Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat Vitamin E i kosten Vitamin C i kosten Betakaroten i kosten

Kostmønstre Middelhavskost: Højt indtag af grøntsager, bælgfrugter, frugter, nødder, fuldkorn, fisk, ratio ml. monoumættet og mættet fedt - Lavt indtag af mælkeprodukter og kød

Hjertesund kost Evidensbaserede strategier Erstatte mættet fedt med umættet fedt Øge indtaget af marine omega-3 fedtsyrer Kostmønster: Højt indtag af frugt, grønt, nødder og fuldkorn og lavt indtag af simple kulhydrater

Første danske kostråd (1970 erne) -Spis magert -Spar på sukkeret -Spis groft -Spis varieret -Spis ikke for meget

Dansker spiser ikke som anbefalet Andelen af deltagere som følger de danske kostanbefalinger 120 100 80 60 40 20 0 7 200 gram fisk pr uge Percent 600 g frugt og grønt pr dag 10E% mættet fedt 30E% fedt

Mange faktorer påvirker kostvaner Præferencer Alder Tilgængelighed Normer Sociale netværk Holdninger Kultur Køn Lovgivning Motivation Viden Portionsstørrelser Sundhed Pris Tid Reguleringer

Faktorer med betydning for kostvaner Individet Køn Alder Motivation Holdninger Præferencer Viden Self-efficay

Viden Viden kan skabe forandring på sigt Men viden er ikke nok!

Præferencer Præferencen for sød og fed mad (modermælk) er medfødt Tillærte fødevarepræferencer bygges op allerede i forstertilstanden Viden kan ikke ændre præferencer

Motivation Sundhed er ikke nødvendigvis et motiv Andre motiver: Stille sult Udseende Sociale hensyn Performance Praktiske hensyn Osv.

17 15 Ændring i livsstil (effekt af individuel intervention) Intervention ophører Læklææklælk 13 11 9 Intervention Kontrol 7 5 Baseline 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år

Faktorer med betydning for kostvaner Sociale Fællesskaber Sociale netværk Rollemodeller Normer Individet Kultur Køn Alder Motivation Viden Præferencer Livserfaring Self-efficay

Maunsbachs undersøgelse af diabetespatienter Formål: at analysere årsager til langvarig dårlig regulering hos type-2 diabetikere Materiale: 18 langvarigt dårligt regulerede patienter som deltager i en diabetesskole Metode: 3 semistrukturerede interviews, ved inklusion, to uger efter og et år senere Maunsbach M. En ting er teori, noget andet praksis, 1998

Maunsbach, udvalgte resultater Manglende efterlevelse skyldes ikke manglende viden, men er delvist bevidst. Vanskelligt at legitimere sygdommen overfor de nærmeste, giver sociale konflikter at overholde livsstilsråd. Professionelle forstår ikke disse konflikter Maunsbach M. En ting er teori, noget andet praksis, 1998

Normer Maden er med til at definere hvem vi er Du er hvad du spiser Sociale forskelle Markering af køn

Feminint: - Grøntsager - Lette rette - Sødt - Kræsne Markering af køn Maskulint - Kød - Alkohol - Altædende

Kropsideal Kropsidealet er forskellig kønnene Interview med overvægtige mænd: Mændene oplever sig kun som lidt overvægtige Det er ikke maskulint at gå op i sin vægt Alt under 100 kg er bøsse

Faktorer med betydning for kostvaner Fysiske Rammer Tilgængelighed Pris Arbejdspladsen Sociale Fællesskaber Supermarkeder På vejen Normer Rollemodeller Fastfood restauranter Portionsstørrelser Kultur Individet Køn Alder Motivation Viden Præferencer Livserfaring Self-efficay

Det er urimeligt at forvente at borgerne ændrer deres adfærd, når omgivelserne ikke opmuntrer til sådanne ændringer (Schmid 1995)

Kantiner Mere frugt og salat + reduceret pris: Salget steg med en faktor 3 Flytte usunde snacks: 13-15% fald i salg Sænke fedtindhold i maden (passiv manipulation): reduce fedtindtaget med 6-12 energiprocent

Tilgængelighed Produktionsplatformen Syd Arne i Nordsøen 56 offshore-medarbejdere Gøre det nemmere at vælge sundt ved at reducere tilgængeligheden af usunde produkter Ændring af traditionsbunden madkultur BMI reduceret med 4% Kolesterol reduceret med 8%

Portionsstørrelser Portionsstørrelserne er steget for især søde drikke, slik, chips og fastfood: Ex: standardmåltid i burgerbar: 1985: 625 kcal; 2005: 1450 kcal Portionsstørrelser er en stærk prædiktor for energiindtagelse

Faktorer med betydning for kostvaner Strukturen Lovgivning Reguleringer Fysiske Rammer Tilgængelighed Pris Arbejdspladsen På vejen Sociale Fællesskaber Normer Rollemodeller Supermarkeder Fastfood restauranter Kultur Individet Køn Alder Motivation Viden Præferencer Livserfaring Self-efficay

Prisregulering - alkohol Alkoholindtagelse i England sat i forhold til prisen 1960-2002 Liter ren alkohol pr. person (alder 15+) Pris relativt til indkomst Alkohol Pris

Prisregulering - Mælk 1983: Pris: Sødmælk: 25% Letmælk: 10% Skummetmælk: 5% 1984: Salg Sødmælk: 25% Letmælk: 27% Skummetmælk: 18%

Lovgivning Industrielt fremstillet transfedt 2 E% 25 øget risiko for IHD 2004: Forbud med fødevarer med >2% transfedt 2006: næsten elimineret fra kosten Salt

Salt Saltindtagelsen i DK: 10-11 g for mænd og 8-9 g for kvinder WHO anbefaler: under 5 gram om dagen 3 g salt: 14% apopleksi=1600 apopleksier i Dk pr år 70% af saltindtagelsen kommer fra industrielt fremstillede fødevarer Gradvis reduktion

Miljøstrategi - Gør det sunde valg til det nemme og billige Individuelt ansvar Sunde kostvaner Samfund

Downstream/Upstream Downstream Finde risikofaktorer hos individet og forebygge over for dem Sundhedsoplysning om bedre kostvaner Opfordre forbrugerne til at lade sig vejlede af varedeklarationer Upstream approach Gå bag om risikofaktorerne og finde ud af, hvorfor de er så skævt fordelt Kontrol over fødevareindustrien Regulere markedsføring Regulere vareudbud Prispolitik Bedre kantiner investment in health snarere end at erhvervspolitikken forud for alt andet

Take home points Individuelle vejledning: Husk kostvaner og livsstil er påvirket af mange faktorer Hjerteforeningen: Tænk upstream