Beretning til bestyrelsesmøde i Fællesklubben KHC Torsdag den 12. juni 2014. Nr. 5 2014



Relaterede dokumenter
Beretning til bestyrelsesmøde i Fællesklubben KHC Onsdag den 12. februar Nr

Referat af ordinært bestyrelsesmøde i Fællesklubben i KHC & INC torsdag den 19. november Nr :

Referat af ordinært bestyrelsesmøde i Fællesklubben i KHC & INC torsdag den 22. oktober Nr :

Beretning til bestyrelsesmøde i Fællesklubben KHC Onsdag den 7. maj Nr

Beretning til bestyrelsesmøde i Fællesklubben KHC Fredag den 14. november Nr

Konstituering af bestyrelsen i Klubben i TTA & INC i perioden fra marts 2017 til januar 2018:

Fællesklubben i KHC & INC

Fællesklubben i KHC & INC

Fællesklubben i KHC & INC

Beretning til bestyrelsesmøde i Fællesklubben KHC Onsdag den 9. juli Nr

Beretning om Fællesmøde i Fællesklubben KHC søndag den 20. januar 2013

Fællesklubben i KHC & INC

Beretning til bestyrelsesmøde i Fællesklubben KHC Torsdag den 10. april Nr

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: Mail: info@frivillighed.dk

Referat af ordinært bestyrelsesmøde i Fællesklubben i KHC, INC, BRC & SD torsdag den 16.december Nr

Fællesklubben i KHC & INC

- forbedret støtte og godtgørelse ved afsked pga. arbejdsmangel. Information til tillidsrepræsentanterne i 3F Post 16.

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Lønpolitik

Skatteministeriets lønpolitik

Fællesklubben i KHC & INC

Deltagere: LSU, AU Kommunikation. Fra HR deltager: HR-partner Helle K. Dahl, referent. Dagsorden AARHUS UNIVERSITET

Beretning om Fællesmøde i Fællesklubben KHC & Klub INC. Søndag den 25. januar 2015.

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV ):

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten

Fællesklubben i KHC & INC

Protokol Generalforsamling Post Teknisk Fællesklub 2015 Lørdag den 7. marts 2015

Fællesklubben i KHC & INC

Beretning til bestyrelsesmøde i Fællesklubben KHC Fredag den 10. oktober Nr

Retningslinjer for lokal løndannelse O.15 i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Tillæg til procedureaftalen om lokal løndannelse

Ledere i Region Midtjylland. Delegerings- og kompetencefordelingsregler på løn- og personaleområdet

Sundhedskartellets forlig. Overenskomstforhandlingerne det kommunale område

Referat af bestyrelsesmøde Hovedbiblioteket, mødelokale 2

Beretning om Fællesmøde i Fællesklubben KHC. Søndag den 19. januar 2014.

Gennemgang af OK11-resultatet Hovedresultaterne fra de netop afsluttede 2011-overenskomstforhandlinger

Orienteringsmøde om OK18-resultatet. xx xx.xx.2018

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Bilag 1: Evaluering af pilotprojekt om fleksibel arbejdstid

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling

Struer Kommune Lønpolitik

REFERAT AF Landsklubben for Forskning og Formidling bestyrelsesmøde. tirsdag den 28. august Kl. 15:30 18:00

Sagen blev mundtligt forhandlet den 27. november 2014 med undertegnede fhv. højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand.

GRUNDEJERFORENINGEN PRÆSTEMOSEN

IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER. Nyt job god løn

Referat reg syd møde i Middelfart tirsdag den 21. januar 2014

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014

Sag XXX-XX: Klage over (A)s afholdelse af C-stævne uden anvendelse af autoriseret banedesigner

Bettina Carlsen April 2011

Lønforhandling Administrationscenter ST

Referat fra mødet i GJUK s bestyrelse TIRSDAG DEN 6. NOVEMBER 2018 KL. 17,00 I GJUK.

Notat. Referat af 6. møde i HRM-styregruppen under FSU om Human Ressource Management i folkekirken

Landsoverenskomst for social- og sundhedsvikarer mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og FOA Fag og Arbejde

OK18 - Afstemning. Ny urafstemning. Anbefaling. Test Modtager Testvejen Testby Danmark

Vejledning - Den gode proces i forbindelse med struktur- og organisationsændringer

Tillæg til aftale af 27. maj 2010 om sikring af befordringspligten på et liberaliseret postmarked. 26. juni 2013

Referat fra bestyrelsesmøde d. 6. december 2010

Generel lønaftale for videnskabeligt personale (VIP) ved Det naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet

Retningslinjer for afvikling af lønforhandling

Vejledning om ansættelsesretlige. ressortomlægninger

Organisationsaftale for undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen

Lønforhandling Administrationscenter ST

Administrationsgrundlag for fastholdelse af seniorers kompetencer

SKRIFTLIG TILKENDEGIVELSE. meddelt onsdag den 11. april 2012

Generelle principper for forhandlingsforløbet og aftaleindgåelse

Procesplan for afskedigelser i AAU Fælles Service (november december 2016)

Bestyrelsesmøde Dato: 27. juli 2010 kl

Beredskabsområdet i omstilling

Afdelingsledere og uddannelseskonsulenter ved AMU-centrene

Netværksmøde onsdag d. 10 dec. Valgt til ordstyrer: Hanne Hausmann.

PACT Bestyrelsesmøde Den Kl. 18:00-20:00 Godkendt referat

maj Ansættelses- og arbejdsret 1.9

Referat af møde i Statikeranerkendelsesudvalget

Ansættelsesområder og ansættelsesbreve i relation til den kommende strukturreform

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Seniorordninger

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Senior- og fratrædelsesordninger

Nedenfor på næste side gengives aktuelt gældende lokalaftale, samt kopier af tidligere versioner af lokalaftalen.

Dagsorden For bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S

Retningslinjer for personalereduktioner i forbindelse med besparelser i Odder Kommune. Maj 2010

Beboermøde på Lauritz

Dagsorden: Referat: 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt.

Forretningsorden for. samarbejdsudvalget (SU) i. Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ej handicap - afskedigelse - ej medhold

Til skoleledelse og dagtilbudsleder. Dato: 27. januar Administrative fællesskaber mellem skole og dagtilbud

Beretning til fællesmødet vedrørende 2009 i Fællesklubben KHC søndag den 17. januar 2010

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

REFERAT. Møde den: 13. september 2017 kl Lokale 1521,220 Ny Munkegade 118, 8000 Aarhus C, Videolink til Aarslev og Roskilde

Post Danmark A/S. Europas dygtigste og mest engagerede medarbejdere

Lønpolitik. for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab

Omplaceringer og afskedigelse i Region Sjælland 2018

OK13 Det forhandler vi om

NOTAT Til Kim Østerbye, René Larsen, Samira Khan Thrane, Marianne Fæster Nielsen

OK 2018 det samlede overblik over aftalerne på det kommunale område

Bestyrelsesmøde Dato: 05. oktober 2010 kl

Ordinært afdelingsmøde vedrørende budget 2018 i AKB Lundtoftegade. Tirsdag den 19. september 2017, kl

Omstilling, effektivisering og innovation

Urafstemning OK18 Stat

Sygeplejeoverenskomst Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd

Evaluering af ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet

SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET

Formanden bød velkommen til de fremmødte. Formanden bød kl velkommen til de fremmødte medlemmer og foreslog Leif Nielsen som dirigent.

Transkript:

Københavns Postcenter fredag den 6. juni 2014. Beretning til bestyrelsesmøde i Fællesklubben KHC Torsdag den 12. juni 2014. Nr. 5 2014 Møde om overtallige ansatte i Brevproduktion Øst (Københavns Postcenter): Onsdag den 21. maj 2014 blev der holdt møde om overtallige i Københavns Postcenter (KHC) / Brevproduktion Øst (BPØ). Ved møderne om overtallige bliver der anvendt flere forskellige navnelister, der medvirker til at skabe et godt overblik over personalesituationen. 1. Den første navneliste indeholder informationer om antallet af ansatte, der, ansøgt eller uansøgt, er blevet afskediget på grund af overtallighed, helbredsårsager, disciplinære forseelser, ikke længere ønsker at arbejde i Københavns Postcenter (KHC / BPØ), har fået andet arbejde, eller er afskediget med pension samt ansatte, der er forflyttet til en anden enhed eller et andet forretningsområde. Navnelisten omfatter perioden 1. januar 31. december 2014 og omfattede XX personer midt i maj 2014. Af de XX stillinger ville XX ikke blive genbesat. XX stillinger skulle vurderes i forhold til genbesættelse. X stillinger var genbesat eller ville blive genbesat. Navnelisten omfattede alle ansættelsesformer. Der var tilføjet X nye personer på navnelisten siden midten af marts 2014. 2. Den anden navneliste indeholder informationer om overtallige medarbejdere, der skal omplaceres. Navnelisten omfattede X personer midt i maj 2014. Der var tilføjet X personer siden midten af marts 2014. Navnelisten omfattede produktionsmedarbejdere, ledere og specialister, der var ansat på overenskomst eller er ansat på særlige vilkår / tjenestemænd (3F). 3. Den tredje navneliste indeholder informationer om medarbejdere, der har ansøgt om en fratrædelsesordning i forbindelse med en frivillig fratrædelse. Navnelisten omfattede X person midt i maj 2014. Navnelisten omfattede produktionsmedarbejdere, der var ansat på overenskomst eller var ansat på særlige vilkår (3F). 1

4. Den fjerde navneliste indeholder informationer om de overtallige medarbejdere, som er blevet omplaceret. Navnelisten omfattede X personer, der var blevet fundet nye faste stillinger til i 2014. Status pr 19. maj 2014 siden 1. januar 2014 var: XX medarbejdere var ansøgt eller uansøgt blevet afskediget (med/uden pension). XX medarbejdere var stoppet i KHC / BPØ X medarbejder var overtallige. X medarbejder godkendt til frivillig fratrædelsesordning. X medarbejdere var placeret i nye faste stillinger. Ekstraordinært møde i samarbejdsudvalget om organisationsændringer i Københavns Postcenter og Internationalt Postcenter: Mandag den 19. maj 2014 blev der holdt ekstraordinært møde i samarbejdsudvalget i Københavns Postcenter (KHC) og Internationalt Postcenter (INC). Ved mødet oplyste brevcenterchefen, at Københavns Postcenter (KHC) og Internationalt Postcenter (INC) var blevet samlet i én organisatorisk enhed med virkning fra 31. marts 2014. Som led i tilpasningen af de samlede støtteomkostninger (udgifter til løn m.m. til chefer, ledere og administrative ansatte) i virksomheden foretages der fra 1. juni 2014 en række justeringer af stab og ledelse i KHC og INC. Grundlæggende er de to centre, INC og KHC, én organisatorisk enhed benævnt: Brevproduktion Øst (BPØ), men fysisk er der to lokationer. Administration og ledelse skal betragtes som fælles. Støttefunktionernes placering er ikke ensbetydende med, at de ansatte kun skal varetage opgaver i det ene center. Der vil gradvis ske en sammensmeltning af opgaver og ansatte på tværs af de to lokationer. Driftssupport forbliver to afdelinger for henholdsvis Indland og udland. Årsagen til dette er, at de to afdelinger er vidt forskellige, men der vil blive samarbejdet i den udstrækning det giver mening. Der bliver 1 fælles HR-afdeling med 1 personalechef. Bemandingsplanlægning bliver en del af HR-området. Spredningssortering (natleddet) bliver et produktionschefområde. Der nedlægges X produktionschefstilling i KHC. Vicevært ved INC overflyttes til Facility Management (FM) Sikringsopgaver ved INC og KHC sammenlægges. Der nedlægges X lederstilling i KHC. Vignetter styres og produceres i KHC. Der nedlægges X specialiststilling i KHC. Produktionsledelsen i KHC reduceres med x produktionslederstillinger. Produktionsledelsen i INC reduceres med X produktionslederstilling. Indkøb, Vignet og Økonomi ved INC bliver en del af Økonomiafdelingen (som er fælles for BPØ / BPV) 2

Uenighedssag om forbedring af lønaftalen for kontorpakmestre behandlet og afgjort: I januar og februar 2014 blev der holdt flere forhandlingsmøder om forbedringer af lønaftalen for kontorpakmestre i Københavns Postcenter. Forhandlingerne omfattede det sidste år i overenskomstperioden fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014. I foråret 2013 udarbejdede forhandlingsudvalget et forslag, der kunne forbedre lønaftalen for kontorpakmestrene i Københavns Postcenter. Forhandlingsudvalget i Fællesklubben KHC består af fællestillidsrepræsentanten og de 2 tillidsrepræsentanter for kontopakmestrene Forhandlingsoplægget indeholdte forslag om funktionstillæg, kvalifikationstillæg og engangsvederlag. Forhandlingerne blev afbrudt i efteråret 2013, fordi brevcenterchefen mente det burde afklares om der kunne udformes en helt ny lønaftale men af mange årsager viste det sig, at drøftelserne om en ny lønaftale tog længere tid end først antaget. Omkring jul 2013 meddelte Fællesklubben KHC derfor, at forhandlinger om lønforbedringerne måtte genoptages, så forhandlingerne kunne afsluttes inden overenskomstperiodens udløb den 28. februar 2014. Brevcenterchefen valgte at lade personalechefen gennemføre forhandlingerne med forhandlingsudvalget fra Fællesklubben KHC. Derudover deltog personalekonsulenten som referent og teknisk bistand i forhold til beregninger af de forskellige forslag som er blevet behandlet. Ved det første forhandlingsmødet meddelte personalechefen, at Post Nord, Danmark, på grund af faldet i antallet af breve, ikke havde økonomi til lønforbedringer, så der var ikke ret meget at forhandle om. Fællesklubben KHC gjorde opmærksom på, at de ansatte kontorpakmestre havde bidraget til mange rigtig gode resultater i Københavns Postcenter i 2013. Resultaterne var blandt andet overholdelse af budgettet for produktion i 2013, overholdelse af leveringsfrister og lav fejlprocent i sorteringsarbejdet. Det var lykkedes på trods af de vanskelige forhold og usikkerheden om, hvad fremtiden ville bringe af forandringer for de ansatte. På den baggrund havde de ansatte meget svært ved at forstå, at cheferne ikke påskønnede de ansattes indsats ved kontante forbedringer af lønforholdene, når de ansatte leverede gode resultater? Det var helt skævt, at muligheden for lønforbedringer blev afgjort af, om det gik op eller ned for den internationale økonomi og den aktuelle indtjening hos Post Nord, Danmark. Virksomheden burde have sikret, at der var afsat ekstra penge i budgetterne til at belønne de ansatte, såfremt de ansatte udførte et solidt stykke arbejde for virksomheden. Personalechefen mente, at der burde findes en simpel løsning på forhandlingerne vedrørende 2013, som ikke var bureaukratisk eller kompliceret. Fællesklubben KHC foreslog at alle kontorpakmestre modtog et engangsvederlag et forårstillæg, der helt undtagelsesvis skulle gælde i dette enkeltstående tilfælde i 2013. Beløbet skulle være relativt stort, idet virksomheden ikke skulle betale til de ansatte i de efterfølgende år, som det var tilfældet ved tildeling af funktionstillæg eller kvalifikationstillæg. Fællesklubben KHC begrundede forslaget med, at det kun var muligt at opnå så gode resultater, som tilfældet havde været i 2013, hvis alle ansatte gav deres bidrag hver på deres plads. På den måde blev det en 3

retfærdig løsning, hvis alle kontorpakmestre modtog et engangsbeløb sammen med et brev fra brevcenterchefen, hvor ledelsen gav udtryk for, at de anerkendte de gode resultater de ansatte havde leveret i 2013. Som et alternativ foreslog Fællesklubben KHC, at der blev aftalt et antal funktionstillæg i 4 team i produktionsområderne. Personalechefen mente derimod, at den simple løsning skulle bestå af tildeling af kvalifikationstillæg til de kontorpakmestre, der havde gjort en særlig indsats og anvendt deres personlige gode egenskaber og / eller faglige færdigheder ved udførelsen af arbejdet. Fællesklubben KHC indstillet på at forhandle om muligheden for at tildele kontorpakmestrene kvalifikationstillæg, såfremt antallet af tillæg og kriterierne for tildeling var de rette. Fællesklubben KHC fremførte yderligere krav om, at et par skævheder indenfor funktionstillæggene blev rettet. Ved endnu et forhandlingsmøde i februar 2014 blev der forhandlet om antallet af kvalifikationstillæg og om hvilke kontorpakmestre, der skulle tildeles kvalifikationstillæggene. Personalechefen mente, at Post Nord, Danmarks, økonomiske situation, kun gav mulighed for tildeling af XX til XX kvalifikationstillæg. Fællesklubben KHC mente, at antallet af egnede kvalificerede kontorpakmestre var langt større mindst XX kontorpakmestre burde tildeles tillæg. Efter flere forhandlingsmøder kunne det tirsdag den 25. februar 2014 konstateres, at det ikke var muligt at opnå enighed om en aftale. Der blev efterfølgende udarbejdet et uenighedsreferat, som blev fremsendt til de centrale parter henholdsvis Post Nord, Danmark, Aftaler & Vilkår og forhandlingssekretæren i 3F Post. Post Nord, Danmark, Aftaler & Vilkår og 3F Post holdt møde tirsdag den 20. maj 2014, hvor uenighedssagen blev behandlet sammen med andre uenighedssager fra øvrige enheder i Post Nord, Danmark. Ved mødet blev der enighed om et forlig, som betød at sagen om lønforhandlingerne i 2013 afgøres med følgende resultat: Der udmøntes i alt XX kvalifikationstillæg med supplementspension. Der tildeles tillæg til XX ansatte, hvoraf X ansatte tildeles X tillæg, (idet reglerne er ændret i KHC-lønaftalen, så der fremover skal tildeles X tillæg første gang, der bliver tildelt kvalifikationstillæg). Derudover bevarer en ansat X funktionstillæg som en personlig ordning, dog med den tilføjelse af tildeling af andre funktionstillæg vil blive modregnet. Aftalen kan ikke siges at være god, hvis den sammenlignes med aftaler for 5 eller 10 år siden, men mange ting er helt forandret i de mellemliggende år, desværre i en dårlig retning med forringede forhold for ufaglærte arbejdere og andre dårligt stillede samfundsgrupper. Fællesklubben KHC mener, at der er gjort en god indsats fra de faglige sekretærer i Postbranchen i 3F København og fra forhandlingssekretæren i 3F Post. 4

Fællesklubben KHC er trods alt tilfreds med afgørelsen af uenighedssagen. Fællesklubben KHC har fået medhold i, at ledelsen i Københavns Postcenter var for tilbageholdende. I stedet for XX tillæg tildeles der XX tillæg. Møde for fællestillidsrepræsentanter i Landsbrancheklubben 3F Post: Fredag den 23. maj 2014 blev der holdt møde for fællestillidsrepræsentanterne i Landsbrancheklubben 3F Post. Mødet blev holdt i 3F s hovedkontor i Kampmannsgade i København. I mødet deltog bestyrelsen i Landsbrancheklubben 3F Post - samt en række ledende chefer fra Post Nord, Danmark produktionsudviklingschefen, chefen for Produktion, HR-chefen, distributions-, brevcenter- og pakkecenterchefer. Ved mødet blev der orienteret om den situation Post Nord, Danmark, befandt sig i og hvilke muligheder, der var for at virksomheden kunne placeres rigtigt i forhold til udviklingen i markedet for distribution og logistik i de kommende 5 10 år. Produktionsudviklingschefen forklarede, at der i Danmark ville opstå nye muligheder indenfor logistik blandt andet på grund af internethandel og behov for servicelogistik. Med servicelogistik menes kundekontakt, hvor postbuddet hjælper kunden med at installere TV, computer, telemedicin, blodtryksapparater, samler en rollator (gangstativ med hjul), leverer frugt og grønt, kolonialvarer, osv. I en grov opdeling kunne Danmark deles i 4 områder: 1. Landområder ( Vandkants Danmark ) 2. Landsbyer 3. Byer 4. Erhverv I landområderne boede der ca. XXX.XXX personer og i landsbyer (op til X.XXX personer) boede der ca. X.XXX.XXX. De øvrige ca. X.XXX.XXX danskere boede i byer, hvor de store erhvervsområder var tilknyttet. Andre virksomheder viste ikke større interesse for at konkurrere med Post Nord, Danmark, om opgaverne i landområderne og i landsbyerne. I de to områder boede der ca. X mio. danskere. Derimod var der mange større og mindre virksomheder, der ønskede at få en bid af kagen i byerne, især i de større byer med XXX.XXX eller flere danskere. I Post Nord, Danmark var opgaverne i øjeblikket fordelt mellem breve (XX %), medier (XX %) og vareforsendelser (XX %) men om X år ville det have ændret sig til breve (XX / XX %), medier (XX / XX %) vareforsendelser (XX / XX %) og servicelogistik / last mile (XX / XX %). Post Nord, Danmark skulle være førstevalget hos kunder og virksomheder, når kunderne bestilte varer hos virksomhederne på Internettet, skulle virksomheden vælge Post Nord, Danmark som leverandør. Vi leverer! Forhandlingssekretæren i 3F Post var enig i, at situationen for Post Nord, Danmark, var alvorlig og der på den baggrund var behov for hurtige forandringer. I den forbindelse var det afgørende at cheferne i Post 5

Nord, Danmark, tog hensyn til de ansattes postfaglige stolthed, som presses voldsomt i disse år. Postbuddene, der omdeler forsendelser, har store tunge cykler og omdelere post i skel og brevkasseanlæg. De har mindre tid på postkontoret og dermed mindre kontakt til kollegerne. Indflydelsen på lokale forhold var begrænsede. Det tynde stykke fungerede ikke. Der var kvalitetsproblemer. Hvis der skulle findes holdbare løsninger, var det nødvendigt, at cheferne samarbejdede med tillidsrepræsentanterne. Produktionsudviklingschefen var ikke uenig og mente, at løsningen blandt andet omfattede, at Post Nord, Danmark, for alvor åbnede sig for nye produkter og øgede rammen for lokale løsninger. Mange af Post Nord, Danmarks, kunder ønskede at få deres reklamer bagt ud om fredagen. Undersøgelser viste, at husmoren lørdag formiddag besluttede sig for, hvilke indkøb der skulle foretages og at indkøbene i weekenden var oppe omkring halvdelen af familiernes ugentlige indkøb. Det betød, at der skulle justeres i omdelingen fredag og lørdag. Hvis der hidtil havde været anvendt XXX timer både fredag og lørdag, så ville der fremadrettet være behov for XXX timer om fredagen og kun XXX timer om lørdagen. Et andet forhold som skulle tages i betragtning fremover, var, at Post Nord, Danmark skulle fravælge en række opgaver. Post Nord, Danmark ville ikke: påtage sig opgaver, der skulle håndteres af flere ansatte udføre IT-opgaver være et mediebureau udføre højrisikoopgaver eksempelvis transport af store pengebeløb m.m. transportere varer i køle- og frostbiler Kunderne i Post Nord, Danmark skulle have lettere adgang til postpunkter (postbutikker / døgnboksen / osv.). Billigere udlevering. Der skulle være betjente og ubetjente postpunkter. Chefen for produktion mente, at løsningen for Post Nord, Danmark omfattede bedre samspil på en større fodboldbane og fornuft, skulle vinde markedet. Selvom der nu blev givet mulighed for lokale løsninger, så var det fortsat en række forudsætninger, som skulle respekteres det var: arbejdsdeling og bølger arbejdstider og mødetider et antal lange dage pr normperiode planlægning med korte dage elle 0-dage mest mulig fuldtid men deltid / størst mulig beskæftigelsesgrad hvis nødvendigt for opgaverne fredagsafløsere (ny aftale) 6

nye / andre lørdagsmodeller udvidet seniorordning (ny aftale) distributionscentre med meget klargøring og andre med lidt klargøring (depoter / satellitter) afløsning mellem postkontorer fælles depoter rotation Selvbærende team (SBT)??? Produktionsudviklingschefen, chefen for produktion og forhandlingssekretæren i 3F Post konkluderede, at det næste, der ville ske, var følgende: New Deal i det lokale samarbejde Arbejde, når kunderne ønsker opgaverne løst Overholde de centrale regler eller fravige efter aftale. Præcis plan for store fredag Lokale løsninger sendes ind til de centrale parter. ( New Deal var et økonomisk og socialt reformprogram iværksat af præsident Franklin D. Roosevelt i 1933 for at bringe USA ud af Depressionen, der var en økonomisk krise, der blev udløst af børskrakket i 1929. Projektet omfattede bl.a. støtte til landbruget og igangsættelse af offentlige arbejder til bekæmpelse af arbejdsløsheden.) Områderepræsentantskabsmøde for centrene i Rørvig: Postbranchen i 3F København afholdte mandag den 26. og tirsdag den 27. maj 2014 områderepræsentantskabsmøde for alle tillidsrepræsentanter fra centrene. Mødet blev ledet af 3 faglige sekretærer fra Postbranchen i 3F København. Programmet bestod af forskellige gruppeopgaver, som skulle løses af de lokale klubber. Den første opgave handlede om de Udfordringer på arbejdspladserne lige nu? Klub INC & Fællesklubben KHC mente, at de største udfordringer var: Brevmængdefaldet Sammenlægningen af Internationalt Postcenter og Københavns Postcenter Organisationsændringer. (Maxibreve Facility Service) Fremtiden Multicentre inddragelse i planlægningsarbejdet placering (København eller Køge?) Produktionsledere får de tid til at løse alle de opgaver de pålægges? tid til samtaler? tid til møder? En faglig sekretær i Postbranchen i 3F København orienterede om Den fleksible arbejdsplads, som drejede sig om de ønsker og forventninger Post Nord, Danmark havde om arbejdstilrettelæggelse. Ved et møde i Kampmannsgade fredag den 23. maj 2014 blev startskuddet taget i forhold til tilpasninger og forandringer i virksomheden. 7

I de foregående år havde der hvert år været afholdt et møde mellem de øverste chefer i Post Nord, Danmark og bestyrelsen i Landsbrancheklubben 3F Post. I 2014 blev mødet allerede afholdt i januar på grund af den alvorlige situation virksomheden befandt sig i. De øverste chefer havde nye prognoser, der viste at brevmængdefaldet ville fortsætte efter 20XX, hvor der tidligere havde været forventning om, at faldet ville flade ud og lande på en ny normal efter 20XX. I de sidste år var der hvert år blevet nedlagt X.XXX stillinger. Det havde været muligt på grund af nye arbejdsmetoder, der blev udviklet og taget i anvendelse blandt andet brevkasser i skel på villavej og brevkasseanlæg i etageejendomme. Men nu var der ikke flere lavt hængende frugter. I 2013 blev der kun nedlagt ca. X.XXX stillinger. Den faglig sekretær gennemgik derefter indholdet i mødet for fællestillidsrepræsentanter i Landsbrancheklubben 3F Post, som blev afholdt i Kampmannsgade fredag den 23. maj 2014 (se ovenfor side 4, 5 og 6). En anden faglig sekretær i Postbranchen i 3F København orienterede om de nye regler for adfærd i Post Nord, Danmark, som bestyrelsen i Post Nord havde udarbejdet til koncernen. Historiske set blev der allerede i 1996 arbejdet med kulturkraft i Post Danmark. Dengang var der 5 kulturer i virksomheden blandt andet arbejderkulturen, som skulle ændres til forretningskulturen. I 1998 kom de 10 leveregler sammen med TIK programmet, som også omfattede selvbærende team og ikke Selvstyrende grupper, som de ansatte ønskede. Formålet med programmerne havde været, at ændre de ansattes adfærd. De nye regler for acceptabel adfærd var beskrevet i Code of Conduct, som var udsendt i et notat på XX sider. Code of Conduct beskrev, hvad man kunne forvente af virksomheden og hvilken adfærd der forventes af alle Post Nords ansatte. Der var ikke tvivl om, at Post Nord var blevet mere nærtagende og ømskindet, som følge af den økonomiske krise og det store fald i antallet af breve, der satte ind for 5 6 år siden. I afsnittet om Kommunikation havde koncernbestyrtelsen skrevet følgende: Alle medarbejdere skal være bevidste om, at det, de siger og skriver, kan opfattes som et officielt budskab og påvirke tilliden til Post Nord. De ansatte i Post Nord, Danmark, skulle tænke sig godt om inden de sendte en SMS, en mail, en tweet på twitter, osv. eller lagde noget ud på internettet via facebook, hjemmesider eller lignende. Hvis der var ansatte, der var i tvivl om, hvad de kunne skrive på offentlige medier, så skulle de spørge en tillidsrepræsentant eller rette henvendelse til Postbranchen i 3F København. Code of Conduct var især rettet mod chefer og ledere, men der var klare budskaber til de ansatte i produktionen eksempelvis nævnes det, at alle medarbejdere har selv et ansvar for deres faglige udvikling. Noget der i øvrigt virker besynderligt, eftersom Post Nord, Danmark, har sparet al uddannelse væk? Møde i Postbranchen i 3F København: Tirsdag den 6. maj 2014 blev der holdt ordinært møde for bestyrelsen i Postbranchen. 8

En faglig sekretær orienterede om resultatet af afstemningen om de nye 3-årige overenskomster fra 1. marts 2014 til 28. februar 2017: Stemmeprocenten var i afdelingen 3F København var højere end ved sidste afstemning i 2012 46,3 % i 2014 mod 40,8 % i 2012 Blandt medlemmerne i 3F København havde 77,0 % stemt nej i 2014 mod 73,4 % i 2012. Der var tilfredshed med en højere stemmeprocent. Selve forløbet og de problemer vi var løbet ind i blev også gennemgået. Til næste OK.-afstemning laves aftaler om arbejdspladsafstemning og medlemslisterne skal gennemgås i god til inden. Bestyrelsen i Postbranchen drøftede et notat Code of Conduct for Post Nord, der var udsendt af Post Nord, hvor koncernbestyrelsen havde fastlagt, hvordan virksomheden skulle ledes, hvad der forventes og hvilken adfærd der forventes af alle Post Nords ansatte. Code of Conduct indeholder beskrivelser om: Vision og værdier Kunder og kvalitet Arbejdsforhold Forretningspartnere og socialt engagement - Miljø Forretningsetik Kommunikation Ansvar, implementering og overholdelse af kodeks Rapportering af hændelser, Whistleblowing. Fra klubberne blev der informeret om følgende: INC.: Sammenlægning af klubberne i Københavns Postcenter (KHC/ BPØ) og Internationalt Postcenter (INC/ BPØ). ENG.: BRC.: KBH.: PAK.: TAA.: KHC.: Engineering (ENG) og Facility management (FM) var blevet sammenlagt med samme chef. XXXXXkodning af pakker i Brøndby Pakkecenter flyttes til XXXXX. Øget belastning - Problematik behandles. XXXXbreve tilføres fra Københavns Postcenter (KHC / BPØ) til Brøndby Pakkecenter (BRC). Postdistrikterne ved posthusene Østerbro og Nørrebro deles mellem Distributionscenter City og Distributionscenter Frederiksberg. Aftale om tjenester med 1560 timer omfatter nu også Distributionscenter City. Eksempler på Videoovervågning uden medarbejderens kendskab i Nordsjælland. Der var valgt ny fællestillidsrepræsentant i det nye pakkeområde. Det blev XXXX XXXXXX. XXXX overtager pladsen på Postbranchemøderne. Der var ro på hos kollegerne selvom der fortsat var mange reklamer. Problemer med at melde tilbage vedrørende Fyraftensgarantien, for dem der mødte sent. XXXXbreve flyttes fra KHC til BRC. Medarbejdere og XXXXbreve flyttes i flere etaper. XX årsværk XX stillinger i alt. Der flyttes X % eller X x X årsværk i 2014. Regelsæt for disse flytninger er aftalt. Måling af dieselpartikler i gårdene i KHC viste, at der ikke var væsentlig forurening. Transport.: Omlægning på grund af sammenlægning af kontorer. De sammenlagte kontorer ville få så mange små biler, at der ikke var plads til de store biler fra Transport. 9

Med venlig hilsen Henrik Larsen Fællestillidsrepræsentant Fællesklubben KHC. 10