GEJRFUGLEN. Østjysk Biologisk Forening 39. ÅRGANG. NR. 3 SEPTEMBER 2003 ISSN 0900-4114

GEJRFUGLEN Østjysk Biologisk Forening 39. ÅRGANG. NR. 3 SEPTEMBER 2003 ISSN 0900-4114

Østjysk Biologisk Forening er en forening for aktive naturinteresserede med det formål at udbrede kendskab til naturen samt at skabe kontakt mellem disse natur interesserede. Dette sker ved at arrangere foredragsaftener og ved tilrettelæggelse af ekskursioner og lokalitetsundersøgelser samt ved udgivelse af tidsskriftet GEJRFUGLEN. Oplysninger om foreningen kan fås ved henvendelse til: Østjysk Biologisk Forening Postbox 169, 8100 Århus C Indmeldelse i ØBF sker ved at indbetale kr. 100.- (eller kr. 125.- for familiekontingent) på foreningens giro nr. 7 14 83 13. Medlemmer modtager automatisk GEJRFUGLEN, der normalt udkommer 4 gange om året. Ældre årgange (før 1991) sælges for kr. 50.- Løssalg efter aftale. Ved køb af flere numre opnås prisreduktion. Enkelte årgange og enkelte numre er udsolgte. Gejrfuglen: Materiale til bladet (artikler, mindre meddelelser, opfordringer til indsamlinger, tegninger, fotos m. v.) sendes til foreningen på ovenstående adresse eller til redaktøren. Manuskripter bedes skrevet på maskine eller computer. Indsendte disketter vil blive tilbagesendt efter brug hvis det ønskes. Illustrationsmateriale kan leveres som tegninger, papirbilleder eller dias. Tabeller og grafer foretrækkes leveret på diskette. Kontakt evt. Chr. Lange for at høre nærmere detaljer om formater og lignende. Indhold Korsedderkoppens hjulspind........... 1 Dagsommerfugle på Vorsø............. 5 Grævlingers habitatvalg............... 15 Naturglimt.......................... 18 Referater........................... 24 Fotokonkurrencen 2001 & 2002........ 29 Program 2003:3...................... 32 Tegninger og grafik: Jens Gregersen: 6, 8, 10, 11, 13, 14 & 40. S. 17: Birgitte Møller, Dyrenes Liv, København 1893. S. 23: 5000 Animals. Pepin Press 2001. S. 40: Graphic Ornaments. Pepin Press 2001. Fotografier: Fotograf er angivet i teksten Forside: Grafik efter fotografi af Chr. Lange. Annoncepriser: 1/2 side: kr. 60.- 1/1 side: kr. 120.- Kontakt bestyrelsen vedr. annoncer. Opsætning og layout: Christian Lange (ansv. redaktør) ISSN 0900-4114 Pris for dette nummer: kr. 35.00 http://www.gejrfuglen.dk gejrfuglen@mail.dk

Korsedderkoppens hjulspind Thomas Hesselberg Korsedderkoppen (Araneus diadematus) er uden tvivl én af vores lettest genkendelige arter. Dens størrelse og det hvide korsformede mønster på bagkroppen gør en artsbestemmelse i naturen til en simpel sag (se fig. 1). Den kan undertiden forveksles med den nært beslægtede Araneus quadratus, som har omtrent samme størrelse og kan findes på de samme habitater. Men Araneus quadratus har et kvadratformet mønster på bagkroppen. Korsedderkoppen er vidt udbredt og kan findes i hække og haver. Den foretrækker dog buske og anden vegetation i hedeagtigt landskab. Jeg har især fundet store mængder siddende på enebærbuske nær Molslaboratoriet. Overvintrende juvenile individer begynder at dukke frem i foråret og de første spind kan undertiden findes allerede i slutningen af April. Efter 3-4 hamskifter for hanner og 5-6 for hunner bliver de kønsmodne. Voksne individer kan findes over hele sommeren, men flest i det tidlige efterår. Her kan man undertiden være heldig og se en eller flere hanner sidde afventende i yderkanten af hunnens spind. Så snart hannerne bliver kønsmodne opgiver de at bygge deres eget spind og tilbringer i stedet resten af deres korte liv på jagt efter hunner. Hannerne er, udover deres mindre størrelse, lette at skelne fra hunnerne på deres lange ben, slanke krop og opsvulmede palper. Fig. 1. Korsedderkoppen i centrum af sit spind med et bytte. Billedet er taget på Molslaboratoriets område den 23. august 2001 og viser en voksen hun. Foto: Thomas Hesselbjerg. Korsedderkoppens spind kan ofte være svære at få øje på i naturen, men tidligt om morgenen kan man se dråberne af dug siddende som perler på en snor langs spindets tråde. Er man ikke helt så morgenduelig er en anden mulighed simpelthen at kigge efter edderkoppen selv. Ofte sidder korsedderkoppen i midten af sit spind og venter på at et uheldigt byttedyr flyver ind i spindet. Dette gælder især de juvenile, som tilmed benytter sig af en forsvarsmekanisme med voldsomme ryste bevægelser der skjuler deres konturer. Denne mekanisme virker dog stik mod hensigten på menneskelige edderkoppejægere, idet den gør edderkoppen betydelig nemmere at 1

finde. Ønsker man virkelig at studere korsedderkoppens spind nærmere kan man tage én med hjem, da det er relativt nemt at få korsedderkoppen til at spinde i fangenskab. Korsedderkoppens spind er et hjulspind, dvs. et cirkulært formet to-dimensionalt spind (se Fig. 2). Spindet er forbundet til den omgivne vegetation med 3 5 kraftige tråde (de er ikke medtaget i figur 2). Ved beskrivelse af hjulspindet er det ofte opdelt i 4 områder hvor geometrien især i den nordlige (øverste) og sydlige (nederste) del afviger fra hinanden. Hjulspindet er asymmetrisk med den sydlige del større end den nordlige, hvilket skyldes at edderkoppen, som følge af tyngdeloven, kan bevæge sig hurtigere nedad, og dermed dække et større areal, end opad. I omtrent midten af spindet finder man et cirkulært område, hvor edderkoppen sidder og venter på bytte. Udenfor dette område finder man, den såkaldte frie zone, som er uden andre tråde end de konvergerende radier. Dernæst følger fangst-spiralen som, i modsætning til resten af spindet, består af klæbrige tråde. Yderst omgives hele spindet af en ramme, fra hvor trådene til den omgivende vegetation Fig. 2. Et digitaliseret billede af korsedderkoppens spind. De stiplede linier deler spindet op i 4 dele. A) Spindets centrum. B) Den frie zone. C) Fangst-spiralen. D) Rammen. E) Radierne. F) Spiral omdrejning. G) Maske størrelse. H) Retningsændring 2 er fasthæftet Desuden går radierne fra rammen ind mod centrum. I korsedderkoppens normale spind er der omkring 30-40 radier og disse er, udover at være det bærende skelet der holder fangst-spiralen på plads, også vigtige som signal-tråde, der fortæller edderkoppen om retning til og type af bytte fanget i spiralen. Kigger man lidt nærmere på geometrien i fangst-spiralen, så er en parameter som maske-størrelse vigtig. Maskestørrelsen er defineret som afstanden mellem to spiraomdrejninger (se Fig. 2). En anden karakteristik ved hjulspindet er de V-formige mønstre (se H i Fig. 2), som fremkommer fordi edderkoppen ofte skifter retning mens den bygger fangst-spiralen. Variationen i den detaljerede geometri i hjulspindet er stor, både blandt forskellige individer, men også blandt efterfølgende spind af den samme edderkop. Denne variation skyldes både ydre forhold såsom temperatur, og indre fysiologiske forhold i edderkoppen, såsom sult-niveau. Variationen er også stor mellem forskellige arter af hjulspindere. Grundstrukturen er dog næsten altid den som ses i figur 2, om end visse arter har modificeret den en anelse. Eksempelvis har Zygiella x-notatai en fri sektor i fangst-spiralen. Selve konstruktionen af hjulspindet foregår overraskende hurtigt, hvis man ser bort fra den indledende fase med at udforske omgivelserne og lokalisere et egnet sted at placere spindet. Der går normalt kun en 30-40 minutter fra den første tråd er lagt til korsedderkoppen sidder klar i centrum af sit nye spind. Så man skal være ret heldig for at observere spinde-adfærden i naturen og i givet fald vil det næsten altid være konstruktionen af fangst-spiralen man ser, idet den optager langt størstedelen af den samlede konstruktionstid. Chancen er dog absolut til stede, hvis man bevæger sig ud tidligt om morgenen lige efter solopgang i et område med en høj koncentration af korsedderkopper. Spindet holder nemlig ikke længe og skal fornyes daglig. Selvom korsedderkop-

pen foretrækker at bygge sit spind i perioden omkring solopgang, kan man imidlertid være heldig og observere byggeadfærden på alle tidspunkter af døgnet, især umiddelbart efter et heftig regnskyl eller kraftig blæsevejr. Konstruktion af hjulspindet følger en streng orden, som kan opdeles i 6 faser. Fase 0: Udforskning af omgivelserne og bestemmelse af egnet placering for spindet. Fase 1: Konstruktion af centrum og de første radier. Edderkoppen starter med at placere en vandret brotråd mellem to punkter. I midten af denne fasthæftes en ny tråd til et punkt længere nede. Dette bevirker at brotråden trækkes nedad og at en Y-formig struktur dannes, som udgør det fremtidige centrum og de 3 første radier. Fase 2: Færdiggørelse af ramme, centrum og radier. Efterfølgende radier placeres samtidig med at rammen udbygges. Dette sker ved at edderkoppen bevæger sig ud ad en eksisterende radius indtil den når et punkt på rammen, hvor den fasthæfter sin sikringstråd. Der er derved skabt en midlertidig radius, som edderkoppen bevæger sig tilbage mod centrum ad samtidig med den erstatter den midlertidige radius med en permanent. Dette giver ophav til det blomsterlignende bevægelsesmønster som kan ses i figur 3a. Fase 3: Konstruktion af hjælpe-spiralen. Når alle radierne er bygget fortsætter edderkoppen med at konstruere en spiral mellem radierne (se Fig. 3b). Denne hjælpe-spiral stabiliserer spindet og virker som stillads under konstruktion af fangstspiralen. Den fjernes samtidig med at fangstspiralen bygges og kun små trådtotter i det færdige spind afslører dens tidligere placering. Fase 4: Konstruktion af fangst-spiralen. I modsætning til i hjælpespiralen, så holdes afstanden mellem efterfølgende spiral omdrejninger i fangst-spiralen konstant (se Fig 3c). Den bygges fra rammen og ind mod centrum, med hyppige retningsskift. Bygningen af fangst-spiralen er en møjsommelig proces på grund af de mange omdrejninger og optager hovedparten af den tid, som edderkoppen bruger på at konstruere spindet. Fase 5: Slutjusteringer af spindet. Edderkoppen standser bygningen af fangst-spiralen lige før den når centrum, men den fortsætter med at fjerne hjælpe-spiralen, hvorved den frie zone dannes (se Fig. 2). Det er stadigvæk lidt af et mysterium, hvordan edderkoppen orienterer sig mens den bygger sit spind. Siden edderkoppen uden problemer bygger sit spind i mørke, spiller synet og lyspåvirkning ikke nogen væsentlig rolle. Forsøg i en klinostat (en boks udsat for konstant rotation, hvori edderkoppen bygger sit spind) viser at tyngdekraften spiller en rolle, men samtidig har forsøg i rummet, vist at korsedderkoppen er i stand til at bygge et nogenlunde normalt spind selv uden tyngdekraft. Det vides at edderkoppen benytter tidligere lagt tråde til at orientere sig med og derudover menes den at huske sine egne bevægelser og derved vide hvor den er i forhold til spindet. Men det er et område hvor yderligere forskning er nødvendigt. Fig. 3. Korsedderkoppens bevægelsesmønster mens den bygger sit hjulspind. Optaget ved hjælp af et computer automated video tracking system. a) Konstruktion af ramme, centrum og radier. b) Konstruktion af hjælpe-spiralen. c) Konstruktion af fangst-spiralen. d) Det færdige spind. 3

I løbet af 50 erne og 60 erne blev der således foretaget en stor mængde forsøg med utallige kemikalier, som næsten alle påvirkede hjulspindets geometri i mindre eller større grad. En mulig kandidat-toksin for fremtidige mere specifikke forsøg er amfetamin, som påvirker næsten alle områder af spindet, men dog især fangst-spiralen mens radier og ramme forbliver mindst påvirket (se Fig. 4). Meget forskning er endnu nødvendig før vi bare kan begynde at forstå hvordan korsedderkoppen, med dens simple hjerne, er i stand til at bygge en så, set med ingeniør øjne, kompliceret struktur som hjulspindet. Fig. 4. Et fotografi af det første spind, som korsedderkoppen har lavet efter indtagelse af vandig opløsning af sukker og amfetamin. Foto: Thomas Hesselberg Observationer af juvenile korsedderkoppers først spind, samt forsøg med at holde edderkopper i glas, hvor de ikke har mulighed for at bygge spind, har vist at det første spind der bygges er lige så perfekt som spind bygget af erfarne edderkopper. Der finder altså med andre ord ikke nogen læreproces sted. I stedet har korsedderkoppen et indbygget genetisk program, som den følger under konstruktionen af spindet. Computersimulationer viser at overraskende få og simple regler kan føre til dannelse af det komplicerede hjulspind. Vores viden om disse regler, og deres samspil med de ydre og indre faktorer der påvirker edderkoppens adfærd, er dog endnu yderst begrænset. En mulig fremgangsmåde, for at forøge vores viden, er at give edderkoppen neurotoksiner, der går ind og påvirker specifikke områder af byggeadfærden. Interessant nok er trangen til at bygge spind så stor hos korsedderkoppen, at den vil forsøge at bygge næsten uanset hvad den udsættes for. Dette inkluderer, udover fjernelsen af et eller flere ben, at administrere kemikalier op til koncentrationer, der tydeligvis påvirker dens evne til at udføre koordinerede bevægelser. Yderligere læsning Foelix, R. F. Biology of Spiders 2nd Ed. Oxford University Press. Oxford 1996. Hesselberg, T. Web-building behaviour in Araneus diadematus Cl.: Effects of temperature and neurotoxins on the behaviour and web-geometry. MSc. Thesis. University of Aarhus. 2002. Nørgaard, E. Spindelvæv. Natur og Museum. 26. årgang. 1987. Vollrath, F. 1992. Analysis and interpretation of orb spider exploration and web-building behaviour. Advances in the Study of Behaviour 21: 147-199. Witt, P. N., Reed, C. F. 1965. Spider-web building. Science 149: 1190-1197. Forfatter Thomas Hesselberg University of Bath England Email. T.Hesselberg@bath.ac.uk 4

Dagsommerfugle på Vorsø Jens Gregersen Øen Vorsø i Horsens Fjord er godt kendt som værende et Fristed for planter og Dyr også de såkaldt skadelige. Undertegnede har været engageret i Vorsø siden 1973 og i perioden 1979 til 2000 tidvist været ansat til forskellige rutinefunktioner i forbindelse med arbejdet, der udførtes på den økologiske felstation Vorsø. Vorsø har en meget lang historie hvor man sporer, at øen har været mere eller mindre opdyrket siden 1200. Oplysninger bliver naturligvis mere og mere fragmentariske jo længere tilbage i tiden man ønsker oplysninger. Den 62 ha store Vorsø, med omliggende holme, blev i 1926 købt af Københavns Universitet med midler fra et legat oprettet af Zoologen Herluf Winge, der ønskede at oprette, som han udtrykte det; eet eller flere Fristeder for den beklemte flora og fauna. Øen har tilhørt flere af egnens store gårde og sidst Stensballe. I 1928 ophørte størstedelen af landbruget og skovbruget endeligt. I 1978 ophørte de sidste 15 ha med at være opdyrket. Hermed var hele øen uden nogen form for dyrkning. Samtidig overgik ejerskabet til staten og en Feltstation blev oprettet 1. Juli 1979. Idag fungerer øen som naturreservat under Skov- og Naturstyrelsen, med administration under Silkeborg skovdistrikt. Med feltstationens oprettelse blev iværksat en række rutineregistreringer og undersøgelser. Vegetationens udviklingen havde været beskrevet grundigt siden reservatets oprettelse med etablering af prøvefelter og fastsatte rutiner for en tiårig taxation af skovenes udvikling. De botaniske undersøgelser i 1980erne af de nye fredmarker er udført af Hans Peter Lorenzen. Tidligere arbejder er fulgt op af Kaj Halberg, der i 1991 kortlagde hele øens flora. Feltstationens arbejde var i hovedtræk at kortlægge ynglefuglenes forekomst samt tællinger af rastende fugle bl.a. ved hjælp af linietakseringer. Hertil kom arbejdet med Skarverne, som var iværksat allerede i 1972. I perioden 1994-2000 var feltstationen under Danmarks Miljøundersøgelser. Det var i samme periode, hvor begrebet naturovervågning blev forsøgt indført som redskab for at måle naturtilstanden i landet med f.eks orkidé overvågning og en række registreringer, som spændte fra padder, insekter til fugle. Imidlertid løb det hele langsomt ud i sandet og de fleste feltstationer, som var oprettet i 1970erne blev lukket. Dette bringer mig frem til nærværende artikels emne, nemlig forekomsten af dagsommerfugle på Vorsø. Jeg foretog noter om dagsommerfugle allerede i 1977 under mine første længerevarende besøg på øen. Siden er noteret alle observationer af de mere 5

usædvanlige arter, medens de almindeligt forekommende kun er noteret usystematisk, men dog med regelmæssige bemærkninger om forekomst. Som f.eks. bemærket 9/8 1998: Af samtlige dagsommerfugle var 50% Kålsommerfugle, 30% dagpåfugleøjer og 10 % Nældens Takvinger. Dagsommerfugle blev dog genstand for systematisk optælling i en periode i 1990erne hvor der blev foretaget linjetaksering. Åbne områder var indtil 1990 domineret af Gederams. Disse arealer er idag enten groet til i busk- og trævækst eller erstattet af Agertidsel, Hindbær og Stor Nælde. Udviklingen på de sidst tilkomne fredmarker har været anderledes end de første fra 1928. Årsagen skal ses i sammenhængen med en forøget mængde kvælstof, dels fra fuglekolonier og dels fra nedbør. Det faktum at grundvandstanden er steget i forbindelse med den endelige afvikling af landbruget, har sandsynligvis også en betydning. Vigtigt for dagsommerfugle er skovkanter og de stadigt åbne områder mellem skovene, ikke mindst arealet omkring bebyggelserne der holdes fri for højere vegetation ved hjælp af tidvis slåning. Disse områder domineres af græsser, vikker, tidsler, Alant og Knopurt. Linjetaksering Figur 1 Kort over Vorsø med anvendte stednavne. Den fede stiplede linje angiver linjetaksering for dagsommerfugle 1992-1997 Biotoper på Vorsø Vorsøs flora og vegetation opdateret til 1992 er publiceret af Halberg 1996. Vegetationen har ændret sig markant siden da, især på de sidst opgivne landbrugsjorde, der nu har ligget i 25 år. De opgivne landbrugsjorde benævnes Fredmarker. Store dele af de i 1928 opgivne landbrugsjorde, de gamle Fredmarker, er idag ungskov bestående af Ask og Ahorn. Men såvel i 1991 som nu i 2003 er de sydvestlige dele stadig med åbenlandspræg. De nye Fredmarker var i 1992 stadig præget af store områder med lav vegetation; græsser, hovedsageligt Fløjelsgræs og urter, men med opvækst af især Ask. Denne opvækst har i 2003 ændret store dele af de nye fredmarker til ungskov af Ask og Ahorn. I perioden 1992-97 udførtes linjetakseringer med henblik på registreringer af dagsommerfugle. En rute på 1,5 km blev anlagt så den fulgte flest mulige forskellige habitater som rakte fra skovkanter, områder under tilgroning til åbent græsland (se fig. 1). Disse takseringer blev i perioder udført hver 5. dag og er ikke publiceret. Kun nogle totaler er bragt i de årsrapporter som felstationen producerede i perioden 1980-1996. En oversigt over årsmaks. på samtlige arter registreret på linjetaks. er vist i tabel 1. I materialet indgår 51 takseringer (rute på fig. 1). Forårs-taksering er kun foretaget 1995-97. I 1994 er de fem takseringer foretaget i august-september, hvilket er grunden til at Engrandøje mangler. 6

1992 1994 1995 1996 1997 Stregbredpande 27 12 45 13 24 Stor Kålsommerfugl 31 6 19 9 19 Lille Kålsommerfugl 85 52 39 22 24 Grønåret Kålsommerfugl 1 16 23 50 Aurora 11 7 20 Citronsommerfugl 3 1 1 Nældens Takvinge 32 13 82 7 6 Dagpåfugleøje 25 6 34 7 12 Admiral 2 13 8 3 1 Tidselsommerfugl 2 2 5 18 Storpl. Perlemorssommerfugl 1 1 3 Okkergul Pletvinge 1 Græsrandøje 15 11 46 22 32 Engrandøje 60 15 16 23 Okkergul Randøje 4 1 4 Skovrandøje 2 2 Almindelig Blåfugl 1 2 1 Guldhale 2 2 1 1 Lille Ildfugl 1 1 1 Total arter 14 12 19 12 15 Total takseringer 9 5 16 12 9 Tabel 1. Maksimale antal Dagsommerfugle på linjetaksering 1992-1997 (1993 ikke medtaget). Artsliste Nedenstående artsliste er baseret på noter udført 1977-2003 samt materialet fra i størrelsesordenen 50 takseringer 1992-1997. Det er hovedsageligt egne iagttagelser, men også andre observatører har bidraget, først og fremmest Lars Abrahamsen, Thorkil Brandt, Max E. Nitschke, Carsten Monsrud, Jens Christian Friis Nielsen, Jens Frimer Andersen, Jan Olsen, Karl Erik Stovgaard og Kaj Halberg. Det skal understreges, at data vedrørende dagsommerfuglenes forekomst på Vorsø, ikke er foretaget på grundlag af indfangede eksemplarer. Stregbredpande (Thymelicus lineola) Almindelig i græsområder mange steder på øen samt i kystzonerne. Er set i stort tal på linjetakseringerne i 1990erne. Se tabel 1. Bredpanderne dukker op i begyndelsen af juni og flyver sommeren igennem på græsarealer med rig urtevegetation bl.a Vikker. Det er kun Stregbredpande som med sikkerhed er konstateret alle år. Tidligste er 7/6 1994. Skråstregbredpande (Thymelicus sylvestri) Menes at forekomme, men er ikke forsøgt bestemt med sikkerhed. Arten kræver at være indfanget for at kunne artsbestemmes sikkert fra Stregbredpande. 7

Stor Bredpande (Ochlodes venata) Regelmæssig på græsbevoksede områder. Ikke set med sikkerhed i de senere år. Arten er første gang konstateret med sikkerhed 21/7 1990. Stor Kålsommerfugl (Pieris brassicae) Almindelig, særlig i august. Stor Kålsommerfugl varierer stærkt i antal fra år til år. På linjetakseringerne var der op til 31 som maksimum. Siden er Stor Kålsommerfugl bemærket talrigere, såvel i 1998 (29/8 50) og 2001 i antal nær 75 flyvende pr. dag primo august. 15/8 2001 bemærkes at 60% af de flyvende dagsommerfugle var Stor Kålsommerfugl. Lille Kålsommerfugl (Pieris rapae) Nogle år meget almindelig. I 1986 og 1987 bemærkedes arten fåtalligt. Forekom talrigt på linjetakseringerne i 1990erne, se tabel 1. Grønåret Kålsommerfugl (Pieris napi) Almindelig. Flyver fra tidlig forår og sommeren igennem, men forekommer uregelmæssig og synes at mangle nogle år. Af og til er den talrigere om foråret, som f.eks i 1997. Se tabel 1. Hvor angivelsen på 50 er en forårsforekomst. Aurora (Anthocharis cardamines) Registreret årligt i maj og er gennem årene set mellem 20/4 og 25/6. Aurora ses langs skovkanterne og yngler på engen mellem skovhegnet og Østerskov, hvor Engkarse forekommer. Aurora var aftagende i antal perioden 1985-1990. Siden 1994 er den i højere grad bemærket i de tiltagende bevoksninger af Løgkarse som vokser overalt på øen. Højeste antal på linjetakseringerne er 20 i 1997, se tabel 1. At den mangler på linjetakseringerne i 1992 og 1994 skyldes at der ikke er takseret i Auroras flyvetid. Orange Høsommerfugl (Colias crocea) I invasionsåret 1983 blev denne hos os så sjældne art observeret to gange på Vorsø; 9/8 og 19/8. Begge gange var det langs øens sydkyst. Citronsommerfugl (Gonepteryx rhamni) Ses årligt. Almindeligvis bemærkes Citronsommerfugle i juli-august, men også årligt som tidlige eksemplarer i april eller ult. marts, f.eks. 28/3 2002 1. Seneste er 9/10 1995 1. På linjetakseringerne (tabel 1.) er der set op til to eks. Iris (Apatura iris) Denne pragtsommerfugl blev første gang konstateret på Vorsø 12/7 1988 hvor Kaj Halberg tilkaldte mig fordi han havde set en sommerfugl han aldrig havde set før. Det var naturligvis en Iris som sværmede omkring det daværende stuehus. Kort efter befandt den sig på jorden, sugende i sig af en olieplet fra traktoren. Næste observation var 8/7 1992 hvor en Iris havde forvildet sig ind i en af feltstationens rum. Siden er Iris set mere og mere regelmæssigt og i de senere år årligt, sidst 9/7 2002 og 30/7 2003. Begge gange sad den på træværk i forbindelse med huse, sugende væske. Iris er 8

sandsynligvis fastboende på Vorsø idet dens fødeplante Seljepil er talrig. Arten opholder sig oftest højt oppe i trækronerne og er derfor vanskelig at få øje på. Iris må betragtes som forekommende på Vorsø i forbindelse med sin generelle fremgang i østjylland. Sørgekåbe (Nymphalis antiopa) Første observation er fra 1/9 1984 hvor en Sørgekåbe fløj i nogle Mirabel-toppe midt på øen. Den blev også set foruragere på nedfaldne Mirabeller her. Eksemplaret blev set nogle få gange de følgende dage indtil 6/9 sammesteds. Siden er arten set 24/4 og 21/9 1995 1 begge gange. Dernæst 22/4 1996 1 og 1/4 1997 1. Og sidst 13/8 2003 1 omkring Mirabeller. Dagpåfugleøje (Inachis io) Almindelig. Den flyver på de første solskinsdage i marts, eller tidligere, aftager i antal gennem forsommeren, for at forsvinde nogle uger, inden den nye generation dukker op fra midt i juli, men ofte senere. Tidligste obs. af ny generation er 8/7 1992 1 (helt nyklækket eks.). Dagpåfugleøjet varierer meget i antal fra år til år, men synes i de seneste år generelt at være talrigere end Nældens Takvinge. Overvintring er konstateret på loft og udhus. Linjetakserings maksimum er 34 i 1995, se tabel 1. I 2002 bemærkes Dagpåfugleøjet at være talrig fra begyndelsen af august. 19/6 2002 bemærkes en stor forekomst af larver på Stor Nælde larver i hobetal. Også i 2003 var den markant talrig. Admiral (Vanessa atalanta) Forekomsten af Admiral har ændret sig de senere år. Indtil 1990 blev der tidligst bemærket Admiral sidst i juli. I løbet af de sidste ti år er der i stigende omfang set Admiraler tidligere på året og ofte allerede i april. I den meget varme juni 1992 bemærkedes at der fløj påfaldende mange Admiraler. Også i 2002-03 blev set Admiraler fra tidlig forsommer til en uge ind i juli. 9/7 2002 bemærkedes et meget affløjet eksemplar som det sidste af første generation. Arten er måske begyndt at overleve overvintrende som imago. Alle år er Admiraler iagttaget regelmæssigt og til tider talrigt i august-sept, endog til omkring 25/10. Seneste er 31/10 1989 og 30/ 10 1995. Gode flyveår var 1981, 1986 og 1994. Maksimum på linjetaksering er 13 i 1994. Se tabel 1. og 2. Tidselsommerfugl (Cynthia cardui) Som hos Admiralen er der også hos Tidselsommerfuglen konstateret en tidligere forekomst siden midt i 1990erne. Før den tid optrådte arten fra sidst i juli eller først i august, men ustabilt, udeblev ofte. Mest talrig er den bemærket i 1980, 1986, 1996, og 2003 hvor den var rekord talrig. På linjetakseringerne blev den registret årligt 1992-1996 med maksimum på 18 i 1996. I 2003 optrådte Tidselsommerfuglen regelmæssigt og i perioder dagligt fra 4/6. Dette resulterede i en meget stor forekomst 25/7-25/8 hvor op til 50 individer fløj på Vorsø 4/8, hovedsageligt på blomster af Lille Knopurt og Kantet Tidsel. I 2002 var første observation 23/6 1, maksimum 16/8 9. Et par sene forekomster: 10/10 1992 1 og 1/10 1995 1. Nældens takvinge (Aglais urticae) Som Dagpåfugleøjet en karaktersommerfugl på Vorsø, der optræder forholdsvis stabilt fra tidligt forår og sommeren igennem, dog med tiltagen i august. Enkelte år er Nældens takvinge set i overordentlige store mængder, f.eks i 1995 med 82 på linjetaksering, se tabel 1. 9

Overvintrer i øens huse og udhuse. Siden 1998 konstateres at Nældens Takvinge er mere fåtallig end Dagpåfugleøjet, et indtryk der også er opvejet af de senere års observationer. Det hvide C (Polygonia c-album) I sensommeren 1988 mødte jeg i frugtplantagen på Brigsted Strand den kendte sommerfuglesamler Strandbæk fra Horsens. Han var ude efter Det hvide C som han mente kunne tages sådan en sensommerdag med sol. Det skulle vare en del år før jeg så den på Vorsø, nemlig 26/5 og 30/5 2002, hvor et slidt eksemplar sad på vejen mellem skovene. Måske dette individ havde lagt æg på de mange Stor Nælde som findes på øen, så jeg kikkede efter den i sensommeren. Men det skete først 27/3 2003, hvor jeg så et eksemplar midt på øen ved husene. Det tredje Hvide C var 5/8 2003 1 ved vejen. Tre observationer på eet år har også noget at gøre med at Det Hvide C i disse år skulle være igang med at brede sig fra sydøst. Nældesommerfugl (Arachinia levana) Denne smukke og ejendommelige sommerfugl indvandrede til Vorsø i 1997. Den er således ikke registreret på de daværende linjetakseringer. De første observationer: 1997: 7/5 1 Vestermark og 1998: 12/8 1 gårdspladsen. Siden er den set i tiltagende regelmæssighed. I 2003 er Nældesommerfuglen bemærket dagligt over to perioder der ligger mellem 8/5 5/6 og 30/7 13/8. Forekomsten i 2003 er den hidtil mest vedvarende med et maksimum på 5 eks. Indvandringen til Vorsø skal ses i den generelle fremgang op langs den jyske østkyst. At Stor Nælde er talrig på Vorsø er utvivlsomt et gode for arten. Kejserkåbe (Argynnis paphia) 11/8 1980 fouragerede en Kejserkåbe på tidsler ved gården. Siden er den ikke set, helt i overensstemmelse med den generelle retræte i østjylland. Storplettet Perlemorsommerfugl (Issoria lathonia) Uregelmæssig. I 1992 optrådte den dog meget regelmæssigt. Ellers f.eks.: 19/6 1997: 1, 28/5 2003 1. Okkergul pletvinge (Mellicta cinxia) Denne efterhånden sjældne sommerfugl er bemærket uregelmæssigt gennem årene, men kun sikkert bestemt 22/5 1993 1, 25-28/6 1995 1 set dagligt på stien langs Vesterskov, 28/5 2003 1. Græsrandøje (Maniola jurtina) 10 Flyver almindeligt i de åbne områder på gamle og nye fredmarker. Linjetakseringernes årsmaks fortæller noget om talrighed; se tabel 1.

Tidligste obs.: 8/6 2002. Flyver talrigst i juli for at aftage i august, ses sjældent til ind i september. Engrandøje (Aphantopus hyperantus) Begynder oftest at flyve omkring 1. Juli og er da nogle uger meget almindelig, hovedsageligt på nye fredmarker fra midt i 1980erne. F.eks. 7/7 1986 20-30 bemærket på de nye Fredmarker. En ekstrem stor forekomst 10/7 2002 50 sværmende på græssteppe helt ude mod sydvest på øen hvor der er meget åbent, tilgrænsende strandengsområdet Kalvøerne. Tidligste er 17/6 1992 mange centralmarken. Engrandøje aftager stærkt efter midten af juli og er kun sjældent set i august. Okkergul Randøje (Coenonympha pamphilus) Almindelig. Begynder at ses hen i juni i områder med græssteppe og kan enkelte år være talrig. Se tabel 1. Skovrandøje (Pararge aegeria) Ses årligt langs skovkanterne og inde i skovene, oftest i august. Det er noget tilfældigt om den bemærkes, hvilket sker såvel i forsommeren til hen i september. Tidligste observation er 10/5 2003 1, er set endnu i september til ind i oktober. Guldhale (Theckla betulae) Betragtes som fastboende på Vorsø, omend den langtfra ses hvert år. Blev først bemærket 31/7 1981 og 19/8 1985. Herefter 17/8 1992 2. De følgende år er den bemærket med større hyppighed i åbne områder og skovkanter med større Slåen krat. I 1995 var Guldhalen særligt talrig og den blev set fem steder på centralmarken midt på øen, baseret på observationer fra 19/8 til 20/9. Alle observationer var i tilslutning til større Slåen krat, maks. 10/9 4. Sidst Guldhalen er set på Vorsø er 3/8 2002 2 ved laboratoriet. En eftersøgning af æg 21/2 1998 af Karl Eril Stovgaard resulterede i talrige fund på Slåen. 11

Blåhale (Quercusia quercus) Dette egedyr er kun bemærket få gange, f.eks. 28/7 1998: 1 ved egene i Vesterskov ved laboratoriet. I dette tilfælde fordi den var kommet ned fra trækronerne hvor den normalt færdes. En eftersøgning af æg 21/2 1998 af Karl Erik Stovgaard resulterede i enkelte fund i bladknopper af Eg på Vesterskovs sydside. Det hvide W (Satyrium w-album) Indtil omkring 1990 blev W-album bemærket næsten årligt langs Vesterskovs sydbryn i juliaugust. Sidst den er konstateret er som æg i februar 1998 ved Karl Erik Stovgaard, på Elm i blomsterknopper på Sydmark. Den tiltagende Elmesyge har givet reduceret arten så meget, at den ikke længere bemærkes. Grøn busksommerfugl (Callophys rubi) Arten er konstateret ganske få gange, f.eks. 11/5 1993 1 på sydsiden af Vesterskov. Lille Ildfugl (Lycaena phlaeas) Ses ikke årligt længere. Blev oftest truffet ved husene, op til 5 eks. i 1980erne, oftest i august. Tidligste er 26/5 1993 1 ved husene. Sidst set 15/7 2002 1. Dværgblåfugl (Cupido minimus) Er bemærket enkelte år ved husene, men observationerne er lidet konkrete, men dog troværdige. Sidst set 31/7 2002 1. Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus) Ses årligt. Er bemærket på gamle og nye fredmarker og ved husene, samt stien mellem gården og laboratoriet. Den er fåtallig. I 2003 er den bemærket 2/6 2 hanner og 5/8 1 par i parring. 12 Konklusion Udviklingen på Vorsø går mod tætsluttet skov. Den østlige del af øen er allerede skovdækket, medens de sydvestlige områder stadig er meget åbne på grund af mindre frøspredning fra Ask og Ahorn, to arter som vil komme til at dominere hele øen i fremtiden. Eg og Bøg vil forekomme, men ikke i større sammenhængende bevoksninger. For dagsommerfuglene er Vorsø, som den har fremstået fra de sidste landbrugsjorde blev opgivet i 1978 til nu, et ideelt levested i sin afveksling. En tredjedel af øen er stadig uden tætsluttet skov, men præget af en mosaik af områder med græslette og urtevegetation, til busklandskab domineret af Slåen, Seljepil, Hassel, Tjørn og Mirabelle. Partielt er der i de generelt åbne områder grupper af Ask, Ahorn, Elm og Rødel. Dertil kommer den meget lille del af øen som omfatter det gamle haveareal omkring husene, som holdes åben ved slåning. Området omfatter 2 ha, hovedsageligt med græsslette og tilgrænsende bevoksninger af Slåen, Eg og Poppel. Dette område vil i fremtiden mere og mere blive en lysning midt på øen og sandsynligvis til stadighed opretholde bestande af en række af de arter som er fundet på Vorsø de sidste 25 år. Hertil kommer kystzonen som også vil forblive med den status der er kendt idag og sikre levested for yderlig en række arter. I perioden 1977-2003 er mindst to arter indvandret, nemlig Iris og Nældesommerfugl som henholdsvis lever på Seljepil og Stor Nælde. Begge fødeplanter er i fremgang på øen; samtidig er begge sommerfugle i fremgang på landsplan. Sørgekåbe og Det hvide C, der begge er østligt og kontinetalt forekommende arter, forekommer typisk som tilflyvere i gunstige år. Det hvide C er potentiel som fastboende på Vorsø, da den også har Stor Nælde som fødeplante. En række typiske arter for græssteppe og overdrev kan forventes at gå tilbage eller forsvinde, dog er de forekommende så robuste, at de vil overleve meget længe. Storplettet Per-

13

lemorsommerfugl, der ellers ikke er sjælden i Jylland, er sandsynligvis tilflyver på Vorsø og klarer sig bedst i varme og solrige somre. Hvorvidt Okkergul Pletvinge, som er truffet ret regelmæsigt på Vorsø gennem årene, er fastboende er også et spørgsmål. Tilflyvning af dagsommerfugle kan kun forventes, hvis der er et potentiale i nærheden, eller om der er tale om direkte invasion som hos Orange Høsommerfugl som optrådte på Vorsø under tilflyvningsåret 1983. Overordnet er det kendt, at dagsommerfugles forekomst i Danmark har været meget betinget af kulturlandskabet, eller kombinationen af grænseområdet mellem oprindelig natur og landbrugsland; her det vi kendte indtil for 30-50 år siden. På Vorsø er det interessant hvor længe den kendte sammensætning af dagsommerfugle vil kunne holde sig efterhånden som hele øen groer til. Eet er så hvad de forholdsvis få arter af dagsommerfugle kan fortælle, noget andet er de meget mere artsrige natsommerfugle incl. micros. Heldigvis er der allerede for disse gruppers vedkommende foretaget en omfattende registrering på Vorsø i årene 1995-1997, baseret på lysfældefangst. Omkring 330 arter er registreret og optalt i ugeperioder, et materiale som er en del af et nordisk/baltisk natsommerfugle-overvågningsprogram. Artslisterne er indtil videre publiceret i årsrapporterne fra Vorsø i 1995 og 1996. Gregersen, J. (1998): Årsrapport 1996. Vorsø. Naturovervågning. Danmarks Miljøundersøgelser. 59 s. Arbejdsrapport fra DMU nr. 82 Halberg, K. & Gregersen, J., 1992: Vorsø - Årsrapport 1990. Skov- og Naturstyrelsen. Halberg, K. 1996: Flora og vegetation på naturreservatet Vorsø 1930-1992. Flora og Fauna 101: 79-100. Jessen, K. 1968: Flora og vegetation på reservatet Vorsø i Horsens Fjord. Bot. Tidsskr. 63 1-201. Lorenzen, H. P. 1982: Sekundær succession på Vorsø. Licentiatafhandling ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, København Monsrud, C. 2001: Kulturgræsningens betydning for dagsommerfugle. Gejrfuglen 37: 1-6. Stoltze, M. 1996: Danske dagsommerfugle. København Forfatterens adresse: Jens Gregersen Vorsøvej 30, Søvind 8700 Horsens Litteratur Dal, T. & Fabricius, P. 1993: Vorsø V. Registrering af vedvegetation i skovene og udvalgte prøveflader på Vorsø 1992. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Gregersen, J. (1997): Årsrapport 1995. Vorsø Naturovervågning. Danmarks Miljøundersøgelser. 49 s. Arbejdsrapport fra DMU nr. 41 14

Grævlingers habitatvalg Marie Karlsson Introduktion Den Europæiske grævling (Meles meles) tilhører Musteliderne. Den er vidt udbredt i Europa og kan findes fra Middelhavet og helt op til det nordlige Rusland. Grævlinger er territoriale og lever ofte i familiegrupper. Hver familie har ihvertfald én hovedgrav (mindst tre indgange) og flere sekundære grave (mindre end tre indgange) indenfor deres territorie. En hovedgrav er der, hvor grævlingerne opholder sig det meste af tiden, f.eks. overvintrer og føder unger. Derimod er brugen af de sekundære grave sæsonpræget og bliver ofte brugt i sommerhalvåret. Disse grave bliver bl.a. brugt til hvile og som tilflugtssted. Antallet af brugte grave varierer meget mellem årene. Der er også en stor årlig forskel på, hvor mange grævlinger, der bruger den samme hovedgrav. Antallet af grævlinger per hovedgrav varierer også afhængigt af lokaliteten. Grævlinger er nataktive og ofte bevæger de sig først op af graven ved solnedgang og vender ikke tilbage før solopgang. Grævlinger er altædende og er det største rovdyr vi har i Danmark. Deres hovedføde i Danmark er regnorm, men ofte spiser de den mad de kommer forbi under deres natlige vandring. Hvis der er en type føde, der er rigeligt af, vil grævlingerne ofte koncentrere sig om denne. Ved analyse af grævlingers afføring har man ud over regnorme fundet en lang række forskellige rester bl.a. plantemateriale, snegle, insekter, fisk, frøer, fugle og forskellige småpattedyr. Man har sågar fundet større pattedyr som får, ræv og rådyr. Der er mange meninger om, hvilke faktorer der er medvirkende til grævlingernes placering af et gravsted. Eftersom landskabet er rumligt og heterogent er der mange faktorer, som kan influere grævlingernes valg af habitat. Fordelingen af grave i landskabet er blandt andet relateret til fødetilgængligheden. Eftersom grævlinger vil minimere energiomkostningerne ved fødesøgning, vil placeringen af graven kunne forklares udfra spredningen af føde og fødeområder. En anden faktor, der kan være af betydning for gravenes placering i landskabet er jordbundskarakteristika, højde, hældning, skråningens retning, skov, o.s.v. Landskabsændringer kan også påvirke tilstedeværelsen af grævlinger. Effektivisering af landbrug og skovbrug samt udbygning af infrastruktur (veje, jernbaner, huse o.s.v.) har resulteret i en hurtig modifikation, tab og fragmentering af grævlingernes oprindelige levesteder. Tidligere fik man information om grævlingernes forekomst i Danmark udfra jagtudbyttestatistikken. Denne information blev brugt 15

til at evaluere grævlingernes populationsstatus. Antallet af skudte grævlinger blev brugt som en indikator for populationens udvikling. I løbet af 1964/65 til 1993/94 faldt antallet af skudte grævlinger fra ca. 3000 til 900. Det vil sige, at jagtudbyttet af grævlinger faldt med ca.2/3 på 20 år. Dette fald indikerede at antallet af grævlinger blev mindre, men det reflekterede også en holdningsændring i forhold til grævlingejagt. Eftersom grævlingerne har været fredet siden 1994 får vi ikke længere løbende information om grævlingernees populationsstatus. I dag kan man bruge antallet af trafikdræbte (veje, jernbaner) grævlinger som en indikation på tilstedeværelsen af grævlinger i et område. En alternativ måde at undersøge ændringer i grævlingepopulationen er ved at systematisk kortlægge deres forekomst i et begrænset område. Registrering af grævlinger I forbindelse med mit specialestudium ved Biologisk Institut, Aarhus Universitet, kortlagde jeg i løbet af juni-juli 2001 grævlingegrave i et område omkring Bjerringbro i Viborg Amt. Det samlede undersøgte område var på 8 km 2 og fordelt på 32 områder (0.25 km 2 ). Undersøgelsesområderne var inddelt på basis af trædække og var inddelt i fire grupper med 8 områder indenfor hver kategori. Den første gruppe havde et samlet trædække på 0-25%, og de andre grupper havde 25-50%, 50-75% og 75-100% trædække. Disse grupper var udvalgt fordi mængden af trædække antages at være relevant for grævlingernes placering i landskabet. Alle områder blev nøje undersøgt for grave ved at to personer systematisk gik langs transekter og gennemsøgte hele området. Når en grav blev fundet noteredes en række forskellige feltvariable indenfor 25 m. fra graven. Placering af grævlingegrave Skov var af stor betydning for placeringen af grævlingegrave i området ved Bjerringbro. Skoven er sandsynligtvis af stor betydning 16 fordi den giver grævlingerne større muligheder for at finde et skjulested. Et godt trædække medfører at grævlingerne kan forlade deres grave uden at blive set. Desuden er der større muligheder for at ungerne kan lege i nærheden af graven uden at blive opdaget af rovdyr eller mennesker. Det var særligt i områderne med moderat trædække at gravene var placeret. Dette kan forklares ved, at grævlingerne her har tilstrækkeligt mange muligheder for at finde et velegnet sted at placere deres grave. Herudover er fødetilgængeligheden stadigvæk stor i et område med moderat skovdække. Det er nemlig påvist at fødetilgængeligheden for grævlinger falder i forhold til densiteten af skov. En anden faktor af betydning for gravenes placering var hældning af skråningen, hvor graven var placeret. Det er flere fordele for grævlinger at have deres grav på en skråning. For det første er det nemmere for dem at fjerne det udgravede sand. Desuden er det lettere for dem at finde et passende jordlag eftersom der er større sandsynlighed for at den er eksponeret. Skråninger er herudover mere tørre og varmere eftersom de er veldrænede. Heterogeniteten af et område var også en vigtig økologisk faktor, der påvirkede grævlingernes tilstedeværelse i Bjerringbro. Dette skyldes at et varieret område automatisk vil bidrage til større diversitet af planter og dyr. Endvidere stiger antallet af skjulesteder. Forstyrrelse tæt på gravene var også af stor betydning for om der var aktivitet i gravene. Mange grave i Bjerringbro var udsatte for skovarbejde. Rundt om mange grave var der fældede træer, hjulspor og maskiner. Grævlinger forlader ofte en grav, der jævnligt bliver forstyrret og flytter til en sekundær grav indenfor deres territorum. Antallet af brugte grave i Bjerringbro var 8.75 grave/10 km 2. Densiteten af brugte grave i et område er påvirket af omgivelserne. I nogle områder i England, hvor landskabet er et mosaikagtigt kulturlandskab, der består af

mange fragmenter af skov og opdyrket land, er densiteten af grævlinger stor (20 grave/10 km 2 ). Derimod er densiteten af grævlingegrave kun 0.4 /10 km 2 i nogle store skovområder i østeuropa. Udfra disse tal kan antallet af anvendte grave i Bjerringbro betragtes som moderate. Sammenfatning Grævlingerne er i nogle tilfælde i stand til at tilpasse sig mennesket og sommetider drage fordele deraf. Desværre er de meget følsomme overfor forstyrrelser lige omkring graven. Jævnlig forstyrrelse kan forårsage at grævlingerne flytter fra et område og dermed medføre til artens forsvinden. Forfatterens adresse Marie Karlsson Ny Munkegade 62, 3. th 8000 Århus C e-mail: ior_amk@hotmail.com 17

NATURGLIMT Bent Vestergaard Petersen VEJRET Maj var lidt kølig og vi fik dobbelt så meget regn som normalt, men i slutningen fik vi endelig rigtig varme, og det blev helt sommeragtigt. Den varme, solrige sommer fortsatte gennem juni og juli, men med regn som normalt. Sidst i juli fik vi hedebølge og tørke og det fortsatte ind i august. Samlet blev sommeren den 4. varmeste siden 1900. BOTANIK Nyt fund af Pilledrager Et nyt fund af Pilledrager (rødlistet V) er gjort i en lille sø lige vest for Hærvejen ved Bjerlev Hede nær Give. Her vokser den i en pæn bestand på sandbund nær bredden. I Vejle Amt er den i øvrigt kun kendt fra 2 nygravede vandhuller, det ene på Bjerlev Hede, mens fundene i Århus Amt er af ældre dato. Endnu et nyt fund af Spæd Kløver Den meget spæde Spæd Kløver (rødlistet V) er opdaget på Halk Hoved. Den var ellers regnet som uddød i Sønderjyllands Amt. I Jylland er den i øvrigt kun kendt fra Skallingen og er i de sidste år fundet 3 steder mellem Kolding og Vejle Fjord. På Trelde Næs vokser Spæd Kløver i og langs kanter af et hjulspor 18 gennem en lavning på et strandoverdrev med følgearter som Tudse-Siv, Harrild, Fliget Vejbred, Enårig Rapgræs, Tidlig Dværgbunke, Spyd-Mælde og Sump-Evighedsblomst. Kronløs Springklap genfundet i Vejle Amt Kronløs Springklap (rødlistet R) er glædeligt blevet genfundet i Vejle Amt med en lille bestand i Lindfald ved Rosenvold. Den var ellers ikke angivet fra Vejle Amt siden 1920, og den blev regnet som uddød. Fundet i Lindfald kan muligvis dreje sig om en gammel kendt bestand, idet der ligger et belæg på Botanisk Museum indsamlet i 1908 ved Rosenvold. Kronløs Springklap er kun kendt fra få spredte fund ned gennem Jylland og de sydlige Øer. Tyndakset Star på nye lokaliteter Tyndakset Star (rødlistet R) er fundet på to nye lokaliteter i det østjyske. I Lindfald ved Rosenvold vokser ca. 10 store og mindre tuer langs en fugtig skovvej for øvrigt tæt på Kronløs Springklap. I Dybdal Skov ved Bjerrelide syd for Horsens er der fundet 32 tuer langs skovvej og skovsti. Underligt nok mangler der fund af Tyndakset Star omkring Horsens, men med fundet i Dybdal skov er springet nu blevet mindre til den næste kendte lokalitet mod nord nemlig Østergård Skov ved Odder.

Kæmpe-Star forvildet eller spontan? Det er velkendt, at Kæmpe-Star dyrkes i haver og kan forvildes med udkastet haveaffald. I nogle tilfælde kan den træffes tilsyneladende vildtvoksende langs bække i fugtige kløfter, uden at der er haver eller andre forvildede planter i nærheden, og så kan det være vanskeligt at fastslå om den optræder spontan eller forvildet. Kæmpe-Star er fundet flere steder i Moesgård-skovene. Planterne ved Friheden vokser sammen med andre haveplanter tæt på bebyggelse, men længere syd på vokser en plante lige syd for Blommehaven i kuperet kystskov sammen med bl.a. Sanikel og Skovbyg. Også langs en bæk i Hørret Skov vokser Kæmpe-Star helt naturligt, mens fundet i Hattemager Skov er ret tæt på haver. Nye forvildede fund af Kæmpe-Star er gjort i Elbæk Skov ved Horsens ret tæt på et skovbryn og i Vejle Nørreskov. Her står en gammel tue langs en sti på kanten af en bækgrøft sammen med bl.a. Elfenbens-Padderok. Men tæt ved ligger en sump med Strudsvinge, Snebær og Nordisk Stormhat, der klart peger på en forvildning, og der er da også haver tæt ved voksestedet. Kæmpe-Star. Foto: Chr. Lange For alle fundene gælder, at der ikke er fundet småplanter i nærheden, som det ses ved de naturlige bestande ved Munkebjerg. Så de nævnte fund må alle regnes som forvildede. Purpur-Gøgeurt ved Nørrestrand Ved Nørrestrand lige øst for Lindskov Knude blev der fundet ét individ i begyndende blomstring den 5. juni. Fundet er interressant, idet der på De Vilde Blomsters Dag i 1988 blev fundet et eksemplar omtrent det samme sted. Trods ihærdig eftersøgning i de mellemliggende år blev dette individ ikke genfundet. Er det den samme plante, der nu kan blomstre efter at fåregræsningen er afløst af kvæggræsning, eller er der tale om ny spredning? Purpur-Gøgeurt vokser også lige vest for Lindskov Knude med enkelte individer, men ellers skal man helt over på den sydøstlige side for at finde den. Et underligt sted for Kødfarvet Gøgeurt! I en lysning i en nåleplantage ved Giveegnens Museum vokser mindst 400 store, blomstrende individer af Kødfarvet Gøgeurt. De gror på sandet jord sammen med arter som Alm. Kongepen, Ager-Tidsel, Bitter Bakkestjerne, Ager-Padderok, Alm. Røllike og Pomerans-Høgeurt en usædvanlig florasammensætning og ikke de arter, man kunne forvente sammen med Kødfarvet Gøgeurt. Oprindelsen er i øjeblikket uvist, men det skal bemærkes, at området tidligere er brugt som mergelgrav. Så orkideerne kan måske have vokset i en fugtig lavning i den gamle, kalkrige mergelgrav, der siden er blevet dækket af sand. Vegetationen virker også noget forstyrret. Fjer-Knopurt er ikke sjælden i Vejle Amt Gennem en målrettet eftersøgning af Fjer- Knopurt i Vejle Amt er den blevet fundet på ca. 25 lokaliteter. Eftersøgningen var en del af et EU-overvågnings-projekt (NOVANA), som DMU står for. Fjer-Knopurt er en dansk ansvarsart med hovedparten af sine kendte, danske voksesteder i Vejle Amt. I Danmark 19

er den kun fundet i Øst- og Midtjylland og på Fyn. I Vejle Amt er den ret hyppig mod syd omkring Vejle, Fredericia og Kolding, mens den tynder kraftigt ud mod nord og vest. De fleste fund blev gjort i vejkanter, der ofte også ligner artens naturlige biotoper - urterige kystskrænter, skovlysninger og krat. Forskelligbladet Tidsel i Østjylland Forskelligbladet Tidsel er især fundet i den nordlige del af Jylland og aftager mod syd og øst, hvor den er sjælden og aftagende på Øerne. I Østjylland er der kun få fund. Velkendt er den fra Hørslev Krat ved Århus, og i 2003 gav en lille efterlysning kendskab til 6 lokaliteter i Vejle Amt flere steder ved Fousing og Mindstrup Mark nær Jelling, i Feldmosen ved Jelling, ved Tykhøjetvej syd for Give, ved Gravens og i Bjerre Skov syd for Horsens. Flere af fundene er gjort i vejkanter, der da også kan minde om artens naturlige biotop skovenge. Strand-Skræppe fundet på Vorsø Ca. 100 individer af Strand-Skræppe er fundet ved Vesterdam på Vorsø. Planterne er meget kraftige, næsten 1 m høje og med brede blade. Strand-Skræppe varierer meget i størrelse afhængig af næringsrigdommen i jorden på dens voksesteder. Ved Vesterdam er jorden formentlig kraftig gødsket efter skarverne, hvilket forklarer de meget kraftige planter. Der er ikke kendskab til andre fund i Østjylland i nyere tid af denne art, men gamle fund foreligger fra Binderup Bugt, ved Randers, ved Katholm, og den er desuden findet et par steder på Samsø og Tunø. Nogle fund af gullistede arter Finger-Lærkespore (gullistet A) er fundet ved Dragsmur på Mols. I Østjylland er den i nyere tid ellers kun kendt fra Dråby, Glatved Strand, Rugård Sønderskov og en skov ved Brabrand. Engblomme (gullistet X) er meget glædeligt genfundet ved Nørrestrand med ca. 5 store 20 planter i et område med afhøstede Tagrør. Da det er en eftertragtet plante at grave op til haver, skal voksestedet ikke omtales nærmere. Engblomme er også fundet med 20 individer på NØ-siden af Engelsholm Sø og flere eksemplarer på en eng 11 2 km nord for Grumstrup. Ved Skærven nær Løsning er på to voksesteder fundet 56 planter af Alm. Månerude (gullistet X). Guldblomme (gullistet X) er opdaget i en lille bestand med 8 blomstrende skud mellem grantræer på nyligt tilplantet overdrev ved Dyndmosen nær Egtved. En halv snes planter af Mark-Tusindgylden (gullistet X) er opdaget i vejkanten på hjørnet af Grejs Bakke og Skovvænget i Grejsdalen. Andre fund af sjældnere arter Kæmpe-Rapgræs (rødlistet V) er fundet i endnu et lille væld i Lerbæk Skov, så antallet af kendte voksesteder i Grejsdalen nærmer sig de 20. 3 blomstrende skud af Almindelig Snylterod er fundet i Vejle Nørreskov ved Frederik den VII s kæmpehøj. En lille bestand af Femradet Ulvefod er opdaget i krattet omkring søen ved Skjern Ås udspring. Almindelig Ulvefod overlever med nød og næppe tilgroningen på en vejskrænt i Gødding Skov. Der er nu kun to små, vegetative bevoksninger tilbage af en tidligere langt større bestand. Et par sjældne indslæbte arter. Jordkastanje er fundt langs naturstien, der løber på tværs (Ø-V) af Uldrup Bakker. Den blev på en ekskursion med Botanisk Forening i 1950 erne fundet i området, men blev regnet som forsvundet. Den er kun kendt fra ca. 10 nyere fund i Danmark, bl.a. ved Ry og Vester Nebel. Et par individer af den blå-blomstrede Kæmpe-Turt er set langs en grøft ved Hornsyld.

SVAMPE I Vejle Nørreskov er der fundet en svamp som helt ny for Danmerk. Det drejer sig om Micropeziza poae, der er opdaget på blade af Mose-Bunke. Det er ikke en stor og prangende svamp, og når finderen selv bemærker, at den sikkert findes i enhver god mosebunke-tue i Danmark, går lidt af glansen af fundet! I Strandskoven v. Moesgård Strand og i Vejle Nørreskov er fundet Rosa Fedtporesvamp (rødlistet V) (Aurantioporus alborubescens) på gamle bøgestammer. INSEKTER OG ANDRE LEDDYR Nogle sjældne insekter fra Klejs Bakker. Tidlig Ornamentsvirreflue (Xanthogramma festivum) (rødlistet V) er fanget i Klejs Bakker ved Juelsminde. Den er i nyere tid kun kendt fra ca. 5 jyske lokaliteter. På samme lokalitet blev desuden fundet Artiskok Urtesvirreflue (Cheilosia vulpina) (rødlistet R), Fintandet Randtæge (Coriomeris scabricornis) (rødlistet R) og de sjældne arter Krogtæge (Podops inuncta) og Hvidrandet Tornben (Legnotus limbosus). Interessante fund af sommerfugle Kejserkåbe (rødlistet V) er set i Lottrup Skov med 6 stk. flyvende i skovlysninger og knap 10 stk. på lysåbne skovveje med rig blomstervegetation et par steder i den nordvestlige del af Klejs Skov. Arten findes i Vejle Amt sandsynligvis kun i skove på Juelsminde-halvøen og på Trelde Næs og kun fåtalligt. 2 individer af Markperlemorssommerfugl (rødlistet V) er set ved mergelsporet på Randbøl Hede. Mindst 50 eksemplarer af Okkergul Pletvinge (Melitaea cinxia) (rødlistet V) blev set i slutningen af maj i Klejs Bakker. Lokaliteten er kendt for denne art. Mere end 100 larver af Blodplet (Tyria jacobaeae) (rødlistet V) blev den 12. juli set på Eng-Brandbæger på en brakmark ved Sdr. Egsgårdvej nær Rækkebjerge. Den 6. august var planterne helt afløvede og larverne flyttet til nye friske planter. Det kunne måske være en god art til begrænsning af den giftige Eng-Brandbæger. Nældesommefuglen spreder sig kraftigt i Østjylland. Der er rapporteret mange observationer på Djursland og andre steder i Århus Amt, og den er set flere steder på Juelsminde-halvøen. Og så har der været invasion af Tidselsommerfugl med mange observationer rundt i Østjylland, og det varme vejr i juli og august har sikkert også passet den. Fund af nogle sjældne biller Skjoldbillen Cassida stigmatica (rødlistet R) er i antal banket af Rejnfang ved Randbøl den 7. august. Arten er et relativt nyt element i den danske billefauna. I Nordtyskland er arten udbredt og regnes ikke for nogen sjældenhed - og i 1987 blev den fundet første gang i Danmark i Frøslev Plantage. Der foreligger nu yderligere en del fund fra Frøslev Plantage, samt fra Hønsnap og Draved Skov - endvidere også fra Bøtø Plantage på Falster. Tilsyneladende er arten altså under kraftig spredning i Danmark, hvilket det foreliggende fund fra Randbøl bekræfter. Den er monophag på Rejnfang, og forekommer på denne plante sammen med den meget nærtstående art Cassida sanguinea. Da denne plante er almindelig over hele landet på solrige skrænter og langs veje og markskel - er artens muligheder for en fortsat ekspansion i Danmark optimale. 2 eksemplarer af Dværgbillen Ptilium exaratum (rødlistet V) er den 17. juni sigtet af skimlet halmkompost ved Skibet nær Vejle. Med en størrelse på kun 0,6 mm er arten en af vore mindste biller. Den er meget sjælden i Danmark, og i nyere tid er den kun kendt fra Sydsjælland samt fra Jylland ved Vrads Sande, hvor den i april 1992 blev fundet i antal i skimlet 21

halmkompost. I rødlisten er arten opført som Ptilium minutissimum, men slægtens arter har undergået nogle nomenklatoriske ændringer, således at dens rette artsnavn nu er exaratum. 1 ægfyldt hun af Blå/Sort Oliebille (Meloe violaceus/proscarabaeus) (rødlistet/gullistet V/X) er set den 25. maj i Klejs Bakker, og en han af oliebillen Meloe violaceus (rødlistet V) blev den 17. maj set ved Vingsted vest for Vejle krybende på fugtig bund neden for jernalder-husene. PADDER OG KRYBDYR Et meget stort eksemplar af en han af Hugorm blev den 12. maj set ved Kolding Å. Det er første gang, i hvert fald i nyere tid, der observeres hugorm i ådalen. Den 24. juni blev endnu en Hugorm, og denne gang en sort, set i Kolding Ådal ca. 500 m vest for E45. På en grøftekant ved den temporære sø i Ringgive Kommuneplantage lå en stålgrå hugormehan og solede sig den 28. maj. Endelig er en ca. 1 2 m lang Hugorm set krydsende stien mellem Vejlefjord Centeret og Træskohage Fyr, ca. 50 m fra fyret. Et ekspemplar af Snog på ca. 1 2 m krydsede Boulevardbroen ved Vejle Amtsgård med succes den 2. juli kl. 13.45. Gid det gik så godt hver gang! Næsten årligt findes ihjelkørte snoge på Boulevarden dette sted. Ud for lossepladsen på motortrafikvejen i Vejle Ådal blev den 30. juli set et voksent ihjelkørt eksemplar. Endelig blev en mellemstor Snog set svømmende over Vejle Å ca. 20 m opstrøms stemmeværket til Kobberbæk dambrug ved Randbøldal den 25. juli. FUGLE Lidt spredt fra Århus Amt Den genetablerede Årslev Engsø ved Århus har fremvist et imponerende antal fuglearter gennem året. En mere detaljeret genenmgang af årets iagttagelser kan se på DOFs hjemmesider. Som et eksempel kan nævnes, at på en enkelt tur til søen blev der set hele 17 forskellige arter af vadefugle, her i blandt Kærløber. Nævnes skal også, at Fiskeørn har oversomret ved søen, og på et tidspunkt rastede der hele 3 Fiskeørne. På Århus Havn ynglede der i sommers 2 par Klyder, der fik 4 unger hver. Der ynglede desuden 1 par Lille Præstekrave og mindst 5 par Stor Præstekrave. På Djursland ynglede der et enket par Røde Glenter. Og lidt fra Vejle Amt I den genetablerede Ødis Sø blev der i sommers bl.a. set 2 par Atlingand med ællinger, et par Krikand med ællinger, et par Skeand med ællinger og en enkelt Amerikansk Skarvand. I Vejle Amt ynglede der i 2003 hele 4 par Slørugler og 1 par Kirkeugler. I forsommeren er Engsnarre hørt syngende vest for Ejstrup Vang nær Kolding, 2 fugle er hørt i Solkær Enge, 2 mellem Store Lihme og Lille Lihme nær Egtved og en enkelt sang i Sønderkær mellem Uldum og Haurum I den centrale del af Uldum Kær ved fugletårnet rastede en Lærkefalk den 14. juni, og den 15. juni kunne 2 syngende Flodsanger høres på én gang i Tørring Kær langs Sønderbrogade (Tørring-Ølholm-vejen parallelt med Hovedvej 13). En 2K af Sorthovedet Måge rastede 27. juni i slambassinet i Vejle havn. I 2002 sås 3-4 forskellige individer på overnatningsplads i slambassinet i Vejle havn i juli/august. Arten optræder stadig hyppigere i Danmark og snarlig ynglefund i Vejle amt er bestemt en mulighed. 22

En Sortterne fouragerede over havneindløbet til Kolding Havn den 1. juli. En Hvid Stork er set i Kolding Ådal ved udløbet af kanalen fra Harteværket den 1. maj. 1 syngende Vagtel er hørt lige nord for gården Mindstrup mellem Jelling og Vonge den 13. juli. I Frederikshåb Plantage blev en syngende Natravn hørt den 16. juni. Mange iagttagelser af Rød Glente i Vejle Amt Der er en del sommer-iagttagelser af Rød Glente i Vejle Amt, men hvor mange yngler mon? Følgende observationer kan nævnes: Højen Hus ved Vejle den 31. maj, fouragerende ved Ollerup sydvest for Fårup Sø den 8. juni, svævende i ret lav højde vest for Vejle Kommunes deponi på nordsiden af motortrafikvejen den 12. juni og igen den 16. juni, fouragerende ved minkfarm på Teglværksvej ved Løsning den 14. juni, overflyvende ved Hygum nær Jelling den 14. juni, èn set ved amtsgrænsen syd for Kolding ved Tøndervej nord for Troldkær den 14. juni, én set over amtsvejen Bredsten-Ødsted nord for Vejle Å ved Vingsted den 18. juni, én set svævende i Vejle Ådal lige øst for Ravning Station den 19. juni, ét eksemplar set på Egtvedvej midt mellem Bølling og Vester Nebel den 1. juli, én set ved Søgård Sø nær Vamdrup den 8. juli - den så lidt forpjusket ud, men ellers OK, én fugl lige omkring Ildved den 9. juli, én blev set ved Koldingvej vest for Stubdrup nær Vejle den 14. juli og ved Urlev den 16. juli, og endelig blev en fugl set svævende lavt over en mark ved motortrafikvejen mellem Vejle og Børkop den 23. juli. Stribet Ryle ved Galtkær En han af Stribet Ryle i fældningsdragt rastede hele dagen den 13. juli i Galtkær ved Thyregod. Tilsyneladende er det kun det andet fund i Vejle Amt gennem tiderne, sidst var i 1986 på Hjarnø. Stribet Ryle er en meget sjælden gæst fra den østrussiske eller canadiske ishavskyst. Den overvintrer i det sydlige Sydamerika, på New Zealand eller i Australien. I de senere år har der været 3-6 danske fund per år. PATTEDYR Den 6. juni lå en Odder (rødlistet V) og pjaskede rundt mellem åkanderne i Torup Søs sydvestlige hjørne. Vil man vide noget mere om hvad der er gjort af spændende iagttagelser i Østjylland, kan det anbefales at besøge Vejle Amt på http:// www.vejleamt.dk/web/naturogmiljoe.nsf/ menu/nyt_om_sjaeldne_arter og for fuglefolket http://www.dofbasen.dk/. Svampefundene er fra Myconews: myco@vip.cybercity.dk. Dette Naturglimt har gjort flittigt brug af disse. En netversion af floradelen fra de sidste års Naturglimt kan ses på http://home1.stofanet.dk/biobent/ florhodk.htm suppleret med flere iagttagelser, fotos mm. 23

Referater Glatved Strand den 31. maj 2003 Selv om der kom nogle afbud, blev vi alligevel 9 personer på denne botaniktur i pragtfuld solskin til Glatved Strand. Allerede langs markvejen ned mod stranden vakte vejkanterne opsigt med deres særlige flora af kalkelskende plantearter. Omkring P-pladsen blev den første lange liste over specielle arter noteret. Kalken ligger højt i jordbunden ved Glatved Strand og andre steder langs Djurslands østkyst. Af de særlige kalkelskende arter fandt vi Nikkende Limurt, Hjertegræs, Lav Tidsel, Eng-Havre, Dunet Havre, Liden Snerre, Stivhåret Kalkkarse og Stivhåret Borst. Djurslands øst- og sydkyst ligger desuden i det særligt varme og tørre Storebælt-område, hvor en række steppeplanter har sin udbredelse. Omkring bilerne fandt vi af disse Dansk Astragel flere steder, Glat Rottehale, Mark-Bynke, Fladstrået Rapgræs, Blodrød Storkenæb og Sand-Frøstjerne. Hvor kalkbunden er dækket af et tykkere lag sand, voksede andre lyskrævende, interessante arter som Opret Kobjælde i store mængder, Alm. Mælkeurt, Smalbladet Timian, Vår-Star, Bakketidsel, Hulkravet Kodriver, Bjerg- Perikon, Merian, Farve-Visse, Engelsk Visse og Brudurt. I området fandt vi også den indslæbte Mursennep, der her er naturaliseret. I området ved P-pladsen var der for øvrigt mange markfirben, hvor især den pragtfuld farvede han vakte beundring. 24 Nedenfor kalkbakkerne ligger et bredt strandoverdrev af volde af store rullesten iblandet kalk og sand og med fugtige lavninger imellem. Her er Opret Kobjælde i tusindvis sammen med nogle af de tidligere nævnte arter. Her fandt vi Alm. Månerude flere steder og desuden Aks-Ærenpris en steppeplante - i knop, en enkelt Tyndakset Gøgeurt og Vild Hør en kalkplante. I en lavning stødte vi på en art af Øjentrøst, der ikke kunne bestemmes med sikkerhed, da den ikke blomstrede endnu. Nærmere stranden gør saltpåvirkningen sig gældende, og den første salttålende plante, Engelskgræs, dukkede op. På rullestensstrandvoldene var der en flot bestand af Strandkål, og desuden så vi mere almindelige Markfirben med tilskuere. Foto: Lars Skipper

salttålende arter som Strandarve, Strandsennep, Marehalm og Strand-Mælde. I lavningerne var der de salttålende Harrild og Fjernakset Star sammen med Dværg-Star, Top-Star, Hjortetrøst og Krybende Pil. På tilbagevejen gik vi langs foden af kalkbakkerne, hvor vi faldt over en større bestand af Tyndakset Gøgeurt der var ca. 50 planter i fuld flor. Nær ved groede Bakke- Soløje i rigelige mængder og tæt ved Knoldet Mjødurt begge kalk-planter. I en lille lund fandt vi bl.a. Sanikel og Rød Kornel igen indikatorer på kalkholdig jordbund. Der kunne bruges mange timer i dette spændende område, men vi måtte jo hjemad. Så vi sluttede ved lige at gå lidt langs markvejen, og her fandt vi hurtigt Dansk Astragel flere steder. I Jylland er Dansk Astragel kun kendt fra et fund ved Kalø og ellers fra 5 fund langs Djurslands østkyst, herunder Glatved Strand. Så det var et godt fund! Vorsø 7. juni 2003 Iført vaders eller bare ben, bevægede lidt over et dusin ØBF er sig i knæhøjt vand ad ebbevejen fra fastlandet til Vorsø under kyndig vejledning af vores just afgåede formand igennem en halv menneskealder. Jens Gregersen, der er bosat på stedet og har fulgt skarverne i utallige år, ville støde til os senere, hvis han nåede at komme hjem. Efter en kort tur ad stien ind til det eneste hus på øen, forlod vi stien for at gå ind i skoven under kolonien. Vi blev advaret om at skarverne ofte skyder med skarpt fra begge ender i form af hhv. heftigt stinkende ekskrementer og halvt fordøjede opgylpede skrubber o.lign.! Bent Vestergaard Petersen Skarven - Vorsøs kendetegn. Foto: Lars Skipper. Dansk Astragel. Foto: Lars Skipper. At gå inde under en koloni er en meget eksotisk oplevelse, ikke mindst pga. de bizarre lyde, som skarverne udstøder. Adskillige reder med store unger og overflyvende fugle fyldte godt i landskabet. Ud over skarverne så vi bl.a. en del af de smukke rødhovede kardinalbiller, der kravlede omkring på ekskrementbefængte brændenælder. På et svampebefængt træ sad nogle myg, der gjorde sig bemærkede, ikke ved at stikke, men ved, at de var blevet ofre for små røde blodmider man kune godt føle sig fristet til 25

På vej mod Vorsø. Foto: Lars Skipper. at udstøde et frydefuldt gnæk ved tanken om, at de blodsugende myg selv må lide under blodsugende væsener! Ude på skovvejen igen, viste Søren os en mindesten for Herluf Winge, manden der var skyld i at Vorsø blev erklæret et videnskabeligt reservat. Det skete helt tilbage i 1929, hvor det af få et område og alle dets indbyggere totalfredet (sågar skadedyr - men dog undtaget individer af vores egen art!) var noget af en bedrift. Tak til Herluf Winge for denne fremsynethed. Efter at have passeret gården, gik vi i små hold op i fugletårnet ved Vesterdam. Jeg har selv besøgt øen for en halv snes år siden og må sige at synet fra fugletårnet ikke var imponerende i forhold til de gode gamle dage, hvor stort set ethvert træ var besat af skarver og belagt med deres karakteristiske hvide efterladenskaber. Det er dog stadig en spændende oplevelse at komme tæt på deres verden. Efter indtagelsen af frokosten bevægede vi os i retning af den lille ø, Vorsø Kalv, der er landfast med Vorsø ved lavvande, men pludselig satte et voldsomt regnvejr ind og drev os tilbage til gården, hvor vi stillede os i ly inde i den lille udstillingshal. I det samme kom Jens Gregersen hjem og fyldte os med facts om de kontroversielle fjerkræ. Efter en times tid uden opsigt til opklaring, valgte vi at gå tilbage til bilerne på fastlandet. 26 Rødhovedet Kardinalbille. Foto: Lars Skipper. Det kan i øvrigt nævnes, at skarven i skrivende stund (d. 5. september) for Gud ved hvilken gang optræder i medierne. Denne gang drejer det sig om, at man vil tillade jagt to steder i landet - i Ringkøbing og Nissum Fjorder, hvor hhv. 600 og 1000 skarver må skydes årligt. Hver skarv vil indbringe 40 kr til den glade jæger (her var måske en niche til en saltvandsindsprøjtning til foreningskassen!!). DMU vil følge resultaterne i løbet af de næste to år for at vurdere om der skal åbnes op for jagt andre steder. Fiskerne er i hvert fald glade for at der er åbnet op for jagt på den flyvende rotte vi andre må så blot glæde os over, at der stadig er næsten 150.000 skarver i landet eller ca. 30 % af Europabestanden Lars Skipper Sankthansormetur i Silkeborg Nordskov, 12.8.2003 Otte deltagere mødtes i den ekstremt tørre Silkeborg Nordskov, for at se efter Sankthansorm. Da vi mødtes var det stadig temmelig lyst og vi begav os ned til et lille vandhul i nærheden af Silkeborg langsø. Stedet byder ofte på mange forskellige guldsmede og andre vandlevende insekter. Da det var sent på dagen var de mange guldsmede gået til ro. På en bestand af Tveskæget Ærenpris var der en masse hårede galler af galmyggen Jaapiella veronica. De fleste deltagere fik smagt på Bidende Pileurt og den art glemmer

vi nok ikke foreløbig! Vi fortsatte til bredden af Silkeborg Langsø hvor vi bl.a. stiftede bekendtskab med en sky af Kvægmyg og i skrivende stund er benene godt hævede af de infektioner disse små blodsugere kan påføre mennesker og dyr. Lars Skipper viste os den flotte, men aggressive indslæbte art Kæmpe Balsamin, der vokser i store bestande langs Gudenåen. Tilbage i Nordskoven var der ikke tegn på at Sankthansormene ville lyse for os. Ventetiden gik med at kalde en Natugle nærmere ved, at efterligne dens klare skrig. Den fløj over vores hoveder et par gange for at se, hvem der krænkede dens territorium. Endelig efter lang tids søgen lykkedes det, at finde den første lysende orm, der i virkeligheden er en billeart. Den var meget svag i lysstyrken og lyste kun nogle få sekunder ad gangen. Det viste sig, at flere deltagere havde set disse lysglimt, men troet at det var noget andet pga. det svage lys. Det viste sig efter nærmere studie af et af individerne og en medbragt insektbog, at det var larverne, der sad i græsset og udsendte de grønlige lysglimt. Larverne ligner de voksne hunner meget, men har kortere ben og lyser kun fra en lille plet på bagkroppen, mens den voksne hun lyser fra de tre bageste leds underside. Carsten Brandt Vestjylland 16.08.2003 5 ØBF ere deltog på denne tur til lokaliteter i Vestjylland. Vi lagde ud ved Sønder Felding, hvor vi forsøgte at finde Flod-Klaseskærm i den nærliggende Skjern Å. Langs bredden voksede en halvrådden skærmplante, som vi efter Dansk Feltflora ikke umiddelbart kunne identificere til Flod-Klaseskærm. Det måtte nu være den, da vi havde fået stedet præcist udpeget, men først da vi kom helt hjem, kunne det hurtigt konstateres ved sammenligning af billeder i Den Nordiske Flora og Danske Vandplanter, at det var det! Der var 5 til 10 visnende planter med frugter og enkelte blomstrende skud. I Skjern Å var der i øvrigt Svømmende og Hjertebladet Vandaks og en art af Vandranunkel. På et ruderat nær kirken i Sdr. Felding fandt vi bl.a. Alm. Hanespore, Opret Amarant, Småblomstret Gulurt, Morgenfrue, Gul Okseøje, Hejrenæb og Svine-Mælde. På det nedlagte banedige ned mod Skjern Å voksede store mængder af Skavgræs helt lysåbent sammen med arter som Alm. Røllike, Kantet Perikon, Alm. Torskemund, Muse-Vikke og Blåhat ikke et voksested, hvor man normalt ser Skavgræs på her i Østjylland. Vi fortsatte til Skænken ved Sydlige Parallelkanal, hvor en enorm bestand af Vandranke forsinkede vores frokost. En del af planterne Skt. Hansorm. Foto: Lars Skipper. Vandranke i nærbillede. Foto: Lars Skipper. 27

var stadig i blomst, og Kit demonstrerede plantens voksemåde. Også blomstrende Pilblad blev beundret. Her var der for øvrigt nogle dværgmåger og en enkelt rørhøg. Vi tog herefter op til Lønborg Kirke, hvorfra der er en pragtfuld udsigt over den restaurerede Skjern Å. Efter at have smagt på de overvejende sure brombær ved kirken kørte vi ned til rastepladsen midt i ådalen. Det blæste kraftigt hele dagen, og fuglene havde søgt læ. Store flokke af blishøns fouragerede, men ellers skal blot nævnes 4 knarænder. Ved Skænken mødte vi nogle folk, der var rundt i området for at tælle sorte storke, men kun en enkelt af turens deltagerne fik tid til at køre rundt. Ved den nordre pumpestation fik han i løbet af et kvarter set masser af blomstrende Pilblad, en sort stork og 5 skestorke! Det bliver ikke sidste gang vi tager på opdagelse ved den restaurerede Skjern Å! Bent Vestergaard Petersen Pilblad. Foto: Lars Skipper. Så lidt skal der til for at ophidse botanikere! Sådan en dynge halvdruknet skærmplante - når det viser sig, at det er en Flod-Klaseskærm. Foto: Lars Skipper. 28

Fotokonkurrencen 2001 & 2002 Vanen tro løber årets fotokonkurrence i ØBF af stabelen på julemødet (se nærmere omtale i programmet bagerst i Gejrfuglen). Som en appetitvækker og som inspiration bringer vi her vinderbillederne fra konkurrencerne 2001 og 2002 i de tre kategorier: Danmark, Udland og ØBF-tur. Vinder 2002 Danmark: Søren Brandt med kobjælder. 29

Vinder 2002 Udland: Søren Brandt med Isbjørn. Vinder 2002 ØBF-tur: Carsten Brandt med et motiv fra tragtkantarelturen. 30

Vinder 2001 Danmark: Tom Nygård Kristensen med Skrubtudse Vinder 2001 Udland: Tom Nygård Kristensen med Svalehale Vinder 2001 ØBF-tur: Carsten Brandt med Apollo 31

PROGRAM 2003:3 Tirsdag d. 30. september 2003 Hedehøgen i Danmark Møde i Biologiens Hus kl. 19.30 Lars Maltha Rasmussen er en af de personer i landet, der ved mest om hedehøgen og han vil med et foredrag ledsaget af flotte billeder fortælle om Projekt Red Hedehøgen. Der bliver givet en status for hedehøgen som dansk ynglefugl, baggrund for projektet, hvorfor beskytte Hedehøgen, Hvor findes Hedehøg?, Feltarbejde, Praktisk beskyttelse, Resultater og Fremtiden. Bemærk mødested!: Biologiens Hus, Wilh. Meyers Alle, Universitetsparken i Århus (bygn. lige overfor Naturhistorisk Museum). Arrangør: DOF. Onsdag d. 8. oktober 2003 Formering hos frøplanter og apomikter Møde i Biologiens Hus kl. 19.30 Alle frøplanter har både brug fort at fastholde en god genotype og for at frembringe nye genkombinationer, der kan tage kampen op med ændringer i miljøet. Hertil bruges henholdsvis vegetativ formering og sexuel forplantning. For enårige og toårige, der kun har frøformering, løses problemet med fastholdelse af genotypen på anden måde. Det beskrives ved hjælp af byg og hvede, der fastholder genotyper ved dannelse af rene linier. Apomikterne Brombær, Mælkebøtte, Høgeurt o.a. har løst problemet på deres egen måde ved videreudvikling af kendte formerings- og spredningsmekanismer. Ved at sætte småartsdannelsen ind i en evolutionær sammenhæng og bruge moderne genetiske metoder (mikrosatelliter) kan man få styr på apomikterne. De har succes i naturen, hvilket både ses af deres udbredelse og af deres mange småarter. Foredraget giver et bud på opskriften på denne succes. Foredragsholder: Eigil Holm. Mødested: Biologiens Hus (Det forhenværende Musikinstitut), Universitetsparken i Århus. Indgang skråt overfor Naturhistorisk Museums hovedindgang Arrangør: DBF. 32

Lørdag d. 11. oktober 2003 Engtur til Støvringgård enge Mødested: P-pladsen ved Støvringgård kl. 9.00. Turleder: Naturvejleder Lars P. Johansson, tlf. 8637 7841. Praktiske opl.: Medbring kikkert og varmt tøj. Turen varer ca. 3 timer. Arrangør: Natur- og Miljøkontoret, Århus amt. Lørdag d. 18.- søndag 19. oktober 2003 Tur til Sønderjylland og Vadehavet Så er der igen mulighed for at komme til Sønderjylland med DOF Århus. Vi har alle de traditionelle turmål på programmet: Rømødæmningen, digerne, Vadehavet, Vidåslusen, Margrethekogene og Rickelsbüller Koog (i Tyskland! - HUSK PAS!), samt en stæreovernatningsplads med mulighed for sort sol. Der er mulighed for masser af ænder, gæs og vadefugle, samt vandrefalk og havørn. Vi vil igen denne gang prøve om vi kan være heldige med at finde et af stærenes overnatningssteder, hvor vi kan opleve det fantastiske skue når de går til ro omkring solnedgang. Der gøres også et stop ved en grænsebutik. Turen gennemføres som en bustur, og overnatning sker i hytter/vandrerhjem. Mødested: P-pladsen ved Musikhuset i Århus lør. d. 18/10 kl. 08.00. Forventet hjemkomst søn. d. 19/10 kl. ca. 16.00. Turledere: Peter Lange (8695 0341) og Bjarne Golles (86 25 0443). Pris: Turens pris bliver 600 kr. som betales i bussen. Beløbet dækker bus m. chauffør, overnatning samt aftensmad lørdag aften og morgenmad søndag morgen. Forplejning herudover medbringer du selv. Tilmelding: Tilmelding skal ske skriftligt eller via mail til Peter Lange (se omslaget) senest 1. oktober. Husk at oplyse postadresse og telefonnummer ved tilmelding. Inden turen vil der blive udsendt deltagerliste samt turplan. Praktiske opl.: Husk kikkert, vandtæt fodtøj, påklædning efter vejrudsigten, sovepose og lagen, samt gyldigt PAS! Arrangør: DOF. Søndag d. 26. oktober 2003 Svampetur til Odderholm/Dalgård Foreningen til Svampekundskabens Fremme inviterer os ud i vores undersøgelsesområde sydøst for Gl. Rye. Området rummer græsmark, sumpskov langs Gudenåen, overdrev og lidt nåleskov. Vi undersøger, hvad vi kan nå og registrerer alle fundne svampe. Husk gummistøvler og madpakke. Mødested: Kl. 10.40 på p-pladsen ca.1 km. øst for Emborg Bro på vejen mellem Gammel Rye og Boes. Leder: Jens Mårbjerg (tlf. 8652 2027). Arrangør: Foreningen til Svampekundskabens Fremme. 33

Søndag d. 26. oktober 2003 Fuglevandring ved Årslev Engsø Vandretur på engene langs Årslev Engsø vest for Brabrand Sø. Vi går en tur langs sydsiden og ser på efterårets fugleliv på søen og engene. Mødested: P-pladsen på Storskovvej skråt over for Constantinsborg, klokken 10.00. Turledere: Vagn Holmelund (tlf. 8626 0970) og Jens Kirkeby (tlf. 8689 1920). Praktiske opl.: Medbring kikkert, solide sko og varmt tøj. Varighed ca. 2 timer. Arrangør: Natur & Miljø, Århus Amt. Tirsdag d. 28. oktober 2003 Bogauktion - Fugle- og Naturbøger Møde på Naturcenter Sølyst kl. 19.30 Bogkasserne er igen ved at være fyldte, og vi arrangerer på ny vores traditionelle bogauktion i samarbejde med Østjysk Biologisk Forening og Botanisk Forening. Vi har masser af nyere og ældre danske og udenlandske bøger og tidsskrifter. Der er gennemsyn fra kl. 18.30, og selve auktionen starter ca. 19.30. Du har mulighed for selv at tilmelde bøger, som du ønsker under hammeren (max. 10 bøger pr. person!). Send en bogliste med angivelse af titel, forfatter, udgivelsesår og evt. forlag, samt evt. mindstepris (opstilling i kolonner eller regneark), til peterlan@post6.tele.dk senest 15. oktober. Hvis du ikke selv vil være tilstede under auktionen, skal der være angivet en mindstepris. Boglisten vil være at finde på www.dofaarhus.dk efter d. 15. oktober. Der vil tillige være rodekasser og kilovarer, afregning for disse sker ved kassen. Kontaktperson: Peter Lange (tlf.: 8695 0341) eller mail: peterlan@post6.tele.dk. Arrangør: DOF i samarbejde med ØBF og DBF. Torsdag d. 30. Oktober 2003 Danmarks Ugler Møde på Naturhistorisk Museum, Auditoriet, kl. 19.30 Jørgen Terp Laursen vil denne aften fortælle om sit mangeårige arbejde med de danske ugler. Arbejdet vil i løbet af 2003 resultere i en bog med titlen Danmarks Ugler. Der fokuseres primært på de ynglende arter og især forhold som feltkendetegn, ynglebiologi, jagtadfærd, udbredelse, trusler og fødevalg - krydret med sjove uglehistorier. Afslutningsvis vil der blive talt om bygning og opsætning af uglekasser, der netop nu er aktuelt. Der vil blive rig lejlighed til at stille spørgsmål under foredraget. Bemærk mødested! Arrangør: Jydsk Forening for Naturvidenskab i samarbejde med ØBF. 34

Torsdag d. 6. november 2003 Gambia Møde på Naturcenter Sølyst kl. 19.30 Karen Hauge Mikkelsen og Jørgen Mørup Jørgensen har deltaget i rejser til Gambia og Senegal 2001 og 2003. Området er fascinerende for en biologisk interesseret fordi der er mange fugle, dels palæarktiske trækgæster og dels rigtige afrikanske arter. Gribbe og ørne, abyssinian ground hornbills og andre næsehornsfugle, biædere, ellekrager, painted snipe og andre vadere samt en stak andre vil blive vist som lysbilleder med kommentarer. Arrangør: ØBF. Bemærk at dette arrangement tidligere har været annonceret i Gejrfuglen og på hjemmesiden, men at vi siden har ændret datoen til den 6. november! Onsdag d. 12. november 2003 Pattedyr og fugle i Amazonas og Pantanal Møde i auditoriet på Naturhistorisk Museum kl. 19.30 Thomas Secher Jensen og Viggo Mahler gennemførte sidste efterår en rejse til nævnte områder med Dansk Naturhistorisk Forening. Der var på turen især lagt vægt på at se og fotografere sydamerikanske pattedyr, hvoraf 35 arter registreredes, både dag- og nataktive. Desuden faldt der ca 250 fuglearter af som biprodukt, foruden insekter, padder og krybdyr. Foredraget viser ved lysbilleder de besøgte landskaber og en række pattedyr- og fuglearter Bemærk Mødested! Arrangør: Jydsk Forening for Naturvidenskab. Torsdag d. 20. november 2003 Barriererne i landskabet Møde på Sølyst kl. 19.30 Mennesket har igennem mange århundreder ændret det danske landskab. Dette fremstår i dag som et mosaikagtigt kulturlandskab bestående af mange forskellige fragmenter af oprindelig natur omgivet af opdyrket land. De mest synlige menneskeskabte barrierer i landskabet er veje og jernbaner, som kan være mere eller mindre effektive hindringer for spredning af plante- og dyrepopulationer. Andre barrierer, som vandløb og søer samt hav- og fjordområder, er i stor udstrækning skabt af naturen selv. Aksel Bo Madsen, DMU, vil denne aften fortælle om, hvordan disse barrierer påvirker spredningen af dyr og planter. Arrangør: ØBF. 35

Tirsdag d. 25. november 2003 Billeder og fortælling fra en af Europas bedste rovfuglelokaliteter Møde på Naturcenter Sølyst kl. 19.30 Extremadura i Spanien med nationalparken Monfragüe som kerneområdet byder på en række spændende og meget forskelligartede naturoplevelser. I slutning af april 2003 kørte og gik Christian Jensen m.fl. rundt i dette landskab dækket af et blomsterflor, krydret med en række gode fugleoplevelser: 3 arter af gribbe, Kejser ørn, Stor hornugle, Stor trappe og Sort stork på ynglelokalitet er nogle af de fugle området byder på. Mangler du et rejsemål for næste år, eller vil du blot nikke genkendende til billeder fra området så mød op denne kolde og mørke novemberaften. Foredragsholder: Christian Jensen Arrangør: DOF i samarbejde med ØBF. Onsdag d. 26. november 2003 Jyske Orkidéspecialiteter Møde i Biologiens Hus kl. 19.30 I Jylland med omliggende øer findes adskillige arter og underarter af Orkidéer, som ikke findes i det øvrige Danmark, eller som har deres hovedforekomst her. Mange af arterne er meget sjældne og er på Rødlisten. I kalkrige ådale i Himmerland findes de eneste voksesteder for Fruesko og Bakke-Gøgeurt. Hvid Sækspore er gået meget tilbage har kun få og små bestande tilbage, men er dog fundet på en ny lokalitet for 2 år siden. Blandt hullæberne er Tætblomstret Hullæbe en østjysk specialitet, som knytter sig specifikt til løvskove på plastisk ler. Langs klitterne ved den jyske vestkyst findes både Hollandsk Hullæbe og Danmarks eneste endemiske Orkidé Skagen-Hullæbe (hvad er forskellen?). Af andre specialiteter kan nævnes Priklæbet-, Purpur-, Vendsyssel-, og Hvidgul Gøgeurt, Bakke-Gøgelilje, Koralrod, Hjertebladet Fliglæbe og Hjertelæbe. I løbet af foredraget søges følgende spørgsmål belyst: Hvad er en Thy-Gøgeurt? Har vi Vestlig Maj-Gøgeurt? Vokser Pukkellæbe i nåleskov? Findes Rød Hullæbe i Jylland? Hvad er Læsø-Gøgeurt? Der vil blive vist dias af alle arter, og deres voksesteder vil blive omtalt. Foredragsholder: Erik Hammer. Mødested: Biologiens Hus (Det forhenværende Musikinstitut), Universitetsparken i Århus. Indgang skråt overfor Naturhistorisk Museums hovedindgang Arrangør: DBF. 36

Torsdag d. 4. december 2003 Dias og gløgg Møde på Sølyst kl. 19.30 Så er det atter tid til at støve sine bedste dias af fra det forgangne år og tage dem med under armen til det årligt tilbagevendende julemøde, som traditionen tro byder på gløgg, pebernødder og brunkager samt fotokonkurrence og blandede oplevelser fra året der gik. Som sædvanligt må medtages 3 dias fra hver af kategorierne danske billeder, udenlandske billeder samt ØBF-ture, som vi lancerede forrige år, hvor vinderbilledet var en række biler i en skov!! Som altid er der fine præmier til vinderne. Du må desuden meget gerne medbringe (max. 50) dias med årets naturoplevelser. Arrangør: ØBF Lørdag d. 6. december 2003 Vintertur langs stranden Vi kigger efter vinterfugle på havet og langs kysten og håber på en del ænder, gæs og småfugle. Mødested: Indkørslen til vindmølleparken på Ebeltoft Færgehavn kl. 9.00. Turleder: Naturvejleder Lars P. Johansson (tlf. 86 37 78 41). Praktiske opl.: Medbring kikkert, travesko, varmt tøj og evt. regntøj anbefales. Varighed: ca. 3 timer. Arrangør: Natur- og Miljøkontoret, Århus amt. Søndag d. 7. december 2003 Vandstæretur langs Giberåen I december gør naturen sig klar til vinteren og ligger tilsyneladende stille hen. Det er også tiden, hvor vandstæren er kommet tilbage og igen kan ses dykke ned i den kolde strøm ved Skovmøllen. Vi følger åen ned til stranden og ser på fuglene, som har travlt med at samle sul på kroppen og forråd til vinteren. Mødested: Moesgård Museums hovedtrappe kl. 10-12 Turledere: Ornitolog Jens Kirkeby og arkæolog og naturvejleder Mette Thorsdal: tlf. 8942 4553 eller email: naturvejleder@hum.au.dk. Der er telefontid tirsdag og torsdag kl. 9-10. Arrangør: Moesgård Museum. 37

Torsdag d. 8. januar 2004 Vejr- og klimafænomener Møde på Naturcenter Sølyst kl. 19.30 Vejr og klima spiller en afgørende rolle for alt levende rundt om i verden. I dette foredrag vil der blive vist billeder fra mange egne af kloden og de vejr- og klimasituationer,der skaber de forskellige livsbetingelser. Fra Saharas ørken, USA s vestkyst, New Zealands tempererede skove, Danmark, Indlandsisen på Grønland, Sydøstasiens 60 mio. år gamle regnskove og meget mere. Hvis Kelvin-Helmholtz cirrus eller Cumulonimbus mammatus ikke siger dig ret meget vil der desuden blive rig lejlighed til, at stifte bekendtskab med en række flotte skyfænomener, der forekommer i vores forunderlige og foranderlige atmosfære. Foredragsholdere: Carsten Brandt og Lars Skipper. Arrangør: ØBF. Torsdag d. 22.januar 2004 Der hviler et højtryk over Azorerne Møde på Naturcenter Sølyst kl. 19.30 Alle har talrige gange hørt ovenstående citat i forbindelse med vejrmeldingerne, men ikke mange har efterprøvet rigtigheden. Hanne og Søren Højager lod det ikke blive ved vejrmeldingen men drog i juli 2003 på en tre ugers rejse til Azorerne for ved selvsyn at undersøge rigtigheden af denne melding. Og højtrykket var der! Det samme gælder en særpræget natur overalt præget af øernes vulkanske tilblivelse. Det og meget andet vil der blive givet et indtryk af via en lysbilledserie optaget på 3 af Azorernes 9 øer nemlig São Miguel (den største), Flores (den smukkeste) og Pico (den højeste). Arrangør: ØBF. Medio april 2004 Tranetur til Sverige Beskrivelse følger senere - forbehold for aflysning eller ændring i tidspunkt tages. Arrangør: DOF. 38

Ultimo maj 2004 Stortur til Østpolen DOF Århus planlægger en stortur til Østpolen af en uges varighed. Rejsens mål er en af Europas mest spændende fuglelokaliteter. En detaljeret beskrivelse af området kan findes i Fugle i Felten nr. 3, August 2001, s.16. Turens pris ligger p.t. ikke fast, men vi forsøger at holde den i nærheden af 6000 kr. Beløbet vil dække flyrejse (ab. Kastrup), hotelophold med helpension, bustransport i området, lokal guide, rapport m.m. Max 20 deltagere. Turledere: Georg Guldvang (tlf. 86115546) og Jens Chr. Jørgensen (tlf. 86175023). Arrangør: DOF. Endeligt program følger. 39

Rodespalten I tidernes morgen indeholdt Gejrfuglen en såkaldt Rodespalte, hvor foreningens medlemmer kunne kunne sælge, købe eller bytte bøger, feltudstyr mv. Vi genindfører nu Rodespalten i Gejrfuglen. Har du en kikkert i overskud eller mangler du en bestemt bog til din samling? Så send en mail med en kort beskrivelse, navn, adresse, telefonnr og evt mailadresse til Birthe Overgaard, birthe_overgaard@post.tele.dk - eller ring 8944 9792. Din annonce vil så blive bragt i næste nummer af Gejrfuglen. ØBF's mailgruppe Vi vil gerne minde jer om muligheden for tilmelding til foreningens mailgruppe, hvor vi via e- mail giver besked om nært forestående arrangementer. Du tilmelder dig ved blot at sende en mail med teksten»tilmelding til Østjysk Biologisk Forenings mailgruppe«til Birthe Overgaard (birthe_overgaard@post.tele.dk). 40

ØBF s bestyrelse: Formand: Birthe Overgaard, Spobjergvej 61, 8220 Brabrand. Tlf. 82 50 97 92 E-mail: birthe_overgaard@post.tele.dk Næstformand: Carsten Brandt, Skærbækvej 9A 1.th, 8600 Silkeborg, Tlf.: 86 85 48 85 E-mail: caba@mail.uni2.dk Kasserer: Kit Dyhr Laursen, Egebæksvej 115, 1. mf, 8270 Højbjerg, Tlf.: 86 27 48 27 E-mail: kitdl@hotmail.com Sekretær & Program-redaktør: Lars Skipper, Ølstedvej 4, Lisbjerg, 8200 Århus N. Tlf: 28 35 67 94 E-mail: lars.skipper@get2net.dk Redaktion Gejrfuglen: Christian Lange, Veksøvej 37, 2700 Brønshøj, Tlf.: 38 34 76 02 E-mail: christian.lange@biology.au.dk Møde- og ekskursionsudvalg: Bent Vestergaard Petersen, Skovparken 45 st.tv., 6000 Kolding, Tlf.: 75 54 26 63 E-mail: biobent@mail1.stofanet.dk Steen Gert Larsen, Grøfthøjparken 161, 10.mf, 8260 Viby, Tlf.: 86 28 50 05 E-mail: steen.gert.larsen@get2net.dk Suppleant: Hanne Medum Lærke, Willemoesgade 35, 2.tv., 8200 Århus N, Tlf.: 86 10 61 15 E-mail: hanne.laerke@biology.au.dk

ØSTJYSK BIOLOGISK FORENING Postboks 169-8100 Århus C - www.gejrfuglen.dk