Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1
Hvad er kræftrehabilitering? Formålet med kræftrehabilitering er, at kræftpatienten får støtte til at mestre det gode og aktive hverdags- og arbejdsliv, vedkommende ønsker og har mulighed for med de begrænsninger, som sygdom og/eller behandling kan medføre. Dette gælder både det fysiske, psykiske og sociale aspekt. 2
Den overordnede stratificering i forhold til rehabilitering Rehabilitering er en hospitalsopgave: hvis patienten har behov for rehabiliteringsydelser, der kræver et samtidigt eller tæt tværfagligt samarbejde på speciallægeniveau med henblik på en tæt koordinering af rehabilitering, udredning og behandling hvis patienten har behov for rehabiliteringsydelser, der af hensyn til patientens sikkerhed forudsætter mulighed for bistand fra andet sundhedsfagligt personale, som kun findes i sygehus regi 3
Sundhedscenter for Kræftramte Start 1. april 2007 Københavns Kommune Rehabiliteringsenhed: Rehabiliteringschef Jette Vibe-Petersen, læge 4 sygeplejersker 5 fysioterapeuter 2 diætister og 1 kostvejleder 1 adm.medarbejder Kræftens Bekæmpelse Rådgivningsenhed: Rådgivningschef Eva Ethelberg, psykolog 2 psykologer 2 socialrådgivere 2 sekretærer I alt 80 frivillige 4
Rehabiliteringsenhed Centerchef tidligere ansat på onkologisk afd. overlægerne tidligere kolleger Tre sygeplejersker fra onkologiske afdelinger, en stomisygeplejerske En diætist med viden om hoved-halscancer Behov for en AC er og en socialrådgiver 5
Rehabiliteringsenhed Centerchef refererer direkte til sundhedschef Decentral enhed med selvstændig økonomi Pr. 1. januar 2009 overgået til drift Styregruppe Samarbejdsforum med hospitalernes direktioner (ca. hver 3. måned) 6
Diagnosegrupper Indtil 1. jan.09: lunge-, bryst- og tarmkræft patienter fra Københavns Kommune tilsammen ca 950 diagnosticerede pr. år Nu også kvinder med kræft i underlivet og patienter med kræft i hele fordøjelseskanalen Vi modtager pr. 1. juni 09 patienter med alle diagnoser Modtages efter henvisning 7
Henviste patienter (17.4.2007 15.4.2008) Diagnose Antal patienter <65 år Kvinder Mænd % Brystkræft 154 0 77 % Lungekræft 83 50 54 % Tyk-eller endetarmskræft 47 34 57 % I alt 368 8
Ulighed i sundhed Kræftrehabilitering har taget fat i de veluddannede de der kan læse og rette sig ind efter lægens råd De socialt udsatte er sværere at nå pga. anden opfattelse af krop og sundhed og anden kultur Den sociale gradient vokser gennem kræftforløbet stærk ulighed i overlevelse 9
10 Aktiviteter rehabiliteringsenhed
Kommunale aktiviteter Gruppebaserede og individuelle tilbud Kontaktperson (sikre målrettet rehabilitering og sammenhængende patientforløb) Fysisk aktivitet, træning, afspænding, manuel terapi, salsa og linedance Kostvejledning, madoplevelse Rygestop i hold Undervisning/samtalefora ved sygeplejersker, psykolog, socialrådgiver og læge/sexolog 11
Kommunale aktiviteter Gruppebaserede og individuelle tilbud Samtalegrupper for yngre brystopererede i samarbejde med brystkirurgisk afdeling, Rigshospitalet Kvinder med lymfødem eller risiko for denne tilstand: Undervisning + træning Kolorektalkræft-projekt: et randomiseret studie til evaluering af rehabiliteringsindsats 12
Patientforløbsbeskrivelser Kommunale forløb beskrevet Forløbsbeskrivelse for rehabilitering af patienter med Lungekræft Kolorektalkræft Brystkræft 13
Patientforløb rehabilitering 14 Man skal tage højde for: Operative indgreb Kemoterapi Strålebehandling Ambulatoriebesøg Undersøgelser på hospital Træthed og angst Feber, utilpashed, sygdom, etc.
15 Sundhedscentrets café
Bemanding af caféen 16 Åbningstid: kl. 10 15 Altid kvalificerede frivillige eller ansatte tilstede Man kan bare møde op - uden forudgående aftale En kop kaffe og en snak
Rådgivningsenhedens aktiviteter Rådgiversamtaler Samtaleforløb Gruppe for kræftpatienter Gruppe for pårørende Visualisering Åbne torsdage 17
Samarbejde med hospitaler Rigshospitalet er primære samarbejdspartner Onkologisk klinik Tiltagende interesse på overlægeniveau Ønske om beskrivelse af fælles patientforløb Fælles projekter Positivt samarbejde på sygeplejerskeniveau Fagligt netværk (sygeplejersker, diætister) Samarbejde med SKA (sammenslutning kræftafd. ØstDK) 18
19 Fælles projekt med RH
Samarbejde med Kræftens Bekæmpelse Deler lokaler og fælles udgifter Fælles patientforløb Fælles undervisning Udvikling af fælles tilbud tilbud til patienter med indvandrerbaggrund pårørendegrupper 20
Hvorfor er det vigtigt at samarbejde på tværs? Tryghed for patienten Oplevelse af kontinuitet Fokus på sammenhængende patientforløb Optimerer behandling og rehabilitering Patienten falder ikke mellem 2 stole Samarbejde og udvikling sikres Erfaringsudveksling 21
Foreløbig erfaring Mange faggrupper er et absolut plus Høj grad af faglighed kommer os til gode Samarbejdet på tværs godt for patienterne Flere og flere fælles tilbud Stor patienttilfredshed 22
Udfordringer for vores center (1) Skabe tydelighed i kommunal rehabilitering opgaver og forankring og rehabilitering generelt Københavns Kommune og Region Hovedstaden er ved at udarbejde en samarbejdsaftale med de københavnske hospitaler om sammenhængende patientforløb, visitering mm 23
Udfordringer for vores center (2) At etablere tilbud, der sikrer lighed i sundhed (indvandrere, mænd, socialt dårligt stillede) At øge fokus på tilbagegang til arbejdsmarkedet (samarbejde med socialkontorer og arbejdspladser) Dokumentation og beskrivelse af senfølger IT et meget stort problem 24