Rummelig ældrepleje Med fokus på ældre med anden etnisk baggrund end dansk Thuy Dung Le Social- og sundhedsskolen Herning Maj 2010
Projektet Rummelig ældrepleje Samarbejde mellem Herning kommune, Videnscenter for omsorg, liv og aldring (VIOLA), VIA University College og Sosuskolen, Herning. Finansieret af Indenrigs- og Socialministeriets pulje. Projektets to fokusområder
Hvorfor skal vi have særlig fokus på ældre af anden etnisk baggrund end dansk?
1. Stigende antal af ældre borgere af anden etniske baggrund end dansk Undersøgelse fra Anvendt Kommunal forskning viser: I 2008: 12.000 indvandrere fra ikke vestlige-lande over 65 år. I 2020: 25.000 I 2030: yderligere fordobling 2006: Etniske ældre udgør 1,6% af ældrebefolkning 2030: De udgør 3,8% af ældrebefolkningen
2. Særlige sundhedsproblemer Mange lider af langvarige lidelser såsom allergi, diabetes, forhøjet blodtryk, hjerteproblemer, slidgigt/ledegigt, knogleskørhed, hyppig hovedpine, ryglidelser, lettere angst/depression etc. Objektivt og subjektivt vurderet er helbredet dårligere end alderssvarende danskere. Sygdomsadfærd: bortset fra alkohol, har de større risikoadfærd end danskere i form af rygning, overvægt, fysisk inaktivitet.
Forskerne konkluderer at der er behov for en særlig og målrettet indsats både i forhold til forebyggelse og sygdomsbekæmpelse, hvis lighed i sundhedssystemet skal sikres
Hvad bygger vores undersøgelse på? AKF s undersøgelse (2009): Ældre danskeres og indvandreres brug af pleje- og omsorgsydelser Århus kommune (2009): Når Karen besøger Fatima betydningen af religion og kultur i mødet mellem medarbejdere i ældreplejen og ældre borgere med anden etnisk baggrund end dansk Center for folkesundhed (2008) Etniske minoriteters sundhed Københavns kommune (2007): Projekt etnisk mangfoldighed i ældreplejen Århus kommune (2004) Borgerundersøgelse: Pleje- og omsorgsbehovet blandt ældre flygtninge og indvandrere Vejle kommune (2003): Indsats for ældre etniske minoriteter
Hvad karakteriserer vores undersøgelse? De fire optikker, der kan skærpe blikket for detaljer og sammenhænge. Opmærksomhedspunkter, der kan være relevant at have særlig blik for. Forandringsstrategi, der kan være med til at understøtte en udvikling mod rummelig ældrepleje.
Pressebilledet Billedet indeholder flere lag: Et møde mellem en ung og gammel Et møde mellem en mand og en kvinde Et møde mellem arbejdsliv og et dagligliv Et møde mellem en dansker og en indvandrer Pressefotograf: Steen Wrem Billedet illustrerer hvor komplekst et arbejdsfelt der er tale om. Ansatte i hjemmeplejen eller på plejehjem tager del i sådanne møder flere gange om dagen.
De tre historier Forståelse for menneskers forskellige historier kan være med til at fremme forståelse for det enkelte menneske som er meget mere end en kulturrepræsentant.
Introduktion til hverdagsviften
Er det muligt at få øje på stunder, som Simon finder særlig betydningsfulde og som har gerne vil have hjælp til at bevare? Er det muligt at få øje på stunder som Simon f.eks. selv forbinder med velvære og sundhed? Er det muligt at få øje på stunder hvor Simon selv tager hånd om sin sundhed og sin diabetes samt stunder hvor han får støtte af andre eller mere lægger ansvaret over på andre? Har Simon nogen konkrete ideer til, hvordan små ændringer i hverdagen kan være med til at stabilisere blodsukkeret?
Når man ønsker at inspirere en person til bestemte livsændringer Hvad betyder noget for personen i hverdagen? Hvad forbinder denne person med et godt liv, med gode dage og gode stunder? Hvilke livsændringer kan personen se meningen med og Hvor, hvornår, hvordan og med støtte fra hvem kan de indbygges i hverdagen på en måde der er meningsfuld og overkommelig for personen?
Det blå hus En analysemodel med fokus på etniske gamle Holde-væk-faktorer Afholder etniske borgere fra at efterspørge hjælp Trække/skubbe-ud-faktorer Falde-til-faktorer Får etniske borgere til at føle sig vel mødt og godt hjulpet Får etniske borgere til at droppe hjælpetilbud Skubbe-ind-faktorer Får etniske borgere til at efterspørge hjælp Trække-ind-faktorer Får etniske borgere til at efterspørge hjælp Inspirationskilde: Per Schultz Jørgensen
Hvordan kan man ved hjælp af forandringsstrategien være med til at understøtte en udvikling mod større rummelighed i ældreplejen?
Forandringsstrategi 1. Plan Hvem gør hvad hvornår, hvordan og hvorfor? Pham har boet på plejehjemmet i 2 år. Han går sjældent ud af sit værelse og taler ikke med nogen. Jeg vil ved at lære få ord på vietnamesisk forsøge at få en dialog i gang med Pham og få ham til at åbne sig mere op. Jeg vil involverer mine kolleger og sammen vil vi prøve det i 14 dage 2. Do Hvad gjorde vi faktisk, og hvad var resultatet af det? I dag bankede jeg på hos Pham. Jeg gik ind, smilede og hilste på ham på vietnamesisk chao bac. Han kiggede forundret på mig, men sagde ingenting. 4. Action Hvad lærte vi af det? Hvilke ændringer skal med i de næste planer? Ved at bruge få ord (som at hilse) på Phams sprog åbner han mere op. Han lyser op hver gang vi går ind og spørger ham, om han har det godt. Han gentager sætninger på vietnamesisk og svarer på dansk. Han fortæller glad sine børn at jeg kan kan tale vietnamesisk og de griner lidt sammen over min accent. 3. Study Har vi opnået det, vi ville hvorfor/hvorfor ikke? De første par gang vi hilste på Pham på vietnamesisk, forstod han ikke og blev usikker. Næste dag gik jeg hen til ham, holdt hans hånd og spurgte: bac khoe khong? Og derefter: har du det godt? hvorefter han smilede, nikkede og sagde: Ja tak, jeg har det godt. Vi fik et godt grin sammen.
Erfaringerne med de små skridts metode Medarbejderne peger på nogle klare gevinster: Medarbejdernes praksis. Relationen til beboerne før og efter. Betydning for beboerne.
Materialer kan downloades på: www. Rummeligaeldrepleje.pbworks.com