske undervisning (OSA-sim.)... 13 Sygdom i forbindelse med OSA-sim.... 14 7. Interne prøver på tredje semester... 14 Opgavekriterier:... 15 Bedømmelse:... 16 Aflevering:... 16 Feedback og feedforward... 16 Om- og sygeprøve... 16 Klage og ankemulighed... 17 8. Evaluering af tredje semester... 17 11. Bilagsfortegnelse... 18 Bilag 1: Læringsudbytte... 19 Bilag 2: Semesterplan: følger medio august... 21 Bilag 3: Feedup, feedback, feedforward... 23 3
Semesterbeskrivelsen og Studieordning 2016 tager udgangspunkt i BEK nr. 804 af 17/06/2016 (gældende). Semesterbeskrivelsen tager udgangspunkt i studieordningen 2016 Professionsbachelor i sygepleje, PH Metropol/UC Diakonissestiftelsen (gældende). Formålet er at beskrive, hvordan studieordningens læringsudbytte udmøntes i det enkelte semester. Den anbefalede litteratur til de respektive fagområder angiver mængde og niveau for semesterets litteraturgrundlag. Dette semester har et omfang på 30 ECTS-point, fordelt over ca. 23 uger. 1 ECTS point svarer til en studieindsats på ca. 27-28 timer, dvs. 1 uge (1,5 ECTS-point) svarer til en studieindsats på ca. 41,25 timer. 4
1. Semesterets overordnede tema Semesterets overordnede tema retter sig mod situationsbestemt kommunikation, vejledning og undervisning i samspil med patienter/borgere og pårørende i professionsfaglig og tværprofessionel praksis. Fokus er at opnå viden om individuelle, sociale og kulturelle forholds indflydelse på patienter/borgeres oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge samt færdigheder i og kompetencer til at tage ansvar for situationsbestemt kommunikation og pædagogiske interventioner. 2. Semestrets opbygning og struktur Tredje semester består af et teoretisk undervisningsforløb svarende til 18 ECTS, hvor der undervises både fagopdelt og på tværs af fagene samt et klinisk undervisningsforløb svarende til 12 ECTS. Der er tre obligatoriske studieaktiviteter (OSA) samt to individuelle, interne prøver på 3. semester. Følgende fagområder indgår på tredje semester: Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag: Sygepleje 12 Sygdomslære, ernæring 3 Farmakologi 1 Folkesundhed 3 Videnskabsteori, forskningsmetodologi 2 Naturvidenskabelige fag: Anatomi, fysiologi, genetik og biokemi 3 Humanvidenskabelige fag: Filosofi, religion og etik 1 Kommunikation, pædagogik og psykologi 3 Samfundsvidenskabelige fag: Organisation, ledelse og jura 2 ECTS fordelt mellem teori og klinik Undervisningen er bygget op, så der er samspil mellem indholdet i sygeplejefaget og de øvrige fag. Det overordnede fag er sygepleje, der indeholder følgende professionsfaglige elementer på tredje semester og gennem hele uddannelsen: Curologi Patientologi Klinisk beslutningstagning Klinisk lederskab Sygepleje og de øvrige fagområder retter sig mod situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer og er i den teoretisk undervisning eksemplificeret ved følgende to temaer: 5
Tema 1: Sygepleje til patient/borger med psykiatriske lidelser Tema 2: Sygepleje til patient/borger med sygdom i nervesystemet Der arbejdes systematisk og progressivt med tre vidensformer: patient/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsviden relateret til patientens/borgerens sundhedsudfordringer. Tabel 1. Skematisk oversigt over 3. semester: Tema 1 Klinik Klinik på UCD Tema 2 Intern prøve 4 uger 1 uge 4 uger 4 uger 5 uger Introduktion til Læringsudbytte Fagområder Oplæg Gruppearbejde Oplæg Fagintegration Prøve A OSA 1: KOM. OSA 2: TVÆR. påbegyndes OSA 2: TVÆR. Oplæg Projekt Fremlæggelse Oplæg Gruppearbejde Fagintegration OSA 3: SIM Prøve B * OSA: Obligatorisk Studieaktivitet Obs. bemærk derudover studiefri uger og ferie (se intrapol) 3. Studieaktivitetsmodel Ved UCD Sygeplejerskeuddannelsen forventer vi en høj grad af deltageraktivitet og et udviklende læringsmiljø med høj undervisningskvalitet. Derfor er den studerendes engagement, forberedelse og tilstedeværelse i undervisning og vejledning af afgørende betydning for kvaliteten og studerendes læring. Nedenstående studieaktivitetsmodel er med til at tydeliggøre de forskellige typer af studie- og læringsaktiviteter, der er knyttet til uddannelsen og på den måde styrke, at de studerende udnytter uddannelsesforløbet fuldt ud. Modellen er således et vejledende redskab, der skal hjælpe med til at skabe overblik over de forskellige krav og forventninger, som uddannelsen stiller i forhold til den studerendes studieindsats. Modellen kan ligeledes give et indblik i, hvilke studieaktiviteter, der er initieret af henholdsvis de studerende selv og underviserne på det pågældende semester. 6
Studieaktivitetsmodel 3. semester 25% 5% 33% Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende - initieret af undervisere 37% Kategori 2 Deltagelse af studerende - initieret af undervisere Kategori 3 Deltagelse af studererende initieret af studerende Kategori 4 Deltagelse af studerende og undervisere - initieret af studerende 4. Semesterets indhold og tilrettelæggelse Den studerendes forberedelse til undervisningen og engagement i undervisningen er vigtige forudsætninger for kvaliteten af undervisningen og læring. 4.1 Indhold Indholdsmæssigt er der fokus på at reflektere over og systematisk anvende klinisk beslutningstagen i samspil med patient/borger samt pårørende i relation til patienten/borgerens sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge og rehabilitering i og på tværs af professioner og sektorer. Klinisk lederskab retter sig mod varetagelse af egen sygeplejevirksomhed rettet mod patient-/borgerforløb i og på tværs af professioner og sektorer i samspil med patient/borger samt pårørende. Klinisk lederskab er også rettet mod anvendelsen af situationsbestemt kommunikation samt pædagogisk intervention til patient/borger samt pårørende i forhold til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge tværprofessionelt og tværsektorielt. I det professionsfaglige element, curologi er indholdet rettet mod at indgå i professionel relation med patient/borger samt pårørende om den enkeltes mentale sundhed, oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. I det professionsfaglige element, patientologi, er indholdet rettet mod patienten/borgerens mentale sundhed, oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge og tab. Tema 1: Patient/borger med psykiatriske lidelser I dette tema opnår den studerende viden om og færdigheder i klinisk beslutningstagen i forhold til patienten/borgeren med psykiatriske lidelser samt dennes pårørende med udgangspunkt i den enkeltes mentale sundhed, oplevelser og reaktioner. Der opnås viden om at planlægge og indgå i professionel relation samt anvende situationsbestemt kommunikation og pædagogiske interventioner i forhold til patienten/borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge tværprofessionelt og tværsektorielt. Se i øvrigt Semesterplan bilag 2. Tema 2: Patient/borger med sygdom i nervesystemet I dette tema opnår den studerende viden om og færdigheder i klinisk beslutningstagen i forhold til patienten/borgeren med sygdomme i nervesystemet samt dennes pårørende med udgangspunkt i den enkeltes 7
mentale sundhed, oplevelser og reaktioner. Der opnås viden om at planlægge og indgå i professionel relation samt anvende situationsbestemt kommunikation og pædagogiske interventioner i forhold til patienten/borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge tværprofessionelt og tværsektorielt. Se i øvrigt Semesterplan bilag 2 4.2 Tilrettelæggelse I semesterets introduktionsperiode præsenteres de studerende for indholdet i hele tredje semester, og hvordan de forskellige fagområder indgår i undervisningen. Der vil være introduktion til semestrets teoretiske og kliniske undervisning, læringsudbytte, studieaktivitetsmodel, litteratur samt obligatoriske studieaktiviteter og prøver. Undervisningen er tilrettelagt med udgangspunkt i de to temaer: sygepleje til patienter/borgere med psykiatriske lidelser og sygepleje til patienter/borgere med sygdom i nervesystemet Temaet: sygepleje til patienter/borgere med psykiatriske lidelser er placeret i starten af semestret og inden klinikforløb, mens temaet: sygepleje til patienter/borgere med sygdom i nervesystemet er placeret i sidste halvdel af semestret og efter klinkforløb. Under hvert tema arbejdes der fagintegreret og casebaseret. Hvert tema afsluttes med et gruppebaseret, fagintegreret og casebaseret forløb med vejledning, hvori øvelse i skriftlig og mundtlig formidling indgår. Forløbet afsluttes med fælles fremlæggelse, hvor der gives mundtlig feedback og feedforward, dels fra medstuderende og dels fra undervisere (se bilag 3). Semesterets undervisnings-, lærings- og arbejdsformer veksler mellem dialogbaseret holdundervisning, undervisning i klynger, gruppearbejde, skriftlige og mundtlige studenteroplæg med feedback, casebearbejdelse, samt vejledning individuelt og i grupper. Desuden indgår simulationsbaseret undervisning, ligesom der inddrages IT og e-learning i og som forberedelse til undervisningen. Litteratursøgning i udvalgte nationale og internationale databaser inddrages i relation til temaerne. Samlet er de forskellige undervisningsformer med til at sikre fagintegration, perspektivskifte og variation, hvilket giver mulighed for at imødekomme forskellige forudsætninger for læring. Simulationsundervisningen består af aktiviteter inden for semesterets to temaer. Simulationsbaseret undervisning er en undervisningsform, der på væsentlige måder ligner virkeligheden, uden at udsætte mennesker for risiko. Den studerende øver forskellige teknikker og procedurer i et trygt læringsrum rettet mod situationsbestemt kommunikation. Professionspersonlige kompetencer i forbindelse med sansning, krop og bevægelse opøves i den teoretiske undervisning. 5. Klinisk undervisning Den kliniske undervisning har en varighed af 8 uger og foregår på godkendte kliniske undervisningssteder i psykiatrien i Region Hovedstaden. De første 4 uger foregår i klinikken, mens de resterende 4 uger forgår på Metropol og på UCD, Diakonissestiftelsen i samarbejde med klinik. Klinikstedet kan være et åbent/ skærmet/intensivt eller retsligt psykiatrisk døgnafsnit, psykiatrisk akutmodtagelse, ambulatorium, distriktspsykiatri, opsøgende team, bosted eller andre socialpsykiatriske tilbud. Den studerende møder patienter/borgere med forskellige sundhedsudfordringer som reaktion på psykosociale problemer eller psykiatriske sygdomme/lidelser samt deres pårørende. Målgruppen kan omfatte børn, unge, voksne eller ældre. Stude- 8
rende lærer om sygeplejerskens ansvar i det tværprofessionelle/ tværsektorielle samarbejde på det konkrete kliniksted. I det kliniske forløb sættes der fokus på de relationelle og kommunikative aspekter af den psykiatriske sygepleje i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer. 5.1 Fokusområder i klinisk undervisning I den kliniske undervisning er der fokus på de relationelle og kommunikative aspekter af den psykiatriske sygepleje i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer. Den studerende indgår i planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb med henblik på at opnå viden, færdigheder og kompetencer inden for semesterets læringsudbytte og temaer. I det kliniske forløb er der fokus på tre undertemaer: Undertema 1: Patienten/ borgerens/pårørendes oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge i udvalgte livssituationer Den studerende arbejder med forskellige perspektiver på personcenteret sygepleje ved at indgå i udvalgte patient/borgerforløb i samarbejde med klinisk vejleder med fokus på: den enkelte patient/borgers oplevelser af og reaktioner på sundhedsudfordringer og psykiatriske sygdomssammenhænge set ud fra dennes aktuelle livssituation at udforske og inddrage forskellige perspektiver på mental sundhed eksempelvis udviklingspsykologiske, socialpsykologiske og psykopatologiske perspektiver at videreudvikle situationsbestemte kommunikative færdigheder i samspil med den enkelte patient/borger og de pårørende kritisk refleksion over de anvendte metoders og interventioners betydning for patient /pårørende/netværk Undertema 2: Professionelle relationer og sygeplejefaglige interventioner i samspil med patienter/borgere og pårørende i udvalgte livssituationer Den studerende får mulighed for at: tilegne sig og forholde sig kritisk reflekterende til de sygeplejefaglige vurderingsredskaber og interventionsmuligheder, der kan indgå i klinisk beslutningstagen og klinisklederskab forberede, indlede, udvikle, afslutte og evaluere professionelle relationer informere/vejlede/undervise patient/borger/pårørende om udvalgte behandlende, sundhedsfremmende, rehabiliterende og/eller lindrende tiltag med udgangspunkt i patientens perspektiv deltage i/varetage medicinhåndtering til egne patienter/borgere dokumentere indsamlede data samt planlagt og udført sygepleje i gældende dokumentationssystemer med anvendelse af relevant fagsprog identificere og reflektere over etiske perspektiver på professionelle relationer og sygeplejefaglige interventioner 9
Undertema 3: Patientforløb og tværprofessionalitet i udvalgt klinisk praksis Med udgangspunkt i den enkelte patients situation kan den studerende arbejde med at: inddrage udvalgte metoder i klinisk lederskab og koordination af sygeplejen for at skabe kontinuitet i konkrete patientforløb indgå i sygeplejerskens/de sundhedsprofessionelles professionsrettede funktioner sætte fokus på de patientforløbsmæssige og organisatoriske rammer og strukturer, der er gældende på klinikstedet indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde med fokus på overgange i patientforløb identificere og reflektere over etiske dilemmaer og juridiske problemstillinger 5.2 Studiesamtaler og individuel studieplan Studiesamtalerne gennemføres i et samarbejde mellem den kliniske vejleder og den studerende. Der kan evt. deltage en underviser fra uddannelsesinstitutionen. Studiesamtalerne kan afvikles individuelt eller i grupper af studerende. Der afvikles to studiesamtaler efter anvisninger i Rammer og krav for kliniske undervisningsforløb: https://ucpraktikportal.dk/metropol/pers/praktikoversigt/praktikrelevantedokumenter I dette dokument er der også beskrevet rammer og krav til den individuelle studieplan. 5.3 Logbog i medicinhåndtering Logbog i medicinhåndtering for sygeplejestuderende i Region Hovedstaden er et studie- og læringsredskab, der understøtter den studerendes læring inden for medicinhåndtering i den kliniske undervisning gennem hele uddannelsen. Her er fokus særligt på De studerendes optegnelser og statusark. Læs mere om Logbog i medicinhåndtering på: https://ucpraktikportal.dk/metropol/pers/praktikoversigt/praktikrelevantedokumenter 6. Semesterets obligatoriske studieaktiviteter Der er tre obligatoriske studieaktiviteter (OSA) på tredje semester, som alle skal gennemføres og godkendes, for at den studerende kan gå til semestrets afsluttende prøve B. OSA 1: Obligatorisk studieaktivitet i den kliniske undervisning (OSA-Kom.) med fokus på situationsbestemt kommunikation. OSA 2: Obligatorisk studieaktivitet i samarbejde mellem den kliniske og teoretiske undervisning (OSA-tvær.) med fokus på tværprofessionelle og tværsektorielle aspekter. OSA 3: Obligatorisk studieaktivitet i den teoretiske undervisning (OSA-sim.) med fokus på kommunikativ og pædagogisk intervention. 6.1 OSA 1: Obligatorisk studieaktivitet i klinisk undervisning med fokus på situationsbestemt kommunikation (OSA komm.) 10
Den studerende skal i klinik gennemføre en studieaktivitet (OSA-komm.), hvor den studerende udvælger, planlægger og gennemfører/indgår i en situationsbestemt kommunikation relateret til en sygeplejeintervention rettet mod patienten/borgerens sundhedsudfordringer. Den studerende skal kritisk reflektere over og analysere kommunikationsforløbet og sygeplejeinterventionen Fremgangsmåde: Udvælg i samarbejde med klinisk vejleder en situation, hvor der er mulighed for at gennemføre/deltage i en målrettet kommunikation med patient/borger/pårørende. Indsaml data om den udvalgte patients/borgers/pårørendes aktuelle situation og sundhedsudfordringer. Planlæg sammen med klinisk vejleder kommunikationens/sygeplejeinterventionens formål og indhold. Gennemfør/indgå i kommunikationen /sygeplejeinterventionen med patient/ borger/pårørende, evaluerer og dokumenterer i gældende dokumentationssystem. Udarbejd en kortfattet præsentation af patient og hovedpunkter af kommunikationsforløbet. Udvælg 1-2 perspektiver på den situationsbestemte kommunikation og sygeplejeinterventionen til videre analyse og kritisk refleksion. Inddrag relevant patient/borger-baseret/ erfaringsbaseret / forskningsbaseret viden. Udarbejd en disposition /mindmap/ poster eller anden illustration til fremlæggelsen. I et refleksionsforum fremlægger hver studerende deres valg af perspektiver (max 5 min.) Herefter faciliterer klinisk(e) vejleder(e) en fælles analyse og kritisk refleksion i gruppen. Der påregnes max 20 min. /stud. Klinisk vejleder godkender OSA-komm. i Praktikportalen. Sygdom i forbindelse med OSA-komm.: Hvis den studerende ikke gennemfører den obligatoriske studieaktivitet i løbet af den kliniske undervisning, skal den studerende kontakte det kliniske undervisningssted med henblik på at aftale et nyt tidspunkt for gennemførelse. 6.2 OSA 2: Obligatorisk studieaktivitet i samarbejde mellem den teoretiske og den kliniske undervisning med fokus på tværprofessionelle og tværsektorielle elementer (OSA-tvær.) OSA-tvær. består af udarbejdelse og fremlæggelse af et gruppeprojekt samt feedback. I slutningen af første uge i klinik inddeles de studerende i grupper, som udgør projektgrupper for de fire OSA-tvær uger, som forløber over de sidste fire uger (uge 45-48) af de kliniske ECTS. Disse uger foregår på Metropol og på UCD, Diakonissestiftelsen. Fremgangsmåde: I slutningen af de 4 ugers klinik udvælger den studerende, i samarbejde med klinisk vejleder, en konkret situation i et patientforløb med fokus på tværprofessionelle og/eller tværsektorielle aspekter. Det kan f.eks. 11
være overgang fra behandlingspsykiatri til socialpsykiatri; tværprofessionelt samarbejde, overflytning mellem afdelinger; sektorovergang ved udskrivelse m.v. Til den afsluttende studiesamtale udarbejder den studerende en illustration (1 side), som drøftes med klinisk vejleder. Illustrationen skal indeholde: Kort beskrivelse af situationen ud fra patienten/borgerens perspektiv og Skitsering af de tværprofessionelle og/eller tværsektorielle relationer/perspektiver, som indgår i situationen. Litteraturliste Den studerende medbringer sin illustration til de 4 teori/klinik uger på Metropol og UCD, Diakonissestiftelsen. Projektgruppen drøfter de medbragte illustrationer fra klinik og på baggrund heraf identificerer kliniske sygeplejefaglige problemstillinger. Herefter udvælger og begrunder gruppen en klinisk sygeplejefaglig problemstilling, som den vil arbejde videre med i gruppeprojektet, der udarbejdes i anden og tredje uge af OSA-tvær. forløbet. Hver gruppe har ansvar for at udarbejde samarbejdsaftaler for projektforløbet. Indholdskriterier Gruppeprojektet skal indeholde: - Klinisk sygeplejefaglig problemstilling som skal begrundes og bearbejdes ud fra 3 perspektiver, f.eks. patient-, pårørende-, fagprofessionelle-, tværprofessionelle-, tværsektorielle- og/eller sundhedsvæsenets perspektiver. Projektgruppen søger og anvender relevant patient/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden, der dækker de 3 valgte perspektiver - Formål - Mål - Metode - Teori - Analyse og diskussion/kritisk refleksion - Konklusion - Perspektivering rettet mod det kliniske felt med forslag til interventioner - Litteraturliste Gruppeprojektet udarbejdes eksempelvis som video, rollespil, poster eller andet som samler bearbejdelsen af projektets indholdskriterier. Projektet fremlægges gruppevis på hold i fjerde OSA-tvær uge. Vejledning Der tilbydes vejledning 2x45 minutter/projektgruppe i anden og tredje OSA-tvær uge. Fremlæggelse Projektet fremlægges i fjerde OSA-tvær uge. Hver gruppe fremlægger deres projekt. Projektets indholdskriterier skal fremgå tydeligt af fremlæggelsen. Deltagere: udvalgte grupper, klinisk uddannelsesansvarlig og teoretisk underviser. Udvalgte grupper på hvert hold deltager i hinandens fremlæggelser og giver feedback. Hver gruppe får hovedansvar for at give feedback til én af de øvrige grupper på holdet. Feedback tager afsæt i projektets indholdskriterier med hovedfokus på: perspektivering rettet mod det kliniske felt med forslag til interventioner, ud fra følgende: 12
Giv konstruktiv, konkret, og eksplicit feedback på det faglige indhold i fremlæggelsen. Kommentér mindst 2 områder, der står fagligt stærkt i fremlæggelsen samt mindst 2 områder, som gruppen kan arbejde videre med. Form: Hver gruppe har i alt 30 minutter til fremlæggelse inklusiv 10 minutters feedback fra feedbackgruppen, klinisk uddannelsesansvarlig og teoretisk underviser. Samtlige gruppemedlemmer skal deltage aktivt i fremlæggelse af projektet samt feedback for at opfylde krav til OSA-tvær. Udarbejdelse og fremlæggelse af gruppeprojektet udgør Osa-tvær. i samarbejde mellem den teoretiske og den kliniske undervisning og skal godkendes af klinisk uddannelsesansvarlig i Praktikportalen. Sygdom i forbindelse med OSA-tvær Ved sygdom skal den studerende aflevere lægefaglig dokumentation efter gældende regler i Studieservice senest 3 hverdage efter den fastlagte studieaktivitet. Ved akut sygdom den pågældende dag for fremlæggelse af gruppeprojekt og feedback på anden gruppes fremlæggelse skal den studerende hurtigst muligt melde sig syg til den klinisk uddannelsesansvarlige og til den semesteransvarlige. Ved planlagt sygdomsfravær, der får indflydelse på deltagelsen i den obligatoriske studieaktivitet, er det den studerende ansvar at gøre den klinisk uddannelsesansvarlige samt den semesteransvarlige opmærksom på dette så tidligt som muligt i forløbet. Godkendelse af OSA-tvær. i Praktikportalen er en forudsætning for, at den studerende kan gå til den interne prøve B i 3. semester. Hvis den studerende er fraværende ved OSA-tvær skal denne efterfølgende skriftliggøre ovenstående indholdskriterier for gruppeprojektet. Projektet skal omfatte 5 tekstsider (12.000 tegn) og følge de tekniske retningslinjer. Den studerende aftaler med klinisk uddannelsesansvarlig/klinisk vejleder på klinikstedet, hvornår det skriftlige produkt skal afleveres i Praktikportalen. Klinisk uddannelsesansvarlig godkender OSA-tvær i Praktikportalen. Godkendelse er en forudsætning for, at den studerende kan gå til den interne prøve B på 3. semester. 6.3 OSA 3: Obligatorisk studieaktivitet i den teoretiske undervisning (OSA-sim.) Den studerende skal i slutningen af den sidste teoretiske periode gennemføre en simulationsbaseret øvelse rettet mod en kommunikativ og pædagogisk intervention i forhold til patienten/borgeren med sygdom i nervesystemet. Der er fokus på udfordringer og dilemmaer i kommunikationen. Den studerende skal kritisk reflektere over og analysere patienten/borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge samt den kommunikative og pædagogiske intervention. OSA-sim. er casebaseret og udarbejdes i grupper af 5-6 studerende. Form: Litteratursøgning med udvælgelse af relevant(e) artikler, i forhold til patienter/borgere med sygdom i nervesystemet og med fokus på følgende undertemaer: 13
- Professionelle relationer og sygeplejefaglige interventioner til patienter/borgere, pårørende i udvalgte livssituationer - Patientens/borgerens/pårørendes oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Simulationsøvelse rettet mod kommunikativ og pædagogisk intervention: Sim-øvelser udføres i form af praktiske øvelser på baggrund af udleverede cases. I sim-øvelsen arbejder de studerende med perspektivskift ved at agere såvel sygeplejerske som patient og pårørende, og der arbejdes med kommunikative og pædagogiske interventioner i forhold disse perspektiver. Simulationsøvelsen overværes af grupper af medstuderende og af undervisere. De studerende skal efterfølgende kritisk reflektere over og analysere patientens/borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge samt den kommunikative og pædagogiske intervention med inddragelse af teori og artikler. Hver gruppe har en lektion til sim. øvelse samt kritisk refleksion og analyse. Godkendelse af OSA 3 sker med underskrift af deltagende underviser på fremlæggelsesdagen. Sygdom i forbindelse med OSA-sim. Ved sygdom skal den studerende aflevere lægefaglig dokumentation efter gældende regler i Studieservice senest 3 hverdage efter den fastlagte studieaktivitet. Ved sygdom den pågældende dag for OSA-sim. skal den studerende hurtigst muligt melde sig syg til underviser. Hvis den studerende er fraværende ved OSA-sim. skal denne efterfølgende skriftliggøre ovenstående indholdskriterier for aktiviteten. Simulationsøvelsen med fokus på perspektivskifte samt kommunikative samt pædagogiske interventioner skriftliggøres ligeså. Projektet skal omfatte 4 tekstsider (9600 tegn) og følge de tekniske retningslinjer. Der skal henvises til litteratur og andet materiale fra 3. semester. Den studerende aftaler med underviser, hvornår det skriftlige produkt skal afleveres på IntraPol. 7. Interne prøver på tredje semester Den studerende er automatisk tilmeldt semestrets prøver ved semesterstart. jf. BEK nr 1500 af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser Den studerende kan kun framelde sig prøver ved dokumenteret sygdom eller barsel, hvis der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende, jf. BEK nr 1500 af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser Prøve A på 4 ECTS: Prøven afholdes som en intern, individuel skriftlig prøve i medicinhåndtering. Prøven afvikles i WISEflow. Form: Prøven varer 1½ time og afholdes på uddannelsesstedet. Den studerende skal medbringe egen computer, og det er tilladt at medbringe lommeregner samt formler og egne noter i papirform. 14
Da det er en prøve, hvor der ikke må benyttes (digitale) hjælpemidler, skal den studerende installere en særlig browser kaldet FLOWlock, inden prøven kan tilgås. Den studerende kan med fordel installere FLOWlock, i god tid forud for prøven. Se denne vejledning for hvordan FLOWlock installeres. Inden prøvens afvikling afholdes en introduktion til prøven. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Der kræves minimum 80 % korrekt besvarelse for at opnå karakteren 02. Prøven skal bestås inden for uddannelsens første to år, som forudsætning for at kunne fortsætte på uddannelsens tredje år. Prøve B på 26 ECTS: Prøven afholdes som en intern, individuel, skriftlig prøve med fokus på situationsbestemt kommunikation og pædagogisk intervention i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer. Prøven omfatter dele af semesterets læringsudbytte: viden, færdigheder og kompetencer. Form: Prøven udarbejdes over ca. 1 uge. Aflevering fremgår at Intrapol. Opgaven må maksimalt fylde 7 normalsider af 2400 tegn = i alt 16.800 tegn og udarbejdes efter gældende tekniske retningslinjer. Der tilbydes skemalagt introduktion til den interne prøve. Opgavekriterier: Opgaven skal udarbejdes med udgangspunkt i cases, som kan belyses ud fra forskellige perspektiver med inddragelse af forskellige vidensformer: Patient/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden. Der kan endvidere inddrages eksempler fra klinisk praksis og de obligatoriske studieaktiviteter. Opgaven, som har fokus på situationsbestemt kommunikation og pædagogisk intervention i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer, skal indeholde følgende: En kort præsentation af borger/patient samt dennes aktuelle situation. Identificering af borgerens/patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Refleksioner over og analyse af borgerens/patientens/pårørendes mentale sundhed, mulige oplevelser af og reaktioner på sundhedsudfordringer. Beskrivelse af og teoretisk begrundelse for udvalgte kommunikative og pædagogiske interventioner rettet mod borgerens/patientens/pårørendes aktuelle sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, i og på tværs af sektorer. Perspektivering med kritiske refleksioner over valgte kommunikative og pædagogiske interventioner samt refleksioner over mulige etiske og/eller juridiske dilemmaer og problemstillinger i den professionelle relation med borger/patient/pårørende Opgavebilag: Udover selve opgaveteksten på maks. 7 normalsider skal opgaven vedlægges følgende bilag: 1. Søgeprotokol af mindst en kvalitativ forskningsartikel, som der refereres til i opgaven. Mål for prøven: 15
At den studerende kan: identificere borgerens/patientens udvalgte sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. reflektere over og analysere borgerens/patientens/pårørendes mentale sundhed, oplevelser af og reaktioner på sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge og tab. beskrive og reflektere over situationsbestemt kommunikation, undervisning og vejledning som pædagogisk intervention rettet mod sygepleje til patient/borger og pårørende i forhold til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge tværprofessionelt og tværsektorielt. perspektivere og kritisk reflektere over kommunikative og pædagogiske interventioner. reflektere over mulige etiske og/eller juridiske dilemmaer og problemstillinger i den professionelle relation med borger/patient/pårørende. udvælge og forholde sig kritisk til relevant kvalitativ forskningsartikel med fokus på situationsbestemt kommunikation og pædagogisk intervention i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer. Bedømmelse: Bedømmelsen foretages af eksaminator og censor i form af underviser. Bedømmelsen foretages i henhold til mål for prøven. Prøven bliver bedømt efter 7-trins skalaen jf. BEK nr. 114 af 03/02/2015. Den interne prøve er bestået, når den studerende har opnået karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om. På baggrund af den skriftlige opgave vurderes det, i hvilket omfang prøvens mål er opnået. Den fremragende præstation, for hvilken der opnås karakteren 12, er karakteriseret ved, at den studerende har ingen eller få uvæsentlige mangler ift. at opnå mål for den interne prøve på tredje semester. Den tilstrækkelige præstation, for hvilken der opnås karakteren 02, er karakteriseret ved, at den studerende demonstrerer minimalt acceptabel grad af opfyldelse af mål for den interne prøve på tredje semester. Plagiat kontrol: Ved aflevering af prøven i Wiseflow udføres plagiat kontrol. Såfremt plagiat konstateres kan dette have konsekvenser for dig jf. eksamens bekendtgørelsen BEK nr. 1500 af 02/12/2016 20 Aflevering: Opgaven afleveres elektronisk i PDF-format. Opgaven navngives således: Efternavn, fornavn, hold, nr. på semester. Eks.: Jensen, Laila, syde16, 2. Se vejledning for aflevering: http://screensteps.phmetropol.dk/m/11778/l/143642-hvordan-afleverer-jeg-en-opgave Feedback og feedforward Der tilbydes 5 minutters feedback efter hhv. prøve A og prøve B efter aftale med undervisere. Om- og sygeprøve Tid for om- og sygeprøve fremgår på IntraPol. Evt. afvigelse fra denne tid aftales mellem den studerende og Uddannelsesinstitutionen. Om- og sygeprøve afholdes efter samme mål, kriterier og bestemmelser som den ordinære prøve på tredje semester. Den studerende bliver automatisk tilmeldt prøven. 16
Klage og ankemulighed Eventuel klage over forhold ved den interne prøve på tredje semester indgives individuelt af den studerende til Uddannelsesinstitutionens leder senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort for den studerende, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende. Klagen skal være skriftlig og begrundet jf. i BEK nr. 1500 af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Den studerende har mulighed for at anke Uddannelsesinstitutionens klageafgørelse. Anken skal være skriftlig og begrundet og skal indgives til Uddannelsesinstitutionens leder senest 2 uger efter, at den studerende er gjort bekendt med klageafgørelsen, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende jf. BEK nr. 1500 af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Såfremt den studerende får medhold i klagen eller evt. anken, tilbydes snarest muligt ombedømmelse med nye bedømmere. Ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter jf. BEK nr. 1500 af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. 8. Evaluering af tredje semester På UCD vægter vi studenterevaluering højt og har udarbejdet procedure for dette. Semesteret evalueres både elektronisk og mundtligt. Da studenterevaluering er en vigtig datakilde til uddannelsesinstitutionens kvalitetsarbejde er det vigtigt for kvalitetsudvikling af uddannelsen, at så mange som muligt deltager i semesterets evaluering. 17
11. Bilagsfortegnelse Bilag 1: Læringsudbytte for tredje semester Bilag 2: Semesterplan Bilag 3: Feedup, feedback, feedforward 18
Bilag 1: Læringsudbytte Den studerende har efter gennemført semester opnået følgende læringsudbytte udmøntet i viden, færdigheder og kompetencer: Viden Har viden om og kan beskrive klinisk beslutningstagen samt kan reflektere over udvalgte sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge og rehabilitering i samspil med patient/borger og i forhold til patient/borgers individuelle, kulturelle, religiøse og sociale forhold og vilkår. Dette med udgangspunkt i forskellige vidensformer: patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden Har viden om, kan beskrive og reflektere over udvalgte emner inden for sygdomsfag-lighed, anatomi, fysiologi, patofysiologi, farmakologi, medicinhåndtering, ernæring, sundhedsfremme og forebyggelse relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Har viden om, kan beskrive og reflektere over medicinhåndtering Har viden om, kan beskrive og reflektere over patienter/borgeres mentale sundhed, oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge og på tab samt har viden om, kan beskrive og reflektere over at indgå i en professionel relation med patient/borger og pårørende i vanskelige og konfliktfyldte situationer Har viden om, kan beskrive og reflektere over situationsbestemt kommunikation, undervisning og vejledning som pædagogisk intervention rettet mod sygepleje til patient/borger og pårørende i forhold til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge tværprofessionelt og tværsektorielt Har viden om, kan beskrive og reflektere over anvendelsen af udvalgte teknologier, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i og på tværs af sektorer Har viden om og kan beskrive etiske retningslinjer og aktuel lovgivning og kan reflektere over juridiske problemstillinger og etiske dilemmaer inden for udvalgte områder af sygeplejerskens virksomhedsområde Har viden om sundhedsvæsenets organisering, virkemåder og ansvarsfordeling i og mellem professioner i og på tværs af sektorer ud fra aktuel lovgivning, etisk ansvar og samfundsmæssige vilkår Har viden om og kan beskrive kvalitetskrav til udvalgt forskning, herunder viden om krav til og vurdering af kvalitativ forskning Færdigheder Kan systematisk anvende klinisk beslutningstagen i samspil med patient/borger samt pårørende i relation til patienten/borgerens sundhedsudfordringer, sygdoms sammenhænge og rehabilitering i og på tværs af professioner og sektorer Kan varetage klinisk lederskab af egen sygeplejevirksomhed rettet mod patient-/borgerforløb i og på tværs af professioner og sektorer i samspil med patient/borger samt pårørende Kan anvende og formidle viden inden for udvalgte emner af sygdomsfaglig viden, anatomi, fysiologi, patofysiologi, farmakologi, medicinhåndtering, ernæring, sundhedsfremme og forebyggelse relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab 19
Kan anvende og vurdere metoder, procedurer og redskaber til medicinhåndtering i udvalgte stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Kan planlægge og indgå i professionel relation og professionel kommunikation til patient/borger samt pårørende om den enkeltes mentale sundhed, oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Kan anvende situationsbestemt kommunikation, undervisning og vejledning som pædagogisk intervention rettet mod sygepleje til patient/borger samt pårørende i forhold til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge tværprofessionelt og tværsektorielt Kan identificere og reflektere over etiske dilemmaer og juridiske problemstillinger i relation til patient-/borgerforløb i og på tværs af professioner og sektorer Kan anvende og formidle udvalgte teknologier, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i og på tværs af sektorer Kan søge, sammenfatte og vurdere udvalgt national/international forskningsviden og anvende udvalgte kvalitative metoder Kan anvende og vurdere udvalgt kvalitativ forskning og kvalitative data i klinisk beslutningstagen Kompetencer Kan selvstændigt anvende viden om udvalgte emner inden for sygdomsfaglig viden, anatomi, fysiologi, patofysiologi, farmakologi, medicinhåndtering, ernæring, sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i udvalgte patient/borgersituationer Kan varetage medicinhåndtering i udvalgte stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Kan tage ansvar for og kritisk reflektere over at planlægge, varetage, vurdere og argumentere for situationsbestemt kommunikation og pædagogiske interventioner 20
Bilag 2: Semesterplan: følger medio august Tema 1 Psykiatri Klinik Tema 2 Nervesystemet Prøve Anatomi og fysiologi: Nervesystemet rettet mod psykiatri Sygdomslære: Psykiatriske lidelser Sygepleje Psykiatrisk sygepleje Medicinhåndtering i psykiatrien Farmakologi: Lægemidler ift. psykiatriske lidelser Folkesundhed: Rygning, alkohol og stoffer 3 KUNI Fagintegration Tværfaglighed Sygepleje Kriser Krop og bevægelse Medicinhåndtering Farmakologi: Skills ift. Medicindosering Medicinregning ift. infusion Filosofi, region og etik Filosofi og etik Videnskabsteori, forskningsmetodologi Kvalitativ metode Psykologi Psykoanalyse Social psykologi Eksistens psykologi Udviklings psykologi Konstruktivisme 4 uger: Psykiatri klinik OSA 1(OSA-kom) OSA 2 (OSA-tvær) - påbegyndes 4 uger: Psykiatrisk teoriforløb OSA 2 (OSA-tvær) Anatomi og fysiologi: Nervesystemet rettet mod nervesygdomme Panum - spotsalen Sygdomslære: Sygdom i nervesystemet Sygepleje Sygepleje til patienter med sygdomme i nervesystemet Farmakologi: Lægemidler ift. sygdomme i nervesystemet Ernæring Fagintegration Kommunikation OSA 3 (OSA-sim) Sygepleje Krop og bevægelse Pædagogik Filosofi, region og etik Kristendom Islam Folkesundhed: Introduktion til prøve Prøve B: Kommunikation og pædagogik Evaluering: Mundtligt og elektronisk Kommunikation Systemisk perspektiv Psykoanalytisk perspektiv Pædagogik Sundhedspædagogik Didaktik Prøve A: E-learningsaktivitet med fokus på medicinhåndtering 21
22
Bilag 3: Feedup, feedback, feedforward Feedup, feedback og feedforward en model for undervisningskvalitet Begreberne Feedup, feedback og feed- forward er studie-og læringsredskaber til brug for studerende og undervisere. Inspireret af John Hattie og Helen Timperleys feedbackmodel skal studerende kontinuerligt gennem studiet have opstillet synlige læringsmål og klare succeskriterier, for at nå målene. Den studerende skal støttes i at nå sit mål gennem tre forskellige spørgsmål: Feedup-spørgsmål, der forholder sig til målet, feedbackspørgsmål, der handler om udviklingen på vej mod målet, og endelig feedforward-spørgsmål, der knytter sig til, hvilke skridt det derefter er hensigtsmæssige at tage. Feedup Hvor skal jeg hen? Feedback Hvor er jeg i læreprocessen? Feedforward hvad er det næste skridt? Feedup knytter sig til målet for læreprocessen og hjælper til, at den studerende ved, hvor vedkommende er på vej hen gennem synlige læringsmål. Feedback skal give information om, hvor den studerende er i læreprocessen og dermed den studerendes nuværende forståelse løbende pege på placering ift. mål. Er der en forskel mellem nuværende status og forventet status med arbejdet/studiet, og/eller forstod den studerende ikke kommunikationen i Feedup. Feedforward er, hvor korrigering finder sted. I Feedforward er det vigtigt, at korrektioner eller en præcisering af den forventede fremskridt er forstået af den studerende. Litteratur: Hattie, J. A., Timperly, H. (2007). "The Power of Feedback". Review of Educational Research, 1. Hattie, J. A. (2013). Synlig læring - for lærere. Frederikshavn. Dafolo. Laursen, P. F. & Kristensen, H.J. (red.) (2017). Didaktikhåndbogen. Latvia. Hans Reitzels Forlag. 23