Ældre borgere med ikke-vestlig baggrund

Transkript

1 Ældre borgere med ikke-vestlig baggrund Som led i undersøgelse af, plejebehov og plejemuligheder i forhold til ældre med anden etnisk baggrund end dansk, har Center for Social og Sundhed undersøgt, hvilken viden, der er på området. Afslutningsvis fremsættes forvaltningens anbefalinger til fremadrettede indsatser. 1. Sundhed 18. april suje@furesoe.dk Dir. tlf.: Etnisk baggrund kan jf. Sundhedsprofil 2013 have betydning for forekomsten af sygdomme som følge af forskelle i sundhedsadfærd eller forskelle i genetisk disposition for specifikke sygdomme. Borgere med ikke-vestlig baggrund har en hyppigere forekomst af en række kroniske sygdomme og overvægt (F.eks. diabetes, forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme). De har dårligere selvvurderet helbred og føler sig oftere generet af smerter end etniske danskere. En medvirkende faktor til dette er til dels uhensigtsmæssige sundhedsvaner (rygning, kost og motion) og skal ses i sammenhæng med de sociale faktorer. En undersøgelse i Sverige viser, nedtrykthed, lavt energiniveau, formindsket appetit og hukommelsestab er mere almindeligt blandt ældre migranter i 70 års alderen fra Østeuropa, Vesteuropa og ikke-europæiske lande end blandt etniske svenskere. (Københavns universitet, Ældreforum 2013) Viden om indsatser: Københavns Universitet, Center for sund aldring har 2012 i Københavns kommune, indsamlet erfaringer om sundhedsfremme for udsatte borgere med ikke-vestlig baggrund. Fælles for de 10 undersøgte sundhedsvirkerum er, at de ikke ensidigt fokuserer på sundhed, men har fokus på fællesskab, rådgivning og sundhed under samme tag, da mange sammenhængende problemstillinger influerer på sundhedstilstanden.

2 Københavns Universitet, Center for sund aldring De sociale aspekter udgør en stor forudsætning for sundhedsarbejdet jf. ovenstående tegning. En af udfordringerne er, at få kontakt til borgerne. Det beskrives som væsentligt, at man forholder sig til kommunikationsproblemerne både mundtligt og skriftligt. Det er det sociale element, der har betydning for sundhedsfremme og den mest værdifulde formidling og information om sundhedsfremme sker brugerne imellem. Det har stor effekt at have og benytte ambassadører. Det er væsentligt, ved kontakt til borgere, at kunne arbejde på tværs og rådgive som eksempel gives, at vi kan ikke tage os af økologi eller sund mad, hvis vi ikke kan betale huslejen. Det anbefales at have tæt kontakt og direkte adgang til relevante faglige kontaktpersoner, så borgeren kan hjælpes og den samlede indsats koordineres. Københavns kommune har uddannet et sundhedsformidlerkorps. Korpset består af borgere med anden etnisk baggrund end dansk, og varetager den direkte formidling til borgerne. Sundhedsformidlerne er timelønnede har forskellig baggrund (sprog og etnicitet) og gennemgår et internt uddannelsesforløb og varetager efterfølgende selvstændigt kontakt til borgerne, afholder møder med grupper af borgere. Erfaringerne viser, at det er en forudsætning for succes i arbejdet med sundhedsfremme for borgere med ikke-vestlig baggrund, at der ansættes Side 2 af 8

3 personale med anden etnisk baggrund, for at få kontakt til borgerne, og få indblik i deres behov. 2. kommunikation og kultur Ældre med ikke-vestlig baggrund er kommet til Danmark med vidt forskellige baggrund. De har forskellige uddannelses-, familiemæssig- og kulturel baggrund med forskellige sprog, arbejdserfaringer og religion. Kultursociolog Christine E. Swane (Ældreforum) beskriver, at kommunikation er mere end sprog. Det er ikke muligt at kategorisere ældre borgere med ikkevestlig baggrund. Der kan ikke laves en generel anbefaling til, hvordan information skal udformes, så man når ud til familier med ældre som har behov for hjælp og pleje Der skal være forståelse for forskellighederne, og ældre med ikke-vestlig baggrund skal ikke kun betragtes som syge, traumatiserede, fattige eller marginaliserede. Indsatsen skal bestå i at understøtte dem i at føle at de hører til og at de har noget at bidrage med. For alle ældre har genkendelse og erindringer stor betydning for at fastholde identitet, involvering og tilhørsforhold. det drejer sig ikke om bederum eller specialkost, men at vi er villige til at blande os og skabe et springbræt for kommunikation og fællesskaber. Viden om indsatser: Århus kommune har gennemført et projekt om det gode møde Medarbejderes møde og kommunikation med minoritets-etniske ældre i ældreplejen (Ældreforum) Erfaringen herfra viser, at religiøse og kulturelle forskelle kun spiller en mindre rolle for mødet med ældre med ikke-vestlig baggrund, der har behov for pleje og omsorg. Derimod har åbenhed, respekt og faglige kompetencer stor betydning. Der kan opstå misforståelser, men der findes oftest en pragmatisk løsning gennem dialog, hvor de kulturelle normer eller forskrifter efterfølgende fortolkes på en måde, der giver mulighed for nødvendige behandlingsmæssige tiltag. Der kan opstå frustration blandt medarbejderne, når borgerne ikke agerer i overensstemmelse med medarbejdernes egne forventninger og ønsker. Årsagerne til dette er ofte, at borgerne er diffuse i beskrivelsen af symptomer, Side 3 af 8

4 at det er svært at motivere ril at ændre kost- og motionsvaner, og medarbejderne ikke har tid til at hjælpe, når borgeren beder om hjælp til at kommunikere med andre offentlige myndigheder Det anbefales, at medarbejdere har generel viden om forskellige kulturer og religioner, hvilket kan hjælpe med at forstå ønsker, synspunkter og reaktioner. Samtidig skal medarbejdere være opmærksom på skik og brug i de enkelte familier, der ikke kan aflæses direkte af en bestemt kultur. Side 4 af 8

5 3. Anbefalinger fra forvaltningen. På baggrund af viden fra interviews, den faglige viden har Forvaltningen udarbejdet et oplæg til, hvordan indsatsen omkring ældre borgere med ikkevestlig baggrund kan styrkes. Heri indgår tillige input fra Integrationsrådet og det tværprofessionelle integrationsforum i Furesø Kommune. Det vurderes, at det er hensigtsmæssigt med en samlet indsats, der inkluderer en social tilgang, sundhedsfremme samt en indsats, der skal skabe bro mellem borgere med ikke-vestlig baggrund og medarbejdere. Gruppen af ældre borgere med ikke-vestlig baggrund er stigende, og samtalerne viser, at de oplever udfordringer, der kun vanskeligt dækkes i dag. Viden viser samtidig at de etablerede forebyggende sundhedstilbud og information, der kan forebygge eller mindske problemer, ikke når ud til borgere med ikke-vestlig baggrund. Gruppen af 65+ med ikke-vestlig baggrund udgjorde 2,5 % af den samlede ældrebefolkning i Furesø i Samtidig var gruppen af borgere med ikke vestlig baggrund, der modtog hjemmepleje ca. 17 %. De interviewede gav udtryk for, et ønske om en særlig plejehjemsafdeling, hvor deres kultur og sprog blev tilgodeset. Antallet af borgere med ikke vestlig baggrund udgør kun en mindre del af ældrebefolkningen, og dette anses ikke for en gennemførlig mulighed. Interviews og faglig viden viser, at ældre med ikke vestlig baggrund har udfordringer i forhold til kommunikation og sundhed og personale har behov for viden om kultur mm. De særlige udfordringer borgere med ikke vestlig baggrund oplever skal indkoopereres i viften af aktiviteter der allerede er etableret. Uanset baggrund bliver pleje og omsorg i samarbejde med borgeren og tilrettelægges og udført ud fra den enkeltes behov med afsæt i kendskab til den enkelte person. Både de interviewede og den faglige viden peger på, at der er behov for at personale opkvalificeres, så de har viden om og forståelse for kulturens betydning og de særlige udfordring denne gruppe møder. Et vigtigt element i en indsats, er kompetenceudvikling af medarbejdere Ældre med ikke vestlig baggrund har udfordringer i forhold til sundhed, og oplysnings- og informationskampagner fanger ikke målgruppen i dag. På den baggrund er det vigtigt, at det fremover tænkes ind i indsatser og kampagner, hvordan borgere med ikke vestlig baggrund også får den viden, de har behov for. Det er her særligt vigtigt, at rette opmærksomheden mod den Side 5 af 8

6 brede gruppe af borgere med ikke vestlig baggrund og ikke kun ældre, idet flere generationer ofte bor sammen, og der dermed kan opnås en sundhedsfremmende effekt for flere generationer. Ved interviews efterlyses informationer, de vil gerne selv. Ofte er informationerne tilgængelige på dansk, men de ældre borgere kan ikke læse danske tekster. Det er vigtigt, at borgerne har mulighed for selv at opsøge viden og ikke er afhængige af hjælp fra andre. For at sikre dette skal der være information tilgængelig på originalsprog. Når der udarbejdes materiale til ældre i Furesø Kommune, skal det indgå i overvejelserne, hvordan materialet er tilgængeligt for borgere med ikke vestlig baggrund f.eks. ved at oversætte materialer/pjecer/breve mm. Borgerservice og øvrige områder i Furesø Kommune, der har direkte borgerkontakt med ældre herunder, skal have opmærksomhed på skriftlig kommunikation og viden om f.eks. nationale hjemmesider med oplysninger på originalsprog og kunne vejlede borgere om dette. Herunder også overvejelser om anvendelse af tolk mm. Der sættes fokus på viden om kultur og kommunikation til medarbejdere, så ulighed i sundhed mindskes. mulige fremtidsvisioner Indsatsen for ældre med ikke vestlig baggrund, kan ses i sammenhæng med kommunens samlede integrationsindsats og øvrige indsatser på integrationsområdet. De beskrevne udfordringer og indsatser tager afsæt i ældre med ikke vestlig baggrund, der har boet i Danmark gennem flere år. De ældre udgør 6,2 % af den samlede gruppe af borgere med ikke vestlig baggrund - gruppen af årige udgør den største gruppe på 67% og rummer også gruppen af forældre. Hertil kommer gruppen af flygtninge, der skal integreres i kommunen. Borgerne har alt efter deres konkrete forhold kontakt til sundhedspleje, hjemmesygepleje, træning, borgerservice osv på tværs af borgernes alder, kommunens inddeling. Der kan visionært arbejdes med at etableret én sundhedsfremmende indsats for alle borgere med ikke vestlig baggrund f.eks. ved at uddanne sundhedsambassadører, bydelsmødre mm. Tiltag, hvor borgere med ikke vestlig baggrund uddannes og varetager en del af oplysning og sundhedsfremmende tiltag. Mulighederne for et tværgående integrationsprojekt kan undersøges, hvor der etableres et tværgående projekt med fokus på borgere med ikke vestlig baggrund i alle aldre -både de der har boet længe i Danmark og nytilkomne Side 6 af 8

7 Fokus i et evt. tværgående integrationsprojekt: kulturel forståelse for velfærdsservice samspil mellem medarbejder og borger sundhedsfremme Mulige initiativer, der kan afhjælpe ønsker og udfordringer samt medvirke til sundhed og integration: Sundhedsfremmende tiltag o målrettede sundheds oplysningskampagner i samarbejde med målgruppen, foreninger, medarbejdere mm o ind tænke sundhedsarbejdet i kvindegruppen Forglemmigej på stien. Personalet kultur og kommunikation o viden om kultur og arbejdet med personer med ikke-vestlig baggrund. Der tages afsæt i de enkelte enheder i CSS. Kvindegruppen Forglem mig ej på Stien o Etablere et samarbejde med kvindegruppen, og skabe en indgang til borgere med ikke-vestlig baggrund. rådgivning og vejledning o Afholde jævnlige møder med moskeen 2-4 gange årligt. Det kunne være sundhedsdag m sundhedsoplysning, borgerservice med oplysning om regler og muligheder o Adgang til skriftligt materiale i originalsprog, så borgerne i størst mulig omfang selv kan opsøge information. Generelt o medvirke til at integration tænkes ind i generelle indsatser, som sundhedsfremme, sociale tilbud, koordinering mm. Side 7 af 8

8 Kilder: KL- kommunale veje til god integration (Inspirationskatalog) 2015 Københavns Universitet, Det Humanistiske fakultet, Center for sund aldring: Sundhedsfremme for udsatte borgere med anden etnisk baggrund end dansk Ældreforum: Ældre med anden etnisk baggrund Viden og inspiration til indsats Syddansk Universitet/Rockwoolfonden: Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier KORA: The effect og ageing and proximity to death on the use of healthcare of Non-western immigrants of Denmark Sundhedsprofil 2013 Side 8 af 8