DATA FOR JANUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 15. april 2015 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 7 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn i den kommunale og i den regionale sektor i perioden december 2013 til december 2014 er illustreret i figur 1. Figur 1: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede, brutto- og nettoløn, i procent. januar 2014-2015 Kilde: SIRKA, januar 2015. Nettoløn er grundløn og tillæg. Bruttoløn er nettoløn, genetillæg, pension, beregnet pension for tjenestemænd samt særlig feriegodtgørelse. Bemærk, at hele landet også indeholder fælleskommunale virksomheder m.v. Personaletallet i kommunerne er faldet med 0,9 % målt ved fuldtidsbeskæftigede, og i regionerne er personaleforbruget steget med 0,8 %. Samlet er beskæftigelsen i kommuner og regioner faldet med 0,5%. Nettolønnen er for alle ansatte i kommunerne steget med 1,4 % og i regionerne med 1,2 %. Tilsvarende er bruttolønnen steget med 1,4 % i kommunerne og med 1,3 % i regionerne for alle ansatte.
LØNUDVIKLING I perioden januar 2014-2015 stiger bruttolønnen for alle ansatte i kommuner og regioner med 1,4 %, jf. tabel 1. I regionerne stiger bruttolønnen for alle ansatte med 1,3 % og i kommunerne ses en stigning på 1,4 %. De aftalte stigninger i perioden udmøntes pr. oktober 2014 som generelle lønstigninger er: KL/KTO og KL/SHK: Oktober 2014 (0,37+0,26) 0,63% RLTN/KTO: Oktober 2014 (0,37+0,35) 0,72% RLTN/SHK: Oktober 2014 (0,36+0,37) 0,73% Bruttolønnen i kommuner og regioner er steget med 1,4 % for alle ansatte januar 2014-2015. Yderligere sker der på området for lærere m.fl. ved folkeskolen og specialundervisning forhøjelser pr. august 2014. Pr. august indføres et tillæg for udfasning af 60-årsreglen. Tillægget svarer til ca. 300 kr. pr. måned pr. fuldtidsansat. Tillægget er lidt højere for ansatte med ret til tjenestemandspension. Tabel 1: Udviklingen i bruttoløn i kommuner og regioner, procent, januar 2014-2015 Alle ansatte Alle ansatte ekskl. fleksjob og ekstr. ord. Ovk.- og tjmnd-ansatte Ansatte begge år i samme stilling Hele Landet 1,4 1,2 1,2 1,9 Kommuner 1,4 1,1 1,2 1,9 Regioner 1,3 1,2 1,2 1,9 Kilde: SIRKA. Bruttoløn omfatter grundløn, tillæg, genetillæg, feriegodtgørelse og pension herunder et beregnet pensionsbidrag for tjenestemænd. Hele landet indeholder også fælleskommunale virksomheder m.v. Bemærk at lønudviklingen for ansatte begge år i samme stilling er beregnet med fastholdt beskæftigelsesgrad. For alle ansatte eksklusiv ansatte i fleksjob og ekstraordinært ansatte er bruttolønnen steget 1,2 % i regionerne og med 1,1 % i kommunerne. For gruppen af tjenestemands- og overenskomstansatte er stigningen i bruttolønnen 1,2 % i såvel regionerne som i kommunerne. Betydningen af periodens personaleomsætning for den opgjorte lønudvikling for alle ansatte kan illustreres ved ansatte begge år i samme stilling, for hvem bruttolønnen i regioner som kommuner øget med 1,9 %. 2
Af nedenstående tabel 2 ses udviklingen på de enkelte dele af bruttolønnen. Tabel 2: Udviklingen i løndele i kommuner og regioner, alle ansatte, procent, januar 2014-2015 Hele Landet Løn ekskl. genetillæg Kommuner Lokale tillæg Centrale Tillæg Grundløn Genetillæg Pension Bruttoløn 0,9% -0,6% 12,6% 0,3% 1,9% 1,4% 1,4% 0,8% -1,8% 17,2% -1,9% 2,0% 1,4% 1,5% Regioner 1,1% 2,3% 0,2% 2,3% 1,5% 1,3% 1,2% Kilde: SIRKA, lønudvikling, januar 2015. Bruttoløn er grundløn, tillæg, genetillæg, særlig feriegodtgørelse og pension, herunder et beregnet pensionsbidrag for tjenestemænd. Det ses blandt andet, at både den regionale stigning i bruttoløn i denne periode er påvirket positivt af ændringen i genetillæg med 0,1 pct.point. Den kommunale lønudvikling påvirkes negativt med 0,1 pct.point af udviklingen i genetillæg. Det skal bemærkes, at de kommunale udviklingstal for løndelene lokale og centrale tillæg er påvirkede af de overenskomster og arbejdstidsaftaler, der træder i kraft august 2014 på undervisningsområdet. Se i øvrigt afsnittet om datagrundlaget. PERSONALEFORBRUG Fra januar 2014 til januar 2015 falder personaleforbruget med 0,5 % i den kommunale og regionale sektor samlet, hvilket svarer til 2.881,4 færre ansatte målt som fuldtidsbeskæftigede. Tabel 3 viser ændringerne målt i fuldtidsbeskæftigede fordelt på nogle udvalgte ansættelsesformer og fordelt på arbejdsgiverområder. Der er 2.881,4 færre fuldtidsbeskæftigede i kommuner og regioner i januar 2015 set i forhold til januar 2014. Tabel 3: Udviklingen i personaleforbruget i kommuner og regioner, januar 2014-2015 Alle ansatte Fleksjob og ekskstr. Ord Elever Ovkansatte og tj.mænd Månedslønnede Timelønnede Hele Landet -2.881,4-3.848,8-27,2 994,6-936,8-1.944,6 Kommuner -3.731,3-3.599,5 73,5-205,3-1.920,9-1.810,5 Regioner 971,5-245,1-84,0 1.300,6 1.084,4-112,9 Kilde: SIRKA, lønudvikling, januar 2015. Bemærk, at fra og med maj 2014 ændres i optælling af elever, således at kun personer ansat på en stillingskode svarende til elev optælles som elever. Dette flyttede knapt 400 personer fra elever langt overvejende i kommunerne. Note: Alle ansatte er summen af fleksjob + ekstr.ord.ansatte + elever + overenskomstansatte + tjenestemænd eller summen af Månedslønnede+timelønnede. 3
I kommunerne er personaleforbruget samlet set faldet med 3.731,3 fuldtidsbeskæftigede, hvilket svarer til et fald på 0,9 %. Det ses yderligere at elever, ekstraordinært ansatte samt fleksjob samlet set falder med 3.526,0 fuldtidsbeskæftigede (8,5 %). Gruppen af overenskomstansatte og tjenestemænd er faldet med 205,3 fuldtidsbeskæftigede svarende til et fald på 0,1 %. Overenskomstansatte og tjenestemænd er faldet med 205,3 fuldtidsbeskæftigede i kommunerne og steget med 1,300,6 fuldtidsbeskæftigede i regionerne I regionerne er personaleforbruget samlet set steget med 971,5 fuldtidsbeskæftigede, hvilket svarer til en stigning på 0,8 %. Faldet i elever, ekstraordinært ansatte samt fleksjob er på 329,2 fuldtidsbeskæftigede (4,7 %). Gruppen af overenskomstansatte og tjenestemænd er steget med 1.300,6 fuldtidsbeskæftigede svarende til en stigning på 1,2 %. Pr. august 2014 trådte nye regler vedrørende ansættelse som timelønnet i kraft. Det betyder, at flere der før var ansat som timelønnede nu vil blive ansat som månedslønnede. Yderligere vil flere af de nuværende timelønsansatte få ændret deres aflønningsform til månedslønnede. I beskæftigelsesgradstatistikken vil man kunne se en stigende andel månedslønnede med en beskæftigelse på 0-19 timer pr. uge. Se tabel 4 nedenfor. Tabel 4: overenskomst- og tjenestemandsansatte personer i kommuner og regioner fordelt på heltid/deltid, januar 2014 og januar 2015 pers. på heltid pers på deltid pers 32-36 timer/ug e pers 28-31 timer/uge pers 20-27 timer/uge pers 00-19 timer/ uge pers timeløn jan 2014 293.244 213.581 98.538 76.983 22.783 15.277 66.911 Andel jan 2014 51,1% 37,2% 17,2% 13,4% 4,0% 2,7% 11,7% jan 2015 293.395 225.121 99.132 76.878 22.314 26.797 58.132 Andel jan 2015 50,9% 39,0% 17,2% 13,3% 3,9% 4,6% 10,1% Seniorjobordningen, der i kommunerne tidligere har været i kraftig vækst, er nu faldende, Pr. januar 2014 var 4.285 ansatte i seniorjob og pr. januar 2015 var 3.644 fuldtidsbeskæftigede i seniorjob. Det vil sige et fald på 641 fuldtidsbeskæftigede. Fra december 2014 til januar 2015 er ligeledes målt et fald, aktuelt på 73 fuldtidsbeskæftigede. Pr. 1. januar 2013 trådte en ny ordning vedr. fleksjobansættelser i kraft. I tabel 5 er opgjort omfanget af ansatte på såvel den nye som den gamle ordning. 4
Tabel 5. personer på ny og gammel fleksjobordning. Januar 2015 Ny Ordning Gammel ordning Andel på ny ordning Kommuner 4.213 12.180 25,7% Regioner 214 1.546 12,2% Kilde: KRL I KRLs statistikker indgår den tid kommunen har lønudgift for. De to fleksjobordninger adskiller sig fra hinanden ved, at der for den nye ordnings vedkommende aflønnes for de timer den ansatte arbejder effektivt. Det vil sige, at tid til skånehensyn ikke indgår. Ansatte i fleksjob efter den gamle ordning lønnes for alle timer inkl. de timer deres beskæftigelse er nedsat. I realiteten aflønnes langt de fleste på den tidligere ordning som heltidsbeskæftigede, mens ansatte på den nye ordning gennemsnitligt betragtet aflønnes for knapt 30% af fuld tid. 1. Afgang ud af kommunen, dvs. til en region, stat, privat eller ud af arbejdsmarkedet. PERSONALEOM- SÆTNING Personaleomsætningen for månedslønnede overenskomstansatte og tjenestemandsansatte i kommuner og regioner ses i tabel 6 nedenfor. Tabel 6: Personaleomsætning i kommuner og regioner, månedslønnede overenskomstansatte og tjenestemænd, januar 2014-2015 Kommuner Regioner personer januar 2014 384.446 117.741 Afgang i alt i procent 12,9 10,7 Afgang til andet overenskomstomr. 1,3 1,2 personer januar 2015 393.249 120.718 Tilgang i alt i procent 13,1 12,0 Tilgang til andet overenskomstomr. 1,6 1,3 Kilde: SIRKA, personaleomsætning, januar 2015. Hovedtendenserne er: Afgangen i alt er for kommunerne 12,9 % og regionerne 10,7 %. Afgang i alt vil for kommunernes vedkommende eksempelvis være: 5
2. Afgang som følge af ændringer i afgrænsningsbetingelserne. Det vil sige ændring fra månedslønnet til timelønnet, ændring fra overenskomstansat eller tjenestemand til elev, fleksjob eller ekstraordinært ansat Afgang til andet overenskomstområde er personaleomsætning mellem overenskomstområder. I kommunerne udgør denne form for personaleomsætning 1,3 %. I regionerne er det 1,2 %. Tilgangen i alt er i kommunerne 13,1 %. Regionerne oplever en tilgang på 12,0 %. Tilgang for en region vil eksempelvis være: 1. tilgang ude fra, dvs. fra en kommune, stat, privat eller uden for arbejdsmarkedet eller 2. tilgang som følge af ændringer i afgrænsningsbetingelserne. Personale, der i januar 2014 var elever, men som nu er i job færdiguddannede, vil være en tilgang. Eller personer, der i januar 2014 var ekstraordinært ansatte er i januar 2015 i job i regionerne på overenskomstmæssige vilkår. I tabel 7 vises lønniveauet for tilgang og afgang, samt for ansatte begge år. Tabel 7: Løn tilgang og afgang, månedslønnede overenskomstansatte og tjenestemænd, januar 2014-2015 Lan- Hele det Bruttoløn Fuldtid afgang Bruttoløn afgang Fuldtid ansat begge år Fuldtid tilgang Bruttoløn tilgang 50.731,2 33.377 413.236,1 37.294 53.954,8 31.347 Kommuner 40.932,0 32.423 309.931,4 35.985 41.905,5 30.569 Regioner 9.188,6 37.486 99.554,3 41.336 11.555,8 34.001 Kilde: SIRKA, personaleomsætning 6
DATAGRUNDLAG Pr. august 2014 gennemførtes en ændring i datagrundlaget. Optælling af specialundervisningstillæg ændret KRL er blevet opmærksomme på, at de specialundervisnings-, Høre-tale-, og sprogstøttetillæg, der er aftalt som en del af lærernes overenskomst under funktionsløn er indberettet som værende genetillæg for kommuner, der anvender KMD og funktionstillæg for kommuner, der anvender Silkeborg Data. Pr. august 2014 ændrer KRL optællingen således at specialundervisningstillæg altid optælles som funktionsløn. Det vil kunne ses på udviklingstallene primært på overenskomstområdet for lærere ved folkeskolen m.fl. Pr. maj 2014 gennemførtes en ændring i datagrundlaget. Afgrænsning af elever KRL har hidtil i hovedtræk baseret afmærkningen af elever på baggrund af den indberettede ansættelsesstatuskode. Indberetninger ser ikke ud til at være helt ajour-førte i lønsystemerne, idet en del af disse personer tidligere har været elever i samme kommune/region. Således har der i KRLs statistikker været nogle elever på stillingskoder, der ikke normalt omfatter elever. Lønnen har typisk også været højere end den typiske elevløn. Derfor har KRL valgt at justere udsøgningen af elever til at basere sig på, om de er indberettet på en stillingskode der kan opfattes som en elevstilling. Dermed bliver de indberettede ansættelsesstatuskoder mindre vigtige i denne sammenhæng. Ændringen foretages fremadrettet og i alt flyttes knapt 400 personer væk fra elever overvejende på det kommunale område. Beskrivelser af ændringer i datagrundlaget findes også i KRL-forum. 7