Vindinge Skole og SFO planlægger sin udvikling i 4-årige forløb, som er sammenfaldende med skolebestyrelsens valgperiode. Udviklingen er beskrevet i nedenstående Visionsplan, som er lavet som et samarbejde mellem skolebestyrelsen, medarbejderne på skolen og i sfo og med skolens udviklingsudvalg som skrivere af planen. Visionsplanen er lavet i tråd med Roskilde Kommunes intentioner om, at alle institutioner også skoler skal arbejde innovativt med udviklingen af det til de aktuelle modtagere af institutionens ydelser i vores tilfælde er det elever og forældre. I denne sammenhæng defineres innovation i wikipedia som: Aktiviteter, som på grundlag af ny viden, udvikler nye muligheder, der ved udnyttelsen genererer en merværdi. Ikke alle beskrevne udviklinger i Visionsplanen er innovation men de fleste er. Det er håbet, at hovedparten af de beskrevne planer ender med at lykkes. Men i virkeligheden vil nogle af planerne blive forældede undervejs, andre har vi ikke økonomiske og arbejdsmæssige ressourcer til at gennemføre, og endelig vil der være planer, som vi når meget hurtigere end visionsplanen beskriver. Udviklingsudvalget skolebestyrelsen - ledelsen Lokaler og inventar 1
I mange lokaler findes Ikke midler Projekt med optegnelse af den oprindelige belysning til be- belysningsstatus. stadig den opfylder lysning. Ansøgning om en kommu- normalkrav, men nal bevilling til forbedring ikke moderne krav til og med et besparelsespotentiale. belysning. I nogle lokaler er belysningen moderniseret. Belysning i lokaler Skolekøkken Toiletter i blok 1 og 2 og ved lærerværelset. Møbler i fællesareal Mørklægning af fællesrum Bløde møbler i lærerværelset. Skolekøkkenet er særdeles nedslidt og svært at holde hygiejnisk. Skolekøkkenet har figureret på den kommunale investeringsplan for skoler, men er desværre taget ud. Toiletterne trænger til modernisering Møblerne er meget slidte og ramponerede. De er i daglig brug og en del af skolens billede udadtil. Fællesrummet kan ikke mørklægges det kunne være godt til forskellige arrangementer Møblerne er meget slidte og ramponerede. De er i daglig brug og en del af skolens billede udadtil. Ikke midler til fornyelse. Ikke midler til fornyelse. Møbler udskiftes måske. Ikke midler til etablering Møbler udskiftes måske. Fornyet konkret ansøgning til kommunen. Konkret ansøgning til kommunen. Møbler udskiftes. Det undersøges, hvor stort behovet er. Kulturcentret kontaktes desangående. Møbler udskiftes. Eventuel etablering af mørklægning Optimeret belysning i alle undervisningslokaler. Et opdateret og totalrenoveret skolekøkken Opdaterede toiletter i blok et og to og ved lærerværelset. Nye møbler Hvis behovet findes er mørklægning etableret Nye møbler. 2
Pædagogik Det internationale perspektiv skoleudveksling Enkelte klasser har forbindelser til lærere og klasser i udlandet. Venskabsklasser kan opsøges. Både dansk og engelsk kan indgå i venskabsklassesammenhæng. Et evt. udvalg kan undersøge muligheder for: Skolebesøg, Comenius m.m. Skolen er bevidst om det globale og internationale perspektiv og vigtigheden af at det har en central rolle i undervisningen. Temauger tværfaglige uger CL Coorperative learning Blandede børn Der arrangeres hvert år både teamuger og fælles temauger for hele skolen. CL er introduceret på skolen for alle lærere. Der er et udbredt ønske om yderligere undervisning i CL for lærere og pædagoger. I alle team arrangeres undervisning og sociale arrangementer på tværs af årgange. Anvendes i nogle klasser inddrages i planlægning af en del undervisning. CL strukturer anvendes i praksis i undervisningen og ved møder. Kurser kan søges individuelt. CL strukturer anvendes i praksis i undervisningen og ved møder. Kurser kan søges individuelt. CL strukturer anvendes i praksis i undervisningen og ved møder. Kurser kan søges individuelt. Temauger og tværfaglige er en hyppig del af skolens undervisning. Formålet er variation og elevernes mulighed for fordybelse. Elever, lærere og forældre oplever CL som en vigtig del af samværet og undervisningen. Børn på tværs af alle alderstrin har både faglige og sociale fællesskaber. 3
4
Team Teamsamarbejde Team lægger op til holddeling Egen skemalægning Enkelte teammøder som klassemøder Holddeling på tværs af 2 klasser Teammøder med SFO Samarbejde om ressourcer med SFO en. Udarbejde plan for årets teamsamarbejde ud fra teamsamarbejdsplanen. Procesleder til første teammøde indkaldes fra Skoleafsnittet. Vikardække kendt fravær 2 årlige teamsamtaler med ledelsen Et angående årsplanlægning, og et statusmøde midt på året. Videreudvikle teamsamarbejdsplan. Workshops med videndeling internt i teamet. Vikardække kendt fravær. Afprøve muligheder med skemalægning. 2 årlige teamsamtaler med ledelsen Et angående årsplanlægning, og et statusmøde midt på året. Videreudvikle teamsamarbejdsplan. Workshops med videndeling mellem teams. Vikardække kendt fravær i teamet. Afprøve muligheder med skemalægning. 2 årlige teamsamtaler med ledelsen Et angående årsplanlægning, og et statusmøde midt på året. Videreudvikle teamsamarbejdsplan. Workshops med videndeling mellem teams. Vikardække kendt fravær i teamet. Afprøve muligheder med skemalægning. Teamet planlægger, udfører og evaluerer alle aktiviteter med udgangspunkt i teamet. Teamet arbejder med egen professionelle og pædagogiske udvikling. Videndeling internt og på tværs af teams Holddeling på tværs af klasserne, arbejde med fokus på øget samarbejde mellem årgangene. Holddeling på tværs af klasserne, arbejde med fokus på øget samarbejde mellem årgangene. 5
SFO og skole Bytte kompetencer med sfo og skole pæd. dag er afviklet om CL. Evt. pæd.week. om emnet. Der foregår et godt samarbejde mellem skole og sfo. Der er opmærksom hed på de forskellige kompetencer som er til stede. Kompetencer fra skole og sfo anvendes i samarbejde og efter behov. 6
It Smartboard Skolen har 3 cleverboards. Cleverboard er ikke Roskilde kommunes foretrukne mærke det er smartboard. Prisen er for tiden ca. 20.000 kr. pr. stk. i en klasse. Der er på landsplan ikke et pædagogisk gennembrud for anvendelsen af smartboards. I de lokaler hvor de findes bruges de typisk som projektorer. Kommunal udviklingsplan for it m.m. afventes. Smartboards i alle relevante lokaler. Jævnfør det pædagogiske behov. PC og bærbare Skolen har omkring 70 elev-pc er og bærbare. Driftsomkostningerne er betydelige og det er med den nuværende kommunale ordning meget omkostningstungt at udvide antallet. IT-systemet åbnes for elevernes egne bærbare. Også tablets. Elev-pc og bærbare og tablets. En til hver. 7
Ledelse Synlig ledelse Ledelsen er synlig i udarbejdelsen af planer, deltagelse i møder med lærere, elever og forældre, ud af skolen. Mere ledelse efterspørges af medarbejderne i form af deltagelse i undervisning og på møder. Øget deltagelse i teammøder. Bedre KUmøder. Bedre feedback på årsplaner. En bedre balance i ledelsens arbejde til fordel for synlighed i undervisningen. Fælles undervisning - skole sfo evt. mere undervisning til eleverne. Det kan overvejes om undervisningsopgaven i højere grad kan deles mellem lærere og pædagoger. Regler undersøges. På dagsorden på ledermøder. Ansøgninger om nødvendigt. Skolens og sfo s ressourcer anvendes således, at der er flest mulige undervisningstimer til eleverne. 8
Forældresamarbejde Skole-hjemsamtaler Forældremøder Forældre i skolen Skole-hjem-samtalerne foregår med enkelte undtagelser på traditionel vis dog med udgangspunkt i elevplaner. Forældremøder foregår som regel traditionelt med valg af indhold af forældreråd og klasselærer. Mange forældre kommer på skolen hver morgen. Ganske få forældre deltager i klasserne. Forsøg med skolehjem-samtaler som aktive samtaler. Karenmodellen. Skolens team kan inden for teamstrukturen afprøve nye former. Indholdet på forældremøder tages op som punkt i pæd.råd og skolebestyrelse. Skolebestyrelse og forældreråd opfordrer til deltagelse. Fleksible samtaleformer efter et valg foretaget af klassernes forældreråd og teamet. Flere lærere til stede i en cafe-form. Gruppesamtaler f.eks. med pigeforældre. Fleksible mødeformer. Større forældreaktivitet. Fokus på det sociale i klassen. God modtagelse af nye forældre i klassen. Forældre inviteres aktivt til klasserne og deltager hyppigt. 9
Uddannelse Efteruddannelse Generelt er niveauet for efteruddannelse lavt. Der er dog i 2011 indført nye muligheder for den enkelte lærer til selvvalgte korte kurser. Brug af kommunale og egen kursuspulje. Brug af kommunale og egen kursuspulje. Workshops for hinanden. Brug af kommunale og egen kursuspulje. Workshops for hinanden. IT-kurser Nye medier Videndeling Alle lærere og pædagoger er opdaterede i viden om nye sociale medier. Kurser og gode undervisningsideer deles. Specialundervisning Mange lærere er habile brugere af både almindelige programmer og undervisningsprogrammer. Enkelte lærere befinder sig på en af siderne af gennemsnittet. Den gennemsnitlige viden og de nye sociale medier, som eleverne aktivt bruger, er lav. Videndeling foregår på møder og i teamarbejdet og på enkelte workshops, men der er plads til stor forbedring. Der er brug for efteruddannelse på området. Både lærere med specialundervisning som en væsentlig del af arbejdet, og de øvrige lærere har brug for øget viden Videndeling indenfor feltet. Enkelte møder bruges delvist til videndeling. Skolen kunne ikke sende en lærer til liniefagsuddannelsen i specialundervisning. Brug af kommunale og egen kursuspulje. Workshops for hinanden. Brug af kommunale og egen kursuspulje. Workshops for hinanden. Teammøder, lærermøder og workshops giver plads til videndeling. Behovet for efteruddannelse på området kortlægges. Efteruddannelse sættes i gang. Brug af kommunale og egen kursuspulje. Workshops for hinanden. Brug af kommunale og egen kursuspulje. Workshops for hinanden. Et øget og konsekvent efteruddannelsesniveau for lærere og pædagoger Et øget og konsekvent efteruddannelsesniveau for lærere og pædagoger Der er gennemført både en specialiseret uddannelse af enkelte lærere og et generelt løft for de øvrige lærere på området. 10
på området. 11