Center for Børn, Unge og Familier August 2014 Brugerundersøgelse i Sundhedstjenesten
Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undersøgelsens afgrænsning 3 Undersøgelsens hovedspørgsmål og udvalgte temaer 4 Undersøgelsens design og metode 5 Opsamling af undersøgelsens temaer 6 Familiernes oplevelse med den første kontakt med sundhedstjenesten Overgang fra sygehus til sundhedsplejerske 6 Familiernes generelle oplevelse af sundhedsplejerskens besøg Antal og indhold 7 Familiernes generelle oplevelse af støtte og vejledning fra sundhedsplejersken Relevans og tilstrækkelighed 8 Familiernes oplevelse af sundhedsplejerskens faglige kompetencer 9 Familiernes oplevelse af sundhedsplejerskens mundtlige kommunikationskompetencer 9 Familiernes oplevelse af Sundhedstjenestens skriftlige kommunikation Sundhedsvejens brugbarhed og relevans 10 Familiernes oplevelse af Sundhedstjenestens tilbud 10 Familiernes idéer til eventuelle fremtidige indsatsområder 11 Undersøgelsens hovedresultater 11 2
Indledning Det tidligere Børne- og Ungeudvalg har besluttet at igangsætte en undersøgelse blandt Sundhedstjenestens brugere. Formålet med brugerundersøgelsen i Sundhedstjenesten er at få et nærmere indblik i, hvordan spædbørnsfamilierne i Helsingør Kommune oplever Sundhedstjenestens tilbud om en forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Formålet er endvidere, at undersøgelsens resultater skal bruges fremadrettet, som inspiration til Sundhedstjenestens fremtidige arbejde, med at kvalitetsudvikle deres forskellige tilbud til borgerne. Undersøgelsens metodemæssige ramme og nedenstående undersøgelsesdesign har været fremlagt til orientering for det tidligere Børne- og Ungeudvalg d. 30-05-2013, og blev ved denne lejlighed godkendt. For at få en indsigt i borgernes oplevelse af Sundhedstjenestens tilbud, har den mest velegnede fremgangsmåde været en interviewundersøgelse. Undersøgelsesdesignets tre faser: 1. Indkredsning af brugerundersøgelsens fokusområder i et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i Sundhedstjenesten, samt den projektansvarlige konsulent. Forberedelse af spørgeguides. Kontakt til interviewpersoner. Etablering af interviewaftaler. 2. Gennemførelse af interviews med 10-15 familier. 3. Opsamling og formidling af undersøgelsens hovedresultater. Projektejer er lederen af Sundhedstjenesten og undersøgelsen varetages af en konsulent i Center for Børn, Unge og Familier. Som det første punkt i undersøgelsens første fase er det nødvendigt at afgrænse brugerundersøgelsens fokusområder. Undersøgelsens afgræsning Vi har i undersøgelsen valgt at afgrænse os til den forebyggende og sundhedsfremmende indsats Sundhedstjenesten tilbyder familier med spæd- og småbørn. Denne indsats består hovedsageligt af hjemmebesøg. Det betyder, at indsatser rettet mod skoleelever og den særligt tilrettelagte indsats rettet mod sårbare spæd- og småbørnsfamilier ikke indgår i denne undersøgelse. Eftersom de fleste af Sundhedstjenestens ressourcer anvendes inden for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde med spæd- og småbørnsfamilier, er det her vi ønsker at have vores fokus i denne undersøgelse. Vi har derudover valgt at afgrænse målgruppen yderligere, ved at vælge at interviewe familier med et barn i 5-måneders alderen. Der er flere grunde til denne afgrænsning: 3
- For det første tilbyder Sundhedstjenesten som noget nyt familier, der har børn født i november 2013 og fremover, et barselsbesøg. Ved at vælge familier med børn i 5-alderen undersøges derved Sundhedstjenestens nuværende tilbud inklusiv barselsbesøget. - For det andet har familien fået en vis erfaring med Sundhedstjenesten, da 4-5 besøg fra sundhedsplejersken finder sted inden barnets 5. levemåned. Sundhedstjenesten tilbyder følgende besøg: barselsbesøget (hvis moderen er kommet hjem inden 3. døgn efter fødslen), etableringsbesøget (ca. 7 dage efter barselsbesøget), 3-4 ugers besøget, 2. måneders besøget (screeningsbesøget), 4 måneders besøget (førstegangsforældre), ml. 4-6 måneders besøget (flergangsforældre), 6. måneders besøget (førstegangsforældre) og ml. 8-10 måneders besøget. Der er sat en halv time af til barselsbesøget. De resterende besøg er der sat en time af til. - For det tredje har de fleste familier stadigvæk en del af deres barselsperiode tilbage, hvilket betyder, at sundhedsplejerskernes besøg stadigvæk har en vis tyngde i familiernes bevidsthed. Hvis vi i stedet havde valgt, at interviewe forældre, der havde modtaget alle sundhedsplejerskebesøg og som var ved at afslutte barselsperioden kunne man have en forventning om, at deres opmærksomhed i højere grad ville være rettet mod det, som skulle til at ske i familiens liv; nemlig at begge forældre skulle tilbage på arbejdsmarkedet og barnet skulle starte op i dagtilbud. Efter at have afgrænset hvilken brugergruppe eller hvilken stikprøveramme undersøgelsen tager udgangspunkt i, har vi fokuseret på undersøgelsens og dermed også interviewguidens indhold. Undersøgelsens hovedspørgsmål og udvalgte temaer Eftersom hovedformålet med brugerundersøgelsen er at være udforskende og at få en indsigt i borgernes oplevelse af Sundhedstjenestens tilbud, lyder hovedspørgsmålet som følger: Hvordan ser og forstår spædbørnsfamilier i Helsingør Kommune den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, som sundhedstjenesten tilbyder familierne? Inden for rammerne af undersøgelsens hovedspørgsmål har vi udvalgt nogle overordnede temaer, som vi ønsker som omdrejningspunkter i vores interview med de 10-15 familier. Disse temaer skal også være med til at belyse, om der er områder hvor det eventuelt ville være relevant at kvalificere Sundhedstjenestens tilbud. Temaerne, som har dannet grundlag for interviewguiden 1, er følgende: Familiernes oplevelse med den første kontakt med sundhedstjenesten Overgangen fra sygehus til sundhedsplejerske. Familiernes generelle oplevelse af sundhedsplejerskens besøg Antal og indhold. Familiernes generelle oplevelse af støtte og vejledning fra sundhedsplejersken relevans og tilstrækkelighed. Familiernes oplevelse af sundhedsplejerskens faglige kompetencer. Familiernes oplevelse af sundhedsplejerskens mundtlige kommunikationskompetencer. Familiernes oplevelse af Sundhedstjenestens skriftlige kommunikation Sundhedsvejens brugbarhed og relevans. 1 Bilag 1 4
Familiernes oplevelse af Sundhedstjenestens tilbud. Familiernes ideer til eventuelle fremtidige indsatsområder. Det følgende afsnit beskriver udvælgelsesproceduren for de medvirkende familier, den benyttede fremgangsmåde for kontakten til interviewpersonerne, etableringen af interviewaftaler, gennemførelsen af de pågældende interviews, samt hvorledes undersøgelsens resultater er blevet opsamlet og formidlet. Undersøgelsens design og metode Idet at undersøgelsens hovedformål er at afdække hvordan spædbørnsfamilier i Helsingør Kommune ser og forstår den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, som sundhedstjenesten tilbyder familierne, har vi valgt at udforme undersøgelsen som en interviewundersøgelse. Vi ved af erfaring, at der fødes ca. 40 børn om måneden i Helsingør kommune dog med en smule sæsonvariation. De 10-15 familier, som skal indgå i undersøgelsen er blevet udvalgt ved, at Sundhedstjenesten har udarbejdet en liste til konsulenten over de ca. 40 familier, som på undersøgelsestidspunktet vil have et barn, der er ca. 5 måneder. Ud fra den liste som konsulenten har modtaget fra Sundhedstjenesten, har konsulenten, for at udvælge mellem 10-15 familier ud, udvalgt hver tredje familie på listen, med henblik på at få etableret en interviewaftale. Det faktuelle antal familier på listen samt udvælgelsesproceduren har afstedkommet, at 13 familier er blevet valgt ud til at deltage i interviewundersøgelsen. Repræsentativiteten i undersøgelsen sikres ved at man via en dækkende stikprøveramme har adgang til hele populationen, og at alle individer i stikprøverammen har en kendt sandsynlighed for at blive udtrukket til stikprøven 2. Så repræsentativiteten kan siges være sikret i den gruppe af mennesker, som undersøgelsen tager udgangspunkt i, da stikprøverammen er afgrænset ud fra kendte kriterier og udvælgelsesproceduren oplyst, som værende hver tredje i stikprøverammen. Konsulenten har dernæst udformet et brev til disse 13 familier, hvori de informeres om brugerundersøgelsen 3. I brevet fremgår det ligeledes, at familierne er tilfældigt udvalgt og vil blive kontaktet telefonisk, med henblik på at få etableret en interviewaftale; medmindre de på forhånd via mail meddeler, at de ikke ønsker at deltage i undersøgelsen. Ud af de 13 familier har 1 familie valgt på forhånd at trække sig fra undersøgelsen. De resterende 12 familier er blevet kontaktet telefonisk og har alle indvilliget i at deltage i interviewundersøgelsen. Fordelen ved denne udvælgelsesprocedure er, at familierne kan bevare deres anonymitet i forhold til sundhedsplejerskerne, hvilket vi mener, er nødvendigt i denne type af undersøgelser. 2 Vejledning om brugerundersøgelser, Regeringens moderniserings program, 2002, s. 40. 3 Bilag 2 5
Metodemæssigt har vi arbejdet med semistrukturerede interviews, som struktureres efter en fælles interviewguide, som konsulenten i samarbejde med Sundhedstjenesten har udarbejdet. Semistrukturerede interviews sikrer en vis ensartethed i spørgsmål på tværs af interviews, samtidig med, at der er plads til at spørge ind til områder af særlig interesse i det enkelte interview. Samtlige interviews har efter aftale med familierne, fundet sted hos familierne selv med en varighed på højst en time. Hvert interview er, efter aftale med den interviewede, dokumenteret med diktafon. For at få et overblik over dataindsamlingen og for at sikre væsentlige detaljer er samtlige interview blevet udskrevet. Transskriptionen vil, af hensyn til interviewdeltagernes anonymitet, dog ikke indgå i rapporten. Lydoptagelserne af interviewene er tænkt som en mulighed for at sikre, at ingen informationer går tabt i processen. Lydoptagelserne vil herefter blive slettet og vil ikke indgå i forbindelse med rapporten. Selve udvælgelsen, af de data som medbringes i følgende opsamling, er både foregået ud fra et mere positivistisk videnskabssyn såvel som ud fra et mere hermeneutisk videnskabssyn. Det semistrukturerede interview tillader nemlig både, at der er visse faktuelle oplysninger der kan sammenlignes og kortlægges f.eks. flertallet af respondenterne siger, at de er tilfredse med hvor mange besøg de får af sundhedsplejersken. Men det tillader også den enkelte at uddybe svaret, og dermed beskrive f.eks. hvorfor den enkelte ikke deltager i en mødregruppe. Hvorvidt en given tilbagemelding er generel eller enkeltstående vil fremgå af formidlingen. Opsamling af undersøgelsens temaer De 12 mødre er alle blevet interviewet ud fra samme interviewguide. Interviewguiden er udarbejdet ud fra nedenstående 8 temaer. Opsamlingen af den indsamlede data vil først blive beskrevet temaopdelt, hvorefter der vil være en kortere sammenfatning, der gerne skulle besvare undersøgelsens hovedspørgsmål: Hvordan ser og forstår spædbørnsfamilier i Helsingør Kommune den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, som sundhedstjenesten tilbyder familierne? Det første tema i interviewundersøgelsen lyder som følgende: Familiernes oplevelse med den første kontakt med Sundhedstjenesten Overgang fra sygehus til sundhedsplejerske Mødrene er generelt meget tilfredse med deres første kontakt med Sundhedstjenesten. Måden hvorpå de kontaktes er der blandede tilbagemeldinger på. En enkelt mor bemærkede, at: Det var fantastisk, at hun bare sendte en sms, for vi gik direkte hjem for at sove, så det forstyrrede ikke, så det var egentlig meget godt. Hvorimod en anden mor bemærkede: 6
Hun ringede samme dag som jeg havde født. Jeg var glad for at hun ringede og sagde tillykke. Så ud fra disse udsagn kan der ikke siges at være én rigtig måde at kontakte den nye mor på, men at de generelt er glade for, at sundhedsplejersken kontakter dem hurtigt efter fødslen. 10 ud af 12 svarer nej til Er der noget du kunne have tænkt dig anderledes i forhold til det første besøg?. De er generelt meget glade for, at sundhedsplejersken kommer hurtigt på besøg. Den ene der svarer ja til spørgsmålet kunne godt tænke sig, at sundhedsplejersken har lidt mere tid til de enkelte besøg, så de ikke skal skynde sig ud af døren. Den anden kunne godt tænke sig, at sundhedsplejersken kunne bidrage mere praktisk. Hun følte sig nemlig ikke i stand til at vaske barnet selv, og ville meget gerne have haft hjælp til dette. Familiernes oplevelse med den første kontakt med Sundhedstjenesten, kan konkluderes at være meget positiv. Familiernes generelle oplevelse af sundhedsplejerskens besøg Antal og indhold I forhold til den generelle oplevelse af det antal besøg familierne har modtaget er 11 ud af 12 tilfredse med det antal besøg de har fået. Den ene mor, som ikke var helt tilfreds med antallet af besøg, ønskede ikke generelt flere besøg, men blot flere besøg den første måned efter fødslen. 7 ud af 12 er tilfredse med intervallet mellem besøgene. Den ene mor svarer følgende på spørgsmålet Har intervallet imellem besøgene været passende : Ja, for det har været det vi har haft behov for Så det har passet fint En anden mor svarer følgende: Det har været meget fint. Så har jeg ringet til hende, hvis jeg har haft brug for det Eller mailet hende. 3 ud af 12 nævner, at de synes der går for lang tid imellem besøgene, når børnene er omkring 4-6 måneders alderen. Som den ene mor udtrykker det: Kostbesøget er i 4 måneders alderen, og det er nemlig ret tidligt, når man tænker på at Sundhedsstyrelsen anbefaler amning til 6 måneders alderen, så er det jo 2 måneder for tidligt Så det besøg der er sparet væk i 6 måneders alderen, det er måske lidt upraktisk, at man begynder at snakke om grød i 4 måneders alderen og så siger, for øvrigt så skal man vente i to måneder Så har man glemt alt om det. Flere bemærker dog, at de oplever, at de nemt kan kontakte sundhedsplejersken telefonisk, hvis der er brug for det. Denne oplevelse af, at man nemt kan kontakte sundhedsplejersken, hvis der er noget, kan være af afgørende betydning for graden af tilfredshed med intervallet imellem besøgene. 7
Generelt er der stor tilfredshed med besøgenes varighed. Flere bemærker, at sundhedsplejersken virker til at have god tid, kun en enkelt ønsker mulighed for besøg med en varighed på over en time. I forhold til screeningsbesøgene for efterfødselsreaktion er der 5 familier, der har oplevet at snakke om emnet med sundhedsplejersken; hvilket vil sige, at de ikke har oplevet, at der er blevet udfyldt et screeningsskema. Disse 5 familier har positive tilbagemeldinger i forhold til screeningsbesøget Hvorimod de 5 familier som har oplevet, at der er blevet udfyldt et screeningsskema ved besøget, har givet mere blandede tilbagemeldinger. To mødre syntes, at denne fremgangsmåde var i orden. En mor oplevede at få et spørgeskema udleveret, som hun selv udfyldte uden at få en tilbagemelding, og kunne godt tænke sig at der blev samlet op på besvarelsen. En familie oplevede denne fremgangsmåde som besynderlig. En mor oplevede denne fremgangsmåde som irriterende. Som hun selv udtrykker det: Man skulle virkelig passe på ikke at svare forkert, så man ikke blev vurderet som en der har en depression. Denne mor ville foretrække, at sundhedsplejersken vurderer moderens tilstand i løbet af samtalen. Samtlige 12 mødre synes det er rart, at sundhedsplejersken kommer og tjekker om barnet har det godt. 11 ud af 12 mødre understreger, at besøgene giver dem en følelse af øget tryghed. Ingen af mødrene synes, at besøgene opleves som kontrolbesøg. Familiernes generelle oplevelse af sundhedsplejerskens besøg, kan konkluderes at være positive. Familiernes generelle oplevelse af støtte og vejledning fra sundhedsplejersken Relevans og tilstrækkelighed I forhold til familiernes generelle oplevelse af støtte og vejledning fra sundhedsplejersken, er 8 ud af 12 meget tilfredse med den støtte og vejledning sundhedsplejersken yder. Som en mor udtrykker det: Vi har også snakket om søskende jalousi. Det havde jeg slet ikke forventet, at hun spurgte ind til det. Fordi når det er anden gang, så har man behov for at få det på plads, hvordan reagerer den store. Så det var faktisk meget godt, synes jeg. En anden mor svarer følgende på spørgsmålet på om hun oplever, at sundhedsplejersken har kunnet hjælpe hende, i forhold til de problemstillinger, som hun synes der har været knyttet til at blive forælder: Sidste gang hun var her havde han grædt hele natten i næsten 3 dage Og jeg var ved at blive skør Så kom hun dagen efter og gav mig nogle gode råd, så jeg blev beroliget. 8
Med de resterende 4 familier er oplevelsen, af den støtte og vejledning sundhedsplejersken yder, lidt blandet. Man kan sige, at de er tilfredse med en del af ydelsen, men har forslag til hvordan det kunne være endnu bedre. En mor kunne f. eks. godt tænke sig nogle flere alternative sundhedsråd, eller at sundhedsplejersken havde anbefalet alternativ behandling. En anden mor kunne godt tænke sig, at sundhedsplejersken ville oplyse mere om forslag til øvelser og aktivering af børnene. Familierne er generelt glade for at den støtte og vejledning de får fra sundhedsplejersken. Familiernes oplevelse af sundhedsplejerskens faglige kompetencer Den generelle oplevelse af sundhedsplejerskens faglige kompetencer er positiv. På spørgsmålet Oplever du at du får tilfredsstillende svar på dine spørgsmål fx omkring barnet vækst, trivsel og udvikling? svarer stort set alle ja. Følgende udsagn beskriver det generelle billede meget godt: Ja, det synes jeg. Hvis hun ikke har taget på, så har hun sagt, at vi skulle holde lidt ekstra øje med hende. Ja, jeg synes hun er meget god. Ja bestemt Hun har styr på det. En enkelt mor undrer sig over, at hun får at vide, at hun skal vente med at give barnet anden kost end mælk til det er 6 måneder. Eftersom hun har givet sine andre børn anden kost fra 4 måneders alderen. En anden mor kunne godt tænke sig, at sundhedsplejersken selv er lidt mere på banen og selv oplyser om barnets udvikling, så det ikke påhviler moderen at skulle spørge ind til dette. Men alt i alt er der en meget positiv respons, når det gælder sundhedsplejerskens faglige kompetencer. Familiernes oplevelse af sundhedsplejerskens mundtlige kommunikationskompetencer I forhold til familiernes oplevelse af sundhedsplejerskens mundtlige kommunikationskompetencer er alle 12 adspurgte enige om, at sundhedsplejersken er nem at snakke med og nem at forstå. Enkelte udsagn er her gengivet: Ja, meget. Hun er i hele taget en rigtig dejlig dame. Ja, for hun stiller spørgsmålet to tre gange Sundhedsplejerskerne er meget søde. Ja, og hvis der er et eller andet, så spørger jeg bare. Ja, der har været god kemi. 9
Familiernes oplevelse af Sundhedstjenestens skriftlige kommunikation Sundhedsvejens brugbarhed og relevans På spørgsmålet om de selv bruger Sundhedsvejen.dk svarer 7 ud af 12 nej. 5 ud af 12 bruger Sundhedsvejen.dk lidt. Af de mødre, som selv har været inde på Sundhedsvejen.dk, nævnes blandt andet følgende som positivt: Der står sådan noget generelt noget med, at nu skal de have jern eller nu skal de have D-vitamin, det synes jeg faktisk er meget rart. Og så kan man selv klikke noget af, og så skriver hun noget selv Den er nem at finde ud af. Det er meget rart at kunne se hvem man skal i mødregruppe med. 4 nævner, at de synes det er besværligt at logge på Sundhedsvejen.dk. 2 nævner, at Sundhedsvejen.dk er besværlig at bladre i. En enkelt mor har et ønske om at få den gamle udgave af Barnets Bog tilbage og synes, at det er en serviceforringelse, at denne ikke udleveres mere. Ud af de 12 adspurgte var der kun en enkelt der nævnte, at hun også brugte mailsystemet i Sundedsvejen.dk som kommunikationsform. Ellers var der udbredt enighed om, at den foretrukne kommunikationsform er telefonopkald og sms. Mødrene understreger flere gang, at de er meget glade for at kunne ringe eller sende en sms til deres sundhedsplejerske. En enkelt mor oplevede dog, at det kunne være svært at få tid til at ringe til sundhedsplejersken imellem kl. 8-9, når man også har større børn der skal afleveres i dagtilbud. Generelt kan det udledes, at imellem hjemmebesøgene foretrækker familierne at kommunikere med sundhedsplejersken over telefonen. Den umiddelbare holdning til Sundhedsvejen.dk er, at den er besværlig at logge på, men at informationerne som findes inde på Sundhedsvejen.dk er i orden. Familiernes oplevelse af Sundhedstjenestens tilbud Ud af de 12 adspurgte mødre svarede 10 ja til, at de var med i en mødregruppe. Generelt bliver der sat megen pris på mødregrupperne. Flere af mødrene nævner, at det er rart hvis fordelingen af førstegangs mødre og flergangsmødre i gruppen er jævn. En af de to mødre der ikke deltager i en mødregruppe nævner, at hun meget gerne ville deltage hvis der var en mødregruppe for udlændinge. For som hun selv siger: Hun har sagt til mig, at jeg skal prøve, så kommer jeg til at tale bedre dansk. Men jeg er for genert Det ville være bedre hvis der er andre udlændinge, så forstår vi hinanden, så ville de også tale ligesom mig. Til spørgsmålet Synes du der er behov for fædre-tiltag? svarer 8 ud af 12 nej. Til spørgsmålet Ville du overveje at deltage i en forældreuddannelse for 1. gangs forældre i graviditeten? svarer 5 ja, 3 nej og 4 er i tvivl. To mødre nævner, at de derimod meget gerne ville modtage et graviditetsbesøg inden fødslen. Sundhedstjenestens hjemmeside har mødrene ikke megen erfaring med. 10
Familiernes idéer til eventuelle fremtidige indsatsområder Af idéer til eventuelle fremtidige indsatsområder nævnte familierne: Graviditetsbesøg (2), Genindførelsen af Barnets Bog (1), Alternative sundhedsråd (1), Tilbud om ekstrabesøg så der ikke nødvendigvis går 2 måneder imellem (1), Mere praktisk hjælp i forhold til barnet, fx hjælp til at vaske barnet (1). Undersøgelsens hovedresultater Hvordan ser og forstår spædbørnsfamilier i Helsingør Kommune, ifølge brugerundersøgelsen, den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, som sundhedstjenesten tilbyder familierne? Ifølge interviewundersøgelsen kan der udledes, at familierne generelt er meget glade for, at sundhedsplejersken kommer hurtigt på besøg. 10 ud af 12 svarer nej til Er der noget du kunne have tænkt dig anderledes i forhold til det første besøg? I forhold til den generelle oplevelse, af det antal besøg familierne har modtaget, er 11 ud af 12 tilfredse, med det antal besøg de har fået. 7 ud af 12 er tilfredse med intervallet mellem besøgene. 3 ud af 12 nævner, at de synes der går for lang tid imellem besøgene, når børnene er omkring 4-6 måneders alderen. Som en mor udtrykker det så er det måske lidt upraktisk, at man begynder at snakke om grød i 4 måneders alderen og så siger, for øvrigt så skal man vente i to måneder Så har man glemt alt om det. Flere bemærker dog, at de oplever, at de nemt kan kontakte sundhedsplejersken telefonisk, hvis der er brug for det. Denne oplevelse af, at man nemt kan kontakte sundhedsplejersken, hvis der er noget, kan være af afgørende betydning for graden af tilfredshed med intervallet imellem besøgene. Generelt kan det udledes, at familierne imellem besøgene foretrækker at kommunikere med sundhedsplejersken over telefonen fremfor via Sundhedsvejen.dk. Den umiddelbare holdning til Sundhedsvejen.dk er, at den er besværlig at logge på, men at informationerne som findes inde på Sundhedsvejen.dk er i orden. I forhold til screeningsbesøgene for efterfødselsreaktion, er der højere grad af tilfredshed med screeningsbesøget, hvis screeningen foregår som en naturlig del af besøget i løbet af samtalen og ikke ved hjælp af et screeningsskema. Samtlige af mødrene er glade for, at sundhedsplejersken kommer og tjekker, om barnet har det godt. 11 ud af 12 mødre understreger, at besøgene giver dem en følelse af øget tryghed. Ingen af mødrene synes, at besøgene opleves som kontrolbesøg. Der er bred enighed om at sundhedsplejerskerne er fagligt kompetente, og samtlige 12 adspurgte er enige om, at sundhedsplejersken er nem at snakke med og nem at forstå. I forhold til familiernes generelle 11
oplevelse af støtte og vejledning fra sundhedsplejersken er 8 ud af 12 meget tilfredse, med den støtte og vejledning sundhedsplejersken yder. Ud af de 12 adspurgte mødre svarede 10 ja til, at de er med i en mødregruppe. Generelt bliver der sat megen pris på mødregrupperne. Flere af mødrene nævner, at de lægger vægt på, at fordelingen af førstegangs mødre og flergangsmødre i gruppen er jævn, og at mødrene i gruppen bor i samme område. En af de to mødre, der ikke deltager i en mødregruppe, nævner, at hun meget gerne ville deltage, hvis der var en mødregruppe for udlændinge. For som hun selv siger: Hun har sagt til mig, at jeg skal prøve, så kommer jeg til at tale bedre dansk. Men jeg er for genert Det ville være bedre hvis der er andre udlændinge, så forstår vi hinanden, så ville de også tale ligesom mig. Ud fra brugerundersøgelsen kan det konkluderes, at brugergruppen generelt er meget tilfreds med den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, som Sundhedstjenesten tilbyder. 12
BILAG 1 Interviewguide Baggrundsspørgsmål Overgangen fra sygehus til sundhedsplejerske. Bor du sammen med barnets far? Hvad er din og barnets far nuværende stilling/uddannelse? Er det jeres første barn? Hvornår kom du hjem efter fødslen? Hvornår kontaktede sundhedsplejersken dig efter hjemkomsten fra hospitalet? Hvornår kom hun på besøg? Ved du om det var et barselsbesøg? Hvordan oplevede du dette besøg? Kan du huske om I kom ind på barnets almentilstand (herunder gulsot), amning eller anden ernæring og familiedannelse? Fik du det ud af besøget, som du havde en forventning til/behov for? Generel oplevelse af sundhedsplejerskens besøg antal og indhold. Er der noget du kunne have tænkt dig anderledes i forhold til det første besøg? Hvor mange besøg har du fået? Har det været den samme sundhedsplejerske? Har antallet af besøg indtil videre været passende? Har intervallet imellem besøgene været passende? Hvor lang tid varer besøgene? Er det passende? Har der været forskel på de besøg, I har fået indtil nu? Beskriv Har du fået et screeningsbesøg for efterfødselsreaktion? (ved 2. mdr. alderen) Hvordan oplevede du dette besøg? Føler du, at du havde behov for sådan et besøg? 13
Har screeningsbesøget medført, at der kom andre tiltag i stand? Ville det være relevant at have tilbudt din mand en screening for efterfødselsreaktion? Generel oplevelse af støtte og vejledning fra sundhedsplejersken relevans og tilstrækkelighed. Oplever du, at sundhedsplejersken har kunnet hjælpe dig og støtte dig i forhold til de problemstillinger, som du synes, der har været knyttet til at blive forælder? Hvad bestod hjælpen i? (samtale, værktøjer, faglig viden) Har sundhedsplejersken henvist til andre professionelle? Hvem? Var det efter din mening de rigtige fagprofessionelle hun henviste dig til? Har der været områder, som du gerne ville have haft, at sundhedsplejersken gik nærmere ind i? Har der været områder, hvor du oplevede, at sundhedsplejersken kom for tæt på? Giver besøgene en dig en følelse af øget tryghed, eller føles det som et kontrolbesøg? Oplevelse af sundhedsplejerskens faglige kompetencer. Oplevelse af sundhedsplejerskens mundtlige kommunikationskompetencer Oplevelse af Sundhedstjenestens skriftlige kommunikation Sundhedsvejens brugbarhed og relevans. Oplever du at du får tilfredsstillende svar på dine spørgsmål fx omkring barnets vækst, trivsel og udvikling? Er sundhedsplejersken nem at snakke med og nem at forstå? Bruger du Sundhedsvejen.dk? Hvad er din oplevelse af de oplysninger, du kan få fra sundhedsplejersken via Barnets Journal på Sundhedsvejen? Er kommunikationsvejene tilfredsstillende? Hvilke kommunikationsveje bruger du? Er det relevante oplysninger, eller er der andre typer af oplysninger, du gerne ville kunne hente på Sundhedsvejen? Viden om Sundhedstjenestens Bruger du andre at Sundhedstjenestens tilbud fx 14
tilbud rådgivningstelefonen og mødre-gruppen? Kender du til andre tilbud? Synes du der er behov for fædre-tiltag? Ville du overveje at deltage i en forældreuddannelse for 1. gangs forældre i graviditeten? Ideer til eventuelle fremtidige indsatsområder. Bruger du Sundhedstjenestens hjemmeside? Hvad bruger du den til? Hvordan synes du, at den fungerer? Er der noget ved den, som du kunne tænke dig anderledes? Er der noget som du godt kunne have tænkt dig anderledes i dit samarbejde med sundhedsplejerskerne? Er der nogen ting, som du synes vi skulle gøre mere eller mindre af? Andet? 15
BILAG 2 Center for Børn, Unge og Familier Kære Børn, Unge og Familier Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Vil du bidrage til at gøre sundhedsplejerskernes tilbud endnu bedre? Vi har igangsat en interviewundersøgelse i samarbejde med Sundhedstjenesten (sundhedsplejerskerne), for at undersøge og kvalitetsudvikle sundhedsplejerskernes tilbud. I den forbindelse har vi valgt hver tredje familie (med børn født i november 2013) ud, med henblik på at få etableret en interviewaftale. Du er derfor tilfældigt valgt ud, og jeg vil høre om du vil deltage i denne anonyme interviewundersøgelse. Interviewet vil højst vare 1 time og kan afholdes på et tidspunkt og sted der passer dig. I interviewet vil jeg blandt andet spørge ind til din oplevelse af: Sundhedsplejerskens antal besøg Sundhedsplejerskens støtte og vejledning Sundhedsvejen.dk Sundhedstjenestens andre tilbud f.eks. mødregrupperne og rådgivningstelefonen. Områder hvor du ser muligheder for forbedring. Du er velkommen til at kontakte mig via ovenstående kontaktoplysninger. Jeg kontakter de udvalgte familier i løbet af uge 15, for at høre om vi kan lave en aftale. Hvis du ikke vil kontaktes, har du mulighed for at sende en besked herom til følgende mailadresse: avt08@helsingor.dk Med venlig hilsen 16