Graensebrydere. Trin for trin. VoVeHaLsEn. Grænsebrydere. Niveau 2. Årstid: Hele året. Forløbets varighed: 5 trin + 24 timer

Relaterede dokumenter
Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Slåskultur. Kort om metoden. Pædagogiske overvejelser. Formål

Viden om rettigheder. Alle børn skal have opfyldt deres rettigheder, så de kan få et godt og trygt liv.

Det er en fordel, at dette mærke tages forud for fx en lejr, hvor spirerne vil blive en del af et større lejrbål.

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Tro og etik. Ærlighed

Nu bliver det seriøst!

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Af Amalie Bach Dybdal og Jeanette Teglgaard Pedersen, efteråret 2015

KLUDDER-MOR. FORMÅL: At bruge kroppen på forskellige måder og koordinere kropsdele. VARIATIONER: LEG: Man kan ændre på legen, ved at 1-2

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Du er selv ansvarlig for at komme videre

Grænseboksere - Niveau 2 - Trin for trin

Inden jeres børn begynder i skole, vil daginstitutionen sammen med jer drøfte, hvor langt jeres børn er indenfor kompetencerne.

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017

GRUNDBEVÆGELSER LEG MED INDHOLDSFORTEGNELSE

Ve skabsløbet. Hej og tak, fordi jeg måtte besøge jeres skole.

AKTIVITETSFORSLAG BØRN GØR EN FORSKEL TEMAUGEN PIGELIV/DRENGELIV

Bilag 1: Introduktion i brug af dolk

Start trinnet med at fortælle spirerne om finalen, så de ved, hvad målet er.

SNEMÆND. Transmogrifferen er blevet lavet om til en tidsmaskine, og I er landet

DEN MODIGE MØRKESJOV. Formål

Læreplaner for vuggestuen Østergade

mio. veninder Spirer: Mig og mine 10 Formål Forudsætninger for spejderne Forudsætninger for lederne Om trinene Trin 1 Trin 2 Event Side 1 af 6

MASSAGE MED BOLD FORMÅL:

SANGE TIL VERDEN vejledninger til dans og bevægelse FOR ENDEN AF ET EVENTYR

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Mandag Hal 2 Instruktører: Ann Louise og Claus (start uge 36)

Deltagerbrev. Mødetid & -sted og sluttid & -sted. Underskrift fra forældre

Evaluering af læreplan Børneuniverset

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017

HVAD ER NORMER. Opgave 1. Opgave 2. Spørgsmål. Hvad er rigtigt? Tak. 1. Hvad nomader gør. 2. Hvad man normalt gør. 1 Normer handler om

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset?

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

De seje kvinders fodspor

Det er vigtigt, at du som leder favner dine spejdere. Dette mærke bør kun tages af en leder, der kender sine spejdere godt.

Begynd eller afrund jeres samtale med dette kort

DEN MODIGE MØRKESJOV. Formål

Samarbejde og inklusion

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

MÅLSÆTNING... 2 VORES FORVENTNINGER TIL FORÆLDRE... 3 PRAKTISKE OPLYSNINGER TIL FORÆLDRENE... 3 LEDERNE I LUPUS FLOKKEN... 3 BRUG AF KNIV...

MUSKEL-LEDSANSEN KAMPLEG LEG MED. FORMÅL: Erfaringer med at dosere kræfter og placere sig klogt i fx en dyst LEG: VARIATIONER:

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD

Jeg har min Gud til at se mig

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Øje for børnefællesskaber

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (

Jesus helbreder en lille pige

Mål og indikatorer på vej mod to år

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Barnets alsidige personlige udvikling

Verdensborger. Mig og mine 10 millioner veninder

BØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN

For drenge og piger i alderen Løbet viser og lærer børnene og de unge, hvor svært det kan være at få fat i medicin, når man er ramt af aids.

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Kompetencemål ved skolestart

Modellering. Matematisk undersøgelse af omverdenen. Matematisk modellering kan opfattes som en matematisk undersøgelse af vores omverden.

Krabber der napper KLF s socialrådgiver Ordinær generalforsamling Formandens beretning

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Spirer: Mig og min krop

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

7-års folder med tegninger. På de næste sider kan du læse højt for dit barn om, hvad der skal ske ved 7-års undersøgelsen i Odense Børnekohorte.

maden måltider med matematisk opmærksomhed

adventure GENEREL BESKRIVELSE TIL PAKKELISTE

Sådan håndterer du et forumspil!

Pige. Kærlighed. Årstid: Hele året

10 spørgsmål til pædagogen

Science i børnehøjde

Bruger Side Prædiken til 2.s.i fasten Prædiken til 2.søndag i fasten Tekst. Matt. 15,21-28.

Skoleparat. Vi glæder og til samarbejdet. Borup Privatskole

ændrer vi verden Grønsmutter: Sammen Formål Forudsætninger for spejderne Forudsætninger for lederne Om trinene Trin 1 Trin 2 Trin 3 Event Side 1 af 6

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

Niveauafklaring i dansk

Jeg kender Jesus -4. Jesus hører mig

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Korrekt håndvask Lektion 3 Lektion Tjekliste

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole

Læreplan for Krop og bevægelse: I hvilke situationer oplever vi at børn lærer noget om- Krop og bevægelse. Når børn: 0,5-1,5 årige:

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Guldsmeden en motorikinstitution

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i klasse.

Seniorspejder: Stifindere

KLAR TIL SKOLE! FØRSKOLEGRUPPEN BREMDAL SKOLE & SFO SKOLEPARATHEDSFOLDER

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 4-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Klatretøser. Ledervejledning. Formål. Indledning

Bilag 2 1. Observationsdag

Sådan leder du et forumspil!

Opgavekort til Stjerneløb

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

RELATIONER TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse

De Pædagogiske Pejlemærker. et projektarbejde for 8. klassetrin

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30: Venner. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Venner side 1

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Transkript:

Årstid: Hele året Forløbets varighed: 5 trin + 24 timer Graensebrydere Trin for trin Indledning På niveau 2 skal I lege med at bryde fysiske, kulturelle og personlige/psykiske grænser. I skal samtidig lege med, hvad begrænsninger gør ved jer og jeres krop. Det, at skulle bryde sine grænser fysisk, kulturelt og personligt/psykisk stiller krav til jer selv om at skulle turde springe ud i noget, som I ikke har prøvet før. Det, at skulle begrænse sig, sætter store krav til at skulle kunne samarbejde, for at opnå et succesfuldt resultat. Formål At bryde egne grænser ved at bruge mod, vilje og have en grundlæggende tillid til sig selv. At begrænse sig selv ved at fokusere på samarbejde og kommunikation. 1

Trin 1 og trin 2 Spræng kroppens grænser I skal på dette trin overskride jeres fysiske grænser Kampsport kan ikke forveksles med selvforsvar, selvom selvforsvar henter elementer fra forskellige kampsporte. Kampsport tager sit oprindelige udgangspunkt i krigskunsten og er nu blevet en sportsgren. I Danmark kan man tage et såkaldt selvforsvarsmærke, som lærer en at forsvare sig selv i tilfælde af angreb uden, at man bryder lovgivningen. I må selv tilrettelægge de næste to trin, om I skal have en ud til at undervise jer i selvforsvar eller kampsport. Det, der er meningen, at I skal få ud af det, er, at I prøver jer selv fysisk af i nogle uvante situationer. Det kan være, at I skal prøve at angribe hinanden (under kontrollerede forhold med en instruktør selvfølgelig) og derved udfordre jeres egne og hinandens fysiske grænser ved måske at blive angrebet eller at være angriberen. De to første trin er ligeledes for, at I skal få en fornemmelse af, hvad jeres krop er i stand til, og hvordan kroppen kan reagere i truede situationer. Voldsramte kvinder: Lær selvforsvar! I hele verden findes der desværre en del voldsramte kvinder. Mange af disse udsatte kvinder er enten udsat i deres hjem af deres mænd eller andre mandlige medlemmer af familien, og andre er udsat for overgreb af folk i deres omgivelser. Ifølge Landsforeningen for voldsramte kvinder udsættes alene i Danmark 40.000 voksne kvinder årligt for partnervold, og det anslås, at tallet er stigende. Nogle kvinder, der har været udsat for voldelige overgreb, fortæller senere, at det har hjulpet dem over deres overgreb/det de har været udsat for, at lære selvforsvar, så de følte sig klædt på, hvis de nogensinde skulle havne i en lignende situation. Derfor kan I også vælge selvforsvar frem for en kampsport som aktivitet på de næste to trin. 2

Slåskultur og drenge og piger Det er for mange piger og kvinder uvant at slås og kæmpe med hinanden. Kulturelt er vi opdragede med det billede, at det er drengene og mændene, der slås. I pædagogiske termer taler man ligefrem om en drengeleg, der kaldes slåsleg, da disse slåslege ofte observeres i typisk børneinstitutioner mellem drengene og ikke mellem pigerne. I skal derfor på dette og det næste trin arbejde med jeres kroppe i disse for piger og kvinder lidt mere uvante situationer og overskride jeres krops fysiske grænse ved at gøre noget mere atypisk for piger og kvinder. Forskellige links: Læs om voldsramte kvinder og børn i Danmark: http://www.voldsramtekvinder.dk/ http://www.voldmodkvinder.dk/ Om selvforsvar http://da.wikipedia.org/wiki/selvforsvar Om selvforsvarsmærket http://da.wikipedia.org/wiki/selvforsvarsm%c3%a6rket På dette link kan I få gode råd om, hvordan man skal opføre sig i forskellige situationer, hvor man føler sig truet: http://www.budsikker.dk/selvforsvar1.htm Link hvor der står en nogenlunde samlet opsummering af links på kampsportsklubber over hele landet: http://ww w.linkworld.dk/sport_kampsport.htm I kan google ordet selvforsvar eller selvforsvarskursus for at finde nogle undervisere, der kan komme ud og undervise jer i selvforsvar. 3

Trin 3 Spræng kulturelle barrierer Dette trin handler om at bryde kulturelle grænser. Et meget omdebatteret kulturelt symbol er muslimske kvinders brug af tørklæde, det der hedder en hijab. Følgende er et referat af en artikel om dette: I Europa og Norden har brugen af tørklædet været debatteret meget ud fra forskellige betragtninger. Hijaben fremstilles typisk i debatten som at være et symbol på kvindeundertrykkelse, noget som vi i den vestlige verden ikke vil støtte. Der er mange mænd, der også går med en form for hovedbeklædning, som fx en turban, men denne brug debatteres ikke som om, at det er en form for undertrykkelse af manden. Hijaben sætter også gang i debatten om, hvad der betragtes som civiliseret, vestligt, moderne og ligemæssigt. Og det ender ofte med at blive en diskussion om, om hijaben skal forbydes eller tillades. Der er flere forskere, der siger, at et forbud mod hijaben ville skade ligestillingen for muslimske kvinder, i det de så ikke ville deltage i det offentlige liv, altså vise sig offentligt eller arbejde. Og hvis de ikke arbejder, kan de ikke blive økonomiske selvstændige. Men der er flere nuancer i debatten end som så. Ved at bære tørklæde bliver det tydeligt på en synlig måde, at kvinderne betragtes som de andre / noget anderledes. Der bliver altså en tydelig skillelinie mellem os uden tørklæde og dem med tørklæde. Hvad betyder hijab? Hijab er det arabiske udtryk for tildækning. Det bruges særligt om en hovedbeklædning som påbydes for kvinder i islam. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/hijab Hvad er en hijab? I daglig tale anvendes hijab (på norsk), tørklæde (på dansk) eller slør (på svensk) som en betegnelse for muslimske kvinders hovedbeklædning som dækker hår og hals. Hijab blev introduceret blandt arabere lang tid før profeten Muhammed og indføringen af islam. Hijab var et tegn på social status i mange samfund og blev anvendt af grækere, romere, jøder og assyrerer. De vers i Koranen, som gælder kvinders hovedbeklædning er få og kan tolkes på flere måder. Kilde: http://www.nikk.no/hijab+chique.b7c_wlbyxb.ips 4

Hijaben behøver måske ikke nødvendigvis at ses som noget kvindeundertrykkende men kan også sammenlignes med andre klædestykker, så vi kan se på ligheder mellem piger og kvinder frem for en skelnen mellem os og dem. Så der fødes en forening og forståelse og solidaritet mellem kulturer. Sløret kan også ses som et tegn på at ville se feminin ud i samme grad som vestlige kvinder skraber deres hår på benene og under armene, som et tegn på et feminint ydre. Man kan sige, at det ikke er helt det samme at gå med slør og skrabe hårene af på benene, men det er stadig et ønske om at imødekomme normen for feminitet inden for den kultur, man befinder sig i, hvad enten det er af religiøse eller kulturelle grunde. Det er måske ikke et fokus på symbolerne, der er løsningen, men nærmere et fokus på sammenligneligheder og strukturer bagved. Mange af de muslimske kvinder bruger hijaben som en måde at bygge en bro mellem det moderne liv de fører med det traditionelle og mellem kvinders rolle i det samfund de befinder sig i og den mere traditionelle femininitet, som stammer fra deres oprindelige kultur. Så hvis kvinderne har hijaben på, er der for dem ikke så stor en kløft mellem det moderne samfund og det oprindelige. Her kommer hijaben ind som et meget brugbart redskab for den moderne muslimske kvinde ift. at kunne udnytte det moderne samfunds muligheder. Så hvis man kan være med til at afmystificere hijaben ved at spørge ind til kvindernes brug af den, og hvad de rent faktisk gør med den, kan man opdage mange ligheder piger og kvinder imellem uanset hvilken religion eller kultur, de befinder sig i. Læs hele artiklen Hijab chique her: http://www.nikk.no/hijab+chique.b7c_wlbyxb.ips Forbud mod tørklæder I Frankrig forbød man i 2003-2004 brugen af hijab i det offentlige rum. S ammenligning Prøv at sammenligne det kvinders tørklædebrug i Danmarks historie med muslimske kvinders nuværende tørklædebrug. 5

Aktivitet Fokus på ligheder: Inviter en eller flere muslimske kvinder/piger, der går med tørklæde. De skal først og fremmest vise jer, hvordan man binder deres tørklæde, og I skal så bagefter selv have tørklæde på. I skal lære af kvinden/pigen, hvordan man sætter det rigtigt på, og så skal I finde ud af hvilke ligheder, der er mellem jer og pigen/kvinden. I kan nu med tørklæderne bevæge jer ud i samfundet og gå en tur eller tænde bål, som I alle kan sidde omkring og snakke om ligheder og forskelle. I skal finde mindst 10 lighedspunkter mellem hinanden. Vis også hvordan jeres tørklæde ser ud og vis hvordan I binder venskabsknuden. I skal også med pigerne kunne sammenligne muslimske kvinders brug af tørklæde med jeres egen brug af tørklæde som spejdere. Hvorfor går I som spejdere med tørklæde og hvorfor gør den muslimske pige/kvinde, som I har besøg af? Kan man mon sammenligne det, at jeres tørklæde skal bindes på en helt bestemt måde altså med venskabsknuden, med at de muslimske kvinders tørklæde også skal bindes på en helt bestemt måde? Er der noget at sammenligne og hvorfor/hvorfor ikke? Materiale Store tørklæder så alle pigerne kan få et på hver. Pigerne kan eventuelt tage et tørklæde med hver. Spørg på forhånd den muslimske kvinde I skal have besøg af, hvor store tørklæderne skal være. 6

Trin 4 Spræng fysiske og materielle grænser ved at overskride jeres psykiske grænser! På dette trin skal I overskride jeres fysiske og materielle grænser ved at overskride jeres psykiske grænser! Det vil sige, at I ved at tro på jer selv og jeres evner, skal bryde forskellige materielle og fysiske grænser. Knæk en blyant med din finger: På denne video kan I se instruktioner med, hvordan I kan brække en blyant med to fingre. I videoen laver fyren det som et trick til at snyde andre, men det behøver I ikke at gøre. I skal bare lære teknikken. Start med at prøve at slå brødpinde over. Derefter nogle tynde tørre pinde. Slut til sidst af med at knække en blyant med jeres finger. Se og hør godt efter, hvordan I skal gøre det. http://www.ehow.com/video_4435531_magically-break-pencil-index-card.html Og her kan I se nogen, der gør det: http://www.youtube.com/watch?v=u3_5vze1ivk&feature=related http://www.youtube.com/watch?v=jncbs7ci-3q http://www.youtube.com/watch?v=oiofgo-88hu&feature=related Eksotiske snacks! I skal nu lave noget mad, som I nok ikke plejer at spise. I skal spise insekter. Forslaget er her at I skal spise melorme og græshopper. Det er ganske enkelt at lave: I kan vælge at tilberede jeres insekter over bål eller på en trangia. Varm noget olie op. Steg insekterne hver for sig, altså først melormene, ganske let, så de bliver sprøde, tag dem over på en tallerken og drys lidt salt henover. Og vupti, så har I lidt snack, som smager næsten som popcorn. I kan derefter stege græshopperne på samme måde. I må gerne tage hovedet af, før I spiser dem. Melorme og græshopper kan som regel købes hos dyrehandlerne. Men I kan også vælge at være lidt mere eksotiske. På denne hjemmeside kan I finde nogle forskellige mere eksotiske retter: http://www.arkaisk.dk/kogebog6.htm Hvis I vil X e mærket, kan I gøre det ved at spise en græshoppe levende. Materialer Masser af blyanter, tynde tørre pinde, brødpinde (grissini), computer med internetadgang, trangia eller over bål, forskellige slags insekter, olie, salt og hvad I ellers vil krydre insekterne med. Melorme og græshopper kan som regel købes hos dyrehandlerne. K ropslig udsmykning Der er en del folk i verden, der udsmykker deres krop på forskellige måder, og som på den måde bryder kroppens fysiske grænse. Se her eksempler på forskellige kropslige grænsebrydere på dette link: http://gonews.dk.msn.com/udland/galleri.aspx?cpdocumentid=156608531&page=1 7

Trin 5 Begrænsning Pigerne skal på dette trin begrænse sig selv. Det, at skulle begrænse sig, sætter store krav til at skulle kunne samarbejde, for at opnå et succesfuldt resultat. Pigerne stifte bekendtskab med en meget håndgribelig form for begrænsning, nemlig fysiske begrænsninger. Gennem leg skal pigerne få indsigt i de forhold nogen lever under til hverdag, og som er grænsebrydere ved at kunne gøre ting på trods af fysiske handikaps. Første begrænsning Astma: Pigerne skal trække vejret gennem et sugerør. Herefter skal de ved kun at trække vejret gennem et suge rør, gennem en kort forhindringsbane, und et bord op over en stol og rundt om bordet i løb hvordan er det at være fysisk aktiv når man ikke rigtig kan trække vejret? (her inddrages astmaførstehjælp. Hvordan kan man hjælpe en veninde eller andre hvis de får et astma anfald? Se faktaboks) Bevægelses vanskeligheder: Pigerne er 2 om at være 1 krop. De spiller et spil stop bold. Basket: hver spiller har benene bundet sammen, både ved knæ og ankler, til et ben (snøvsen) Afslutning Forslag til oplæg til en afrundende dialog kunne være: Kender nogen af pigerne nogen der har astma? Tænker pigerne over at astma er en alvorlig sygdom, når det ikke er en synlig sygdom? A stmaførstehjælp Den største hjælp til en person, der har et astmaanfald, er ikke at stille spørgsmål. Personen kan ikke få vejret og har slet ikke luft til at svare på spørgsmål. Få i stedet personen til at pege i retning af sin inhalator. Led efter inhalatoren, så den astmaramte ikke selv skal rejse sig for at lede. Når anfaldet er overstået, skal personen have et glas vand at drikke. Forældrene skal kontaktes. 8

Anden begrænsning Pigerne er strandet på en isflage! Hvad giver det af begrænsninger? I skal prøve at skifte tøj i en sovepose, for er man på nordpolen, må man skifte tøj et varmt sted men også trængt. I skal også prøve at skaffe mad hvordan vil I gøre det? Fantasirammen udgøres af et bord midt i lokalet, tildækket med hvid dug (papirdug). Dette er isflagen, hvor I skal være resten af trinnet. På isflagen skal der laves forskellige aktiviteter. Pigerne får først at vide, at de er strandet og ikke må forlade isflagen, når de er kommet derop. Prøv at skifte tøj i en sovepose. På tid skal en fra patruljen skifte til nattøj i en sovepose. Hele patruljen skal prøve, og I skal holde jer på isflagen. Skaffe mad, hvad kan man finde i havet omkring sig tun og makrel måske? Måske hænger der en måge (et brød med næb) fra loftet? Hvad har I på jer til at smøre med? Har I jeres dolk på jer, eller må i til at folde en kniv af papiret fra lommen. Hvad har I på jer, der kan bruges til fiskenet/-snøre? Til slut: Pigerne redder sig selv til land ved at hoppe mellem mindre isflager(stole) Pigerne har 2-3 stole og må samarbejde om dem. Afslutning: Var det svært at skifte tøj på den trænge plads? Hvad var den største udfordring? Materialer: Sugerør, bold, snor til at binde pigerne sammen med og en basketball samt bane/kurve, bord, tre stole, hvis dug, et brød med næb, en snor der kan bære brødet fa loftet, makrel, tun og andet man kan finde i havet, et fiske net, en sove pose, alle pigerne skal have et langt sæt nattøj med (evt. ski undertøj som man nok ville sove i sådan et sted). 9