Frøavlens fremtid i Danmark 8. oktober 2008 DLF-TRIFOLIUM-konference Henning Otte Hansen Fødevareøkonomisk Institut (hoh@foi.dk)
Indhold 1. Vil høje kornpriser være en trussel mod dansk frøavl i fremtiden?? 3. Forklaringer bag de stigende priser 4. Den fremtidige prisudvikling 5. Græsfrøets placering og konkurrenceevne 6. Græsfrøsektorens strategiske udfordring set i lyset af prisudviklingen 7. Konklusion
Vil høje kornpriser være en trussel mod dansk frøavl i fremtiden??
Status situationen i dag Små kornlagre, dårlig høst mange steder, faldende produktion Bioenergi fjerner korn fra markedet Bedre økonomi, vækst og forbrug i Asien, Østeuropa, Sydamerika + Europa: Øget forbrug af fødevarer Prisstigninger på korn og mælk m.m. Stigende fødevarepriser Priser er ustabile, spot-priser igen faldende Prisforholdet påvirkes Korn kød Korn - græsfrø
Verdensmarkedspris på hvede 400 $ pr. ton 350 300 250 August 2008 200 150 100 50 0 1900 1920 1940 1960 1980 2000
Udviklingen i landmændenes salgspriser Kr/100 kg på foderbyg i Danmark 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 1980 1984 1988 1992 1996 2000 2004 2008 Priser ifg. Dansk Landbrug. Månedspriser
Mælk: Kontrakt- og spot markeds pris 450 øre/kg 400 350 300 250 Kontrakt(DK) 200 150 Spot markeds pris (UK) 100 2000 2002 2004 2006 2008
Pct. 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Kontraktproduktion i landbrugsog fødevareproduktionen EU USA 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005
Kontrakt-handel giver betydelige fordele Pris-usikkerhed reduceret Leveringssikkerhed Kvalitetsstyring Sporbarhed Små leverandører får større markedsmagt bedre markedsbalance
Lagre (% af prod.) Verdens kornlagre 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010
Hvorfor stigende priser på fødevarer? Midlertidige, tilfældige forhold Meget små lagre Tørke i Australien Dårlig høst flere steder i Europa Spekulation
Hvorfor stigende priser på fødevarer? Længerevarende, strukturelle forhold Bioenergi Vækst og forbrug i Asien Stigende energipriser Mindre produktionsafhængig landbrugsstøtte
Kornpriser og -lagre 250 Pris ($/t) Lagre (% af prod.) 40 Lagre 35 200 30 150 25 20 100 Pris 15 10 50 5 0 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 0
Indeks 1996 = 100 1,4 Verdens kornpriser 1,3 1,2 Foderkorn 1,1 1 WMP 0,9 0,8 0,7 Hvede 0,6 0,5 1996 2001 2006 2011 2016
Landbrugets bytteforhold 120 Indeks 1949 = 100 100 80 60 USA 40 DK 20 Australien 0 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010
Markedsprisstøtte til landbrugsvarer i i-landene (OECD) 1986-2006. 1,7 NPC 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1,0 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020
Eksportstøtte til dansk landbrug (% af tredielandseksport) 45 Pct. 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010
Udgangspunktet Græsfrø- og kornmarkedet hænger sammen Græsfrø- og kornpriser følges ad mere eller mindre og måske tidsforskudt
Udgangspunktet Kornpriserne vokser ikke ind i himlen.. Markfrø-prisen vil tilpasse sig kornprisen
200 EU s lagre med markfrø bliver mindre de kommende år 150 100 50 0 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10
Små lagre giver prisstigninger 800 700 600 Pris: Kr/100 kg Pris 100 Lagre: % af produktion 90 80 70 500 60 400 50 300 Lagre 40 200 30 20 100 10 0 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 0 Eksempel: Rajgræs. Data fra Branchesekretariatet for Frø
Kornpriser påvirker græsfrøpriser på flere måder Kornprisstigninger vil få landmænd til at producere mere korn og mindre græsfrø. Resultat: Mindre udbud og højere priser Frøfirmaer ønsker stabile forsyninger, og det kræver prisstigninger Ingen ønsker faldende udbud og efterfølgende kraftige prisstigninger derfor følger græsfrøprisen med op
Omkostninger vil også medføre stigende græsfrø-priser Energi Kunstgødning Kemikalier 1) Priser er omkostningsbestemte 2) Omkostninger faldende udbud prisstigning
Korn- og markfrøpriser følges ad.. Markfrøpris (kr/100 kg) 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 Korn (byg) Kornpris (kr/hkg) 180 160 140 120 100 80 60 400 200 - Markfrø (rødsvingel) 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 40 20 0
Græsfrø: Skabelse af markedsbalance Stigende udbud af græsfrø Dyrere korn Stigende areal med græsfrø Stigende priser på græsfrø Faldende udbud af græsfrø Dårligere prisforhold for græsfrø Faldende areal med græsfrø
35.000 30.000 25.000 Prisforhold græsfrø/korn og areal med græsfrø (rødsvingel) Areal (ha) Prisforhold Areal Prisforhold 10 9 8 7 20.000 15.000 6 5 4 10.000 5.000 3 2 1 0 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Når prisen på rødsvingel svækkes i forhold til korn, reduceres frøarealerne de følgende år 2007: Vist med uændrede markfrøpriser og med fremskrevne kornpriser 0
Prisstigninger på græsfrø og korn Dyrere korn Mindre græsfrøproduktion Faldende lagre Prisstigninger Større omkostninger ved græsfrøproduktion
Varierende priser, udbud og indtjening også fremover 2.500 Variation Udbud Pris Indtjening 2.000 1.500 1.000 500 0 Svin Kartofler pelsdyr Rød-svingel Alm. rajgræs
Automatisk tilpasning Markedet vil reagere på prisstigninger: Stigende udbud Udbytte/effektivitet Nye arealer Øget anvendelse af pesticider, gødning m.m. Ændret sammensætning af produktionen
Hvede: Pris og areal Pris ($/t) 255 Areal (mio. ha.) 560 235 550 215 195 Areal Pris 540 175 530 155 135 520 115 510 95 75 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 500
Grundlaget er OK. I er på flere områder verdensmestre Struktur Eksportorientering Sporbarhed Vertikal integration Lav støtte Effektivitet Kvalitet Andele af verdensmarkedet (30-40 %)
Kompetenceklynger i Danmark. 1. Det Blå Danmark 2. Vind 3. Høreapparater 4. Tekniske hjælpemidler for handicappede 5. Effekt elektronik 6. Frøavl 7. Pels 8. Vand 9. Køle-/varmeteknologi 10. Svinekød 11. Mejeriprodukter Nationale, eksisterende kompetenceklynger
Dansk frøavl: Kompetenceklynge Ud over de naturgivne forhold, der er en af hovedårsagerne til, at Danmark er en stor frøavlsnation, har andelstanken spillet en væsentlig rolle.. Regeringen, 2003
Markedsandel for 100 Pct. andelsvirksomheder 90 80 Pelsdyr Oksekød 70 60 50 40 Grovvarer 30 20 10 Æg Markfrø 0 1880 1900 1920 1940 1960 1980 2000
Gns. virksomhedsstørrelse i udvalgte sektorer (mængdeindeks, logaritmisk Y-akse) Indeks 1960 = 100 10.000 Svineslagterier 1.000 Mejerier Markfrøfirmaer Sukkerfabrikker 100 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000
DLF-TRIFOLIUMs andel af markedet Eksempel: Markfrø Eksportandele for den Danske markfrøsektor Pct. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1975 1985 1995 2005 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Pct. Græsfrø Kløverfrø 1900 1920 1940 1960 1980 2000
Eksempel: Markfrø Eksport af markfrø: Andel til lande uden for Europa Udenlandske aktiver i pct. af ialt i DLF-TRIFOLIUM 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006
De største danske andelsvirksomheders størrelse (placering i EU efter størrelse) Branche Placering Svineslagterier 1 DC Kreaturslagterier 7 DC Mejerier 2 Arla Grovvarevirksomheder 4 DLG Markfrøvirksomheder 1 DLF-TRIFOLIUM Pelshandel 1 Kopen. Fur... Men kun 2 pct. af produktionen
Den nye globale markedsvirkelighed (I) Landbrugsstøtten er snart væk Globale markeder større import og eksport Landmænd må klare sig selv... Meget afhængige af jeres (andels)virksomhed Nye vækstmarkeder opstår Globaliseringen fortsætter landegrænser får mindre betydning Investeringer, produktion og fusioner over grænser kan være nødvendige
Den nye globale markedsvirkelighed (II) Før Landbrugspolitik Nu Erhvervspolitik Fødevarepolitik Sundhedspolitik Miljøpolitik Regionalpolitik U-landspolitik Handelspolitik
Den nye globale markedsvirkelighed (III) Før Markedsordninger Intervention Eksportstøtte Importtold Nu Frihandel (næsten) Ustabile markeder Markedsadgang Global arbejdsdeling Liberalisme Global konkurrence
Den nye globale markedsvirkelighed (IV) Udfordringer for andelsvirksomheder: Investere i udlandet? Én mand én stemme? Finansiering? Globalisering? Kan landmænd forstå værdien af andelsselskaber? Drivkraften for udvikling og dynamik!
Den nye globale markedsvirkelighed (V) Ustabile markeder ustabile priser Nye former for prisstabilisering nødvendig Vækst sker især i udlandet Billig lavkvalitet fra udlandet presser danske landbrug Danske kvalitetsegenskaber skal udnyttes
Den nye globale markedsvirkelighed (VI) Verdensmarkedspriser Omkostninger vil stadig være høje... Lønninger, skatter, kontrolomkostninger...
Hvordan udnytter vi/i mulighederne?? (I) Ingen nemme løsninger... Bevar og udbyg de styrker, som jeres andelsselskaber har Aktivt ejerskab men ikke modarbejde jer selv Støt investeringer i udlandet...... hvis de er rentable på kort eller lang sigt!
Hvordan udnytter vi/i mulighederne?? (II) I skal hele tiden være foran konkurrenterne Forspringet skal bevares Nyudvikling, innovation, forskning DLF et godt eksempel Synliggør fordelene ved innovation Tag globaliseringen som en udfordring og mulighed! I er nok de mest globaliserings-positive landmænd i verden!
Hvordan udnytter vi/i mulighederne?? (III) Tænk i markeder, globale kunder og globale løsninger Tænk ikke på, hvordan samfundet skal redde jer!
Hvordan udnytter vi/i mulighederne?? (IV) Nye markeder skal udvikles Østeuropa Fjernøsten m.m. Brug forskning, udvikling og rådgivning til at give jer selv et forspring
Konklusion
Konklusion (I) Historisk høje kornpriser men ½ boble! Toppen er nået Niveauet højere fremover end for 2 år siden Små lagre kan næsten forklare hele prisstigningen Midlertidige og vedvarende forklaringer Korn- og græsfrøpriser hænger sammen
Konklusion (II) Græsfrøpriser følger kornpriser Helt eller delvist Tidsforskudt Kontraktproduktion får større betydning Større prisvariationer fremover Prisstøtte er næsten et overstået kapitel
Konklusion (III) Fødevarekrisen har vindere og tabere Vindere: Kornproducenter Tabere: Øvrige landmænd, forbrugere, u-lande Landmænd løser nok fødevarekrisen selv Større produktion Større udbytter
Konklusion (IV) Græsfrøsektorens strategiske udfordring Grundlaget er godt pas på det! Sammenhold og størrelse = stor styrke Fortsæt med at udnytte globaliseringen aktivt Græsfrø-produktion er en dansk kernekompetence modsat kornproduktion Bevar og udbyg forspringet via forskning og udvikling
Tak for ordet
Kilder: Henning Otte Hansen: Vækst i fødevareindustrien (2005) Henning Otte Hansen: Landbrug i et moderne samfund (2001) Henning Otte Hansen: Fødevarekrisen : Udvikling, årsager og konsekvenser. I: Tidsskrift for Landøkonomi, maj 2008