Kunstneriske emballageformer til lokale fødevarer. - et undervisningsforløb for 4. klasse



Relaterede dokumenter
Undervisningsmateriale

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

Årsplan i 1. klasse. Billedkunst

BILLEDKUNST kl.

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst

Billedkunst - læseplan for Engskolen

Billedkunst. Årsplan for biledkunst i Delta. Louise Frimann Allindelille Friskole. Billedkunst Årsplan, Delta

Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK

Materielt Design klasse

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet

Fagplan for Billedkunst

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik klasse

Årsplan i 1. klasse. Billedkunst

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2012

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM)

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014

Fagplan for billedkunst

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2013

Find landskabet. Lærervejledning klasse

Innovation Step by Step

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet

Beskrivelse af faget og dets indhold:

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Udskoling

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

Fagplan for billedkunst

BILLEDKUNST/FORMNING l.klasse - S.klasse

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Fagbeskrivelse for Krea

Årsplan Billedkunst 2. b

DESIGN OG IDENTITET. Skoletjenesten. Mellemtrin: Design og identitet hvem er vi?

Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole

Mit hjem dit hjem. Opgave til VR-oplevelsen og 360 grader-filmene i Dansk Flygtningehjælps mini-forløb: Se verden med en flygtnings øjne.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

Billedanalyse og portrættering

Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse

Designpædagogik og Georg Jensen

Pige. Kærlighed. Årstid: Hele året

Materiale til brug før og efter jeres besøg på Musikmuseet Fremtidens musik kl.

Vi samler billeder og laver katalog/planche/novelle

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Kend din vandforsyning

Årsplan for billedkunst 2. klasse 2014/2015

Jeg vælger at planlægge et relativt traditionelt forløb, blot for at se, hvor det nye opstår.

Læseplan for valgfaget billedkunst

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 3. Sociale overdrivelser

BUSAKTIVITETER efterår 2015

Den hemmelige. hule. Lærervejledning klassetrin

Vejnoveller fra Sophienborgsskolen

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015

KulTUR for alle efterår 2016

VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling

Årsplan for 3 klasse: Billedkunst. (Inspiration fra andre lærers årsplan) Billedkunst: 2 lektioner ugentligt.

Kend din lokale vandforsyning

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/

Årsplan for billedkunst i 4. klasse

Lærervejledning Digital arkitekturtegning

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningsbeskrivelse

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Eksamen i Historie B (HF-E) Workshop om udvikling af eksamensmateriale FIP 2018 Hanne Mortensen, Københavns VUC

Café nyt skoleår - Billedkunst Kom godt i gang med din årsplan. v. pædagogisk konsulent Susanne Alsing

Kratholmskolens julestue 2015

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

identifikation & Fa Ellesskab O M

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

BILLEDKUNST. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

REPORTAGE FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLING

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand?

introduktion tips og tricks

Snefnugværksted papir

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 2. Kommunikation

LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET

Centrale kundskabs- og færdighedsområder for faget BILLEDKUNST

UVMs Læseplan for faget Billedkunst

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin

Velkommen hjem i Minecraft

Undervisningsbeskrivelse

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Indeklima og medbestemmelse

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Billedtekster og overskrifter

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet

Skriv til en målgruppe

Mobiltelefoner og matematik

Digitale Sexkrænkelser

forventningsko og oplevelseskort

MATERIALEJAGT. Lærervejledning. Materialelære Indskoling og mellemtrin Billedkunst

Naturen, byen og kunsten

I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor. Lærervejledning

Rickshaw-julepynt. Eleverne skal kende til Bangladeshs rickshawkunst og lade sig inspirere af den til at lave egne produkter.

Transkript:

LÆRERMATERIALE Beskrivelse af et undervisningsforløb i billedkunst for 4.klasse gennemført af Mini Blume i regi af projekt Food Art Kunstneriske emballageformer til lokale fødevarer. - et undervisningsforløb for 4. klasse På baggrund af et gårdbesøg og dialog om designets betydning for valget af fødevarer i butikken designer eleverne emballage til et fødevareprodukt. Tekst v/ Mini Blume & Nethe Plenge 1

Fra hæftet Fælles mål for billedkunst, Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 10 2009 Design Ved at forholde sig til betydningen af begreber som form, funktion, struktur og mønster i hverdagens genstande kan eleverne blive mere bevidste om de ting, de omgives af, og lære at forholde sig opmærksomt, kritisk og selvstændigt til ting i deres hverdag. Elever og lærer kan fx samle drikkevareemballager og vurdere den praktiske funktion: Hvilke er bedst at hælde af? Hvilke er bedst at have i køleskabets låge? Hvilke flasker kan pakkes med mindst luft omkring? Hvilke emballager signalerer det mest appetitlige indhold? Emballagernes dekorationer giver anledning til en samtale om den æstetiske funktion. Hvad vælger vi efter, når vi køber varer? Emnet vil i de fleste tilfælde lægge op til at diskutere form og funktion. Læreren kan vise eksempler på, hvordan forskellige tiders opfattelse af den gode form til hverdagens brugsting har ændret sig. Eksempler fra dansk designtradition kan inddrages i tilknytning til det valgte emne. Kulturkanonen kan inddrages i undervisningen med fx dekoration af porcelæn i Flora Danica. Dekoration og udsmykning er en del af designområdet. Eleverne kan gå på fotojagt i deres nærmiljø efter mønstre og dekoration på brugsgenstande, eller der kan laves frottage af mønstre. Det indsamlede billedmateriale hænges på opslagstavlen, og mønstrenes og dekorationernes funktion drøftes. Er dekorationen eller mønstrene relevante i forhold til formen? Eksempler på dekoration i forskellige tider og kulturer kan inddrages. Eleverne får til opgave at lave nyt mønsterdesign til nogle udvalgte genstande. Naturens strukturer, former, mønstre og farver har altid været kilde til inspiration. Eleverne kan finde mønstre i indsamlede naturgenstande. I hverdagens design kan eleverne finde frem til, hvor i naturen inspirationen er hentet. 2

Undervisningsforløbet design af fødevareemballage Eleverne arbejder med en fortolkning af deres samlede indtryk af og holdning til fødevareemballager, til dyreetik, lokale fødevarer og deres æstetiske syn på samme. Dette destilleret ud i et kreativt udtryk. Eleverne designer et emballageforslag i forhold til den stillede opgave: At pakke deres indtryk ind. Tidsramme Undervisningsforløbet i regi af Food Art blev gennemført på to halve dage, den ene i form af gårdbesøg, den anden i klassen, afbrudt af frikvarterer. Vi anbefaler og lægger i denne plan op til et forløb på fire halve dage à tre sammenhængende lektioner, eventuelt i forbindelse med temauge og i tværfagligt samarbejde med hjemkundskab, dansk og andre fag. Et gårdbesøg kræver tid i omfanget af fire lektioner, afhængigt af afstanden til gården. Mål I undervisningen er lagt særlig vægt på at opnå færdigheder inden for nedenstående trinmål i billedfremstilling, billedkundskab og visuel kommunikation for undervisningen efter 2. klasse: Eleverne skal være i stand til at - fremstille skitser og billeder på baggrund af iagttagelser - og andre sanseoplevelser samt følelser og forestillinger - tegne og male med vægt på fortælling - udforske og anvende forskellige rumlige materialer - i gennemkonstruktioner - udforske materialekvaliteter i nærmiljøet - eksperimentere med form, farve, komposition med - vægt på billedfortællinger - deltage aktivt i billedarbejde både i grupper og selvstændigt - kende til enkelte arkitektur- og designudtryk - anvende billedet som kommunikationsmiddel Materialer Lærerens egen forberedelse kan støttes af: www.designmuseum.dk http://designmuseum.dk/nyheder/2010/5/28/born-designer www.designprocessen.dk www.socialdesignsite.com www.thedieline.com The Package Design Book, af Julius Wiedemann. Taschen Yderligere kan følgende Googles: Package design templates, Design your own package, Score Packaging 3

ARBEJDSPLAN Forløb over fire undervisningsgange i løbet af fire uger. Bagest i materialet findes læreren slides fra Food Art-projektet. Nogle måneder inden forløbet: Kontakt en gård med dyrehold. Aftal tid og formål med besøget. Gør opmærksom på, at børnene skal sanse-opleve, snarere end oplyses om for mange fakta. Børnene spørger af sig selv. Bestil bus. To uger før gårdbesøget: Informationsbrev til forældrene (forslag til brevtekst vedlagt sidst i dette materiale). DAG 0 Orientering om forløbet i forbindelse med billedkunsttimerne sætter læreren eleverne ind i, hvorfor de skal på gårdbesøg, hvad de kan opleve der, og hvorfor og hvordan de nu skal arbejde med emballage. Indsamling af emballage opfordring til elever (og kolleger) om at tage rengjort emballage med. Første gang Gårdbesøg Cirka tre timer inkl. transport. Halvanden time ude på gården. Eleverne får udleveret et spørgeark, som gennemgås på vejen ud til gården. Her er nogle spørgsmål i forbindelse med dit gårdbesøg, som du skal svare på. Husk at skrive dit navn. 1. Hvad er forskellen ved at stå foran dyrene, og se et billede af dem? 2. Find og beskriv en lyd på gården du bedst kan lide, og en du synes er den mest irriterende. 3. Find og beskriv her på gården det, som er rarest at røre ved og det, som er mest ulækkert. 4. Find og beskriv en lugt som du synes er rigtig dejlig, og en som du slet ikke kan lide her på gården. 5. Find det sted her på gården hvor der er smukkest, hyggeligst, dejligst, og hvor du gerne ville have taget et billede af dig selv. (Hvis du har en mobil telefon med må du meget gerne tage et billede.) 6. Hvis du var et af dyrene her på gården, hvor tror du så det vil være dejligst, bedst at være her på gården? Lærer tager fotos, der skal bruges til næste undervisningsgang. Anden gang To samlede lektioner med opfølgning på gårdbesøg. Lærerforberedelse: Samle fotos fra gårdbesøg på powerpoint. 1. Fælles: om sansninger fra gårdbesøget, understøttet af lærers gennemgang af fotos på powerpoint, lægger op til en samtale i hele klassen om elevernes 4

sanseindtryk på gårdbesøget fra ud fra de spørgsmål, de har besvaret på spørgearket. Hvordan ville en indpakning se ud, hvis man kunne pakke sin oplevelse ind?. Stil de medbragte emballager frem som inspiration til gruppesamtaler: 2. Gruppevise samtaler med afsluttende fælles opsamling a. Hvad er flot emballage? b. Hvad fanger børns opmærksomhed? c. Hvilke emballager er flotte og spændende? 3. Lærer-oplæg om betydningen af form og funktion. Ved opsamling benyttes i videst muligt omfang elevernes bidrag fra dialogerne ved gruppearbejdet. 4. Introduktion til næste del af forløbet med kort introduktion af de fire designfaser: Discover, Dream, Design og Do. Hvor er vi nu og hvad kommer vi til næste gang? Tredje gang Lærerforberedelse: Finde hjemmesider med designet emballage, som børn genkender. Forberede oplæg om designprocessen. Materialer: De indsamlede emballager og/eller flamingo, karton, pap. Farver, tusher, lim, forklæder, sakse, alle former for Dimser og sjove dekorations/hobby materialer. Digitalkamera (til læreren). Elevaktivitet: Tegne skitser. Oplæg i børnehøjde om de fire faser i en designproces: Discover, Dream, Design og Do. I dag skal klassen arbejde med videre med faserne dream og design 1. Stil materialerne frem. 2. Eleverne får til opgave at designe emballage til ét af tre produkter, fx Steg, Frikadeller, Mælkeprodukt. 3. Eleverne googler billeder fra hjemmesider som kan inspirere til deres design. 4. Eleverne inddeles i grupper á 2-4 i hver efter hvilket produkt, de vil designe emballage til. Grupperne skal enes om hvilken målgruppe, de vil designe emballagen til. 5. Hver elev tegner skitser til emballagen. 6. Til slut beskriver hver gruppe deres idéer og skitser for hele klassen. 5

Fjerde gang Materialer: De indsamlede emballager. Flamingoplader eller grøntsagskasser af flamingo fra et supermarked. Lim, snor, karton, farvet papir Lærerforberedelse: Powerpoints om et at pakke en oplevelse ind. Elevaktivitet: Fremstilling af emballagerne. Fernisering med fremvisning af emballager: Hver emballage forklares for alle. Opsamlende dialog med eleverne i form af visuel gennemgang af det, at pakke en oplevelse ind. Spørgsmål til gennemgangen: Hvad er flot emballage? Hvad fanger børns opmærksomhed? Findes der allerede emballager som er flotte og spændende i børns øjne,og hvorfor? Under ferniseringen giver lærer desuden en gennemgang af betydningen af form og funktion, hvilket gør dialogen om emballageformer blev mere nuanceret. *** 6

BILAG: A. Brev til forældre om gårdbesøg og workshop B. Lærerens powerpoint-oplæg A Kære Forældre Hvad skal der til for at få gode råvarer, dyreetik og børnevenlig æstetik til at gå op i en højere enhed? Det vil vi udforske sammen med jeres børn på et gårdbesøg og i en efterfølgende kunst- og design-workshop hjemme på skolen. Hvad betyder moral, dyrevelfærd og rigtig forarbejdning af råvarer for børns lyst til at købe en bestemt fødevare? Er det overhovedet en sammenhæng? Og i så fald, hvordan skal varen pakkes ind, så det bliver børnenes eget tilvalg at købe disse varer? Hvad er blikfang i en køledisk på den gode måde? Hvad synes børn og voksne er flot og indbydende emballage? For at blive klogere på det, vil vi udvikle sjove, skøre, indbydende, lokkende, prangende og unikke emballagetyper til lokale råvarer. 4. klasse skal besøge.gård i.. den.. Vi kører derud i bus, som afgår fra skolen præcis kl. Husk venligst at give dit barn gummistøvler på og tøj, der egner sig til gårdbesøg. UDSTILLING! Alle børnenes fine og sjove emballager bliver vist på en udstilling på Multicenter Syd, Eggertsvej 2 i Øster Toreby. Udstillingen er åben fredag den 27. september fra kl.16 til kl. 21 og lørdag den 28. september fra kl. 10 til kl. 16. Med venlig hilsen.. Billedkunstlærer for 4. klasse 7