Årets tillidspris går til fighter fra Aarhus

DM Fagligt Nyt Til DM s tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter november 2012 TR-prisen Årets tillidspris går til fighter fra Aarhus Modtager af årets tillidspris bliver Mette Dupont, som i 25 år har arbejdet ved fronten og bag kulisserne for at sikre akademikere overenskomster og ordnede forhold. Den første overenskomst blev indgået i 1987 med Jydsk Telefon og arbejdet med overenskomster pågår stadig nu er ejerskabet blot skiftet ud til et indisk. Af Troels Mørk, tm@dm.dk Jydsk Telefon, 1987: Magistrene i Jydsk Telefon deponerer deres opsigelser i et pengeskab for at sætte trumf bag kravet om en overenskomst. Inden da havde Jydsk Telefon som en af de første private arbejdspladser fået en magisterklub. Med ved forhandlingerne om en overenskomst (som endte med en af de første aftaler på det private arbejdsmarked) sad Mette Dupont. Tata Consultancy Services, 2012: TDC s it-opgaver bliver outsourcet til den indiskejede virksomhed, Tata Consultancy Services, med henblik på at flytte hovedparten af arbejdsopgaverne til Indien med massive frustrationer blandt medarbejderne til følge. Som tillidsvalgt uden overenskomst eller klub bag sig, skal Mette Dupont håndtere disse frustrationer blandt medarbejderne. fortsætter på næste side Indhold: Årets vinder af DM s tillidspris...1-2 Hvorfor nu en tillidspris?... 3 Dengang, man havde opsigelser i et pengeskab... 4 Leder: DM vil gerne anerkende TR erns arbejde... 5 Kort Nyt... 6 Spørgsmål + Svar om funktionærloven... 7 Valg til hovedbestyrelsen i DM afgjort... 8 Nyt kursuskatalog på gaden... 8 Brevkasse... 9-10 Nye TR er... 11 Kurser for TR er... 12-13

TR-prisen DM Fagligt Nyt november 2012 2 fortsat Igennem 25 år har Mette Dupont on and off været tillidsvalgt. Til tider med store omvæltninger. Ud over det allerede nævnte var hun også med ved bordet, da CSC overtog første del af TDC s it-funktioner i 2003, med en fire-årig kamp for en akademikeroverenskomst, som endte succesfuldt, til følge. 25 års utrætteligt arbejde med overenskomster, overvågning af, om disse blev overholdt samt en vedholdende trussel om udflytning af arbejdspladser har gjort, at priskomitéen bag årets TR-pris har peget på Mette Dupont som modtager. Med den baggrund og den fighterindsats er Mette helt klart en TR, der lever op til alle kriterierne for at få DM s TR-pris. Fra indstilling, der anbefaler Mette Dupont til TR-prisen Mette Dupont har i perioder trådt tilbage fra TR-hvervet for at give andre plads. Men ved større omvæltninger senest i begyndelsen af 2012 har hun igen meldt sig under fanerne. Det lyder banalt, men den vigtigste grund har været at hjælpe mine kolleger med at have ordentlige arbejdsforhold. Senest med Tata kom den første afskedigelsesrunde kun tre måneder efter de overtog arbejdsopgaverne. Så kunne vi godt se, i hvilken retning udviklingen går, siger hun og uddyber, hvorfor hun igen har påtaget sig TR-hvervet. Nu runder jeg snart 60 og kan se på nogle af mine kolleger, der har små børn og ægtefæller uden job. De har gået igennem en hård tid, som bestemt ikke er ovre. I denne her situation skal de have al den hjælp, de kan få. Og det kan jeg give i kraft af min erfaring gennem 25 år, siger vinderen af årets TR-pris. Mette har gjort en særlig indsats Lars Trudsø, tillidsvalgt i DR, sidder med i den priskomite, der har valgt Mette Dupont. Gennem 25 år har Mette Dupont gjort en særlig indsats på forskellige virksomheder, som har gennemgået store omvæltninger. Jeg kan ikke forestille mig en bedre kandidat end Mette til denne pris, siger han. Og han bliver bakket op af de i alt ni indstillinger, som har anbefalet Mette Dupont til prisen. Med baggrund i arbejdskampen på Tata det seneste år, lyder det i en af indstillingerne: Hun er der dagligt for kollegerne og lytter til de frustrationer, som de alle har i forbindelse med arbejdet for den indiske arbejdsgiver. Det er Mette, der utrættelig presser ledelsen for at holde dem op på indgåede aftaler Og det lyder videre: Med den baggrund og den fighterindsats er Mette helt klart en TR, der lever op til alle kriterierne for at få DM s TR-pris, og det vil samtidig være en flot markering af 25 års kamp for kollegerne, både dem i Tata, men i høj grad også dem i TDC, der stadig nyder godt af ordnede forhold i kraft af den overenskomst, som Mette var med til at få indført. Jeg kan se på nogle af mine kolleger, der har små børn og ægtefæller uden job. De har gået igennem en hård tid, som bestemt ikke er ovre. I denne her situation skal de have al den hjælp, de kan få. Vinder af årets TR-pris, Mette Dupont Mette Dupont får overrakt prisen og 25.000 kroner på årets TR-dag 20. november. I alt 12 forskellige TR er modtog indstillinger til årets TR-pris.

TR-prisen DM Fagligt Nyt november 2012 3 DM vil hædre tillidsvalgte, der gør en særlig indsats TR-prisen er DM s nystiftede hyldest til en tillidsvalgt, som har gjort en særlig indsats. Lars Trudsø fra TR-netværket fortæller her, hvorfor DM gerne vil hylde TR ernes værdifulde arbejde. Af Troels Mørk, tm@dm.dk Med denne pris vil vi gerne anerkende en tillidsvalgt, som har gjort noget helt særligt for sine kolleger og som på forbilledligvis viser, hvordan man kan agere som TR. Sådan lyder det fra Lars Trudsø om TR-prisen, som bliver uddelt for første gang i år. Han sidder i TR-netværket i DM Med denne pris vil vi gerne anerkende en TR, som har gjort noget helt særligt for sine kolleger og som på forbilledligvis viser, hvordan man kan agere som TR Lars Trudsø, medlem af priskomitéen og håber, at prisen kan blive en årligt tilbagevendende begivenhed, for: TR erne er DM s øjne og ører lokalt på arbejdspladserne og spiller en væsentlig rolle i DM s arbejde for bedre lønog ansættelsesforhold. Det er ikke mindst vigtigt på de arbejdspladser, hvor TR en sidder isoleret uden andre at sparre med. Derfor har vi i TR-netværket arbejdet med stiftelsen af en TR-pris i noget tid, siger han og uddyber: Heldigvis har vi nydt stor opbakning i DM s politiske system for nu at hylde en TR, som har gjort en særlig indsats. Du er ikke alene Netop den isolation, som TR en kan opleve, bliver et tema på årets TR-dag 20. november. For det kan være svært at få begreber som sparring, erfaringsudveksling og videndeling til at fungere i virkeligheden, hvis man som TR sidder selv uden en suppleant, næstformand eller andre, som viser interesse for TR-arbejdet. Jeg har kendskab til en stor gruppe af tillidsvalgte, som har masser af andre TR er omkring sig og jævnligt holder klubmøder og møder med andre TR er og videndeler. Men der er også mange, som sidder selv med opgaverne. De bruger selvfølgelig DM s sekretariat, men det er også vigtigt, at de snakker med andre TR er, siger Lars Trudsø, der selv er tillidsvalgt i DR. TR-netværket har derfor et par idéer i støbeskeen, der skal skabe bedre muligheder for tillidsvalgte for at erfaringsudveksle. Første skridt tager vi på TR-dagen 20. november, som slet og ret har overskriften Du er ikke alene. Og det er naturligvis, fordi vi vil vise, at selvom TR erne nogle gange kan føle sig alene, er der hjælp at hente, fx hos andre TR er, pointerer Lars Trudsø. Læs mere: TR-dagen på dm.dk/trdag TR-netværket på dm.dk/trnetvaerk

TR-prisen DM Fagligt Nyt november 2012 4 Dengang opsigelser blev deponeret i et pengeskab Der blev sat hårdt mod hårdt, da magistrene ønskede sig en overenskomst på Jydsk Telefon i 1987. I dette arbejde deltog vinderen af årets tillidspris, Mette Dupont (læs interview med hende på side 1-2) og Helle Wahlberg fra DM, der her fortæller, hvordan det arbejde foregik set fra DM-konsulentens stol. Af Troels Mørk, tm@dm.dk Medarbejdernes opsigelser blev deponeret fysisk i DM s pengeskab for senere hen at blive hevet frem og afleveret. Det er så vidt, jeg ved første og eneste gang, det er sket, at man på den måde har brugt individuelle opsigelsesvarsler for at kæmpe sig til en kollektiv overenskomst på det private område. Konsulent i DM, Helle Wahlberg, havde været ansat et år i DM, da hun i 1987 blev en del af det skelsættende arbejde for at sikre en akademisk overenskomst på det, der dengang hed Jydsk Telefon. I dag bugner Helle Wahlbergs kontor på anden sal i DM s bygning på Frederiksberg af mapper med private overenskomster og aftaler gennem de seneste 26 år. På ryggen af en af mapperne står der Jydsk Telefon. Helle Wahlberg bladrer i den og fortæller, at det faktisk var nuværende direktør i GL, Endre Szöcs, der havde den konkrete sag. Dengang skulle der være 500 medlemmer inden for et område, fx det private, før der måtte ansættes en konsulent. Det var der ikke i begyndelsen, men vi kom hurtigt over de 500, og jeg var den anden konsulent med ansvar for det private arbejdsmarked efter Endre Szöcs, siger hun. En unik overenskomst De afgivne opsigelser endte med en overenskomst, en af de første og største på det private område. Som konsulent for DM s private medlemmer i langt størstedelen af sine 26 år i DM har hun et indgående kendskab til tiden med de regionale teleselskaber over skabelsen af Tele Danmark, senere hen TDC og out sourcing af arbejdskraft. Der er ingen tvivl om, at det private arbejdsmarked er blevet en omskiftelig størrelse. Ikke mindst på it- og teleområdet, som er under pres fra den udenlandske arbejdskraft. Sammenholdt med den generelle økonomiske krise i samfundet skaber det en naturlig frustration blandt medlemmerne, siger Helle Wahlberg. Medarbejdernes opsigelser blev deponeret fysisk i DM s pengeskab for senere hen at blive hevet frem og afleveret. Konsulent i DM, Helle Wahlberg For Helle Wahlberg giver det en række udfordringer på medlemmernes vegne, at fx Tata Consultancy Services er på indiske hænder. I forhold til kommunikation, generelle aftaler og kulturel forståelse har inderne en helt anden baggrund, som giver helt andre udfordringer, som vi i DM skal være med til at hjælpe medlemmerne med, siger Helle Wahlberg. Forløbet med overenskomsten, og det faktum, at det var på det private område, gjorde, at vi havde en følelse af, det var noget specielt og noget unikt, vi havde opnået. Typisk var det noget man dengang så LO-området, at man gik ud og på den måde kæmpede sig til en overenskomst.

Formandskommentar DM Fagligt Nyt november 2012 5 DM vil gerne anerkende TR erns arbejde På TR-årsdagen den 20. november uddeler DM for første gang en TR-pris. Det er vores mere kontante og synlige anerkendelse af det værdifulde arbejde, som DM s tillidsrepræsentanter hver dag udfører for kollegerne, for deres arbejdsplads og for DM. Opgaverne bliver stadig flere og mere komplekse, men den seje indsats for at aftale gode løn- og ansættelsesvilkår for kollegerne står stadig øverst på opgavelisten. Årets prismodtager er en fremragende repræsentant for den indsats, som er helt uvurderlig for en fagforening. Men hun er repræsentant for mange, og af indstillingerne til prisen kan vi se, at mange - erfarne som nyvalgte - har gjort sig fortjent til den anerkendelse, prisen symboliserer. Vi må derfor sande, at det er på høje tid, at vi tydeligere viser, hvor vigtig TR-rollen er. Vi ved fra tidligere undersøgelser, at hvor DM har en god tillidsrepræsentant, som skaffer forbedringer og afværger forringelser for kollegerne, der opfatter vores medlemmer DM som en stærk og synlig fagforening, også i medierne. Medlemmerne bliver simpelt hen mere opmærksomme på foreningens samlede indsats. Men for vores medlemmer på arbejdspladser uden en god tillidsrepræsentant kommer DM ofte til at fremstå som en lidt svag og usynlig faglig organisation, der ikke gør den store forskel, uanset hvor meget vi måtte være med i forhandlinger og i pressen fra centralt hold. Det er helt tydeligt, at det er den lokale tillidsrepræsentants styrke og støtten til repræsentanten fra DM s side, der bliver afgørende for, at fagbevægelsen også fremover kan rekruttere medlemmer og dermed udøve indflydelse på samfundsudviklingen i almindelighed og på arbejdsmarkedet - såvel det private som det offentlige i særdeleshed. Uanset om man repræsenterer kolleger på en offentlig eller privat arbejdsplads, kræver det den samme seje og stædige indstilling til at fortsætte dialogen, forhandlingerne eller kampen indtil et resultat er i hus. Og det kræver den samme vilje til at bruge alle de legitime midler og metoder, der står til rådighed for fagforeningen. Men der er alligevel nogen forskel mellem private og offentlige arbejdspladser på de udfordringer, problemer og konflikter, man kan komme ud for. På private arbejdspladser gælder det ofte kampen for i det hele taget at opnå overenskomst, hvorimod det på de fleste offentlige arbejdspladser handler om at udfylde de rammer og hensigtserklæringer, der aftales ved de centrale overenskomstforhandlinger. Årets prismodtager er et stærkt eksempel på 25 års kamp og forsvar for magister-/ac-klubber og overenskomster på det private arbejdsmarked. Og hendes indsats for at etablere og genetablere rimelige overenskomstvilkår er virkelig værd at fejre. Det er en indsats, som nærmest bliver mere og mere presserende for hver dag, for den danske aftalemodel er under pres. Vi ser både danske og udenlandske virksomhedsejere vejre morgenluft og forsøge at fjerne eller forringe aftaler og overenskomster i forbindelse med virksomhedsoverdragelser, organisationsændringer, fusioner og udenlandske opkøb eller outsourcing. Vores prismodtager har kæmpet den kamp for kollegerne gennem 25 år. Jeg er stolt over at være i samme fagforening som Mette Dupont, og jeg glæder mig meget til at overrække hende den første TR-pris.

Kort Nyt DM Fagligt Nyt november 2012 6 Kort Nyt Ansat i det offentlige? Kom til nytårskur Få inspiration, hygge og nye kontakter. Diskuter udviklingsmuligheder i det offentlige med eksperter og fagfæller. Få et godt grin med Politikens ATS og nyd et glas vin og lækre tapas. DM Offentlig inviterer alle medlemmer, som er offentligt administrativt ansatte til nytårskur, som foregår 15. januar klokken 16 i København og 22. januar klokken 16 i Vejle. Er du nyansat og i dit første job i det offentlige? Så er der i forbindelse med nytårskuren et specialtilbud til dig. Kom til introduktionsmøde og hør mere om, hvordan du kan bruge DM og DM Offentlig. Mødet foregår umiddelbart inden nytårskuren fra start klokken 13. Tilmeldingsfrist er 11. december. Ny forskning: Stressbehandling mere effektiv, når arbejdspladsen involveres Sæt tidligt ind med behandling og inddrag arbejdspladsen. Det er den mest effektive behandlingsform, når stressramte skal hjælpes tilbage i arbejde, viser dansk forskningsprojekt. For de 35.000 danskere, der hver dag er syge på grund af stress, er der stor forskel på, hvor hurtigt de bliver raske og i stand til at passe deres arbejde igen. Et dansk forskningsprojekt, COPEstress, viser, at den mest udbredte behandlingsform ikke altid er den bedste, skriver Videncenter for Arbejdsmiljø. I Danmark har vi tradition for, at når man bliver syg med stress, går man til sin læge, der så ordinerer en række psykologsamtaler. Men vores projekt viser tydeligt, at en kombination af individuel behandling, gruppesamtaler og en tæt kontakt til arbejdspladsen er det, der virker bedst, siger Bo Netterstrøm, der har stået i spidsen for COPEstress. Læs mere og tilmeld dig via dm.dk/kalender Opmærksomhedskampagne om arbejdsmiljø Arbejdsmiljøsekretariatet, der er sekretariat for Branchearbejdsmiljørådene, har netop indledt en opmærksomhedskampagne, der skal øge kendskabet til arbejdsmiljø. Kampagnen indeholder alt fra gode råd, vejledning og tips samt muligheden for at videndele. Derudover er der en konkurrence, som gælder om at videregive det bedste råd om arbejdsmiljø og deltag i konkurrencen om ny energi og styrke til jeres arbejdsmiljø, når smoothie-bar en kigger forbi og blender lækre og sunde smoothies til afdelingen. Herudover kan du og din arbejdsplads vinde en flot, signeret illustration af jeres indsendte råd om arbejdsmiljø, når de tre bedste råd kåres og tegnes af den kendte plakatkunstner Finn Nygaard. Du kan læse meget om kampagnen, de gode råd, og hvordan du får smoothie-bar en ud på din arbejdsplads på arbejdsmiljoweb.dk Analyse: Krisen ødelægger trivslen på jobbet Danskernes frygt for at blive arbejdsløse har stivnet arbejdsmarkedet og sendt trivslen på retur, viser ny analyse. Vi lukker munden, dukker nakken og tåler de uundgåelige konflikter med leder og kolleger, fordi vi ikke har noget alternativ. Lønmodtagerrepræsentanter på tværs af faggrupper vil have det psykiske arbejdsmiljø tilbage på sporet. Det skriver Ugebrevet A4. Mens andelen af lønmodtagere, der er bekymrede for at blive arbejdsløse, i perioden 2005-2010 er vokset fra 18 til 31 procent, er andelen med følelsesmæssigt belastende arbejde vokset fra 20 til 27 procent. Andelen, der føler sig anerkendt for deres arbejde, er faldet fra 79 til 72 procent i samme periode, viser analysen. Lars Qvistgaard, formand for det arbejdsmiljøpolitiske udvalg i AC, supplerer med en undersøgelse fra AC: Vi har foretaget en undersøgelse blandt medlemmerne af krisebevidstheden, og den viste tydeligt, at folk undlader at ytre sig konstruktivt såvel som kritisk på deres arbejde af frygt for at miste jobbet. Det er problematisk, både for medlemmerne og for virksomhederne, siger han til Ugebrevet A4.

Spørgsmål + svar DM Fagligt Nyt november 2012 7 Funktionærloven under lup Funktionærloven er fra 1938 og stiller på væsentlige områder privatansatte ringere end ansatte på både offentlige og private overenskomster. En af de store knaster er, at loven giver ret til at fyre en medarbejder uden begrundelse det første år af ansættelsen. DM Fagligt Nyt har derfor spurgt, Frederik Dehlholm, formand for de privatansatte i DM, hvordan de arbejder for at få gjort funktionærloven tidssvarende. Hvad gør DM Privat fra politisk side for at få ændret funktionærloven? DM Privat lobbyer igennem foreningens formand, Ingrid Stage, overfor de relevante ministre og arbejdsmarkedsordførere for at forklare, hvorfor funktionærloven er forældet og utilstrækkelig. Ligeledes lobbyer jeg selv overfor udvalgte politikere. Det materiale, vi bruger har vi udarbejdet i fællesskab med de andre ACforeninger. Materialet giver en grundig gennemgang af de problematiske og utilstrækkelige punkter i funktionærloven. Derudover prøver vi at koordinere vores arbejde for at få ændret funktionærloven med de andre AC-organisationer. Vi arbejder også på at få andre fagforeninger end AC-foreningerne til at arbejde med på at få ændret funktionærloven. Vi registrerer også, specifikt, hvor mange der uberettiget fyres det første år af ansættelsen og overvejer, hvordan vi mest spektakulært kan offentliggøre disse tal. Derudover benytter vi flittigt vores muligheder for i pressen at gøre opmærksom på de problemer, den forældede funktionærlov giver for medlemmerne. Øremærket barsel til mænd er ikke en rettighed i funktionærloven, og nu har regeringen modsat tidligere udmeldinger netop sparket øremærket barsel til mænd til hjørne. Hvad er nu DM s muligheder for at få øremærket barsel? Vi har analyseret, hvad der er baggrunden for, at øremærkningen er udsat. Vi tror, at det største problem er, at den periode, som barselsfondene, dækker er for kort til at de uger, partneren ønsker at tage barsel, kan blive refunderet via barselsfonden. En mulighed kunne også være at forhandle flere private overenskomster hjem i stedet, som indeholder disse rettigheder. Hvordan kan TR erne bidrage til denne proces, hvis de vil have forbedringer, fx på barselsområdet med i den? Næste gang de skal forhandle overenskomst vil det jo så være en god idé at rejse krav om en øremærkning af en del af barslen til partneren med fuld løn. Øremærkningen har dog ikke så stor betydning, hvis begge forældre ikke er ansat på samme arbejdsplads. Hvis de ikke er det, er det tilstrækkeligt, at partneren får ret til et antal ugers barsel. Gerne 12 uger, men man kan jo begynde med færre uger med fuld løn. Hvis man ikke har en overenskomst kan man prøve igennem samarbejdsudvalg eller ligenden at få indført nogle lignende bestemmelser i personalepolitikken. Det kan i denne sammenhæng være vigtigt at gøre arbejdsgiveren opmærksom på barselsfondenes eksistens, da mange arbejdsgivere ikke kender muligheder i dem, og ikke benytter dem, selvom de betaler til barselsfondene. Ved at benytte barselsfondene bliver det ikke så dyrt for arbejdsgiveren at betale fuld løn til den, der er på barsel, selvom der desværre er et for lavt maksimum for, hvor stort et beløb arbejdsgiven kan få refunderet. Dette beløb er for tiden 23.400 kroner om måneden. Fortalt til Troels Mørk, tm@dm.dk Derfor vil vi i første omgang koncentrere vores kræfter om dette problem. Barselsfondene dækker for tiden mærkelig nok kun op til 29 uger efter fødslen, derfor er det i dag meget sjældent, at partnerens eventuelle barselsuger når at kunne blive refunderet. Barselsfondene bør dække mindst 38 uger, dette burde heller ikke være noget problem, da der er overskud i barselsfondene.

Valg i DM DM Fagligt Nyt november 2012 8 Valg i DM: To nye ansigter valgt ind i hovedbestyrelsen DM Offentlig får et ekstra mandat, mens DM Natur og Kultur mister deres mandat i hovedbestyrelsen. To nye ansigter blev valgt ind. Valget til DM s hovedbestyrelse blev afsluttet 25. oktober. Efter stemmeoptællingen stod det klart, at DM Offentlig får et ekstra mandat, så de nu har to valgte, mens DM Natur og Kultur mister deres eneste valgte mandat. Derudover skal studentersektoren udpege to repræsentanter til hovedbestyrelsen, mens de øvrige sektorer hver skal udpege en, ud over de direkte valgte. De nyvalgte hovedbestyrelsesmedlemmer er: 1. Camilla Gregersen, Privatansattes liste 2. Leif Søndergaard, Universitetslisten 3. Peter Grods Hansen, DM Offentlig 4. Charlotte Palludan, Fagforeningslisten 5. Hans Beksgaard, DM Professionshøjskoler 6. Frederik Dehlholm, Privatansattes liste 7. Line He-Gjerløff, DM Offentlig 8. Olav Wedege Bertelsen, Universitetslisten 9. Hanne Gøtzsche, Pensionistlisten De nye på listen er Line He-Gjerløff fra DM Offentlig og Olav Wedege Bertelsen fra Universitetslisten. Læs mere på dm.dk/valg Nyt kursuskatalog DM klar med nyt kursuskatalog Den udgave af Magisterbladet, du modtager i denne uge, indeholder DM s bud på, hvordan du i foråret kan efteruddanne dig hos DM. Af Maja Skov Vang, msv@dm.dk Skal din efteruddannelse have fokus på kommunikation, ledelse eller personlig udvikling? Valget er svært, når du i denne uge sammen med Magisterbladet får DM s kursuskatalog 2013. Der er igen i år lagt stor vægt på at udvælge og tilrettelægge interessante kurser for DMmedlemmer og andre interesserede. Vi bruger hele DM s erfaring og viden om karriere og arbejdsvilkår for akademikere til at sammensætte et kursusudbud inden for de temaer, der kendetegner det moderne akademiske arbejdsmarked. Du kan tage kurser på flere niveauer og sammensætte dem til en hel uddannelse, fortæller Annette Schmidt Højby, der er leder af karrieenheden hos DM. Annette Schmidt Højby giver sit bud på, hvorfor det er vigtigt at efteruddanne sig: God efteruddannelse giver dig de nye teoretiske tilgange og praktiske værktøjer, som er nødvendige, både når du skal bidrage til arbejdspladsens strategiske udvikling af opgaveløsningen, og når du aktivt skal forme et langt og godt arbejdsliv for dig selv, siger Annette Schmidt Højby. Der bliver udbudt kurser på forskellige niveauer og med mange forskellige temaer. Blandt andet kan du lære at holde fokuserede og effektive møder, blive bedre til at skrive og til at bruge de sociale medier strategisk. Læs mere på dm.dk/jobogkarriere

Brevkasse DM Fagligt Nyt november 2012 9 Spørgsmål Spørgsmål Jeg er ph.d.-studerende og ansat på et universitet. Min ansættelse udløber ved udgangen af april 2013, men jeg er ikke sikker på, at jeg kan nå at blive færdig inden. Kan jeg undlade at holde den ferie, jeg har tilbage og få det udbetalt eller på anden vis få noget ekstra ansættelse, så jeg kan nå at blive færdig? To kolleger blev afskediget i foråret. De blev begge fritstillet i opsigelsesperioden, dog med arbejdsgivers modregningsadgang ved nyt arbejde. Fritstillingsperioden var for begges vedkommende på seks måneder. Arbejdsgiver hævder, at al deres ferie anses for afholdt i fritstillingsperioden. Kan det være rigtigt? Den ene kollega fik nyt arbejde efter 14 dages fritstilling. Svar DM hører desværre med jævne mellemrum om ph.d.- studerende, som ikke kan nå at blive færdig på den normerede tre-årige periode, som et typisk ph.d.-forløb strækker sig over. Dette kan der være flere årsager til. Ifølge de regler, som du er ansat efter, har du krav på at få forlænget din ansættelsesperiode, hvis du på grund af fx barselorlov har været fraværende i en periode. Hvis du er bagud med dit projekt som følge af sygdom har du mulighed for at få ansættelsen forlænget. Dette vil dog oftest kræve, at sygeperioden har været længerevarende og påviseligt har forsinket dit studie. Det følger af gældende ferielov, at ferien som udgangspunkt skal afvikles inden for ferieåret (1. maj 30. april). Hvis du på grund af orlov eller andre feriehindringer ikke kan holde din ferie, skal den udbetales. Men hvis dette ikke er tilfældet, skal ferien altså holdes inden ferieperiodens udløb ellers vil den som udgangspunkt gå tabt. Svar Er der ikke aftalt noget om afholdelse af ferie i forbindelse med fritstillingen, er udgangspunktet, at al ferie, arbejdsgiver kunne have varslet, anses for afholdt. Den kollega, som ikke har fået nyt arbejde har automatisk afholdt hele sin ferie i fritstillingsperioden, idet de tre ugers hovedferie skal varslet med tre måneder og de to ugers restferie skal varsles med én måned med mindre andet varsel er aftalt. Begge varsler plus feriens længde kan indeholdes i fritstillingsperioden. Kollegaen, som fik nyt arbejde 14 dage inde i fritstillingsperioden, kan ikke anses for at have afholdt ferie, idet varslingsreglerne ikke er overholdt. Feriereglerne er meget komplicerede, kontakt derfor DM s sekretariat ved enhver tvivl. Konsulent Michael Larsen, mjl@dm.dk Jeg vil anbefale dig at kontakte din vejleder med henblik på at få lagt en plan for, hvordan du kan blive færdig med dit ph.d.-projekt. Du kan desuden kontakte din tillidsrepræsentant og forhøre dig om muligheden for en forlængelse af din ansættelse, hvis nogle af ovenstående forhold gør sig gældende. Konsulent Lonnie Holm Aabroe, lha@dm.dk fortsætter på næste side

Brevkasse DM Fagligt Nyt november 2012 10 fortsat Spørgsmål Spørgsmål Som tillidsrepræsentant er jeg kommet i vildrede om hvordan jeg agerer i en kompleks sag. En del af mine medlemmer har en leder, som de er meget frustrerede over. De beskriver vedkommende som inkompetent og med psykopatiske træk. Min egen oplevelse af vedkommende, er ikke i modstrid med deres vurdering. Medlemmerne henvender sig til mig med en forventning om at jeg kan få lederen fjernet fra sin post. Hvad kan jeg gøre? Svar Din historie er langt fra enestående. På mange arbejdspladser oplever medarbejdere ledelsesmæssige uhensigtsmæssigheder hvilket påvirker deres faglighed og engagement for at yde en god arbejdsindsats. Der er dog ingen lov eller regler imod inkompetent eller dårlig ledelse. Ved Septemberforliget i 1899 vandt arbejdstagerne som bekendt strejkeretten, imens vores modpart fik ledelsesretten. Som fagforening er det vores opgave altid at stille krav til, og også udfordre ledelsesretten, men det betyder ikke at der er demokrati på arbejdspladsen. Så længe love og regler overholdes, har vi ikke juridisk grundlag for at anfægte ledelsen. I kan undersøge om der eksempelvis er sket brud på arbejdsmiljøloven, hvor det blandt andet hedder, at arbejdet skal kunne udføres på betrykkende vilkår hvilket omhandler såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Ligeledes kan Arbejdstilsynets cirkulærer om for eksempel mobning og chikane, anvendes for at vurdere hvor slemt det står til. Naturligvis er dialog det første skridt, og her er du som tillidsmand sikkert den rette til at bringe emnet op, da du med din beskyttelse er bedre stillet end dine kolleger hvis det viser sig at skabe konflikt. Jeg er tillidsrepræsentant i en kommune og en af mine kollegaer har henvendt sig til mig, da hun har mistanke om at en anden af vores kollegaer har et alkoholmisbrug. Jeg har selv lidt samme mistanke, da vores kollega har ændret adfærd det sidste halve år. Han overholder ikke deadlines og aflyser aftaler i sidste øjeblik. Han er også blevet aggressiv og ser noget slidt ud. Kan jeg tillade mig at konfrontere kollegaen med vores mistanke? Svar Ja, det kan du godt. Det er dog vigtigt, at du forbereder dig på samtalen. Allerførst bør du undersøge, om I har en misbrugspolitik på arbejdspladsen, så du er forberedt på, hvilken form for hjælp, arbejdspladsen kan tilbyde. Det bliver jo sandsynligvis ikke nogen rar samtale, og det kan være, at kollegaen nægter, så det skal du også forberede dig på. Kollegaen skal præsenteres for de facts, som beskriver hans (job)adfærd. Fortæl, hvad konsekvenserne er overfor arbejdet og kollegerne. Udtryk din/jeres bekymring. Udtryk klart og uden omskrivning det, I har set og oplevet, og at dit/jeres mål er at hjælpe ham. Du kan hente mere hjælp i DM s sekretariat, hvis du er usikker på hvordan du skal gribe samtalen an. Konsulent Lisbeth Møller, lm@dm.dk Det er ofte en vanskelig rolle tillidsmanden har i den slags situationer, og jeg vil anbefale at du kontakter din konsulent hos DM for at få sparring på den konkrete udfordring. Vi har erfaringen, men også den afstand til arbejdspladsen, der gør at vi ofte kan se problemet udefra, og være med til at finde strategier og nye metoder hvorpå et problem kan gribes an. Konsulent Ole Grønne, og@dm.dk

Nye TR er DM Fagligt Nyt november 2012 11 Jan Møldrup, TR, Mellemfolkeligt Samvirke Rasmus Rex Iversen, TRS, Mellemfolkeligt Samvirke Henrik Mink, AMR, Skive Kommune Jens Balling Sloth, TR, Randers Kommune Tenna Storgaard Zangenberg, TR, Randers Kommune Mette Sejerup Rasmussen, TR, Esbjerg Kommune, Teknik og Miljø Anne Brogård Kristensen, TRS, UC Syddanmark, Campus Esbjerg Bjørn Kirk, TR, Borup Højskole Stine Frisk Fredslund, TR, Københavns Universitet Johan Frederik Torp Petersen, TRS, Københavns Universitet Anne Katrine de Hemmer Gudme, SU-medlem, Københavns Universitet Carsten Pallesen, SU-medlem, Københavns Universitet Hans Raun Iversen, SU-medlem-suppleant, Københavns Universitet Bo Albrechtsen, TR, Grønlands Nationalarkiv Anna Marie Kraup, TR, Dansehallerne Jens Christian Jensen, TRS, Dansehallerne Anne Line Dalsgård, TR, Aarhus Universitet Ann Elsebeth Husted Jakobsen, UC VIA University, Holstebro Thomas Kjær Christensen, TRS, Aarhus Universitet Sara Tine Crone, TR, Professionshøjskolen UCC, Nordsjælland Chris Balle Jakobsen, TRS, Sundhedsstyrelsen Rune Obel Christensen, TRS, UCC Nordsjælland Susanne Stoltz, SU-medlem, Københavns Universitet Sara Bøgh Thyssen, TRS, Næstved kommune Bitten Stena Trold, TRS, UC VIA University, Holstebro Marianne Schleicher, TRS, Aarhus Universitet, TR = Tillidsrepræsentant TRS = Tillidsrepræsentantsuppleant SU = Medlem af samarbejdsudvalg AMR = Arbejdsmiljørepræsentant FTR = Fællestillidsrepræsentant

Kurser for tillidsvalgte i DM DM Fagligt Nyt november 2012 12 For nyvalgte TR er - grunduddannelse DM s grunduddannelse for nye tillidsvalgte består af tre elementer: En introduktionsdag, som er et valgfrit tilbud, hvor du bliver introduceret til DM og tillidshvervet samt grundkurser, hvor du får en grundig indføring i tillidsrepræsentantens opgaver og udfordringer. Introdag for nye tillidsvalgte Indhold: Introduktionsdagen giver dig svar på disse spørgsmål: Hvad er en tillidsrepræsentants vigtigste opgaver? Hvad forventes af dig - og hvem forventer det? Hvad er vigtigt at vide om DM og DM s politik? Hvor kan jeg hente hjælp og rådgivning? Hvilke tilbud har DM til tillidsrepræsentanterne? Tid og sted: 29. november 2012 i DM på Frederiksberg kl. 10.00 15.30. nemføres om aftenen eller om dagen afhængig af, hvad der passer dig bedst. Hvis undervisningen kan tilrettelægges for flere ad gangen, er det en fordel. Derefter er der et valgfrit fællesmodul à tre timers varighed, og anden del af uddannelsen er et tredages internatkursus Grundkursus 2. Du skal deltage i første del af uddannelsen (modul 1-3), før du kan deltage på TR-uddannelsens Grundkursus 2. Grundkursus 1 for nye TR er på offentlige arbejdspladser Indhold: Forhandlingstræning De offentlige lønsystemer DM s politik TR s opgaver TR s redskaber. 1. MODUL Dine opgaver som tillidsvalgt DM s hjælp til dig som tillidsvalgt Overblik over overenskomst og individuel kontrakt Arbejdsmiljø og efteruddannelse 2. MODUL Rettigheder i funktionær-, ferie- og ligestillingslovene Analyse af en god og en dårlig overenskomst Idéer og inspiration til at få en aftale i stand Tid og sted: 5. februar 2013 kl. 10.00-7. februar 2013 kl. 15.00 i Middelfart. Grundkursus 1 - for nye TR er på private arbejdspladser Vi har tilrettelagt en ny og mere fleksibel uddannelse for DM s repræsentanter på private arbejdspladser. Uddannelsen består af i alt tre dele. Første del indeholder tre moduler à tre timers varighed. Du tilmelder dig på modulerne hos konsulent Klaus Liebing kl@dm.dk Modulerne kan gen- 3. MODUL Indsamling af lønoplysninger på arbejdspladsen Idéer til mødeemner i en personaleforening eller akademikerklub Holdningsmæssige dilemmaer. Lønforskelle, sygdomspolitik, overarbejde Tid og sted: Efter behov. Tilmelding på modulerne aftales direkte med konsulent Klaus Liebing kl@dm.dk fortsætter på næste side

Kurser for tillidsvalgte i DM DM Fagligt Nyt november 2012 13 fortsat Grundkursus 1 - for nye TR er på offentlige arbejdspladser Indhold: Forhandlingstræning De offentlige lønsystemer DM s politik TR s opgaver TR s redskaber. Tid og sted: 5. februar 2013 kl. 10.00-7. februar 2013 kl. 15.00 i Middelfart. Grundkursus 2 - for nye TR er på private og offentlige arbejdspladser Indhold: Overblik over forskellige personalepolitiske temaer Forhandlingsøvelse om samspillet mellem kollegernes holdninger og ønsker på den ene side, og ledelsen mål og muligheder på den anden Det lokale økonomiske råderum Hvilke regler bestemmer mulighederne for et bedre arbejdsmiljø fx lokal udmøntning af Overenskomstbestemmelserne om stresspolitik kvalitet/arbejdstid/overarbejde/stress dilemmaer og redskaber. Tid og sted: 5. marts 2013 kl. 10.00-7. marts 2013 kl. 15.00 i Roskilde. På www.dm.dk/trkurser finder du flere kurser samt uddybende kursusbeskrivelser Tilmelding: Du tilmelder dig via DM s hjemmeside: dm.dk/dmkalender Du er altid velkommen til at kontakte kursussekretær Lonni Bergsbo, hvis der er noget, du er i tvivl om: lb@dm.dk - 38 15 67 18 DM Fagligt Nyt udsendes hver måned til tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, suppleanter, kontaktpersoner og bestyrelsesmedlemmer. Øvrige medlemmer kan få nyhedsbrevet gratis, hvis de ønsker det. Abonnement og arkiv: dm.dk/fagligtnyt Redaktion: Kristina Laksafoss Søgaard (ansv.hav.) og Troels Mørk (redaktør), tm@dm.dk. Kontakt redaktionen på dmfagligtnyt@dm.dk Tilrettelæggelse: aparte DM - Dansk Magisterforening Nimbusparken 16-2000 Frederiksberg Telefon 38 15 66 00 - dm@dm.dk - www.dm.dk ISSN 1395-6442