Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt



Relaterede dokumenter
Martin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06. Politiken i går:! "! #! $!!!! %

Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år

Fiskerikontrollør grunduddannelsen. Ferskvandsfisk og fiskeri 11 juni 2012

Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov

1. Geddeyngel skal have planter og lavt vand

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Udsætning af geddeyngel i danske søer: Effektvurdering og perspektivering

Betænkning til udkast vedrørende periodevis fredning i området omkring Møn og Præstø.

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb

Naturtilstanden i vandløb og søer

Undersøgelse af fisk i ferskvand

Henrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI

Kollelev Mose. Vandets veje og tilstand MARTS 2018

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet

Brakvandssøer: struktur og funktion

Restaurering af søer: Udsætning af geddeyngel

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandløbsprojekter. Vandløbsindstasten

(Lotteri) DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet

Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Sørestaurering i Danmark

Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

Nr 1117 April Årgang

Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU

Genetiske og økologiske anbefalinger for fiskeudsætninger i Danmark

Faunaforurening i forbindelse med insektproduktion

Miljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013

DCE Nationalt center for miljø og energi

Afgørelse i sagen om bortskræmning af skarver fra Fugleøen i Sortedamssøen i Københavns Kommune.

Status for udvikling af den danske bæverbestand

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Status for Fiskeplejen 2010

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013

Sørestaurering i Danmark

Restaurering af Furesø

Sørestaurering i Det Nordlige Recipientsystem

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Tange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø

Etablering og pleje af søer og vandhuller

Fiskebestanden i Gurre Sø

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

Nyhedsbrev maj 2010 Signalkrebsebekæmpelse i Alling Å-systemet

Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet

FUGLE OG KARPERS PÅVIRKNING AF SØER

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

Sundhedspolitik

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Værdighedspolitikken på Frederiksberg omsat i praksis

Bedre vandmiljø i Knolden's sø

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.

I Danmark har undersøgelser i Bygholm Sø ved Horsens vist, at sandart æder en meget stor del af

Rådyr. Mennesker Ræv og mus. Hvilke økologiske forhold skal der være, for at flåter kan trives og formere sig?

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling.

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Modul a Hvad er økologi?

Lovgrundlag Afgørelsen vil blive truffet med hjemmel i: Naturbeskyttelsesloven 65 (dispensation fra beskyttede naturtyper).

Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Torsdag den 10. august 2000 kl

Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet.

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni DTU, Danmarks Tekniske Universitet

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel-

Til Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling

Sankning: Hvad er det?

Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign. - At skabe plads til både natur og mennesker

NR. 198 Februar ÅRGANG

Bagsværd Sø Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Stallingen en spændende laksefisk

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis

KAN MAN GENSKABE GOD NATUR? OG HAR VI HAFT SUCCES MED AT GENSKABE VANDLØBSNATUR I DANMARK?

Dispensation til oprensning af vandhul

Restaurering af De Indre Søer

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Hvillingen en vigtig konkurrent til fi s k e r i e t?

Godt at vide, når man skal i 4. klasse

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Planlægning og prioritering af forsyningens indsats

Badevandsprofil for Østre og Vestre Søbad i Almind Sø

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011

Transkript:

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Christian Skov, Søren Berg & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri

Indhold Introduktion Sørestaurering og biomanipulation Udsætning af geddeyngel Hvad betinger succes eller fiasko af geddeudsætninger? Overdødelighed i tiden efter udsætningen Geddeynglens fødevalg Anbefalinger og perspektivering

Sørestaurering Klart vand Uklart vand Næringsstoffer Rovfisk Byttefisk Byttefisk Rovfisk Eutrofiering ændrer søens økosystem Dyreplankton Dyreplankton Planteplankton Planteplankton Den uklare tilstand er stabil Undervandsplanter

Sørestaurering og biomanipulation Uklart vand rekreativ værdi Mindre biodiversitet og Uklart vand Klart vand (hvis næringsstoffer er reduceret) Træghed hjælpende hånd Søerne behøver en

Sørestaurering og biomanipulation Den hjælpende hånd biomanipulation Biomanipulation (Shapiro et al., 1975): Et redskab til pleje af søer rettet mod at øge vandets klarhed vha. manipulering med biomassen af fisk, vandplanter eller dyreplankton

Sørestaurering & biomanipulation Uklart Klart vand Rovfisk Rovfisk Planktonspisende Planktivores Planktonspisende fisk fisk Dyreplankton Dyreplankton Manipulation af de planktonspisende fisk: Fjern dem! Planteplankton Undervandsplanteplanter Planteplankton

Hvordan fjernes de planktivore fisk? 1. Opfiskning Sørestaurering og biomanipulation og/eller 2. Udsætning af rovfisk Geddeyngel (2-4 cm) - Billig i anskaffelse - Stor appetit

Hvorfor? Udsætning af geddeyngel Reducere mængden af yngel fra planktivore fisk Hvornår? Maj-Juni Hvordan? Udsætning I bredzonen Høje udsætningstætheder (1000-4000 ha -1 ) Ca. 5-800,000 stk udsættes per år i DK 2 1 Mere dyreplankton Med tiden en reduktion I antallet af voksne planktivore fisk

Udsætning af geddeyngel Virker det? Det vil sige, ses en markant nedgang I mængden af fiskeyngel i månederne efter udsætningen?? Ja! F.eks., Prejs et al., 1994; Berg et al., 1997 Nej! F.eks., Van Donk et al., 1989; Meijer et al., 1995; Skov et al., (accepted)

Hvad betinger succes eller fiasko af gedde-udsætninger? To mulige årsager Overdødelighed efter udsætning Gedderne dør inden de får udført jobbet de er ansat til Geddernes fødevalg Gedderne spiser mindre fisk og mere insekter

Overdødelighed efter udsætning Håndtering Temperaturstress Prædation Fugle Fisk Insekter Kannibalisme Inter-cohort (ældre gedder spiser geddeyngel) Intra-cohort (geddeyngel spiser geddeyngel)

Undersøgelser af overdødelighed pga. kannibalisme Forsøgsstrategi Kar forsøg (16 m 2 ) Kontrollerede forhold Karpedamme som kan tømmes (0.5 ha) Semikontrollerede forhold Fuld skala eksperimenter (20 ha) Minimum af kontrol

Resultater omkring overdødelighed pga. kannibalisme Kannibalisme kan forårsage betydelig overdødelighed i ugerne efter udsætningen (10-100%) Hvad influerer kannibalismen? Tilstedeværelsen af alternativt bytte Spredning i udsætningsstørrelse Udsætningstidspunkt Vandets klarhed Habitat type Resultater Øget Gedder Jo Jo Vandets antal mindre større udsat af spredning tæthed skjulesteder klarhed for sent af i kan på alternativt udsætningsstørrelse i har visse sæsonen ingen tilfælde bytte risikerer jo at reducere blive mere ædt jo betydning mere kannibalisme af søens eget geddeyngel for kannibalisme

Hvad betinger succes eller fiasko af gedde-udsætninger? To mulige årsager Overdødelighed efter udsætning Gedderne dør inden de får udført jobbet de er ansat til Geddernes fødevalg Gedderne spiser mindre fisk og mere insekter

Hvad betinger succes eller fiasko af gedde-udsætninger? To mulige årsager Geddernes fødevalg Gedderne spiser mindre fisk og mere insekter

Geddernes fødevalg Ontogenetiske fødeskift Hvornår bliver fisk dominerende fødeemne? F.eks. 30-40 mm (Frost, 1954) 65 mm (McCarraher, 1957) 85 mm (Franklin & Smith, 1965) 120 mm (Grimm & Klinge, 1996) Opportunistisk fødevalg Gedder spiser det der nu engang er mest af

Geddernes fødevalg Hypotese Søer der restaureres Høj tæthed af skidtfiskyngel Skidtfiskyngel bør dominere som fødeemne

Geddernes fødevalg Metode Mave analyser af 1000 geddeyngel indsamlet fra uklar sø med høj tæthed af skidtfiskeyngel

Geddernes fødevalg Resultater Ontogenetiske føde skift Frequency of occurence 1.0 0.8 0.6 0.4 0.2 0.0 Entomostraca Insecta Insecta Malacostraca Miscellaneous Fish 3 5 7 9 11 13 15 17 Length (cm)

Konklusion Geddernes fødevalg Fisk blev først dominerende I føden hos gedder > 10 cm I modstrid med rationalet bag udsætningerne Årsager måske:» Forsvarsmekanismer blandt fiskeynglen» Høj tæthed af alternative byttedyr

Opsamling og anbefalinger Hvad betinger succes eller fiasko af geddeudsætninger? Vores arbejde peger på to mulige årsager til fiasko A. Overdødelighed efter udsætningen F.eks. grundet kannibalisme Anbefalinger og perspektiv Minimere variationen i udsætningsstørrelse Tilpas udsætningen til søens produktionscyklus B. Geddernes fødevalg For få fisk i føden Anbefalinger og perspektiv Måske kardinalpunkt i forklaringen af effektløse udsætninger Flere studier nødvendige

Tak!