Formålet med tilsynet

LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. Jf. 23,stk.2. Landsstyret fører driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne HJEMMESTYRETS BEKENDTGØRELSE NR.6 AF 16. FEBRUAR 2006 OM TILSYN MED DET SOCIALE OMRÅDE. TILSYN MED DØGNINSTITUTIONERNE Jf. 6. Tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Naalakkersuisoq Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. TILSYNSRAPPORT Tilsynsrapport for: Navn, adr. telefon og e-mail Angerlarsimaffik Pilutaq Paarnaqutit 2, Box 3085, 3911 Sisimiut Telefon 865977 Mail pilutaqsis@greennet.gl Tilsynsførende Deltagere ved tilsynet Karen D. Jensen & Eydna Nyvang Tilsynet udført d. 9. marts 2012 Forrige tilsyn udført d. Tilsynet var anmeldt / uanmeldt Tilsynet var anmeldt Tilsynsbesøgets struktur Grundlag for tilsyn: Hvad skal undersøges? Er der modtaget en henvendelse? Er der modtaget en anmeldelse? Har institutionen anmodet om assistance? Set fysiske rammer, snakket med afdelingsleder, snakket med personalet og beboere. Sagsnummer:42.31 Dokumentnummer: Oprettet af: Karen D. Jensen & Eydna Nyvang et med tilsynet I medfør af 1, stk.2, i Landstingsforordning nr.11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation, samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.6 af 16.februar 2006 om tilsyn med det sociale område, har Landsstyret den overordnede forpligtelse til at føre tilsyn med døgninstitutionsområdet. 1

I landstingsforordning nr.1 af 15.april 2003 om hjælp til børn og unge jf. 23, stk.2. skal Landsstyret føre driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne. I bekendtgørelse 6, står der at tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. Det vil sige, at det er Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling, Døgninstitutionsafdelingen som i praksis laver tilsyn på døgninstitutions området. Ved udførelse af tilsynet skal der især sikres at FN s konvention om Børns Rettigheder overholdes på hver enkelt børne- og unge døgninstitution. Derudover er formålet med tilsynet: At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som Naalakkersuisut har truffet At institutionens virksomhed er tilrettelagt og bliver udført på en fagligt forsvarlig måde, i overensstemmelse med gældende love og regler for institutionen At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgntilbuddene Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan Departementets fagkonsulenter kontaktes: kdaj@nanoq.gl / eyny@nanoq.gl Særligt fokus for tilsynsbesøget Overordnet ramme for det særlige fokus et er, at der kan fokuseres på specifikke og aktuelle problemstillinger indenfor et givent område. 2

Institutionens specifikke håndtering af emnet Mulige løsninger / handlemuligheder Institutionens målgruppe, målsætning og beboersammensætning. af institutionen og målgruppen samt overordnet målsætning, og antal pladser. af institutionens aktuelle beboersammensætning. Køn/ alder Hvordan er der sammenhæng mellem institutionens aktuelle beboersammensætning og målsætning? et er at vurdere sammenhængen mellem institutionens beboersammensætning, målsætning og værdier i forhold til lovbestemmelserne på området. Angerlarsimaffik Pilutaq er speciel døgninstitution for piger i alderen 14-18 år med psykisk og bordeline problematik. Der er normeret med 5 pladser. Organisatorisk hører Angerlarsimaffik Pilutaq under Qasapermiut i Sisimiut. Overordnet målsætning er, at skabe trygge rammer og struktureret dagligdag for beboerne. Aktuelt er alderen for pigerne 15, 15, 15 og 17 år. Beboersammensætning og målsætningen må siges, at være sammenhængende i og med, at der er få beboer på institutionen. Har institutionen særlige indsatsområder? Eller er der planer for det? Hvilke husregler findes på institutionen, og overholdes disse? Hvis ikke, hvordan sanktioneres disse? Foreligger der halvårsrapportering / handleplan? Aflægger institutionen årsberetning? Nej Der er husregler for sengetider og hjemmetider på institutionen. Derudover er der husregler for beboernes pligter for rengøring og andet praktisk arbejde i køkkenet. Der udbetales først lommepenge når pligterne er ordnet. Ja og denne laves sammen med kontaktperson. Nej, det blev oplyst, at Qasapermiut gør dette. 3

Hvorledes fungerer samarbejdet med Den Centrale Venteliste? Hvorledes fungerer ind og udskrivningsprocedurer? Hvor vidt er stillingerne på institutionen besat af kvalificeret personale? Svarer belægningen til institutionens ressourcer? Institutionens fysiske rammer Fællesarealer samt fysiske rammer (inde- og udendørs) Køkken, depot- faciliteter Bad og toiletforhold Værelser/egne boliger Det beskrives som godt. Der er ikke oprettet visitationsudvalg på institutionen. Afdelingslederen beslutter som regel alene når nye visiteringer henvises. Udskrivning fungerer i samarbejde med anbringende kommuner. Afdelingslederen er uddannet socialrådgiver. Derudover er der 3 pædagoger hvor af 1 er ansat som anderledes kvalificeret i pædagogstilling. 2 barnemedhjælper, 1 socialmedhjælper samt 1 ufaglært medhjælper og 3 faste vikar. Ja, det vurderes som passende. Visitationsudvalg bør oprettes og struktureres med inddragelse af personalet og evt. andre relevante eksterne medlemmer. et er at vurdere institutionens fysiske rammer i forhold til det pædagogiske arbejde og beboernes trivsel. Angerlarsimaffik Pilutaq er beliggende i det tidligere døvehjem. Huset er forholdsvis nyt byggeri fra 1990. Udvendigt virker det stort og flot. Indvendigt er huset stort med ovenlys vindue, der giver meget lys ind i rummet. Huset er opdelt i kælderareal samt stue, og en lille trappe der går op til 2 sal. Kælderarealet er opdelt i to. Den ene kælder område består af, lille tekøkken, 1 rum benyttes som kølerum til diverse madvarer hvor også 3 frysere er placeret. 1 rum benyttes til depot til udstyr, hvor der også er et aflåst skab, hvor forskellige ting såsom sprit og andre farlig ting oppevares. Det andet kælderområde består af 1 rum som depot til alt hygiejniske ting. 1 rum bruges som arkiv hvor også kontorartikler er placeret. 1 aflåst rum der ikke benyttes. 1 toilet. Stueplanen består af indgangen til huset, hvor køkken og stueområde samt spiseplads ligger. Huset er meget lyst og indrettet meget hyggeligt og har præg af hjemlige 4

forhold for beboerne. 1 rum bruges som computerrum samt aktivitetsrum for beoerne, med computer og spil og tv. 1 rum bruges som kontor til afdelingslederen. I stueplanen er også nødudgangen ved evt. brand. På første salen er der 1 vagtværelse for personalet. 1 samtalerum. 1 toilet til personalet. 2 enkelte store beboerværelser, der er fælles bad og toilet placeret ved siden af. Der er stort område ovenfor med forskellige aktiviteter såsom klaver, guitar, samt en højne med diverse håndarbejdes muligheder for beboerne, og i midten af salen findes bordtennisbord som benyttes flittigt af både beboerne og personalet. I den anden halvdel er der 2 enkelte beboerværelser med rummelig og indrettet med samme toilet og bad faciliteter. Der er 2 rum som ikke benyttes, i den ene er der placeret diverse sofaer og senge. Muligheder for fritidsaktiviteter på institutionen Tilrettelæggelse af den samlede indsats over for beboeren Hvordan arbejdes der med institutionens overordnede målsætning i det daglige arbejde? Hvilke pædagogiske metoder og tilbud arbejdes der med? Og hvilke holdninger er der bag? Institutionen har en del aktivitets muligheder for beboerne, hvor musik og diverse spil og computer og andre håndarbejdsmuligheder findes. På institutionen findes brandalarm samt brandslukningsudstyr. et er at vurdere, om den samlede indsats er tilrettelagt hensigtsmæssigt over for beboeren. Institutionen skaber tryghed og rammer med struktureret dagligdag for beboerne. Beboerne støttes og hjælpes til at fungere bedre i dagligdagen med hjælp fra personalet, hvor rummelighed og respekt er i fokus. Afdelingslederen igangsætter individuelle samtaler, når pigerne selv føler sig klar til samtaler omkring deres problemer og barndomstraumer. Dette foregår i samtalerummet som benyttes som lukket forum med tryghed og hyggelige forhold. Der er tilbud om individuelle samtaler. Pædagogisk tilgang i arbejdet med beboerne er anerkendende pædagogik. Man støtter og opmuntre de unge til at håndtere deres problemer og støtter dem til at fungere bedre. 5

Institutionen lægger vægt på, at kontakten med beboerne skal være god og respektfuldt. Der bliver næsten hver sommer arrangeret vandreture med beboerne, hvor man går fra Kangerlussuaq til Sisimiut. Afdelingsleder oplyser, at disse ture er meget gode for beboerne, som forberedes til turen og ved, at de kan tale om ALT, både godt og ondt. Som regel åbner pigerne sig og får talt mange ting igennem. Derudover er der i perioder også mulighed for, evt. at sejle og fangstture med beboerne. Afdelingsleder taler med pigerne om fremtiden, med individuelle udgangspunkter. Afdelingsleder ønsker at alle pigerne får psykolog/psykiatrisk hjælp. Hvordan er samarbejdet med de kommunale socialforvaltninger, daginstitutioner, skole, sundhedsvæsen og andre instanser? Har der været klager fra samarbejdspartnere? Hvordan arbejdes der med handleplaner? Hvordan lægges der vægt på tværfaglige samarbejde? Det betragtes som forskelligt, nogle kommuner kan være svære at komme i kontakt med. Nogle steder er samarbejdet godt. Samarbejdet med skolerne er også indimellem besværligt, da skolerne i nogle tilfælde er meget længe om at indskrive nye børn fra institutionen. Ellers er samarbejde med f.eks. politiet godt. Der har været indsendt en klage fra en af skolerne i Sisimiut, omkring en pige på institutionen, som næsten aldrig går i skole. Der har været stort fravær gennem en længere periode og skolen bliver ikke løbende orienteret, hvad grunden er til, at hun ikke går i skole, fra institutionen. I forhold til den klage, har afdelingslederen kontaktet skolen. Nogle forældre ringer indimellem og klager når de er beruset. Men falder til ro efterhånden. Der arbejdes løbende med handleplanerne når beboerne indskrives. Institutionen udarbejder behandlingsplaner som tages løbende op i personalegruppen og med beboerne. Tilsynets vurdering er, at der umiddelbart ikke er tværfaglige samarbejde på institutionen. Afdelingslederen er alene om at beslutte, når nye beboere bliver visiteret og skal indskrives. 6

Har der været sager til Børnesagkyndigudvalg? Nej Beboerens trivsel og dagligdag af stemning på institutionen Hvordan er kontakten mellem beboerne og personale? Hvad synes beboerne om at være her? I forhold til anbragte børns skolegang, bør der satses på bedre samarbejde med skolerne. Anbragte børn har skolepligt, lige som alle andre børn. Der bør være alternativ til manglende skolegang, for specielt anbragte børn, med f.eks. hjemmeundervisning på stedet, evt. en periode af gangen. Der bør undersøges om pigerne kan få psykologisk/psykiatrisk hjælp og tilbydes et terapi forløb. et er at vurdere, hvordan beboerne trives på institutionen og om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt. Stemningen på Pilutaq virker god og imødekommende. Huset er indrettet med hjemlige forhold for beboerne, og virker til at være rart sted for pigerne. Afdelingsleder lægger vægt på, at pigerne skal føle, at dette er deres hjem. Alle regler og lignende, hænger ikke i det offentlige rum. F.eks. har pigerne skema på deres værelser, samt er der regler o.l. på kontoret. Kontakten mellem beboerne og personalet virker til at være rigtig god. Specielt er afdelingslederen meget omsorgsfuld og rummelig og har en tæt kontakt til beboerne. Under tilsynet var der to beboer som ønskede at snakke med os. Den ene er ny på afdelingen. Hun har tidligere været anbragt på en privat døgninstitution i Qaqortoq. Hun gav udtryk for, at hun ikke kan lide at være på Pilutaq, og vil gerne tilbage til Qaqortoq. Hun oplyste også, at hun ellers har fået at vide, at hun skulle forblive på Akilliit indtil hun fyldte 18 år. Den anden pige gav udtryk for, at hun er træt af at være på Pilutaq og Sisimiut. Hendes højeste ønske er, at komme tilbage til Qaqortoq, hvor hun kommer fra, og vil gerne bo i nærheden af sin familie. Ellers er hun glad for personalet. 7

Hvordan ser en almindelig dag ud? (Dagsrytmer) Almindelig dag og dagsrytmer på Pilutaq er: 07.00 9.30 morgenvækning og morgenmad 11.30 13.30 frokost 15.00 eftermiddags the/ kaffe 17.00 18.00 lektie 18.00 19.00 aftensmad 21.00 hygge indtil sengetid. 23.00 sengetid og godnat. Beboerne har daglig pligter på institutionen, såsom oprydning på værelserne, køkkentjans samt bagning, rengøring på fælles arealerne samt toiletterne, tøjvask. Beboerindflydelsen på institutionen Hvilke områder har beboerne indflydelse på? Hvordan? Er der beboerråd (børne- og ungeråd)? Hvem bestemmer over beboerens værdier? Hvordan udbetales det lommepenge, af hvem, hvor ofte og hvor meget? Hvad gøres der hvis en beboer flygter fra et er at vurdere, om beboerne har indflydelse på deres tilværelse, samt hvordan de ifølge modenhedskriterier medinddrages i beslutninger der vedrører deres eget liv. Beboerne har indflydelse på indretning af deres værelser, og i madplanen samt husets aktiviteter. Ja, der er beboermøde hver onsdag, hvor ønsker om eks. aktiviteter og andre ting tages op. Beboerne har ikke værdier udover mobiler og computer. Ellers er beboerne selv ansvarlige for deres værdier, såfremt det er nødvendigt hjælpes de af personalet også. Lommepenge udbetales dagligt, når beboerne har ordnet og lavet deres pligter. Beboere på 15 år får udbetalt 20,- kr. dagligt. 16 år får udbetalt 30,- kr. Der købes tøj løbende til beboerne. Der søges indimellem også ekstra udgifter til tøj for beboerne, når der skal anskaffes dyre ting f.eks. vintertøj, dette bevilges fra anbringende kommune. Før i tiden blev politiet kontaktet og der blev ledt i byen. Nu kommer pigerne hjem af 8

institutionen? Inddragelse af pårørende i institutionen Hvordan fungerer samarbejdet med forældre, søskende og evt. andre pårørende? sig selv. Institutionen har en liste med evt. kontakter. Ved særlige situationer og hvis det er nødvendigt bliver politiet inddraget. et er at vurdere, hvordan der samarbejdes med de pårørende. Beboerne kommer alle sammen udenbys fra. Samarbejdet er derfor begrænset, men foregår telefonisk. I hvilken grad er det formaliseret (nedskrevet)? Hvor ofte er der kontakt til pårørende og hvordan er dette formaliseret? Er pårørende orienteret om hvordan de kommer i kontakt med relevante ledere og medarbejder på institutionen? Har institutionen fået klager fra pårørende i det forløbne år og i forhold til hvad? Magtanvendelse på institutionen Bliver procedurerne vedr. magtanvendelse fulgt og hvordan håndterer institutionen magtanvendelser og indberetning heraf? Er der særlige problemstillinger, der giver anledning til magtanvendelse? Der er faste tidspunkter hvor beboerne kan ringe til deres pårørende hver torsdag i 15 min. Ellers har beboerne selv mobiler som de også bruger. Ja. Ikke som sådan. Men nogle forældre ringer når de er beruset og kan skælde ud på personalet. et er at tilse, at bestemmelserne følges og procedurer overholdes, samt at der gribes ind, før problemerne udvikler sig. Der er i perioder magtanvendelser på institutionen, personalet oplyser, at procedurerne bliver fulgt. Indberetningerne bliver sendt til Qasapermiut forstander som formidler dem videre. Ja, når beboerne f.eks. har drukket eller røget hash, har det indimellem skabt problemer hvor personalet har været nødt til at bruge magtanvendelse. 9

Har der været episoder med magtanvendelse, der har givet anledning til særlige tiltag? Er samtlige ansatte bekendte med reglerne for magtanvendelse og hvordan udøves disse? Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne Er der vejledninger om kost, motion og forbrugsvaner? Er beboerne med til at bestemme menu? Er beboerne med til indkøb og madlavning? Kan beboerne frit tage drikkevarer og frugt? Hvordan opbevares og håndteres medicin på institutionen? Har institutionen en seksualitetspolitik? Hvordan er rengøringsstandarden? Hvem gør rent hvor og hvornår? Hvis der har været problemer som personalet alene har svært ved at tackle, har politiet været tilkaldt. Tilsynet vurderer, at samtlige ansatte ikke er bekendt med reglerne, og hvordan de udøves. Procedurerne bør tages op løbende til personalemøderne som fast punkt. Løbende opdatering af reglerne og magtanvendelsesprocedurerne. et er at tilse, at bestemmelserne for medicinhåndtering følges og procedurer overholdes. Ikke på skrift. Der satses på at give beboerne varieret kost. 1 gang om ugen er der grønlandsk mad. Der er en motionscykel til rådighed på institutionen som beboerne frit kan benytte. Ja, pigerne er med til at lave mad hver dag og bestemme menu. 1 gang om ugen er det grønlandsk mad. I weekenderne laver personalet mad. Ja Ja I aflåst skab på afdelingslederens kontor. Pt. er der ingen der får medicin på Pilutaq. Ikke på skrift, men institution gør meget for at oplyse beboerne om, at man ikke må være kærester på institutionen. Rengøringsstandarden er god. Personalet og beboerne gør dagligt rent, med opdeling af opgaverne for personalet og 10

beboerne imellem. Er der formuleret generelt en misbrugspolitik på institutionen? I hvilket omfang finder der misbrug sted af alkohol, hash, medicin snifning m.m.? Hvad gøres der for at begrænse evt. misbrug? Gives der tilbud om behandling for beboere og personalet? Hjælpemidler på institutionen Hvilke hjælpemidler benyttes på institutionen? Hvordan benyttes de? Hvordan sikres det, at beboerne har de nødvendige og relevante hjælpemidler, fx kommunikationsmidler, it, personlige hjælpemidler m.m.? Personalet på institutionen Hvilke uddannelser / kompetencer har personalet og i hvilket omfang svarer disse til beboernes behov? Ikke på skrift. Man må ikke drikke eller være beruset på institutionen. Misbruget blandt beboerne er skiftende. Der har været store problemer indimellem, pga. hash og alkohol misbrug hos beboerne. I perioder har der også været problemer med snifning. Man snakker med beboerne om det, og tager det op jævnligt. Nej, ikke som sådan at der gives behandling. Tidligere ansat har modtaget behandling. et er at vurdere, om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt for beboeren. Ingen - - et er at vurdere, om personalets kompetencer svarer til beboernes behov, og om personalet trives, herunder vurdere det psykiske arbejdsmiljø. Afdelingslederen er uddannet socialrådgiver. Der er i alt 7 ansatte. Der er 3 pædagoger, 1 er ansat i pædagogstilling som anderledes kvalificeret. 2 barnemedhjælper og 1 socialmedhjælper samt 2 ufaglærte ansat. 11

Normering er passende og svarer også nogenlunde til beboernes behov. Hvordan arbejdes der med uddannelse og kompetence-udvikling? Hvordan fungerer arbejdstilrettelæggelsen, og hvad synes ledelse, medarbejdere og beboere om den? Der er pt. nogle personale der er i gang med efteruddannelse hos Eva Hildebrand. En er pt. i gang med 4 årig psykoterapi uddannelse. Afdelingsleder oplyser, at de også bliver inddraget fra Qasapermiut. Arbejdstilrettelæggelsen vurderes som passende og fungerer hensigtsmæssigt. Afdelingsleder har dog ikke været med til ledermøder siden november 2011. Der er personalemøde hver tirsdag fra 09:00 12:00. Medarbejderne kan også indbyrdes bytte vagter uden problemer. Der er to vagter sammen. Hvordan håndteres sprogforskelle og planlægger institutionen vagtplaner med hensyntagen til sprogforskelle? Tilbydes medarbejderne supervision og foregår der MUS samtaler? Indhentes der børneattester og straffeattester på samtlige ansatte? Benytter institutionen sig af bistand fra Departementets psykologer, konsulenter, økonomiske rådgivere o.l.? Hvordan fungerer det? Hvordan vurderes det generelle psykiske arbejdsmiljø af henholdsvis ledelsen og medarbejderne og hvordan er personalegennemstrømning og sygefravær? Der er ingen sprogforskelle, alle ansatte og beboer er grønlandsktalende. Ja, afdelingslederen oplyser, at hun giver personalet supervision. Men der efterlyses mere struktureret supervision og helst en udefra. Afdelingsleder har ikke selv fået supervision eller MUS-samtaler. Ja Ja, specielt konsulenterne benyttes i forhold til Det Centrale Venteliste som vurderes rigtig godt. Der er ikke så meget bistand fra psykologerne fra Departementet. Det generelle arbejdsmiljø kan være meget hårdt. Specielt sidste år, har beboerne været meget udareagerende og har i en lang periode været meget svære at arbejde med. Lige nu er sammensætning god og der er også stabiliseret i beboergruppen. Personalegennemstrømning er ikke markant stor, og der er mange af de ansatte som har været ansat i længere periode. I forhold til sygefraværet er det ikke stort. 12

Hvordan håndteres uenigheder og samarbejdsproblemer? Foreligger der ArbejdsPladsVurdering? I hvilket omfang har personalet kendskab til aktuelle regler og retningslinjer på institutionen? Har der været tjenstlige påtaler og på hvilken baggrund? Hvilke ledelsesformer kendetegner døgninstitutionen generelt? Opfølgning fra tidligere tilsyn Generel vurdering af forholdene under tilsynet Det tages op og drøftes når det opstår, både i forhold til beboerne og i personalegruppen. Nej, og afdelingsleder har ikke hørt om det. Personalet har behov for kontinuerligt opdatering af de aktuelle regler, og tydeliggørelse af institutions retningslinjer såsom brandinstruks. Ikke på det seneste, men for 3-4 år siden har der været tjenestepåtaler med en ansat pga. forsømmelser. Det er svært at vurdere, da Angerlarsimaffik Pilutaq organisatorisk er placeret under en anden døgninstitution Qasapermiut, men i dagligdagen er der faktisk ikke noget samarbejde eller relationer imellem dem. Afdelingslederen er meget alene, og i mange tilfælde beslutter hun alene i sidste ende f.eks. hvem der skal indskrives og ansættelser. I forhold til arbejdsplanlægning inddrages resterende medarbejderne. Umiddelbart er ledelsesformen meget åben og dialogbaseret med personalet. Supervision bør afholdes løbende for medarbejderne. APV undersøgelse 1 gang om året, blanketterne findes under nanoq.gl. Angerlarsimaffik Pilutaq fysiske rammer er fine og store. Der er faktisk flere rum som ikke bruges, som helt klart kunne udnyttes bedre, f.eks. er der 2 ekstra rum, og stort kælderrum der ikke benyttes optimalt. Rammerne på institutionen er rigtig gode og tidssvarende og indretningsmæssigt gode med hjemligt præg for beboerne. Institutionen modtager nogle af de sværeste piger med borderline problematikker og det kan i mange tilfælde være meget svært at arbejde med denne gruppe. Personalet er stabilt og uddannelsesmæssigt i bund og grund klædt på. Men i betragtningen af behandlingsbehovet for piger med borderline, må det siges at være mangelfuldt på institutionen. Hvis institutionen skal arbejdet med denne gruppe vanskelige piger bør behandlingsdelen og terapiforløb også være optimalt og 13

udgangspunkt som en del af arbejdet under anbringelsen. Der bør etableres tættere samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, såsom psykologer, lærer, socialrådgiver evt. sundhedsvæsenet, således at afdelingslederen og øvrige medarbejdere kan få støtte og hjælp i forbindelse med arbejdet med målgruppen og ikke står så alene som de gør i dag. Råd og vejledning der er givet under tilsynet. Henstilling I forhold til misbruget hos beboerne, bør der evt. laves og afholdes Teenage Power Program med hjælp af ekstern kursusafholder og evt. samarbejde med Katsorsaavik. Brandinstruks udarbejdes så alle bliver bekendt med hvordan der skal forholdes sig ved tilfælde af brand. APV skal udarbejdes 1 gang om året. Introplaner for ny medarbejder udarbejdes mere struktureret. Magtanvendelsesreglerne og vold mod personalet bør tages op løbende til drøftelse, så alle bliver fortrolige med dem. Anbragte børns skolegang og skolepligt skal overholdes, der skal være tættere samarbejde og tilknytning til skole og institutionen. Påbud Dato for udarbejdelse af tilsynsrapporten: Karen D. Jensen 14