8. november 2001 Af Peter Spliid Resumé: KONSERVATIVES FINANSPOLITIK HÆNGER IKKE SAMMEN De konservatives finanslovsforslag for 2002 virker på overfladen tilforladeligt. I følge deres eget oplæg får de et overskud på 835 mio.kr. i år 2002. Ser man nærmere på de enkelte elementer i forslaget, gør flere forhold dog, at forslaget ikke hænger sammen. For det første kan man stille et stort spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er sammenhæng i finansieringen. De konservatives forslag medfører således en forværring af DAU på godt 5 mia.kr. i 2002, når der tages udgangspunkt i deres egne forudsætninger. For det andet kan væsentlige dele af indtægtsforslagene vise sig helt uladsiggørlige. Ser man på konsekvenserne af det konservative forslag længere frem i tiden, viser det sig, at forslaget ikke hænger sammen rent økonomisk. Således vil der på længere sigt mangle indtægter på DAU på omkring 16 mia.kr., hvis forslaget gennemføres fuldt ud. I bilaget er vist en oversigt over provenu-effekterne af de konservatives finanslovsforslag. I de tilfælde, hvor skønnet afviger væsentligt fra de konservatives, er der knyttet kommentarer til baggrunden for de ændrede skøn. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2001\k-finanspol-ps.doc
2 KONSERVATIVES FINANSPOLITIK HÆNGER IKKE SAMMEN Konservatives finanslovsforslag for 2002 Blandt de konservatives gaver til erhvervslivet er en forlængelse af kredittiden for afregning af moms. Forslaget betyder umiddelbart et tabt renteprovenu på ca. 40 mio.kr. årligt, hvilket der er medtaget i deres beregninger. Men meget belejligt har de konservative valgt ikke at medtage den umiddelbare påvirkning af den forlængede kredittid. En sådan forlængelse betyder, at statens DAU-saldo i år 2002 i værste fald forværres med 6 mia.kr. I realiteten er det, der i første omgang viser sig som en relativt beskeden forbedring, altså blevet til et forværring på godt 5 mia.kr. Måden, hvorpå der er forsøgt opnået balance mellem indtægter og udgifter på DAU-saldoen til næste år, er diskutabel. Specielt finansieringen af de lovede skattelettelser til erhvervslivet og til den rigeste del af befolkningen virker urealistisk. De konservative vil hovedsageligt finde pengene til deres skattelettelser indenfor følgende områder. 1. Effektivisering af den offentlige sektor (ca. 1,45 mia.kr.) 2. Beskæring af ulandsbistanden (ca. 2,9 mia.kr.) 3. Beskæring af aktiveringsindsatsen (ca. 1,5 mia.kr.) 4. Udvidelse af ungeindsatsen (ca. 265 mio.kr.) 5. Beskæring af den offentlige reserve (ca. 1 mia.kr.) Ad 1) Effektivisering af den offentlige sektor De konservative vil finde knap 1½ mia.kr. ved at effektivisere den offentlige sektor. De konservative mener at kunne hente de 1,2 mia.kr. ved at øge produktiviteten i den offentlige sektor. Besparelserne skal gennemføres på de ikke aftalebelagte områder. I regeringens finanslovsforslag er der allerede indregnet besparelser på ca. 400 mio.kr. svarende til ca. 2 procent i produktivitetsstigninger på disse områder. På den baggrund virker det urealistisk at tro, at det skulle være muligt at spare yderligere 1,2 mia.kr. således at den samlede besparelse når op på 8 procent uden at det vil betyde væsentlige serviceforringelser for den enkelte dansker. Med de allerede af regeringen medregnede besparelser som følge af produktivitetsforbedringer vil en sådan besparelse formentlig kun kunne opnås ved, at antallet af offentligt ansatte reduceres. Med den nuværende gennemsnits-
3 løn i den offentlige sektor på ca. 281.000 kr. svarer det til, at der skal fyres knap 4300 offentligt ansatte for at opnå en besparelse på 1,2 mia.kr. De konservative vil finde de resterende 250 mio.kr. ved i år 2002 at bringe niveauet for statsadministrationen tilbage til 95-niveau. Med et lidt højere lønniveau end gennemsnitligt for den offentlige sektor svarer det til, at der skal nedlægges yderligere omkring 800 stillinger. Ad 2) Beskæring af ulandsbistanden De konservative ønsker at spare ca. 2,9 mia.kr. i år 2002 på bistanden til verdens fattigste lande. Målet for de konservative er, at Danmark ikke nødvendigvis skal give mere, end der er nødvendigt for at opfylde FNs målsætning. Det vil de konservative gøre i en tid, hvor forskellen mellem rige og fattige i verden bliver stadig større. Af de 2,9 mia.kr. finder de konservative 1,54 mia.kr. ved besparelser på bevillinger til MIFRESTA (Miljø, Fred og Stabilitet). Det på trods af, at de seneste par måneder har vist os betydningen af, at der tages fat på netop dette område. Ad 3) Beskæring af aktiveringsindsatsen De konservative vil spare 1½ mia.kr. på aktiveringsindsatsen. Af Finansloven for 2002 fremgår det, at der er afsat 11,1 mia.kr. til aktiv arbejdsmarkedspolitik. Det fremgår også, at den egentlige udgift til selve aktiveringsindsatsen koster 3 mia.kr., mens de resterende 8 mia.kr. vedrører dagpengeerstattende indkomstoverførsler eller tilskud. De konservatives forslag svarer derfor reelt til en halvering af aktiveringsindsatsen. Tager man udgangspunkt i fordelingen mellem udgifterne til forsørgelse og egentlig aktivering, fremgår det, at den egentlige udgift til aktivering pr. aktiveret helårsperson er ca. 52.000 kr. De konservatives planer om at spare 1½ mia.kr. svarer således til, at man gennemsnitlig tager aktiveringen fra godt 28.000 personer. En af hjørnestenene i den aktive arbejdsmarkedspolitik er netop opkvalificering. Problemet for mange ledige er, at de nye job, der skabes, har en tendens til at kræve et højere kvalifikationsniveau end de gamle, der nedlægges, hvorfor opkvalificering er nødvendig for at kunne varetage disse job. Besparelser på aktiveringen kan derfor sætte en stopper for den positive udvikling i arbejdsløsheden, der har været resultatet af de seneste års målrettede aktive arbejdsmarkedspolitik.
4 Insisterer de konservatives på at spare 1½ mia.kr. på aktiveringsindsatsen, er det ensbetydende med et farvel til den succesfulde aktive arbejdsmarkedspolitik og et gensyn med tidligere tiders passiv forsørgelse. Alternativt kan man forestille sig, at de konservative ønsker at reducere udgifterne med 10-15 procent (jf. 1½ mia.kr. udgør 13½ procent af 11,1 mia.kr.). Overfører man det til de udgifter, der reelt vedrører aktiveringstilbudene, svarer det til planer om en besparelse på 400 mio.kr. (13½ procent af 3 mia.kr.). Det vil i så fald betyde, at der mangler yderligere 1,1 mia.kr. i de konservatives finansiering. Ad 4) Udvidelsen af ungeindsatsen De konservative ønsker at udvide ungeindsatsen til også at omfatte de 25 til 29-årige. Det betyder, at unge, der ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, men har været beskæftiget i 2 af de seneste 3 år, efter 6 måneders ledighed overgår til aktivering under ungeindsatsen. For den enkeltes økonomi betyder det, at den ledige i stedet for at modtage dagpenge kun modtager halve dagpenge. For en enlig ledig med et barn betyder det, at indkomsten efter skat reduceres fra 112.000 kr. til ca. 65.000 kr. De konservative vil altså reducere den årlige indkomst efter skat for denne svage gruppe med ca. 47.000 kr. for at kunne give skattelettelser til erhvervslivet og de højestlønnede. Ad 5) Beskæring af den offentlige reserve De konservative vil spare 1 mia.kr. ved at inddrage den reserve, der er afsat på finansloven til uforudsete budgetoverskridelser. En budgettering uden en reserve som sikkerhedsbuffer vil altså betyde, at alle uforudsete merudgifter, der ikke kan dækkes af de enkelte ministeriers reserver, vil betyde budgetoverskridelser. Samlet vurdering af de konservatives finanslovsforslag Ovenfor blev nogle af de væsentligste punkter i de konservatives finanslovsforslag gennemgået. Udover de nævnte punkter skønnes, at de konservative har overvurderet effekterne af deres stramninger og undervurderet omkostningerne ved deres lempelser med, hvad der svarer til en yderligere belastning af DAU på ca. 1 mia.kr. jf. bilaget.
5 De samlede konsekvenser af det konservative forslag for år 2002 er derfor: - Finanslovsforslaget fører til en forværring af DAU svarende til 6 mia.kr. i 2002. - At der skal fyres 5100 offentligt ansatte eller at DAU forværres med yderligere 1,45 mia.kr. - At der skæres en meget stor del af udviklingsbistanden - Overgang fra aktiv til passiv arbejdsmarkedspolitik eller at DAU forværres med yderligere ca. 1,1 mia.kr. - Forholdene for de ledige mellem 25 og 29 år forværres væsentligt. - Finansloven indeholder ingen buffer til imødegåelse af uforudsete merudgifter. Det er også værd at bemærke, at de lovede skattelettelser, der er målrettet mod erhvervslivet og den rigeste del af befolkningen, finansieres ved at forværre forholdene for de svageste i såvel Danmark som resten af verden. De langsigtede konsekvenser af det konservative finanslovsforslag Ser man længere frem i tiden, når alle de konservative løfter om fx at fjerne mellemskatten i løbet af 4 år og at ejendomsværdiskatten gradvist fjernes (Det Konservative Folkeparti, Vilje til fornyelse, s.58/59) er gennemført, vil der mangle omkring 16 mia.kr. på DAU-saldoen, før det konservative forslag hænger sammen. Vi har her valgt at se bort fra prisudviklingen, da denne antages at påvirke udgifter og indtægter nogenlunde identisk. Det fremgår af Skatteministeriets hjemmeside, at mellemskatten i 2002 vil indbringe staten et provenu på 11,7 mia.kr. Det betyder, at de konservative på dette område i forhold til 2002 mangler at finde yderligere indtægter på ca. 7½ mia.kr. for at kunne finansiere fjernelsen af mellemskatten. De konservative ønsker på længere sigt også at fjerne ejendomsværdiskatten. Det fremgår af Skatteministeriets hjemmeside, at ejendomsværdiskatten i år 2002 ventes at indbringe et provenu på 9,9 mia.kr. I forhold til år 2002 mangler de konservative altså at finde yderligere indtægter på ca. 9,15 mia.kr., før dette ønske vil være fuldt finansieret. I de konservatives finanslovsforslag er det kun den yderligere reduktion af ulandsbistanden samt en fortsat reduktion af statsadministrationen, der rig-
6 tigt kan give provenu til at dække finansieringshullet. De konservative vil oveni i de 3 mia.kr. de sparer i år 2002 på længere sigt spare yderligere godt 2 mia.kr. på ulandsbistanden. I statsadministrationen mener de konservative at kunne finde yderligere besparelser for 750 mio.kr. oveni i besparelsen på 250 mio.kr. i år 2002. Udover de nævnte væsentlige skattelettelser indeholder det konservative forslag nogle yderligere udgifter (jf. bilaget) således, at der på trods af de nævnte besparelser stadig mangler omkring 16 mia.kr. på DAU-saldoen, før det konservative forslag er finansieret på langt sigt.
7 Stramninger 2002 AE 2002 K Længere sigt Sundhed -Skattefri arbejdsgiverbetalt sygdom 100 100 100 Kompetenceudvikling og uddannelse -Besparelse på den fri ungdomsuddannelse i 20 100 100 Effektivisering af den offentlige sektor -Øget produktivitet - rammereduktioner 1200 1200 1200 -Nulstilling af reserver til uforudsete budgetoverskridelser 1000 1000 1000 -Effektivisering af statsadministrationen tilbage til 95- niveau. 250 250 1000 Den internationale indsats -Beskæring af udviklingsbistand 1400 1400 3500 -MIFRESTA Miljø, fred og stabilitet 1540 1540 1540 -Flygtninge og indvandrere - effektivisering og ændrede procedurer ii 5 265 5 Begrænsning af offentlige tilskud og privatiseringer -Tilskud til forsøgs- og permanente ordninger 300 300 300 -Tilskud til miljøområdet 300 300 300 -Øvrige tilskud 400 400 400 -Privatiseringer - engangssalg af aktiver 2000 2000 0 Velstand og velfærd - Erhvervslivet -Begrænsninger af erhvervstilskud 600 600 600 Arbejdsmarkedet -Indførelse af årsmodel for beregning af dagpenge 0 0 500 -Udvidelse af ungeindsatsen (halve dagpenge) iii 265 275 265 -Lavere ydelser til aktiverede ledige - kontanthjælp 500 500 500 -Besparelser på aktivering iv 400 1500 400 -Besparelser på daghøjskolerne 80 80 80 -"Forbedringer" på integrationsområdet bl.a. lavere integrationsydelse 100 100 100 Skatter -Afskaffelse af fradragsret for fagforeningskontingenter 3100 3100 3100 Stramninger i alt 13560 15010 14990
8 Lettelser 2002 AE 2002 K Længere sigt Sundhed -Behandlingsgaranti 400 400 400 -Fjernelse af ventelister 400 400 0 -Uddannelse kræftområdet 60 60 60 -Efteruddannelse af læger 100 100 100 -Forskning sundhed 150 150 150 -Lægehelikoptere 180 180 75 -Indsats mod spiseforstyrrelse 15 15 15 -Nedbringelse af sygdomme 50 50 50 -Udvidet hospiceordning 25 25 25 -Bevillinger til forskning i alternativ behandling 20 20 20 Ældre -Forlænget udbetaling af sociale pensioner 180 180 180 -Udvikling af ældreplejen 50 50 50 -Diverse til ældre 450 450 450 Kompetenceudvikling og uddannelse -Folkeskolerne v 250 250 600 -Handelsskolerne 75 75 75 -Videregående uddannelse ledelsesreform 25 25 0 -Naturvidenskab - attraktive forhold 60 60 60 -Naturvidenskab - IT-faciliteter 50 50 50 -SU-systemet 25 25 25 Retspolitik -Strengere straffe anlæg vi 100 0 0 -Strengere straffe drift vii 0 50 60 -Narkofri fængsler 25 25 25 -Behandlingsdomme 70 70 70 -Natteravne forældregruppe 5 5 5 -Omkostningsdækning ved "vundne" skattesager 30 30 30 -Anskaffelse af 3000 overfaldsalarmer til fraskilte 30 5 30 Velstand og velfærd Erhvervslivet -Lavere grundsskyld på produktionsjord 160 160 160 -Lettelse af administrative byrder - G-dage 125 125 125 -Øget kredittid for momsafregning viii 6000 40 40 -Generationsskifte - rentetabet 350 350 75 -Erhvervsrettet forskning 150 150 150 -Afskaffelse af arbejdsmiljøafgiften ix 300 230 300 -Initiativer på IT-området 110 110 110 Arbejdsmarkedet -Udvidet barselsorlov 1400 1400 1400 Skattelettelser -Gradvis afskaffelse af mellemskat 4250 4100 11700 -Gradvis afskaffelse af ejendomsværdiskatten 750 750 9900 -Omlægning af registreringsafgift 250 250 250 -Kompenserende skattelettelser 2000 2000 2000
9 Afvisning af regeringens initiativer 2000 1760 2000 Lettelser i alt 20670 14175 30815 Samlet 2002 AE 2002 K Længere sigt Stramninger 13560 15010 14990 Lettelser 20670 14175 30815 Samlet i alt -7110 835-15825 i Unge, der er i gang med en uddannelse, skal have mulighed for at færdiggøre denne, hvorfor konservatives 100 mio.kr. må anses som klart i overkanten. ii Konservative mener at kunne spare 265 mio.kr. på denne konto bl.a. som følge af effektiviseringer og ændrede procedurer. Besparelsespotentialet er dog slet ikke er i nærheden af det niveau. iii Konservatives forventede årlige besparelse på 275 mio.kr. er skønnet lidt for høj. iv Besparingspotentialet skønnes til 400 mio.kr. i stedet for 1½ mia.kr. En besparelse på 1½ mia.kr., som de konservative foreslår, vil svare til en reel afskaffelse af den aktive arbejdsmarkedspolitik, mens de 400 mio.kr. svarer til en reduktion på 10-15 procent. v 250 mio.kr. udgør belastningen fra 2.halvår 2002, mens de 600 mio. udgør helårsbelastningen de følgende år. vi Her glemmer de konservative en anlægsudgift som følge af behov for øget kapacitet. I 2002 vil det formentlig udgøre omkring 100 mio.kr., mens der også må forventes at skulle bruges et ikke ubetydeligt beløb de følgende år. De konservative har ikke indregnet denne udgift i deres forslag. vii De stigende driftsudgifter vil ikke slå igennem i 2002, men ventes derimod at være højere end konservatives skønnede 50 mio.kr. i fremtiden. viii Denne engangspåvirkning som følge af forlænget kredittid for momsafregning er ikke medtaget af Konservative. ix Nettoindtægten ved arbejdsmiljøafgiften forventes at udgøre 300 mio.kr. jf. FFL2002 og ikke 230 mio.kr. som opført i det konservative forslag.