Tandplejen. Årsrapport 2009

Tandplejen Årsrapport 2009

Indholdsfortegnelse: Indledning s. 3 Nøgletal Antal patienter, økonomi, effektivitet og fagligt s. 5 Evaluering af Tandplejens Aftale 2009 Tværfagligt, forebyggende arbejde i Omsorgstandplejen s. 9 Forebyggelse af syreskader hos børn og unge s. 10 Kvalitetssikring- og udvikling efter den Danske Kvalitetsmodel s. 11 Tandreguleringen s. 12 Det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde s. 14 Omsorgstandplejen og Specialtandplejen s. 18 Oralmotorisk Team s. 19 Tandlægekonsulenten s. 20 Fra Tandplejens dagbog s. 20 - bussen, Tune s vand og influenza A. Personalepolitisk regnskab: - Kompetenceudvikling og videndeling s. 22 - Personalet, herunder senioraftaler alder og anciennitet s. 24 - Fravær s. 26 - Tandplejens MED-udvalg s. 27 Tandplejens digitale udvikling Elektronisk kommunikation med borgerne s. 27 Sikkerhedsarbejde og bygninger. s. 31 - Arbejdsmiljø - Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM Forsidefoto: Der er mange måder at lave forebyggende tandpleje på. Én af dem er at deltage i Sund og Grøn i Greve på Mosede Fort. Se flere billeder inde i Årsrapporten. 2

Indledning En gang imellem er det sundt, at se på sit arbejde i helikopterperspektiv. Tandplejen har eksisteret i over 34 år, og de fleste af os tager for givet, at sådan er det bare, men Ufordringerne for den offentlige sektor i disse år er netop, at vi ikke kan tage for givet, at opgaverne skal løses som de plejer i den offentlige sektor. Privatisering, udlicitering og konkurrenceudsættelse er en del af den politiske dagorden. Samtidig stilles der krav om effektivisering, individuelle hensyn, frit valg, høj kvalitet, sammenhængende ydelser, lighed i sundhed og korte ventetider. Hvis Tandplejen kan leve op til disse krav og forventninger og samtidig skabe værdi for samfundet, så vil politikerne og borgerne vælge os. Hvis ikke så er der andre, der overtager opgaverne. I Tandplejens Årsrapport 2009 beskriver vi, hvordan vi løser opgaverne og hvilke resultater, vi har opnået. Ikke alt kan måles, vejes og benchmarkes, og det kan være et problem i vores dokumentationssamfund. Vi gør et forsøg alligevel. Vores opgave er at tilbyde tandpleje til børn og unge fra 0-18 år, samt voksne og gamle, som ikke selv kan gå almindeligt til tandlæge. Fælles for de fleste er, at det kræver tålmodighed og omsorg at behandle dem, og at vi først skal skabe tillid, før vi overhovedet kan gå i gang. Vi er specialister i at tandbehandle børn og vi brænder for at give de svageste i samfundet en mulighed for en god tandsundhed. Denne Årsrapport 2009 er til vores politikere som beslutter, til borgerne som betaler og til medarbejderne som lægger hjerte og arbejdskraft til. Venlig hilsen Ida Lichtenberg leder af Tandplejen Greve februar 2010 3

Hvilke mål arbejder vi efter? I Sundhedslovens 1 er det overordnede mål formuleret: Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. Den kommunale tandplejes mål er defineret af Sundhedsstyrelsen: At medvirke til at befolkningen ved en god hjemmetandpleje og et sammenhængende tilbud om forebyggelse og behandling kan udvikle hensigtsmæssige tandplejevaner samt sunde tænder, mund og kæber og bevare disse i funktionsdygtig stand gennem hele livet. Der er i denne målsætning lagt vægt på flere aspekter: Adfærd (god hjemmetandpleje, hensigtsmæssige tandplejevaner), et sundhedsresultat (sunde tænder, mund og kæber... i funktionsdygtig stand), et tids aspekt (udvikle... og bevare... gennem hele livet) og et systemaspekt (sammenhængende tilbud om forebyggelse og behandling). Målsætningen omfatter således ikke en enkelt aldersgruppe isoleret, men hele befolkningen i et livsforløb, og kan betragtes som en ideel formulering. Sundhedsloven fastsætter eksplicitte krav til sundhedsvæsenet med henblik på: at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse, at opfylde behovet for let og lige adgang til sundhedsvæsenet, behandling af høj kvalitet, sammenhæng mellem ydelserne, valgfrihed, let adgang til information samt et gennemsigtigt sundhedsvæsen med kort ventetid på behandling. På de kommende sider, vil vi beskrive, hvordan Tandplejen lever op til disse forskellige aspekter og krav. 4

Måling af resultater. Det er svært at måle alle Tandplejens resultater. Vi kan måle hvor mange 18-årige, der forlader Tandplejen med ingen eller meget få huller. Men vi måler ikke værdien for samfundet af, at disse unge mennesker resten af deres liv ikke skal betale dyre tandlægeregninger ikke skal have sygesikringstilskud ser pæne ud, når de f.eks. skal søge et job Vores arbejde i Tandplejen for de 0-18 årige har stor værdi for samfundet, men det indgår ikke i vores målbare resultater i Årsrapporterne. Nøgletal. Nøgletal for antal patienter. Børn og unge 0 og 18 år: År 2006 2007 2008 2009 Antal 12.109 12.019 11.987 11.775 Tilslutningsprocent 99,9 % 99,9 % 99,9 % 99,9 % Heraf er 188 børn og unge fra andre kommuner, som har valgt Greve Kommunes Tandpleje. Valgfrihed: 0 til 18-årige, der har valgt Tandplejen: 98,4 % 0 til 18-årige, der har valgt privat tandlæge eller anden kommunal tandpleje: 1,6 % Omsorgspatienter: År 2006 2007 2008 2009 Antal 284 270 273 301 Pris pr. patient 1309 1810 1975 1.647 Den høje pris i 2007 og 2008 skyldes investeringer i mobilt tandlægeudstyr. Patienter i Specialtandplejen: År 2007 2008 2009 2010 2011 Antal 80 (33 %) 101 (42 %) 127 (53 %) Planlagte mål 80 (33 %) 110 (46 %) 110 (46 %) 200 (83 %) 240 (100 %) Vi kan ikke direkte styre antallet af patienter i Specialtandplejen, da de først skal vælge os, og derefter visiteres til Specialtandplejen. Det er tilfredsstillende, at vi i løbet af 2009 fik 53 % af de omfattede til at modtage tilbuddet. Læs mere om Specialtandplejen på side 18. 5

Kr. Tandplejens årsrapport 2009 De økonomiske nøgletal. Nøgletalsrapporten fra 2009 er en sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gentofte, Gladsaxe, Greve, Helsingør, Hillerød og Høje Taastrup kommuner. Nedenfor ses den tabel, der er relevant for Tandplejen. Figur 6.9 Nettodriftsudgifter til sundhedspleje og tandpleje for 0-17 årige, 2009-priser 3.200 3.000 2.800 2.600 2.400 2.200 2.000 1.800 R2005 R2006 R2007 B2008 B2009 Gentofte Gladsaxe Greve Helsingør Hillerød Høje Taastrup Hele Landet Kilde: ECO-nøgletal, tabel 9.60 og 9.61 Figuren viser, at Greve Kommunes udgiftsniveau ligger på niveau med landsgennemsnittet. Tandplejens pris pr. barn (ECO-tal regnskab 2008). Greve Kommunes Tandpleje Benchmarking gruppen: Gentofte, Gladsaxe, Greve Helsingør, Hillerød, Høje Tåstrup Tandplejens pris pr. barn ligger 1,8 % over gennemsnittet i benchmarkinggruppen, og 2,4 % under gennemsnittet i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden 1497 kr. 1471 kr. 1533 kr. Tandplejens regnskabstal for prisen pr. barn viser fra 1999-2009, at udgiftsniveauet i faste priser er faldet 7 %. 105 100 95 90 85 80 Udviklingen i pris pr. barn fra 1999 til 2009 pris pr. barn i faste priser 6

Nøgletal for effektivitet. Effektiviteten kan udtrykkes ved antal indskrevne pr. ansat og antal indskrevne pr. tandlæge. Tandplejen i Greve har igennem de sidste 12 år arbejdet efter LEON-princippet: Laveste Effektive Omkostnings Niveau, og i takt med naturlig afgang erstattet tandlæger med tandplejere eller klinikassistenter. ECO-tallene viser, at antal patienter pr. tandlæge er 18,2 % højere end benchmarking kommunerne og 6 % højere end hele landet. Antal patienter Antal patienter pr. ansat er 6,7 % højere end benchmarking kommunerne og 5,2 % højere end hele landet. pr. tandlæge 1250 1200 Patienter pr. tandlæge 1150 1100 Greve Kommune Benchmarking kommuner Hele landet 1050 1000 950 1190 1007 1118 900 Patienter pr. heltidsansat: Greve Kommune Benchmarking kommuner Hele landet 364 341 346 De faglige nøgletal. Tandplejen indberetter hvert år tandsundheden på alle årgange til Sundhedsstyrelsen. Indberetninger registreres centralt én gang årligt på Landbrugets EDB-Center (LEC), som udsender statistisk materiale i form af 9 tabeller, der på forskellig vis viser børnenes tandsundhed. Vi bruger statistikken til at målrette vores indsats. Tandsundheden i Greve er særdeles god. 7-årige uden huller i mælketænderne: Greve Hele landet 69 % 65 % Hér er et almindeligt hul i en tand. 15-årige uden huller i blivende tænder: Greve Hele landet 62 % 47 % 15-årige med 0 eller max. 4 flader med huller: Greve Hele landet 93 % 83 % 15-årige med 11 eller flere flader med huller: Greve Hele landet 1,6 % 4,4 % Hullet er renset og fyldt med plast. 7

Undersøgelses-intervallerne. Vi har i mange år indkaldt de fleste børn med 12 måneders interval. Tandsundheden i Greve er nu så god, at vi fra 2009 har valgt, at indkalde de fleste af børnene til undersøgelse med 15 mdr.s intervaller. Det skal understreges, at man godt kan få ekstrakontroller af specifikke problemer ind i mellem undersøgelserne. På grafen ses, at 64 % af børn og unge undersøges med 12-15 måneders interval. 24 % har mellem 6-11 måneders intervaller. 4 % af børn og unge ses med 1-5 måneders interval. Hér taler vi om risikogruppen. De 8 % børn og unge, der har mere end 15 mdr. s intervaller, vil typisk være dem, som er svære at indkalde, og hvor der skal laves ekstraordinært opsøgende arbejde. Antal måneder mellem de almindelige undersøgelser i 2009 3500 3000 2500 2000 1500 Antal 1000 500 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 8

Evaluering af Tandplejens aftale 2009 Projekt 1: Forbedring af det tværfaglige, forebyggende arbejde i Omsorgstandplejen. Baggrund: I Omsorgstandplejen er det karakteristisk for personkredsen, at de har nedsat evne til at klare egen daglig hjemmetandpleje. Væsentlige elementer i forebyggelsen er oplysningsvirksomhed til såvel patient som omsorgspersonale om betydningen af en sund, funktionsdygtig tand-, mund- og kæberegion. Der må lægges vægt på at tydeliggøre betydningen af god mundhygiejne og hensigtsmæssig kost. I videst muligt omfang motiveres til hensigtsmæssig tandpleje, ligesom der gives instruktion i og hjælp til regelmæssig mundpleje. Der er et betydeligt behov for et udstrakt tværfagligt samarbejde mellem tandplejens personale og de øvrige personalegrupper, som har etablerede arbejdsrutiner og pligter vedrørende målgruppen. Tandplejen vil gerne medvirke til, at der fra disse grupper ydes den fornødne bistand til gennemførelse af Omsorgstandplejen. Formålet: At give Social-og Sundhedsassistenterne viden om tand- og mundforhold, så de efter deres uddannelse er i stand til at hjælpe de plejekrævende borgere med mundhygiejnen. Tidsplan: Forår 2009: Aftaler laves med skolen, SOSU-UDDANNELSER Greve, og undervisningen indarbejdes i læseplanerne. Efterår 2009: Undervisningen af Social- og Sundhedsassistenterne udføres. Resultatkrav: 1. Undervisningen er gennemført. 2. Evaluering med skolen og eleverne er gennemført. 3. Evalueringen med skolen skal være så positiv, at de ønsker at emnet fortsat skal være på skoleskemaet. Evaluering: SOSU-UDDANNELSER Greve ønskede ikke at tage imod Tandplejens tilbud om at undervise de studerende i tandforhold. Projektet kunne derfor ikke gennemføres. 9

Projekt 2: Forebyggelse af syreskader hos børn og unge. Baggrund: På landsplan ses en kraftig stigning i børn og unges forbrug af søde læskedrikke. Dette kan medføre voldsomme syreskader på tænderne. Spiseforstyrrelser med opkast, bulimi, kan ligeledes medføre syreskader på tænderne. Vi ser et stigende antal meget voldsomme syreskader på børn og unge i Greve Kommune. Tandplejen har i flere år arbejdet på at formindske antallet og alvorligheden af syreskaderne. Der foregår samarbejde og videns deling mellem alle de kommunale tandplejer i Danmark omkring dette problem. Problemet er, at vores tiltag er oppe imod en omfattende reklamevirksomhed for disse produkter. Formålet med projektet er at: Informere børn, unge og deres forældre om sammenhængen mellem stort forbrug af søde læskedrikke, syreskader og huller i tænderne, på en sådan måde, at de ændrer deres vaner. Informere børn, unge og deres forældre om sammenhængen mellem spiseforstyrrelser med opkast, bulimi, og syreskader på tænderne, så de får mulighed for at iværksætte en behandling. Registrere antallet af børn og unge med voldsomme syreskader på tænderne, så vi kan registrere om vores indsats har effekt. Resultatkrav: 1. Der er udarbejdet metoder til at informere de forskellige grupper målrettet. 2. Der er iværksat mindst ét nyt tiltag for at forebygge syreskader. 3. Der er udarbejdet en målemetode, så antallet af børn og unge med syreskader fremover kan måles hvert år. 4. Der er optaget artikel om det nye tiltag i Sydkysten. Evaluering: Ad 1. Metoden til at informere forældrene til de mindre skolebørn var at opfordre dem til at gå med deres barn til tandlæge. Ad 2. Det nye tiltag for at forebygge syreskader hos større skolebørn er et nyt undervisningsprogram for 6. Klasse. Ad 3. Ny statistik med udgangspunkt i Tandplejens elektroniske journaler, som viser status på antal børn og unge med syreskader i forskellig grad. Ad 4. Da vi endnu ikke har målbare resultater af de nye tiltag afventer vi med en artikel i Sydkysten. 10

Projekt 3: Kvalitetssikring og udvikling efter Den Danske Kvalitetsmodel. Baggrund: Greve Kommune har deltaget i udviklingen af Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM. I en tværfaglig arbejdsgruppe er der udarbejdet en fælles skabelon til retningsgivende dokumenter. Der er ikke pligt til at følge DDKM i kommunerne, men Tandplejen ønsker at være på forkant i udviklingen af kvalitetsstandarder. Formålet er at Sundhedsplejen, Træningsenheden, Forebyggelseskonsulenterne og Tandplejen udarbejder et fælles retningsgivende dokument indenfor denne skabelon. Resultatkrav: Der er udarbejdet et fælles retningsgivende dokument for Sundhedsplejen, Træningsenheden, Forebyggelseskonsulenterne og Tandplejen. Det retningsgivende dokument er implementeret i de enkelte enheder. Evaluering: Der er udarbejdet et fælles Retningsgivende dokument som omhandler forebyggelse af MRSA-smitte mellem institutionerne. MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus. Retningslinien er gældende for Sundhed og Pleje, Træningsenheden og Tandplejen. 11

Organisationsudvikling på tandreguleringsområdet. Baggrund Der har i en årrække været mangel på specialtandlæger i Danmark. Denne mangel vil i løbet af de næste 5-10 år blive væsentlig større p.g.a generationsskifte indenfor denne faggruppe. Sundhedsstyrelsen har i en rapport fremhævet, at de kommunale tandplejer bør kunne tilrettelægge deres tandregulering, så man udnytter dén kapacitet, der er, bedre. Tandplejens tjenestemandsansatte specialtandlæge fik 1. marts 2005 andet arbejde. Tandplejen mente, at det var nødvendigt, at udnytte denne mulighed til at afprøve Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at organisere tandreguleringen på en anden måde. Formål: For at gøre Greve Kommunes Tandpleje mindre sårbar overfor den nuværende og fremtidige mangel på specialtandlæger og således afprøve, om det er muligt at organisere tandreguleringen i Greve Kommunes Tandpleje med færre specialtandlægetimer og samtidig opkvalificere det nuværende tandplejepersonale. Projektmål: 1. Konkret vil det betyde, at specialtandlægen udelukkende laver de opgaver, som kun hun kan lave. 2. At opkvalificere medarbejderne, og dermed give mulighed for personlig og faglig udvikling og ved at give dem størst mulig kompetence og ansvar, samt udnytte deres uddannelse fuldt ud. 3. At udvikle og afprøve nye måder at gøre tingene på. 4. At udnytte ny teknologi (elektroniske journaler og aftalebog), hvor det giver bedre effektivitet. 5. At ændre administrative og kliniske arbejdsgange, så det bliver mere rationelt. Du kan læse mere om projektet i Årsrapporterne fra 2006, 2007 og 2008. Resultater i 2009: Projektet startede i 2005 og er nu i drift med gode resultater. Vi lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det betyder, at 29 % af 9. klasserne har modtaget tandreguleringsbehandling. Vi har ingen ventetider af betydning. Effektiviseringen er opnået ved at planlægge arbejdet på nye måder. I slutningen af 2008 satte vi et Lean -projekt igang, som har kørt hele 2009. Vi lavede patientflow-diagrammer, som synliggjorde, hvor flaskehalsene var i patientforløbene, og derefter ændrede vi procedurerne, så ventetiderne blev mindre. Der er også givet mulighed for at tandreguleringen kan bruge flere klinikstole, dermed kan tilsætningen af patienterne blive mere fleksibel, hvilket også øger effektiviteten. 12

Patienttilfredsheden er øget væsentligt med de nye tiltag. I starten af projektet var det udelukkende tandplejere, der udførte behandlingerne. Fra 2008 er klinikassistenterne blevet opkvalificeret, så de kan udføre nogle af behandlingerne, og dermed kan vi få et større patientflow. Ny elektronisk teknologi: Da den nye version af de elektroniske journaler har været behæftet med mange fejl, har vi besluttet at udskyde tandreguleringens overgang til elektroniske journaler til forår 2010. Konklusion: Normeringen på tandreguleringen var i 2009: ½ specialtandlæge. 2,4 tandplejere. 4,1 klinikassistenter. Den løsning vi har valgt svarer til, at 1 specialtandlæge klarer 24.000 børn. Det almindelige niveau er 8-10.000 børn pr. specialtandlæge. Vi har vist, at det er muligt at organisere tandreguleringsopgaven med færre specialtandlægetimer, og dermed, at det er muligt at udnytte den sparsomme specialtandlægekapacitet mere effektivt. Det er et stort arbejde at få rettet tænder og ikke altid lige behageligt! Men resultatet taler for sig selv! 13

Det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Introduktionsmøde til Tandplejen: Tandplejen har lavet sine introduktionsmøder som sædvanligt i forlængelse af Sundhedsplejens mødregrupper. Det vil sige, når børnene er ca. 5 måneder. Derudover har vi deltaget i følgende specialgrupper en god start, unge mødre, tvillingegruppen samt en præmaturgruppe. Disse besøg prioriteres højt, da vi hér på et meget tidligt tidspunkt kan give sundhedsfremmende information og dermed forebygge uvaner i at opstå, samt opfange de problemer der allerede måtte være opstået. Det sundhedsfremmende arbejde starter før de første tænder. Forældrene er målgruppen, når det drejer sig om de små og mindre børn. Tandplejen ønsker et tæt samarbejde med forældrene omkring børnenes tandsundhed. Det er vores erfaring, at det er en fordel for barnets tandsundhed, at forældrene er med til undersøgelsen både med hensyn til tandbørstning, forebyggelse af huller og syreskader. Fakts om syreskader. Forbruget af søde læskedrikke er steget markant de senere år over hele landet, og ifølge en kostundersøgelse foretaget af Fødevarestyrelsen indtager børn i alderen 4-14 år i gennemsnit knap 3,5 liter sodavand og saftevand om ugen. Det vil sige, at det store forbrug starter tidligt og er tæt knyttet til forældrenes eget forbrug af læskedrikke. Forbruget har allerede nu resulteret i en betydelig stigning i antallet af børn med alvorlige syreskader på tænder. Syreskader er uoprettelige. Emaljen kan ikke genskabes, og derfor er forebyggelse den eneste vej frem. Det er vigtigt at oplyse forældrene om et fornuftigt indtag af søde læskedrikke. I 2009 har Tandplejen for første gang kunnet trække statistikker på antallet af syreskader ud af vores egne journaler. Hermed kan vi se, hvor mange af Greve Kommunes børn, der er ramt af syreskader. 14

Antal Tandplejens årsrapport 2009 Vi har inddelt dem i 3 alvorlighedsgrader: Middel (Erosio dentium), alvorlig (Erosio dentium profundus) og let (Erosio dentium superficialis). På kurven ses, at syreskaderne for alvor starter omkring 10 års alderen. Vores opgørelse viser, at 397 børn og unge i ramt af syreskader i Greve Kommune. Disse børn, unge og deres forældre skal have særlig grundig information om, hvordan de kan stoppe den dårlige udvikling for barnets tænder. Informationen foregår primært på klinikken. 40 Syreskader i Greve Kommune 35 30 25 20 15 10 Erosio dentium Erosio dentium profundus Erosio dentium superficialis 5 0 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Alder Omlægning og digitalisering af undervisningen, Fra skoleåret 2009-10 omlagde Tandplejen vores undervisning i skolerne. Fremover vil vi undervise i 3.klasse og 6.klasse i stedet for børnehaveklassen. Vi vil desuden undervise i 9.klasse i stedet for 8.klasse. Grunden til at vi flytter undervisningen fra børnehave-klassen til 3. klasse er, at i de små klasser er det forældrene, der børster børnenes tænder. Børnene ikke har motorik til det, før de er ca. 10 år. Derfor skal vi ikke lære børnehaveklassebørnene at børste tænder. Det skal vi lære forældrene, når de kommer med deres barn på tandklinikken. 3.klasse: Projekt 3.klasse rejser børster. Målet er, at børnene får færre huller, sundere tandkød og mindre risiko for syreskader. Dette opnås ved at styrke børnenes motoriske tandbørstefærdigheder. 15

Undervisningen er gennemført som pilotprojekt på 3 skoler i 2009. Det har været godt, men erfaringerne fra de 3 pilotprojekter bruges til at ændre undervisningen en smule, så det bliver endnu bedre for de kommende 3.klasser 6.klasse: Undervisning om syreskader. Tandplejen vil undervise børnene i 6.klasse om syreskader, da vi har konstateret, at det er et stødt stigende problem. Undervisningen gennemføres foråret 2010. 9.klasse: Tandplejens undervisning i de store klasser vil indeholde generel viden om tandforhold. Undervisningen er gennemført i efteråret 2009. Vi er i fuld gang med at digitalisere undervisningsmaterialet, så Tandplejen også på dette område fremstår som en moderne virksomhed med PowerPoint præsentationer i stedet for de gammeldags lysbilleder. Tandplejerne planlægger og udfører det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde, og koordinerer indsatsen og informationerne med vores tværfaglige kolleger. Klinikassistenterne udfører nogle af de forebyggende opgaver, når det praktisk passer ind i dagligdagen. Den individuelle forebyggende undervisning. Det behovsorienterede, individuelle forebyggende arbejde ved stolen udføres løbende. Det individuelle forebyggende arbejde består af samtaler med børn, unge og deres forældre om, hvordan de bedst passer på deres tænder. Vi instruerer i tandbørstning og/ eller brug af tandtråd. Derudover bliver der lakeret kindtænder og udført fluorbehandlinger efter behov. 16

Undervisning på sprogskolen. Tandplejen har undervist de etniske kvinder på sprogskolen i generel tandsundhed. Dagplejens dag. Tandplejen deltog som sædvanlig i dagplejens dag. Det er en god mulighed for os til at møde dagplejerne, som vi ellers ikke direkte har mulighed for at informere om, hvordan man bedst opnår en god tandsundhed. Sund og Grøn i Greve Det største sundhedsfremmende arrangement i 2009 var Sunde og Grøn i Greve arrangeret af Center for Sundhed. Der var mange besøgende i og omkring Tandplejens telt, og stor interesse for vores udstilling og aktiviteter. Karius og Baktus var også en succes i år! Der var trængsel i boden. Der var stor interesse for vores plancher Det er sjovt at øve sig i at børste tænder! om sukker og syre i kosten. 17

Omsorgstandplejen. 301 borgere har været tilmeldt Omsorgstandplejen i 2009. I en kommune af Greves størrelse er ca. 600 borgere omfattet af tilbuddet om Omsorgstandpleje. Tandplejen har i 2009 sammen med Pleje og Omsorg arbejdet for at sikre, at flere borgere visiteres til dette tilbud, som de er berettiget til. Det er en landsdækkende tendens, at de ældre har bedre og bedre tænder og derfor beholder deres egne tænder højere op i alderen. Det betyder, at tidsforbruget og udgifterne til behandlingerne stiger. Se nøgletal på side 5. Da antallet af behandlinger øges betyder det, at udfordringerne med arbejdsmiljøet også bliver større. Vi har derfor også i 2009 haft fokus på arbejdsmiljøet i Omsorgstandplejen. I 2009 blev tandklinikkerne på Strandcentret og på Hedebo væsentligt forbedret. Nu er der så gode arbejdsmiljømæssige forhold på alle 4 plejecentre, som det er muligt. Omsorgstandplejen tager også på hjemmebesøg hos de borgere, som ikke kan komme ud. Specialtandplejen. Specialtandplejen er stadig efter kun 3 år under opbygning og udvikling. Det er en spændende udfordring, både fagligt og organisatorisk. I 2009 gennemførte vi forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter for børn og unge i Specialtandplejen. Tandplejerne underviste børnene i Havanna Klub og på Bugtskolen. De underviste også personalet på Skelbakken, som er en institution for børn og unge med alvorlige fysiske og psykiske handikap. Personalet på Hedelund Plejecenter er kontaktet med henblik på at igangsætte forebyggende aktiviteter for beboerne, som er voksne. Det er lykkedes at få flere af de omfattede borgere til at modtage tandbehandling. Antallet steg fra 101 til 127. Vores endelige mål er at ca. 240 borgere tager imod tilbuddet. Borgerne i Specialtandplejen er meget dårlige og kan oftest ikke opsøge tandpleje selv. Derfor må vi regne med, at for at få flere visiteret til Specialtandplejen skal vi opsøge dem dér, hvor de er. Det vil sige på Hedelund Plejecenter og hos de hjemmeboende. En vigtig del af arbejdet er at brede information ud om Specialtandplejens tilbud til vores tværfaglige samarbejdspartnere i Greve Kommune. Behandlingerne kræver stor fleksibilitet af medarbejderne, og det er en stor tilfredshed, at det lykkes. De hjemløse. Én af Tandplejens tandlæger arbejder i sin fritid på tandklinikken for de hjemløse i København. Arbejdet foregår på frivillig basis, og bidrager til Tandplejens samlede kompetencer i tandbehandling af voksne i Specialtandplejen. 18

Oralmotorisk Team. Oralmotorisk Team Greve er et tværfagligt team, der er etableret i samarbejde mellem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), Træningsenheden og Tandplejen. Teamet har siden juni 2007 bestået af fysioterapeut, ergoterapeut, talepædagog og tandlæge. Indtil oktober 2009 var det kun talepædagogen og tandlægen, der var uddannet Castillo Morales terapeuter, men fra oktober 2009 er fysioterapeuten og ergoterapeuten også uddannet Castillo Morales terapeuter. Teamet tilbyder undersøgelse og vejledning til børn med vanskeligheder inden for områderne: Sutte-, synke- og tyggefunktion Spise- og drikke funktion Savlen Kommunikation Teamet arbejder tværfagligt efter Castillo Morales Konceptet og tager udgangspunkt i hele barnets motoriske og sensoriske udviklingstrin. På landsplan er antallet af Oralmotoriske Teams med både talepædagog, ergoterapeut, fysioterapeut og tandlæge begrænset og heraf kun få, hvor alle Teamets medlemmer er uddannet Castillo Morales terapeuter. Indtil juni 2009 har Teamet mødtes ca. hver tredje uge, men pga. stor efterspørgsel af Teamets kompetencer, mødes Teamet fra august 2009 1xugentlig og tilbyder undersøgelse og vejledning til børn fra Greve Kommune samt til børn fra andre kommuner mod betaling. Et typisk forløb i Oralmotorisk team består af 3 besøg. I 2009 har Teamet haft 13 børn fra andre kommuner. Hele Teamet har haft 4 børn fra Greve Kommune, og 4 børn er undersøgt af 2 af Teamets medlemmer. Derudover har tandlægen set 2 børn pga. sutte/spise problemer, og et barn har været drøftet i Teamet. De børn, der har været i Oralmotorisk Team, har eksempelvis været børn med: sproglige vanskeligheder, Downs syndrom, multihandicap, forsinket udvikling, verbal dyspraksi, udtalevanskeligheder, autisme og spisevanskeligheder, føtalt alkohol syndrom, spiseproblemer/spisevægring, sutteproblemer. 19

Tandlægekonsulenten. Kommunen skal ansætte en tandlægekonsulent, som tandfagligt skal vurdere indkomne ansøgninger om sociale tilskud til tandpleje i henhold til følgende love: Helbredstillæg: Lov om Social Pension (folkepensionister) 14a Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig førtidspension mv. 18 Personligt tillæg Lov om Social Pension (folkepensionister) 14 lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig førtidspension mv. 17 stk. 2 Kontanthjælp: Lov om aktiv Socialpolitik 82 Lov om integration 36 I Greve Kommune har Tandplejen i 35 år varetaget konsulentopgaven. I 2009 blev der behandlet ansøgninger for 3,7 mill. kr. og bevilget 2,3 mill.kr. (61,6 %. ). Der er behandlet i alt 251 ansøgninger. Greve Kommune har sparet godt 1,4 mill.kr. i forhold til det ansøgte beløb. Afdeling Ansøgt beløb Anbefalet beløb Antal sager Bevillings % Socialcentret 1.211.673kr. 560.835kr. 52 46,3 % Pension 2.528.082kr. 1.741.896kr. 199 68,9 % Total 3.739.755kr. 2.302.731kr. 251 61,6 % Da det fortsat er uafklaret, om tandlægekonsulenter må indkalde borgere til klinisk visitation, har der ikke været indkaldt borgere i 2009. Sundhedsstyrelsens nye vejledning for anvendelse af fyldningsmaterialer, hvor plastmaterialer fremover skulle være det primære materialevalg, trådte i kraft pr. 1. oktober 2008, og man ville derfor i 2009 kunne forvente en stigning i udgiften til tandbehandling, da borgere med helbredstillæg er berettiget til tilskud til ydelser, hvortil der ydes tilskud fra Sygesikringen. Tallene for de ansøgninger, der er behandlet af tandlægekonsulenten, viser imidlertid kun en lille stigning på 0,2 % i tilskudsprocenten, som i 2008 var 68,7 % på pensionsområdet. Fra Tandplejens dagbog. Tandplejens bus var til diskussion i 2009. Tandplejens busser har i alle 35 år transporteret en del af de mindre skolebørn mellem skolerne og Tandplejen. Fordelene er, at det er nemt for forældrene, og vi sikrer os, at også de børn, hvis forældre ikke tager med deres barn til tandlæge, kommer til tandlæge. Det er også nemmere at få 20

tiderne midt på dagen fyldt op. Børnene synes, det er sjovt at følges med kammeraterne. Ulempen ved bustransporten er, at vi får mindre kontakt med forældrene omkring børnenes tænder. Der er også udgifter for Tandplejen forbundet med bustransporten. Resultatet af diskussionerne blev, at Børne- og Ungeudvalget besluttede at bevare Tandplejens bus. Vandet i Tune- området var i forsommeren forurenet. Det fik også konsekvenser for Tandplejen, da vi bruger vand ved tandlægestolen til alle behandlinger. Vi klarede denne udfordring ved, at Tuneklinikkens tandlæger og deres klinikassistenter tog til Hedely Tandklinik. Hér deltes man om pladsen. Heldigvis havde en del medarbejdere noget ferie. Patienterne fik tilbudt enten at få behandlet deres huller på Hedely Tandklinik (af Tuneklinikkens personale) eller vente til vandet i Tune var i orden. Samtidig tilbød vi de patienter, der kun skulle undersøges, at vi kunne gøre det (uden vand) på Tune Tandklinik. Problemerne med vandkvaliteten trak ud til et godt stykke hen på eftersommeren, og klinikassistenterne på Tuneklinikkens kontor havde en stor udfordring i at give vores patienter den bedst mulige service på trods af de besværlige vilkår. Heldigvis var alle, både personale og borgere, meget fleksible og forstående. H1N1 influenzaen. I løbet af sommeren 2009 blev influenza A (H1N1) udråbt til en pandemi. Efter sommerferien var det første Tandplejens sikkerhedsgruppe derfor gjorde, at sætte os grundigt ind i Sundhedsstyrelsens vejledninger. For at få så meget viden som muligt og for at ensrette vores foranstaltninger, mødtes vi med lederen af Sundhedsplejen og lederen af Træningsenheden. Vi blev enige om følgende fælles tiltag i forbindelsen med forebyggelse af Influenza A (H1N1): Håndvask og hånddesinfektion er det absolut vigtigste. Desinfektion af tastaturer og telefoner. Ingen halvsyge børn modtages til behandling. Ingen halvsyge medarbejdere møder på arbejde. På et fællesmødes for alle Tandplejens medarbejdere fredagen i den første uge fremlagde sikkerhedsgruppen sine beslutninger. Der var stor tilfredshed fra medarbejderne over de klare udmeldinger. Vi mødte også forståelse fra forældrenes side. I skrivende stund (februar 2010) har vi endnu ikke haft problemer med influenza A-smitte. 21