Skolebestyrelsens årsberetning 2010 til 2011



Relaterede dokumenter
3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Børne- og Ungepolitik

Skolebestyrelsens årsberetning 2009

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Forslag til indsatsområde

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

IT og digitalisering i folkeskolen

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Hornbæk Skole Randers Kommune

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Den sammenhængende skoledag for klassetrin

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Velkommen til Stavnsholtskolen

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Lær det er din fremtid

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Forord. Læsevejledning

Vores Skole i et globalt perspektiv

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør

Anders Matzen. Barn i 2.b og 0. klasse. Jeg ønsker at stille op til skolebestyrelsen, fordi:

Forord. Læsevejledning

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

En skole med indsigt

Børne- og Ungepolitik

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Vi vil være bedre Skolepolitik

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

Greve Kommunes skolepolitik

Skole. Politik for Herning Kommune

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Skolebestyrelsens principper

Børne- og Ungepolitik

Vision for læring og dannelse

Kvalitetssikringsplan

2018 UDDANNELSES POLITIK

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan

Fanø Skole her uddannes dygtige børn med livsmod, gejst og selvstændighed

Udkast til Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014

Forord. og fritidstilbud.

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

SFO - rammer for Mål og Indhold

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Nordvestskolens værdigrundlag

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

De pædagogiske læreplaner og praksis

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Vores mission og vision i. altid i bevægelse-

Høringssvar til Stevns Kommunes budget for 2018 på børneområdet

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO

Korsvejens Skoles Vision

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Usserød Skoles værdiregelsæt

Den røde tråd Strategiplan (senest rev )

Transkript:

Skolebestyrelsens årsberetning 2010 til 2011 I det følgende kan I læse om skolebestyrelsens arbejde i 2010 og 2011. Skolebestyrelsen blev valgt i april 2010 for de næste 4 år og trådte således sammen i august. Der var på dette tidspunkt en omfattende debat om fremtidens skole i medierne særlig centreret om regeringens 360 graders eftersyn på skoleområdet. Debatten bragte mange forslag i spil og satte stor fokus på innovation og dokumentation for de tiltag, der gennemføres. Skolebestyrelsens opfattelse var, at mange af de anbefalinger, der fx findes i 360 graders eftersynet allerede er indført på Kongevejens Skole, og vi er derfor godt på vej. Kommunalbestyrelsen sender større ændringer på skoleområdet i høring. Skolebestyrelsen har således mulighed for at give sin mening tilkende. I det forløbne år har bestyrelsen deltaget i høringer om alt fra besparelser til modellen for tildeling af ressourcer til skolerne. Det er værd at bemærke, at der i dette år var flere høringer om besparelser på skoleområdet. Der har gennem de senere år været gennemført flere besparelsesrunder. Ud over at kommentere på enkelte besparelsesforslag har skolebestyrelsen haft en generel bemærkning om, at der ikke fra kommunalbestyrelsens side er klarhed over hvilke mål, der er for skoleområdet. De manglende mål betyder, at mål og midler ikke kan afstemmes. Kommunen har i 2010 igangsat et skoleudviklingsprojekt, der skal klarlægge hvilken vej, skolerne i Lyngby-Taarbæk skal udvikles. Projektet er endnu ikke afsluttet. Budgetåret 2010 medførte følgende besparelserne på skoleområdet (kun de der er relevante for Kongevejens Skole, er medtaget): Øget inklusion på specialområdet (delvist kompenseret ved øget støtte til skolerne) Fælles SFO-pasning i 3 uger i sommerferien og afskaffelse af lukkeuge i uge 42 Fælles pasning i klubber i 4 uger i sommerferien og afskaffelse af lukkeuge i uge 42 Afskaffelse af svømmeundervisning (ekstra idrætstime tildelt skolerne) Reduktion af lønsum for SFO (medhjælperreduktion) Reduktion af skolepsykolog og tale/høre tilbud Der har været en fortsat diskussion i kommunen om tildeling af ressourcer til de enkelte skoler. Hidtil er tildelingen til skolerne baseret på historiske betragtninger. For at danne en mere overskuelig og enkel administration blev der udarbejdet forslag til nye modeller for ressourcetildeling. De nye modeller er baseret på elevantal og klassestørrelse. Hertil kommer en pulje til skoler med særligt udsatte elever. Kongevejens Skole støttede forslaget. Desværre valgte man ikke at gennemføre en ny ressourcetildelingsmodel. Kommunen fremsender hvert år en kvalitetsrapport, der beskriver udviklingen på skoleområdet. Skolebestyrelsen har i et høringssvar bemærket, at der ses en tendens til stigning i antallet af henholdsvis langsomme og usikre læsere i 1. klasse. Samtidig ses en mindre stigning i antallet af elever, der fravælger folkeskolen i Lyngby Taarbæk til fordel for andre skoletilbud. Det er naturligvis en bekymrende udvikling. Som led i besparelserne på skoleområdet er det fra kommunens side besluttet, at børnehavebørn skal starte allerede 1. maj i skolen. Forslaget rummer mange gode muligheder for en lettere start i, men forudsætter, at der er de fornødne lokaler til de nye elever. Kongevejens Skole har desværre ikke ledige lokaler, og skolebestyrelsen bad derfor kommunen om at genoverveje beslutningen. Kommunen valgte

efterfølgende at udskyde forslaget om tidlig skolestart, men fastholdt at fra skoleåret 2012-13 skal børnehavebørnene starte tidligere. Skolen står derfor med en stor udfordring og skal forsøge at finde en acceptabel løsning indenfor de rammer, der er. I starten af skoleåret tager skolebestyrelsen en eftermiddag ud af kalenderen for at diskutere et emne mere i dybden. Det var naturligt, at det første møde i skolebestyrelsen kom til at dreje sig om arbejdet for de kommende år. Dette arbejde er i løbet af året udviklet til at danne grundlaget for en mere langsigtet visionstankegang for skolen. Skolens visionsarbejde Skolebestyrelsen tog i 2011 initiativ til, at der blev udarbejdet en vision for Kongevejens Skole, hvor der blev taget afsæt i følgende: Uden drømme mister vi evnen til at gentænke virkeligheden! Hvorfor skal vi have en vision nu? Igennem de senere år er der sket meget på skolen noget er sket i kraft af de kreative ideer, der er opstået og noget som en konsekvens af de besparelser, som er gennemført. Det er derfor tid til at stoppe op og reflektere over, hvilken skole vi ønsker i fremtiden. Hvad er en vision? Der er sikkert mange måder, man kan definere en vision på. Vi har valgt at benytte denne model: Hvorfor er vi her? Mission: Missionen er som udgangspunkt beskrevet i regler og love for skolen Hvordan opfører vi os? Værdier: Værdierne er jo - mangfoldighed helhed engagement - dialog - innovation Hvor vil vi hen? Visionen: Visionen skal beskrive, hvad vi gerne vil opnå på lang sigt Hvordan er vision udarbejdet? Alle involverede på skolen, elever, lærere, medarbejdere, forældre og skolebestyrelsen har deltaget i udarbejdelsen af visionen. Herefter skal visionen bringes videre i skolens hverdag. For at vi kan nå frem til visionen, skal der fastlægges en række handlingsplaner. I forbindelse med de møder, der har været afholdt om visionen, er der kommet mange gode forslag og ideer til handlingsplaner. Ideer og forslag vil indgå i det videre arbejde. Baggrunden for vores vision Samfundet ændrer sig hurtigere end nogensinde før. Vi lever i en globaliseret verden, hvor den viden og de færdigheder, der i dag er gyldige og brugbare, kan være forældede og ubrugelige i morgen. Vi skal søge nye veje og inspiration fra andre lande, men ikke nødvendigvis kopiere andre landes fagligt højtpræsterende skolesystemer. Vi skal være drevet af at udvikle en innovativ skole, hvor både faglighed, sociale kompetencer og fællesskabet er i fokus.

Vi skal sikre eleverne en grunduddannelse og dannelse til fremtiden, som matcher udviklingen og de krav og udfordringer, eleverne kommer til at stå over for. En grunduddannelse og dannelse, der ligger i forlængelse af skolens værdier: mangfoldighed, helhed, engagement, dialog og innovation. Værdierne er en naturlig del af skolens hverdag. Alle initiativer og beslutninger i bestyrelsen diskuteres i lyset af værdierne, og de skrives ind i principper, retningslinjer og handlingsplaner. Alle indsatsområder tager udgangspunkt i værdierne. Der er forsket meget i, hvordan den ideelle skole skal se ud, men forskningen peger ikke altid i samme retning. Der blev i 2010 udformet et 360 graders eftersyn af den danske folkeskole med en række retningspile for skolernes udvikling i de kommende år. Nu har vi et nyt regeringsgrundlag, som igen inviterer til partnerskab for folkeskolen med udgangspunkt i Ny nordisk skole, og der er fortsat fokus på, hvilken vej skolen skal. For Kongevejens Skole er der derfor mange muligheder, og i det omfang det ligger indenfor de rammer vi har nationalt og kommunalt, er der fortsat et stort råderum til selv at fastlægge, i hvilken retning skolen skal bevæge sig. Vores vision: Uden drømme mister vi evnen til at gentænke virkeligheden! Eleverne skaber deres værdier i fællesskabet med andre. De er motiveret af deres drømme, bruger deres potentialer og former deres egen ønskede fremtid. Med selvindsigt udfordrer de livet og verden, mens de bevarer den indre ro og balance. Globalt kompetente: Globaliseringen opleves som en naturlig del af elevernes liv, og de påtager sig et globalt ansvar. Eleverne er således trygge konkurrencedygtige verdensborgere, der kan begå sig i en globaliseret verden. De har veludviklede sproglige og interkulturelle kompetencer, idet de har indsigt og evne til at forstå dagligdagens kulturelle kompleksitet samt de kan kommunikere fordomsfrit med mennesker fra andre kulturer. Socialt kompetente: Eleverne udviser nysgerrighed, respekt, omsorg, hensyn og ansvarlighed over for sig selv og deres omgivelser. De kan indgå i samt opbygge fællesskaber. De kan etablere venskaber og sætte sig i andres sted. De har et realistisk selvværd og accepterer forskellighed. Eleverne kan tage initiativ og træffe valg, men også ændre deres valg, hvis der er behov herfor. Fagligt stærke: Eleverne har gode opmærksomheds- og koncentrationsevner, så de gennem faglige og tværfaglige undervisningsforløb bliver dygtige og mestrer de læringsmål, de skal nå. Eleverne skal lære at finde egne faglige styrkesider og have mulighed for udvikling af talentet. Der skal være plads til at udvikle både brede faglige kompetencer og dyrke talentet inden for enkelte områder. Eleverne opnår således en passion for læring og bliver i stand til at sætte viden og færdigheder i samspil med fællesskabet.

Innovative: Eleverne arbejder med problemløsninger på nyskabende måder, hvor de er aktive og opgaven er i centrum. De har mod og vilje til at gå nye veje og tænke på tværs. Fejl ses som et læringspotentiale og et skridt på vejen mod succes. Opfindsomhed, fantasi, risikovillighed og værditilskrivelsen er i fokus. Eleverne udvikler konkrete tiltag, der skaber værdi for enten dem selv eller andre. I den innovative proces opstår en passion, et ligeværd og et engagement i mødet mellem elev og lærer, som bygger på en fælles søgning mod en ukendt løsning. Innovation er et mindset, og en vej til at eleverne opnår både indsigt og udsyn. Kreative: Eleverne evner at blive inspirerede til at lege med ideer, tanker, muligheder og materialer, hvor ideerne, forslagene, kunsten og udtryksformen er resultatet. Kreativiteten er en integreret del at skolelivet. Strategi for det videre arbejde med visionen: Vores strategi til at nå denne vision vil udfolde sig gennem skolens virksomhedsplaner de næste 10 år frem. Vi vil løbende tilpasse og justere vores planer undervejs med afsæt i den udvikling, vi som skole er en del af. Første skridt er skolens virksomhedsplan for 2012-2013, som snarest bliver offentliggjort. Rekruttering og fastholdelse af ansatte ved skolen På Kongevejens Skole har vi arbejdet med styrkelsen af skolens profil både udadtil og over for ansatte. Det er sket for at sætte fokus på rekruttering af nye medarbejdere. Proceduren for ansættelse af nyt personale er blevet skrevet ned og der er sat ekstra fokus på at lette starten for nyansatte ved at udarbejde en introduktionsmappe og sikre feed-back og støtte fra ledelsen samt sparring og støtte fra en mentor blandt de nærmeste kollegaer. Skolebestyrelsen deltager i ansættelsen af nye medarbejdere. I det seneste er der sket færre ansættelser end i de seneste år. I år er der i alt ansat 2 lærere i orlovsstillinger. På skolens hjemmeside er skolens initiativer for rekruttering og fastholdelse tilgængelige for nye og nuværende medarbejdere. Sundhed på Kongevejens skole Kongevejens Skole har et sundhedsudvalg, der sætter forskellige sundhedsinitiativer i søen. Udvalgets arbejde bygger på det brede sundhedsbegreb, som er formuleret i skolens sundhedsfolder, der lægger op til en lang række aktiviteter, hvor skolen kombinerer motion og trivsel. Fx var der den 13. Januar 2011 walk-a-ton i SFO, hvor forældre og børn gik gennem skoven i høj sne og kom trætte tilbage til skolen til en dejlig varm suppe, som alle havde fortjent. Skolen arbejder endvidere med sund kost- og frugtordninger samt andre sundhedsfremmende arrangementer. Mental sundhed er en del af det brede sundhedsbegreb. Derfor er vi opmærksomme på sårbare elever. Vi har i samarbejde med Bispebjerg hospital udarbejdet en handleplan for spiseforstyrrelser, så skolen er rustet til denne svære opgave.

Kommunikationsudvalget Kommunikationsudvalget har fortsat det udviklende arbejde med at gøre skolens Intranet til det daglige informations- og kommunikationsredskab blandt personale, elever og forældre. SkoleIntra er et dynamisk redskab med mange muligheder, og i år har udvalget blandt andet arbejdet med at gøre Skoleporten mere brugervenlig og opdateret. For at gøre det nemmere for forældrene at orientere sig om brugen af Intranettet, er det planlagt at udarbejde en pixieudgave af det samlede skriv om Intranet på Kongevejens Skole. Formålet er hele tiden at finde nye veje til at gøre kommunikationen enklere og klarere blandt alle skolens brugere. Arbejdet finder sted i et udvalg, der er sammensat med deltagere fra SFO-ledelsen, skoleledelsen, medarbejdere fra henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling samt bestyrelsen. Mangfoldighed i læringsmiljøet Et af de indsatsområder bestyrelsen og skolen har valgt at arbejde med er Mangfoldighed i læringsmiljøet. Formålet med indsatsområdet er at understøtte den pædagogiske praksis, der er på skolen, og som skolen ønsker at videreudvikle fremover. På længere sigt er formålet en nyindretning af elevområderne, for at give elever og medarbejdere de bedst mulige daglige arbejdsbetingelser. Vi ønsker at kunne rumme mangfoldigheden ved at have forskellige muligheder for at etablere undervisning og læring for eleverne. I 2011 har udvalget mødtes om at udarbejde forslag til proces og indretning af et klasseværelse i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling en proces som skal finde sted sammen med eleverne. Arbejdet skal munde ud i nogle konkrete forslag til indretning. Udvalget er sammensat af medarbejdere, en fra skolens ledelse og en fra bestyrelsen. Trafik Skolebestyrelsen følger med i udviklingen af trafikken på elevernes skoleveje. Særlig opmærksomhed får forældre til elever på skolen. De udgør nemlig langt den største del af trafikken omkring skolen. Skolen og bestyrelsen har været i løbende dialog om mulige tiltag for at for bedre trafikforhold, fuld ensretning eller flere skilte for at undgå vendinger og bilfærdsel mod den tilsigtede ensretning. Vi har samarbejdet med Parkeringsvagter og bestyrelsen har selv prøvet at stille op for at få bilister til at respektere parkeringsbestemmelser og de stopforbud, der er indført for at sikre færdslen for børnene. Kommunen har ligeledes afholdt en høring om trafikforholdene, hvor vi deltog med flere forbedringsforslag. Foreløbig har det resulteret i en omlægning af krydset IC Modewegsvej og Bredevej. Økonomi Skolen administrerer selv den samlede økonomi for både undervisningsmaterialer, rengøring og lønsum til personale. Der er et vist råderum til at flytte midler fra et område til et andet. Det gør det muligt at prioritere et område med ekstra midler. Det er dog hele tiden vigtigt at holde fokus på, at der er sammenhæng i budgettet. Skolebestyrelsen godkender budgettet for hvert år og følger løbende udviklingen i omkostningerne.

Samarbejde med øvrige bestyrelser og det skolepolitiske udvalg. Bestyrelsen er fast repræsenteret i Skolerådet, som består af et medlem fra hver skolebestyrelse i kommunen, og i Skoleforum der består af Skolerådet og det politiske Børneudvalg. På møderne drøftes budgetter og den fremtidige udvikling af skolevæsnet. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen