Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Relaterede dokumenter
Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet. Aalborg Kommune Vejdirektoratet

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2

Cyklens potentiale i bytrafik

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab

CYKELREGNSKAB

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelregnskab 2009

Samling af eksempler. Indhold. Indledning 132 Næstved 133 Karlebo 138 Aalborg 140 Præstø 144 Herning 146 Odense 150 Randers 154 Svendborg 158

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

Notat. Målsætninger. Cykelpolitikken og den tilhørende handlingsplan blev vedtaget af byrådet i 2011.

Cykelstiplan Indledning

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelsti langs Stumpedyssevej

I dette cykelregnskab vil vi fortælle om: Facts om cykling i Kolding Kommune. Information og kampagner. Anlæg.

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Cykelstikort. Aalborg Kommune

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Fremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier

Grøn transport i NRGi

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

COWI A A JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik...

Mere sikker på cykel i Randers

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

Næstved Kommune. NOTAT Januar 2019 mkk/tvo. Trafikplan Cykelstiprojekter på Statsveje

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Cykelregnskab Udsendt i offentlig. Forslag høring

Anbefalede skoleruter. Introduktion og inspiration

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Dansk Cyklist Forbund Gentofte

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

Odense - Danmarks Nationale Cykelby

Svendborg Sikker Cykelby

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

Formålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter.

Et af de kommende indsatspunkter burde her være cyklisters vilkår ved broen over Fiskbæk Å,ad Skivevej (rute 26)

Indholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO

Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE


Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole

f f: fcykelpolitikken

f f Cykelhandleplan2012

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE

CYKELPOLITIK for første gang

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/ Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

Ansøgning til Vejdirektoratet

Til. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Generelt for hele distriktet

Vinterseminar april 2015

Grønne Cykelruter. Skiltning af

Anbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

Randers Cykelby COWI A/S

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

Cykelstiplan Teknisk Forvaltning Park og Vej

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler

HURTIGT, SIKKERT OG TRYGT PÅ CYKEL

Aarhus Cykelby. Cykelpuljen nye ambitioner for fremtidens cykelby. Århus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser

Notat. Transportvaner for Odense 2018

Dato: 15. juni qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Hvordan reagerer cyklister på ændringer i cykelinfrastrukturen? Et oplæg i to akter.

CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport

BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport

Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund.

Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi

Notat. Modtagere: Miljø- & Byudvalget. Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018

Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Spørgeskemaundersøgelse

Udgivelsesdato: Udgiver: Arbejdsgruppe: Layout: Fotos: Tryk: Oplag:

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Kom langt for pengene uden for de større byer

Cykeltrafik - noget for sig?

Visning af resttid for cyklister i signalanlæg - og andre tiltag langs de nye cykelsuperstier

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.

Transkript:

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for de lette trafikanter. Byrådet vedtog således i 1994 en trafik- og miljøhandlingsplan, der indeholdt en række initiativer for at begrænse trafikkens miljøgener. Som en forlængelse af handlingsplanen blev i 1995 vedtaget en cykelstiplan for udbygningen af stinettet - herunder en prioritering af de fremtidige cykelstier. Indsatsen for at forbedre forholdene for cyklisterne kunne dog ikke aflæses i en reduktion i antallet af uheld. I perioden fra 1988 til 1995 var tendensen for uheld med cyklister således været svagt stigende, mens tendensen for trafikuheld med bilister var faldende. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet. Aalborg Kommune indledte i 1995 et samarbejde med Vejdirektoratet om et demonstrationsprojekt, der skulle medvirke til at øge cyklens andel af den samlede transport mellem arbejde og bolig. Projektet, der var støttet af Trafikpulje 95, blev gennemført i perioden fra 1995 til 1998. Navnet til projektet blev Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet - dog oftest forkortet til ABC-projektet. Det overordnede mål for projektet var, at cykeltrafikkens andel af transportarbejdet frem til år 2005 skulle øges, samtidig med at trafiksikkerheden for cyklister blev forbedret. Projektets mål skulle blandt andet opnås ved : øget fremkommelighed og forbedret trafiksikkerhed for cyklister med sikre cykelforbindelser differentierede tilbud til cyklister ved etablering af en alternativ cykelrute synliggørelse af projektet via kampagner forskellige tiltag som blandt andet introduktion af firmacykler på en række lokale virksomheder De ture, som arbejdet i projektet fokuserede på, var de kortere byture med en længde på 4 til 6 km.

Som det overordnede mål for ABC-projektet var fastsat, at 6% af turene mellem bolig og arbejdssted i en nord-sydgående korridor gennem Aalborg og Nørresundby overflyttes fra bil til cykel. Af andre mål i projektet var, at der skulle ske en forøgelse af cykeltrafikken på de strækninger, hvor der anlægges cykelstier, samt at antallet af uheld med cyklister ikke stiger. Projektets organisation. I forbindelse med ABC-projektet blev oprettet en følgegruppe med en række lokale virksomheder og organisationer. Følgegruppen havde som opgave at fungere som diskussionspartner omkring projektets indhold og udvikling, samt at være medvirkende til at formidle projektets ideer videre til offentligheden. Virksomhederne i følgegruppen deltog endvidere også direkte i projektet gennem forskellige aktiviteter - eksempelvis ved at udarbejde aktivitetsplaner til fremme af medarbejdernes transport på cykel. Indhold af ABC-projektet. De områder, der var fokus på i ABC-Projektet, var fysiske ændringer (Cykelstier/- rute), aktiviteter på 9 lokale virksomheder samt information og kampagner. Cykelsti etableret i forbindelse med projektet (Thistedvej i Nørresundby)

Etablering af cykelstier/-rute. Cykelstierne i Aalborg og Nørresundby fremstår i dag som et sammenhængende net, hvor der kun mangler cykelstiforbindelser langs enkelte af de mest trafikerede strækninger. En del af de tidligere manglende strækninger blev anlagt med cykelsti i forbindelse med ABC-projektet. Der er således blevet anlagt cykelsti langs den mest trafikerede gade i Aalborg - Vesterbro, hvor der dagligt kører 30.000 biler og 3500 cykler. Målet med at etablere et sammenhængende cykelstinet er at skabe bedre adgangsmuligheder til blandt andet handelsområderne i byens centrum samt til kommunens rekreative områder. Som et alternativ til cykelstierne langs vejene blev anlagt en godt 10 km. lang cykelrute. Her har cyklisterne fået mulighed for at anvende fredelige og lidt trafikerede strækninger - eksempelvis villaveje. Som en del af cykelruten blev flere steder anlagt nye stier. Dette er eksempelvis sket langs Limfjorden i Nørresundby, hvor en knap 2 km. ny sti blandt andet går gennem det nyanlagte rekreative område Lindholm Strandpark og via en 50 m. lang stibro over Lindholm Å til erhvervsområdet ved lufthavnen. På cykelruten blev endvidere gennemført generelle forbedringer med hensyn til vedligeholdelse og trafiksikkerhed. Gennem anlæg af den alternative cykelrute er det nu for cyklisterne blevet muligt at vælge mellem flere ruter, hvad enten det er til og fra arbejde eller til fritidskørsel. Aktiviteter på virksomheder. De 9 virksomheder, der deltog i projektets følgegruppe, udarbejdede aktivitetsplaner, der skulle være medvirkende til, at medarbejdernes ture mellem bolig og arbejde blev overflyttet fra bil til cykel. Blandt medarbejderne var der stor opbakning til aktivitetsplanerne. Således viste en undersøgelse af 97% af de ansatte syntes, at det var en god idé. I 1996 fik de 9 virksomheder i projektet udleveret 35 firmacykler til et forsøg, der skulle give et billede af om cyklen kunne bruges i forbindelse med transport på arbejde. Efter forsøgsperioden, der løb fra maj til november 1996 kunne cyklerne overtages af virksomhederne, hvis der var kørt mindst 300 km. på hver cykel.

Opgørelsen af cyklernes kørsel viste, at der i løbet af perioden på 6 måneder sammenlagt blev kørt 21.669 km. For hver cykel giver dette et gennemsnit på 619 km. Firmacykel fra Aalborg Sygehus Som en del af arbejdet på virksomhederne blev gennemført en spørgeskemaundersøgelse omkring brugen af cyklen som transportmiddel. Undersøgelsen viste blandt andet, at cyklen anvendes hyppigst på afstande mellem to og seks km. Information Som en væsentlig del af projektet gennemførtes flere kampagner samt orientering af offentligheden om projektets indhold. Der blev således løbende udsendt pressemeddelelser, ligesom der blev udarbejdet flere foldere - blandt andet i forbindelse med forsøget om firmacykler.

For at markere indvielsen af den nye cykelrute blev den 7. juni 1997 afholdt en officiel indvielse med deltagelse af blandt andet trafikministeren. Som et led i indvielsen af cykelruten blev til samtlige 75.000 husstande i kommunen udsendte en kampagneavis med information om ABC-projektet samt om Aalborg som cykelby. Endvidere blev der også udgivet et nyt cykelstikort for kommunen, hvor det blandt andet er vist hvor der er cykelstier og cykelruter samt forskellige mål - som turistattraktioner og rekreative områder. Evaluering af ABC-projektet. Evalueringen af projektet blev gennemført ved hjælp af før- og efter registreringer. Registreringerne omfattede blandt andet : - Cykeltællinger - Parkerede cykler på virksomhederne - Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhedernes ansatte Registreringen af cyklister blev gennemført på flere forskellige steder på cykelruten. Med baggrund i disse registreringer har det været muligt at sige, om projektet har haft direkte indflydelse på antallet af cyklister. Det højeste antal cyklister på ruten er registreret til 4200 cyklister pr. døgn på Limfjordsbroen, mens der på den nordlige del af cykelruten har kunnet konstateres en stigning i antallet af cyklister mellem 5 og 20%. På samme tid har de 9 virksomheder i projektet kunne konstatere en stigning i antallet af parkerede cykler på 30%. Stigningen har været største på Aalborg Sygehus, hvor der ved begge afdelinger er sket en stigning i antallet af parkerede cykler på hhv. 45% og 49%. I projektet har været gennemført 2 spørgeskemaundersøgelser blandt de 12.000 ansatte på virksomhederne. I de 2 undersøgelser deltog hhv. 1500 og 1000 medarbejdere. Dette har givet en god basisviden om de ansattes transportvaner - blandt andet omkring de vigtigste grunde til at cykle på arbejde (figur 1), samt hvilke ændringer, der skulle gennemføres for at man ville begynde at cykle til arbejde (figur 2).

Andet Ingen mulighed for bil Ingen parkering for bil Bruger cykel i arbejde Miljøhensyn Motion/frisk luft Hurtigt frem Cyklen er billig i drift 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Figur 1. De vigtigste grunde til at cykle på arbejde. Andet - Forskellige årsager Andet - Bedre vejr Andet - Bedre/ny cykel Andet - Bedre snerydning Vil ikke cykle Mindre biltrafik Dyrere at være bilist Mulighed for bus/cykel Bad/omklædning Bedre cykelparkering Bedre vedligeholdelse Flere cykelstier Ikke så lang tid Ikke så langt 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Figur 2. Ændringer, der skulle til for at cykle på arbejde. Projektets hovedmål var at få medarbejderne på de 9 virksomheder til at bruge cyklen i stedet for bilen. Spørgeskemaundersøgelserne viste, at under projektperioden har 9% af de ansatte ændret deres transportvaner således, at der er begyndt at cykle mere.

Den hyppigere brug af cykel er ligeligt fordelt mellem, at man er begyndt at cykle oftere mellem arbejde og bolig samt, at man generelt er begyndt at cykle oftere (figur 3). Andet 25% Er begyndt at cykle til og fra arbejde oftere 41% Er generelt begyndt at cykle mere 34% Figur 3. Ændringen i transportadfærd Sammenfatning. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet har været med til at sætte cyklen i fokus i Aalborg kommune. Således er det lykkedes de 9 virksomheder i projektet at få flere medarbejdere til at bruge cyklen til den daglige transport. Flere strækninger med nye cykelstier samt en ny cykelrute har givet mere sikre forhold for cyklisterne. Som et resultat heraf er flere begyndt at bruge cyklen. Generelt er forholdene for cyklister i Aalborg Kommune blevet bedre. Dette underbygges af, at det kun er 15% af de interviewede medarbejdere på virksomhederne, der synes, at Aalborg ikke er en god by for cyklister.