Kiropraktor Jan Nordsteen
Dagsorden Problemets omfang Sygemelding for ryg- og nakkelidelser Ryg-og nakkepatienterne i praksis Billeddiagnostik Behandling Nationale Kliniske Retningslinjer & Anbefalinger vedr. kroniske lænderygsmerter Fysioterapi og kiropraktik GLA:D Centrale pointer fra i dag.
880.000 danskere får ondt i lænden hvert år 572.000 danskere får ondt i nakken hvert år På et år har 50-70% af alle voksne haft forbigående eller konstante lænderygsmerter 20% har haft gener i ryg eller nakke inden for de sidste 14 dage Ca. 10% udvikler vedvarende lænderygsmerter.
USPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSE
Årsager til ryg og nakkesmerter Alvorlig årsag til rygsmerter er sjælden 0,5% -2%
Årsager til ryg og nakkesmerter Alvorlig årsag til rygsmerter er sjælden 0,5% -2% 5-10% af personer med rygsmerter har symptomer fra diskusprolaps
Årsager til ryg og nakkesmerter Alvorlig årsag til rygsmerter er sjælden 0,5% -2% 5-10% af personer med rygsmerter har symptomer fra diskusprolaps 80-90% har uspecifikt rygbesvær.
Sygefravær 25 % af langvarigt sygefravær skyldes muskel og ledsygdomme
Sygefravær 25 % af langvarigt sygefravær skyldes muskel og ledsygdomme Når folk er syge på arbejdet er 1/5 sygemeldt med lænderygsmerter
Sygefravær 25 % af langvarigt sygefravær skyldes muskel og ledsygdomme Når folk er syge på arbejdet er 1/5 sygemeldt med lænderygsmerter Erhvervsaktive med lænderygsmerter har årligt 5,5 mio. flere sygedage end erhversaktive uden lænderygsmerter
Sygefravær 25 % af langvarigt sygefravær skyldes muskel og ledsygdomme Når folk er syge på arbejdet er 1/5 sygemeldt med rygsmerter Erhvervsaktive med lænderygsmerter har årligt 5,5 mio. flere sygedage end erhversaktive uden lænderygsmerter Erhvervsaktive med nakkesmerter har årligt 4,5 mio. flere sygedage end erhversaktive uden nakkesmerter.
Sygefravær forts. Årligt produktionstab på skønsmæssigt 5 mia. pga. lænderygsmerter og 2 mia.pga nakkesmerter
Sygefravær forts. Årligt produktionstab på skønsmæssigt 5 mia. pga. lænderygsmerter og 2 mia.pga nakkesmerter Lænderygsmerter fører årligt til 880 nytilkendte førtidspensioner Nakkesmerter fører årligt til 230 nytilkendte førtidspensioner.
Sygemelding for rygsmerter Efter 1 mdr s sygemelding 20% risiko for langtids funktionsnedsættelse og fravær fra arbejdsmarkedet
Sygemelding for rygsmerter Efter 1 mdr s sygemelding 20% risiko for langtids funktionsnedsættelse og fravær fra arbejdsmarkedet Efter 6 mdr sygemelding 50% sandsynlighed for ikke at vende tilbage til tidligere job
Sygemelding for rygsmerter Efter 1 mdr s sygemelding 20% risiko for langtids funktionsnedsættelse og fravær fra arbejdsmarkedet Efter 6 mdr sygemelding 50% sandsynlighed for ikke at vende tilbage til tidligere job Efter to års sygemelding eller tab af job er sandsynlighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet i ordinær beskæftigelse stort set ikkeeksisterende Waddell, 1999
Så.! Er ulemperne ved at gå på arbejde virkelig så massive, at de overskygger alle fordelene?
Primær fagperson der først ser patienten i praksis Almen praksis Kiropraktor Fysioterapeut
Personer med lænderygsmerter har årligt 3,3 mio. flere besøg i almen praksis end personer uden lænderygsmerter Nakkesmerter er tredie hyppigste årsag til henvendelser i almen praksis.
Anamnese og klinisk undersøgelse Alvorlig rygpatologi Nerverodspåvirkning Uspecifikt rygbesvær.
Anamnese Hvordan? Haft det før? Udstråling OE/UE? Forværrende / forbedrende faktorer? Faresignaler? Smerter andre steder i bevægeapparatet? Andre sygdomme? Familiære dispositioner?
Klinisk undersøgelse Observation Bevægelighed Neurologi Provokationstest
Konklusion på anamnese og klinisk undersøgelse Alvorligt? Diskusprolaps? Uspecifikt nakke- eller rygbesvær?
Konklusion på anamnese og klinisk undersøgelse Alvorligt? Diskusprolaps? Uspecifikt nakke- eller rygbesvær? Tilbagemelding til patienten Behandlingsplan, prognose.
Anamnese, klinisk undersøgelse og tilbagemelding kræver god tid!
Billeddiagnostik Røntgenundersøgelse CT/MR-scanning www.bdretningslinjer.dk (2014) Nationale Kliniske Retningslinjer (2016) www.sundhed.dk
Anbefalinger billeddiagnostik columna Normalt ikke indiceret medmindre: Mistanke om alvorlig patologi Mindst fire - otte ugers relevant behandlingsforløb er gennemført Mistanke om fraktur: Røntgen CT/ MR.
Røntgen, CT/ MR, hvad siger vi så til patienterne? Slidgigt Artrose Diskussammenfald Degenerative forandringer Morbus Scheuermann Skoliose osv.!
Brinjikikji, 2015
Behandling: Rådgivning!! Medicin Fysioterapi Kiropraktik
Behandling: Rådgivning!! Medicin? Hvem skal have hvilken behandling?? Fysioterapi? Kiropraktik?
FYSIOTERAPEUT OG KIROPRAKTOR Noget overlap ift. behandlingsinsatsen! Rådgivning Manuel behandling Træning/ øvelsesterapi
FYSIOTERAPEUT OG KIROPRAKTOR Noget overlap ift. behandlingsinsatsen! Rådgivning Manuel behandling Træning/ øvelsesterapi -så hvad skal I gøre?
FYSIOTERAPEUT OG KIROPRAKTOR Lær hinanden at kende
FYSIOTERAPEUT OG KIROPRAKTOR Lær hinanden at kende Henvis patienter og forlang epikrise
FYSIOTERAPEUT OG KIROPRAKTOR Lær hinanden at kende Henvis patienter og forlang epikrise Behandling og antal kontakter bør stå mål med symptomvarighed m.m.
FYSIOTERAPEUT OG KIROPRAKTOR Fysioterapeut uden for hospital ser gennemsnitligt patienten 11,7 gange for behandling af lænderygsmerter Kiropraktor uden for hospital ser gennemsnitligt patienten 6,5 gange
NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER
NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER Centrale budskaber: Information Undgå billeddiagnostik (lænderygsmerter) Superviseret øvelsesterapi Manuel behandling Manuel behandling i kombination med øvelsesterapi Akupunktur Medicin
DET VIGTIGSTE MÅSKE: HOLD DIG I GANG!
ANBEFALINGER FOR TVÆRSEKTORIELLE FORLØB. Sygdomsmestring Fysisk træning Træning i hverdagsaktiviteter Manuel behandling Medicinsk smertebehandling Operation Arbejdsmarkedstilknytning
ANBEFALINGER FOR TVÆRSEKTORIELLE FORLØB. Sammenhængende indsats Den praktiserende læge har central rolle Kombination af indsatser Kommunikation Henvisning Arbejdsdeling og ansvar
GLA:D RYG Under udvikling på Syddansk Universitet Pilottest pågår Primært tiltænkt personer med længerevarende lænderygbesvær Patientuddannelse Gruppebaseret træning
Nogle vigtige pointer fra i dag: Ondt i ryg og nakke er normalt men meget dyrt for samfundet!
Nogle vigtige pointer fra i dag: Ondt i ryg og nakke er normalt men meget dyrt for samfundet! Anamnese og klinisk undersøgelse tager tid!
Nogle vigtige pointer fra i dag: Ondt i ryg og nakke er normalt men meget dyrt for samfundet! Anamnese og klinisk undersøgelse tager tid! Overvej ordvalget ved beskrivelse af evt. billeddiagnostiske fund, undgå slidgigt, hvis forandringerne skønnes normale!
Nogle vigtige pointer fra i dag: Ondt i ryg og nakke er normalt men meget dyrt for samfundet! Anamnese og klinisk undersøgelse tager tid! Overvej ordvalget ved beskrivelse af evt. billeddiagnostiske fund, undgå slidgigt, hvis forandringerne skønnes normale! Medicin efter nøje overvejelse og kun i kortere periode!
Nogle vigtige pointer fra i dag: Ondt i ryg og nakke er normalt men meget dyrt for samfundet! Anamnese og klinisk undersøgelse tager tid! Overvej ordvalget ved beskrivelse af evt. billeddiagnostiske fund, undgå slidgigt, hvis forandringerne skønnes normale! Medicin efter nøje overvejelse og kun i kortere periode! Lær jeres samarbejdspartnere at kende!
Udvalgte referencer Brinjikji W. et al. Systematic literature review of imaging features of spinal degeneration in asymptomatic populations. Am J Neuroradiol 2015;36:811-816. Dansk Kiropraktor Forening & Danske regioner. Billeddiagnostiske undersøgelser af bevægeapparatet. 2. udgave, 2014. Dunn KM et al. Low back pain across the life course. Best Pract. Clin. Rheumatol. 2013;27:591-600. Hartvigsen J et al. Is it all about a pain in the back? Best Pract. Clin. Reheumatol. 2013;27(5):613-623. Pødenphant J et al. Reumatologi, 3. udgave. FADL. 2012. Sundhedsstyreslen 2016. National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nyopståede uspecifikke nakkesmerter. Sundhedsstyreslen 2016. National klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter. Sundhedsstyrelsen 2017. Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med kroniske lænderygsmerter. Sundhedsstyreslen 1999. MTV-rapport. Ondt i ryggen. Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed 2015. Sygdomsbyrden i Danmark. Waddell G. The Back Pain Revolution, 1999. Churchill Livingstone.