Kvinden bag Lauritz.com. Kostvejleder: Børn behøver ikke være syge hele vinteren. Novembermad: Lækre sild og gamle kartofler



Relaterede dokumenter
Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

Denne dagbog tilhører Max

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Du er selv ansvarlig for at komme videre

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

MENNESKER MØDES MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

Det begyndte med Oldemor i Vestervig

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Med hjemmefra har jeg fået en stor udadvendthed. Jeg husker det, som at der altid sad mennesker i køkkenet på Haugård, hvor jeg voksede

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Transskription af interview Jette

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Studie. Den nye jord

En anden familie og ferie

Passion For Unge! Første kapitel!

Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København.

Med Pigegruppen i Sydafrika

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl i Engesvang

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Pause fra mor. Kære Henny

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Sebastian og Skytsånden

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

180 : Jeg er ikke vred mere

Den store tyv og nogle andre

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

Kasper og Nikoline. an original screenplay by. Lille Næstved FINAL DRAFT

Man føler sig lidt elsket herinde

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Coach dig selv til topresultater

Et liv med Turners Syndrom

Datid. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

Elvira Madigan. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Kig på forsiden af bogen:

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Studie. Ægteskab & familie

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for klasser

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

En lille familiesolstrålehistorie

Den Internationale lærernes dag

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Studie. Døden & opstandelsen

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

Rapport til gruppefaddere for. drengeprostituerede i Bangladesh. redbarnet.dk

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Nytårsdag d Luk.2,21.

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Malene Fenger-Grøndahl Annemette Bramsen

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen ( )

Bilag 2: Interviewguide

Turen går til Myanmar

Monica Post 2.A. Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012

studie Kristi genkomst

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR KLASSETRIN

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

3.s.e. Påske d Johs.16,16-22.

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

Prædiken til 12. s. e. trin kl og Engesvang. Dåb.

Opgaver til:»tak for turen!«

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud.

Transkript:

Vintest: Slappe håndtryk og lakridspiber i boksen SIDE 22-23 BOLIG MAD VIN HAVE SUNDHED UGE 46 2015 Kostvejleder: Børn behøver ikke være syge hele vinteren SIDE 14-17 Novembermad: Lækre sild og gamle kartofler SIDE 20-21 MEttE RODE SUNDStRøM: Kvinden bag Lauritz.com SIDE 6-10

6 Mette Rode Sundstrøm har aldrig været bange for at fortælle sin historie i offentligheden. - Det er en del af Lauritz.coms dna, at vi er åbne og kommunikerende. Vores afsæt er, at vi har villet demokratisere auktionsbranchen. At gøre det, der engang var en lukket verden, mere åben, siger den administrerende direktør. Her i en Arne Jacobsen-sofa i showroomet i Herlev.

7 Kvinden bag Lauritz.com: - Vi skal selv møde op til livet Livsbaner. I løbet af 15 år har Mette Rode Sundstrøm sammen med sin mand, Bengt Sundstrøm, opbygget Lauritz.com til det, virksomheden er i dag: Nordens største auktionshus med over en million kunder fra hele verden. Her fortæller den administrerende direktør om at have en retning, men aldrig en plan for livet. Om at rejse sig igen efter at have slået sig. Og om at genfinde ilden og troen og den store kærlighed i et tomt lokale Gåturen fra parkeringskælderen under Københavns Lufthavn til SAS fast track-kontrol er ikke særlig lang. 200-300 meter foruden en kort tur i elevator måske. Alligevel når Mette Rode Sundstrøm at komme vidt omkring, mens hun trækker sin trolley efter sig. Den 48-årige administrerende direktør for Lauritz.com har ordene med sig og har svært ved at stoppe igen, når hun først kommer i gang. Hun fortæller om, hvordan ventetiden i lufthavnen er blevet hendes små åndehuller i en travl hverdag. Om at hun sammen med familien forsøger at holde helt fri fra mail og mobil ved at rejse om på den anden side af Jorden to gange om året. Og om hvordan hun efter bedste evne og med respekt for kunderne har forsøgt at forklare, hvordan Lauritz.com har kunnet fejlvurdere en vare eller er kommet til at sælge en kopi de gange, det er sket. - Det er jo kunderne, der har skabt os, som hun siger om Lauritz.com, der med tiden er blevet Nordens største auktionshus med sine 340 ansatte og 1,2 millioner registrerede kunder. Et auktionshus, som hendes mand, Bengt Sundstrøm, i 1999 revolutionerede branchen med ved at introducere onlineauktioner, og som i dag tæller 25 afdelinger fordelt i Danmark, Tyskland, Belgien og Sverige. Det er her - til Sverige - at Mette Rode Sundstrøm er på vej hen for at være vært ved et arrangement i verdens ældste auktionshus, Stockholms Aktionsverk, som Lauritz.com opkøbte sidste år. Fremme ved hurtig-køen stopper hun op og tager sin røde jakke af. Som hun står der - i sin røde kjole med sine røde læber og sit røde opsatte hår - ligner hun en, der altid har haft styr på sit liv ned til mindste detalje. Som om hun altid har vidst, hvad hun ville, og hvor hun skulle gå hen for at få det. Det er bare ikke hendes historie. Som Mette Rode Sundstrøm selv formulerer det med den ene hånd hvilende på trolleyens håndtag, da to timer med interview og fotografering er ved at være forbi: - Man må gå ind i livet og åbne sig mod det. Man må give noget af sig selv og følge sine drømme. De kan lade sig gøre, men man skal være klar over, at livet sommetider går sine egne veje. En barndom uden store planer Mette voksede op i den lille by Ørridslev 13 kilometer nord for Horsens. Det var her, den lille pige, som dengang kun hed Jensen til efternavn, boede sammen med sin mor, far og storebror på gården Haugård. Fortsættes næste side»

8 [ Begge mine forældre var meget nærværende. Det har jeg taget til mig. Det betyder ikke, at jeg ikke kan lægge langsigtede strategiplaner i dag. Det betyder bare, at jeg er åben over for de muligheder, der kommer til os, men som vi aldrig kan forudse. Jeg er ikke typen, der har personlige planer to-tre år frem i tiden. Mette Rode Sundstrøm Som administrerende direktør i Laurtiz.com står Mette Rode Sundstrøm for den daglige ledelse, mens hende mand, Bengt Sundstrøm, er manden bag virksomhedens langsigtede planer. Med 25 auktionshuse fordelt i Danmark, Sverige, Tyskland og Belgien har Mette Rode Sundstrøm typisk to rejsedage på en uge. Fortsat fra foregående side» En kærlig, varm og tryg barndom, husker hun. En barndom, hvor hendes forældre gav hende den nysgerrighed, livsglæde og indre ro, som med hendes egne ord har fulgt hende hele livet. - Hvad drømte du om dengang? - Jeg havde ikke et billede af, hvad jeg skulle være. Det har jeg aldrig haft, lyder det korte svar fra Mette Rode Sundstrøm, da hun en halvanden times tid inden afgangen mod lufthavnen tager imod på sit kontor i Herlev, hvor Lauritz.com har hovedsæde. - Men hvad interesserede dig så dengang? - At være barn. Jeg havde ikke store planer for, hvad jeg ville med mit liv. Begge mine forældre var meget nærværende. Det har jeg taget til mig. Det betyder ikke, at jeg ikke kan lægge langsigtede strategiplaner i dag. Det betyder bare, at jeg er åben over for de muligheder, der kommer til os, men som vi aldrig kan forudse. Jeg er ikke typen, der har personlige planer to-tre år frem i tiden. Jeg tror på, at man kan have en retning, men ikke mere, end at verden kan se anderledes ud i morgen. Retningen sendte hende som 20-årig til Aarhus, hvor hun både nåede at gå på Handelshøjskolen og Aarhus Universitet, inden hun begyndte på Eksportakademiet og blev trainee-elev hos boligtekstilfirmaet Södahl Design. Her fik hun stukket en stak visitkort i hånden med beskeden om at tage til Frankrig og opsøge potentielle kunder til virksomhedens duge, gardiner, sengelinned, dækkeservietter, og hvad der ellers var i sortimentet. Og det gjorde hun så - med succes. Den dag, der ikke var håb Det var også i Aarhus, hun mødte sin første mand, Jan Rode. En vaskeægte boheme, som hun siger. Kreativ, intelligent, meget lidt autoritetstro, 24 år ældre end hende og kendt som Cafékongen i pressen. De mødte hinanden på en af de caféer i byen, som Jan Rode ejede. De blev hurtigt kærester, flyttede sammen og senere gift. Når de ikke var sammen i Aarhus, rejste de ud i verden for at købe ind til de caféer, som han levede af at skabe. Livet behandlede dem godt, men på et tidspunkt skulle der ske noget. Jan Rode savnede friheden, som hans tidligere kone formulerer det i dag. De solgte deres hjem, han begyndte at sælge sine caféer, hun opsagde sit ansvarsfulde job som salgs- og marketingchef hos Södahl Design, som hun havde knoklet sig frem til siden sin tid som elev. Alt sammen for at rejse ud i verden og opleve den, inden de ville slå sig ned i København. Klar til at tage af sted gik Jan Rode til lægen med det, han troede var en lungebetændelse. I stedet kom han hjem med en besked, der skulle ende hans liv og deres 11 år som par: uhelbredelig lungekræft. Da han få måneder senere døde, vendte Mette Rode Sundstrøm hjem til sine forældre, hvor hun kravlede ind under dynen og med egne ord først rejste sig igen efter otte måneder. - Det var surrealistisk at gå fra en verden fuld af muligheder til en verden, hvor der ingen muligheder var. - Hvordan har den tid påvirket dit videre liv? - Jeg har altid haft positive forventninger til livet. Ikke at jeg havde en naiv tro på, at alt var let, men vi kan alle sammen finde en vej videre. Måske skal du gå til højre i stedet for venstre. Måske tager det fire år og ikke to at komme i mål, men der er altid en vej. Det var desillusionerende at finde ud af, at sådan er det ikke altid. Der var ingen vej med Jan. Han var syg. - På den måde var det et opgør med mit livssyn, der bunder i, at der altid er et håb. Har du en dårlig dag, håber du, den bliver bedre i morgen. Smutter din kæreste, håber du, hun kommer tilbage, eller at du finder en ny. Vi mennesker er drevet af håb, men der er situationer, hvor der ikke er noget som helst håb. Det kom bag på mig. - Jeg vidste jo godt, at der ikke altid er håb, men jeg havde simpelthen ikke forstået det dengang. Jeg tror ikke, vi mennesker forstår det, før vi står i en situation, hvor vi bliver tvunget til at indse, at der ikke altid er håb. Mette Margrethe Rode Sundstrøm Født 8. juli 1967 og vokset op i den lille by Ørridslev nord for Horsens. Flyttede til Aarhus som 20-årig. Her studerede hun på Handelshøjskolen i knap et år, inden hun skiftede til Aarhus Universitet, hvor hun læste engelsk og fransk. Uddannet fra Eksportakademiet i Aarhus i 1994. Ansat under uddannelsen som eksport-trainee i boligtekstilfirmaet Södahl Design i Brande. Efterfølgende eksportchef, senere som international salgs- og marketingchef. Boede indtil 2000 i Aarhus med sin daværende mand, Jan Rode, som døde af lungekræft. Ansat som vicedirektør hos Lauritz.com i 2001. To år senere bliver hun administrerende direktør - en rolle, som hun stadigvæk har. Har siden 2007 været gift med Bengt Sundstrøm. De bor i Klampenborg og har børnene Sirius på otte år og Sixten på fem år. Har desuden bonusdatteren Patricia fra Bengt Sundstrøms tidligere forhold. Sundstrøm-parret ejer det franske vinslot Chateau Vignelaure i Provence, som har 10 ansatte og producerer 250.000 flasker vin om året. Tomme lokaler med ild og tro Sorgen var ikke sådan at komme af med. Lige gyldigt hvor længe hun lå og stirrede op i loftet hjemme hos sine forældre, blev den i hende. Deprimeret og desillusioneret fik hun rejst sig. Et eller andet skulle der ske. - Nogle gange må du flytte dig for at skabe bevægelse i dit liv. Jeg havde ingen plan, ingen livsglæde, men fandt en eller anden handlingskraft, siger Mette Rode Sundstrøm, som lånte sine forældres bil og kørte til København. Og så sad hun der, i en lejlighed, hun lånte af en veninde, på flygt fra Aarhus - og i et forsøg på at skabe et nyt liv. Tilfældet ville, at hun faldt over en boligannonce i avisen, som fik hende videre: Trævilla til leje i Klampenborg, ni værelser, lugt og færdsel af heste skal kunne accepteres. Det lugtede ikke bare af heste, det lugtede også af noget, hun kendte. En genklang af barndommen på landet, hvor hun selv havde redet. - Da jeg så huset, mærkede jeg spontant, at jeg i det hus kunne finde fodfæste til at skabe et nyt liv. Huset var lige så slidt, som jeg selv følte mig, men det omsluttede mig med sin helt unikke karakter. Desværre viste det sig, at det var umuligt at leje huset. Umuligt, fordi det var en gammel annonce, hun havde fundet, og huset allerede var blevet lovet ud. Umuligt, fordi hun ikke havde råd til at betale huslejen. Men det stoppede hende ikke i at lave så meget larm, at bestyrelsesmanden for rideklubben, der lejde huset ud, dukkede op. Ind kom han, Bengt Sundstrøm, i ridetøj og læderstøvler. Det var sådan, de mødtes første gang - over et skænderi om, hvem der skulle flytte ind. Bengt Sundstrøm endte med at give sig - og noterede den dengang 33-åriges Mettes evner til at forhandle, selv om hun ikke havde noget at forhandle med. Et par uger senere ringede han til hende: Nu har du fået din vilje og lejet et hus, du ikke har råd til at bo i. Jeg har et job til dig i mit lille auktionshus, som jeg vil gøre globalt. Jeg er administrerende direktør, men er på udkig efter min egen afløser. Lyder det spændende? Nogenlunde sådan lød tilbuddet i 2001, som fik Mette Rode Sundstrøm til at tage til Lauritz.coms nye hovedkontor i Herlev. Her gik den svenske iværksætter og to vurderingseksperter rundt på flere tusinde tomme kvadratmeter. Men Bengt Sundstrøm fyldte hurtigt lokalerne. Med sin idé om gøre de traditionelle auktioner tilgængelige online. Med sin ild og sin tro på tingene. Det var her - uden hun selv vidste det endnu - at Mette Rode Sundstrøm fandt sin vej tilbage til livet. Kærlighedserklæringen I flere år knoklede de nonstop. 60-70 timer kunne det nemt blive til på en uge, husker hun. Det var her, de fik skabt det Lauritz.com, som de fleste danskere kender i dag. En dag ville Bengt Sundstrøm, som havde forfremmet hende fra vicedirektør til administrerede direktør, dog hellere snakke om dem end arbejdet. Han kastede sig ud i en kærlighedserklæring og fortalte, at han var blevet forelsket i hende, at de skulle leve sammen, og at de ville få børn. Hun kunne sige, hvad hun ville, for han vidste, at det ville ende sådan. Fortsættes side 10»

9

10 Rødt, orange, brunt og kommuneblond med striber. Mette Rode Sundstrøm har eksperimenteret med farver i håret, siden hun var i begyndelse af 20 erne. - Farver giver en ekstra dimension og skaber kontakt. Jo flere farver, du går i, desto mere forholder folk sig til dig, siger hun. Fortsat fra side 8» Det blev én lang enetale. Hun vidste ikke, hvordan hun skulle reagere. - Men jeg kunne mærke, at Bengts kærlighedserklæring vækkede mit følelsesliv til live, og jeg blev betaget af hans mod, ærlighed og tro på os to. Bengt insisterede, og jeg blev de næste måneder forfærdelig forelsket i ham. - Det, at jeg havde flyttet mig geografisk, betød en kavalkade af hændelser: huset, mødet med Bengt, jobbet, kærligheden, vores unger. Det har lært mig, at det hjælper at flytte sig, selvom det synes uoverstigeligt. Det kan være fysisk eller mentalt, bare du flytter dig, hvis livet er for tungt. For så opstår nye mønstre, og dine sanser åbner sig. Makkerparret fra Lauritz.com blev et par privat, og Bengt Sundstrøm flyttede ind i den villa, han i sin tid havde været med til at leje ud. Her bor de stadig sammen. - Vi har for længst erkendt, at vi ikke kan adskille vores professionelle og private liv. De er smeltet sammen. Det kan være en udfordring, men det er også en unik drivkraft i vores forhold, at vi har et projekt, som vi begge brænder for. Man kommer ikke uden om Lauritz.com, ligegyldigt hvad man snakker om i vores liv, siger Mette Rode Sundstrøm, som i 2007 blev gift med Bengt Sundstrøm. Samme år fødte hun det første af parrets to børn, som i de første mange år var med dem overalt. - De har altid været en del af Cirkus Sundstrøm. Vi er en lille nomadefamilie. Tidligere kunne vi have seks møder på to dage i Hamburg. Så havde vi børnene og en barnepige med. Når vi havde fri, tog vi ud i et legeland med børnene, fortæller den rødklædte direktør, som, siden deres ældste søn begyndte i skole sidste år, har været nødt til at skrue ned for fællesrejserne og op for de dage, hvor hun nøjes med en enkelt overnatning eller flyver frem og tilbage samme dag. - Bengt og jeg prøver at styre timerne på arbejdet, men det seneste år har været en udfordring. Vi har begge en stor arbejdskapacitet, og det kan være en fordel, når der er travlt. Men det kan også være en ulempe, fordi vi bare kan blive ved og ved. Vi er begge ildsjæle og meget dedikerede, men vi skal nok lære at dosere dedikationen. - Balancen er god i forhold til vores børn. Det er ikke tiden med dem, vi tærer på. Det er os selv, vi tærer på. Mød op til livet Og her står hun så i dag - i Københavns Lufthavn på vej mod Stockholm. På vej videre i livet. Glad og lykkelig. Ikke med en plan, men med en retning. - Jeg befinder mig godt i det, jeg er i. Lauritz.com er Bengts og mit livsprojekt, og det er der en fantastisk sammenhængskraft i. Vi beskæftiger os dagligt med kunst, formgivning og antikviteter, som er vores personlige interesser. Vi elsker fællesskabet med vores kunder, og vi motiveres af at sætte et mærke internationalt. Lauritz.com har stadig et stort potentiale at udfolde i forhold til at gøre auktioner tilgængelige for alle. - Jeg er midt i livet, og lige nu er Bengt og jeg ikke tiltrukket af at trække os ud og lave ingenting og få en masse penge. Hvad så? Så Lauritz.com Bengt Sundstrøm køber i 1998 det familiedrevne auktionshus Lauritz Christensen Auktioner, som har hovedsæde på Søtorvet i København og har eksisteret siden 1885. Idéen med købet er at flytte auktionerne fra det fysiske rum til internettet, og 9. december 1999 starter den første netauktion, som slutter 14 dage senere. Det er også her, Lauritz Christensen Auktioner skifter navn til Lauritz.com. Fra foråret 2000 foregår auktionerne udelukkende online på www.lauritz.com. Kunderne har dog stadig mulighed for at se varerne i auktionshuset, inden de byder på dem online. I 2001 lejer Bengt Sundstrøm sig ind i de lokaler i Herlev, som siden har været virksomhedens hovedsæde. Samme år bliver Mette Rode Sundstrøm ansat som vicedirektør. To år senere bliver hun administrerende direktør, mens Bengt Sundstrøm får rollen som bestyrelsesformand. Lauritz.com tæller i dag 25 auktionshuse fordelt med 13 i Danmark, otte i Sverige, tre i Tyskland og et i Belgien. Virksomheden beskæftiger cirka 340 medarbejdere, hvoraf cirka halvdelen er vurderingseksperter. Auktionshuset har 1,2 millioner registrerede kundenumre fra hele verden, 140.000 besøgende om dagen og 12.000 varer på auktion døgnet rundt. På en måned har Lauritz.com 46 millioner sidevisninger. Siden hammerslaget på den første auktion i 1999 er omsætningen steget fra 20 millioner kroner til 1,047 milliarder kroner i 2014. Lauritz.com har i år været med i tv serien Fantastiske Fund, som er blevet vist på TV2 Fri og TV2. Der er lavet tre sæsoner på hver 10 afsnit. Det er endnu ikke afgjort, om der skal laves en fjerde sæson. Målet for Lauritz.com har været det samme, lige siden Bengt Sundstrøm købte det lille auktionshus i 1998 at etablere auktionshuse i alle de lande, hvor Ikea er etableret. Kilde: www.lauritz.com kunne vi bruge dem, men hvad skulle vi kaste vores virkelyst og passion over? lyder det fra Mette Rode Sundstrøm. Som hun står der i sin røde kjole, høj og rank, er der ikke et øjebliks tvivl om, at det er mange år siden, hun fandt fodfæstet igen. Alligevel rammer angsten hende indimellem. Der skal ikke mere end en ambulance, der kører den forkerte vej, til, før hjertet hopper op i halsen på hende, og tankerne om, hvad der kan være sket med hendes børn eller mand, tager over i hendes hoved. Men så er det, hun øver sig. Som hun siger, inden hun går gennem fast track-kontrollen med trolleyen efter sig: - Livet er smukt og har noget godt til os alle, men vi skal selv møde op og finde det. Jeg har min livsoptimisme intakt og møder livet med et åbent sind og positive forventninger. Og så øver jeg mig i ikke at være alt for bange for det, vi alligevel ikke kan styre. Af Andreas Leer Scharnberg, anls@jfmedier.dk Foto: Carsten Bundgaard, livsstil@jfmedier.dk