Arbejde med Kvalitet I Dagtilbud i. Slagelse Kommune - KIDS



Relaterede dokumenter
Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Kvalitet I Dagtilbud i Slagelse Kommune - KIDS

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Hvor lang tid tager det? Udfyldelsen af spørgeskemaet for et barn tager ca minutter som forberedelse til forældresamtalerne.

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

1. Godkendelse af dagsorden

Center for Dagtilbud og Kultur. for Kirkeskovens børnehave Sputnik

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Holstebro Kommune. Dagtilbudspolitik Udviklingsplan for Vuggestuen Platanvej

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015

Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Mål og indholdsbeskrivelse for Kirke Såby SFO udarbejdet april Beskrivelse Formål Praksis. Børnene lærer en god vane med lyst til at lære.

De Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

VELKOMMEN TIL MØLLEHUSET

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Introduktion til materialet

Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Referat/konklusioner fra pædagogisk tilsynsmøde 2017/18

Godt i gang med Tegn på læring

Aftale for Firkløveret

Vejledning til opfølgning

Kollegabaseret observation og feedback

DEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER. personalet i fritidshjemmet, -klubben og SFO en. til en antimobbestrategi, der virker

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

50% af de adspurgte i 3i1 havde haft MUS inden for det sidste år 50% af disse oplevede, at der ikke var blevet fulgt op på udviklingsaftalen

MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER.

NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Hvad kan vi forvente? - om forventninger til samarbejdet mellem forældre og medarbejdere i Lystrup Dagtilbud

Brugertilfredshedsundersøgelse Sammenfatning

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr

Tårnby Kommune Pædagogisk UdviklingsCenter

Redskab til forankringsproces

HJERNEN&HJERTET INTRODUKTION TIL RAMBØLL DIALOG RUDERSDAL KOMMUNE 30. MAJ 2016

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Strategi for Folkeskole

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Fællesbestyrelsesmøde/ ordinær den

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

Nyhedsbrev - september 2010

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

VEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS

De Kongelige Køers evaluering af Københavns Kommunes pejlemærker 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Program for læringsledelse

Herunder ses en kort oversigt over de servicemål og servicekvaliteter, der stiller specifikke krav til forældresamarbejdet i Holbæk Kommune:

UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Faglig dialog. Selvregistrering. Sociale relationer - barn/voksenkontakten. Vedligeholdelse af indsats

Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018

Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje

Tilsyn Balders Hus. For dagtilbudsområdet. Børne- og dagtilbudsafdelingen Kerteminde Kommune

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET

Bilag 1. Læreplansarbejdet Faglig vejledning Indstillinger til støtte Tværfagligt samarbejde og Vejledning af og samarbejde med forældre

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Bilag til trivselsstrategien på Måløvhøj Skole

BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober Materialet vil bestå af:

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg

Fusionsproces mellem CDA og CUD

Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik. Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud Side 1 af 11

Mål- og statuspapir for familieplads. Fælles arbejdspapir for forældre og pædagoger i familiepladsinstitutioner

Forældremøde den Bifrost/Spanager

Inspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

Temaerne er: Den gode relation Videndeling - Involvering og medinddragelse - Det kontaktløse samarbejde - Forebygge/løse problemer.

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Mål og indholdsbeskrivelse

Den røde tråd i børn og unges liv

Hjernen og hjertet/ KIB. Camilla Brændemose Dagtilbudsleder Gentofte kommune Børnehuset Ellegården

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8)

1 Glostrups skoleelever opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen

Transkript:

Arbejde med Kvalitet I Dagtilbud i Slagelse Kommune - KIDS Mandag den 23.1.2012

Turnusanalyse på dagtilbudsområdet INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 2. Workshop det vi fik med... 2 2.1. Hvordan kan forældrenes oplevelse af børnenes hverdag i dagtilbud bruges konstruktivt?... 3 2.2. Hvad er forældrenes oplevelse af børnenes hverdag i dagtilbud baseret på?... 3 2.3. Hvordan kan vi fremover bruge forældrenes oplevelse af børnenes hverdag i dagilbud?... 4 2.4. På hvilken måde indhenter vi bedst viden om forældrenes oplevelser af børnenes hverdag i dagtilbud?... 4 3. Projektgruppens vurdering og analyse... 5 4. Sammenfatning og de næste skridt... 6

1. Indledning Mandag den 23. januar havde projektgruppen for arbejdet med turnusanalysen på dagtilbudsområdet samlet forældre, medarbejdere og ledere fra alle virksomheder tilknyttet Center for Dagtilbud. Der var ca. 150 deltagere på Gerlev Idrætshøjskole. Formålet med at samle forældre, medarbejdere og ledere denne aften, var at starte arbejdet med at fastlægge og beskrive, hvordan forældrene kan involveres og høres i det videre arbejde med KIDS (Kvalitet i dagtilbud i Slagelse Kommune). Samtidig var det også et mål at skabe mulighed for at drøfte og diskutere, hvordan resultaterne fra målingerne af den forældreoplevede kvalitet kan bruges til at kvalificere den pædagogiske praksis på den enkelte virksomhed. Aftenen tog afsæt i et oplæg fra Helene Brochmann, der satte fokus på: Hvad er udfordringerne når vi arbejder med den forældreoplevede kvalitet? Hvor er faldgruberne? Hvad er det forældrene kan se og opleve og hvor kan der opstå misforståelser og kommunikationsudfordringer mellem institution og forældre? Hvad opleves som kvalitativt? Og er der forskel på det, der definerer kvalitet for forældre og personale? Hvor og hvordan kan viden fra målingerne af den forældreoplevede kvalitet anvendes i den enkelte institution? Hvad kan man gøre, hvis der er store forskelle mellem forældrenes oplevelser og det, institutionen ser? Hvordan undersøger man den forældreoplevede kvalitet? Hvilke værktøjer og tilgange kan man med fordel bruge? Hvad skal man spørge om for at få en brugbar viden? Hvordan skal der meldes tilbage til forældrene? Er der fare for at skabe forventninger, som man efterfølgende ikke kan indfri? Side1/7

2. Workshop det vi fik med Projektgruppen havde valgt at bruge cafe-metoden til aftenens proces for at få en masse input fra de mange deltagere. Deltagerne var opdelt ved borde med hhv. forældre, medarbejderrepræsentanter og virksomhedsledere. Grupperne var sammen og fulgte cafemodellen rundt i lokalet ved besøgene hos de andre grupper. Metoden gav rigtig mange resultater som er samlet herunder. Alle input fra aftenens arbejde indgår ikke ordret i denne rapport, som derimod er en sammenskrivning af essenserne af deltagernes tilbagemeldinger. Det vil sige, at pointer, der stort set er enslydende eller er indholdsmæssigt ens, er skrevet sammen. Essensen er bevaret. Side2/7

2.1. Hvordan kan forældrenes oplevelse af børnenes hverdag i dagtilbud bruges konstruktivt? Forældrenes resultater: Dialog begge veje Respekt gensidig Anerkende forældrenes oplevelser (og bruge dem) Til at personalet anerkender at forældrene oplever et problem Til at få de positive oplevelser frem Til at give feedback på det som forældrene undres over eller stiller spørgsmål om Medarbejdernes resultater: Til at opbygge gensidig respekt Til gode ideer og løsninger Til at evaluere den pædagogiske praksis Ændre fokus afvikle dårlige vaner og rutiner Til refleksion og spejling af vores virkelighed arbejde med vores selvforståelse Ledernes resultater: Oplæg til dialog i personalegruppen Anledning til at udforske egen praksis Til at se vores egne blinde pletter Til refleksion på personaleog bestyrelsesmøde Som en løbende feedback på vores tilbud Som en viden vi arbejder videre med skjulte skatte 2.2. Hvad er forældrenes oplevelse af børnenes hverdag i dagtilbud baseret på? Forældrenes resultater: Observationer ved aflevering og afhentning Udsagn fra personalet Udsagn fra børnene Dokumentation i dagtilbuddet Børnenes ønske om at komme i dagtilbuddet Oplevelser fra andre forældre, der har set ens barn Sladder særligt i de små samfund Intern dialog mellem forældre Informationer og nyhedsbreve Medarbejdernes resultater: Konkrete hændelser i hente-/bringe situationer Medarbejderens signaler (fx beklagelser) Stemningen i hverdagen Personalets trivsel og hvordan vi møder forældrene Ledernes resultater: Oplevelse af udvikling og progression hos deres barn Information synlig både skriftlig og mundtlig En følelse af at blive taget godt imod Forældresladder de historier der fortælles Side3/7

2.3. Hvordan kan vi fremover bruge forældrenes oplevelse af børnenes hverdag i dagilbud? Forældrenes resultater: Forståelse for de nye opgaver der pålægges institutionen Forståelse for børnenes hverdag Skabe kortere afstand mellem forældre/børn og forvaltning Forståelse for personalet Til evalueringer og justeringer af den pædagogiske praksis Bruge forældrenes oplevelser konstruktivt Til at forstå, at virkeligheden kan opleves anderledes Inspiration og debatgrundlag Medarbejdernes resultater: Vi skal modtage oplevelserne med respekt, og behandle forslag i personalegruppen og efterfølgende tage en dialog med forældrene Vi skal se forældrene som medspillere/samarbejdspart nere Til løbende at arbejde med den gensidige kommunikation Ledernes resultater: Til at højne vores faglighed Udgangspunkt for dialog Tydelig og åben kommunikation Udvikling lydhørhed overfor nye forældretyper Vi har hidtil gjort det godt, kan vi ikke bare prøve at fortsætte på samme vis? 2.4. På hvilken måde indhenter vi bedst viden om forældrenes oplevelser af børnenes hverdag i dagtilbud? Forældrenes resultater: Dialog Den løbende dialog mellem forældre og personalet Ved forældremøder spørgeskemaer/interviews Bruge intranet i børnehaverne Kommunikation mellem ledelse og bestyrelse Debatemner ved arrangementer hvor forældre alligevel er til stede Fokusgruppeinterviews (dialog i mindre grupper) Medarbejdere fra CfD gennemfører interviews i udvalgte dagtilbud Tiden må ikke tages fra børnene Medarbejdernes resultater: Forskellige metoder: Forældremøder, spørgeskemaer, idébog, postkasser, børnemøder, rollespil mv. Give forældrene nem adgang til at få en samtale med os Internetbaserede undersøgelser Udnytte forældremøder til fx spørgeskemaer Ledernes resultater: Mere strukturerede metoder face to face daglig dialog Ved forældre samtaler og forældremøder Internetbaserede spørgeskemaer Via hjemmeside (især klubber) Evt. via børneintra Tid og ressourcer må ikke tages fra børnene, hvis der skal laves spørgeskema mv. Side4/7

3. Projektgruppens vurdering og analyse Der er generelt enighed blandt både ledere, medarbejdere og forældre om, at forældrenes oplevelser er vigtige og kan/skal bruges til noget konstruktivt. Det er tydeligt, når svarene på de 4 spørgsmål gås igennem, at der er forskel på de svar, der bliver givet fra henholdsvis medarbejdere, forældre og ledere. Forældrene er meget tydelige i deres besvarelser specielt omkring hvad de baserer deres viden på og hvordan man bedst indhenter denne viden fra forældrene. Svar som ikke findes hos hverken ledere eller medarbejdere på hvor forældre får viden fra er, Udsagn fra børnene Børnenes ønske om at komme i dagtilbuddet Oplevelser fra andre forældre, der har set deres barn Medarbejderne står alene med følgende svar på samme spørgsmål Stemningen i hverdagen Personalets trivsel og hvordan personalet møder forældrene Ikke overraskende tager udsagnene udgangspunkt i gruppernes hverdag som hhv. personale, leder eller forældre. Der er således også forskellige ønsker til hvad, der skal opnås gennem den opsamlede viden, som skal tilgodese de forskellige behov. Umiddelbart er der dog ikke noget, der forhindrer at flere behov kan tilgodeses samtidigt. I forhold til hvordan denne viden bedst indhentes oplister de tre grupper rigtigt mange gode muligheder. Forslagene spænder fra at vidensopsamling skal ske ved den løbende dialog mellem forældre og pædagoger, til at viden skal hentes ved internetbaserede spørgeskemaer. Helt gennemgåede er det, at den forældreoplevede kvalitet skal rammesættes så man hele tiden har viden om forældrenes oplevede kvalitet. Det er projektgruppens vurdering, at der skal udpeges en metode, der dækker behovet både centralt og decentralt. Således at undersøgelserne kommer til at gå på to ben. Ideelt set kan der ved et internetbaseret spørgeskema indhentes informationer for området under et. På centralt og politisk niveau kan dette udgøre ledelsesinformationen på området. Spørges der samtidigt ind til den enkelte institution, er det muligt at udarbejde rapporter på virksomhedsniveau, som virksomheder kan bruge decentralt som dialogværktøj sammen med forældrene. Side5/7

Det er vigtigt, at spørgeskemaet udarbejdes, så det kan anvendes år efter år, så udviklingen kan følges både for området som et hele og for den enkelte institution. Da spørgeskemaet skal dække hele området, bør der ligeledes spørges ind til f.eks. pladsanvisning og brobygning/erfaring ved overgang fra et tilbud til et andet. Undersøgelser af den forældreoplevede kvalitet vil være både et nedslag og et redskab til løbende dialog. Det er i den forbindelse afgørende, at virksomhederne klædes på til denne opgave. I forhold til undersøgelsesdesign er det muligt at lade sig inspirere af andre kommuner, der har fået udarbejdet store tværgående undersøgelser af forældretilfredshed. For eksempel har Aarhus Kommune over en årrække fået udarbejdet en analyse af konsulentfirmaet Rambøll, som dækker alle tilbud til børn dvs. både dagtilbud (herunder fritidshjem og klubber) og skole/sfo. 4. Sammenfatning og de næste skridt Det er projektgruppens forslag, at der etableres et online-forældrepanel, hvor alle interesserede forældre kan tilmelde sig. Der er en risiko for, at der er enkelte, der udelukkes af et sådant panel, da kommunikationen vil foregå på dansk. Det bør undersøges, hvad det koster at få ekstern bistand til at foretage en tværgående analyse på baggrund af et spørgeskema. Dette skal sammenholdes med det forventede tidsforbrug ved udarbejdelsen af et skema samt efterfølgende dataanalyse for en medarbejder i Center for Dagtilbud. Det bør tillige undersøges, om der i Center for Skole er interesse for at indgå i en undersøgelsesrække. Side6/7

Versionsnr.: Forfatter: XX, d. Dato for version Forfatter (initialer) Oprettelsesdato: 27. januar 2012 Godkendelsesdato: Godkendelsesdato Dokumentsti: T:\Turnusanalyse Dagtilbud\Samlede materialer fra de enkelte dag i uge 4\Mandag den 23.1.2012.docx Side7/7