Patientforløbsprogram for rygområdet
|
|
|
- Rudolf Poulsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Patientforløbsprogram for rygområdet Målgruppe Patienter med nyopståede lændesmerter med eller uden udstråling til ben. Der kan være tale om en førstegangsepisode, recidiv af tidligere tilfælde eller opblussen/ væsentlig ændring i en bestående tilstand. Forløbet i primærsektoren Forløbet er opbygget med planlagt kontakt til faste tidspunkter: T = 0, T = 2 uger, T = 4 uger og T = 8 uger. T=0 (første gang patienten henvender sig til læge/kiropraktor): Der optages anamnese og foretages undersøgelse samt risikovurdering Der foretages diagnostisk triage mhp. at placere patienten i en af flg. grupper: 1. Red flags -> relevant udredning startes. Ved sphincterforstyrrelser eller svær parese -> Akut Modtageafdeling 2. Rodpåvirkning, dvs. lændesmerter med udstråling distalt for knæet, evt. ledsaget af dermatomale føleforstyrrelser, refleksudfald, parese eller positiv Strakt Benløft Test. 3. Lændesmerter uden rodpåvirkning. Der gives grundig information om det sædvanligvis godartede forløb. Der tages stilling til eventuelt behov for sygemelding/ skånefunktion og aflastning, for smertestillende medicin, manuel behandling og specifikke øvelser eller anden nonfarmakologisk smertelindrende behandling. For patienter uden rodpåvirkning og som er i højrisikogruppe ifølge STarT (The STarT Back Screening Tool), kan af den alment praktiserende læge ved T=2 henvises til udvidet lænderygundersøgelse hos kiropraktor eller specialuddannet fysioterapeut, hvis der er utilfredsstillende fremgang. Såfremt disse patienter ved T=4 endnu ikke er i klar bedring, kan de endvidere henvises til MR-scanning på Rygcentret af enten alment praktiserende læge eller kiropraktor, og der konkluderes på baggrund af forløbet indtil nu, den udvidede rygundersøgelse samt svaret på MR-scanningen. Efter 8 ugers lænderygsymptomer uden rodpåvirkning henvises patienten til rygcentret til videre undersøgelse, hvis de tiltag, der har været forsøgt, har været uden tilfredsstillende fremgang. Efter henvisning til rygcentret foretages rutinemæssigt MR-skanning, hvis patienten ikke har været scannet indenfor det sidste år (hvis der er væsentligt nytilkommet kan MR gentages uanset den foreliggende er mindre end 1 år gammel), samt klinisk undersøgelse samt tværfaglig konference og hvis indiceret, tværfaglig vurdering. Der rådgives omkring smertehåndtering og behandling samt tages stilling til eventuelt forslag til videre genoptræning og rehabilitering. Tilbagemelding til henviser og eventuelt andre relevante parter omkring diagnose, prognose og behandlingsmuligheder. Undervejs i forløbet Det vurderes, om der er red flags i form af sphincterforstyrrelser eller svær parese. Hvis det er tilfældet henvises straks til Akut Modtageafdeling. Hvis patienten er i klar bedring: Det vurderes, om almindelige daglige funktioner, inkl. job, kan genoptages, evt. delvist og/eller med skånefunktion. Det vurderes endvidere, hvornår relevant træning kan iværksættes. Ved helt uacceptable symptomer kan der henvises til Rygcentret. 2
3 Rodpåvirkning T = 0 Sphincterforstyrrelser, svær parese? Start behandling Akut henvisning til neurokirurgisk vurdering T = 2 uger Sphincterforstyrrelser, svær parese? Fortsæt relevant behandling T = 4 uger Sphincterforstyrrelser, svær parese Stærke smerter eller parese eller svært nedsat funktionsniveau Fortsæt behandling Henvises til Rygcenter T = 8 uger Tilfredsstillende fremgang Ved bedring undervejs vurderes om alm. aktiviteter kan genoptages. 3
4 Ikke rodpåvirkning T = 0 Rådgivning, evt. behandling. STarT-skema udfyldes. T = 2 uger Revurdering. Høj risiko ifølge STarT-skema eller mellemrisikogruppe og sygemeldt? Fortsæt eller start behandling Henvis evt. til Udvidet LændeRygUnderSøgelse (ULRUS) T = 4 uger Ved utilfredsstillende fremgang: Fortsæt eller start behandling T=4 uger Fortsæt eller start behandling i henhold til konklusion/plan på evt. ULRUS. Henvis evt. til MR-scanning. MR viser normale forhold. Fortsæt behandling. MR-svar svært tolkelig. Konferer med rygcenter. MR viser svær patalogi T = 8 uger Tilfredsstillende fremgang Henvis til rygcenter 4
5 STarT - en guide til bedre rygbehandling STarT er et kort 9 punkts spørgeskema der kan anvendes som guide i den kliniske vurdering af patienter med uspecifikke rygsmerter. STarT inddeler ryg patienter i tre grupper i forhold til deres sandsynlige prognose. Skemaet tager både hensyn til fysiske, psykologiske og håndteringsmæssige aspekter af patienternes rygproblem. STarT udfyldes elektronisk af lægen i forbindelse med den indledende kliniske undersøgelse. De 9 spørgsmål på STarT skemaet danner en score, som bruges af klinikeren til at vurdere og planlægge det mest hensigtsmæssige forløb for patienten. Klassificering efter STarT foregår således: Gruppe 1 - lav kompleksitet Lav risiko for udvikling af kronicitet. Til patienterne i denne gruppe er rådgivning og information den primære behandling. Patienten forsikres om den gode prognose, men informeres om genhenvendelse såfremt symptomerne ikke er i bedring indenfor 14 dage. Henvisning til videre behandling er ikke umiddelbart indiceret, patienten kan afsluttes. Gruppe 2 - medium kompleksitet Medium risiko for udvikling af kronicitet. Patienten tilbydes rådgivning og information, samtidig er der indikation for henvisning til videre behandling hos fysioterapeut eller kiropraktor med fokus på den fysiske problemstilling, da der i denne gruppe ikke er svære psykologiske eller håndteringsmæssige problemstillinger. Gruppe 3 - høj kompleksitet Høj risiko for udvikling af kronicitet. Patienten tilbydes ligeledes rådgivning og information. Udover henvisning til videre fysisk behandling som i gruppe 2, bør der i denne gruppe desuden være målrettet fokus på psykologiske og håndteringsmæssige problemstillinger. Hvordan kommer jeg i gang? STarT værktøjet findes i elektronisk form som en pop-up, når du er tilmeldt datafangst og bruger ICPC kodning. Det er koderne L03, L84 og L86, der ved patientens første konsultation vil udløse STarT-skemaet. Tilmeding til STarT foregår samme sted i lægesystemet som du tilmelder dig de øvrige datafangstmoduler som diabetes, KOL o.s.v. 5
6 STarT(dk) - Indledende Ryg Screenings Skema ved lændesmerter Spørgeskema Tænk tilbage på de seneste 2 uger og marker dit svar på følgende spørgsmål: 1. I løbet af de seneste 2 uger har mine rygsmerter bredt sig ned i mit/mine ben Scoring 2. Jeg har haft smerter i mine skuldre eller nakke i løbet af de seneste 2 uger 3. Jeg har kun gået korte afstande på grund af mine rygsmerter 4. I løbet af de seneste 2 uger har jeg klædt mig langsommere på end normalt på grund af rygsmerter Total score 5. Jeg føler det er usikkert for en person i min tilstand at være fysisk aktiv 6. Mine rygsmerter gør mig bekymret meget af tiden 7. Jeg føler mine rygsmerter er forfærdelige, og de aldrig bliver bedre 8. Jeg har generelt haft svært ved at nyde alle de ting, som jeg plejer at nyde 9. Hvor generende har dine rygsmerter været de seneste 2 uger? Subscore Slet ikke Lidt Middel Meget Extremt Forskning i Storbritannien Udvikling af STarT Back Tool og test af dens prognostiske gyldighed i kohorteundersøgelser af 3000 personer. Afprøvning af dets effekt ved patientsforløb i et randomiseret kontrolleret forsøg med 800 personer. Forskning i Danmark a) STarT Back Tool er oversat til dansk og valideret. b) STarT Back Tool har potentiale til at hjælpe beslutningsprocessen i primær og sekundær sektor og til at udarbejde et fælles sprog mellem dem. Derfor søges dette værktøj implementeret i primær sektor i Region Syddanmark. 6
7 Et kort screening spørgeskema, der vurderer den sandsynlige prognose og den type af behandlingsforløb, patienten har behov for. Klassificering Behandling Lav risiko for dårligt prognose Total point = 3 eller mindre Rådgivning Middel risiko for dårligt prognose Total point = 4 eller mere Fysisk tilgangsvinkel til behandling Pointscore 5 til 9 = 3 eller mindre Høj risiko for dårligt prognose Total point = 4 eller mere Pointscore 5 til 9 = 4 eller mere Rådgivning, fysisk behandling, håndtering af psykosocial faktorer Psykosocial og fysisk tilgangsvinkel til behandling References 1. Hay EM, Dunn KM, Hill JC, et al. A randomised clinical trial of subgrouping and targeted treatment for low back pain compared with best current care. The STarT Back Trial Study Protocol. BMC Musculoskeletal Disorders, 2008;9:58 doi: / Hill JC, Dunn KM, Hay EM. A comparison of two primary care back pain scrteening tools. Improving Effectiveness of Treatment, The Society for back Pain Research. Keele Hall, Keele University, Staffordshire, UK, Hill JC, Dunn KM, Lewis M, et al. A primary care back pain screening tool: Identifying patient subgroups for initial treatment. Arthritis & Rheumatism (Arthritis Care & Research) 2008;59: Hill JC, Dunn KM, Mullis R, et al. Validation of a new low back pain sub-grouping tool for primary care (the STarT Back Tool). Rhuematology,
8 Region Syddanmark Damhaven Vejle Tlf regionsyddanmark.dk regionsyddanmark.dk Region Syddanmark Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) Nyt tilbud til praktiserende læger i Region Syddanmark vedrørende udredning af lænderygpatienter Som et led i Region Syddanmarks overordnede strategi på rygområdet tilbyder regionen pr. 1. august 2011 de praktiserende læger mulighed for en standardiseret og evidensbaseret udvidet rygundersøgelse hos kiropraktorer og specialuddannede fysioterapeuter. I forbindelse med ordningen har Region Syddanmark indgået aftale med kiropraktorer og specialuddannnede fysioterapeuter med stor erfaring indenfor undersøgelse og behandling af komplicerede rygpatienter. Disse er geografisk spredt ud over hele regionen, hvorved patienterne, uanset bopæl, ikke påføres unødig lang transporttid. Et af formålene med undersøgelsen er at give de praktiserende læger et tilbud om undersøgelse af de rygpatienter, hvor lægen føler behov for en yderligere vurdering i forhold til egen udredning for at kunne tage stilling til det videre forløb. Tilbuddet forventes at aflaste rygcenteret, og derved forkorte ventetiden til rygcenteret for de patienter, som ikke kan håndteres i primærsektoren. Undersøgelsen hos kiropraktoren eller fysioterapeuten består af en udvidet førstekonsultation og kan i særlig komplicerede tilfælde udvides med op til to opfølgende konsultationer. Undersøgelsesresultatet sendes senest 2 uger efter første konsultation elektronisk til henvisende læge i form af en undersøgelsesrapport med kiropraktorens eller fysioterapeutens anbefalinger til lægen omkring det videre forløb. Økonomisk set påføres patienten ikke meromkostninger i forhold til vanlig henvisning. Udover ovennævnte er det overordnede formål via datafangst også at arbejde med kvalitetsudvikling i samarbejde med Rygcenter Syddanmark, Middelfart, således at værdifuld viden vil kunne opsamles og danne basis for evt. forskning. Patienten kan forvente at blive undersøgt hos kiropraktoren/fysioterapeuten indenfor 1 uge efter patientens første henvendelse. Nærmere oplysninger om patientforløbsprogrammet kan fås ved henvendelse til: Fuldmægtig Christine Lund Momme, Praksisafdelingen, Region Syddanmark [email protected] Praksiskonsulent for kiropraktik Lisbeth Hartvigsen [email protected] Praksiskonsulent for fysioterapi Flemming Pedersen [email protected] Lægefaglig konsulent John Banke [email protected]
Patientforløbsprogram for rygområdet
Patientforløbsprogram for rygområdet Der er i Region Syddanmark skrevet et forløbsprogram, hvis indhold fokuserer på nyopståede lænderygsmerter, enten 1. gangs eller recidiv. Sigtet er forebyggelse af
Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:
Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet 1. auditregistrering I samarbejde mellem: Region Syddanmark foråret 2011 Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet
STarT - Screeningsredskab til LBP. Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark
STarT - Screeningsredskab til LBP Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark Hvad kan vi anvende STarT til? STarT er en del af rygundersøgelsen Tre dele i undersøgelsen Guide
Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark. Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen
Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen MTV -anbefaling Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en grundig førstegangsundersøgelse er den
Rygmonitorering i Region Syddanmark
Rygmonitorering i Region Syddanmark Rapport fra kronikerpuljeprojekt 2013 Peter Qvist, Center for Kvalitet, John Banke, Praksisafdelingen I. Baggrund og formål Projektet er gennemført som led i den forstærkede
Forløbsprogram for lænderygsmerter
Forløbsprogram for lænderygsmerter - casesamling Januar 2013 Nære Sundhedstilbud 1 Indledning En stor del af befolkningen oplever på et tidspunkt at have smerter i lænderyggen. Den typiske tilstand er,
Aftale med kiropraktorer om patientforløb for patienter med nyopståede lændesmerter
Aftale med kiropraktorer om patientforløb for patienter med nyopståede lændesmerter Kapitel 1 1 Aftalens parter Denne aftale er indgået mellem Kiropraktorkredsforeningen i Region Syddanmark og Region Syddanmark
USPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER
Kiropraktor Jan Nordsteen Dagsorden Problemets omfang Sygemelding for ryg- og nakkelidelser Ryg-og nakkepatienterne i praksis Billeddiagnostik Behandling Nationale Kliniske Retningslinjer & Anbefalinger
Forløbsprogram for Lænderygsmerter Region Midt Patientforløb i primærsektoren
Forløbsprogram for Lænderygsmerter Region Midt Patientforløb i primærsektoren Udvidet Rygudredning Revision kvalitetsudviklingsdatabasen FysDB Ny forskning Stratificering af lænderygpatienter: STarT9 v.
Redegørelse fra arbejdsgruppe om ydelses- og tilskudsstrukturen på kiropraktorområdet
April 2016 Redegørelse fra arbejdsgruppe om ydelses- og tilskudsstrukturen på kiropraktorområdet Baggrund og kommissorium I forbindelse med den seneste ændring af overenskomst om kiropraktik, der trådte
DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...
DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps
Retningslinjer for visitation og henvisning af degenerative lidelser i columna - udsendes til relevante parter
Retningslinjer for visitation og henvisning af degenerative lidelser i columna - udsendes til relevante parter 17-12-2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en høj aktivitet
PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB
KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes
NYOPSTÅEDE LÆNDESMERTER Såvel førstegangs som recidivsmerter
PATIENTFORLØB NYOPSTÅEDE LÆNDESMERTER Såvel førstegangs som recidivsmerter D. 14. juni 2010 Arbejdsgruppens deltagere Claus Manniche (formand) Bente Thomsen (faglig sekretær) Lisbeth Hartvigsen Hanne Albert
ICPC kodningskursus. ICPC-teamet, Region Syddanmark
ICPC kodningskursus ICPC-teamet, Region Syddanmark KEU 2008: Klassifikation af patienters symptomer og sygdomme skal være et særligt indsatsområde i Region Syddanmark. Derfor er der nedsat et ICPC-team,
PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER
PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information
Datafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk
Dagens program 17:00 17:15 Velkomst og præsentation 17:15 17:25 Dine tanker om ICPC 17:25 17:50 Gennemgang af ICPC -Om fordele og principper ved diagnosekodning samt hvordan, I sikrer - ensartet kodning
Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter
Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter Forkortet udgave Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for
Patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter. Formidlingsmøde Aalborg 20. november 2012
Patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter Formidlingsmøde Aalborg 20. november 2012 NY AFTALE PÅ MUSKELSKELETOMRÅDET STIGENDE RYGKIRURGISK AKTIVITET => NYE NATIONALE RETNINGSLINJER
HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR
HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats
Fysioterapeuter i lægepraksis
Fysioterapeuter i lægepraksis 1 2 Fysioterapeuter i lægepraksis betaler sig Manglen på praktiserende læger har aldrig været højere og problemet er stadigt stigende overalt i landet. Foruden det problematiske
FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)
FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.
Velkommen til udviklingsklinikkens certificeringsmodel for kliniske retningslinjer for klassificering og udredning af personer med nakke problemer.!
Om certificeringen Velkommen til udviklingsklinikkens certificeringsmodel for kliniske retningslinjer for klassificering og udredning af personer med nakke problemer.! Meget tyder på, at vi som klinikkere
Hvad kan man skrive til patientens læge i pakkeforløb?
Kommunikation med læge i pakkeforløb Landsoverenskomst om Kiropraktik 2017-20 Hvad kan man skrive til patientens læge i pakkeforløb? Konkrete eksempler relateret til pakkeforløb (speciale 64) i Landsoverenskomst
Har du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter
Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter Thomas Friis Larsen, PT Lene Møller Schear Mikkelsen, PT, MR Henvisning til Fysioterapi Inklusion: Skal være stabilit medicineret Muskuloskeletale problemer
Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Ole Kudsk Jensen RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte (Tidl. Center for Bevægeapparatlidelser)
Patientens vej i Rygcenter Syddanmark. Sygehus Lillebælt
Patientens vej i Rygcenter Syddanmark Sygehus Lillebælt 1 RYGCENTER SYDDANMARK Alle rygpatienter har én indgang til undersøgelse af rygsmerter Rygcenter Syddanmark er indgangen for alle ikke-akutte rygpatienter
Når ryggen giver problemer
Et fokuseret behandlingskoncept til personer, der oplever problemer i forbindelse med lænderyg eller med gener fra sædemuskulatur eller ben. Et aktivt og fokuseret behandlingskoncept Ryglidelser er et
8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse
8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation
Nyt sundhedshus i Rudkøbing nye faglige muligheder
Praktiserende læge søges til: Nyt sundhedshus i Rudkøbing nye faglige muligheder www.flyttillangeland.dk Flyt ind i nyt sundhedshus Flyt ind i et nybygget sundhedshus og bliv en del af et fagligt fællesskab
Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?
Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis
HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR
HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats
Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere
Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal
ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis
ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal Birthe Daugaard Diagnoseklassifikation Hvilke fordele ser du ved at diagnosekode? Hvad bruger du diagnosekodning til? Hvilke ulemper ser
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Danish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis
Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis Dansk Almen Medicinsk Kvalitetsenhed, DAK-E Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis -Organisation -Udbredelse -Automatisk indrapportering af data
Evaluering af ordningen med direkte henvisning og visitation fra praktiserende læger og kiropraktorer til billeddiagnostiske undersøgelser
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Evaluering af ordningen med direkte henvisning og visitation fra praktiserende læger og kiropraktorer til billeddiagnostiske undersøgelser Skottenborg 26 DK-8800
UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE
EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på
Nye kurser for fysioterapeuter
SMERTEFYSIOTERAPI Kursuskatalog 2011/12 Nye kurser for fysioterapeuter Læs mere på videnomsmerter.dk HVAD ER SMERTEFYSIOTERAPI? Der er tre årsager til, at patienter henvender sig til fysioterapeuter: 1.
Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.
Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt
Kortlægning af patientuddannelsestilbud på sygehusene og i kommuner i Syddanmark
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: Dato: 6. marts 2012 Udarbejdet af: Bruno, Langdahl, Birgitte Lund Møller, Janne Horsbøl & Karina Andersen Kortlægning
Multisygdomsklinik bringer orden i kaos. Lucette Meillier Chefkonsulent, Cand.comm. Ph.d.
Multisygdomsklinik bringer orden i kaos Lucette Meillier Chefkonsulent, Cand.comm. Ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Navigation
Henvisning til fysioterapi
Samarbejdet med fysioterapeuten begrænser sig for nogle af os til en henvisning med et journalnotat, hvoraf det fremgår, hvad patienten fejler, og hvilken behandling der ønskes. Forfatterne har en række
Den komplekse rygpatient
Den komplekse rygpatient - en kommunikativ og kognitiv tilgangsvinkel Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.D. studerende Baggrund Komplekse problemstillinger Heterogen gruppe Prognosen er meget svær at forudsige
Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos
Miniguide: Stærk ryg - hurtigt
Miniguide: Stærk ryg - hurtigt Passer du ikke på din ryg, kan du få kroniske smerter. Her får du fem simple øvelser, der er med til at holde din ryg stærk hele livet Af Trine Kjærside, måned 2012 03 Tag
Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set
Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set fra brugerperspektivet) Faglig temadag om ergoterapi og kræftkræftrehabilitering 1. februar 2016 GODT LIV Mennesker, der er ramt af kræft, skal opleve
Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning
Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Indhold PICO 1 Bør patienter med nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning opfordres
Funktionsattest ASK 410 Hofteled/lårben
Funktionsattest ASK 410 Hofteled/lårben afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling
Få dit livs fladeste, flotteste og stærkeste mave
24 JULE PLANKER Få dit livs fladeste, flotteste og stærkeste mave Plejer din mave også at få en ekstra delle eller to i december? Bare rolig, i år kommer I FORM dig til hjælp. Redningen hedder PLANKEN
Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt
Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen
Kursus om Prolapsforløb og speciale 64. For kiropraktorerne i Region Hovedstaden lørdag den 13. september 2014, Bispebjerg Hospital, København
Kursus om Prolapsforløb og speciale 64 For kiropraktorerne i Region Hovedstaden lørdag den 13. september 2014, Bispebjerg Hospital, København Program Kl. 9.00: Ankomst - morgenkaffe Kl. 9.30 12.00 Velkomst
Logbog Ryghold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk
Logbog Ryghold Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Denne logbog tilhører: Navn: Adresse: Postnummer og by: Ølstykke Fysioterapi og Træning Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke
SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS
KIROPRAKTIK 2014 SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS 93% af klinikere i primær praksis mener, at uspecifikke lændesmerter dækker over flere lidelser, som kræver forskellig behandling Kent et al, Spine 2004
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium
Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt og Syddansk Universitet Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Rygcenter Syddanmark
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Neurologi - sygdomme i nervesystemet
Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager
Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken
Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Aarhus Universitetshospital NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle
Formålsbeskrivelse Ryghold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk
Formålsbeskrivelse Ryghold Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Formålsbeskrivelse Knæhold Forord INDLEDNING I Ølstykke Fysioterapi & Træning arbejdes der med rygpatienter
Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
BEHANDLINGSFORSIKRING
codan care BEHANDLINGSFORSIKRING Codan Forsikring A/S Gammel Kongevej 60 1790 København V Tel 33 55 55 55 www.codan.dk 2 Codan Care Codan Care 3 Ventetid på behandling kan blive et stort problem For din
Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen
Hvordan kan en telefonisk rådgivning medvirke til at fremme mestring i dagligdagen for borgere med KOL? - borgeres og sundhedsprofessionelles perspektiv Mette Andresen, lektor og PhD University College
Muskel- og skeletbesvær er hyppigt forekommende i den danske befolkning.
Baggrund Muskel- og skeletbesvær er hyppigt forekommende i den danske befolkning. Halvdelen af alle voksne danskere har haft muskel- og skeletbesvær indenfor de sidste 14 dage, og 24 % angav at have været
1-2 læger søges til Sundhedshus Langeland
1-2 læger søges til Sundhedshus Langeland regionsyddanmark.dk www.flyttillangeland.dk Flyt ind i nyt sundhedshus Flyt ind i et moderne sundhedshus Sundhedshuset i Rudkøbing er designet i samarbejde med
Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013
Hospitalsenhed Midt Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013 Indsatsen for rygpatienter i hospitalsregi Specialeansvarlig overlæge i reumatologi Søren Erik Holst Jensen Diagnostisk
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Smertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen
Smertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen Langvarige udredningsforløb risikerer at medvirke til en kronificering af smertepatienter. En målrettet indgriben i almen praksis
Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
National klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
