Nye afgifter nye bevægelser

April 218 Nye afgifter nye bevægelser DET FØRSTE HELE KVARTAL MED NYE BILAFGIFTER Efterårets aftale om ændring af registreringsafgiften havde til formål at sikre bedre, mere sikre og energieffektive biler samt at gennemføre en stramning for leasingbiler. Med første hele kvartal kan vi nu danne os et overblik over de første konsekvenser af ændringerne. De åbne bilafgiftsforhandlinger i efteråret gav som bekendt noget nær stilstand i bilsalget hos landets bilforhandlere. Og selvom der kom gang i bilsalget igen i november og december måneder, var det ikke nok til at nå niveauet for det foregående års nyregistreringer for kvartalet eller året som helhed. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. nyregistrerede personbiler i årets første kvartal 59.923 56.955 1. kvt. 217 1. kvt. 218 Kilde: Bilbranchen på baggrund af tal fra Bilstatistik.dk LÆS OGSÅ: Fokus: Nye afgifter - nye bevægelser side 1 Overblik: Bilhandlen når for første gang 1 mia. kr. side 4 Bilhandlen: Nye bilafgifter giver ny forhandlersituation side 1 Eftermarkedet: Bilværkstederne ser positivt på det kommende kvartal side 22

April 218/ 2 Med de seneste tal er niveauet i nyregistreringerne igen nogenlunde på niveau af nyregistreringerne fra første kvartal 217, idet antallet af nyregistreringer i første kvartal 218 samlet set ligger fem pct. under niveauet for samme periode 217. Med disse tal kan vi nu kigge ind i den nye virkelighed, som landets bilforhandlere står i med et omtrentligt samme niveau for nyregistreringerne som sidste år i samme periode. Og virkeligheden er ny på flere forskellige måder. Sådan blev bilafgifterne ændret Samlet set indebar omlægningen af bilafgifterne en nedsættelse af registreringsafgiftens lave sats og en forhøjelse af grænsen for, hvornår registreringsafgiftens høje sats skal betales. Fradrag i den afgiftspligtige værdi for det lovpligtige sikkerhedsudstyr ABS og ESP blev afskaffet. Til gengæld blev fradrag for at opnå 5 stjerner på baggrund af Euro NCAP-sikkerhedstesten samt fradrag for selealarmer forhøjet. Endvidere øgedes kilometergrænserne for tillæg og fradrag for god/dårlig brændstoføkonomi. Der blev desuden indført et krav om, at den afgiftspligtige værdi for blandt andet nye leasingbiler skal opgøres igen senest når der er gået fire måneder fra første registreringstidspunkt. Dette er en væsentlig stramning i forhold til reglerne før de nye bilafgifter. Ændringerne havde virkning fra den 3. oktober 217, og dermed var udgangen af marts måned løkken, der blev bundet om det første hele kvartal med nye bilafgifter. Dette indebærer blandt andet et skifte i salgskanalerne samt i segmenterne. Fortsat forskydning i segmenterne Segmenterne fortsætter med en iøjefaldende forskydning fra de mindre til de lidt større segmenter. Nedenstående graf viser, hvordan sammensætningen af totalmarkedet var i første kvartal 217 i forhold til første kvartal 218. Her er det især værd at bemærke, at Lille- og Mellem-segmentet er blevet henholdsvis ti pct. og én pct. mindre, hvorimod segmenterne Stor og SUV er blevet henholdsvis to pct. og ni pct. større. Segmenterne Premium og Øvriges andel af totalmarkedet fastholdes på samme niveau. Pct. 1 % 9 % 8 % 7 % 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % Biltypernes andele af totalmarkedet Data opdelt på segmenter 7 % 7 % 18 % 2 % 8 % 18 % 47 % 2 % 1 % Dermed er det tydeligt, at reduktionen i den lave sats af registreringsafgiften samt forhøjelsen af skalaknækket har forlænget det allerede eksisterende skifte i valget af bilstørrelse, som nu er fortsat godt ind i starten af 218. 27 % 17 % 37 % % Q1 217 Q1 218 Kilde: Bilbranchen på baggrund af tal fra Bilstatistik.dk. M+S+Ø: Øvrige J: SUV E+F: Premium D: Stor C: Mellem A+B: Lille

April 218/ 3 Leasingmarkedet er mærket af stramninger De foreløbige tal for leasingmarkedet i 218 viser en markant nedgang i både privatog erhvervsleasing. Førstnævnte er gået 37,4 pct. tilbage i første kvartal 218 i forhold til samme periode sidste år, og sidstnævnte er gået 17,9 pct. tilbage i samme perioder. Dette illustreres ved grafen nedenfor, hvor leasingtallene er markant lavere for første kvartal 218 i forhold til samme periode i 217 for både privat- og erhvervsleasing. Den overordnede tendens er dermed, at der ikke i tallene (endnu) er en indikation af, at leasingmarkedet har tilpasset sig de nye bilafgifter. Leasingmarkedet i første kvartal 217 ift. 218 Opdelt på privat- og erhvervsleasing -17,9 % -37,4 % 7.524 4.711 16.949 13.97 Privatleasing 1. kvt. 217 1. kvt. 218 Kilde: Bilbranchen på baggrund af tal fra Bilstatistik.dk. Erhvervsleasing Indikationer for de kommende måneder Denne udgave af Blitz vil give et overblik over første kvartals nyregistreringer for person-, vare- og lastbiler og give en indikation af, hvad vi kan forvente os af de kommende måneder. Derudover har vi kigget på det europæiske marked, hvor de skandinaviske bilmarkeder halter bagude i forhold til både EU-gennemsnittet, men også det store bilmarked Tyskland, der brager derudad i årets første måneder. Derudover vil denne Blitz vise, at den danske økonomi er sund, og at i særdeleshed privatforbruget, ifølge DI s seneste prognose, ligger på et fornuftigt niveau og vil gøre det i de kommende måneder. Forbrugertilliden ligger også fortsat på et jævnt positivt niveau, og Bilbranchens egen forbrugerforventningsindikator viser det højeste niveau siden august 216.

April 218/ 4 Overblik BILHANDLEN NÅR FOR FØRSTE GANG 1 MIA. KR. Den samlede omsætning for bilhandel fortsatte med at stige i 217 i forhold til året før. Bilhandlen i Danmark overstiger dermed for første gang 1 mia. kr. Omsætningen med bilhandel satte igen i 217 rekord. I 215 steg den samlede bilhandelsomsætningen med 16 pct. i forhold til 214, i 216 steg den med 9,2 pct. i forhold til 215 og i 217 steg den med 5,1 pct. Det svarer til en samlet stigning i omsætningen med biler mv. på ca. 5 mia. kr. fra 216 til 217, og den samlede bilhandelsomsætning er således for første gang nogensinde oversteget 1 mia. kr. Bilværkstederne kom ud af 217 med en omsætning, der var status quo i forhold til 216 med en marginalt mindre omsætning på,1 pct. i 217. Det svarer til 38 mio. kr. mindre. Siden 29, hvor omsætningen første gang blev registreret hos Danmarks Statistik, er bilværkstedernes omsætning steget fra ca. 27 mia. kr. til ca. 31,5 mia. kr. (dvs. en stigning på ca. 16 pct.). Holdt op imod bilhandelsomsætningen, der i samme periode er steget fra ca. 55 mia. kr. til ca. 12 mia. kr. (dvs. en stigning på ca. 86 pct.), er der et tydeligt efterslæb på eftermarkedet i forhold til bilhandlen. (mio. kr.) 15. Udviklingen i bilbranchens indenlandske salg Data for fire udvalgte brancher (mio. kr.) +13,1 % 9. 125. 1. 75. 5. 25. +5,1 % -,1 % -3,1 % 29 21 211 212 213 214 215 216 217 Bilhandel (venstre akse) Bilværksteder mv. (venstre akse) Udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer (højre akse) Udlejning og leasing af lastbiler (højre akse) 7.5 6. 4.5 3. 1.5 Note: Bilhandel (45.1) omfatter engros- og detailhandel med personbiler, varebiler, minibusser, campingkøretøjer, små trailere mv., lastbiler og påhængsvogne mv. Registreringsafgift ikke medregnet. 'Bilværksteder mv. (45.2-45.4) omfatter auto-repara-tionsværksteder mv., karosseriværksteder og autolakererier, undervognsbehandling, dæk-service, engros- og detailhandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer samt salg, vedligeholdelse og reparation af motorcykler og reservedele/ tilbehør hertil. Omsæt-ningen for udlejnings- og leasingselskaber af biler og lette køretøjer (7711) samt lastbiler (7712) er behandlet separat i tabellen. Virksomheder med finansiel leasing som primær branche (6491), er ikke medtaget her, da forretningsområderne spreder sig over andet end motorkøretøjer. Kilde: Bilbranchen på baggrund af tal fra Bilstatistik.dk

April 218/ 5 Udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer (grøn kurve ovenfor) er også steget relativt meget i 217 i forhold til 216, og satte, lige som bilhandelsomsætningen, rekord i 217. Med en stigning på i alt 13,1 pct. fra 216 til 217, er udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer steget med 993 mio. kr. til i alt 8,6 mia. kr. Udlejning og leasing af lastbiler (mørkeblå kurve ovenfor) er derimod kommet mindre godt ud af 217 med en mindre omsætning på 3,1 pct. i forhold til 216, hvilket svarer til 21 mio. kr. mindre. Omsætningen med udlejning og leasing af lastbiler udgjorde dermed i alt 651 mio. kr. i 217 imod 672 mio. kr. i 216, som var det hidtidige rekordår. Dette afspejles også i engros- og detailhandlen med lastbiler og påhængsvogne i nedenstående graf (lyseblå kurve i grafen på side seks) med en marginal nedadgående tendens. Indeks 21 Indenlandsk omsætning i udvalgte brancher Indeks 29 = 1, indeks. faktiske tal (mio. kr.), sæsonkorrigeret 19 17 15 13 11 9 Detailhandel undt. med biler Autoreparationsværksteder mv. Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser Kilde: Bilbranchen på baggrund af tal fra DI og Danmarks Statistik. Hvis vi deler bilmarkedet op i den indenlandske omsætning for henholdsvis detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser (lyseblå linje ovenfor) i forhold til autoreparationsværksteder mv. (orange linje ovenfor), kan vi se, at der sker en stigning på begge områder i fjerde kvartal 217. Ud over at være i trit med den øvrige detailhandel (den stiplede linje ovenfor), kan det også være et udtryk for, at bilvirksomhederne indhenter noget af det tabte fra kvartalet før. Omsætningen lå for begge områder rekordhøjt i fjerde kvartal 217.

April 218/ 6 Hvis vi kigger på detailhandlen med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer (orange kurve nedenfor) samt dækservice (lilla kurve nedenfor), er der en opadgående tendens i den indekserede omsætning i de sidste to kvartaler. Dette kan hænge sammen med, at imens bilsalget stod stille henover afgiftsforhandlingerne i efteråret 217, var der mere aktivitet på værkstederne. Karosseriværksteder og autolakeriers (grøn kurve nedenfor) omsætning er status quo for hele året. Indeks 185 165 145 125 15 85 65 Indenlandsk omsætning i udvalgte brancher Indeks 29 = 1, indeks. faktiske tal (mio. kr.), sæsonkorrigeret Engroshandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer Detailhandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer Dækservice Karosseriværksteder og autolakererier Engroshandel og detailhandel med lastbiler og påhængsvogne Kilde: Bilbranchen på baggrund af tal fra DI og Danmarks Statistik. For så vidt angår omsætningen for engros- og detailhandel med lastbiler og påhængsvogne (lyseblå kurve ovenfor), er denne faldet en del i fjerde kvartal, hvilket også var tilfældet i årets andet kvartal, imens det første og det tredje kvartal bød på stigninger. Fjerde kvartal sluttede dog over niveau af samme periode i 216.

April 218/ 7 SAMFUNDSØKONOMISKE NØGLETAL Der er udsigt til fortsat fremgang i dansk økonomi og over 6. nye jobs i de kommende to år. Fremgangen smitter også af på danskernes privatforbrug, der vokser hastigere nu end længe 1, og som også kan have en positivt afsmittende effekt på bilbranchen. Der er kommet flere penge ind på danskernes konti i de senere år, men husholdningerne har ikke øget deres forbrug tilsvarende. Vi har set en pæn fremgang i forbruget, men den har dog været mindre end væksten i de disponible indkomster. 1 Både i 215 og 216 var væksten i de disponible indkomster væsentligt højere end forbrugsvæksten. I 217 skønnes væksten i indkomsterne fortsat at være lidt højere end væksten i forbruget. I år og til næste år venter vi tiltagende vækst i forbruget hvilket indebærer, at forbrugsvæksten bliver højere end væksten i de disponible indkomster. Det skal bemærkes at den tiltagende vækst i forbruget i 219 alene skyldes tiltagende vækst i priserne. Det reale forbrug skønnes at vokse med 2,5 pct. i 218 og 2,4 pct. i 219. 1 Når husholdningerne har løftet forbruget mindre end deres indkomster, betyder det, at der spares mere op. For hver 1 kr., der kom ind i 217, brugte danskerne omtrent 95 kr. Vi forventer, at danskerne også i 218 og 219 sætter tæring efter næring og bruger ca. 96 kr. pr. 1 kr. i indkomst. 1 I årene op til krisen var forbrugskvoten væsentligt højere end, hvad vi oplever i dag. Det høje forbrug skete i høj grad for lånte penge. I 26, 27 og 28 brugte danskerne omkring 15 kr., hver gang de tjente 1 kr. Danskerne lærte lektien og har siden midten af 29 øget opsparingen væsentligt. 1 1 Kilde til afsnit: DI s Prognose á februar 218.

April 218/ 8 Efterspørgsel og udbud i dansk økonomi Niveau 216 217 218 219 Mia. kr. Mængdemæssig ændring, pct. Privat forbrug 98 1,8 2,5 2,4 Offentligt forbrug 525,8 1,,3 Faste bruttoinvesteringer 422 1,7 2, 4,2 Boliginvesteringer 92 3,7 4,1 4,1 Erhvervsinvesteringer ekskl. skibe 243,3 4,2 5,5 Offentlige investeringer 77-6,,4,9 Lagerinvesteringer 12 -,1 -,3 -,1 Indenlandsk efterspørgsel 1.938 1,4 1,6 2,1 Eksport af varer og tjenester 1.17 3,6 3, 2,9 Heraf varer 71 5,7 3, 2,9 Import af varer og tjenester 979 2,5 2,1 3,2 Heraf varer 6 4,4 1,4 3,2 Bruttonationalprodukt 2.66 2,1 2,2 2,1 BVT i private byerhverv 1.225 2,5 2,7 2,8 Note: Ændringer i lagerinvesteringer i pct. af BNP det foregående år Kilde: Danmarks Statistik og DI Erhvervsinvesteringerne steg i 216, og de forventes også at stige fremadrettet i takt med generel fremgang i økonomien og øget beskæftigelse. Desuden ses det i ovenstående tabel, at også bruttoværditilvæksten i byerhvervene også prognosticeres at stige i både 218 og 219. BILBRANCHENS FORBRUGERTILLIDSINDIKATOR Forbrugernes forventninger til forbrug på personbiler er stigende ind i årets første kvartal. Efterårets forbrugertillid faldt marginalt med,7 nettotal fra september til oktober, men har med marts måneds forbrugertillidstal rettet sig til et højere niveau end august sidste år, som var det højeste niveau for 217. Nettotal 4, 3, 2, 1,, -1, -2, Bilbranchens forbrugertillidsindikator Udviklingen de seneste fem år -3, 214 215 216 217 218 Note: Data er til og med marts 218. Bilbranchens forbrugertillidsindikator beregnes med tre måneders glidende gennemsnit (korrigeret) af nettotallene for følgende tre spørgsmål: 1. Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden? 2. Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år sammenlignet med i dag? 3. Set i lyset af den økonomiske situation. Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskiner eller lignende, eller er det bedre at vente? Kilde: Bilbranchen på baggrund af tal fra DI og Danmarks Statistik.

Q1 213 Q2 213 Q3 213 Q4 213 Q1 214 Q2 214 Q3 214 Q4 214 Q1 215 Q2 215 Q3 215 Q4 215 Q1 216 Q2 216 Q3 216 Q4 216 Q1 217 Q2 217 Q3 217 Q4 217 Q1 218 BLITZ April 218/ 9 Bilbranchens forbrugertillidsindikator viser dermed, at der er stor forbrugerlyst fra private forbrugere, hvilket kan have en positiv effekt på bilsalget i de kommende måneder. I forhold til januar 217 er niveauet i indikatoren steget fra,2 nettotal til i marts 218 at ligge på 1,4 nettotal. Fællesnævneren for de seneste 12 måneder i Bilbranchens forbrugertillidsindikator er, at niveauet overordnet set ligger over nul, hvilket indikerer en positiv stemning i forbrugertilliden. NETTOPRISINDEKS Prisudviklingen på nye biler fortsætter den nedadgående tendens, hvorimod service og reparationspriserne fortsat stiger. Det generelle nettoprisindeks steg marginalt måned for måned i hele 217 med undtagelse af maj, juni, november og december. Sidste års to sidste måneders fald i nettoprisindekset fortsatte ind i januar måned, men februar og marts måneder har allerede rettet op på dette fald. Nettoprisindekset ligger således på et relativt højt niveau. Den modsatte udvikling ser vi derimod på prisindekset for nye biler, hvor priserne er faldet stødt siden starten af 217. Denne generelle nedadgående udvikling er dog stabiliseret lidt i første kvartal 218, hvor indekset viser status quo på tværs af kvartalet. Indekstal 18 Prisindeks på udvalgte varegrupper Indeks 215 = 1 16 14 12 1 98 96 94 Nettoprisindeks Reservedele og tilbehør Nye biler Service og reparation Kilde: Bilbranchen på baggrund af tal fra Bilstatistik.dk. Hvis vi tager et kig på eftermarkedets prisudvikling, er service og reparationer fortsat stigende. Prisudviklingen for reservedele og tilbehør har dog for første gang i mere end fem år været nedadgående, startende i primo 217. Før dette tidspunkt fulgte prisudviklingen på reservedele og tilbehør ellers service og reparation. Marts måned gav en marginal stigning i reservedelspriserne.

April 218/ 1 Bilhandlen NYE BILAFGIFTER GIVER NY FORHANDLERSITUATION Det første hele kvartal efter de nye bilafgifter gav et marginalt fald på to pct., delvist på grund af en tidligere påske. Salgskanalerne ser dog anderledes ud i år, idet leasing fortsat halter bagude. I det første kvartal af 217 blev der i alt indregistreret 58.726 nye personbiler. Det var en stigning på i alt 11 pct. i forhold til første kvartal 216 (fremgår ikke af nedenstående graf). Derimod faldt nyregistreringerne marginalt med to pct. til i alt 57.298 nyregistrerede personbiler i første kvartal 218 i forhold til samme periode i 217. Dermed blev første kvartal i år et godt bilkvartal, men altså marginalt under niveauet for første kvartal 217. Det var februar og marts måneder der gav det lavere resultat i forhold til februar måned sidste år, hvilket delvist kan forklare med, at påsken ligger tidligere i år. Men selv med dette marginale fald ligger disse to måneder i 218 stadig over gennemsnittet for februar og marts måned de seneste fem år. 25. 2. 15. 1. 5. let af nyregistrerede personbiler Data fordelt pr. måned, sæsonkorrigerede tal 25. 2. 15. 1. 5. 217 218 213-18 (gnsn.) Kilde: Bilbranchen på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Som nævnt i Fokus-afsnittet på de forreste sider af denne udgave af Blitz, er leasingmarkedet endnu ikke på samme niveau som før de nye bilafgifter. De nye bilafgifter har stor betydning for, hvordan de enkelte salgskanaler udvikler sig. Eksempelvis er næsten 2 ud af 3 nye personbiler handlet som privat- og erhvervskøb. Leasingmarkedet udgør således totalt set kun en tredjedel af totalmarkedet i første kvartal af 218. Dette tal var 41 pct. i første kvartal 217.

April 218/ 11 Salgskanaler Nyregistrerede personbiler, første kvartal (Q1) 214 215 216 217 218 218 17/18 14/18 Andel Pct.vis ændring Privat 33.2 29.827 32.135 36.81 38.63 68 % 7,1% 16% Køb 31.4 25.193 26.225 28.557 33.919 6 % 18,8% 9% Leasing 2.196 4.634 5.91 7.524 4.711 8 % -37,4% 115% Erhverv 14.636 19.754 2.77 23.842 18.325 32 % -23,1% 25% Køb 4.498 5.383 5.696 6.893 4.418 8 % -35,9% -2% Leasing 1.138 14.371 14.381 16.949 13.97 24 % -17,9% 37% Total 47.836 49.581 52.212 59.923 56.955 1 % -5,% 19% Note: Salgskanalens markedsandel er opgjort i pct. Privat og Erhverv summer til Total, Privatkøb og Privatleasing summer til Privat (bemærk at privatleasing ikke indgår i Erhverv), og Erhvervskøb og Erhvervsleasing summer til Erhverv. På grund af sæsonkorrektionen kan ovenstående tabel variere fra grafen på forrige side. Kilde: Bilbranchen på baggrund af tal fra Bilstatistik.dk. Udviklingen på leasingmarkedet har været stødt stigende i mange år, men i første kvartal 218 stoppede denne stigning, idet privatkøb stod for 6 pct. af totalmarkedet, hvilket i første kvartal 217 kun var på 48 pct. Privatkøb har således taget markedsandele fra leasingmarkedet i første kvartal i år. Erhvervskøb stod derimod for 12 pct. af totalmarkedet i første kvartal 217, hvilket er faldet til otte pct. i første kvartal 218.Men også erhvervsleasing er faldet i første kvartal 218, idet der i første kvartal 217 blev erhvervsleaset 28 pct. af totalmarkedet, imod kun var 24 pct. i første kvartal 218. Det betyder, at erhvervsmarkedet totalt set er faldet fra at udgøre 4 pct. i første kvartal 217 til kun at udgøre 32 pct. i første kvartal 218. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Salgskanalernes udvikling Data for nyregistreringer for første kvartal (Q1) fordelt pr. år 214 215 216 217 218 Privatkøb Privatleasing Erhvervskøb Erhvervsleasing Kilde: Bilbranchen på baggrund af tal fra Bilstatistik.dk. Idet det totale antal nyregistreringer ligger på nogenlunde samme niveau i første kvartal 218 som i første kvartal 217 (forskel på fem pct.), har privatmarkedet således indhentet det forsømte på erhvervsmarkedet. Nyregistreringerne fordelt på segmenter indikerer dog ikke, at der skulle være gået markedsandele fra de større biler, som traditionelt set er brugt som firmabil.

April 218/ 12 Segmenter Nyregistrerede personbiler, første kvartal for alle årene 214 215 216 217 218 218 17/18 14/18 Andel Pct.vis ændring Mikro 15.983 12.95 11.518 11.139 5.683 1% -49% -64% Lille 12.622 14.784 14.264 17.189 15.283 27% -11% 21% Mellem 7.764 1.28 9.925 1.677 9.686 17% -9% 25% Stor 3.359 4.24 4.655 5.49 5.595 1% 11% 67% Premium 816 737 668 1.114 1.363 2% 22% 67% Luksus 31 5 38 43 46 % 7% 48% SUV 3.76 4.751 7.36 1.664 15.158 27% 42% 33% MPV 3.81 2.34 3.265 3.431 3.78 7% 8% 2% Sport 21 27 125 111 54,1% -51% 157% Øvrige 399 529 394 56 379 1% -25% -5% Total 47.836 49.581 52.212 59.923 56.955 1% -5% 19% Kilde: Bilbranchen på baggrund af tal fra Bilstatistik.dk. Nyregistreringernes fordeling på segmenter viser således, at især de mindre segmenter Mikro, Lille og Mellem er styrtdykket i årets første kvartal i forhold til første kvartal i 217. Derimod er segmenterne Stor, Premium og SUV steget mærkbart i årets første tre måneder i forhold til samme periode i 217. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at mikrobilerne er gået hele 64 pct. tilbage på blot fem år, hvorimod SUV-segmentet er braget frem de seneste år med en stigning på 33 pct. fra første kvartal 214 til første kvartal 218. Segmenterne Stor, Premium og Luksus er steget væsentligt på de fem år i første kvartal, om end sidstnævnte i første kvartal 218 er faldet til halvdelen af første kvartal 217. BRUGTVOGNSHANDLEN Priserne på brugtvognsmarkedet er tydeligt påvirket af de nye bilafgifter. Første kvartal viser et marginalt fald i brugtvognssalget på 1,3 pct. De seneste tre kvartaler har givet et markant dyk i brugtbilpriserne. Fra det højeste niveau i 217, som lå på indekstal 112,6 i august måned, er priserne faldet med 13,5 pct., hvilket ifølge Bilbasen er en hidtil uset udvikling på brugtbilmarkedet. Fra december måned 217 og til og med marts 218 er brugtbilpriserne faldet 6,7 pct. Indeks 12 Udvikling i priserne for brugtbilshandel jan. 215 til marts 218 Januar 211 = indeks 1 115 11 15 1 95 9 Kilde: Bilbranchen på baggrund af tal fra Bilbasen.

April 218/ 13 Men de markant lavere brugtbilpriser har endnu ikke givet sig udslag i brugtvognshandlen, der i første kvartal 218 lå på 137.252 brugtvognsregistreringer, hvilket er 1,3 pct. lavere end første kvartal 217, hvor der blev foretaget 139.15 registreringer. Dermed følger udviklingen ikke længere de stigninger, vi har set i de seneste års første kvartaler. Fra første kvartal 216 til første kvartal 217 steg brugtvognshandlen med 5,6 pct. til et niveau, der som nævnt lå højere end første kvartal i år. 145. Udviklingen i brugtvognshandlen Data for første kvartal (Q1) hvert år 14. 135. 13. 125. 12. 115. 214 215 216 217 218 Kilde: Bilbranchen på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Segmenterne fordeler sig anderledes end nyvognshandlen, idet handlen med brugte mikrobiler fortsat stiger. Der er således solgt fem pct. flere brugte mikrobiler i første kvartal 218 i forhold til samme periode året før. Også segmentet Lille er gået marginalt frem med,4 pct. Den største fremgang ser vi dog i SUV-segmentet, som er gået 15 pct. frem i første kvartal 218 i forhold til første kvartal 217. 2 % 15 % 1 % 5 % % -5 % -1 % -15 % -2 % -25 % -3 % Procentvis udvikling i segmenterne Data for brugtvognsmarkedet, Q1 218 ift. Q1 217 Kilde: Bilbranchen på baggrund af tal fra Bilstatistik.dk. Alle øvrige segmenter end de tre ovenfor nævnte er dog gået tilbage fra første kvartal 217 til første kvartal 218. De største nedgange ser vi i segmenterne Stor, Luksus og Sport, hvilket kan være udtryk for, at nyvognspriserne i disse segmenter er relativt tæt på brugtvognspriserne.

April 218/ 14 Som nævnt går SUV-segmentet også på brugtbilmarkedet som varmt brød. Det hænger i høj grad sammen med det øgede antal SUV-modeller, som er taget godt imod på det danske bilmarked. Fra første kvartal 214 til første kvartal 218 er der kommet 32 pct. flere SUV-modeller på det danske brugtbilmarked, og salget heraf er steget med ca. 14 pct. på de fem år. 1. 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Udviklingen i SUV-salget på brugtbilmarkedet Data for første kvartal i de pågældende år 214 215 216 217 218 brugtregistreringer modeller modeller 2 175 15 125 1 75 5 25 Kilde: Bilbranchen på baggrund af tal fra Bilstatistik.dk. Udbudsindikatoren på brugtbilmarkedet Bilbasens udbudsindikator viser, at der efterhånden er opbygget et markant overudbud af brugte biler i Danmark. Overudbuddet leder til faldende priser, og det sker på tværs af stort set alle segmenter; en udvikling der bekræfter den tendens, som vi så i udbudsindikatoren i Blitz januar 218. Det nye er dog ifølge Bilbasen, at premiumsegmenterne også stiger i udbud. Det skyldes blandt andet, at en række premiummærker har sendt et stort antal nyere brugtbiler ud på markedet. Liggetiderne var på et lavt niveau frem til 1. september 217. Herefter steg de også som følge af markedsreaktionen efterårets afgiftsforhandlinger, og liggedagene gik ifølge Bilbasen fra et gennemsnit på 71 dage til 85 dage ved udgangen af året. Liggedagene er dog faldet igen til et niveau i starten af 7 erne, men det er meget varierende afhængig af segment, alder og stand. Nyere brugtbiler har lavest antal liggedage med et gennemsnit på 6, mens luksusbilerne er steget fra 83 til 1 dage i snit.

April 218/ 15 Udbudsindikator Gældende til og med juni 218 Værdi Tendens Øget udbud Totalmarkedet 14 2,5 % Mikro 123 1,1 % Mini 118 1,7 % Mellem 97 2,4 % Firma 97 2,6 % MPV 95 2,7 % Luksus 91 1,9 % Gulplade 91 -,1 % Note: Udbudsindikatoren viser forholdet mellem udbud og efterspørgsel på brugtbilmarkedet tre måneder ude i fremtiden. Er værdien lig med 1, er der balance mellem udbud og efterspørgsel. Er den under 1, er udbud mindre end den efterspørgsel, som kan forventes. Er indikatoren over 1 er der tilsvarende tale om et overudbud. Segmenter i overudbud kan, alt andet lige, forventes at falde i pris. Pilene angiver, hvilken vej udbudsindikatoren har udviklet sig i forhold til sidste måling. Kilde: Bilbranchen på baggrund af tal fra Bilbasen. Ifølge Bilbasen vil et marked i overudbud, og den generelle konkurrence på markedet gøre, at vi vil se en faldende prisudvikling på brugtbilmarkedet i såvel første kvartal som andet kvartal af 218. VAREBILER Tredje kvartal gav et stort dyk i det samlede antal nyregistrerede varebiler, idet alle tre måneder ligger under niveauet for samme periode sidste år. let af nyregistrerede varebiler i årets første tre måneder er endnu ikke kommet op på niveau af sidste års nyregistreringer. Der blev i alt indregistreret 7.799 nye varebiler i første kvartal 218, hvilket svarer til 12 pct. mindre end 217, hvor der blev indregistreret 8.858 nye varebiler. Det er både privat- og erhvervsmarkedet, der falder, men der sker noget interessant på privatandelen af de nyregistrerede varebiler, som er omtalt længere nede i dette afsnit. Udviklingen de seneste fem år for varebilerne i det første kvartal af året har til og med 216 været stigende, og status quo for 217, men første kvartal 218 er samlet set ikke kommet helt op i gear endnu. Det gælder for alle tre måneder, at de har givet færre nyregistrerede varebiler i forhold til samme måned sidste år. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Udviklingen i nyregistrerede varebiler Data for første kvartal de seneste fem år 214 215 216 217 218 Nye varebiler op til 2. kg Nye varebiler over 2. kg Kilde: Bilbranchen på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

April 218/ 16 Fordelingen af varebiler på privat- og erhvervsmarkedet viser blandt andet, at med de nye bilafgifter er det relativt set blevet mere attraktivt at vælge en personbil på hvide plader, fremfor at ombygge en personbil til varebil. Det ses i tallene ved, at segmentet Diverse varebiler på privatmarkedet i første kvartal 218 er faldet med ca. 22 pct. af første kvartal 217 (fremgår ikke af nedenstående graf). Dette segment indeholder i høj grad almindelige personbiler, som typisk er registreret på gule plader. 1 % Fordelingen af varebiler på privat- og erhvervsmarkedet Data for nyregistrerede varebiler i første kvartal 9% 6% 8 % 6 % 4 % 91% 94% 2 % % 217 218 Erhverv Privat Kilde: Bilbranchen på baggrund af tal fra Bilstatistik.dk. Erhvervsandelen udgør dermed en stadig stigende andel af de totale nyregistrerede varebiler, som vist i ovenstående graf. Med en andel af det totale varebilmarked i første kvartal 217 på 91 pct., steg erhvervsmarkedet i samme kvartal i år til 94 pct. af det totale varebilmarked. 35. 3. 25. 2. 15. 1. 5. Udviklingen i bestanden og brugtvognshandlen af varebiler i bilparken Data for første kvartal de seneste fem år, bestand pr. marts 214 215 216 217 218 214 215 216 217 218 Bestand, totalvægt -2. kg Bestand, totalvægt over 2. kg Brugte varebiler, totalvægt -2. kg Brugte varebiler, totalvægt over 2. kg Kilde: Bilbranchen på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. brugtregistreringer 18. 16. 14. 12. 1. 8. 6. 4. 2.

April 218/ 17 Bestanden af varebiler er også marginalt faldende, idet bestanden i marts 214 var på 399.64 varebiler, hvilket nu er faldet til 392.799 varebiler i marts 218. Det svarer til en tilbagegang i varebilparken på 1,6 pct. på fem år Det er primært de tunge varebiler over 2. kg, der er blevet færre af i bilparken, jf. grafen ovenfor. Samtidig viser ovenstående graf også, at handlen med brugte varebiler har været stødt stigende, men at den falder marginalt med tre pct. i første kvartal 218 i forhold til samme kvartal sidste år. Det er både de lette og de tunge varebiler, der er faldet. Der blev således handlet med,8 pct. færre brugte varebiler i første kvartal 218 i forhold til samme periode i 217. LASTBILER Lastbilsalget i første kvartal 218 er på niveau med første kvartal sidste år. Tendensen med en øget andel af større sættevognstrækkere i forhold til mindre fortsætter. Lastbilsalget er stort set status quo i første kvartal i år i forhold til samme periode i 217 med en marginal ændring på,7 pct. flere nyregistrerede lastbiler. Sættevognstrækkerne falder for første gang i et par år, med et marginalt fald på 1,8 pct. i årets første kvartal i forhold til første kvartal 217. Det er primært de mindre lastbiler og de større sættevognstrækkere over 18 tons, der i stigende grad blev nyregistreret i første kvartal i år. Det er dog svært at udlede en generel tendens, idet tallene er så små, at der kan være tale om enkeltordrer. Der blev eksempelvis indregistreret 6 flere lastbiler op til 18 tons og 73 flere sættevognstrækkere over 18 tons i forhold til første kvartal 217. 8 Nyregistrerede lastbiler og sættevognstrækkere Data for første kvartal i hvert år 7 6 5 4 3 2 1 214 215 216 217 218 Lastbiler op til 18 tons Sættevognstrækker op til 18 tons Lastbiler over 18 tons Sættevognstrækker over 18 tons Note: I statistikken er en lastbil en bil, der er indrettet til godstransport. En sættevogn er specielt konstrueret til at blive trukket af en sættevognstrækker. Kilde: Bilbranchen på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

April 218/ 18 Nyregistreringerne af lastbiler og sættevognstrækkere er en god indikator på, hvordan lastbilforhandlernes salg/leasing går. Det er dog en udfordrende opgave at anskueliggøre eftermarkedet for disse lastbiler og sættevognstrækkere, idet national data i store træk er fraværende på området. Dog udgiver Danmarks Statistik hvert kvartal tal for danske lastbilers kørte kilometer på både nationale og internationale veje, hvilket kan give en indikation af, hvor meget dansk indregistrerede lastbiler og sættevognstrækkere bruges. Mio. km 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Udviklingen i danske lastbilers kørte kilometer Data for hhv. national og international kørsel Kørsel i alt National kørsel International kørsel Note: Tallene gælder for lastbiler over seks ton totalvægt. Kilde: Bilbranchen på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Ovenstående graf viser således udviklingen i antallet af kørte kilometer, hvilket har været noget svingende de seneste par år. Seneste data er til og med fjerde kvartal 217, som viser, at der fra tredje til fjerde kvartal sidste år var en stigning i antallet af kørte kilometer i alt (11 pct.) hvilket dækker en stigning i både den nationale kørsel (9 pct.) og den internationale kørsel (19 pct.). Samme udvikling så vi fra tredje til fjerde kvartal i 216, hvor det totale antal kørte kilometer steg med 13 pct. Indeks 1 Udviklingen i danske lastbilers kørte km ift. nyregistreringerne Indekseret data for de seneste ti år (indeks 1 = 27) 8 6 4 2 27 28 29 21 211 212 213 214 215 216 217 Danske lastbiler og sættevognstrækkeres kørsel i alt nyregistrerede lastbiler og sættevognstrækkere i alt Kilde: Bilbranchen på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

April 218/ 19 let af totale kørte kilometer i hele 216 i forhold til hele 217 er dog faldet tre pct. fra i alt 1.545 mio. km i 216 til kun 1.495 mio. km i 217 det vil sige en nedgang på i alt 5 mio. km (fremgår ikke af ovenstående graf). Denne nedgang fortsætter den tendens, der har været i det totale antal kørte kilometer for danske lastbiler og sættevogne de seneste ti år, som ovenstående graf viser med den nedadgående orange kurve. Sammenligner man denne nedadgående udvikling med udviklingen i nyregistreringerne af lastbiler og sættevognstrækkere (den blå kurve ovenfor), forholder det sig dog anderledes, idet nyregistreringerne er steget stødt siden finanskrisens indhug fra 28 til 29.

April 218/ 2 DET EUROPÆISKE BILMARKED fortsætter med et stigende bilsalg ind i de første par måneder af 218. Danmark lander i plus, men ligger dog under EU-gennemsnittet. Det europæiske bilmarked starter 218 med et plus på 5,8 pct. for januar og februar samlet. Danmark (markeret med rød nedenfor) ligger lidt langt nede på tabellen, og dermed også et stykke op til gennemsnittet for EU (markeret med blå). Det norske bilsalg ligger til gengæld endnu længere nede på listen. Sidstnævnte bilmarked er mærket af et fra nytåret ændret afgiftsniveau, og derfor lå mange nyregistreringer i slutningen af 217, som normalvis ville ligge i starten af det nye år. Desuden er der stor usikkerhed blandt potentielle bilkøbere i forhold til benzin- og dieseldebatten, og afslutningsvist venter norske bilkøbere på levering af i omegnen 3. elbiler, som ikke endnu fremgår af statistikken, men som er bestilt. 2 Som nævnt er det danske bilmarked mærket af nye afgifter, hvilket også giver sig til udtryk i niveauet i nedenstående tabel. Noget af forklaringen kan være den førnævnte forskydning fra de mindre til de større biler, der gør, at stigningen ikke er på niveau med det europæiske. Og derudover har det danske nybilsalg haft en seks gange større gennemsnitlig årlig vækstrate end det europæiske nybilsalg siden 28. nyregistrerede 217 218 217/218 personbiler Jan. feb. Jan. feb. Pct.vis ændring Kroatien 5.429 7.573 +39,5 Bulgarien 3.62 5.24 +39,5 Grækenland 11.652 15.723 +34,9 Rumænien 15.361 2.521 +33,6 Ungarn 14.423 18.861 +3,8 Estland 3.552 4.354 +22,6 Spanien 182.311 212.135 +16,4 Polen 76.53 88.216 +15,3 Slovakiet 13.776 15.793 +14,6 Holland 83.17 94.22 +13,4 Tyskland 485.1 531.178 +9,5 Luxembourg 8.15 8.917 +9,4 Island 2.575 2.783 +8,1 Litauen 3.471 3.716 +7,1 Østrig 51.663 55.67 +6,6 Letland 2.622 2.783 +6,1 EU 2.248.977 2.378.965 +5,8 EU + EFTA 2.318.655 2.445.19 +5,5 Tjekkiet 41.273 43.42 +5,2 Portugal 33.889 35.278 +4,1 Schweitz 42.26 43.963 +4, Finland 21.912 22.688 +3,5 Frankrig 314.92 325.739 +3,4 Belgien 13.643 17.126 +3,4 Slovenien 12.152 12.54 +2,9 Cypern 2.23 2.283 +2,4 Italien 356.384 359.97 +1, Danmark 37.163 37.197 +,1 Sverige 51.17 5.191-1,6 Irland 56.92 54.131-3,5 Storbritannien 257.679 244.42-5,1 Norge 24.843 19.398-21,9 Note: Data for Malta er ikke tilgængelig. Data er sorteret efter største ændring fra 217 til 218. Kilde: Bilbranchen på baggrund af tal fra ACEA. 2 Kilde: Norges Bilbransjeforbund.

April 218/ 21 Væksten i nyregistreringerne på det samlede europæiske marked (EU+EFTA) i årets første to måneder er steget næsten lineært de seneste par år. Fra 215 til 216 steg de to første måneders nyregistreringer med ti pct., hvor denne stigning ligger på henholdsvis fem og seks pct. i de to første måneder af 217 og 218. 3.. Udviklingen i nyregistrerede personbiler På det europæiske marked i januar-februar, 214-218 2.5. 2.. 1.5. 1.. 5. 214 215 216 217 218 Note: Data er akkumuleret for årenes første to måneder. Kilde: Bilbranchen på baggrund af tal fra ACEA. EU+EFTA I den femårige periode fra 214 til 218 er antallet af nyregistreringer i årenes første to måneder således steget fra ca. 1,9 mio. nyregistreringer i 214 til ca. 2,4 mio. nyregistreringer i 218. Dette er en stigning på i alt 31 pct.

216M3 216M4 216M5 216M6 216M7 216M8 216M9 216M1 216M11 216M12 217M1 217M2 217M3 217M4 217M5 217M6 217M7 217M8 217M9 217M1 217M11 217M12 218M1 218M2 218M3 BLITZ April 218/ 22 Eftermarkedet BILVÆRKSTEDERNE SER POSITIVT PÅ DET KOMMENDE KVARTAL Der er en generel opfattelse af at salgspriser, omsætning og beskæftigelse er steget de seneste tre måneder på de danske bilværksteder, og forventningerne til det kommende kvartal er også høje. De ca. 2 bilværksteder, der i marts måned deltog i Danmarks Statistiks konjunkturundersøgelse om forventningerne til det kommende kvartal, er overvejende positive. For så vidt angår forventningerne til øget omsætning (lyseblå kurve nedenfor) i de kommende tre måneder er der endda højere forventning i marts måned end de foregående 23 måneder (dvs. højeste niveau siden april 216). Til trods for at bilværkstederne forventer at salgspriserne (mørkeblå kurve nedenfor) forholder sig i ro, har de høj tiltro til, at omsætningen vil stige i de kommende tre måneder. De seneste par år har høje forventninger til omsætningen ellers typisk været båret frem af høje forventninger til salgspriserne. Nettotal 25 Bilværksteders forventninger (kommende tre måneder) Besvarelser for hver måned i perioden marts 216 til marts 218 2 15 1 5-5 -1 Omsætning Beskæftigelse Salgspriser Note: Nettotallene i figuren udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative bedømmelser. Nettotallene er dermed enhedsløse og kan antage værdier over intervallet -1 til +1. Bilværksteder = 45.2 vedligeholdelse og reparation af motorkøretøjer undtagen motorcykler, 43.3 salg af reservedele og 45.4 salg, vedligehold og reparation af motorcykler. Kilde: Bilbranchen på baggrund af tal fra Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. Men selvom forventningerne til salgspriserne falder en anelse, er den samlede forventning dog fortsat, at priserne vil stige i de kommende tre måneder. Vi skal tilbage til september og oktober sidste år, hvor bilværkstedernes forventninger til de efterfølgende tre måneders salgspriser ville falde. Bortset fra disse to måneder har det seneste år været præget af en overvejende forventning om øgede salgspriser. Samme stigende forventninger har vi set for både omsætning og beskæftigelse siden starten af 217.

216M3 216M4 216M5 216M6 216M7 216M8 216M9 216M1 216M11 216M12 217M1 217M2 217M3 217M4 217M5 217M6 217M7 217M8 217M9 217M1 217M11 217M12 218M1 218M2 218M3 BLITZ April 218/ 23 Nettotal 2 Bilværksteders opfattelse af den faktiske udvikling de seneste tre måneder Besvarelser for hver måned i perioden marts 216 til marts 218 15 1 5-5 -1-15 Omsætning Beskæftigelse Salgspriser Note: Nettotallene i figuren udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative bedømmelser. Nettotallene er dermed enhedsløse og kan antage værdier over intervallet -1 til +1. Bilværksteder = 45.2 vedligeholdelse og reparation af motorkøretøjer undtagen motorcykler, 43.3 salg af reservedele og 45.4 salg, vedligehold og reparation af motorcykler. Kilde: Bilbranchen på baggrund af tal fra Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. Et kig tilbage på, hvordan bilværkstedernes opfattelse af, hvordan salgspriserne har udviklet sig de seneste tre måneder viser i ovenstående graf, at de generelt set har været stigende. Det samme mener bilværkstederne har været tilfældet med både beskæftigelsen og omsætningen, om end der er en generel opfattelsen af, at sidstnævnte skulle have været steget mest henover de foregående tre måneder. De generelle resultater i Danmarks Statistiks seneste konjunkturbarometer for bilværkstederne viser dermed, at der er en generel opfattelse af, at såvel omsætning som beskæftigelse og salgspriser er steget henover de seneste tre måneder, og at de ligeledes vil stige de kommende tre. Forventningerne til øgede salgspriser er relativt neutrale, imens der er høje forventninger til stigende beskæftigelse og omsætning.

BILBRANCHEN er en selvstændig forening i DI. Vi arbejder for at skabe bedre erhvervsvilkår for vores medlemsvirksomheder og rådgiver disse omkring arbejdsmiljø, personalejura, branchejura, uddannelse samt informerer om udviklingen og tendenser i autobranchen. BLITZ er bilbranchens konjunktur- og brancheanalyse, som udkommer fire gange årligt. Blitz er tilgængeligt for alle, privatpersoner som virksomheder, via Bilbranchens hjemmeside. Blitz udkommer kun som pdf. Som abonnent vil du fire gange årligt modtage en mail med Blitz. Du kan tilmelde dig her. Næste nummer af Blitz udkommer i juni 218. Bilbranchen 1787 København V 3377 3373 bil.di.dk bil@di.dk Redaktion: Kenneth L. Hjorth-Hansen