Ophavsret i historisk perspektiv og i en digital verden Juridisk introduktion Advokat Heidi Steen Jensen 6. juni 2012
Ophavsret i historisk perspektiv Beskyttelsesbehov for intellektuelle præstationer (ophavsret) Den fattige forfatter der sidder og skriver på sit lønkammer Ctr. de industrielle enerettigheder (varemærker, patenter, designs) Ofte ejet af virksomheder. side 2
Ophavsret i historisk perspektiv Industrialiseringen øgede behovet for beskyttelse af intellektuelle præstationer Mere effektive reproduktionsmetoder og distribution I Danmark: forfatterret (droit d auteur) Beskyttelse af kunstnernes økonomiske og ideelle interesser Modsat copyright (angloamerikanske lande) Beskyttelse af retten til at kopiere kan være ejet af virksomhed. Work made for hire. side 3
Ophavsret i historisk perspektiv Afvejning: Interessen i, at der bliver frembragt ny kunst og litteratur taler for omfattende beskyttelse Sikrer de kreative kræfter Hensynet til almenhedens lette adgang til værkerne og hensynet til, at nye værker kan skabes. Hensyn til ytringsfriheden. Stimulerer til frembringelse af nye værker side 4
Ophavsret i et nutidigt perspektiv Ophavsmanden (fx arkitekten) som kunstner Juridiske instrumenter til beskyttelse Ophavsretsloven Designloven Varemærkeloven Markedsføringsloven side 5
Ophavsret i et nutidigt perspektiv Hvad er beskyttet: Kreative frembringelser skabt af en person Ophavsretsloven 1: litterært eller kunstnerisk værk Kan være f.eks.: Musik Malerier Litteratur EDB-programmer Film Tegninger Krav om at frembringelsen har værkshøjde eller har originalitet Intet krav om registreringer eller andre formelle krav side 6
Ophavsret i et nutidigt perspektiv Ophavsret og bygninger: Ophavsretten for arkitekter kan opdeles i 2 dele Ophavsretten til arkitekttegninger Ophavsretten til de fysiske bygninger (bygningskunst) Arkitekttegninger Både tegningen og bygninger opført på baggrund af tegningen er omfattet af ophavsretten Rent tekniske tegninger er dog normalt ikke omfattet Bygningskunst Huse, kirker, slotte, broer, fly, transformatorstationer, flyvepladser, kajakanlæg, pladser, porte, skibe, landskabsarkitektur osv. side 7
Ophavsret i et nutidigt perspektiv Hvem har retten til værket? Hovedregel: Arkitekten (ophavsmanden) Hvis flere samarbejder om et projekt? Hovedregel: Fælles ophavsret (fællesværk) Undtagelse: Kan projektet opdeles i mindre dele tilhørende hver enkelt arkitekt? Undtagelse: Alene teknisk bidrag til projektet? Særligt om ansættelsesforhold Arbejdsgiveren får alene de dele af retten, som var nødvendige for arbejdsgiverens sædvanlige virksomhed på tidspunktet, hvor værket blev frembragt Hvad med i tegnestuer? side 8
Ophavsret i et nutidigt perspektiv Overdragelse af ophavsrettigheder: Ophavsmanden kan frit overdrage sine rettigheder Selvom man overdrager alle rettigheder, har man dog stadig ret til at blive navngivet at påtale krænkelser Overdragelse kan/bør ske ved skriftlige kontrakter Ophavsmanden kan normalt vælge, hvor meget han/hun vil overdrage Ofte en naturlig del af kontrakter vedrørende teknisk rådgivning (fx ABR 89, 4.1-4.4) Hvad hvis kontrakten ikke indeholder klausuler om ophavsretten? Normalt ved bestillingsarbejde: Som ved arbejdsgiverforhold (sædvanligt) side 9
Ophavsret i en digital verden Hargreaves-rapporten (UK, maj 2012): Could it be true that laws designed more than three centuries ago with the express purpose of creating economic incentives for innovation by protecting creators rights are today obstructing innovation and economic growth? Er ophavsretten en begrænsning i en digital verden? side 10
Ophavsret i en digital verden Relevante spørgsmål: Hvordan er juraen, hvis mængder kan udtrækkes forskelligt fra modellen? I hvilket omfang må man genbruge elementer fra en anden parts model i nye projekter? Hvem bærer ansvaret, hvis der er forskel på original - modellen og den neutrale udvekslingsmodel? Hvem har immaterielrettigheder til indholdet af en model? side 11
Ophavsret i en digital verden Behov for intensiv aftaleregulering Behov for samarbejde mellem parterne om at finde den bedste løsning for projektet Behov for dokumentation i alle dele af projekterne Behov for løsninger, der sikrer den korrekte kreditering af ophavsmænd Behov for sondring mellem kreativitet og tekniske løsninger. Selv om faggrænser opblødes, er det stadig kravet om værkshøjde, der er centralt side 12
Har du side 13
Profil / Heidi Steen Jensen Heidi Steen Jensen (f. 1974) rådgiver om immaterialret og markedsføringsret. Inden for immaterialretten er Heidi Steen Jensens fokus på varemærkeret, ophavsret og designret, hvor hun rådgiver både på kontraktsiden og fører retssager. I relation til markedsføringsretten har hun en indgående specialisering i relation til markedsføringsloven generelt med et særligt fokus på online/digital markedsføring, eksempelvis keywords og anden brug af varemærker på internettet, spam, sociale medier, cookies, persondata, domænenavne mv. Yderligere rådgiver Heidi Steen Jensen om produktefterligninger og internethandel. Heidi Steen Jensen har stor retssagserfaring samt erfaring med sager ved Forbrugerombudsmanden og domæneklagenævnet. Heidi Steen Jensen Juniorpartner Immaterialret Markedsføringsret It-ret og telekommunikation Juniorpartner, Horten, 2011 Certificeret IT-advokat, 2010 Møderet for landsret Advokatbeskikkelse, 2005 Advokatfuldmægtig, Horten, 2002 Cand. jur., 2002 HA. jur, 1998 Tlf. 3334 4116 Mob. 5234 4116 hsj@horten.dk Heidi Steen Jensen er omtalt i Legal 500 side 14
Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf. 3334 4000 Fax 3334 4001 E-mail: info@horten.dk www.horten.dk side 15