Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010
Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning for mål og indholdsbeskrivelser for skole fritidsordninger og arbejdet med pædagogiske læreplaner side 4 Det pædagogiske grundsyn side 5 Krav til mål og indholdsbeskrivelser i SFO - samt de pædagogiske læreplaner i skolens organisation side 6 Bekendtgørelsesmæssige og kommunale krav til redegørelse på den enkelte skoles hjemmeside side 7 Temaer i de pædagogiske læreplanstemaer side 8 Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger og arbejdet med pædagogiske læreplaner et fælleskommunalt udviklingsprojekt side 9 Links side 10 Bilag 1, SMTTE modellen og pædagogiske læreplaner i SFO side 11-12 2
Forord Den skolepolitiske vision i Assens Kommune beskriver under princippet Helhed i skolens hverdag visionen om, at skabe pædagogisk og faglig sammenhæng i hele skoleforløbet. Redskabet til dette er som et konkret handlingstiltag at arbejde med pædagogiske læreplaner i kommunens skolefritidsordninger. En indholdsmæssig beskrivelse af de pædagogiske mål i skolens organisation samt det pædagogiske arbejde i skolefritidsordningerne vil synliggørelse skolernes serviceniveau i forhold til elevernes fritidsindhold og udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik. Det vil ligeledes understøtte udviklingen af at skabe sammenhæng i børnenes skoledag og medvirke til, at børnene og deres forældre oplever undervisningen i den samordnede indskolingen og skolefritidsordningens pædagogiske arbejde i en helhed, der giver mening. Med mål - og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordningerne og de pædagogiske læreplaner har vi fået et udviklingsredskab, der på sigt vil præge den pædagogiske udvikling både på den enkelte skole samt i den samlede kommune. Rigtig god fornøjelse med arbejdet. Mogens Mulle Johansen Formand for BUU Esben Krægpøth Dagtilbuds - og Skolechef 3
Baggrund Undervisningsministeriet offentliggjorde i juni 2009 Bekendtgørelsen om krav til indholdet af mål og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger. Målet med denne nye lovgivning er at fremme skolefritidsordningernes inddragelse i opfyldelsen af folkeskolens formål samt at give kommunens borgere mulighed for indblik i den enkelte kommunes og skoles serviceniveau i skolefritidsordningerne. I forbindelse med den skolepolitiske vision i Assens Kommune er det politisk besluttet, at der skal arbejdes med pædagogiske læreplaner i skolefritidsordningerne. Målet med dette er at skabe pædagogisk og faglig sammenhæng i børns skoleforløb og sikre den pædagogiske røde tråd i forløbet mellem skolens undervisnings og fritidsdel. Med udgangspunkt i ministeriets bekendtgørelse og den skolepolitiske visions forslag til konkrete handlingstiltag er der etableret et kommunalt udviklingsprojekt. Dette udviklingsprojekt vil i en treårig proces udvikle form og indhold i arbejdet med pædagogiske læreplaner. Nedenstående vision, målsætninger og konkrete handlingstiltag er udarbejdet af en arbejdsgruppe og administrativ styregruppe bestående af SFO - ledere, skoleleder og chef for fagområdet. For at medvirke til ejerskab hos de medarbejdere, der skal udmønte de pædagogiske læreplaner i praksis, er interessenter via projektorganisationen blevet inddraget i drøftelserne omkring materialets indhold. Materialet er således ad flere omgange blevet drøftet i SFO ledernetværket, på personalemøder i skolefritidsordningerne og i den samlede skolelederforsamling samt gennemgået en politisk hørings - og beslutningsproces. Vision og målsætning for mål - og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger og arbejdet med pædagogiske læreplaner De første skoleår er meget centrale for barnets videre skoleforløb, så der lægges vægt på, at indskolingen opleves tryg og nærværende for barnet. Medarbejderne etablerer en fælles lærings - og samværskultur mellem undervisnings- og fritidsdel, hvor alle sanser stimuleres og kompetencer udvikles. Visionen er derfor: At der skabes en rød tråd i skolens samlede pædagogiske arbejde herunder sammenhæng mellem skolens undervisnings og fritidsdel. Målet er At fortsætte udviklingen i det pædagogiske arbejde At skabe helhed og sammenhæng i de 6 10 åriges skoledag At forældre og børn oplever undervisningsdelen og fritidsdelen som en helhed, hvor indskolingen ses som et samlet tilbud At der skabes en vi -kultur(lærere og pædagoger) omkring børnene i indskolingen At børn i indskolingen får en skoledag med udfordringer, udvikling og leg og læring At børns forskelligartede behov tilgodeses At børns nysgerrighed bliver til viden og færdigheder 4
Det pædagogiske grundsyn Leg - og læring Skolefritidsordningen og skolen medvirker til barnets almene dannelse og fremmer barnets personlige udvikling og evne til at indgå i en livslang læring. SFO en er et sted, der i samarbejde med hjem og skole udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Derudover har SFO en i sig selv en værdi for det enkelte barn. I SFO møder man vennerne, er en del af et fællesskab, har det sjovt og har spændende aktiviteter. Fritidspædagogikken er med andre ord karakteriseret ved At børn mødes på tværs af alder At der arbejdes med barnet i fællesskabet En børneperspektiveret pædagogisk praksis At der gives børnene en meningsfuld fritid At der er rum og frihed til børns leg og udfoldelse Fritidspædagogikkens overordnede opgave er at bidrage til barnets Udvikling af tilværelseskompetencer Udvikling af øget opmærksomhed på hinanden som personer Forståelse af sig selv og fællesskabets betydning og værdi En stor del af fritidspædagogikken er at arbejde med fællesskabet, grupper og forskellige gruppeoplevelser kommunikative kompetencer kønsidentitet personlige og sociale kompetencer børnekultur Legens betydning Legen som en spontan aktivitet er en vigtig del af fritidspædagogikken. Begrebet leg kan deles op i to kategorier: Børnenes spontane leg Lege der igangsættes og/eller planlægges Den frie leg giver mulighed for, at børnene tilegner sig sociale spilleregler og ansvarlighed ved at indgå i forpligtende fællesskaber, og samtidig udvikler de deres sociale kompetencer gennem legen med kammerater Den igangsatte leg er ofte tilrettelagt, så den giver børnene selvværdsfølelse og tillid til egen formåen ved, at de gives passende udfordringer og ved, at de voksne har en anerkendende tilgang til arbejdet. Samarbejde om det enkelte barn Samarbejdet mellem SFO, lærere og forældre er vigtigt for at tilgodese det enkelte barns behov, trivsel og udvikling. Dialogen skal bygge på et tæt og anerkendende samarbejde mellem skole, SFO og hjem, og lærere og pædagoger samarbejder om elevplaner og årsplaner. 5
Ved overgangen mellem dagtilbud, skole og SFO og de heraf følgende skriftlige og mundtlige overleveringer er der en særlig opmærksomhed på fortsættelsen af dagtilbuddets læreplansarbejde for de børn, der starter tidligere i SFO end ved skolestart. Krop, sundhed og bevægelse Arbejdet med børns sundhed en central del af fritidspædagogikken. Såvel forebyggelse gennem fysiske udfoldelser og sund kost i SFOen som styrkelse af sociale kompetencer som følge af de rammer og regler, der indgår i kropslig udfoldelse baseret på leg og bevægelse er en væsentlig del af fritidspædagogikken. Krav til mål og indholdsbeskrivelser i SFO - samt de pædagogiske læreplaner i skolens organisation Mål og indholdsbeskrivelserne, herunder de pædagogiske læreplanstemaer, målsætninger og heraf affødte pædagogiske aktiviteter samt evaluering og dokumentation af arbejdet med læreplanerne offentliggøres og præsenteres på den enkelte skoles hjemmeside. Her er kommunale og bekendtgørelsesmæssige oplysninger ligeledes beskrevet. Krav til disse oplysninger defineres i tekstboks på side 7. Med udgangspunkt i læreplanstemaerne udvælger skolens samlede ledelse og skolebestyrelse minimum 2 læreplanstemaer, der redegøres særligt for omkring, mål, handlingstiltag, dokumentation og evaluering. Skolen fastlægger den periodiske tidsramme for det enkelte læreplanstema Målet er, at de udvalgte læreplanstemaer, dets målsætninger og handlingstiltag er i pædagogisk tråd med skolens, herunder indskolingens pædagogiske visioner og indsatsområder. Endvidere beskrives de resterende læreplanstemaer overordnet set. For skoler med udvidet SFO samt samordnede institutioner under 24 a udarbejdes der mål og indholdsbeskrivelser efter folkeskolelovens bekendtgørelse, mens de pædagogiske læreplaner tager udgangspunkt i Dagtilbudslovens læreplanstemaer og ikke i de fælleskommunale læreplanstemaer. Dette sker for at varetage kvaliteten i det pædagogiske arbejde med - samt tilgodese de yngste børns udviklings - og læringsbehov. Se venligst link til lovområde s. 9. Skolens ledelse udvælger en målsætnings, planlægnings og evalueringsmodel SMTTE modellen anbefales generelt. Denne skabelon er som elektronisk skabelon tilgængelig på kommunens intranet under fagområdet Børn og Kultur. Mål og indholdsbeskrivelserne og arbejdet med pædagogiske læreplaner indgår som et fælleskommunalt indsatsområde i Skolernes Kvalitetsrapport 2009 2010 i en treårig periode. 6
Bekendtgørelsesmæssige - og kommunale krav til redegørelse på den enkelte skoles hjemmeside: Mål og indholdsbeskrivelserne skal indeholde oplysninger om: hvilke klassetrin og alderstrin den pågældende skolefritidsordning omfatter samt det samlede antal børn hvorledes skolefritidsordningen medvirker til udmøntningen af kommunens sammenhængende børne og ungepolitik jf. serviceloven 19,stk.2 mål og rammer for samspillet indenfor folkeskolens formål mellem skolefritidsordningens pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejde mellem skole og hjem i hvilket omfang og i givet fald på hvilken måde skolefritidsordningen tilbyder lektiestøtte i hvilket omfang og i givet fald på hvilken måde skolefritidsordningen gør en målrettet indsats i forhold til støtte til børn med særlige behov og forudsætninger, herunder lektiestøtte hvorledes skolefritidsordningen inddrager krop og bevægelse og sundhed i hverdagen samt i hvilket omfang det sker i samarbejde med idrætsforeninger eller lignende overvejelser i forhold til balancen mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes medindflydelse hvorledes sammenhængen ved overgang fra dagtilbud til skolefritidsordning sikres for barnet hvorledes sammenhæng ved overgang mellem SFO og juniorklub eller selvstændig pasning sikres for barnet på hvilken måde skolefritidsordningen på skoler med udvidet SFO varetager de yngre børns behov tidspunktet for, hvornår mål og indholdsbeskrivelsen evalueres og revideres 7
Temaer i de pædagogiske læreplaner Personlige kompetencer Herunder hører At børnene gennem rollespil, dialog og leg udvikler sine sproglige kompetencer At børnenes selvværdsfølelse styrkes ved, at de møder anerkendende voksne At børnenes tillid til egen formåen vokser ved, at de får passende udfordringer Sociale kompetencer Herunder hører At børnene tilegner sig sociale spilleregler og ansvarlighed ved at få mulighed for at deltage i forpligtende fællesskaber med andre børn og voksne At børnenes sociale kompetencer udvikles gennem leg eller gennemførelse af projekter alene eller sammen med deres kammerater Leg og bevægelse Herunder hører At børnene stimuleres til at leve sundt og bevæge sig At børnene får erfaring med forskellige former for fysisk udfoldelse Naturen og friluftsliv Herunder hører At børnene oplever glæde ved og respekt for naturen gennem deltagelse i ture og projekter i det fri At børnene får mulighed for at undersøge og eksperimentere med natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Herunder hører At børnenes kreativitet stimuleres ved at få mulighed for at forfølge og udføre egne ideer og planer At børnene får mulighed for at eksperimentere med forskellige medier og materialer 8
Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger og arbejdet med pædagogiske læreplaner et fælleskommunalt udviklingsprojekt Udviklingen af mål og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger og arbejdet med elevplaner etableres som et fælleskommunalt indsatsområde, der evalueres årligt via Skolernes Kvalitetsrapport. Første evaluering er i Skolernes Kvalitetsrapport 2009 2010, 4. generation. Udviklingsforløbet omkring pædagogiske læreplaner i skolefritidsordninger i Assens Kommune er delt i tre faser: 1. fase, forår og sommer 2009 Udvikling af Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger og arbejdet med pædagogiske læreplaner 2. fase, skoleåret 2009 2010: Implementeringen af bekendtgørelse, udarbejdelse af 1. generations mål - og indholdsbeskrivelser samt pædagogiske læreplaner i skolens organisation og SFO er. Kompetenceudvikling for medarbejdere og ledere omkring dokumentations - og evalueringsmetoder i læreplansarbejde: - Marts 2010: pædagogisk lørdag for medarbejdere i SFO. - Juni 2010: videndelings arrangementer omkring arbejdet med pædagogiske læreplaner 3 steder i kommunen. - Oktober 2010: videndelings arrangementer omkring arbejdet med pædagogiske læreplaner 3 steder i kommunen. Ultimo oktober 2010 evaluering af materialet, 1. generation i styre og arbejdsgruppe 3. fase, skoleåret 2010 2011: Fokus på sammenhæng i skolens arbejde med evaluering og dokumentation af pædagogiske processer. For yderligere information omkring udviklingsprojektet se venligst fagområdet på kommunens intranet. Idé kasse Udvikling af læreplaner for den samlede indskoling Udvikling af samarbejde med det lokale foreningsliv omkring fritidstilbuddet til børn Værktøjskasse om dokumentation af læring 9
Links Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, www.retsinformation.dk Den sammenhængende børne og ungepolitik i Assens Kommune, intranettet fagområdet Børn og Kultur Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger og arbejdet med pædagogiske læreplaner, projektbeskrivelse, intranettet fagområdet Børn og Kultur Pædagogiske læreplaner i dagtilbud, www.retsinformation.dk SMTTE modellen og læreplaner i skolefritidsordninger til inspiration, intranettet fagområdet Børn og Kultur Samarbejde og sammenhænge. Børns overgange, intranettet fagområdet Børn og Kultur 10
Bilag 1 SMTTE modellen og læreplaner i skolefritidsordninger SMTTE modellen er en dynamisk model, der kan bruges i pædagogiske planlægnings og evalueringssammenhænge til arbejdet med pædagogiske læringsaktiviteter. SMTTE dækker over begreberne Sammenhæng, Mål, Tegn, Tiltag og Evaluering, hvor sammenhæng er et centralt område, der svarer til status og betegner udgangspunktet for udviklingen. Med dette afsæt reflekteres over hvad er sammenhængen/status nu? Hvilken baggrund, erfaringer og hvilke forudsætninger og rammer skal inddrages i planlægningen af kommende læringsaktiviteter? Og hvilke mål er vigtige for at kunne opfylde læringsmålene? Er der andre relevante mål? Hvilke tiltag kan bidrage til at orientere os og børnene mod målsætningen? Hvilke tegn indikerer at børnene flytter sig mod målet/målene? Hvordan og hvornår skal processen evalueres i lyset af de fokuserede tegn? Sammenhæng/ status Læringsmål Tegn på læring SMTTE Evaluering Tiltag 11
Følgende planlægnings og evalueringsmodel kan bruges i forbindelse med arbejdet med pædagogiske læreplaner i SFO: Sammenhæng Hvad er status lige nu? Læringsmål Vi arbejder for at: Tegn på læring Vi kan se, at vi arbejder med vores læringsmål, når børnene: Tiltag metoder og aktiviteter Hvad gør vi? Evaluering Hvilke tegn viser børnene? Dokumentation metode Vi dokumenterer gennem følgende: Vurdering og opfølgning Hvad viser dokumentationen om vores evalueringsspørgsmål? Hvad har vi lært af forløbet? Hvad tager vi med os fremover? Ovenstående model henter inspiration i materialet: EVA: Tegn på læring sådan gør I, Danmarks evalueringsinstitut Hiim og Hippe, (1999) Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. Gyldendal Andersen FB (2000) Tegn er noget vi bestemmer. Evaluering, kvalitet og udvikling i omegnen af SMTTE-modellen. DLH. 12
13