{ CREAT- EDATE \@ 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der meget lidt fokus på sygefraværet blandt gravide og viden om omfanget af gravides sygefravær er også begrænset. FTF har derfor undersøgt omfanget af graviditetsbetinget fravær for gravide, der har født i perioden 2002 til 2004 og som er berettiget til sygedagpenge. I undersøgelsen fordeles omfanget af det graviditetsbetingede fravær på alder og tilhørsforhold til sociogruppe, sektor og branche. Undersøgelsen er baseret på udtræk i Danmarks Statistiks sygedagpengeregister. Så vidt det er FTF bekendt, er det første gang, at det samlede omfang af graviditetsbetinget fravær afdækkes. Se metodeafsnittet sidst i notatet, der redegør for den anvendte metode, herunder usikkerhed. FTF-undersøgelsen viser, at 65 pct. af de gravide bliver sygemeldt i løbet af graviditeten, og at de sygemeldte gravide gennemsnitligt er fraværende i 46 dage ud over den 4 ugers orlovsperiode før fødsel. Det svarer til, at ca. 3.650 fuldtidspersoner hvert år er fraværende fra arbejdsmarkedet pga. graviditetsbetinget fravær. FTF-undersøgelsen viser også, at der er en sammenhæng mellem omfanget af det graviditetsbetingede fravær og de gravides alder og de gravides tilhørsforhold til sociogruppe, sektor og branche. Undersøgelsen viser, at Det højeste gennemsnitlige graviditetsbetingede fravær på 58 dage har unge gravide mellem 15-24 år. Det næsthøjeste fravær på 48 dage har gravide på 40 år og derover. Der er en klar sammenhæng mellem de gravides tilhørsforhold til en sociogruppe og størrelsen af graviditetsbetinget fravær, idet fraværet er størst for lønmodtagere på grundniveau og lavest for lønmodtagere på højt niveau og topledere. Det graviditetsbetingede fravær er størst i kommunerne med et gennemsnitligt fravær på 50 dage. Det laveste graviditetsbetingede fravær på 32 dage findes i den statslige sektor. Sygefraværet i den private og i den amtslige sektor udgør i gennemsnit hhv. 44 og 46 dage.
For 5 udvalgte FTF-brancher er fraværet højeste på sociale institutioner og i sundhedsvæsenet. Det overordnede billede Gravide kan være på graviditetsorlov med sygedagpenge og således fraværende fra arbejdsmarkedet før fødsel af 3 årsager. For det første har gravide ret til at gå på graviditetsorlov 4 uger før forventet fødsel. For det andet kan gravide, der i forbindelse med graviditeten blive syge med en graviditetsbetinget sygdom og efter en lægeordineret sygemelding, være på graviditetsorlov. For det tredje kan gravide være på graviditetsorlov, hvis de er beskæftiget på et område, hvor arbejdets karakter medfører risiko for fosteret eller graviditeten. I perioden 2002 til 2004 var der samlet set ca. 135.000 kvinder på graviditetsorlov. Det svarer til ca. 45.000 gravide pr. år. I den betragtede 3-årsperiode 1. Alle gravide på graviditetsorlov var i gennemsnit fraværende i ca. 55 dage inden fødslen, jf. tabel 2 2. Det betyder, at gravide, der har født i perioden 2002 til 2004, i gennemsnit var fraværende i næsten 2 måneder før forventet fødsel. Et fravær, der både dækker graviditetsbetinget fravær (sygdomsperiode) og 4 ugers-orloven før fødsel (orlovsperiode). Det er imidlertid det graviditetsbetingede fravær (2. og 3. årsag) der har interesse i denne undersøgelse. I undersøgelsen ses således bort fra gravide, der alene er fraværende i orlovsperioden, da de ikke er fraværende pga. graviditetsbetinget sygdom, men de er fraværende pga. barselslovgivning, der sikre gravide ret til 4 ugers fravær før forventet fødsel. (se metodeafsnit). Det drejer sig om 35 pct. af de gravide kvinder. Det svarer til ca. 47.000 gravide i den betragtede 3-årsperiode eller knap 16.000 årligt, der alene var fraværende i orlovsperioden, jf. tabel 1. De resterende 65 pct. af de gravide har graviditetsorlov i en længere periode end 4 uger og har således et graviditetsbetinget fravær (se metodeafsnit). Det 1 I perioden 2002-2004 blev der årligt født ca. 65.000 børn. Forskellen mellem antallet af kvinder, der har født og antallet af gravide, der har været på graviditetsorlov hænger sammen med, at ikke alle gravide er berettiget til dagpenge i forbindelse med graviditet. Det er typisk gravide uden for arbejdsstyrken, der ikke har ret til dagpenge. Undersøgelsen afdækker således alene det graviditetsbetingede fravær for gravide, der har ret til dagpenge. Set i lyset af, at undersøgelsen er rettet mod at undersøge omfanget af det graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet, er det relevant at udelukke gravide uden for arbejdsstyrken. I undersøgelsen er udelukket ca. 13.000 gravide, der er berettiget til dagpenge. Det skyldes, at det ikke har været muligt at matche mor og barn på en sikker måde, jf. metodeafsnit. 2 Nogle lønmodtagere (bl.a. i den offentlige sektor) kan i henhold til overenskomst gå på orlov tidligere end 4 uger før forventet fødsel. Der er imidlertid ikke knyttet dagpengeret til dette overenskomstbaserede fravær og derfor indgår fraværet ikke i opgørelsen.
drejer sig om ca. 88.000 gravide set over den betragtede 3-årige periode eller knap 30.000 gravide årligt, jf. tabel 1. Gravide med et graviditetsbetinget fravær er i gennemsnit fraværende i 45 dage. Det svarer til 1½ måneds fravær ud over de 4 ugers graviditetsorlov før fødsel, jf. tabel 2. Det svarer til, at ca. 3.650 fuldtidspersoner hvert år er fraværende fra arbejdsmarkedet som følge af graviditetsbetinget fravær. De offentlige udgifter til sygedagpenge til gravide med graviditetsbetinget fravær beløber sig til ca. 620 mio. kr. årligt. Hertil kommer de arbejdspladsrelaterede omkostninger, bl.a. i form af vikarlønninger, oplæringsomkostninger mm. Antallet af kvinder, der sygemeldes, stiger i løbet af graviditetsperioden, jf. tabel 2a. De fleste af de sygemeldte gravide, svarende til 57 pct., bliver sygemeldt i 8. graviditetsmåned og er således højst sygemeldt i en måned ud over de 4 uger inden fødsel. I løbet af 4. til 7 graviditetsmåned bliver godt 32.000 af de gravide kvinder sygemeldt. Det svarer til 37 pct. af de sygemeldte gravide. Knap 6.000 gravide, svarende til 7 pct. bliver sygemeldt i 1. til 3. graviditetsmåned. Alder Der viser sig et interessant billede, når de gravides fravær fordeles efter alder. Det er de helt unge mellem 15-24 år, der har det største graviditetsbetingede sygefravær. Herefter falder fraværet med alderen indtil de gravide når slutningen af 30 erne. For gravide på 40 år og derover er omfanget af det graviditetsbetingede fravær igen voksende, jf. tabel 3. De sygemeldte gravide mellem 15-24 år er i gennemsnit fraværende i 58 dage eller næsten 2 måneder ud over de 4 ugers graviditetsorlov før fødsel. De unge mellem 15 24 år udgør 8 pct. af alle sygemeldte gravide i den betragtede periode. Det laveste fravær har gravide mellem 30-34 år, skarp forfulgt af fraværet for de 35-39-årige. For disse to aldersgrupper er det gennemsnitlige sygefravær omkring 43 dage. Det graviditetsbetingede fravær for de 30-39-årige er således lavere end sygefraværet for både de 25-29-årige og de helt unge under 25 år. De gravide på 40 år eller derover har det næsthøjeste sygefravær på gennemsnitlig 48 dage fraværsdage. De +40-årige udgør 2 pct. af samtlige sygemeldte gravide.
Forskellen i omfanget af sygefravær mellem aldersgrupperne kan bl.a. hænge sammen med forskelle i belastninger, som aldersgrupperne oplever i deres beskæftigelse. Det kan også skyldes, at selve graviditeten kan belaste de enkelte aldersgrupper i mere eller mindre grad. Det høje sygefravær for de 15-24-årige og de +40-årige afspejler, at disse to aldersgrupper bliver syge tidligere i graviditeten end de øvrige aldersgrupper, jf. tabel 4. Udover forskelle i omfanget af det graviditetsbetingede fravær mellem aldersgrupperne er det ikke samme andel af gravide i de enkelte aldersgrupperne, der bliver sygemeldt i løbet af graviditeten. Andelen af sygemeldte blandt de gravide falder med alderen, jf. tabel 5. Blandt de 15-24-årige bliver næsten 70 pct. af de gravide sygemeldt. For de +40-årige er andelen af sygemeldte 62 pct. De helt unge har således både det højeste sygefravær og den største andel af gravide med graviditetsbetinget fravær. De +40-årige har det næsthøjeste sygefravær, men den laveste andel af gravide, der bliver sygemeldt. Sociogrupper Der er en klar sammenhæng mellem de gravides tilhørsforhold til en sociogruppe og størrelsen af graviditetsbetinget fravær, idet fraværet stiger med faldende sociogruppe. Det største fravær findes for lønmodtagere på grundniveau, hvor det graviditetsbetingede fravær gennemsnitlig er 53 dage ud over de 4 ugers fravær før fødsel, jf. tabel 6. Lønmodtagere på grundniveau udgør 44 pct. af samtlige sygemeldte gravide. Sygemeldte gravide, der er i beskæftigelse som topleder eller er lønmodtager på højeste niveau, har klart det mindste graviditetsbetingede fravær. For denne gruppe lønmodtagere er det graviditetsbetingede fravær gennemsnitlig 27 dage ud over de 4 uger før fødsel. Det graviditetsbetingede fravær blandt lønmodtagere på grundniveauer er således dobbelt så højt som blandt lønmodtagere på højeste niveau og topledere. Lønmodtagere på grundniveau bliver i højere grad sygemeldt langt tidligere i graviditeten end topledere og lønmodtagere på højt niveau. 8 pct. af de sygemeldte lønmodtagere på grundniveau bliver således sygemeldt i 1.-3. graviditetsmåned, mens det for lønmodtagere på højt niveau og topledere kun drejer sig 2 pct. af de sygemeldte, jf. tabel 7.
Topledere og lønmodtagere på højt niveau bliver i højere grad sygemeldt sidst i graviditetsperioden, idet ca. 75 pct. af gruppen først bliver sygemeldt i 8. graviditetsmåned. Det graviditetsbetingede fravær for lønmodtagere på mellemniveau udgør gennemsnitlig 41 dage og ligger midt imellem fraværet for hhv. lønmodtagere på grundniveau og lønmodtagere på højt niveau og topledere. Selvstændige med et graviditetsbetinget fravær på 47 dage. Det svarer stort set til gennemsnitlige antal fraværsdage for samtlige sygemeldte gravide. Ud over at der en sammenhæng mellem sociogruppe og varigheden af sygefravær for de sygemeldte, er der også en sammenhæng mellem sociogruppe og andelen af gravide, der bliver sygemeldt. Andelen, der bliver sygemeldt, er voksende, når niveauet for sociogruppen falder. Blandt gravide lønmodtagere på grundniveau bliver 69 pct. af de gravide sygemeldt. Blandt topledere og lønmodtagere på højt niveau sygemeldes 60 pct. af de gravide, jf. tabel 8. Forskellen i graviditetsbetinget fravær mellem sociogrupper kan hænge sammen med, at sociogrupperne ikke har ens funktioner på arbejdsmarkedet og således udsættes for forskellige belastninger i arbejdet. Sektor Der er forskel i omfanget af det graviditetsbetingede fravær mellem de enkelte sektorer. Det gælder både hvad angår længden af de gravides gennemsnitlige fravær og andelen af gravide, der bliver sygemeldt. Det graviditetsbetingede fravær er størst i kommunerne, hvor sygemeldte gravide i gennemsnit er fraværende i 50 dage ud over de 4 sidste uger før fødsel. Det laveste graviditetsbetingede fravær på gennemsnitlig 32 dage findes i den statslige sektor. Sygefraværet i den private og i den amtslige sektor er hhv. 44 og 46 og svarer således til det gennemsnitlige fravær for samtlige sygemeldte gravide, jf. tabel 9. Forskellen i det gennemsnitlige fravær mellem sektorerne afspejler, at ansatte i de enkelte sektorer bliver sygemeldt på forskellige tidspunkter i løbet af graviditeten. Der er især forskel mellem den statslige sektor og de øvrige sektorer. I staten sygemeldes de gravide forholdsvist sent i graviditetsforløbet sammenlignet med de øvrige sektorer og især sammenholdt med gravide, der er ansat i kommunerne. Over 70 pct. af de sygemeldte i staten bliver sygemeldt i 8. graviditetsmåned, mens det i de øvrige sektorer drejer sig omkring 55 pct. af de sygemeldte.
I kommunerne er næsten 8 pct. af de sygemeldte gravide fraværende allerede fra 1-3. graviditetsmåned. Det er dobbelt så mange som i staten. I den amtslige og den private sektor bliver 6 pct. syge i løbet af de første 3 måneder af graviditeten. Forskellen i sygemeldingstidspunkt mellem sektorerne kan skyldes, at der er forskelle i arbejdets karakter mellem de enkelte sektorer. Der er også forskel mellem sektorerne, når det drejer sig om hvor mange gravide, der bliver sygemeldt. Igen klarer den statslige sektor sig bedst. I staten bliver 62 pct. af de gravide sygemeldt, mens knap 70 pct. bliver sygemeldt i den kommunale og amtslige sektor. I den private sektor bliver 65 pct. af gravide sygemeldt i løbet af graviditeten. Sektor og alder Det generelle mønster med et højt graviditetsbetinget sygefravær for de helt unge og et faldende sygefravær for de efterfølgende aldersgrupper indtil sygefraværet igen stiger for gravide i begyndelsen af 40 erne gør sig i store træk også gældende i sektorerne, jf. tabel 12. Der er imidlertid forskel mellem sektorerne, om det er de helt unge eller de +40-årige, der har det højeste sygefravær. I den kommunale og private sektor er det de helt unge, der har det højeste gennemsnitlige fravær. I den statslige og amtslige sektor er sygefraværet højest for de +40-årige (lodret sammenligning). Der er også forskel på, hvor meget alder betyder for omfanget af fravær i de enkelte sektorer. Forskellen på størrelsen af fraværet mellem de enkelte aldersgrupper er mindst i amterne hvilket indicerer, at alder (eller forhold på arbejdspladsen, der er knyttet til alder) har en forholdsvis lille betydning for fraværets størrelse i den amtslige sektor. Derimod er der særligt i den private sektor markant forskel på de 15-29-åriges fravær og de øvrige aldersgruppers fravær. En sammenligning af det graviditetsbetingede fravær på tværs af sektorer inden for de enkelte aldersgrupper viser, at det generelle billede af størrelsesforholdet af sygefravær mellem sektorerne stort set også er gældende inden for de enkelte aldersgrupper. F.eks. er fraværet mindst for alle aldersgrupper i den statslige sektor og højst for de fleste aldersgrupper i kommunerne (vandret sammenligning). Der er dog nogle få undtagelser fra det generelle billede. Det drejer sig primært om, at sygefraværet for de 15-29-årige i den private sektor er større end fraværet for den tilsvarende aldersgruppe i amterne og af samme størrelse som i den kommunale sektor. Sektor og sociogruppe
Det gælder generelt, at det graviditetsbetingede fravær er faldende, når de gravides sociostatus er voksende. Dette mønster genfindes inden for alle sektorer (lodret sammenligning). Det er i den statslige sektor, at der er mindst forskel på omfanget af det graviditetsbetingede fravær mellem de enkelte sociogrupper, mens forskellen er størst i kommunerne, efterfulgt af den private og amtslige sektor. Det tyder på, at sociogrupper har mindre betydningen for fraværets størrelse i staten end i den kommunale, private og amtslige sektor. Det er uvist, hvorfor der er forskel på betydningen af sociogrupper mellem sektorer. En mulig årsag er, at der inden for hver sektor kan være mere eller mindre forskel på arbejdsbelastninger mellem sociogrupper. En sammenligning af det graviditetsbetingede fravær på tværs af sektorer inden for de enkelte sociogrupper bryder delvist det generelle billede af størrelsesforholdet af fraværet mellem sektorer (vandret sammenligning). Der er f.eks. ikke forskel på fraværets størrelse i den private og statslige sektor for lønmodtagere på mellemste og højeste niveau samt for topledere. Forskellen i fraværets størrelse i de 2 sektorer genfindes kun for lønmodtagere på grundniveau. Derudover ses, at selvom fraværet for lønmodtagere på højeste niveau og topledere i den amtslige og kommunale sektor er højere end i den statslige og private sektor, er fraværet for sociogruppen i kommunerne kun gennemsnitligt 6 dage højere end i staten. Det skal sammenlignes med, at forskellen i det graviditetsbetingede fravær for samtlige ansatte i de to sektorer er 18 dage. Desuden ses, at for lønmodtagere på mellemniveau findes det højeste fravær i den amtslige sektor. Det gælder dog fortsat, at det graviditetsbetingede fravær inden for alle sociogrupper er større i den kommunale og amtslige sektor end i staten. Branche Omfanget af det graviditetsbetingede fravær i 5 udvalgte brancher er undersøgt. Det drejer sig om fraværet i brancherne finans- og forsikring, offentlig administration, undervisning, sundhedsvæsen og sociale institutioner 3. I de nævnte brancher er hovedparten af FTF-medlemmerne beskæftiget. Antallet af sygemeldte i de 5 brancher udgør ca. 37.000, hvilket svarer til 43 pct. af samtlige sygemeldte gravide 4. Med et gennemsnitligt graviditetsbetinget fravær på 53 dage er det graviditetsbetingede fravær størst på sociale institutioner sammenlignet med de 4 øvrige 3 Omfatter dag- og døgninstitutioner. 4 Andelen af sygemeldte gravide i de 5 brancher svarer til andelen af gravide i de 5 brancher. Der er således hverken tale om over- eller underrepræsentation af graviditetsbetingede sygdomme i de 5 brancher sammenholdt med samtlige brancher.
udvalgte brancher. Herefter følger sundhedsvæsenet med et gennemsnitligt fravær på 44 dage. I finans- og forsikrings- og undervisningsbranchen samt i den offentlige administration udgør det graviditetsbetingede fravær i gennemsnit mellem 32 og 34 dage, jf. tabel 14. Det høje gennemsnitlige fravær i sociale institutioner og til dels sundhedsvæsenet afspejler, at de gravide bliver syge tidligere i graviditetsforløbet end i de tre øvrige udvalgte brancher. Det gælder særligt i forhold til offentlig administration og undervisningsbranchen, hvor 70 pct. af de sygemeldte er fraværende fra 8. graviditetsmåned og 3-4 pct. er fraværende fra 1.-3. graviditetsmåned. Det er i modsætning til det sociale område, hvor knap 50 pct. sygemeldes sidst i graviditeten og 9 pct. sygemeldes i starten af graviditeten, jf. tabel 15. Forskellen mellem brancher giver sig også udslag i, hvor stor en andel af de gravide, der har graviditetsbetinget fravær. Det er blandt ansatte på sundhedsområdet og især i de sociale institutioner, at flest gravide bliver sygemeldt, idet omkring 70 pct. af de ansatte bliver sygemeldt i løbet af graviditeten. I den offentlige administration og på undervisningsområdet drejer det sig om godt 60 pct., jf. tabel 16. Branche og alder Den generelle fordeling af graviditetsbetinget fravær på aldersgrupper er også gældende i de 5 brancher. Der er imidlertid mindre forskel på størrelsen af fraværet mellem aldersgrupperne i de 5 brancher, end der gælder generelt. Det gælder især på de sociale institutioner og i sundhedsvæsenet. I sundhedsvæsenet er der kun er 3 dages forskel på fraværet mellem aldersgrupperne (lodret sammenligning). Det tyder på, at alder har mindre betydning for sygefraværets størrelse i de 5 udvalgte brancher, end det er tilfældet for samtlige brancher. En sammenligning af det graviditetsbetingede fravær på tværs af brancher inden for hver aldersgruppe viser, at det generelle billede af størrelsesforholdet af sygefravær mellem de 5 brancher stort set også er gældende inden for hver aldersgruppe (vandret sammenligning). Det gælder f.eks. for alle aldersgrupper, at fraværet er højst for personer beskæftiget på social- og sundhedsområdet, mens fraværet er lavest i de 3 øvrige brancher uanset alder. Branche og sociogruppe Den tidligere viste klare sammenhæng mellem omfanget af fravær og tilhørsforhold til sociogruppe gør sig stort set også gældende indenfor de udvalgte brancher. I de 5 brancher stiger omfanget af graviditetsbetinget sygefravær, jo lavere sociogruppe de ansatte tilhører (lodret sammenligning). Der er dog forskel på betydningen af sociogrupper for størrelsen af fraværet mellem brancherne. Det ses bl.a. inden for finansierings- og forsikringsbran-
chen, hvor forskellen i graviditetsbetinget fravær mellem de forskellige niveauer af lønmodtagere er forholdsvis lille. Det ses også på sundhedsområdet, hvor der ikke er forskel på fraværets størrelse mellem lønmodtagere på hhv. grundog mellemniveau. Et yderligere eksempel er på sociale institutioner, hvor forskellen i fraværets størrelse er forholdsvis lille mellem lønmodtagere på hhv. højt og mellemniveau. Det er uvist, hvorfor der er forskel på betydningen af sociogrupper mellem brancher. En mulig årsag er, at der inden for hver branche kan være mere eller mindre forskel på arbejdsbelastninger mellem sociogrupperne. En sammenligning af det graviditetsbetingede sygefravær på tværs af brancher inden for de enkelte sociogrupper viser, at uanset sociogruppe er det graviditetsbetingede fravær størst på de sociale institutioner efterfulgt at sundhedsvæsenet (undtaget dog lønmodtagere på grundniveau). Og uanset sociogruppe er fraværet mindst inden for offentlig administration og finansiering. Det svarer således til det generelle branche-billede, jf. tabel 14 (vandret sammenligning). Undtagelsen fra det generelle billede er undervisningsområdet, hvor fraværets størrelse i de enkelte sociogrupper i højere grad svarer til fraværet i sundhedsvæsenet end til finansbranchen og offentlig administration. Metodebeskrivelse Undersøgelsen afdækker det gennemsnitlige antal fraværsdage før fødsel for gravide, der har født i perioden 2002 til 2004 og som er berettiget til og som har modtaget sygedagpenge i forbindelse med graviditetsbetinget fravær. Undersøgelsen omfatter således ikke fraværet for alle gravide, da ikke alle gravide er berettiget til sygedagpenge. Det gælder typisk for gravide uden for arbejdsstyrken. Undersøgelsen er baseret på udtræk i Danmarks Statistiks sygedagpengeregister. Fravær før fødsel benævnes graviditetsorlov. Det gennemsnitlige antal fraværsdage opdeles på de gravides alder ved barnets fødsel, og de gravides tilhørsforhold til sociogruppe, sektor og branche. Udgangspunktet for beregning af længden af fravær før fødsel er barnets fødselsdag. Antallet af fraværsdage før fødsel optælles bagud fra barnets fødselsdato. Fravær på mere end 266 dage indgår ikke i opgørelsen. De 266 dage svarer til længden af en graviditet fra undfangelsen til fødselstidspunktet. For ca. 13.000 kvinder i 3-årsperioden har det ikke været muligt at matche mor og barn på en sikker måde, hvilket betyder, at barnets fødselsdato ikke kendes. Disse kvinder er udeladt af opgørelsen. Gravide kan være på graviditetsorlov af 3 årsager. For det første har gravide ret til at gå på orlov med dagpenge 4 uger før forventet fødsel.
For det andet kan gravide være på graviditetsorlov, hvis gravide efter lægelige vurdering har en graviditetsbetinget lidelse, der medføre risiko for den gravides helbred eller for fosteret. For det tredje kan gravide være på graviditetsorlov, hvis de er beskæftiget på et område, hvor arbejdets karakter medfører risiko for fosteret eller graviditeten og hvor arbejdsgiveren ikke har tilbudt anden passende beskæftigelse. Det er fravær som følge af enten graviditetsbetinget sygdom eller arbejdets karakter (2. og 3. årsag) der har interesse i denne undersøgelse. I undersøgelsen kaldes disse typer fravær for graviditetsbetinget fravær og de gravide, der har graviditetsbetinget sygefravær, er sygemeldte. I sygedagpengeregisteret er det desværre ikke muligt eksakt at adskille det graviditetsbetingede og det orlovsbetingede fravær. De to former for fravær adskilles derfor i undersøgelse ved at betragte fravær i op til 4 uger før fødsel som værende retsbaseret orlov og fravær udover 4 uger før fødsel som værende graviditetsbetinget fravær. Det betyder, at opgørelsen er behæftet med en vis usikkerhed. Usikkerheden bunder i, at nogle gravide er på retsbaseret orlov i hhv. en kortere eller længere periode end 4 uger., bl.a. fordi det forventede fødselstidspunkt ikke altid svarer til det faktiske. Det kan der ikke tages højde for i undersøgelse, da det forventede fødselstidspunkt ikke kendes. Derfor er det faktiske fødselstidspunkt anvendt som en indikator for det forventede fødselstidspunktet. For sygemeldte gravide, der føder efter det forventet fødselstidspunktet, vil der være en overvurdering af det graviditetsbetingede fravær, mens for sygemeldte gravide, der føder før den forventede termin, vil der være en undervurdering af det graviditetsbetingede fravær. Da der en større andel gravide, der føder før forventet termin end gravide, der føder efter den forventede termin 5 undervurderer undersøgelsen det graviditetsbetingede fravær. I nogle sektorer, bl.a. i den offentlige sektor, har gravide ifølge indgående overenskomster mulighed for at være på orlov i op til 8 uger før fødsel i stedet for de 4 uger, der gælder i henhold til lovgivningen. Hvis gravide, der er ansat under de nævnte overenskomster, får en graviditetsbetinget sygdom i sin overenskomstbaserede orlovsperiode og ikke modtager sygedagpenge i den forbindelse, vil dette graviditetsbetingede fravær ikke fremgå af opgørelsen. Det hænger sammen med, at kun fravær, hvor der er knyttet udbetaling af sygedagpenge, bliver registeret. Derfor kan det graviditetsbetingede fravær på disse områder være undervurderet. 5 Kilde: Sundhedsstyrelsen
Almindeligt sygefravær, som ikke har relation til graviditeten, er ikke en del af opgørelsen. FTF s politik om graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet FTF-undersøgelsen viser, at det graviditetsbetingede fravær er højt. På trods heraf har virksomhederne tilsyneladende meget lidt fokus på fraværet blandt gravide. FTF mener derfor, at: forebyggelse af graviditetsbetinget fravær skal indgår som et element i den lovpligtige arbejdspladsvurdering, som virksomhederne skal gennemføre hvert andet år, arbejdspladserne bør fastlægge en graviditetspolitik, der indeholder forebyggende hensyn til den gravide og arbejdsgiverne bør forpligtiges til at tilbyde individuelle graviditetssamtaler med den gravide, hvor det bl.a. aftales, hvordan den gravides arbejde kan tilrettelægges i graviditetsperioden. Samtalen skal afholdes, når arbejdsgiveren får kendskab til graviditeten evt. suppleret med opfølgningssamtaler senere i graviditeten.
Filnavn: ftfpolitik gravid fravær Bibliotek: C:\DOCUME~1\PAHO\LOKALE~1\Temp\notes1C81F1 Skabelon: G:\officeXP\skabeloner\FTF\Notat med logo.dot Titel: Emne: Forfatter: KIAK Nøgleord: Kommentarer: Oprettelsesdato: 15-12-2005 10:05 Versionsnummer: 1 Senest gemt: 15-12-2005 10:07 Senest gemt af: KIAK Redigeringstid: 2 minutter Senest udskrevet: 15-12-2005 10:34 Ved seneste fulde udskrift Sider: 11 Ord: 3.565 (ca.) Tegn: 21.747 (ca.)