dokumentation Af Torkild Birkmose, AgroTech og Per Tybirk, Videncenter for Svineproduktion RAPPORT

Svinegyllens sammensætning indhold og dokumentation Af Torkild Birkmose, AgroTech og Per Tybirk, Videncenter for Svineproduktion RAPPORT 22. november 2013

INDHOLD 1. Sammendrag... 3 2. baggrund og indledning... 4 3. Mængde og sammensætning af slagtesvinegylle... 5 3.1. Den historiske udvikling... 5 3.2. Tab af tørstof i tørstofanalysen... 6 3.3. Fodersammensætning og foderforbrug i relation til tørstofindhold i fæces... 7 3.4. Urinproduktion og urinens indhold... 9 3.5. Samlet produktion af fæces og urin ab dyr... 10 3.6. Påvirkning af vandforbrug og gyllemængde med management og teknikvalg.. 11 4. Slagtesvinegødningens indhold af kvælstof og fosfor... 18 4.1. Historisk udvikling i råprotein i foder... 18 4.2. Historisk udvikling i foderindholdet i slagtesvinefoder... 19 4.3. Konsekvenser af foderblandinger og foderforbrug på N og P i gødning... 19 5. Slagtesvinegødningens indhold af kobber og zink... 21 6. Metoder til bestemmelse af gyllemængde og indhold... 25 6.1. Måling af gyllemængde... 26 6.2. Måling af næringsstofkoncentrationer... 26 7. Sammensætningens betydning for gyllens anvendelse... 28 7.1. Udnyttelse af gødskningsformål... 29 7.2. Udnyttelse af energiformål... 32 8. Kilder... 34 Svinegyllens sammensætning. 2013 2

1. SAMMENDRAG Mængden og sammensætningen af gylle fra slagtesvin afhænger af en lang række forhold. Herunder fodermængde og -sammensætning, tørstofomsætning, ammoniaktab, vandbehov, vandspild, vaskevand og vandfordampning. Normerne beskriver sammensætningen i gennemsnit, men i praksis er der meget stor variation. Fx kan mængden af udskilt organisk tørstof med gødningen (biogaspotentialet) fra et slagtesvin variere med en faktor to afhængig af fodermængde og sammensætning. Tilsvarende kan gyllemængden variere med en faktor to. Variationen i mængden af udskilt kvælstof og fosfor fra et produceret slagtesvin er derimod mindre. Normtal giver ikke et præcist billede af mængden af gylle og næringsstoffer fra en slagtesvineproduktion. Den aktuelt producerede mængde kan derfor opgøres ud fra målinger. I dag opgøres gyllemængden i gylletanken, og der kan udtages gylleprøver til analyse på et laboratorium. Disse målinger er imidlertid ikke et udtryk for den producerede mængde i stalden, da der bl.a. sker fortynding med regnvand under lagring. Målinger i fortanken vil derfor være at foretrække. Målinger af gyllemængden kan forholdsvist præcist måles ved hjælp af flowmålere. Der findes imidlertid ikke kommercielt tilgængelige målemetoder, som egner sig til kontinuerlige online målinger i gylle. Problemet er bl.a., at koncentrationerne af tørstof og næringsstoffer er højere end i væsker, man normalt måler på i industrien. En indirekte målemetode, som måske kan anvendes til online målinger af tørstof og næringsstoffer i gylle, er NIRS-metoden, som bl.a. anvendes på enkelte gyllevogne i Tyskland. En anden lovende metode, som er under udvikling til brug til online målinger af næringsstofkoncentration i gylle, er NMR. De næringsstoffer og organisk tørstof, som grisen ikke udnytter til tilvækst, udskilles med gødningen. Dette restprodukt kan anvendes til gødning og som biomasse til energiproduktion. Jo bedre grisen udnytter foderet, jo mindre rest bliver der til gødning og energi. De næringsstoffer, som grisen udskiller, er en del af et naturligt kredsløb, og de fleste danske landbrugsafgrøder kan gødskes fuldt ud med de næringsstoffer, som er i gyllen. Dog skal der ofte suppleres med kvælstof og svovl i alternative gødninger - typisk handelsgødning på konventionelle bedrifter. På grund af vandfortynding er koncentrationen af tørstof og næringsstoffer relativ lav i gylle (gylle består typisk af 95 pct. vand). Ud fra et ønske om at reducere omkostninger til opbevaring, transport og håndtering er det hensigtsmæssigt at reducere vandmængden i gyllen, således at næringsstofkoncentrationerne øges. Reduktion af vandspild, vaskevand mv. er enkle - men vigtige - til at øge gyllens værdi. Svinegyllens sammensætning. 2013 3

2. BAGGRUND OG INDLEDNING Gyllens sammensætning har stor betydning for risikoen for miljøpåvirkning fra svinestalden, potentialet for at udnytte næringsstofferne i marken samt mulighederne for videreforarbejdning og udnyttelsen af gyllen - herunder som biomasse på biogasanlæg og som gødning på markerne. Det er velkendt, at gyllen varierer ekstremt fra besætning til besætning. I praksis finder man fx kvælstofindhold i svinegylle fra under 2 kg N pr. ton til over 8 kg N pr. ton. Tørstoffet og andre næringsstoffer varierer tilsvarende. Staldmanagement og især fodringsstrategier har stor indflydelse på gyllemængder og -sammensætning. En optimal fodringsstrategi vil optimere foderudnyttelsen og derved reducere udskillelsen af næringsstoffer fra grisen. God stald-management vil også bidrage til at optimere foderudnyttelsen, men vil samtidig minimere bl.a. vandspild og forbruget af vaskevand i staldene. Normer og beregninger kan kun delvist beskrive den reelle mængde og sammensætning af gylle på de enkelte bedrifter. Derfor vil det være ønskeligt at erstatte normer og beregninger med fx online målinger af den producerede mængde og sammensætning af gylle. Online målinger og logning af data vil samtidig kunne tjene som dokumentation for den faktisk producerede mængde tørstof og næringsstof i gyllen. Dokumentationen af den faktiske produktion er et vigtigt redskab i implementeringen af en fremtidig model til regulering af miljøbelastningen fra landbrug - den såkaldte emissionsbaserede regulering. Formålet med rapporten er at skabe et overblik over relevante faktorers indvirkning på gyllemængde og -sammensætning fra en slagtesvinestald og deres betydning for gyllens kvalitet som plantenæringsstof og som biomasse på biogasanlæg. Samtidig beskrives relevante metoder til online måling af mængde og sammensætning af gyllen. Svinegyllens sammensætning. 2013 4

3. MÆNGDE OG SAMMENSÆTNING AF SLAGTESVINEGYLLE Både mængde og sammensætning af gylle er afhængig af en række forhold, hvoraf nogle er relativt velbeskrevne, mens andre forhold slet ikke er undersøgt i praksis. Der er især mangel på undersøgelser omkring variation i vandforbrug og vandfordampning fra svinestalde. Når man skal beregne og modellere mængden af gylle og indholdet af tørstof, organisk stof, N, P og eventuelt tungmetaller i gødningen, er det især følgende forhold, som er relevante: 1. Foderblandingens sammensætning 2. Foderforbruget pr. kg tilvækst, som bl.a. er relateret til formaling, foderspild og sygdomme. 3. Vandbehov, dvs. det som grisene rent faktisk drikker, hvis de ikke tvinges til overindtag med vådfoder 4. Vandfordampning fra grisene 5. Vandproduktion fra foderomsætning 6. Vandspild fra drikkekopper og drikkenipler 7. Evt. overindhold af væske i vådfoder for at sikre pumpbarhed og god fordeling i krybbe 8. Vandforbrug til overbrusning aht. velfærdskrav og styring af svineri ved delvist fast gulv 9. Vandforbrug til vask og iblødsætning før vask. 10. Vandfordampning fra gylleoverflade og spalter Når man ser på gyllens indhold af N, P, Cu og Zn, kan det beregnes ud fra foderets indhold minus aflejringen i grisene, og det skal herefter fordeles på den gyllemængde, som den valgte kombination af foder, vandings- og staldsystem medfører. 3.1. Den historiske udvikling Hvis vi går tilbage til først i 1990 erne, var der nogle forhold, som var anderledes. Foderforbruget pr. kg tilvækst var lidt større, og der blev brugt foder med betydeligt højere indhold af råprotein og fosfor og en stor del af det pelleterede færdigfoder var med større andel fiberrige fodermidler end i dag. Ved hjemmeblanding er fodersammensætning ændret mindre på fibersiden, men råprotein og fosfor er også faldet meget ved hjemmeblanding. Der var altså meget mere N og P pr. kg tilvækst i gyllen, ligesom produktionen af gødningstørstof var højere pr. kg tilvækst, men det højere proteinindhold gav et større vandbehov. Dengang indeholdt foderet typisk 150-155 g fordøjeligt råprotein, mens dagens foder ligger på 120-125 g pr. FE og dette vil give et vandforbrug som er ca. 0,4-0,5 liter mindre pr. kg foder i dag end i 90 erne. (ekstrapoleret ud fra proteinforsøg fra 110-130 g f. råprotein, Pedersen, 2000). I 1990 erne indeholdt slagtesvinefoder meget ofte kobber i vækstfremmende dosis, dvs. 90-175 ppm, hvor det i dag typisk indeholder ca. 20 ppm (lovkrav max. 25 ppm). For zink er der også sket en lille reduktion fra 2003, hvor den maksimalt tilladte mængde i slagtesvinefoder blev sænket fra 250 til 150 mg pr. kg. Men da foderets indhold af zink før 2003 typisk lå fra 130-200 mg pr. FE, var effekten af lovændringen minimal. Svinegyllens sammensætning. 2013 5

Men først i 90 erne var vandforsyningen i reglen med drikkenipler, hvilket gav anledning til et meget stort vandspild. Faktisk er forskellen mellem drikkenipler og drikkekopper ved tørfoderautomater uden indbygget vandforsyning estimeret til 1,3 liter vand pr. kg foder (Pedersen, 1995), dvs. der blev spildt ca. 250 liter vand mere ved drikkenipler end ved en god drikkekop. Ved vådfoder betyder ændringen til drikkekopper meget mindre, da de får langt hovedparten af vandet gennem foderet, faktisk mere end det fysiologiske behov, men dog leger de lidt med vand som beskæftigelse, hvorved der spildes noget. Anvendelse af drikkenipler har været under udfasning siden midt i 90 erne og langt hovedparten af foderautomater til tørfoder har i dag vand i selve foderautomaten. Det betyder, at vandspildet i de fleste tilfælde er meget lille. I dag vil man forvente en noget mindre gyllemængde ved tørfoder end ved vådfoder, mens det først i 90 erne var omvendt pga. det store vandspild fra drikkenipler. Den samlede effekt af ændringen over tid er, at der i dag både er mindre tørstof og mindre gylle pr. kg tilvækst. Og da mindre tørstof pr. kg tilvækst opvejes af længere vægtinterval, er tørstofproduktionen pr. slagtesvin nok næsten uændret. 3.2. Tab af tørstof i tørstofanalysen Ved modelberegning af indhold i gylle vil man forvente, at der beregnes lidt mere tørstof end der bliver målt ved en tørstofanalyse. Det skyldes, at der ved inddampningen af tørstof ved 104 grader sker en afdampning af organiske syrer og ammoniak, hvor afdampningen af organiske syrer er størst ved lav ph og afdampningen af ammoniak er størst ved høj ph. Afdampningen af organiske syrer ved tørstofanalysen er velbeskrevet for ensilage, hvor ph er 3,5-, og her fordamper 95-100 % af de organiske syrer bortset fra mælkesyre, hvor der kun fordamper ca. 8 % (Weisbach, 2008). Procentandelen, der fordamper ved analysen, er formentlig lavere i slagtesvinegylle, der typisk har et ph på 7-7,5. Danske undersøgelser i et forsøg i Den rullende Afprøvning (Holm, 2013) har vist et indhold af VFA på 18,5 % af tørstof ved udpumpning af gylle fra en stald til forbeholder, og en anden undersøgelse har vist et indhold af organiske syrer på ca. 25 % af tørstof (Jonassen, 2013). Eddikesyre udgør 45-68 % af de organiske syrer i de to undersøgelser. Eddikesyre har kogepunkt ved 118 grader, men en stor del fordamper givetvis under inddampningen ved 104 grader, selv om ph i gylle er væsentligt over eddikesyrens pka værdi på ca. 4,8. Det har ikke været muligt at finde litteratur, der konkret viser, hvor stort tabet af organiske syrer og ammoniak er ved tørstofbestemmelsen ved det ph, der er i slagtesvinegylle. I det følgende er forsigtigt antaget, at der forsvinder 5 % tørstof ved gylle ab stald og 8 % af tørstof ved gylle ab lager. Det må derfor forventes, at modelberegninger på teoretisk indhold af tørstof i gylle uden hensyn til analyseproblemstillingen giver mere tørstof, end de praktiske målinger kan genfinde. Det er på den anden side også muligt, at det tørstoftab, man måler under lagring, ikke er helt reelt, fordi en del heraf kan skyldes dette analysemæssige tab. Svinegyllens sammensætning. 2013 6

I de nedenstående beregninger er det forudsat, at der reelt tabes 10 % tørstof i stalden og desuden 5 % tørstof i analysen, mens der antages 20 % reelt tab ab lager med 8 % tab i analysen. Den samlede effekt er, at der regnes med, at ca. 15 % af det tørstof, der kommer ud af dyret, ikke kan genfindes i en analyse ab stald, og at 28 % ikke kan genfindes i en analyse ab lager. I denne sammenhæng er det således ikke afgørende, om fordelingen mellem reelt tab og analysemæssigt tab er korrekt. Men det er til gengæld vigtig, hvis man skal vurdere biogaspotentialet! 3.3. Fodersammensætning og foderforbrug i relation til tørstofindhold i fæces Effekten af forskellige foderblandinger på indhold af tørstof og organisk stof i gødningen kan estimeres ud fra tabelværdier for fodermidlernes fordøjelighed. De danske estimater for fækale fordøjeligheder i de enkelte fodermidler stammer fra perioden 1975-1983 og er publiceret helt tilbage i 1983 (Just et al., 1983). Det er usikkert, om den avlsmæssige udvikling og evt. ændringer i foderets formaling i forhold til disse fordøjelsesforsøg evt. kan have påvirket fordøjelighederne. Hvis de er ændret, vil man måske kunne finde marginalt højere fordøjeligheder i dag, især ved fint formalet pelleteret foder i forhold til de formalede melprøver, der har været i fordøjelsesforsøg. Men der forventes ikke ret meget udvikling i grisens fordøjelsespotentiale, da grisene ikke har andre enzymer, og det er derfor i langt højere grad fodermidlernes sammensætning og formalingsgrad end grisene, som definerer potentialet for fordøjelighed. Det vides dog, at fordøjeligheden stiger lidt med grisenes størrelse, fordi den mikrobielle omsætning i tyktarmen stiger. Der er gennemført modelberegninger på tre typer slagtesvinefoder med udgangspunkt i publicerede fordøjeligheder fra 556. beretning i kombination med tre niveauer af foderforbrug hos slagtesvin. Det er forudsat, at fordøjelighederne ved landsgennemsnitligt foderforbrug svarer til tabelværdier, mens indholdet af gødningstørstof pr. foderenhed antages 5 % lavere ved lavt foderforbrug og 5 % højere ved højt foderforbrug svarende til, at fordøjeligheden antages ca. 1 procentenhed højere henholdsvis ca. 1 procentenhed lavere end tabelværdierne. Foderblandinger og det beregnede indhold i fæces er vist i tabel 1. Der er anvendt de aktuelle minimumsnormer ved foderoptimeringerne (Tybirk et al., 2013). Svinegyllens sammensætning. 2013 7

Tabel 1. Effekten af tre forskellige foderblandinger på indhold i fæces. Fodertype Lavenergi Normal Højenergi Sammensætning, procentandel i blanding Hvede 35,00 50,75 62,27 Byg 35,10 25,00 15,00 Hvedeklid 5,00 0,00 0,00 Sojaskrå, afskallet 4,54 9,38 17,69 Rapsskrå 8,00 3,00 0,00 Solsikkeskrå, 17 % træstof 7,94 7,00 0,00 Melasse 1,00 1,00 1,00 Palmeolie 1,00 1,00 1,00 Frie aminosyrer 0,48 0,53 0,46 Kridt, salt, MCP + mikromin. 1,84 2,22 2,45 Bærestof, hvedestrømel 0,10 0,12 0,13 Indhold i blandingen FEsv pr. kg 1,00 1,05 1,09 Råprotein, g/fesv 151,3 144,9 143,4 Ford. råprotein, g/fesv 121,2 120,4 122,0 Fosfor, g/fesv 1) 4,8 4,5 4,1 Fordøjelighed af tørstof 78,9 82,2 85,5 Effekt på indhold i fæces Tørstof i gødning, g/fesv 181,3 146,2 114,6 Org. stof i gødning, g/fesv 153,4 120,3 90,1 Tørstof, relativ 124 100 78 Organisk stof, relativ 128 100 75 1) Her er forudsat 200 % fytase og 2,5 g fordøjeligt fosfor i alle blandinger. Det fremgår af tabel 1, at foderets sammensætning har stor betydning for gødningens indhold af tørstof. Hovedparten af foderet vil befinde sig omkring normalfoderet, men det er faktisk muligt at komme endnu længere ud end de to viste ekstremer. Endnu lavere indhold af tørstof i gylle kan optræde, hvis højenergiblandingen kombineres med anvendelse af 15 % af energien fra valle. Højere tørstofindhold vil være sjældent og sker nok kun, hvis der ses på gylle alene fra slagtesvin over 50 kg, hvor man bruger en lavenergiblanding til at holde igen på tilvæksten for at øge kødprocenten. Svinegyllens sammensætning. 2013 8

3.4. Urinproduktion og urinens indhold Der mangler forsøgsdata over urinproduktion i relation til fodring, hvilket betyder, at der er stor usikkerhed omkring mængder og koncentration af næringsstoffer i urin. Urinproduktionen er en konsekvens af følgende input: - Vandoptag - Vandproduktion fra foderomsætning - Vandfordampning fra grisens overflade herunder nok især fra udåndingsluft Ud fra tidligere normtal (Poulsen et al., 2001), hvor der blev antaget 2 kg urin pr. kg fodertørstof, er det her anslået, at der nu produceres 1,5 kg urin pr. FEsv (svarer til 1,8-1,9 liter pr. kg tørstof men det vil være lidt reduceret i dag i forhold til de gamle normtal pga. lavere proteinindhold i foderet derfor valgt 1,5). De 1,5 kg urin pr. FEsv kan fx stamme fra 2,0 liter vandoptag (Pedersen, 2000 - ved 120 g fordøjeligt råprotein) + 0,5 liter vand fra foderomsætning - 1 liter fordampet pr. FEsv. I det følgende bruges sluttallet på 1,5 kg urin pr. FEsv. Urinen indeholder den del af det fordøjede kvælstof, som ikke aflejres i kroppen i form af urin og derudover de fordøjede mineraler, som ikke aflejres i kroppen. Indholdet af kvælstof og urea i urin pr. optaget FEsv kan estimeres som følger: Fordøjet råprotein = 2,85 FEsv x 120,4 = 343 g råprotein = Aflejret pr. kg tilvækst = Overskud pr. kg tilvækst ved 2,85 FEsv/kg tilvækst = Overskud pr. FEsv = 25,3/2,85 som går til urin = Overskud pr. FEsv ved 46,64 % N i urea= 8,88/0,4664 = 54,9 g N 29,6 g N 25,3 g N 8,88 g N 19 g urea pr. FEsv Regnes på samme måde ved 2,7 FEsv pr. kg tilvækst, bliver der noget mindre i urinen pr. kg tilvækst men kun marginalt mindre pr. FEsv nemlig 8,30 g N eller 17,8 g Urea pr. FEsv. Er foderforbruget højere fx 3,0 FEsv pr. kg tilvækst, så er der 9,4 g N og 20,1 g urea pr. FEsv i urinen. Indholdet af mineraler i urin stammer fra foderets indhold af kalium, natrium, kalcium, fosfor, sulfat, karbonat og klorid og derudover lidt overskydende mikromineraler. Det er sandsynligvis ca. 16 g mineraler pr. FEsv, der kommer herfra, men det kan variere en del. Kalium er største bidragsyder og udgør nok ca. 6 g pr. FEsv. Hollandske undersøgelser med lidt andre blandingstyper end i Danmark (Canh et al., 1997 & Willers et al., ca. 2002) har vist et askeindhold i urinen på 8-16 g med 11 g pr. liter ved det foder, som mest ligner dansk foder, og dette svarer så til 16 g pr. FEsv ved 1,5 liter pr. FEsv. Større foderforbrug og mindre foderforbrug vil også henholdsvis forøge og formindske askeindholdet pr. FEsv og pr. liter marginalt her antages 10 g pr. liter ved 2,7 og 12 g pr. liter ved 3,0 FEsv pr. kg tilvækst. Det betyder, at frisk urin bør indeholde ca. 35 g tørstof pr. FEsv (19+16) eller ved 1,5 liter urin pr. FEsv: 23 g tørstof pr. liter urin eller fra 21-25 g afhængig af foderforbruget ved det nuværende lave proteinniveau. Svinegyllens sammensætning. 2013 9

Det vil sige, at hvis urinen blev inddampet øjeblikkeligt uden forurening med urease enzymer, ville man forvente 2,1-2,5 % tørstof i urinen. I praksis bliver urinstof jo stort set øjeblikkeligt nedbrudt til ammoniak af urease fra gødningen, hvilket betyder, at der forsvinder tørstof fra urinen: CON 2 H 4 +H 2 O --> 2 NH 3 +CO 2. Herved bliver 60 g urinstof til 34 g ammoniak eller sagt på en anden måde, så er der 57 % af det organiske stof fra urea tilbage i form af ammoniak. Det betyder, at urinens tørstofbidrag til gyllen skal korrigeres ned, og derved bliver som vist i tabel 2. Tabel 2. Forventet indhold i urin afhængig af foderforbrug pr. kg tilvækst. 2,7 FEsv per kg tilvækst 2,85 FEsv per kg tilvækst 3,0 FEsv per kg tilvækst g/fesv g/l urin g/fesv g/l urin g/fesv g/l urin Urea 18 12,7 19 12,7 20 13,3 NH3 10,3 6,9 10,8 7,2 11,4 7,6 Aske 15 10,7 16 10,7 17 11,3 Tørstof 1) 25,3 16,9 26,8 17,9 28,4 18,9 Organisk stof 1) 10,3 6,9 10,8 7,2 11,4 7,6 1) Bidrag til gylle, når urinstof er blevet til ammoniak. Her er ammoniak medregnet i organisk stof. 3.5. Samlet produktion af fæces og urin ab dyr Ved at kombinere tabel 1 og tabel 2 kan man beregne den samlede produktion af fæces og urin. Det forudsættes her, at tørstofindhold i svinefæces er 25 % som i normtalsrapport fra Foulum (Poulsen et al., 2001). I tabel 2 ses den samlede ab dyr produktion før tildeling og fordampning af ekstra vand, urinstofmængden er dog omregnet til ammoniak. Svinegyllens sammensætning. 2013 10

Tabel 3. Produktion af fæces, urin og gylle for slagtesvin fra 32-107 kg afhængig af fodertype og foderforbrug. Foderforbrug TS, kg Fæces Urin Gylle Org., kg Kg TS, kg NH 3, kg kg TS, kg Org.kg Kg Lav energi foder Normalt foder 2,70 34,9 29,5 139,5 5,1 2,1 313,1 40,0 31,6 452,5 2,85 38,7 32,8 155,0 5,7 2,3 321,6 44,5 35,1 476,5 3,00 42,8 36,3 171,3 6,4 2,6 330,0 49,2 38,8 501,3 2,70 28,1 23,1 112,5 5,1 2,1 313,1 33,3 25,2 425,6 2,85 31,3 25,7 125,0 5,7 2,3 321,6 37,0 28,0 446,6 3,00 34,5 28,4 138,2 6,4 2,6 330,0 40,9 31,0 468,2 Høj energi foder 2,70 22,0 17,3 88,2 5,1 2,1 313,1 27,2 19,4 401,3 2,85 24,5 19,3 98,0 5,7 2,3 321,6 30,2 21,6 419,5 3,00 27,1 21,3 108,3 6,4 2,6 330,0 33,5 23,9 438,3 Det ses af tabel 3, at både mængden af gylle men især indholdet af tørstof og organisk stof heri er meget afhængig af foderblanding og foderforbrug pr. kg tilvækst. Indholdet af organisk stof (biogaspotentiale) er rundt regnet det halve ved højenergifoder og lavt foderforbrug sammenlignet med lavenergifoder og højt foderforbrug. Ved beregningerne er antaget, at urinmængden pr. FEsv er uafhængig af foderblanding, da de tre blandingseksempler giver stort set samme mængde fordøjede næringsstoffer pr. FEsv mens der jo er forskel på mængden af ufordøjede næringsstoffer, som går i fæces. Det ses, at mængden af fæces stiger, når der bruges lavenergifoder. Det er usikkert, om øget produktion af fæces giver mindre produktion af urin, eller om den øgede vandmængde i fæces opnås ved større vandoptagelse. I disse beregninger er antaget, at urinmængden pr. FEsv er konstant og derfor, at grise regulerer vandoptagelsen efter, hvor meget vand der er bundet i fæces, dvs. drikker lidt mere ved lavenergifoder. 3.6. Påvirkning af vandforbrug og gyllemængde med management og teknikvalg Ovenstående gyllemængder og tørstofindhold er estimeret som de mængder, der kommer ud af dyrene uden hensyn til vandtilførsel fra andre kilder og uden hensyn til vandfordampning fra spalter, fast gulv og gylleoverflade. Vandfordampning fra selve grisene er som nævnt allerede indregnet, da urinproduktionen er nettoresultatet af optaget vand, vand fra foderomsætning, vand i fæces og vandfordampning fra selve grisen. Det antages altså, at grisene regulerer vandoptaget afhængig af de andre faktorer, så urinproduktionen er nogenlunde konstant pr. FEsv. Men der er en række faktorer, som påvirker vandforbruget, som vil blive vurderet i det følgende. Svinegyllens sammensætning. 2013 11

3.6.1. Merforbrug af vand ved vådfoder Ved vådfoder vil der ofte bruges ca. 2,5-2,6 liter vand eller ca. 3 liter valle pr. kg tørfoder for at gøre foderet pumpbart og for at sikre en hurtig fordeling i krybben. Der er stort set lige meget vand pr. foderenhed ved vand og valle, da valle jo bidrager med tørstof. Det er muligt at køre med lidt lavere vandindhold rent teknisk, hvis der bruges snekkepumper i stedet for centrifugalpumpe, men så er der en langsommere fordeling i krybben. Lavenergifoder kræver mere vand pr. foderenhed end højenergifoder for at være pumpbart. Hvis man med vådfoder skal minimere gyllemængden, skal man derfor bruge højenergifoder i kombination med snekkepumpe. Det typiske merforbrug med vådfoder er ansat til 100 liter pr. gris svarende til knap 0,5 liter mere optaget vand pr. FEsv end ved tørfoder. I praksis kan merforbruget nok variere fra 50-150 liter pr. slagtesvin ved vådfoder sammenlignet med det typiske tørfodersystem med rørfodringsautomater med vand i automaten, og hvor den supplerende drikkeforsyning er drikkekopper. 3.6.2. Vandspild Vandspildet var tidligere et stort problem ved anvendelse af tørfoder uden vand, og hvor alt vand blev optaget fra en bideventil placeret 1-2 meter fra foderet. I de følgende beregninger antages et minimumsvandspild på 25 liter pr. gris eller 0,12 liter pr. FEsv eller ca. 6 % af vandoptaget. Det forudsætter, at hovedparten af vandet optages i foderkrybben/foderautomaten. Vandspildet kan nogle gange være væsentligt større ved tørfoder, især hvis foder og vandforsyning er adskilt. Ved et sådant system er der i en afprøvning brugt ca. 2,5 liter vand pr. FEsv (inkl. spild) ved tørfoder ved ca. 130 g fordøjeligt råprotein pr. FEsv (Holm, 2013). Der findes ikke nye danske undersøgelser af vandforbrug og vandspild ved moderne foderautomater og drikkekopper. 3.6.3 Overbrusning Den 1. juli 2000 trådte en ny lov i kraft. Loven siger, at der i nye stalde skal være installeret overbrusningsanlæg eller tilsvarende anordning, der kan bruges til at køle grisene i varme perioder. Loven gælder for grise over 20 kg. For stalde taget i brug før 1. juli 2000 gælder kravet fra 1. juli 2015 (Jensen, 2001). Overbrusningsanlæg bruges ud over til køling også til at lære grise at bruge stien rigtig. Ved at holde det ønskede gødeområde fugtigt specielt lige efter indsættelse af grise på delvist fast gulv, er anvendelse af overbrusningsanlæg en stor hjælp til at undgå, at der svines i lejet. Vandforbruget til køling er selvfølgelig størst i sommerhalvåret, og det må forventes, at der bruges mere vand ved delvist fast gulv end ved drænet gulv og fuldspaltegulv, fordi det kun er ved delvist fast gulv, at det er vigtigt for at undgå svineri. Vandforbruget til overbrusning ved delvist fast gulv er af Jensen & Steinmetz (1999) beregnet til 0,3-1 liter pr. gris pr. dag afhængig af årstid og anlæggets indstilling. Det svarer til et gennemsnitligt forbrug på ca. 60 liter pr. gris. Der er ikke angivet et forbrug ved drænet gulv, hvor det alt andet lige bør være lidt mindre, da man her normalt kun bruger overbrusning til køling, når det er for varmt i stalden. Svinegyllens sammensætning. 2013 12

Overbrusning giver sandsynligvis anledning til stor variation i praksis fra stort set ingen overbrusning i nogle stalde til betydeligt overforbrug i andre stalde pga. dårligt indstillet anlæg. På forsøgsstation Grønhøj er der i en afprøvning af andre forhold i en stald med drænet gulv registreret et vandforbrug til overbrusning på ca. 40 liter i vinterhalvåret men helt oppe på ca. 120 liter pr. svin i sommerhalvåret. (Holm, 2013). I samme afprøvning var der et tørstofindhold i gyllen inde i stalden på 7,1 % om vinteren men kun 5,7 % tørstof om sommeren. I de følgende beregninger er der antaget et vandforbrug til overbrusning på 30-120 liter som minimum og maksimum. 3.6.4. Vask af stalde I dag er holddrift med vask af stalden mellem hold den mest udbredte produktionsmetode. Vandforbruget er undersøgt sidst i 90 erne (Pedersen & Kai, 1998). Vandforbruget ved manuel vask er opgjort til 20 liter pr. stiplads ved drænet gulv og 30 liter pr. gris ved delvis fast gulv. Ved robotvask var vandforbruget 57 liter pr. stiplads ved fuldspaltegulv. I de efterfølgende beregninger antages et vandforbrug på 25 liter pr. svin, som fordobles ved robotvask. 3.6.5. Vandfordampning fra gylleoverflade og overfladen i stien Der fordamper både vand fra fugtige spalter og fra fugtigt fast gulv, hvis der svines på det faste gulv. Fordampningen er dog størst fra selve gylleoverfladen. Fordampningen afhænger af temperatur i gyllen og i luften, af luftfugtigheden og herunder af luftskiftet under spalterne. Det har ikke været muligt at finde noget faktuel viden om denne fordampning, men følgende overvejelser indgår i det gæt, som bruges på fordampningen i det følgende. Den gennemsnitlige temperatur i en slagtesvinestald over året er ca. 20 grader celsius, lidt koldere om vinteren og lidt varmere om sommeren. Luftskiftet er højere om sommeren, hvilket dels giver lavere luftfugtighed og højere lufthastighed i gyllekummerne. Der vil dog være et lille luftskifte nede i gyllekanalen, hvor luftfugtigheden må forventes noget højere end i stalden som helhed. Gylletemperaturen er højere end staldtemperaturen, der hvor grise ved drænet gulv ligger over gyllen, og ved drænet gulv er gylleoverfladen pr. gris jo noget større end ved delvist fast gulv. Omvendt vil gylletemperaturen ved delvist fast gulv ofte være lidt lavere end staldtemperaturen, fordi grisenes strålevarme ikke varmer gyllen op. Vandfordampningen fra en søoverflade er i Danmark lidt mindre end den årlige nedbør, og det er estimeret, at fordampningen fra landjord i Europa er ca. 40 cm pr. år. I Danmark er fordampning fra vandoverflader 400-600 mm pr. år. En anden kilde angiver, at der fordamper 120 cm pr. år fra verdenshavene på kloden. Det må forventes, at fordampningen er lidt større fra en gylleoverflade i en stald end fra en udendørs sø, fordi årets middeltemperatur er dobbelt så høj i både gylle og staldluft, og den lavere lufthastighed og dermed højere luftfugtighed kan næppe opveje temperatureffekten. Svinegyllens sammensætning. 2013 13

Hvis der fx fordamper 500 mm pr. år fra gylleoverfladen (=500 liter/m 2 ) i en stald med drænet gulv, er fordampningen pr. gris ved 0,8 m 2 gylleoverflade (inkl. under gang) følgende = 500 x 0,8/ 4 grise pr. år = 100 liter pr. slagtesvin. Hvis vi antager, at fordampningen er 100 liter pr. slagtesvin ved drænet gulv, vil en del af denne fordampning stamme fra de fugtige spalter over gyllen, hvilket betyder, at fordampningen ved delvist fast gulv ikke reduceres lige så meget, som gylleoverfladen reduceres. Mit bud er, at fordampningen ved 60 % fast gulv er 50 liter og ved 30 % fast gulv 75 liter pr. slagtesvin. Der er altså taget udgangspunkt i en fordampning på ca. 500 mm årligt ved drænet gulv, og dette tal er så usikkert, at det kan være alt fra 250 til 1000 mm men dog næppe udenfor dette interval. I praksis vil man forvente betydelig årstidsvariation med størst fordampning i sommerhalvåret. 3.6.6. Samlet nettotilførsel af vand til ab dyr gylle I praksis kan stalde og management kombineres på mange måder. I tabel 4 er vist fire eksempler: 1. Forventet minimumsforbrug i praksis 2. Forventet maksimum i praksis (ser bort fra utætte vandrør!) 3. Typisk forbrug ved tørfoder, drænet gulv og rørfoderautomater 4. Typisk forbrug ved vådfoder og drænet gulv. I tabellen er vist forventet nettotilførsel af vand i de fire eksempler. Tabel 4. Estimat af nettovandtilførsel til ab dyr gylle ved fire kombinationer. Kombination Minimum Maximum Typisk tørfoder Overbrusning, l/svin 30 120 60 60 Manuel vask, l/svin 25 25 25 Robotvask, l/svin 50 Merforbrug vådfoder, l/svin 120 100 Fordampning, drænet gulv, l/svin -100 100 100 Fordampning, 30 % fast gulv, l/svin -75 Vandspild, l/svin 25 25 38 25 I alt, nettotilførsel, l/svin -20 240 23 110 Typisk vådfoder Det bemærkes, at der i tabel 4 er udelukket nogle kombinationer, som ville give endnu mere vand. Det vil fx ikke være realistisk at have vådfoder med højt vandindhold i stalde med over 50 % fast gulv, da det vil give alt for store problemer med svineri på det faste gulv. Svinegyllens sammensætning. 2013 14

3.6.7. Gyllemængde og koncentration ved kombinationer af fodertyper og staldsystemer Ved at kombinere de teoretiske beregnede ab dyr mængder fra tabel 3 med nettomerforbrug af vand fra tabel 4 kan man beregne det forventede indhold ab stald. Der skal her tages hensyn til tab af tørstof ved omsætning i staldgyllen og pga. fordampning af ammoniak og organiske syrer. I praksis tømmer man gyllekanaler ved drænet gulv ca. hver 6 uge, dvs. gyllen ligger gennemsnitligt 3 uger ved en temperatur på 20-25 grader i stalden. Ved delvist fast gulv er opholdstiden kortere og temperaturen i gyllen også lavere. Det er usikkert, hvor meget tørstof der tabes under lagring i stalden. I det følgende er regnet med 10 % i stalden og 20 % i alt fra stald og lager før udkørsel om foråret fra gylletanken. Der er endvidere angivet en tørstofprocent efter det analysemæssige tab, som er anslået til 5 % af tørstof ved gylle ab stald og 8 % ved gylle ab lager, der skyldes, at en del af de organiske syrer måles som vand ved tørstofbestemmelsen. Altså vil man rent analysemæssigt finde mindre tørstof og organisk stof, end der rent faktisk er i gyllen. Der er i tabel 5 og 6 vist ab stald mængder, mens der i tabel 7 og 8 er vist mængder ab lager efter tilførsel af nettonedbør til lager uden fast overdækning. Her er der regnet med, at nettonedbør øger gyllemængden 10 % svarende til 40 cm nettonedbør på 4 meter dyb gyllebeholder. Der er lavet teoretiske beregninger af indholdet af værdistof, dvs. organisk stof i procent af tørstof. Det skal bemærkes, at dette tal er usikkert, da især beregningen af gyllens indhold af aske er et overslag uden grundig vurdering af de enkelte blandingers mineralindhold, og i hvilke former disse ender i urinen (carbonater, sulfater, klorider mm.) Svinegyllens sammensætning. 2013 15

Tabel 5. Produktion af gylle og dens indhold af tørstof og organisk stof for slagtesvin fra 32-107 kg afhængig af fodertype og foderforbrug ab stald ved 10 % tab af tørstof i stald. Foderforbrug Gylle, kg Typisk, tørfoder vandforbrug TS 1, TS 2 VS, Gylle, % 1) % 1) % 1) kg Typisk vådfoder vandforbrug TS 1, TS 2, VS, % 1) % 1) % 1) Lav energi foder Normalt foder 2,70 475 7,58 7,20 76,7 563 6,4 6,08 76,7 2,85 499 8,02 7,62 76,6 587 6,82 6,48 76,6 3,00 524 8,46 8,04 76,5 611 7,25 6,89 76,5 2,70 448 6,68 6,35 73,2 536 5,59 5,31 73,2 2,85 469 7,09 6,74 73,1 557 5,98 5,68 73,1 3,00 491 7,51 7,13 73,0 578 6,37 6,05 73,0 Høj energi foder 2,70 424 5,77 5,48 68,3 511 4,78 4,54 68,3 2,85 442 6,15 5,84 68,2 530 5,14 4,88 68,2 3,00 461 6,53 6,20 68,1 548 5,49 5,22 68,1 1) Tørstof 1 er før korrektion for analysemæssige tab, og tørstof 2 er efter analysemæssigt tab på 5 % af tørstoffet. VS er her organisk stof i procent af tørstof før analysemæssigt tab. Ved analysemæssigt tab på 5 % af tørstof vil VS-procenten blive mindre, eksempel: 73/100 --> 68/95 = 71,6. Dvs. man vil forvente værdistofanalyser godt ca. 1,4 % lavere end i tabellen. Tabel 6. Produktion af gylle og dens indhold af tørstof og organisk stof for slagtesvin fra 32-107 kg afhængig af fodertype og foderforbrug ab stald ved 10 % tab af tørstof i stald. Foderforbrug Minimalt vandforbrug Maximalt vandforbrug, vådfoder Gylle, kg TS 1, TS 2 VS, Gylle, % 1) % 1) % 1) kg TS 1, % 1) TS 2, % 1) VS, % 1) Lav energi foder Normalt foder 2,70 433 8,32 7,90 76,7 693 5,2 4,94 76,7 2,85 457 8,77 8,33 76,6 717 5,59 5,31 76,6 3,00 481 9,20 8,74 76,5 741 5,97 5,65 76,5 2,70 406 7,38 7,01 73,2 665 4,50 4,28 73,2 2,85 427 7,80 7,41 73,1 687 4,85 4,61 73,1 3,00 448 8,22 7,81 73,0 491 5,20 4,94 73,0 Høj energi foder 2,70 381 6,41 6,07 68,3 641 3,81 3,62 68,3 2,85 400 6,81 6,47 68,2 660 4,12 3,91 68,2 3,00 418 7,20 6,84 68,1 678 4,44 4,22 68,1 1) Tørstof 1 er før korrektion for analysemæssige tab, og tørstof 2 er efter analysemæssigt tab på 5 % af tørstoffet. VS er her organisk stof i procent af tørstof før analysemæssigt tab. Ved analysemæssigt tab på 5 % af tørstof vil VS-procenten blive mindre, eksempel: 73/100 --> 68/95 = 71,6. Dvs. man vil forvente værdistofanalyser godt ca. 1,4 % lavere end i tabellen. Svinegyllens sammensætning. 2013 16

Tabel 7. Produktion af gylle og dennes indhold af tørstof og organisk stof for slagtesvin fra 32-107 kg afhængig af fodertype og foderforbrug ab lager ved 20 % tab af tørstof i stald og lager. Foderforbrug Typisk, tørfoder vandforbrug Gylle, kg TS 1, % 1) TS 2 VS, Gylle, % 1) % 1) kg Typisk vådfoder vandforbrug TS 1, TS 2 VS, % 1) % 1) % 1) Lav energi foder Normalt foder 2,70 523 6,12 5,63 73,8 619 5,17 4,76 73,8 2,85 549 6,48 5,96 73,7 645 5,51 5,07 73,7 3,00 576 6,83 6,28 73,6 672 5,85 5,38 73,6 2,70 493 5,40 4,97 69,8 589 4,51 4,15 69,8 2,85 516 5,73 5,27 69,7 612 4,83 4,44 69,7 3,00 540 6,07 5,58 69,6 636 5,15 4,74 69,6 Høj energi foder 2,70 466 4,66 4,29 64,4 562 3,86 3,55 64,4 2,85 486 4,97 4,57 64,2 582 4,15 3,82 64,2 3,00 507 5,28 4,86 64,1 603 4,44 4,08 64,1 1) Tørstof 1 er før korrektion for analysemæssige tab, og tørstof 2 er efter analysemæssigt tab på 8 % af tørstoffet. VS er her organisk stof i procent af tørstof før analysemæssigt tab. Ved analysemæssigt tab på 8 % af tørstof vil VS-procenten blive mindre, eksempel: 73/100 --> 65/92 = 70,7. Dvs. man vil forvente værdistofanalyser ca. 2,3 % lavere end i tabellen. Tabel 8. Produktion af gylle og dens indhold af tørstof og organisk stof for slagtesvin fra 32-107 kg afhængig af fodertype og foderforbrug ab lager ved 20 % tab af tørstof i stald og lager. Foderforbrug Gylle, kg Minimalt vandforbrug TS 1, TS 2 VS, Gylle, % 1) % 1) % 1) kg Maximalt vandforbrug, vådfoder TS 1, TS 2 VS, % 1) % 1) % 1) Lav energi foder Normalt foder 2,70 476 6,72 6,18 73,8 762 4,20 3,86 73,8 2,85 502 7,08 6,51 73,7 788 4,51 4,15 73,7 3,00 529 7,44 6,84 73,6 815 4,83 4,44 73,6 2,70 446 5,96 5,48 69,8 732 3,63 3,34 69,8 2,85 469 6,30 5,80 69,7 755 3,92 3,61 69,7 3,00 493 6,64 6,11 69,6 779 4,20 3,86 69,6 Høj energi foder 2,70 419 5,18 4,77 64,4 705 3,08 2,83 64,4 2,85 439 5,50 5,06 64,2 725 3,33 3,06 64,2 3,00 460 5,82 5,35 64,1 746 3,59 3,30 64,1 1) Tørstof 1 er før korrektion for analysemæssige tab, og tørstof 2 er efter analysemæssigt tab på 8 % af tørstoffet. VS er her organisk stof i procent af tørstof før analysemæssigt tab. Ved analysemæssigt tab på 8 % af tørstof vil VS-procenten blive mindre, eksempel: 73/100 --> 65/92 = 70,7. Dvs. man vil forvente værdistofanalyser ca. 2,3 % lavere end i tabellen. Svinegyllens sammensætning. 2013 17

3.6.8. Diskussion og konklusion vedr. teoretisk beregning omkring tørstof og organisk stof i gylle Det fremgår af ovenstående, at gyllens indhold både er påvirket af foderets sammensætning, foderforbruget pr. kg tilvækst og ikke mindst af management i forbindelse med vandforbrug ud over minimumsbehovet til drikkevand. Ud fra de anvendte antagelser vil man forvente, at slagtesvinegylle ab stald vil have et målt tørstofindhold på 4,5-7,5 % efter et tab på 10 % af tørstoffet, men ekstremerne ved samtidig kombination af faktorer, der trækker i samme retning, er 3,6-8,7. Måler man ab lager efter nettonedbør og yderligere 10 % tab af tørstof vil hovedparten af besætningerne ligge i intervallet 3,5-6,0 % tørstof, men ekstreme kombinationer giver en variation fra 2,8-6,8 % tørstof. Selve tørstofproduktionen pr. slagtesvin i gylle er rundt regnet dobbelt så stor ved lavenergifoder og højt foderforbrug sammenlignet med højenergifoder og lavt foderforbrug, og disse kombinationer kan faktisk sagtens forekomme. Ved højenergifoder og lavt foderforbrug vil gylleproduktionen ab stald kunne komme under 400 liter pr. svin, mens gyllemængden ab lager kan komme over 800 kg, hvis der bruges lavenergifoder, samtidig med at foderforbruget og vandforbruget er højt. Der er fortsat en række usikkerhedsfaktorer bl.a. omkring urinens sammensætning ved nuværende dansk fodring og ikke mindst omkring tørstoftab ved fermentering af gylle i stald og lager og herunder, hvor meget tørstof der tabes i tørstofanalysen i form af organiske syrer og ammoniak, som fordamper ved tørstofbestemmelsen. 4. SLAGTESVINEGØDNINGENS INDHOLD AF KVÆLSTOF OG FOSFOR Der har været en stor reduktion i slagtesvinefoderets indhold af råprotein og fosfor igennem mange år. 4.1. Historisk udvikling i råprotein i foder For proteindelen startede reduktionen for alvor for ca. 20 år siden, da frit lysin blev tilgængeligt til konkurrencedygtige priser. Med tiden er der taget flere aminosyrer i brug, da de løbende er blevet billigere, samtidig med at protein især i de senere år er blevet dyrt i forhold til energi fra korn. Også miljøreguleringen, hvor en del besætninger har fodervilkår om lavt proteinindhold, har skubbet til udviklingen. Reduktionen er sket trinvis. I starten af 1990 erne var der ca. 180 g totalprotein pr. foderenhed. Herefter fulgte en længere periode fra ca. 1998-2006 med et råproteinniveau på ca. 158 g total råprotein pr. foderenhed styret af en minimumsnorm på 130 g fordøjeligt råprotein ved anvendelse af en enhedsblanding. I 2004 blev der indført et nyt fodervurderingssystem, som bevirkede, at råprotein pr. FEsv faldt til ca. 155 g i perioden 2005-2008. Svinegyllens sammensætning. 2013 18

I de sidste 5 år er der sket et yderligere fald, så råproteinniveauet i de seneste normtal er nede på 147-148 g, og dette niveau falder formentlig yderligere et par gram, når de nye aminosyre- og råproteinnormer får gennemslagskraft i normtallene, dvs. fra 2014/15 normtal. Ovenstående eksempler på foder i tabel 1 er optimeret med de nyeste normer og det forventes, at de vil repræsentere det typiske variationsområde for anvendelse af enhedsblandinger i praksis. Det forventes, at råproteinniveauet nu er tæt på bunden, da det ikke er muligt at overholde alle aminosyrenormer, hvis råproteinniveauet sænkes yderligere. Der vil dog være muligheder for yderligere reduktioner, hvis fasefodring bliver mere udbredt, og man kan se i tabel 1, at det faktiske valg af især proteinfodermidler vil kunne trække både op og ned, da sojaskråbaseret foder medfører lavere indhold af totalprotein end foder baseret på raps og solsikke. 4.2. Historisk udvikling i foderindholdet i slagtesvinefoder Reduktion af fosforindholdet i slagtesvinefoderet kom lidt senere i gang end proteinreduktionen. Første skridt var skift til anvendelse af normer for fordøjeligt fosfor med tilhørende tabelværker over fordøjeligheden af fosfor i alle relevante fodermidler, som skete i år 1994-1995, og i samme periode blev der gennemført forsøg for at afklare behovet. Næste skridt var anvendelse af fytase for at øge fosforfordøjeligheden i det vegetabilske fosfor. Det tog fart fra 2003 og frem efter. Allerede i 2004 var der fytase i standarddosering i næsten al slagtesvinefoder, og i 2008 blev doseringen af fytase fordoblet med baggrund i et nyt beregningssystem til vurdering af fytasens effekt og under indtryk af meget høje priser på mineralsk fosfor, som gjorde foder med høj dosering af fytase til den billigste løsning. Fosforindholdet i svinegødning var lavest i perioden 2008-2010, men er steget igen i de senere år. Årsagen er dels nye forsøg, som har medført en lidt højere norm for fordøjeligt fosfor (fra 2,4 til 2,5 g f. fosfor) men især udbredt anvendelse af solsikkeskrå, som er kendetegnet ved højt indhold af fosfor, som har en lav fordøjelighed selv efter fytasetilsætning. Det fremgår således eksempelvis af de valgte foderblandinger i tabel 1, at fosforindholdet kan variere fra 4,1 til 4,8 g totalfosfor ved samme indhold af fordøjeligt fosfor, afhængig af om det er højenergifoder baseret på korn og sojaskrå eller lavenergifoder med betydelig andel raps- og solsikkeskrå. Stigningen i praksis i de sidste tre år er derfor især forårsaget af høj andel solsikkeskrå i foderet, da anvendelse af solsikkeskrå har været billigere end sojaskrå. 4.3. Konsekvenser af foderblandinger og foderforbrug på N og P i gødning I eksemplerne på blandinger fra tabel 1 er der optimeret efter de gældende minimumsnormer for fordøjeligt fosfor og indhold af fordøjelige aminosyrer. De repræsenterer således det forventede variationsområde i praksis i indeværende fodringssæson. Der er betydelig effekt af valg af foderblanding på gødningens indhold, selv om indholdet af fordøjelige næringsstoffer pr. FEsv er stort set ens. Det samme gælder for den opnåede foderudnyttelse. I tabel 9 er vist effekterne på gødningens indhold af N og P og ammoniakfordampningen beregnet for stalde med drænet gulv, som er den mest almindelige staldtype. Svinegyllens sammensætning. 2013 19

Tabel 9. N og P pr. slagtesvin afhængig af foderblanding og foderforbrug for slagtesvin fra 32-107 kg ved anvendelse af gældende minimumsnormer for aminosyrer og fordøjeligt fosfor pr. FEsv. Råprotein, g/fesv FK 1) råprotein FEsv pr. kg tilvækst N ab dyr, kg TAN, % af N ab dyr N ab lager, Kg 2) TAN, NH 3- % 2) ford., kg P, g/fe P kg ab dyr Lav 2,70 2,68 59,8 2,31 53,4 0,368 4,8 560 energi 151,3 78 2,85 2,95 61,5 2,54 55,1 0,417 4,8 614 foder 3,00 3,23 62,9 2,76 56,6 0,466 4,8 668 Normalt 2,70 2,48 64,0 2,11 57,8 0,364 4,5 500 foder 144,9 81 2,85 2,74 65,6 2,32 59,5 0,412 4,5 549 3,00 3,00 68,9 2,54 60,9 0,461 4,5 600 Høj 2,70 2,42 67,4 2,05 61,5 0,375 4,1 418 energi 143,3 83 2,85 2,68 68,9 2,26 63,1 0,425 4,1 464 foder 3,00 2,94 70,2 2,47 64,4 0,474 4,1 510 1) Tilsyneladende fæcal fordøjelighed beregnet som standardiseret ideal fordøjelighed minus 2,1 procentenheder. Bruges til at beregne andel af N i fæces og derefter TAN-N som total N minus fækal N. 2) Disse kolonner er teoretisk beregnet ud fra tab af NH 3-N ved fordampning fra stald og lager ved stalde med drænet gulv og uden fast overdækning af gyllebeholder. I praksis er pct. TAN-N ab lager nærmere som pct. TAN-N ab dyr, fordi der nedbrydes organisk bundet N under lagringen, som bliver til TAN-N. Det fremgår af tabel 9, at fosforindholdet kan variere fra 418 til 668 g ved samme indhold af fordøjeligt fosfor når man sammenligner højenergifoder med lavt foderforbrug med lavenergifoder og højt foderforbrug. For N ab dyr er variationen ved samme kombinationer fra 2,42 til 3,23 kg N ab dyr. Til sammenligning er de nyeste normtal baseret på landsgennemsnitsfoder fra 2012 med 4,8 g fosfor og 147, 4 g råprotein pr. FEsv lig med 617 g fosfor og 2,84 kg N ab dyr ved 2,86 FEsv pr. kg tilvækst. Det forventes, at normtallene vil nærme sig tallene for normalt foder inden for en overskuelig fremtid, og det må desuden forventes, at de langsomt over 10-15 år vil bevæge sig mod 2,7 FEsv pr. kg tilvækst, hvis den nuværende slutvægt på 107 kg fastholdes. Svinegyllens sammensætning. 2013 20

5. SLAGTESVINEGØDNINGENS INDHOLD AF KOBBER OG ZINK Indholdet af kobber og zink i slagtesvinegylle er styret af, at man ønsker dels at overholde normerne for kobber og zink på 6 henholdsvis 100 mg pr. foderenhed og dels at holde sig under max grænserne i foderstoflovgivningen, som er 25 mg pr. kg henholdsvis 150 mg pr. kg. Det naturlige indhold fra fodermidlerne er typisk ca. 5-8 mg kobber og 30-40 mg zink pr. kg foder, når man bruger gældende tabelværdier for foderets indhold. Den typiske tilsætning er 100 mg zink og 15 mg kobber pr. kg. Herved bliver det typiske indhold pr. foderenhed ved 1,05 FEsv pr. kg ca. 130 mg zink og 20 mg kobber pr. FEsv. I svinekroppen aflejres ca. 3 mg kobber og 30 mg zink pr. kg tilvækst. Disse tal er dog noget usikre, da indholdet varierer meget i forskellige fraktioner af grisen. Det højeste indhold er i knogler og lever, mens indholdet i selve kødet er lavere. Gødningens indhold af kobber og zink kan estimeres som indholdet i foderet minus indholdet i tilvæksten og kan med ovenstående forudsætninger beregnes til: Kobber: 75 kg tilvækst x 2,85 FEsv/kg tilvækst x 20 mg pr. FEsv 75 kg tilvækst x 3 mg/kg tilvækst = 4.275-225 mg = 4050 mg pr. svin. Kobberindholdet i gødningen er derfor ca. 4 g pr. slagtesvin. Zink: 75 kg tilvækst x 2,85 FEsv/kg tilvækst x 130 mg pr. FEsv 75 kg tilvækst x 30 mg/kg tilvækst = 27.788-2250 mg = 25.538 mg pr. svin. Zinkindholdet i gødningen er derfor ca. 26 g pr. slagtesvin. I denne sammenhæng skal bemærkes, at både kobber- og zinkindholdet er meget lavere i gylle fra slagtesvin end smågrise, da der i smågrisefoder bruges meget højere dosering af de to mineraler typisk ca. 150 mg kobber pr. FEsv i alt smågrisefoder og ca. 2200 mg zink pr. FEsv i 10 % af smågrisefoderet og 130 mg pr. FEsv i resten i gennemsnit ca. 325 mg pr. FEsv i smågrisefoder. Begge mikromineraler bruges til at undgå diarré hos smågrise. Indholdet af kobber i slagtesvinegylle er betydeligt lavere end for 20 år siden, da man dengang ofte havde samme dosering af kobber i slagtesvinefoder, som smågrisene får i dag. Svinegyllens sammensætning. 2013 21

6. KILDESEPARERINGS EFFEKT PÅ GØDNINGENS SAM- MENSÆTNING Gødningen forlader grisen som urin og fæces. I gyllebaserede systemer sammenblandes urin, fæces, spildvand, strøelse og eventuelt foderspild til én blanding, kaldet gylle. I traditionelle gyllebaserede staldsystemer sker sammenblandingen hurtigt på spalterne eller i gyllekanalerne under spalterne. Ved traditionel gylleseparering sker der efterfølgende en adskillelse af den sammenblandede gylle i en væske- og en fiberfraktion. I ældre stalde blev gødningen typisk produceret i form af henholdsvis fast staldgødning og ajle, og heri skete der kun en minimal sammenblanding af urin og fæces. Denne staldtype er af forskellige årsager forældet og under udfasning. En ny og innovativ staldtype udnytter fordelene ved både traditionelle gyllebaserede stalde og de ældre staldtyper med fast gødning og ajle. Disse stalde kaldes kildesepareringsstalde. Ved kildeseparering sker der en separering af gødningen ved kilden. Det betyder, at faste partikler og væske så vidt muligt holdes adskilt i stalden, og at disse fraktioner efterfølgende håndteres og lagres uden på noget tidspunkt at have været sammenblandet. I stalde med kildeseparering sker der således ingen produktion af gylle, men i stedet to gødningsfraktioner: en fast og en flydende fraktion. Kildeseparering kan f.eks. ske ved, at der monteres et slidt skråtstillet transportbånd under spaltegulvet, taste partikler opsamles på båndet, medens væske løber af til en rende, som hurtigt leder væske ud af stalden. Båndet tømmes f.eks. én gang dagligt. Traditionel mekanisk separering og kildeseparering adskiller sig på flere områder: Ved traditionel separering blandes gødningen, hvorefter den igen adskilles. Ved kildeseparering sker der ingen sammenblanding. Ved kildeseparering fjernes gødningen fra stalden kontinuerligt eller på daglig basis. Ved mekanisk separering opbevares gyllen under spalterne i 2-3 uge, før den udsluses til separeringsanlægget. Ved kildeseparering er emissionen af lugt, ammoniak og metan fra stalden derfor lavere end ved mekanisk separering. Den mekaniske separering af den sammenblandede gylle er ikke effektiv med hensyn til fraseparering af de mindste tørstofpartikler. Kildeseparering er derimod effektiv, da de mindste tørstofpartikler aldrig bliver opblandet i væsken. Ved kildeseparering opsamles hovedparten af gødningens organiske tørstof i fiberfraktionen. Dermed opsamles en større andel af gødningens biogaspotentiale i fiberfraktionen, end ved mekanisk separering. Fiberfraktionen kan overføres til et biogasanlæg i frisk tilstand, hvilket betyder at biogaspotentialet er bevaret på et højt niveau. Ved mekanisk separering sker der en omsætning af organisk tørstof under lagringen i stalden, hvilket nedsætter biogaspotentialet. Ved mekanisk separering produceres en fiberfraktion med et tørstofindhold på ca. 30 pct., fordi der sker en mekanisk presning af fiberen. Fiberen kan derfor typisk lagres uden væskeafløb. Ved kildeseparering har fiberfraktionen et tørstofindhold på ca. 20 pct., fordi der igen mekanisk presning af fiberen sker. Den kan derfor ikke lagres uden væskeafløb. Svinegyllens sammensætning. 2013 22