Projekt tidlig og målrettet indsats Rapport. Ringsted Kommune September 2010
INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning s. 3 Præsentation af mål og succeskriterier s. 5 Resultater. s. 6 Konklusion... s. 10 Bilag: 1. Fim-testen 2. Fitnesstesten 3. Handleplan 4. Ændringer i ydelser og tid 5. Undervisningsforløb/program 6. Borgerudsagn 7. Evaluering med teamledere 8. Spørgeskema til medarbejderne 9. Medarbejderudsagn 10. Stikprøver af borgernes tilfredshed 11. Arbejdsgang for visitationen 12. Intetvention 2
1. Indledning I december 2007 blev Ringsted Kommune bevilget et tilskud til Projekt tidlig og målrettet indsats af Velfærdsministeriet. Projektets overordnede formål er at styrke ældres evne til at klare sig selv på en værdig måde. Hensigten med projektet er at få et øget fokus på de kompetencer og funktioner, som borgeren har. Borgeren skal tage aktivt del i varetagelsen af opgaverne i det omfang, det kan lade sig gøre. Projektet gør op med den tilgang, som har fokus på borgerens manglende kompetencer og funktioner og som medfører, at der bevilges ydelser af kompenserende art. Der har deltaget 50 borgere i projektet heraf 20 mænd og 30 kvinder. 50 medarbejdere har modtaget det særligt tilrettelagte undervisningstilbud og de 30 medarbejdere er fra hjemmeplejen og det er dem, der har indgået i praksis i forhold til udførelsen af projektet og opgaverne sammen med borgerne. Der har været ansat en ergoterapeut som projektleder for projektet. De medarbejderne der indgår i projektet er tilknyttet 2 teams. De 2 projektdeltagende teams er udvalgt af hjemmeplejeledelsen. Det ene team leverede ydelser som rengøringsopgaver, indkøb samt lettere plejeopgaver f.eks. hjælp eller støtte til et ugentligt bad. Det andet team leverede ydelse i personlig pleje. Selv om personalet var lidt skeptiske over at skulle indgå i projektet om forandring af hidtidige praksis, udviklede der sig et positivt energifyldt engagement mod at prøve noget nyt gennem processen. Medarbejderne var bekymret for om de kunne nå de visiterede opgaver, når borgerne i højere grad skulle inddrages i udførslen, derfor blev det aftalt, at der i opstarten kunne bevilges ekstra tid til opgaverne. Det viste sig i praksis, at der meget få gange blev bevilget ekstra tid. Projektergoterapeuten er gennemgående både i praksis og i uddannelsen af personalet. Metoden er bl.a. gennem orientering og nærvær på gruppemøder og at være med i dagligdagens opgaver samt at indgå med faglig sparring for medarbejderne, hvorved der opstår en refleksion over egen faglig praksis. Derudover har der været undervisning af medarbejderne i samarbejde med SoSu -Vestsjælland og med VEU godtgørelse. 3
Den udvikling af praksis, der skete gennem projektet, er ikke, at der jf. praksis i BUM modellen bestilles andre ydelser af visitationen, men at den bestilte ydelse udføres på en aktiverende/hverdagsrehabiliterende måde. Personalet samarbejder med borgeren om, hvordan opgaverne udføres i borgerens hverdagsliv, hvorved borgeren får mulighed for den aktive deltagelse. Projektergoterapeuten opsætter i samspil med borger og den ansvarlige fra personalet et målbart mål, derefter udarbejdes en handleplan. Handleplanen beskriver på hvilken måde borgeren aktivt deltager i opgavens udførelse. Hver gang opgaven er udført scores på udførelsen. Personalet får mulighed for udnyttelse af faglig formåen og borgeren får mulighed for ansvar og ejerskab for opgavernes udførelse. Gennem projektperioden er set flere barrierer, der har afspejlet en virkelighed, som kendetegner en organisation og det omkring liggende samfund. En strejke forsinkede opstarten, serviceniveauet blev nedsat og der har været omstrukturering i forbindelse med nedlæggelse af S/R. Det medførte, at der ikke i første omgang, kom det antal borgere i projektet, som først antaget, så projektet fik en lidt langsom start. Personalet i de to teams fik derfor til opgave at finde nogle borgere, de synes kunne indgå i aktiv deltagelse. Samtidig kørte projektergoterapeuten med på ruterne for på den måde at få flere plejeydelser til at indgå i projektet. Disse tiltag gav resultat og herved nåede borgerantallet op på 50. Resultaterne viser at borgerne kan udføre eller deltage i udførelsen, hvis opgaverne tilrettelægges på baggrund af allerede kendte handlekompetencer eller støttes i udvikling af nye handlekompetencer i hverdagslivet. Endvidere øges personalet udvikling i den faglige praksis og deres motivation og glæde i arbejdet bliver større. Samtidig har det vist sig at være godt med et tæt tværfagligt samarbejde mellem hjemmeplejens personale og ergoterapeuten, om borgerens aktive deltagelse på baggrund af funktionsevne. Projektet er en synliggørelse af en forandringsproces i det virkelige liv og ikke videnskab. Med Projekt tidlig og målrettet indsats er det hensigten at ændre kulturen ved at anlægge et nyt perspektiv. Det indebærer en række udfordringer for de parter, der er involveret i projektet: Borgeren inddrages i langt højere grad i opgavevaretagelsen. Det gøres ud fra en holdning om, at borgeren har ansvaret for sit eget liv og dermed naturligt har opgavevaretagelsen. Visitator vurderer, hvorvidt borgeren gennem aktiv deltagelse i hverdagsopgave kan øge sit funktionsniveau. Visitator skal have et større fokus på, om borgeren på sigt vil være i stand til at tage del i udførslen af opgaver. Visitator tager udgangspunkt i de kompetencer og funktioner, som borgeren har og vurderer, om borgeren kan blive i stand til helt eller delvist selv at varetage opgaverne. Visitator udarbejder formål og mål for ydelsen. Hjælpen bevilges tidsbegrænset for løbende at sikre, at bevillingen er i overensstemmelse med borgerens behov. 4
Plejepersonalet skal tage udgangspunkt i de ydelser, som de jævnfør bevillingen skal varetage og samtidig have fokus på inddragelse af de formål og mål, som visitator har udarbejdet. Er der eksempelvis opstillet et mål om, at borgeren på sigt skal varetage støvsugningen, skal denne opgave ikke ydes for borgeren, men varetages med størst mulig inddragelse af borgeren. Plejepersonalet samarbejder med borgeren om udfærdigelse af mål til opnåelse af størst mulig selvhjulpenhed. 2. Præsentation af mål og succeskriterier Projektets succeskriterier er skitseret i form af 3 mål med tilhørende delmål. Mål 1: at øge graden af selvhjulpenhed. 1. Borger har opnået et højere funktionsniveau. I forbindelse med opstart og med løbende intervaller bliver borgerens fysiske funktionsniveau testet. Hensigten er at skabe grundlag for en vurdering af, om projektforløbet kan afspejles i borgerens funktioner. Ved at sammenligne testene foretaget før igangsættelse og testene foretaget efter 3 og evt. 6 måneder, kan en eventuel fremgang synliggøres. Bilag 2. Borger har behov for mindre visiteret tid efter projektforløbet. Hos de borgere, der har opnået et højere funktionsniveau, kan det forventes, at borgeren også har et mindre behov for hjælp. Det er vigtigt, at bevillingen løbende justeres for at skabe sammenhæng mellem behov og bevilling, der forventes et samlet fald i den visiterede tid. Mål 2: at skabe mere sammenhæng i plejen. 1. Plejepersonalet oplever, at der er tydelige kendte mål for alle borgerens ydelser og at borgeren er aktiv, der hvor livet leves. Visitator skal i forbindelse med bevillingen af ydelser udarbejde formål og mål for ydelsen. Det er disse, plejepersonalet skal omsætte til konkrete handlinger i samarbejde med borgeren. Det er vigtigt, at målene er tydelige og kendte. 2. Borgeren oplever at kunne se et formål med indsatsen og er tilfreds med forløbet. Borgeren skal kunne se et formål med indsatsen, da borgeren i højere grad inddrages i tilrettelæggelsen. Det er vigtigt, at afklare med borgeren, hvorfor denne er blevet inddraget i projektet, hvad formålet er, hvordan processen forløber og hvilke følger inddragelsen kan have i forhold til et forventet øget funktionsniveau. Heraf følger også, at borgeren er tilfreds med forløbet. Bilag 5
Mål 3: at øge fagligheden blandt personalet. 1. Plejepersonalet oplever at have de nødvendige faglige redskaber i dagligdagen til at yde den aktiverende pleje. For at kunne inddrage borgeren i opgavevaretagelsen blev der, jf. projektbeskrivelsen, afviklet undervisning for at give plejepersonalet de nødvendige faglige redskaber. Plejepersonalet blev forud for denne undervisning og efter 6 måneder bedt om at udfylde et spørgeskema, og ved at sammenligne de to sæt spørgeskemaer blev det muligt at afklare, hvorvidt plejepersonalet oplevede at have tilegnet sig de nødvendige faglige redskaber igennem projektperioden. Bilag 2. Teamledere oplever, at plejepersonalet har de nødvendige faglige redskaber i dagligdagen til at yde den aktiverende pleje. Gennem interview har teamlederne forholdt sig til plejepersonalets faglighed. Bilag 3. Resultater Mål 1: at øge graden af selvhjulpenhed 1. Borger har opnået et højere funktionsniveau. Resultaterne viser, at borgenes fysiske funktionsniveau generelt er blevet bedre under projektforløbet at borgernes aktive deltagelse har haft en positiv effekt på funktionerne, der betyder, at de har kunnet være mere aktive. At nogle borgere havde uændret eller lavere score vurderes at skyldes udefrakommende forhold, eksempelvis generel forværring af funktionsevnen. På trods af det er en del af borgerne blevet i stand til at indgå mere i opgavevaretagelsen. 2. Borger har behov for mindre visiteret tid efter projektforløbet. Når der ses på de 50 borgere, der har indgået i projektet, så har 39 af disse borgere helt eller delvist opfyldt de mål, der blev sat sammen med dem fra starten af projektet. 8 borgere har ikke opfyldt målene og de sidste tre borgere er udgået af projektet af andre årsager. 5 borgere, der helt har opfyldt deres mål er blevet udvisiteret, 13 borgere har fået nedsat den visiteret tid. Når der ses på den visiteret tid, så ses der på de 47 borgere. Der er sammenlignet på den visiteret tid til hver enkelt af disse borgere fra start til slut, det viser en samlet reduktion fra 3058 min. pr. uge til 2163 min. pr. uge, en reduktion på 895 min. pr. uge eller ca. 15 timer (ATA-tid) omregnet til kr. svarer det til ca. 300.000 kr. pr. år. 6
Der er størst potentiale i forhold til den personlige pleje i forhold til reduktion i den visiterede tid, men i forhold til den praktiske bistand, så er der flere borgere, der får ydelsen og indsatsen er langsigtet i forhold til at mindske udvikling af yderligere behov for hjælp. Projekt tidlig målrettet indsats har haft betydning på udvikling af visitationsrammen, men i samme periode er der sket en del justeringer og ændringer i serviceniveauet, så det er svært at sige, hvorledes projektet har påvirket den øvrige del af visitationsrammen. Ringsted Kommune har pt. 878 borgere, der får enten praktisk bistand, personlig pleje eller både og enten fra hjemmeplejen eller fra en privat leverandør. Hvis man laver en forsigtig beregning og siger, at halvdelen af de visiterede bruger kan have glæde af såvel kvaliteten ved selv at kunne klare opgaverne samtidig med, at der vil kunne ske en reduktion på visitationsrammen, så vil det i bedste fald betyde ca. 2.5 mill. kr. i mindre ydelser. Det vil kunne være med til at imødegå noget af den stigende efterspørgsel for anden opgaveløsning, der er til hjemmeplejen som f.eks. tidligere udskrivning af borgerne, opgaveoverdragelse mv. Mål 2: at skabe mere sammenhæng i plejen 1. Borgers mål kendte for plejepersonalet I forbindelse med undervisning i august 2008 blev plejepersonalet stillet 8 spørgsmål, hvor spørgsmålene 1-6 omhandlede de mål, der opstilles for borgeren. Den 30. april 2009 blev plejepersonalet stillet de samme spørgsmål, hvor en sammenligning af de to sæt data gør det muligt at se tendenser for, hvordan undervisningen har påvirket indsatsen omkring mål og brugen af dem. Svarerne viser tendens til at målene er kendt for borger og personale og der er blevet en øget bevidsthed på at omsætte målene til konkrete handlinger i samarbejde mellem borgerne og personalet. Det vurderes; - at plejepersonalet gennem projektarbejdet arbejder mere målrettet, herunder både opsætter mål og arbejder efter disse. - at der oftere er opstillet mål for plejeydelsen. - at plejepersonalet gennem projektarbejdet arbejder mere målrettet i forhold til praktisk bistand - at plejepersonalet gennem projektarbejdet i større omfang kender målene fra træningsfunktionen. 7
2. Borger kan se formål med indsatsen Projektterapeuten vurderer, at de fleste af borgerne kan se et formål med indsatsen. Hos nogle borgere har der været en opfattelse af, at kravene med hensyn til at inddrage dem aktivt skyldes, at kommunen/samfundet ikke har økonomi til den stigende efterspørgsel på hjemmehjælpsydelser og at den aktive inddragelse af borgeren derfor skal ses som et besparelsestiltag. Borgerne giver dog samtidig udtryk for glæden ved at blive uafhængig og kunne deltage aktivt samt blive hørt og respekteret for det, de kan deltage med. Når de bliver inddraget og samarbejder med plejepersonalet om de praktiske opgaver er de fleste også interesseret i at deltage aktivt. Nogle borgere sagde eksempelvis følgende: Det er sjovere, når vi arbejder sammen. Jeg er ikke så hurtig mere, så jeg ville ikke være i vejen nu kan jeg være med. Det er dejligt at kunne stå op og lave sin egen morgenmad. Borgerens inddragelse i hjælp-til-selvhjælp Nogle få borgere blev udvalgt ved stikprøve for at høre deres subjektive meninger om projektdeltagelsen, herunder særligt inddragelsen af dem selv i opgavevaretagelsen i henhold til princippet om hjælp-til-selvhjælp. En borger sagde: Jeg var dårlig og ikke særlig aktiv, og jeg havde svært ved at finde noget, jeg kunne bruges til. Så det var det helt rigtige tidspunkt, at projektet startede op jeg var ved at opgive det hele. Jeg synes, det gav mig mod til at komme i gang gav mig troen på, at jeg kunne gøre tingene selv. En anden borger sagde: Jeg sad og var lidt deprimeret, fordi familien var flyttet langt væk. Jeg sagde bare nej til at være med i starten, for jeg kunne jo ikke finde ud af, hvordan jeg skulle. Jeg kan stadig ikke selv støvsuge og vaske gulv, men nu ved jeg, gennem samarbejdet med min hjælper, at jeg 8
kan så meget andet. Jeg synes, det er sjovt at arbejde sammen, for så kan jeg gøre noget. Jeg kan skifte sengetøj nu, selvom min balance ikke er så god jeg har fundet ud af, at det er ligeså godt udført arbejde, når jeg sidder ned. Jeg er meget glad. Jeg har lært selv at stå op og selv at tilberede min morgenmad. Nu kan jeg stå op, når jeg vil; vaske mig, når jeg synes; og kræse om min morgenmad, så jeg får noget forskelligt hver morgen og altid et blødkogt æg om søndagen. Mål 3: at øge fagligheden blandt personalet 1. Plejepersonalets faglige redskaber I forbindelse med undervisning i august 2008 blev plejepersonalet stillet 8 spørgsmål, hvoraf spørgsmål 7 og 8 omhandlede kendskabet til borgeren og dermed de faglige redskaber til at yde den aktiverende pleje. Den 30. april 2009 blev plejepersonalet stillet de samme spørgsmål, hvor en sammenligning af de to sæt data gør det muligt at overveje, om og i hvilket omfang plejepersonalet har ændret opfattelse, tilegnet sig faglige redskaber osv. Der er flere af medarbejderne, der giver udtryk for, at de gennem projektarbejdet har fået et større kendskab til den enkelte borger. Samtidig er der flere af medarbejderne, der ikke har fokus på den ekstra tid ved opstart og som kan se fordelen ved at hjælpen tilrettelægges efter hjælp-til-selvhjælps-princippet. Det kan indikere, at spørgsmålet om tid fortsat har en vis betydning, om end ikke i samme omfang som før projektstarten. Det var udgangspunktet i projektoplægget, at der kunne være behov for mere tid til at igangsætte processen med at inddrage borgeren i opgavevaretagelsen, så der kunne bevilges ekstra tid udover den pågældende ydelse. Det har dog også været tilgangen, at denne bevilling ville løbe sig selv ind, når borgeren efterfølgende kunne overtage hele eller dele af opgavevaretagelsen, idet plejepersonalet dermed skulle bruge mindre tid på selve ydelsen. Her kan den mindre fokus på tiden ses som et udtryk for, at det ikke nødvendigvis tager længere tid for plejepersonalet at inddrage borgeren i opgavevaretagelsen. 2. Teamleder om plejepersonalets faglige redskaber På baggrund af teamlederens tilbagemelding vurderes det, at plejepersonalet har tilegnet sig faglige redskaber, som de også formår at omsætte til konkrete handlinger hos borgeren. 9
Der ses tydelige holdningsændringer i arbejdet med borgeren med fokus på inddragelse og aktiv deltagelse. Og medarbejderne er glade for at arbejde med borgerne på denne nye måde; både for de borgere, som de i projektsammenhæng er ansvarlige for, men også for de borgere, der ikke er i projektet. Endvidere er medarbejderne opmærksomme på om der tages udgangspunkt i den enkelte borger egne ressourcer også i forhold til kollegaer, men det har været svært for den enkelte medarbejder, at gå ind i forhold til andre medarbejdere, da det ikke er alle der har deltaget i undervisningen og i projektet. 4. Konklusion Det kan konkluderes, at der er sket en positiv udvikling hos såvel borgere som hos medarbejdere, som har deltaget i projektet. Visitatorerne er særdeles opmærksomme på at sikre løbende opfølgning og visiterer i langt højere grad hjælpen som en midlertidig eller tidsbegrænset ydelse. Plejepersonalet giver udtryk for, at de har fået faglige redskaber til at yde hjælpen aktiverende og ikke passiviserende. Teamlederen underbygger dette og tilføjer, at de også kan omsætte redskaberne til konkrete handlinger hos borgeren. Borgerne oplever at blive inddraget i princippet om hjælp-til-selvhjælp, og de adspurgte giver udtryk for, at det har givet selvtillid og livskvalitet. Plejepersonalet kender i højere grad de mål, som visitator har opstillet med borgeren. Plejepersonalet opstiller i højere grad mål for/med borgeren og arbejder i højere grad efter disse. Borgerne kan generelt se formålet med indsatsen. Borgerne scorer generelt højere i de fysiske tests. Borgernes højere funktionsniveau afspejles i ydelserne og tiden hertil. Omregninger fra projektets deltagere til brugere i hele Ringsted Kommune viser, at der er potentiale for besparelser inden for visitationsrammen. 10