Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle i det danske samfund. Pjecen videregiver resultaterne fra undersøgelsen af samspillet mellem danske virksomheder og netop de arbejdsmiljøprofessionelle. Det være sig arbejdsmiljørådgivere, aktører i interesseorganisationer og offentlige organer, forskere og andre personer, hvis hovedbeskæftigelse er arbejdsmiljø-arbejde i samspil med virksomhederne. Som baggrund for undersøgelsen skal vi tilbage til 1995, hvor regeringen lancerede Handlingsprogrammet for et rent arbejdsmiljø år 2005. Handlingsprogrammet bestod oprindeligt af syv visioner, der alle har fokus på at mindske forskellige problemer i arbejdsmiljøet. Visionerne 1 havde fokus på: Dødsulykker og andre alvorlige ulykker Kemiske belastninger Problemer i børn og unges arbejde Tunge løft og ensidigt gentaget arbejde Psykiske belastninger Indeklimaproblemer Høreskadende støj Arbejdsmiljørådets nye prioritering i 2002 betød, at der skulle være særlig fokus på visionerne ulykker, tunge løft og ensidigt gentaget arbejde og psykiske belastninger. For at holde øje med udviklingen inden for visionerne besluttede regering at overvåge fremdriften i visionerne. Overvågningsprogrammet bestod af tre hovedområder. 1. En overvågning af statistikkerne på de forskellige visionsområder. 2. En overvågning af om virksomhederne rent faktisk gennemførte forebyggende aktiviteter. 3. En overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne. 1 Se den fulde formulering af visionerne på bagsiden af pjecen.
Hidtil har der været fokus på de to første område. Denne pjece er imidlertid resultatet af overvågningen af det tredje trin i implementeringskæden: Nemlig arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter inden for de syv visionsområder. Fokus på arbejdsmiljøaktørers aktiviteter I overvågningen af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter har vi grupperet dem i tre grupper: Arbejdsmiljørådgivere inklusive konsulentfirmaer Forskningsinstitutioner inklusiv arbejdsmedicinske klinikker, styrelser og andre offentlige myndigheder Interesseorganisationer inklusiv branchearbejdsmiljøråd (BAR) 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Børn og unges arbejdsmiljø Høreskadende støj Indeklima Kemiske belastninger Psykosociale risikofaktorer Tunge løft og EGA Ulykker/fare for ulykker Arbejdsmiljørådgivere % Forskningsinstiturioner, offentlige myndigheder, arbejdsmedicinske klinikker % Interesseorganisationer og BAR % Figur 1: Arbejdsmiljøprofessionelles aktiviteter i 2005. Undersøgelsen tegner et klart billede: Langt størstedelen af arbejdsmiljøaktørerne har øget indsatsen inden for de syv visioner i perioden en indikation af at handlingsprogrammet har haft indflydelse på prioriteringen af indsatsen hos aktørerne. Det vil sige, at Handlingsprogrammet for et rent arbejdsmiljø 2005 generelt set har haft den betydning, at flertallet af arbejdsmiljøaktørerne har tilpasset deres indsats til de udmeldte visionsområder. Grupperne er formet, fordi de tre gruppers arbejde er meget forskellige. Figur 1 viser, hvor aktive grupperne har været inden for de syv visionsområder. Forskningsinstitutionerne har været mest aktive på området psykosocialt arbejdsmiljø, mens interesseorganisationer og arbejdsmiljørådgivere har været mest aktiv på områderne: Ulykker og fare for ulykker og kemiske belastninger. Psykiske belastninger i arbejdet I perioden 1995 til 2005 er fokus på de psykosociale risikofaktorer steget markant. Og den udvikling kommer klart til udtryk blandt arbejdsmiljøaktørerne. En fjerdedel af alle deres aktiviteter inden for de syv visioner har i 2005 handlet om netop psykosociale risikofaktorer. Stor forskningsinteresse for psykisk arbejdsmiljø Forskningsinstitutioner er den arbejdsmiljøaktør, der har været mest aktiv, når det handler om at sætte fokus på psykiske risikofaktorer. Kigger man på handlingsprogrammets levetid på ti år, har der været en udvikling på arbejdsmarkedet generelt, hvor service og vidensbaseret arbejde fylder stadig mere. Og et langt stykke hen af vejen er det sket på bekostning af arbejdet i industrien. Den udvikling giver et større behov for at skabe et indblik i det psykiske arbejdsmiljø og dermed mere forskning på dette område.
Faglige organisationer presser på Samtidig har arbejdsgiverforeninger, faglige forbund og branchearbejdsmiljørådende spillet en væsentlig rolle i forhold til at virke ind på indsatsen indenfor det psykiske arbejdsmiljø. Interesseorganisationer er den gruppe, der har været næstmest aktiv efter forskningsinstitutionerne. Tunge løft og EGA 18% Ulykker/fare for ulykker 18% Figur 2: Indsatsen på de forskellige områder Figur 2 viser, at de to visionsområder, hvor, der har været flest aktiviteter, er psykisk arbejdsmiljø og ulykker og fare for ulykker, mens der på børne- og ungeområdet er gennemført langt færre aktiviteter. Råd om arbejdsmiljø Arbejdsmiljørådgiverne er den gruppe, der har haft færrest aktiviteter inden for det psykiske arbejdsmiljø. Total% Børn og unges arbejdsmiljø 5% Høreskadende støj 9% Psykosociale risikofaktorer 24% Indeklima 12% Kemiske belastninger 14% Samtidig er det centralt at bemærke, at netop det psykiske arbejdsmiljø er det visionsområde, hvor der har været gennemført flest aktiviteter i forhold til de andre visionsområder. Tunge løft og ensidigt gentaget arbejde Godt hver sjette af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter er relateret til visionen tunge løft og ensidigt gentaget arbejde. Netop dette område er sammen med ulykker det visionsområde, hvor der er gennemført flest aktiviteter næstefter det psykosociale område. Alle tre grupper af arbejdsmiljøaktører har været lige aktive på området. Undgå ulykker Hver sjette aktivitet, som arbejdsmiljøaktørerne udførte i 2005 handlede om visionsområdet ulykker og fare for ulykker. Det er altså et af de to visionsområder hvor indsatsen har været højest i 2005. Højt aktivitetsniveau Interesseorganisationerne og arbejdsmiljørådgiverne er de to grupper, der har gennemført flest aktiviteter med interesseorganisationerne i front. Forskningsinstitutionerne ligger derimod relativt lavere. Det er inden for ulykkesområdet, at interesseorganisationerne og arbejdsmiljørådgiverne er næstmest aktive set i forhold til alle syv visioner. Samtidig har interesseorganisationerne stort fokus på området. Farlige kemiske stoffer i arbejdet Det er kendt at størstedelen af de virksomheder som beskæftiger sig med kemi i arbejdet, har godt fat på det kemiske arbejdsmiljø. Hvis man kigger på, arbejdsmiljøaktørernes aktivitetsniveau på området, så viser det sig, at knap hver syvende af aktiviteterne handler om kemi (Figur 2). Interesseorganisationer og rådgivere er aktive På visionsområdet for kemiske belastninger danner der sig det samme mønster som for ulykker og fare for ulykker: Interesseorganisationerne ligger i front, tæt fulgt af arbejdsmiljørådgiverne, mens begge grupper ligger noget højere end forskningsinstitutioner.
Indeklimaet på arbejdspladsen Mindre end hver ottende af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter er registret inden for området indeklima i 2005. En forklaring kan være, at visionen om problemer i indeklimaet fik en anden prioritering i handlingsprogrammet efter 2002. Aktiv forskning om indeklima Forskningsinstitutionerne har registret væsentligt flere aktiviteter end arbejdsmiljørådgiverne og interesseorganisationerne - med færrest aktiviteter. Støj, der giver høreskade Høreskadende støj er et af de visionsområder, hvor der har været mindst aktivitet dog er der sket en stigning i handlingsplanens periode. Cirka hver tiende af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter falder inden for området i 2005. Generende støj en ny faktor i arbejdsmiljøet En forklaring på de relativt lave tal kan være, at der er sket et skift, som betyder, at generende støj også bliver inddraget som en faktor i arbejdsmiljø. Generende støj var ikke direkte et prioriteret område i det tidligere handlingsprogram. Det har derfor ikke været muligt for de arbejdsmiljøprofessionelle at registrere aktiviteter på det område. En anden forklaring kan være, at visionen om høreskadende støj, ligesom indeklima, fik en anden prioritering i handlingsprogrammet efter 2002. Arbejdsmiljørådgiverne er den gruppe, der har registreret flest aktiviteter om støj i forhold til de to andre grupper. Børn og unges arbejdsmiljø Kun en begrænset del af aktiviteterne har været dedikeret visionen om børn og unges arbejdsmiljø - kun fem pct. af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter. Fokus på grupper frem for skader Forklaringen på det relativt lave antal registrerede aktiviteter kan være, at børn og unge-visionen skiller sig ud fra de øvrige visioner. Den vision sætter fokus på en medarbejdergruppe i stedet for på problemer eller skader. Således kan det være svært at adskille aktiviteter, der har at gøre med det generelle arbejdsmiljø fra aktiviteter, der decideret er rettet mod børn og unge. En anden forklaring kan være, at visionen om børn og unges arbejdsmiljø også fik en anden prioritering i handlingsprogrammet efter 2002. Få aktiviteter Også på området børn og unges arbejdsmiljø har arbejdsmiljørådgiverne registreret flere aktiviteter sammenlignet med de to andre grupper der er dog så få aktiviteter på området, at det er svært at sige yderligere om fordelingen.
Korte eller lange projekter? Hovedparten af indsatsen i alle syv visioner ligger i relativt korte projekter på mindre end 3 måneder og 3-6 måneder i omfang. I visionen børn og unges arbejdsmiljø ligger næsten alle aktiviteter i de intervaller. I visionen høreskadende støj og indeklima ligger andelen af korte projekter på omkring 80 %. Ulykker/fare for ulykker Tunge løft og EGA Psykosociale risikofaktorer Status og udviklingstendenser i perioden Undersøgelsen er en vandstandsmåling for året 2005, men vi har også spurgt til status og udvikling inden for de forskellige visioner i en femårs-periode. Figur 4 viser, at kun i tre pct. af virksomhederne er sket et fald i aktiviteterne inden for de syv visionsområder. En statusopgørelse viser at tæt på en tredjedel af aktørerne angiver, at andelen af deres visionsrettede aktiviteter udgjorde mere 80 pct. af deres samlede aktivitets-portefølje i perioden. Godt hver tredje melder, at indsatsen ligger mellem 41 og 80 pct., mens næsten en fjerdedel har oplyst, at andelen går fra 40 pct. og nedefter. Aktiviteternes udviklingstendensen de seneste fem år indenfor de syv visioner? Kemiske belastninger Indeklima Uændret 18% Faldende 3% Høreskadende støj Børn og unges arbejdsmiljø 0% 20% 40% 60% 80% 100% Børn og unges arbejdsmiljø Høreskadende støj Indeklima Kemiske belastninger Psykosociale risikofaktorer Tunge løft og EGA Mere end 24 mdr. 0,00 6,45 7,50 15,22 11,39 12,28 15,52 19 til 24 mdr. 0,00 3,23 2,50 2,17 5,06 3,51 6,90 13 til 18 mdr. 5,88 3,23 2,50 4,35 8,86 3,51 6,90 7 til 12 mdr. 0,00 9,68 2,50 8,70 15,19 10,53 10,34 3 til 6 mdr. 35,29 32,26 32,50 28,26 24,05 29,82 27,59 Mindre end 3 mdr. 58,82 45,16 52,50 41,30 35,44 40,35 32,76 Figur 3: Projekternes længde inden for de syv visionsområder Ulykker/fare for ulykker I de fire visioner tunge løft og EGA, ulykker/fare for ulykker, psykosociale risikofaktorer og kemiske belastninger kan man dog finde væsentligt flere 12 til 16 pct. længerevarende projekter i omfanget 2 år eller mere. Stigende 79% Figur 4: Øget aktivitet på Handlingsplanens visionsområder Indsatsen tilpasset de syv visioner Samtidig oplyser langt størstedelen af aktørerne 79 pct. - at udviklingstendensen er, at de over perioden 2000 til 2005 har gennemført et stigende antal aktiviteter inden for de syv visioner. Det giver et billede af, at et formål med handlingsplanen er lykkedes: Arbejdsmiljø-aktørerne har tilpasset deres indsats.
20 pct. oplyser, at der ikke har været nogen ændringer i perioden, mens kun en begrænset del - 3 pct. melder, at der er sket et fald i deres aktiviteter inden for de syv visioner. Som grundlag for vurderingerne angiver 45 pct. af aktørerne, at de har brugt registreringerne for deres opgaver i perioden, 11 pct. har brugt økonomital, mens 6 pct. oplyser, at de har foretaget vurderingen på baggrund af ajourføring via fagblade, konferencer, seminarer osv. 38 pct. af aktørerne har brugt andre kilder for vurderingen. Virkeliggørelse af Handlingsplanen for et rent arbejdsmiljø 2005 Der tegner sig på baggrund af undersøgelsen et klart billede af, at det har haft betydning at regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik aftalen om Handlingsplanen for et rent arbejdsmiljø 2005. Der er stor forskel på, hvor meget opmærksomhed de enkelte visioner er blevet tildelt i perioden. Det psykiske arbejdsmiljø er blevet tildelt mest opmærksomhed, mens det modsatte er tilfældet for børne- og ungeområdet. Men det har ikke på noget tidspunkt været et krav, at aktiviteterne skulle være ligeligt fordelt.
Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse i 2005. Spørgeskemaet blev sendt til forskellige arbejdsmiljøaktører, som man overordnet kan inddele i tre grupper: - Arbejdsmiljørådgivere (de tidligere BST ere) - forskningsinstitutioner, arbejdsmedicinske klinikker, styrelser og andre offentlige myndigheder - Interesseorganisationer inkl. branchearbejdsmiljøråd. Arbejdsmiljøaktørerne blev bedt om at registrere deres indsats i forhold til de syv visioner i Handlingsprogrammet for et rent arbejdsmiljø år 2005. 161 firmaer, organisationer og institutter blev bedt om at deltage - hovedparten er arbejdsmiljørådgiverfirmaer. Undersøgelsen dækker arbejdsmiljøprofessionelle uden for virksomhedernes interne arbejdsmiljø- og sikkerhedsapparat. Der er i alt registreret 173 aktiviteter. Svarprocenten er 51. Den svarprocent kombineret med undersøgelsens omfang har selvfølgelig indvirkning på vægten af resultaterne. Ikke desto mindre kan undersøgelsen give et godt indtryk af de arbejdsmiljøprofessionelles indsats i 2005. Undersøgelsens resultat er baseret på deskriptiv statistik og opgjort i form af overordnede frekvens- og procentfordelinger (randfordelinger). I undersøgelsen er en aktivitet defineret som en navngivet målrettet proces, funktion, projekt, eller opgave, som har en udstrækning i tid, som fører til identificerbare resultater og som er ressourceforbrugende. Både drifts- og udviklingsaktiviteter kan registreres. Videre læsning Aktiviteter blandt arbejdsmiljøprofessionelle: Afrapportering af en undersøgelse af mulighederne for at lave en opgørelse, Arbejdstilsynet, november 2002 Overvågningsrapport 2003 Udviklingstendenser i arbejdsmiljøet for de syv visioner i handlingsprogrammet for et rent arbejdsmiljø, Arbejdstilsynet maj 2005. Tilgængelig via Internettet på http://www.at.dk. Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne 2004: Sammenfattende rapport, Per Tybjerg Aldrich og Marchen V. Petersen, COWI, Teknologisk Institut og AKF, juni 2005. Tilgængelig via Internettet på http://www.at.dk Oversigt over de syv visioner i handlingsprogrammet 1. At reducere mest muligt/helt undgå dødsulykker og andre alvorlige ulykker som følge af arbejdsmiljøforhold. 2. At reducere mest muligt/helt undgå arbejdsbetinget udsættelse for kræftfremkaldende kemiske stoffer og arbejdsbetingede hjerneskader på grund af udsættelse for organiske opløsningsmidler eller tungmetaller. 3. At reducere mest muligt/helt undgå skader blandt børn og unge i forbindelse med arbejde. 4. At reducere mest muligt/helt undgå skader som følge af tunge løft og arbejdsbetingede lidelser som følge af ensidigt, gentaget arbejde. 5. At reducere mest muligt/helt undgå helbredsskader på grund af psykosociale risikofaktorer på arbejdet. 6. At reducere mest muligt/helt undgå sygdomme eller alvorlige gener på grund af dårligt indeklima på arbejdspladsen. 7. At reducere mest muligt/helt undgå høreskader som følge af støjende arbejde.